Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou
|
|
- Ida Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for såningen. Efter såningen kom der et omslag i vejret og jordtemperaturen begyndte at falde. En forventet stigning i jordtemperatur blev vekslet til et fald. Flere avlere oplevede at majsen stod stille og blev gul, hvis den kom op. Udviklingen var meget langsom, hvilket kunne betyde kraftige fugleskader i majsen. Imidlertid blev udviklingen i fugleskaderne anderledes og noget lavere end det kunne forventes i den givne situation. I foråret blevet det observeret, at rågekolonierne i visse områder manglede unger i forhold til 2007 og Dette kan skyldes, at der har været sygdom, eller at æglægningen er slået fejl, som følge af f.eks. koldt og vådt vejr. Færre og senere udrugede rågeunger kunne være en af forklaringerne på de begrænsede skader i majsen. På trods af et mindre antal fugle i 2009 end i både 2007 og 2008 var det nødvendigt at opstille skræmmeforanstaltninger. Uden disse foranstaltninger ville der på de fleste lokaliteter være garanti for store fugleskader i majsen. Skader, der på visse lokaliteter opleves som den største udfordring ved dyrkning af økologisk majs. Fodring af rågerne fortages af de fleste producenter som et vigtigt led i strategien mod rågerne. Økologisk Rådgivning har i 2008 og 2009, med støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug, gennemført projekter for at undersøge om fugleskader kunne undgås ved at overfladebehandle majsudsæden. Projekterne skulle vise, om rågerne mistede lysten til at æde den overfladebehandlede majs. Udsæden blev overfladebehandlet med farve og smagsstoffer. Forsøg 2008 Coatning er en teknik, som normalt anvendes til små grønsagsfrø men kan også anvendes til andre typer frø. Coatningen bevarer vedhæftningen selv efter udsåning i fugtig jord. Den forventede holdbarhed ligger på mellem 2-4 uger efter udsåning. Coatning lægger en tynd hinde omkring frøet og kan anvendes som bærer af gødning eller andre gavnlige stoffer. Frøstørrelsen er uforandret af coatningen og de behandlede majsfrø kan udsås på normal vis. Produktionsprisen pr. ha. forventes at ligge på 500 kr. pr. ha. Prisen skal ses i forhold til de omkostninger der er forbundet med at afværge fugleskaderne f.eks. brug af Peber Peber Sukker Chilli Chilli Sukker Billede 1. De anvendte majsfrø efter coatningen med grøn og rød farve. I tre af behandlingerne med rød farve er der desuden tilsat hhv. sukker, peber eller chili. Billede 2. De behandlede majsfrø efter spiring. I tre af behandlingerne med rød farve er der desuden tilsat hhv. sukker, peber eller chili. Bemærk at spirerne er væsentligt mindre udviklede i behandlingerne med sukker og chili. Det er usikkert, om det skyldes behandlingen, eller om det er tilfældigt. 1
2 skræmmemidler og fysisk tilstedeværelse i marken. Foranstaltninger som prismæssigt er på niveau med omkostningerne til en coatning. Det blev i 2008 besluttet at afprøve, hvorledes farve og smag påvirkede fuglens ædelyst. Farverne rød og grøn blev udvalgt, for at teste fuglens reaktion på farve. De røde frø blev ydermere tilsat stærkt smagende stoffer, som peber, sukker og chili. I alt blev der afprøvet 5 forskellige behandlinger af majsfrøet. Vedhæftningen af coatningsmaterialet på frøet, var stærk selv efter spiring. I juli og august var det endnu muligt at genfinde coatningen på resterne af majskernen, i de behandlinger uden smagsstoffer (Rød og Grøn). I de behandlinger, hvor der var tilsat smagsstoffer, var der ingen spor af coatningen. Afprøvning i marken De behandlede majs blev udsået hos 4 økologiske mælkeproducenter på Sjælland, som hvert år oplever problemer med fugleskader i majsen. De gode vækstbetingelser i foråret og en deraf følgende hurtig fremspiring kunne dog ikke forhindre, at fuglene gjorde skade på majsmarkerne. Fuglene havde ædt eller ødelagt mellem % af planterne på de 4 lokaliteter. Skaderne i de 4 marker var ujævnt fordelt, men det var meget tydeligt, hvor fuglene havde fundet en række og arbejdet sig ned langs rækken. Behandling 1 (Grøn) På to lokaliteter lå plantetallet højere end kontrollen, på en tredje lidt under og i den fjerde væsentligt under. Behandling 2 (Rød) Denne behandling lå på tre ud af de fire lokaliteter lavere i plantetal end kontrollen. Dette mønster genfindes både i behandling 3(Rød+peber) og 4(Rød+sukker). Behandling 5 (Rød+chili) lå højere end kontrollerne på to lokaliteter og på niveau med kontrollen på den tredje lokalitet, på den fjerde lokalitet lå behandling 5 væsentligt under kontrollerne. På lokalitet C havde ingen af de behandlede majs klaret sig bedre end kontrollen. Sukker og peber havde