FN-forbundets holdninger og anbefalinger til at se terrorbekæmpelse,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets holdninger og anbefalinger til at se terrorbekæmpelse,"

Transkript

1 Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder FN-forbundets holdninger og anbefalinger til at se terrorbekæmpelse, folkeret og menneskerettigheder i en helhed. we must never lose sight of the fact that any sacrifice of freedom or the rule of law within states or any generation of new tensions between states in the name of anti-terrorism is to hand the terrorists a victory that no act of theirs alone could possibly bring (FN s generalsekretær Kofi Annan, ).

2 Indledning At bekæmpe terrorisme har alle dage været en kompliceret affære; både fordi attentater, hvor de skyldige selv omkommer, har været en væsentlig del af terrorens væsen, og fordi terrorister som regel befinder sig og opererer i det skjulte blandt civilbefolkninger verden over. På den måde slår terrorisme ned i en gråzone mellem de ellers adskilte sfærer af civilsamfund og militær og mellem fred og konflikt. Siden 11. september 2001, hvor USA blev udsat for det hidtil blodigste terrorangreb, har der været særlig opmærksomhed på terror og terrorbekæmpelse. Bestræbelserne på at forhindre terrorangreb omhandler væbnede indgreb, øget direkte beskyttelse gennem stramninger i staters nationale lovgivning, internationale aftaler og traktater samt ved forebyggelse. I dette politikpapir tilkendegiver FN-forbundet sine holdninger til især de to første typer af foranstaltninger set i et folkeretsligt og menneskeretsligt perspektiv. Baggrund Dagen efter terrorhandlingen mod USA 11. september 2001 vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1368, der gav USA ret til at reagere i selvforsvar over for terroristerne. Senere på måneden vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1373, som opstiller specifikke krav til medlemsstaterne om iværksættelse af en række initiativer til at forhindre terrorisme. Kampen mod terror har siden stået øverst på den internationale sikkerhedspolitiske dagsorden. Terrorbekæmpelse er imidlertid ikke et nyt arbejdsområde for FN. Siden FN s oprettelse har verden været udsat for et utal af internationale terrorhandlinger. 2

3 Udsnit af de mest kendte terroraktioner det sidste halve århundrede Iran-kontra krisen i 1979 hvor iranske ekstremister tog 66 amerikanske diplomater som gidsler. Bombningen af et Pan Am fly over Lockerbie, Skotland i 1988 begået af terrorister fra Libyen. Giftgasangrebet i Tokyos undergrundsbane udført af Aum Shinri-kyu kulten i Angrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998, som det formodes, at al-qaeda står bag. Angrebet på den amerikanske destroyer U.S.S Cole i 2000, som det formodes, at al-qaeda står bag. Terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon 11. september 2001, som det formodes, at al-qaeda står bag. Bombningen på Bali, som det formodes at al-qaeda og det indonesiske islamiske netværk Jemaah Islamiyah står bag. I samme periode er der vedtaget 12 konventioner i FN-regi, der alle handler om staters ansvar i forbindelse med terrorbekæmpelse. FN s 12 terrorismekonventioner og -protokoller Den civile luftfartsorganisations ICAO s konvention angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer (Tokyo, ) ICAO-konvention om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer (Haag, ) ICAO-konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed (Montreal, ) FN-konvention om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter (New York, ) FN-konvention mod gidseltagning (New York, ) Den internationale atomkommission IAEA s konvention 3

4 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (Wien og New York, ) Tillægs-protokol til ICAO-konventionen, Montreal til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart (Montreal, ) Den internationale søfartsorganisations IMO s konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed (Rom, ) IMO-protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsoklen (Rom, ) ICAO-konvention om mærkning af plastiske sprængstof fer med henblik på afsløring (Montreal, ) FN-konvention til bekæmpelse af terrorbomber (New York, ) FN-konvention vedrørende bekæmpelse af finansiering af terrorisme (New York, ) FN-forbundets overordnede holdninger Stater verden over har, efter FN-forbundets mening, forståeligt nok optrappet jagten på terrorister og forstærket de nationale sikkerhedsforanstaltninger. Det har imidlertid betydet, at det internationale samfund har været vidne til, at nationale sikkerhedsforanstaltninger ofte har vejet tungere end overholdelsen af internationale retsprincipper og menneskerettigheder. FN-forbundet arbejder for at styrke den internationale retsorden. Et kardinalpunkt i den forbindelse er, at stater overholder og efterlever den humanitære folkeret, som er nedskrevet i FN s terrorkonventioner og Genevekonventionerne. FN-forbundet kan konstatere, at den seneste tids terrorbekæmpelse på fundamental vis udfordrer grundlaget for den internationale retsorden generelt og den humanitære folkeret specifikt. 4

