Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou"

Transkript

1 Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for såningen. Efter såningen kom der et omslag i vejret og jordtemperaturen begyndte at falde. En forventet stigning i jordtemperatur blev vekslet til et fald. Flere avlere oplevede at majsen stod stille og blev gul, hvis den kom op. Udviklingen var meget langsom, hvilket kunne betyde kraftige fugleskader i majsen. Imidlertid blev udviklingen i fugleskaderne anderledes og noget lavere end det kunne forventes i den givne situation. I foråret blevet det observeret, at rågekolonierne i visse områder manglede unger i forhold til 2007 og Dette kan skyldes, at der har været sygdom, eller at æglægningen er slået fejl, som følge af f.eks. koldt og vådt vejr. Færre og senere udrugede rågeunger kunne være en af forklaringerne på de begrænsede skader i majsen. På trods af et mindre antal fugle i 2009 end i både 2007 og 2008 var det nødvendigt at opstille skræmmeforanstaltninger. Uden disse foranstaltninger ville der på de fleste lokaliteter være garanti for store fugleskader i majsen. Skader, der på visse lokaliteter opleves som den største udfordring ved dyrkning af økologisk majs. Fodring af rågerne fortages af de fleste producenter som et vigtigt led i strategien mod rågerne. Økologisk Rådgivning har i 2008 og 2009, med støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug, gennemført projekter for at undersøge om fugleskader kunne undgås ved at overfladebehandle majsudsæden. Projekterne skulle vise, om rågerne mistede lysten til at æde den overfladebehandlede majs. Udsæden blev overfladebehandlet med farve og smagsstoffer. Forsøg 2008 Coatning er en teknik, som normalt anvendes til små grønsagsfrø men kan også anvendes til andre typer frø. Coatningen bevarer vedhæftningen selv efter udsåning i fugtig jord. Den forventede holdbarhed ligger på mellem 2-4 uger efter udsåning. Coatning lægger en tynd hinde omkring frøet og kan anvendes som bærer af gødning eller andre gavnlige stoffer. Frøstørrelsen er uforandret af coatningen og de behandlede majsfrø kan udsås på normal vis. Produktionsprisen pr. ha. forventes at ligge på 500 kr. pr. ha. Prisen skal ses i forhold til de omkostninger der er forbundet med at afværge fugleskaderne f.eks. brug af Peber Peber Sukker Chilli Chilli Sukker Billede 1. De anvendte majsfrø efter coatningen med grøn og rød farve. I tre af behandlingerne med rød farve er der desuden tilsat hhv. sukker, peber eller chili. Billede 2. De behandlede majsfrø efter spiring. I tre af behandlingerne med rød farve er der desuden tilsat hhv. sukker, peber eller chili. Bemærk at spirerne er væsentligt mindre udviklede i behandlingerne med sukker og chili. Det er usikkert, om det skyldes behandlingen, eller om det er tilfældigt. 1

2 skræmmemidler og fysisk tilstedeværelse i marken. Foranstaltninger som prismæssigt er på niveau med omkostningerne til en coatning. Det blev i 2008 besluttet at afprøve, hvorledes farve og smag påvirkede fuglens ædelyst. Farverne rød og grøn blev udvalgt, for at teste fuglens reaktion på farve. De røde frø blev ydermere tilsat stærkt smagende stoffer, som peber, sukker og chili. I alt blev der afprøvet 5 forskellige behandlinger af majsfrøet. Vedhæftningen af coatningsmaterialet på frøet, var stærk selv efter spiring. I juli og august var det endnu muligt at genfinde coatningen på resterne af majskernen, i de behandlinger uden smagsstoffer (Rød og Grøn). I de behandlinger, hvor der var tilsat smagsstoffer, var der ingen spor af coatningen. Afprøvning i marken De behandlede majs blev udsået hos 4 økologiske mælkeproducenter på Sjælland, som hvert år oplever problemer med fugleskader i majsen. De gode vækstbetingelser i foråret og en deraf følgende hurtig fremspiring kunne dog ikke forhindre, at fuglene gjorde skade på majsmarkerne. Fuglene havde ædt eller ødelagt mellem % af planterne på de 4 lokaliteter. Skaderne i de 4 marker var ujævnt fordelt, men det var meget tydeligt, hvor fuglene havde fundet en række og arbejdet sig ned langs rækken. Behandling 1 (Grøn) På to lokaliteter lå plantetallet højere end kontrollen, på en tredje lidt under og i den fjerde væsentligt under. Behandling 2 (Rød) Denne behandling lå på tre ud af de fire lokaliteter lavere i plantetal end kontrollen. Dette mønster genfindes både i behandling 3(Rød+peber) og 4(Rød+sukker). Behandling 5 (Rød+chili) lå højere end kontrollerne på to lokaliteter og på niveau med kontrollen på den tredje lokalitet, på den fjerde lokalitet lå behandling 5 væsentligt under kontrollerne. På lokalitet C havde ingen af de behandlede majs klaret sig bedre end kontrollen. Sukker og peber havde ingen repellerende virkning (afskrækkende) på rågerne. Chilien viste en tendens til at mindske ædelyst hos fuglene. Den 20. maj blev der smagt på de udsåede planter, og det var endnu muligt at smage chilien, mens peber og sukker ikke kunne smages. Fælles for de behandlede frø, hvor der var tilsat smagsstoffer, var, at coatningen var dårligt fordelt over frøet og havde en kortere holdbarhed end på frø med behandling 1 og 2. Den røde farve havde ingen effekt på fuglenes ædelyst. Grøn farve havde muligvis en lille repellerende virkning, som kan skyldes at fuglene i mindre grad opfatter de grønne frø som spiselige. Disse resultater viser, at den repellerende virkning sandsynligvis skal findes i en metode, der gør at fuglene ikke opfatter majsfrøet som spiseligt. Tabel 1. Antal planter 20. maj og 26. maj på de fire lokaliteter hvor den coatede majs var udsået. Forsøg Behandling kontrol Lokalitet A 20-maj maj Lokalitet B 20-maj maj Lokalitet C 20-maj maj Lokalitet D 20-maj maj

3 Forsøg 2009 Afprøvningen var fokuseret på farver, som normalt ikke findes på frø i naturen. Efter nøje overvejelser blev blå og hvid udvalgt, Delkonklusion Coatning er en velegnet metode til overfladebehandling af majs. Ingen af de afprøvede behandlinger i 2008 kunne forhindre fugleskader. som de meste interessante farver. Den hvide farve blev senere udelukket grundet tekniske vanskeligheder med at fremstille et hvidt frø, hvor overfladebehandlingen kunne hæfte til overfladen af majsfrøet. Denne tekniske vanskelighed betød, at der kun blev afprøvet blålige nuancer, mørkeblå og turkisblå. Det mørkeblå frø (Behandling 4) kan sammenlignes med et konventionelt bejdset majsfrø. Der skulle således være mulighed for, at rågerne ville forveksle det farve frø med et Mesurol bejdset frø. Mesurol er det middel, som anvendes til bejdsning af majs mod fugle. Mesurol er en sneglegift, som også gør rågerne syge, hvis de æder det bejdsede frø. Det blev derfor forsøgt at efterligne dette udseende for at skræmme fuglene fra at æde det. Behandling 6 består af overfladebehandlingsmidlet uden tilsætning af farve. Behandling 7 er en blå farve(azulen blå), som bruges til fødevare fremstilling, farven er oliebaseret og er udvundet af kamille. Behandling 8 turkisblåt farvepigment Behandling 9 mørkeblåt farvepigment Afprøvning i marken af coatet majsudsæd 2009 De behandlede majs blev udsået hos 4 økologiske mælkeproducenter på Sjælland, producenter som hvert år oplever problemer med fugleskader i majsen. Det vurderes, at der på de 4 bedrifter var en fugleskade på 10-20%, tallet dækker dog over stor variation i de enkelte mark. Resultaterne fra den sidste af de fire lokaliteter er udeladt. På denne lokalitet blev hele marken ryddet af fugle på to dage, fuglene undlod at æde de behandlede majs. På denne lokalitet var de behandlede majs udsået tæt ved skel, hvor græsset var højt. Dette kan have betydet, at fuglene har følt sig utrygge. Behandling 6 (Coater uden farve) på lokalitet A, B var plantetallet noget højere ved den første tælling end ved anden tælling. På begge lokaliteter var plantetallet højere end i kontrollen. Det forholdt sig dog anderledes på lokalitet C. Ved den første måling var der færre planter end i kontrollen. Behandling 7 (coater med oliebaseret blå) på lokalitet A, B var der en tendens til højere plantetal end i kontrollen. På lokalitet C var antallet det samme som i kontrollen. Denne behandling kan ikke anbefales, idet kun kimdelen havde taget mod farven. Der Tabel 2. Antal planter 18. og 27. maj og 24. juni på tre af fire lokaliteter hvor den coatede majs var udsået. Forsøg Behandling kontrol Lokalitet A 27. maj juni Lokalitet B 27. maj juni Lokalitet C 27. maj juni

4 var ingen repellerende effekt af denne behandling. Afprøvning viste også, at den anvendte coater ikke var blandbar med olieholdige produkter. Behandling 8 (coater med turkisfarve) på de tre lokaliteter var plantetallet lidt højere end i kontrollen hvor det kunne se ud til at der var ca planter flere i de behandlede rækker end i kontrollen. Denne farve har muligvis en repellerende virkning på fuglene. Behandling 9 (coater med mørkeblå) på de tre lokaliteter lå plantetallet på niveau med kontrollen. Dog var der ved den sidste tælling flere planter på lokalitet B end i kontrollen. Fodringsforsøg I 2009 blev der gennemført en sideløbende afprøvning, som skulle vise om fodring med proteinrige fodermidler kunne sænke rågernes ædelyst i majsmarkerne. Det formodes at ynglende råger og unge fugle foretrækker proteinrigt foder. De ynglende råger har behov for at finde tilstrækkeligt protein til deres unger, som skal være flyvefærdige hurtigst muligt. Unge fugle mangler erfaring med fødesøgning og formodes at ville foretrække en hurtig proteinkilde i form af udlagt foder. For at undersøge denne hypotese afprøvede vi soja, ært, majs og korn som fodermiddel. Der blev fodret med fire forskellige fodermidler på de fire ejendomme. De fire fodermidler var henholdsvis soja og ært, med over 30 % råprotein og korn og majs med under 15 % råprotein. Med de anvendte fodermidler afprøvedes, hvorvidt fuglene foretrækker foder med højt eller lavt proteinindhold. Tabel 3. Anvendte fodermidler til fodring af fugle på fire bedrifter Fodermidler Støb Lokalitet A Majs Nej Lokalitet B Soja/ært + korn Ja Lokalitet C Soja/ært + korn Nej En af de deltagende bedrifter har tidligere med stor succes lagt foderet i støb, ved at opbløde fodret i vand. Dette blev gjort på to bedrifter, som fodrede hhv. med soja/ært og med majs. På de ejendomme, der fodrede med soja/ært, blev der tilsat korn som kontrol for ædelyst af fodermidlet. Afprøvningen blev foretaget, ved at to bedrifter fodrede med soja/ært og korn, og to bedrifter fodrede med majs. Fodringen af fuglene skete efter ædelyst, hvorfor der blev fodret med varierende mængde på de fire bedrifter. Det viste sig, at soja og ært ikke bør ligge i støb i længere tid; få timer er tilstrækkeligt. Ært og soja optager store mængder vand på ganske kort tid og har tendens til at der dannes svampe i støbkarret, hvis de ligger der i længere tid. Vandoptagelsen i korn og majs sker langsomt, hvorfor de lå i støb i 1-2 dage inden udfodring. Der blev ikke registreret dannelse af svampe ved denne praksis. Ædelysten syntes større, hvis majsen havde ligget i støb inden udfodringen. Besøg på foderpladserne ved de ejendomme, som fodrede med soja og majs, viste, at ædelysten var upåvirket af proteinindholdet. Resultatet var uventet set i forhold til formodningen om et forhøjet proteinbehov i yngletiden. På de ejendomme, hvor der blev fodret med majs, var foderforbruget på niveau med sidste og forrige års forbrug. Majs kan anvendes til fodring, men det formodes, at rågerne æder majs i samme udstrækning, som hvis der var blevet anvendt korn. Konklusion Rød, grøn og mørkeblå farve havde ingen repellerende effekt overfor fugle. Turkis farve have en mindre repellerende effekt på fugle. Ingen fordel ved anvendelse af foder med højt proteinindhold, brug derfor korn. Foder til råger kan med fordel lægges i støb inden udfodring. Lokalitet D Majs Ja 4

5 5

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Udemaling tilbud. Udemaling tilbud

Udemaling tilbud. Udemaling tilbud Udemaling tilbud Vore allerbedste tilbud på udendørs produkter. Vandig eller oliebaseret træbeskyttelse, tagmaling m.m. Også facademaling til stærke priser Her gør du en god handel.. PENSELSÆT LUXUS 3

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

TSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain

TSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain TSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain Banebrydende nyt produkt - klar til majsavlerne allerede til 2017 Giver majsplanterne de bedste forudsætninger for at yde sit fulde potentiale Bedre rodudvikling

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Følg majsens udvikling frem mod høst

Følg majsens udvikling frem mod høst Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave

Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave 2013 Støttet af Fonden for økologisk landbrug Foto: Flemming Malm. Hav, strand og eng på Endelave. Gennemført af: Smag på Endelave

Læs mere