Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin"

Transkript

1 KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Fax

2 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Økonomi og dødelighed Smågrise Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 1 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i smågrisestalden (7-30 kg), svarer det til en gevinst på 3,2 kr. pr. produceret gris. Eksempel Landmand A producerer smågrise (7-30 kg) pr. år og har en dødelighed på 5 % i smågrisestalden. Hvis han reducerer dødeligheden med 2 procentpoint, svarer det til en gevinst på: grise x 3,2 kr. pr. gris x 2 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: grise x 3,2 kr. pr. gris x (5 1) = kr. på bundlinjen FRATS-produktion Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 2,5 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i FRATS-stalden (7-105 kg), svarer det til en gevinst på 4,9 kr. pr. produceret gris. Eksempel Landmand B producerer slagtesvin (7-105 kg) i FRATS pr. år og har en dødelighed på 9 % i hele perioden. Hvis han reducerer dødeligheden med 2 procentpoint svarer det til en gevinst på: grise x 4,9 kr. pr. gris x 2 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: grise x 4,9 kr. pr. gris x (9 2,5) = kr. på bundlinjen Slagtesvin Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 1,5 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i slagtesvinestalden ( kg), svarer det til en gevinst på 6,6 kr. pr. produceret slagtesvin. Eksempel Landmand C producerer slagtesvin ( kg) pr. år og har en dødelighed på 7 % i stalden. Hvis han reducerer dødeligheden med 3 procentpoint svarer det til en gevinst på: svin x 6,6 kr. pr. svin x 3 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: svin x 6,6 kr. pr. svin x (7 1,5) = kr. på bundlinjen

3 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 3 Har du for mange døde og aflivede smågrise? Vedlagt dette materiale findes en papirblok med registreringsskemaer, som skal bruges til de daglige registreringer i staldene. Når du har registreret de daglige hændelser i en periode, gøres registreringerne op, og de fremkomne oplysninger overføres til nedenstående skema. Nedenstående skema bruges til at følge udviklingen over tid. Antal døde og aflivede smågrise 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode I alt Periode Dato, fx 1/1 31/3 Dage, fx 90 Antal selvdøde Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / Ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / Ved ikke Antal selvdøde og aflivede dyr totalt Pct. døde og aflivede i perioden Dødeligheden beregnes således: Pct. døde/aflivede = (antal døde og aflivede dyr totalt x 365 x 100) / (producerede grise pr. år x dage) Eksempel Landmand A, der producerer smågrise pr. år, har i perioden 1/ /3-06 (= 90 dage) registreret 145 døde og aflivede dyr totalt. Han beregner nu dødeligheden i perioden: Pct. døde / aflivede = (145 x 365 x 100) / ( x 90) = 3,9 %

4 4 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Har du for mange døde og aflivede slagtesvin? Vedlagt dette materiale findes en papirblok med registreringsskemaer, som skal bruges til de daglige registreringer i staldene. Når du har registreret de daglige hændelser i en periode, gøres registreringerne op, og de fremkomne oplysninger overføres til nedenstående skema. Nedenstående skema bruges til at følge udviklingen i besætningen over tid. Antal døde og aflivede slagtesvin 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode I alt Periode Dato, fx 1/3 31/5 Dage, fx 90 Antal selvdøde Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / Ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / Ved ikke Antal selvdøde og aflivede dyr totalt Pct. døde og aflivede i perioden Dødeligheden beregnes således: Pct. døde/aflivede = (antal døde og aflivede dyr totalt x 365 x 100) / (producerede grise pr. år x dage) Eksempel Landmand C, der producerer slagtesvin pr. år, har i perioden 1/ /5-06 (= 92 dage) registreret 91 døde og aflivede dyr totalt. Han beregner nu dødeligheden i perioden: Pct. døde / aflivede = (91 x 365 x 100) / (6.000 x 92) = 6,0 %