5 Tendensen indvarsler efter FN-forbundets opfattelse et bekymrende brud på den positive udvikling, der fandt sted i 1990 erne, hvor visionen om - gennem FN - at skabe international fred og sikkerhed blev bakket op med politisk vilje og militært isenkram. FN-forbundet mener, at det er tvingende nødvendigt, at stater respekterer den internationale retsorden ved at operere inden for dens grænser. Samtidigt mener FN-forbundet, at det er vigtigt, at det internationale samfund, som en del af indsatsen for mellemfolkelig fred og sikkerhed, tager aktiv del i at forebygge terror, eksempelvis ved at støtte kapacitetsopbygning af demokratiske institutioner, promovere respekten for menneskerettighederne og bekæmpe fattigdom. FN-forbundet understreger, at menneskerettigheder og den humanitære folkeret er skabt for at sikre beskyttelse af ethvert individ i enhver given situation - også for at sikre, at selv vores værste fjender får en human behandling. Derfor er der i de respektive konventioner søgt en balance mellem nødvendige frihedsberøvende foranstaltninger, som en stat af sikkerhedsmæssige grunde kan tage i brug, og de mest fundamentale menneskerettigheder. I selve grundlaget for menneskeretten og den humanitære folkeret er der derfor visse handlinger der, uanset deres formål, aldrig kan forsvares, hvad enten de er udført af stater eller ikke-statslige aktører, og uanset om de finder sted i fredstid, under krig eller under anden offentlig undtagelsestilstand. Terrorisme skal bekæmpes, men som Kofi Annan påpeger i ovenstående citat, så er det vigtigt, at stater i terrorbekæmpelsens navn ikke tager samme metoder i brug, som terrororganisationer benytter. Terrorbekæmpelse må nødvendigvis og ufravigeligt bekæmpes i overensstemmelse med gældende international ret. Fraviges de mest grundlæggende retsprincipper, vil det efter FN-forbundets opfattelse nedbryde det internationale samfunds mest fundamentale byggesten; nemlig respekten for ethvert menneskes liv. 5

6 Terror afgrænsning og definition FN-forbundet mener, at det er af afgørende betydning for det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse, at der bliver etableret en fælles definition af terror. Nationale militære og politiske dagsordener, hvor nogle regeringer ser en fordel i at definere politiske modstandere som terrorister, må derfor lægges til side til fordel for international konsensus. I Konventionen om Bekæmpelse af Finansieringen af Terrorisme (1999) definerer FN terrorisme som enhver handling med forsæt til at forårsage død eller alvorlig personskade på en civilperson eller en anden person, der ikke aktivt deltager i fjendtlighederne i en væbnet konfliktsituation, når formålet med sådan en handling, henset til handlingens karakter eller sammenhæng, er at skræmme en befolkning eller tvinge en regering eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en given handling. Som det fremgår af ovenstående definition, så er det de handlinger, der bliver begået i en gruppe eller organisations navn, der er udslagsgivende for om en gruppe/organisation bliver stemplet som en terrororganisation. Således er det de midler en organisation benytter sig af, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om en terrorisme. Dette må efter FN-forbundets opfattelse være grundprincippet. Og alle lande må anerkende, at FN er den eneste organisation, der kan definere international terrorisme. På FN s generalforsamling i år forventes et indisk forslag til global konvention drøftet. FN-forbundet støtter i den forbindelse Danmarks og EU s bestræbelser på at nå frem til en global konvention, der kan vedtages med konsensus, men som ikke udvander konventionens anvendelsesområde. 6