ingen repellerende virkning (afskrækkende) på rågerne. Chilien viste en tendens til at mindske ædelyst hos fuglene. Den 20. maj blev der smagt på de udsåede planter, og det var endnu muligt at smage chilien, mens peber og sukker ikke kunne smages. Fælles for de behandlede frø, hvor der var tilsat smagsstoffer, var, at coatningen var dårligt fordelt over frøet og havde en kortere holdbarhed end på frø med behandling 1 og 2. Den røde farve havde ingen effekt på fuglenes ædelyst. Grøn farve havde muligvis en lille repellerende virkning, som kan skyldes at fuglene i mindre grad opfatter de grønne frø som spiselige. Disse resultater viser, at den repellerende virkning sandsynligvis skal findes i en metode, der gør at fuglene ikke opfatter majsfrøet som spiseligt. Tabel 1. Antal planter 20. maj og 26. maj på de fire lokaliteter hvor den coatede majs var udsået. Forsøg Behandling kontrol Lokalitet A 20-maj maj Lokalitet B 20-maj maj Lokalitet C 20-maj maj Lokalitet D 20-maj maj
3 Forsøg 2009 Afprøvningen var fokuseret på farver, som normalt ikke findes på frø i naturen. Efter nøje overvejelser blev blå og hvid udvalgt, Delkonklusion Coatning er en velegnet metode til overfladebehandling af majs. Ingen af de afprøvede behandlinger i 2008 kunne forhindre fugleskader. som de meste interessante farver. Den hvide farve blev senere udelukket grundet tekniske vanskeligheder med at fremstille et hvidt frø, hvor overfladebehandlingen kunne hæfte til overfladen af majsfrøet. Denne tekniske vanskelighed betød, at der kun blev afprøvet blålige nuancer, mørkeblå og turkisblå. Det mørkeblå frø (Behandling 4) kan sammenlignes med et konventionelt bejdset majsfrø. Der skulle således være mulighed for, at rågerne ville forveksle det farve frø med et Mesurol bejdset frø. Mesurol er det middel, som anvendes til bejdsning af majs mod fugle. Mesurol er en sneglegift, som også gør rågerne syge, hvis de æder det bejdsede frø. Det blev derfor forsøgt at efterligne dette udseende for at skræmme fuglene fra at æde det. Behandling 6 består af overfladebehandlingsmidlet uden tilsætning af farve. Behandling 7 er en blå farve(azulen blå), som bruges til fødevare fremstilling, farven er oliebaseret og er udvundet af kamille. Behandling 8 turkisblåt farvepigment Behandling 9 mørkeblåt farvepigment Afprøvning i marken af coatet majsudsæd 2009 De behandlede majs blev udsået hos 4 økologiske mælkeproducenter på Sjælland, producenter som hvert år oplever problemer med fugleskader i majsen. Det vurderes, at der på de 4 bedrifter var en fugleskade på 10-20%, tallet dækker dog over stor variation i de enkelte mark. Resultaterne fra den sidste af de fire lokaliteter er udeladt. På denne lokalitet blev hele marken ryddet af fugle på to dage, fuglene undlod at æde de behandlede majs. På denne lokalitet var de behandlede majs udsået tæt ved skel, hvor græsset var højt. Dette kan have betydet, at fuglene har følt sig utrygge. Behandling 6 (Coater uden farve) på lokalitet A, B var plantetallet noget højere ved den første tælling end ved anden tælling. På begge lokaliteter var plantetallet højere end i kontrollen. Det forholdt sig dog anderledes på lokalitet C. Ved den første måling var der færre planter end i kontrollen. Behandling 7 (coater med oliebaseret blå) på lokalitet A, B var der en tendens til højere plantetal end i kontrollen. På lokalitet C var antallet det samme som i kontrollen. Denne behandling kan ikke anbefales, idet kun kimdelen havde taget mod farven. Der Tabel 2. Antal planter 18. og 27. maj og 24. juni på tre af fire lokaliteter hvor den coatede majs var udsået. Forsøg Behandling kontrol Lokalitet A 27. maj juni Lokalitet B 27. maj juni Lokalitet C 27. maj juni
4 var ingen repellerende effekt af denne behandling. Afprøvning viste også, at den anvendte coater ikke var blandbar med olieholdige produkter. Behandling 8 (coater med turkisfarve) på de tre lokaliteter var plantetallet lidt højere end i kontrollen hvor det kunne se ud til at der var ca planter flere i de behandlede rækker end i kontrollen. Denne farve har muligvis en repellerende virkning på fuglene. Behandling 9 (coater med mørkeblå) på de tre lokaliteter lå plantetallet på niveau med kontrollen. Dog var der ved den sidste tælling flere planter på lokalitet B end i kontrollen. Fodringsforsøg I 2009 blev der gennemført en sideløbende afprøvning, som skulle vise om fodring med proteinrige fodermidler kunne sænke rågernes ædelyst i majsmarkerne. Det formodes at ynglende råger og unge fugle foretrækker proteinrigt foder. De ynglende råger har behov for at finde tilstrækkeligt protein til deres unger, som skal være flyvefærdige hurtigst muligt. Unge fugle mangler