5 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 5 En sikker diagnose er udgangspunktet Såfremt dyrlægen ikke kan stille en sikker diagnose, bør man overveje at sende dyr/organer til Laboratorium for Svinesygdomme. Laboratorium for Svinesygdomme Vinkelvej Kjellerup Telefon: Fax: For at få mest muligt ud af en obduktion er det vigtigt, at de rigtige grise/det rigtige materiale indsendes til laboratoriet. Det er IKKE de kronisk utrivelige grise, som skal indsendes til laboratoriet. Derimod er grise med karakteristiske symptomer i den aktuelle aldersgruppe bedst egnede til indsendelse. Og grisene SKAL VÆRE UBEHANDLEDE især hvis der er mistanke om sygdom forårsaget af bakterier. Grisene/organmateriale skal pakkes forsvarligt ind, dvs. først i en pose, derefter i gamle aviser til at opsuge eventuel udsivning, derefter i to kraftige affaldssække. Udvælgelse af materiale til indsendelse Diskutér indsendelse af materiale med din dyrlæge. Sygdom Luftvejssygdomme Hjernebetændelse Ledbetændelser Akutte dødsfald Diarré PMWS Materiale 3 4 lunger af ubehandlede døde/aflivede grise med typiske symptomer. Ved mistanke om infektion med ondartet lungesyge (Ap) endvidere mandler. 3-4 hele ubehandlede SELVDØDE grise. Eventuelt transport af levende grise til laboratoriet. 3 4 hele ubehandlede grise evt uåbnede led af ubehandlede grise. 3-4 hele grise eller mistænkelige organer som findes ved obduktion. 3 4 tarmsæt fra døde/aflivede ubehandlede grise. 3-5 hele grise. Pris* for undersøgelse 1. prøve Følgende prøver Obduktion Organundersøgelse Bakteriologisk undersøgelse * Pris pr. 15. oktober 2005

6 6 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Diskuteres med rådgiver: Diagnose, behandling og forebyggelse Årsag Diagnose* Behandling og forebyggelse Hud Sorteksem Obd. + lab. 1) Antibiotika behandling af enkeltdyr 2) Vaccination med autovaccine 3) Gennemgang af hygiejne i farestald og smågrisestald 4) Immunitet hos gylte Ben Ledbetændelse Lab. 1) Indsættelse i sygesti og behandling 2) Smertedæmpende behandling af enkeltdyr Osteochondrose Obd. 3) Skridsikre gulve 4) Undgå overbelægning, sammenblanding og flytning Forstuvning 5) Korrekt spalteåbning og bjælkebredde i forhold til alder Mave og tarm Fravænningsdiarre Obd. + lab. 1) Alt ind alt ud drift (E.Coli) 2) Minimum 5 dages tomperiode efter vask, desinfektion og udtørring 3) Zinkoxid, flokbehandling 4) Restriktiv fodring i langtrug 5) Brug af lav-proteinblanding (135 g ford. råprotein) 6) Foder tilsat organiske syrer (minimum 1 %) 7) Antibiotikabehandling af enkeltdyr, evt. flokbehandling Universel Obd. + lab. 1) Fjern kagedannelse og belægninger i siloer og male-blandeanlæg tarmbetændelse** 2) Rengør vådfodertank en gang om ugen (højtryksrensning) 3) Se tiltag under maveforandringer Regional Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af enkeltdyr, evt. flokbehandling tarmbetændelse** 2) Vaccination (lawsonia) 3) Korrekt tidspunkt for flokbehandling i smågriseperioden 4) Brug af antibiotika i en længere periode kan forværre problemet Dysenteri Lab. 1) Sanering bør foretages ved dysenteri 2) Flokmedicinering i stier med akut udbrud 3) Holddrift og vask og desinfektion (klorforbindelser) ml. hvert hold Maveforandringer Obd. 1) Ved pelleteret foder anvendes grovere formalet korn, mere fiberige USK råvarer eller expandat. Alternativt anvendes 20 % korn uden om 2) Undgå rene hvedeblandinger 3) Anvend byg og havre (samlet byg- og havreandel minimum 25 %) 4) Formalingsgraden ændres så kornet får en grovere struktur. Der må ikke være hele kerner (vær dog opmærksom på foderudnyttelse) 5) Adgang til frisk halm * Supplerende undersøgelser til at stillle diagnose: Obd. = obduktion, Lab. = laboratorieundersøgelse, USK = Udvidet Sygdoms Kontrol ** Kan medføre akutte dødsfald