7 Staters ansvar i terrorbekæmpelse Regeringer har siden terrorhandlingerne mod USA i 2001 i flere tilfælde benyttet lejligheden til at udnævne politiske modstands- og demokratiseringsbevægelser som terrorister for derved at kunne anvende ekstraordinære midler i bekæmpelsen af dem. Eksempler på regeringers bekymrende fremfærd Ruslands ekstra hårdhændede fremfærd i Tjetjenien Israels yderligere besættelser af Palæstina Kinas brutale håndtering af konflikten i Xingjiangprovinsen Stater har pligt til at overholde internationalt fastsatte regler. I den forbindelse er respekten for menneskerettighederne og retten til ytringsfrihed fundamentale principper. Enhver tilsidesættelse af international ret i terrorbekæmpelsens navn kan efter FN-forbundets overbevisning under inden omstændigheder tolereres. Derfor foreslår FN-forbundet, at det gøres muligt at behandle sager ved Menneskerettighedskommissionen i tilfælde, hvor regeringer handler i strid med international ret. Terrorbevægelser har ligesom eksempelvis turisme, handel og kommunikation fundet nye måder at operere på inden for en globaliseret og netværksorienteret verden. Det gælder for eksempel organiseringen af terrorgrupper, som i dag ofte er spredt ud over et utal af verdens lande i små terrorceller med begrænset kontakt til modercellen. Dette ændrer dog ikke ved, at de mange terrorceller altid vil befinde sig inden for en stats grænser, hvorfor de naturligt vil være genstand for national retshåndhævelse. FN-forbundet mener derfor, at stater kan holdes ansvarlige for at bekæmpe terrorgrupper, der opererer inden for deres territorium, li 7

8 gesom de nationale retsinstitutioner bør være udgangspunktet for fremtidens terrorbekæmpelse. Der kan dog være stater, som er så svage, at de ikke er i stand til at gribe ind over for terrorgrupper. Her er det FNforbundets holdning, at kapacitetsopbygning af statsinstitutioner i svage stater er af afgørende betydning for at forhindre terrorgrupper i at kunne operere, uden at der føres kontrol med deres aktiviteter. Der er også stater, som ikke er villige til at gribe ind over for terrorgrupper. I sådanne tilfælde kan det internationale samfund gennem FN s sikkerhedsråd - som ved andre konflikter - lægge såvel diplomatisk som økonomisk pres på landet. Da terrorhandlingerne mod USA den 11. september langt overstiger tidligere terrorhandlinger i civile tabstal og på tydelig vis illustrerer terrorens vidtrækkende konsekvenser, er det FN-forbundets vurdering, at terrorbekæmpelse bør være et højt prioriteret internationalt anliggende. Derfor er der også et øget behov for internationalt samarbejde gennem FN, hvis terror skal bekæmpes. FN-forbundet ønsker at understrege, at den internationale terrorbekæmpelse både kan og skal tage udgangspunkt i de eksisterende konventioner og retsprincipper. Mange stater mangler imidlertid at implementere terrorkonventionerne, hvorfor FN-forbundet opfordrer stater til at styrke det internationale samarbejde ved at tilslutte sig de allerede eksisterende terrorkonventioner. Placering af terrorister og terrorbekæmpelse i forhold til den humanitære folkeret Den humanitære folkeret blev skabt for at sikre, at mennesker i krig blev behandlet humant og i overensstemmelse med grundlæggende medmenneskelige standarder. De grundlæggende regler finder man i de fire Geneve-konventioner fra 1949, som de fleste stater har ratificeret. 8

9 To tillægsprotokoller blev udviklet i 1977, men disse er underskrevet af langt færre stater og har derfor endnu ikke opnået samme status som Geneve-konventionerne. Konventionerne er et finmasket juridisk regelsæt udarbejdet af det Internationale Røde Kors (ICRC), der anviser, hvorledes man skal behandle tilfangetagne og beskytte civilbefolkninger i internationale væbnede konflikter. Geneve-konventionerne På initiativ af Internationale Røde Kors blev de første internationale regler - den første Genevekonvention - for beskyttelse af soldater og civile i krig vedtaget i Siden 1846 er reglerne udvidet og præciseret og fremstår nu i fire Geneve-konventioner, der blev vedtaget i Geneve-konventionerne yder kun maksimal beskyttelse for såvel kombattanter som civile, hvis den væbnede konflikt er international, dvs. udkæmpes mellem to eller flere stater. I en ikke-international konflikt (borgerkrig el. lign) er det kun den fælles artikel 3 til Geneve-konventionerne, der yder et minimum af beskyttelse mod tortur og anden inhuman behandling. I en international væbnet konflikt får en tilfangetagen kombattant automatisk krigsfangestatus. Med status som krigsfange følger en særlig beskyttelse, som er udstukket i den tredje Genevekonvention Treatment of Prisoners of War. Kombattanter defineres i den tredje Genevekonventions artikel 4 som medlemmer af et lands væbnede styrker og militser eller andre volontørkorps, der er tilknyttet og opererer som en del af de væbnede styrker. Kun medlemmer af andre militser og volontørkorps, der ikke opererer direkte under de væbnede styrker, skal leve op til fire specifikke krav, nemlig at de skal; a Være kommanderet af en person, der er ansvarlig for sine underordnede. b Bære et fast emblem eller insignia synligt på afstand. c d Bære våben synligt. Udføre operationer i overensstemmelse med krigens love og regler. Civile er, så længe de ikke deltager i krigshandlinger, beskyttet under den fjerde Genevekonvention. Tilfangetagne personer, der ikke er berettigede til krigsfangestatus, inklusive såkaldte unlawful combatants, falder ind under den fjerde 9