erfaring med fødesøgning og formodes at ville foretrække en hurtig proteinkilde i form af udlagt foder. For at undersøge denne hypotese afprøvede vi soja, ært, majs og korn som fodermiddel. Der blev fodret med fire forskellige fodermidler på de fire ejendomme. De fire fodermidler var henholdsvis soja og ært, med over 30 % råprotein og korn og majs med under 15 % råprotein. Med de anvendte fodermidler afprøvedes, hvorvidt fuglene foretrækker foder med højt eller lavt proteinindhold. Tabel 3. Anvendte fodermidler til fodring af fugle på fire bedrifter Fodermidler Støb Lokalitet A Majs Nej Lokalitet B Soja/ært + korn Ja Lokalitet C Soja/ært + korn Nej En af de deltagende bedrifter har tidligere med stor succes lagt foderet i støb, ved at opbløde fodret i vand. Dette blev gjort på to bedrifter, som fodrede hhv. med soja/ært og med majs. På de ejendomme, der fodrede med soja/ært, blev der tilsat korn som kontrol for ædelyst af fodermidlet. Afprøvningen blev foretaget, ved at to bedrifter fodrede med soja/ært og korn, og to bedrifter fodrede med majs. Fodringen af fuglene skete efter ædelyst, hvorfor der blev fodret med varierende mængde på de fire bedrifter. Det viste sig, at soja og ært ikke bør ligge i støb i længere tid; få timer er tilstrækkeligt. Ært og soja optager store mængder vand på ganske kort tid og har tendens til at der dannes svampe i støbkarret, hvis de ligger der i længere tid. Vandoptagelsen i korn og majs sker langsomt, hvorfor de lå i støb i 1-2 dage inden udfodring. Der blev ikke registreret dannelse af svampe ved denne praksis. Ædelysten syntes større, hvis majsen havde ligget i støb inden udfodringen. Besøg på foderpladserne ved de ejendomme, som fodrede med soja og majs, viste, at ædelysten var upåvirket af proteinindholdet. Resultatet var uventet set i forhold til formodningen om et forhøjet proteinbehov i yngletiden. På de ejendomme, hvor der blev fodret med majs, var foderforbruget på niveau med sidste og forrige års forbrug. Majs kan anvendes til fodring, men det formodes, at rågerne æder majs i samme udstrækning, som hvis der var blevet anvendt korn. Konklusion Rød, grøn og mørkeblå farve havde ingen repellerende effekt overfor fugle. Turkis farve have en mindre repellerende effekt på fugle. Ingen fordel ved anvendelse af foder med højt proteinindhold, brug derfor korn. Foder til råger kan med fordel lægges i støb inden udfodring. Lokalitet D Majs Ja 4
5 5
C. De opnåede resultater
C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det
Læs mereSlutrapport for græsrodsforskningsprojekt. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb
Slutrapport for græsrodsforskningsprojekt Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Ansøger: Niels Killemose Trønningevej 50 4520 Svinninge J.nr. 93S-2462-Å01-01001 Indholdsfortegnelse
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mereHandleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs
Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereOvertrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008
Læs mereOvertrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereSpørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereBetfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereÅrets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereUdemaling tilbud. Udemaling tilbud
Udemaling tilbud Vore allerbedste tilbud på udendørs produkter. Vandig eller oliebaseret træbeskyttelse, tagmaling m.m. Også facademaling til stærke priser Her gør du en god handel.. PENSELSÆT LUXUS 3
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereRapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller
21. november 2017 Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller Som et led i gennemførelsen af forsknings- og udviklingsprojektet OrganoFinery 1 er gennemført en test
Læs mereVelkommen til Årsmøde i Plante & Miljø
Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereEvaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter
Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereDYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning
Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 32_018 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereTid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14
Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereTSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain
TSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain Banebrydende nyt produkt - klar til majsavlerne allerede til 2017 Giver majsplanterne de bedste forudsætninger for at yde sit fulde potentiale Bedre rodudvikling
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mere