7 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 7 Diagnose, behandling og forebyggelse Årsag Diagnose* Behandling og forebyggelse Luftveje Kompliceret Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af enkeltdyr almindelig 2) Vaccination for alm. lungesyge (overvej vaccinationstidspunkt) lungesyge 3) Minimér flytning og undgå tilbageflytning 4) Undgå træk 5) Lukkede stiadskillelser i leje Ondartet lungesyge Obd. + lab. 6) Overdækning (Ap)** 7) Sektionering 8) Alt ind alt ud drift (på ejendomsniveau ved ondartet lungesyge) 9) Vaccination for ondartet lungesyge 10) Sanering Virus PRRS Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af følgesygdomme 2) Ved ondartet lungesyge overvejes flokmedicinering i 2-4 dage 3) Optimering af drift i fare- og smågrisestald, jf PRRS/PMWS manual 4) Alt ind alt ud drift 5) Minimér flytning og undgå tilbageflytning 6) Svage grise flyttes i sygesti PMWS Obd. + lab. 7) Indkøb af dyr fra smittede besætninger ved PRRS 8) Inden løbning immuniseres polte, så de ikke er virusudskillende ved løbning (PRRS) 9) Eventuel vaccination 10) Eventuel sanering Hjerne Ødemsyge Obd. + lab. 1) Omhyggeligt tilsyn (minimum 2 x dagligt) 2) Serumbehandling (ødemsyge) Streptokok hjerne- Lab. 3) Tiltag som virker mod fravænningsdiarré (ødemsyge) betændelse** 4) Omgående behandling med penicillin ved hjernebetændelse 5) Flokmedicinering ved høj sygdomsforekomst Andre Transportsyge/ Obd. + lab. 1) Vaccination glässer 2) Antibiotikabehandling af enkeltdyr Rødsyge Lab. 1) Vaccination 2) Antibiotikabehandling af pattegrise hos søer med rødsyge * Supplerende undersøgelser til at stille diagnose: Obd. = obduktion, Lab. = laboratorieundersøgelse ** Kan medføre akutte dødsfald

8

9 Registreringsskema døde og aflivede dyr i besætningen Startdato: Stald: Ansvar: Diverse: Slutdato: Sektion: Besætningsejer: Registrer dagligt antal døde og aflivede incl. dødsårsag Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Totalt Antal døde Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / ved ikke Antal døde og aflivede totalt

10 Registreringsskema døde og aflivede dyr i besætningen Startdato: 17. april 2006 Stald: Sl. svin Ansvar: Per + Lene Diverse: Slutdato: 10. juli 2006 Sektion: - Besætningsejer: Poul Madsen Registrer dagligt antal døde og aflivede incl. dødsårsag Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Totalt Antal døde Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / ved ikke I I I 3 I II 3 I I 2 Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / ved ikke II II 4 I I I II 5 II II I II 7 I II II IIII II 11 I I I 3 IIII II II I IIII II 16 I II III III II I 12 I II III I 7 II 2 I 1 I I 2 Antal døde og aflivede totalt

11 Tilsyn Kendetegn for den sunde gris Blankt hårlag Klare øjne Interesseret i foder Interesse for omgivelserne Roligt åndedræt ved hvile Fri bevægelse uden synlige ændringer af ledene Fast og pølseformet afføring Klar og let gullig urin Ren, lyserød hud Fugtig og ren tryne Afvigelser er tegn på sygdom! Ved mistanke om sygdom måles grisens temperatur i endetarmen Feber er første tegn på sygdom (temperatur over 39,5 C) Er grisen syg, håndteres den straks ved behandling, evt. flytning til sygesti Tilsyn ved restriktiv fodring Følg udfodringen ventil for ventil 1 x dagligt også weekend Mærk de syge grise der ikke går op og æder Når fodringen er slut, så gå en runde mere, hvor du kommer ind i alle stierne Find og behandl de mærkede grise Bemærk at grise med lungesyge lægger sig hurtigt Tilsyn ved ad libitum fodring Gå en runde, hvor du kommer ind i alle stier 1 x dagligt også weekend Alle grise skal op og stå og tilses Mærk syge grise op Behandl de grise der har brug for hjælp Tildel en håndfuld halm eller lign. det fanger grisenes interesse Tilse grisene, når de er naturligt aktive mellem kl. 8 og 10 eller 15 og 17 Efter den første runde inde i stierne, så gå en runde mere på gangen Gå stille og roligt fra sti til sti for at finde grise med lungesyge Bemærk at grise med lungesyge lægger sig hurtigt

12 Sygestier Flyt grisen i sygesti før det er for sent Grise med navle- eller lyskebrok. Grise med begyndende halebid. Grise der bider haler. Grise der halter / har ømme ben. Grise der har været i slagsmål. Grise der er utrivelige. Grise med nedsat ædelyst. Grise med kraftig diarré. Grise med hoste / der puster. Grise med hjernebetændelse eller ødemsyge. Jo før dyret opdages, og der gribes ind, des større er chancen for helbredelse/overlevelse. Indretning af sygestier Vigtigt: Blødt leje (halm/gummimåtte) Mulighed for isolation Mulighed for ekstra varme Ingen træk Frisk vand og foder Opfyldte arealkrav Opfylder ikke krav Opfylder krav Lav en strategi Systematiseret tilsyn, hurtig indgriben og korrekt håndtering er afgørende for at nedbringe dødeligheden. Læs mere om besætningsstrategier på og spørg din rådgiver. DS_folie2.indd 1 12/04/06 11:20:31