10 Genevekonvention Protection of Civilian Persons in Time of War. Hvis der er eller opstår tvivl om en fanges status, skal de i henhold til den tredje Genevekonvention, artikel 5, stilles for en kompetent domstol (civil eller militær), der skal afgøre deres retmæssige status. Indtil da skal alle tilfangetagne behandles som krigsfanger. Der findes også andre konventioner, eksempelvis Torturkonventionen, som beskytter det enkelte individ, også i krigstid. Eksempelvis gælder forbuddet mod tortur eller anden inhuman behandling. I alle væbnede konflikter udstikker Geneve-konventionerne reglerne for beskyttelse af såvel soldater (kombattanter) som civile. Det er FN-forbundets holdning, at terrorbekæmpelse altid skal ske i overensstemmelse med disse konventioner samt den øvrige humanitære folkeret og med respekt for de universelle menneskerettigheder. FN-forbundet påpeger, at en grundlæggende intention med Geneve-konventionerne var at sikre, at alle, der tages til fange under en væbnet konflikt, skal være beskyttet. Derfor afviser FN-forbundet også, at der i folkeretlig forstand findes ulovlige kombattanter, som fremført første gang under 2. Verdenskrig og fremført igen i forbindelse med tilfangetagelsen og interneringen af al-qaeda-medlemmer fra Afghanistan. Denne opfattelse deles af ICRC, som i sidste ende skal sikre Geneve-konventionernes overholdelse. FN-forbundet er af den opfattelse, at alle tilfangetagne er sikret beskyttelse af Geneve-konventionerne såvel som af andre konventioner, der sikrer alle mennesker en human behandling. FN-forbundet mener, at Genevekonventionens bestemmelser om løsladelse eller retsforfølgelse af krigsfanger automatisk aktiveres, så snart en krig er afsluttet. FN-forbundet kan ikke acceptere, at den internationale krig mod terror anvendes som begrundelse for tilsidesættelse af Geneve-konventionerne. At tilbageholde personer på ube- 10

11 stemt tid, uden mulighed for at de kan få deres sag afgjort ved en domstol, er inhuman behandling og efter FN-forbundets mening helt uholdbart. Taleban & al-qaeda Den aktuelle debat om terrorbekæmpelse og folkeretten er udsprunget af krigen i Afghanistan mod Talebanregeringen og al-qaeda-terrornetværket. I det følgende gennemgås argumenter og problemstillinger i relation til krigen i Afghanistan. Den internationale aktion i Afghanistan har haft et både generelt og specifikt formål: USA har erklæret krig mod terror. Endemålet er, at nedkæmpe alle eksisterende terrornetværk. Fra 7. oktober 2001 til 1. juli 2002 har en USA-ledet koalition med baggrund i FN s sikkerhedsråds resolution 1373 ført krig mod Talebanstyret i Afghanistan. Krigen var en international væbnet konflikt og blev afsluttet med indsættelsen af en overgangsregering. Under krigen i Afghanistan har USA og de allierede taget personer til fange. Omkring 600 af de tilfangetagne er overflyttet til den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba. Fangerne holdes tilbage som ulovlige kombattanter, et begreb som Geneve-konventionerne ikke opererer med. Det har affødt kritik og krav om, at USA definerer deres status som enten kombattanter, og dermed krigsfanger, eller civile, som ulovligt har deltaget i krigshandlinger, og som derfor skal anklages og stilles for en domstol. Medio 2003 er dette endnu ikke sket. De tilfangetagne formodes at være enten Taleban-soldater eller medlemmer af al-qaeda. Genevekonventionerne stiller forskellige krav til disse to grupper af tilfangetagne. Taleban-regimet var Afghanistans reelle regering og magthavere, hvorfor Taleban-soldater var Afghanistans regulære væbnede styrker. Den tredje Geneve-konvention foreskriver, at ethvert tilfangetaget 11

12 medlem af en stats regulære væbnede styrker skal have krigsfangestatus. al-qaeda-medlemmernes situation er mere uklar. Da de er irregulære styrker, skal de leve op til de fire specifikke krav (se boks 2). Det er der stor sandsynlig hed for, at al-qaeda-medlemmerne ikke har gjort.eksempelvis har ledende al-qaeda medlemmer sagt, at de ikke vil overholde betingelsen om at udføre operationer i overensstemmelse med reglerne nedskrevet i den humanitære folkeret. Der er også tvivl om, hvor vidt al-qaeda har båret et emblem eller insignia, der er tydeligt på afstand, og om de har båret deres våben synligt. I tilfælde af tvivl foreskriver den tredje Genevekonvention (artikel 5), at en kompetent domstol skal afgøre på individuel basis, om al-qaeda krigerne har levet op til kriterierne og dermed er berettigede til krigsfangestatus. Alternativt er den tilfangetagne at regne for en civil, der ulovligt har taget del i krigshandlinger, og som efterfølgende kan dømmes ved en domstol for ulovlig medvirken i krigshandlinger. Geneve-konventionerne foreskriver, at enhver krigsfange skal løslades eller repatrieres uden forsinkelse efter at de aktive kamphandlinger er ophørt. USA mener i den forbindelse, at det er lovligt at tilbageholde afghanske krigsfanger indtil den globale krig mod terror er afblæst. Internationale Røde Kors mener, at krigen officielt ophørte i sommeren 2002, hvorfor krigsfanger medmindre de er anklaget for krigsforbrydelser skal repatrieres. Geneve-konventionerne kan forbedres FN-forbundet mener ikke, at der er begrundelse for at skabe en helt ny retsorden på baggrund af terrorhandlingerne mod USA den 11. september Globaliseringsprocesser har ændret den verden, vi lever i, og det er klart, at der skal samarbejdes mere på tværs af konventionelle grænser for at komme terrorismen til livs. Vi har i dag en etableret rets 12

13 orden, der i høj grad dækker den virkelighed, som også den internationale terrorisme er en del af. FN-forbundet er imidlertid opmærksom på nogle svagheder ved Genevekonventionerne, som bør udbedres: For det første muliggør konventionen i dag at internere civile, som i princippet kan omfatte alle i et krigsområde, hvilket givetvis også har været intentionen med konventionerne. Det forudsætter geografisk og tidsmæssigt afgrænsede krige. En global krig mod terror omfatter mange lande og har i udgangspunktet en lang tidshorisont. Derfor vil der efter FN-forbundets mening være behov for enten at afgrænse hver enkelt krigsfase med repatriering af krigsfanger og civile eller at definere mere snævert, hvilke civile der kan interneres. For det andet er det efter FN-forbundets mening problematisk, at ICRC i væbnede konflikter varetager en dobbeltrolle både som fangekontakt og formidling af kontakt til familie, og som kontrollør af staters overholdelse af Genevekonventionerne. Fangekontakten er afhængig af velvilje fra den pågældende stat, hvorfor ICRC kan risikere at sidde inde med vigtig (kritisk) information om fangernes forhold, som de ikke er i stand til at videregive eller offentliggøre af hensyn til den fremtidige fangekontakt. En sådan dobbeltrolle kan efter FN-forbundets mening svække rollen som vogter af konventionernes overholdelse. Derfor er det FN-forbundets holdning, at disse to funktioner må separeres, således at ICRC kun udfører én af funktionerne. FN-forbundet foreslår i den forbindelse, at der oprettes en kontrolinstans i FN-regi, som kan varetage overvågningen af Geneve-konventionernes overholdelse. FN s højkommissariat for menneskerettigheder kunne naturligt løse opgaven. For det tredje foreslår FN-forbundet, at terrorisme gøres til en strafbar handling ved den permanente internationale straffedomstol. Forudsætningen herfor er, at terrorisme indskrives som et alvorligt brud på Geneve-konventionerne, og 13

14 at Geneve-konventionerne gøres anvendelige i fredstid. For det fjerde kan der være grund til at overveje betingelserne for retsforfølgelse af civile fanger. Et afgørende element i indsatsen over for terrorisme må efter FN-forbundets mening være, at samme forbrydelse medfører samme straf, uanset om den er begået af kombattanter eller af civile. Terrorlove internationalt og nationalt Terrorhandlingerne udfordrer på fundamental vis de gængse internationale spilleregler og sætter det internationale samarbejde på en alvorlig prøve. Derfor er det efter FN-forbundets mening af stor betydning, at FN s sikkerhedsråd reagerede hurtigt og handlingsorienteret ved d. 28. september 2001 enstemmigt at vedtage resolution Resolutionen opstiller krav til medlemsstaterne om iværksættelse af en række initiativer og ændring af lovgivning, der skal beskytte mod fremtidige terrorangreb, blandt andet at: Forhindre (økonomisk) støtte til terror Forstærke grænsekontrol, bl.a. over for asylsøgere Være imødekommende over for andre landes anmodninger om at følge op på mistanker. FN-forbundet bakker op om det generelle indhold i denne resolution også fordi det på flere områder vil betyde en implementering af de allerede udarbejdede terrorkonventioner. FN-forbundet vurderer imidlertid, at en række lande har anvendt resolutionen langt mere vidtgående, end den giver grundlag for. FN-forbundet påpeger i den forbindelse, at resolutionen ikke lagde op til, at kampen mod terror skulle ske på bekostning af generelle retspolitiske hensyn, eksempelvis er der ikke angivet krav om strafniveau. Sådanne stramninger står for de nationale regeringers eget ansvar. 14

15 Vidtgående udleveringsbestemmelser EU har som en opfølgning på FN s terrorkonventioner og sikkerhedsrådsresolution 1373 vedtaget rammeafgørelsen for den europæiske arrestordre. Aftalen betyder et tættere mellemstatsligt samarbejde om arrestation og udlevering af formodede terrorister. Aftalen forpligter medlemsstaterne til at bistå hinanden med efterforskning, anholdelse, tilbageholdelse og udlevering af statsborgere og udlændinge. FN-forbundet finder dette udvidede samarbejde naturligt og relevant, når der er tale om international terrorisme eller dermed tilknyttet aktivitet. FN-forbundet finder det også fornuftigt, at der i EU etableres regler for udlevering af formodede forbrydere. FN-forbundet er imidlertid kritisk over for det faktum, at rammeafgørelsen blev hastevedtaget med terrorhandlingerne mod USA som primær begrundelse. FNforbundet vurderer i den forbindelse, at en lang række af rammeaftalens 32 forbrydelser (positivlisten) ikke hverken direkte eller indirekte har relation til terror. Arrestordrens positivliste Deltagelse i en kriminel organisation Terrorisme Menneskehandel Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer Bestikkelse Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af de Europæiske Fællesskabers finansielle interesser Falskmøntneri og forfalskning af euroen Internetkriminalitet 15

16 Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter Sluserkriminalitet Forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse Ulovlig handel med menneskevæv og organer Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning Racisme og fremmedhad Organiseret og væbnet tyveri Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande Bedrageri Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter Forfalskning af betalingsmidler Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer Voldtægt Brandstiftelse Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed Skibs- og flykapring Sabotage FN-forbundet beklager, at terror og terrorbekæmpelsen på denne måde bliver relateret til en meget bred vifte af lovovertrædelser. Det bidrager dels til at forringe opmærksomheden om den faktiske internationale terrorisme, og dels til at tvivlsomme regimer verden over får mulighed for at anvende terrorstemplet over for eksempelvis oppositionel aktivitet. 16

17 Nationale tiltag I Danmark blev lovforslag nr. L35 om gennemførelse af FNkonventionen til bekæmpelse af terrorisme mm. vedtaget af Folketinget den 31. maj Den samlende betegnelse for de mange forskellige lovgivningsinitiativer er Anti-terrorpakken. En af de mest markante ændringer er sket i forbindelse med udleveringsloven, som følger af vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen. FN-forbundet påpeger, at de nye og omfattende udleveringsbestemmelser betyder, at det generelle retspolitiske krav om dobbelt strafbarhed i mange tilfælde bortfalder. Dobbelt strafbarhed vil sige, at en forbrydelse skal være strafbar i både forbryderens hjemland, og i det land hvor forbrydelsen er begået, for at forbryderen kan blive udleveret. FN-forbundet tillader sig at udtrykke bekymring for, at beslutningen har været præget af terror-panik og ikke i tilstrækkelig grad er sagligt begrundet. FN-forbundet noterer sig endvidere, at lovgivningen gør deltagelse i eller støtte til terror strafbar uden at angive eller henvise til nogen definition af terror og uden at konkretisere, hvad der kan defineres som støtte til terror. Denne mulige vilkårlighed finder FN-forbundet problematisk, især fordi der her er tale om forbrydelser, hvor der opereres med en strafferamme på fængsel indtil livstid. FN-forbundet bemærker sig på den positive side, at en bemærkning til loven sikrer, at der fortsat kan nægtes udlevering af danske statsborgere og udlændinge, hvor der er fare for forfølgelse på grund af politiske forhold, eller hvis udleveringen er uforenelig med humanitære hensyn (udleveringsloven 6 og 7 samt Den Europæiske Menneskerettighedskommission der siger, at man ikke må udlevere borgere til stater, der praktiserer dødsstraf). Samlet set synes anti-terrorpakken at være langt mere omfattende og omsiggribende, end FN har lagt op til i for 17

18 bindelse med terrorbekæmpelse. FN-forbundet anbefaler, at der ved en kommende revision af loven foretages ændringer, der søger at rette op på disse forhold, og i den forbindelse holder for øje, at et centralt element i al retshåndhævelse er, at den er både saglig velfunderet, og at straffen skal være proportional med den begåede forbrydelse. Kernepunkter i FN-forbundets holdninger Vi lever i dag i en verden, der til stadighed bliver mere gensidig afhængig, netværksorienteret og dermed sårbar. Mulighederne i den nye kommunikationsteknologi udfordrer hver dag den gængse forståelse af geografi. Godt to millioner mennesker krydser hver dag landegrænser og virkeliggør dermed den globale landsby. I sådan en verden udnytter terrorister også transport- og kommunikationsmulighederne til at udføre deres gerninger. Men selvom terrorisme udgør en alvorlig trussel mod det internationale samfund, er det umuligt at lukke grænserne. Internationalt samarbejde er en nødvendighed. FN-forbundet mener således at: International terrorisme er et problem, der skal løses ved mere intenst internationalt samarbejde gennem FN. Det er positivt, at flere lande tilslutter sig de allerede eksisterende og yderst relevante konventioner om terrorbekæmpelse. Vi opfordrer stadig flere lande til at tilslutte sig. Det er vigtigt at påpege, at terrorbekæmpelse ikke hæver sig over det internationale samfunds retslige grundlag generelt og terrorkonventionerne specifikt. Det vil styrke Geneve-konventionerne, hvis der under FN bliver skabt et system, der kan kontrollere staters overholdelse af Geneve-konventionerne og iværksætte sanktioner over for vrangvillige stater. 18

19 Der er behov for, at definitionen af kombattanter og civile præciseres, således at der ikke findes definitionsmæssige gråzoner i konventionerne. Det er et stort problem, at begrebet terror i dag ses anvendt efter forgodtbefindende og til skade for respekten for menneskerettighederne. Derfor er der behov for, at der internationalt bliver skabt konsensus om en gældende terrordefinition. Det er betænkeligt, at stater har indført vidtgående lovmæssige stramninger, der begrundes med terror bekæmpelse, men som ikke alle relaterer sig direkte til terroraktiviteter. Ændringer i lovgivning skal altid ske efter en sund debat på et sagligt grundlag. Det er det tålmodige arbejde i FN-regi med afhjælpning af fattigdom og udbredelse af menneskerettigheder og demokrati, der på lang sigt vil være den mest effektive terrorbekæmpelse.

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder

Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder Terrorbekæmpelse, folkeret & menneskerettigheder - FN-forbundets holdninger og anbefalinger til at se terrorbekæmpelse, folkeret og menneskerettigheder i en helhed. vi må konstant huske, at begrænsning

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE (1)

EUROPÆISK ARRESTORDRE (1) EUROPÆISK ARRESTORDRE (1) Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0091 Bilag 3 Offentligt Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Kommissionens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere Til lovforslag nr. L 103 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Læs mere

2010/1 LSV 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts Forslag.

2010/1 LSV 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts Forslag. 2010/1 LSV 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-730-1205 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union LBK nr 213 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-1902-0050 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1572 af 15/12/2015

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 819 final - BILAG 1 til 2.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 819 final - BILAG 1 til 2. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0412 (COD) 15816/16 ADD 1 FORSLAG fra: modtaget: 23. december 2016 til: JAI 1118 COPEN 405 DROIPEN

Læs mere

LOV nr 347 af 14/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2018

LOV nr 347 af 14/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2018 LOV nr 347 af 14/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2018 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-730-0378 Senere ændringer til forskriften LBK nr 213 af 22/02/2013

Læs mere

Forslag. Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) til

Forslag. Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) til Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union m Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 21 Kapitel

Læs mere

(EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3)

(EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3) 2002F0475 DA 09.12.2008 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS RAMMEAFGØRELSE af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (2002/475/RIA)

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Bruxelles, den COM(2015) 292 final ANNEX 1 BILAG. til

Bruxelles, den COM(2015) 292 final ANNEX 1 BILAG. til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final ANNEX 1 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union This page intentionally left blank Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme DE EUPÆISKE U IO ~FACT SHEET~ EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme Den 22. december 2009 (20.01) EU vedtog de første

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og Side 1 af 7 Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) LOV nr 542 af 08/06/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften

Læs mere

9718/17 kb/lao/ikn 1 DG D 2B

9718/17 kb/lao/ikn 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0414 (COD) 9718/17 NOTE fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9280/17 Komm. dok. nr.: 15782/16 Vedr.:

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING

Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 24.2.2014 JOIN(2014) 7 final 2014/0060 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 104 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0246 Dok.: HHM40328 Besvarelse af spørgsmål nr. 104 af 2. maj 2006 fra

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

det strafferetlige værn mod terrorisme

det strafferetlige værn mod terrorisme Straffelovrådets betænkning om det strafferetlige værn mod terrorisme Betænkning nr. 1474 København 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2005 1457 Markedsføring og prisoplysning 1458 Betænkning

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+ Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 217 - Bilag 35 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2006-792-0214 Dok.: JSM40286 Besvarelse af spørgsmål nr. 274 af 3. marts 2006 fra Folketingets

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2011/1 LSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 9. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2011-731-0011 Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N ( V Æ B N E D E K O N F L I K T E R I U D L A N D E T M V.

F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N ( V Æ B N E D E K O N F L I K T E R I U D L A N D E T M V. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Ketilbjørn Hertz Strafferetskontoret@jm.dk W I L D E RS PLA D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F ON 3 2 6 9 8 8 8 8 D I REKTE 3 2 6

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 9.2.2015 B8-0123/2015 } B8-0133/2015 } RC1 FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4 til erstatning af beslutningsforslag fremsat

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.«

af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.« Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til folketingsbeslutning om forslag til rammeafgørelse om anvendelse mellem Den

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til Bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=95611 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2002 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6 Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07 FOU Alm.del Bilag 54, UM-del - Bilag 25 Offentligt 2001-02, 2. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om USA's behandling af fanger fra Tal... Side 1 af 6

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

2010/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Fremsat den 15. december 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Fremsat den 15. december 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., 2010-730-1205 Fremsat den 15. december 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her): BKI nr 92 af 14/10/1977 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-12-1977 Udenrigsministeriet Fylgiskjal nr 59 Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1973

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.9.2014 COM(2014) 554 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008 om

Læs mere

PUBLIC. Bruxeles,den16.juli2002(13.08) (OR.fr) 9958/02 LIMITE JAI138

PUBLIC. Bruxeles,den16.juli2002(13.08) (OR.fr) 9958/02 LIMITE JAI138 ConseilUE RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION Bruxeles,den16.juli2002(13.08) (OR.fr) PUBLIC 9958/02 ADD1REV1 LIMITE PV/CONS33 JAI138 REVIDERETADDENDUM TILUDKASTTILPROTOKOL 1 Vedr.: 2436.samlingiRådet(retligeogindreanliggendersamtcivilbeskytelse)

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 25.6.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 179/9 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 28. maj 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3

Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 2005-06 - Svar på 20-spørgsmål: Om pågribelse af fanger i Irak og Afghanistan. Side 1 af 3 Spm. nr. S 4337 13) Til forsvarsministeren af:»kan ministeren bekræfte, at Danmark ifølge regeringens politik

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0584/2016 9.5.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0367/2016 og B8-0368/2016 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Bemærkninger til konventionen

Bemærkninger til konventionen Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertrædere Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. december 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

Om Danmark overtrådte sine folkeretlige forpligtelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk

Om Danmark overtrådte sine folkeretlige forpligtelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk Redegørelse 13. december 2006 REDEGØRELSE FOR FAKTUELLE OG RETLIGE SPØRGSMÅL I TILKNYTNING TIL DANSKE STYRKERS TILBAGEHOLDELSE OG OVERLADELSE AF PERSONER I AFGHANISTAN I 1. HALVÅR 2002. 1. INDLEDNING Der

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at:

Artikel 2 Formål. Formålet med denne protokol er at: Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi DE FORENEDE NATIONER 2000 Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets

Læs mere

Den humanitære folkeret

Den humanitære folkeret FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008-09, Syndikat Douhet KN C.S. Pojezny Den humanitære folkeret Kombattanter Civile Ulovlige kombattanter? UKLASSIFICERET Abstract

Læs mere