13 Nedsæt risikoen for aflivning Flyt grisen i sygesti før det er for sent Problem der kan føre til aflivning Halebid Forebyggelse der mindsker risiko for aflivning Korrekt justeret ventilationsanlæg, ingen træk Ingen overbelægning og minimere sammenblanding Nok æde- og drikkepladser ved restriktiv fodring Alle vandventiler skal give nok vand Ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale Spaltegulve der passer til grisenes alder Gulve uden grater, blotlagte sten mv. Undgå krybestrøm i inventar (kontakt elektriker) Brok Antibiotikabehandling ved navlebetændelse Jodpensling af navlestrengen straks efter fødsel Rene og tørre farestier (undgå høvlspåner) Lange navlestrenge (over 3 cm) afklippes Tilplastring af navlestedet Sygesti eller Isolation under opvækst Dårlige ben Indsættelse i sygesti og behandling - Ledbetændelse Smertedæmpende behandling - Osteochondrose Skridsikre gulve - Forstuvning Undgå overbelægning, sammenblanding og flytning Korrekt spalteåbning og bjælkebredde ift. alder Udskudt endetarm Isolation i sygesti og behandling Mere strukturrigt foder, grovere formaling af kornet Fjern kagedannelse og belægninger i foderanlæg Rengør vådfodertank en gang om ugen Hjernesygdom Omhyggeligt tilsyn - Hjernebetændelse Vand 3 4 x dagligt - Ødemsyge Serumbehandling (ødemsyge) Tiltag som virker mod fravænningsdiarré (ødemsyge) Omgående beh. med penicillin (hjernebetændelse) Flokmedicinering ved høj sygdomsforekomst Anden sygdom Vaccination om muligt - Transportsyge/glässer Antibiotikabeh. af pattegrise hos søer med rødsyge - Rødsyge Se plastikfolie om mave-tarmsygdomme og - Kraftig diarré luftvejssygdomme - Luftvejssygdom - PRRS - PMWS Grise der skal aflives Grise med lammelse eller brækket ben, grise med alvorlige halebid eller uacceptable brok og kronisk syge grise. Læs om korrekt aflivning på

14 Navle- og lyskebrok Årsager Der findes ikke en entydig årsag til, at navle- eller lyskebrok opstår, men der er en række forhold, som kan øge forekomsten: Dårlig hygiejne under og efter faring Navlebetændelse Brok har en arvelig komponent, men er svær at avle for pga. lav brokforekomst Acceptable brok Brokken kan skubbes ind (åbningen i navleringen er så stor at tarme ikke kommer i klemme) Der er ikke sår eller læsioner på broksækken Grisen er ikke alment påvirket Grisen er ikke gangbesværet Hvor går grænsen? Mindre brok Stort brok Uacceptabel brok (omgående aflivning) Grise med store brok skal isoleres i besætningen og ved transport til slagteri. Håndtering Mindre brok - Indsættelse i sygesti Store brok - Isolation - Adskilt transport til slagteri Uacceptable brok - Aflivning Forebyggelse Antibiotikabehandling ved navlebetændelse Jodpensling af navlen straks efter fødsel Rene og tørre farestier Undgå høvlspåner i farestien Lange navlestrenge (over 3 cm) afklippes Tilplastring af navlestedet

15 Halebid Årsager Halebid fremkaldes ikke af en enkelt årsag, men af summen af en række årsager, såsom: Overbelægning Forkert stiindretning og ventilation Forkert eller manglende vand- og foderforsyning Støj etc. Hvor går grænsen? Mindre halebid Haler med overfladiske sår, som kun omfatter huden Grisens almene tilstand er ikke påvirket Isolation og behandling skal foretages Alvorlige halebid Dybere sår, som inddrager huden og underliggende sener og knogler Grisens almene tilstand kan være påvirket Grisen skal aflives Alvorlige halebid er ikke dyreværnsmæssigt acceptable Håndtering Tildel halm, reb eller andet for at aflede grisenes opmærksomhed Find årsagerne (kontakt rådgiver) Isolér om muligt grisen der bider haler Mindre halebid - Isolation / sygesti og behandling Alvorlige halebid - Aflivning Forebyggelse Alle vandnentiler skal give vand nok Ingen overbelægning Minimér sammenblanding Justér ventilationsanlæg (kontakt fagmand) Begræns støj fra ventilationsanlæg Ingen træk (delvist åbent inventar) Alle grise skal kunne æde og drikke samtidig i systemer med restriktiv fodring Ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale Spaltegulve der passer til dyrets alder Gulve uden grater, blotlagte sten mv. Undgå krybestrøm i inventar (kontakt elektriker) Læs halebidsmanualen på

16 Mave-tarmsygdomme Symptomer Nedsat ædelyst Indfaldne øjne, nedstemthed eller utrivelighed Diarré ca dage efter fravænning (fravænningsdiarré) Grålig, cementfarvet diarré (lawsonia) Sort tjæreagtig ildelugtende gødning (lawsonia, maveforandringer) Grålig slimet, blodtilblandet diarré (dysenteri) Blege grise (lawsonia, universel tarmbetændelse, maveforandringer) Nedsat tilvækst (maveforandringer) Akutte dødsfald (fravænningsdiarré, lawsonia, universel tarmbetændelse, dysenteri) Fravænningsdiarré Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Fravænningsdiarré Bakterie Antibiotikabehandling Universel tarmbetændelse Ukendt Behandling kan sjældent nås, da grisen normalt er død inden der ses symptomer Regional tarmbetændelse Bakterie Antibiotikabehandling Vaccination mulig Dysenteri Bakterie Antibiotikabehandling Ved dysenteri bør der saneres Maveforandringer Forebyggelse jf. kampagnemateriale PMWS Virus Følgesygdomme kan behandles med antibiotika Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise der har behov for ro, varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

17 Luftvejssygdomme Symptomer Pusten Hosten (ondartet lungesyge, PRRS, PMWS) Besværet vejrtrækning i hvile (kompliceret alm. lungesyge) Udtalt vejrtrækningsbesvær (ondartet lungesyge) Pludselige dødsfald (ondartet lungesyge) Nedsat eller ophørt ædelyst Sløve og utrivelige grise Feber (influenza, PRRS) Sløve og utrivelige grise med PMWS Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Kompliceret alm. lungesyge Mykoplasma Antibiotikabehandling Ondartet lungesyge (Ap) Bakterie Vaccination PRRS Følgesygdomme kan behandles PMWS Virus med antibiotika. Influenza PRRS vaccination Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Ved akut udbrud af sygdomme, fx influenza, bør grisene tilses oftere Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise, der har behov for ro, ekstra varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Overvej ad hvilken rute du driver nye grise ind Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Gennemgå ventilationsanlægget og luftkvalitet med ventilationsekspert Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

18 Mave-tarmsygdomme Symptomer Nedsat ædelyst Indfaldne øjne, nedstemthed eller utrivelighed Diarré ca dage efter fravænning (fravænningsdiarré) Grålig, cementfarvet diarré (lawsonia) Sort tjæreagtig ildelugtende gødning (lawsonia, maveforandringer) Grålig slimet, blodtilblandet diarré (dysenteri) Blege grise (lawsonia, universel tarmbetændelse, maveforandringer) Nedsat tilvækst (maveforandringer) Akutte dødsfald (fravænningsdiarré, lawsonia, universel tarmbetændelse, dysenteri) Fravænningsdiarré Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Fravænningsdiarré Bakterie Antibiotikabehandling Universel tarmbetændelse Ukendt Behandling kan sjældent nås, da grisen normalt er død inden der ses symptomer Regional tarmbetændelse Bakterie Antibiotikabehandling Vaccination mulig Dysenteri Bakterie Antibiotikabehandling Ved dysenteri bør der saneres Maveforandringer Forebyggelse jf. kampagnemateriale PMWS Virus Følgesygdomme kan behandles med antibiotika Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise der har behov for ro, varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

19 Luftvejssygdomme Symptomer Pusten Hosten (ondartet lungesyge, PRRS, PMWS) Besværet vejrtrækning i hvile (kompliceret alm. lungesyge) Udtalt vejrtrækningsbesvær (ondartet lungesyge) Pludselige dødsfald (ondartet lungesyge) Nedsat eller ophørt ædelyst Sløve og utrivelige grise Feber (influenza, PRRS) Sløve og utrivelige grise med PMWS Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Kompliceret alm. lungesyge Mykoplasma Antibiotikabehandling Ondartet lungesyge (Ap) Bakterie Vaccination PRRS Følgesygdomme kan behandles PMWS Virus med antibiotika. Influenza PRRS vaccination Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Ved akut udbrud af sygdomme, fx influenza, bør grisene tilses oftere Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise, der har behov for ro, ekstra varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Overvej ad hvilken rute du driver nye grise ind Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Gennemgå ventilationsanlægget og luftkvalitet med ventilationsekspert Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Kan man bruge big data diagnostisk?

Kan man bruge big data diagnostisk? Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere