Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin"

Transkript

1 KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Fax

2 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Økonomi og dødelighed Smågrise Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 1 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i smågrisestalden (7-30 kg), svarer det til en gevinst på 3,2 kr. pr. produceret gris. Eksempel Landmand A producerer smågrise (7-30 kg) pr. år og har en dødelighed på 5 % i smågrisestalden. Hvis han reducerer dødeligheden med 2 procentpoint, svarer det til en gevinst på: grise x 3,2 kr. pr. gris x 2 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: grise x 3,2 kr. pr. gris x (5 1) = kr. på bundlinjen FRATS-produktion Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 2,5 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i FRATS-stalden (7-105 kg), svarer det til en gevinst på 4,9 kr. pr. produceret gris. Eksempel Landmand B producerer slagtesvin (7-105 kg) i FRATS pr. år og har en dødelighed på 9 % i hele perioden. Hvis han reducerer dødeligheden med 2 procentpoint svarer det til en gevinst på: grise x 4,9 kr. pr. gris x 2 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: grise x 4,9 kr. pr. gris x (9 2,5) = kr. på bundlinjen Slagtesvin Det langsigtede mål er at reducere dødeligheden til 1,5 pct. i alle besætninger! Hver gang du sænker dødeligheden med 1 procentpoint i slagtesvinestalden ( kg), svarer det til en gevinst på 6,6 kr. pr. produceret slagtesvin. Eksempel Landmand C producerer slagtesvin ( kg) pr. år og har en dødelighed på 7 % i stalden. Hvis han reducerer dødeligheden med 3 procentpoint svarer det til en gevinst på: svin x 6,6 kr. pr. svin x 3 = kr. på bundlinjen Besætningens samlede økonomiske potentiale er: svin x 6,6 kr. pr. svin x (7 1,5) = kr. på bundlinjen

3 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 3 Har du for mange døde og aflivede smågrise? Vedlagt dette materiale findes en papirblok med registreringsskemaer, som skal bruges til de daglige registreringer i staldene. Når du har registreret de daglige hændelser i en periode, gøres registreringerne op, og de fremkomne oplysninger overføres til nedenstående skema. Nedenstående skema bruges til at følge udviklingen over tid. Antal døde og aflivede smågrise 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode I alt Periode Dato, fx 1/1 31/3 Dage, fx 90 Antal selvdøde Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / Ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / Ved ikke Antal selvdøde og aflivede dyr totalt Pct. døde og aflivede i perioden Dødeligheden beregnes således: Pct. døde/aflivede = (antal døde og aflivede dyr totalt x 365 x 100) / (producerede grise pr. år x dage) Eksempel Landmand A, der producerer smågrise pr. år, har i perioden 1/ /3-06 (= 90 dage) registreret 145 døde og aflivede dyr totalt. Han beregner nu dødeligheden i perioden: Pct. døde / aflivede = (145 x 365 x 100) / ( x 90) = 3,9 %

4 4 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Har du for mange døde og aflivede slagtesvin? Vedlagt dette materiale findes en papirblok med registreringsskemaer, som skal bruges til de daglige registreringer i staldene. Når du har registreret de daglige hændelser i en periode, gøres registreringerne op, og de fremkomne oplysninger overføres til nedenstående skema. Nedenstående skema bruges til at følge udviklingen i besætningen over tid. Antal døde og aflivede slagtesvin 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode I alt Periode Dato, fx 1/3 31/5 Dage, fx 90 Antal selvdøde Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / Ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / Ved ikke Antal selvdøde og aflivede dyr totalt Pct. døde og aflivede i perioden Dødeligheden beregnes således: Pct. døde/aflivede = (antal døde og aflivede dyr totalt x 365 x 100) / (producerede grise pr. år x dage) Eksempel Landmand C, der producerer slagtesvin pr. år, har i perioden 1/ /5-06 (= 92 dage) registreret 91 døde og aflivede dyr totalt. Han beregner nu dødeligheden i perioden: Pct. døde / aflivede = (91 x 365 x 100) / (6.000 x 92) = 6,0 %

5 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 5 En sikker diagnose er udgangspunktet Såfremt dyrlægen ikke kan stille en sikker diagnose, bør man overveje at sende dyr/organer til Laboratorium for Svinesygdomme. Laboratorium for Svinesygdomme Vinkelvej Kjellerup Telefon: Fax: For at få mest muligt ud af en obduktion er det vigtigt, at de rigtige grise/det rigtige materiale indsendes til laboratoriet. Det er IKKE de kronisk utrivelige grise, som skal indsendes til laboratoriet. Derimod er grise med karakteristiske symptomer i den aktuelle aldersgruppe bedst egnede til indsendelse. Og grisene SKAL VÆRE UBEHANDLEDE især hvis der er mistanke om sygdom forårsaget af bakterier. Grisene/organmateriale skal pakkes forsvarligt ind, dvs. først i en pose, derefter i gamle aviser til at opsuge eventuel udsivning, derefter i to kraftige affaldssække. Udvælgelse af materiale til indsendelse Diskutér indsendelse af materiale med din dyrlæge. Sygdom Luftvejssygdomme Hjernebetændelse Ledbetændelser Akutte dødsfald Diarré PMWS Materiale 3 4 lunger af ubehandlede døde/aflivede grise med typiske symptomer. Ved mistanke om infektion med ondartet lungesyge (Ap) endvidere mandler. 3-4 hele ubehandlede SELVDØDE grise. Eventuelt transport af levende grise til laboratoriet. 3 4 hele ubehandlede grise evt uåbnede led af ubehandlede grise. 3-4 hele grise eller mistænkelige organer som findes ved obduktion. 3 4 tarmsæt fra døde/aflivede ubehandlede grise. 3-5 hele grise. Pris* for undersøgelse 1. prøve Følgende prøver Obduktion Organundersøgelse Bakteriologisk undersøgelse * Pris pr. 15. oktober 2005

6 6 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Diskuteres med rådgiver: Diagnose, behandling og forebyggelse Årsag Diagnose* Behandling og forebyggelse Hud Sorteksem Obd. + lab. 1) Antibiotika behandling af enkeltdyr 2) Vaccination med autovaccine 3) Gennemgang af hygiejne i farestald og smågrisestald 4) Immunitet hos gylte Ben Ledbetændelse Lab. 1) Indsættelse i sygesti og behandling 2) Smertedæmpende behandling af enkeltdyr Osteochondrose Obd. 3) Skridsikre gulve 4) Undgå overbelægning, sammenblanding og flytning Forstuvning 5) Korrekt spalteåbning og bjælkebredde i forhold til alder Mave og tarm Fravænningsdiarre Obd. + lab. 1) Alt ind alt ud drift (E.Coli) 2) Minimum 5 dages tomperiode efter vask, desinfektion og udtørring 3) Zinkoxid, flokbehandling 4) Restriktiv fodring i langtrug 5) Brug af lav-proteinblanding (135 g ford. råprotein) 6) Foder tilsat organiske syrer (minimum 1 %) 7) Antibiotikabehandling af enkeltdyr, evt. flokbehandling Universel Obd. + lab. 1) Fjern kagedannelse og belægninger i siloer og male-blandeanlæg tarmbetændelse** 2) Rengør vådfodertank en gang om ugen (højtryksrensning) 3) Se tiltag under maveforandringer Regional Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af enkeltdyr, evt. flokbehandling tarmbetændelse** 2) Vaccination (lawsonia) 3) Korrekt tidspunkt for flokbehandling i smågriseperioden 4) Brug af antibiotika i en længere periode kan forværre problemet Dysenteri Lab. 1) Sanering bør foretages ved dysenteri 2) Flokmedicinering i stier med akut udbrud 3) Holddrift og vask og desinfektion (klorforbindelser) ml. hvert hold Maveforandringer Obd. 1) Ved pelleteret foder anvendes grovere formalet korn, mere fiberige USK råvarer eller expandat. Alternativt anvendes 20 % korn uden om 2) Undgå rene hvedeblandinger 3) Anvend byg og havre (samlet byg- og havreandel minimum 25 %) 4) Formalingsgraden ændres så kornet får en grovere struktur. Der må ikke være hele kerner (vær dog opmærksom på foderudnyttelse) 5) Adgang til frisk halm * Supplerende undersøgelser til at stillle diagnose: Obd. = obduktion, Lab. = laboratorieundersøgelse, USK = Udvidet Sygdoms Kontrol ** Kan medføre akutte dødsfald

7 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 7 Diagnose, behandling og forebyggelse Årsag Diagnose* Behandling og forebyggelse Luftveje Kompliceret Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af enkeltdyr almindelig 2) Vaccination for alm. lungesyge (overvej vaccinationstidspunkt) lungesyge 3) Minimér flytning og undgå tilbageflytning 4) Undgå træk 5) Lukkede stiadskillelser i leje Ondartet lungesyge Obd. + lab. 6) Overdækning (Ap)** 7) Sektionering 8) Alt ind alt ud drift (på ejendomsniveau ved ondartet lungesyge) 9) Vaccination for ondartet lungesyge 10) Sanering Virus PRRS Obd. + lab. 1) Antibiotikabehandling af følgesygdomme 2) Ved ondartet lungesyge overvejes flokmedicinering i 2-4 dage 3) Optimering af drift i fare- og smågrisestald, jf PRRS/PMWS manual 4) Alt ind alt ud drift 5) Minimér flytning og undgå tilbageflytning 6) Svage grise flyttes i sygesti PMWS Obd. + lab. 7) Indkøb af dyr fra smittede besætninger ved PRRS 8) Inden løbning immuniseres polte, så de ikke er virusudskillende ved løbning (PRRS) 9) Eventuel vaccination 10) Eventuel sanering Hjerne Ødemsyge Obd. + lab. 1) Omhyggeligt tilsyn (minimum 2 x dagligt) 2) Serumbehandling (ødemsyge) Streptokok hjerne- Lab. 3) Tiltag som virker mod fravænningsdiarré (ødemsyge) betændelse** 4) Omgående behandling med penicillin ved hjernebetændelse 5) Flokmedicinering ved høj sygdomsforekomst Andre Transportsyge/ Obd. + lab. 1) Vaccination glässer 2) Antibiotikabehandling af enkeltdyr Rødsyge Lab. 1) Vaccination 2) Antibiotikabehandling af pattegrise hos søer med rødsyge * Supplerende undersøgelser til at stille diagnose: Obd. = obduktion, Lab. = laboratorieundersøgelse ** Kan medføre akutte dødsfald

8

9 Registreringsskema døde og aflivede dyr i besætningen Startdato: Stald: Ansvar: Diverse: Slutdato: Sektion: Besætningsejer: Registrer dagligt antal døde og aflivede incl. dødsårsag Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Totalt Antal døde Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / ved ikke Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / ved ikke Antal døde og aflivede totalt

10 Registreringsskema døde og aflivede dyr i besætningen Startdato: 17. april 2006 Stald: Sl. svin Ansvar: Per + Lene Diverse: Slutdato: 10. juli 2006 Sektion: - Besætningsejer: Poul Madsen Registrer dagligt antal døde og aflivede incl. dødsårsag Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Totalt Antal døde Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Andet / ved ikke I I I 3 I II 3 I I 2 Antal aflivede Lungesygdom Mave-tarmsygdom PRRS / PMWS Hjernebetændelse Transportsyge/glässer Halebid Brok Ben-/klovskade Trivsel Overfald Andet / ved ikke II II 4 I I I II 5 II II I II 7 I II II IIII II 11 I I I 3 IIII II II I IIII II 16 I II III III II I 12 I II III I 7 II 2 I 1 I I 2 Antal døde og aflivede totalt

11 Tilsyn Kendetegn for den sunde gris Blankt hårlag Klare øjne Interesseret i foder Interesse for omgivelserne Roligt åndedræt ved hvile Fri bevægelse uden synlige ændringer af ledene Fast og pølseformet afføring Klar og let gullig urin Ren, lyserød hud Fugtig og ren tryne Afvigelser er tegn på sygdom! Ved mistanke om sygdom måles grisens temperatur i endetarmen Feber er første tegn på sygdom (temperatur over 39,5 C) Er grisen syg, håndteres den straks ved behandling, evt. flytning til sygesti Tilsyn ved restriktiv fodring Følg udfodringen ventil for ventil 1 x dagligt også weekend Mærk de syge grise der ikke går op og æder Når fodringen er slut, så gå en runde mere, hvor du kommer ind i alle stierne Find og behandl de mærkede grise Bemærk at grise med lungesyge lægger sig hurtigt Tilsyn ved ad libitum fodring Gå en runde, hvor du kommer ind i alle stier 1 x dagligt også weekend Alle grise skal op og stå og tilses Mærk syge grise op Behandl de grise der har brug for hjælp Tildel en håndfuld halm eller lign. det fanger grisenes interesse Tilse grisene, når de er naturligt aktive mellem kl. 8 og 10 eller 15 og 17 Efter den første runde inde i stierne, så gå en runde mere på gangen Gå stille og roligt fra sti til sti for at finde grise med lungesyge Bemærk at grise med lungesyge lægger sig hurtigt

12 Sygestier Flyt grisen i sygesti før det er for sent Grise med navle- eller lyskebrok. Grise med begyndende halebid. Grise der bider haler. Grise der halter / har ømme ben. Grise der har været i slagsmål. Grise der er utrivelige. Grise med nedsat ædelyst. Grise med kraftig diarré. Grise med hoste / der puster. Grise med hjernebetændelse eller ødemsyge. Jo før dyret opdages, og der gribes ind, des større er chancen for helbredelse/overlevelse. Indretning af sygestier Vigtigt: Blødt leje (halm/gummimåtte) Mulighed for isolation Mulighed for ekstra varme Ingen træk Frisk vand og foder Opfyldte arealkrav Opfylder ikke krav Opfylder krav Lav en strategi Systematiseret tilsyn, hurtig indgriben og korrekt håndtering er afgørende for at nedbringe dødeligheden. Læs mere om besætningsstrategier på og spørg din rådgiver. DS_folie2.indd 1 12/04/06 11:20:31

13 Nedsæt risikoen for aflivning Flyt grisen i sygesti før det er for sent Problem der kan føre til aflivning Halebid Forebyggelse der mindsker risiko for aflivning Korrekt justeret ventilationsanlæg, ingen træk Ingen overbelægning og minimere sammenblanding Nok æde- og drikkepladser ved restriktiv fodring Alle vandventiler skal give nok vand Ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale Spaltegulve der passer til grisenes alder Gulve uden grater, blotlagte sten mv. Undgå krybestrøm i inventar (kontakt elektriker) Brok Antibiotikabehandling ved navlebetændelse Jodpensling af navlestrengen straks efter fødsel Rene og tørre farestier (undgå høvlspåner) Lange navlestrenge (over 3 cm) afklippes Tilplastring af navlestedet Sygesti eller Isolation under opvækst Dårlige ben Indsættelse i sygesti og behandling - Ledbetændelse Smertedæmpende behandling - Osteochondrose Skridsikre gulve - Forstuvning Undgå overbelægning, sammenblanding og flytning Korrekt spalteåbning og bjælkebredde ift. alder Udskudt endetarm Isolation i sygesti og behandling Mere strukturrigt foder, grovere formaling af kornet Fjern kagedannelse og belægninger i foderanlæg Rengør vådfodertank en gang om ugen Hjernesygdom Omhyggeligt tilsyn - Hjernebetændelse Vand 3 4 x dagligt - Ødemsyge Serumbehandling (ødemsyge) Tiltag som virker mod fravænningsdiarré (ødemsyge) Omgående beh. med penicillin (hjernebetændelse) Flokmedicinering ved høj sygdomsforekomst Anden sygdom Vaccination om muligt - Transportsyge/glässer Antibiotikabeh. af pattegrise hos søer med rødsyge - Rødsyge Se plastikfolie om mave-tarmsygdomme og - Kraftig diarré luftvejssygdomme - Luftvejssygdom - PRRS - PMWS Grise der skal aflives Grise med lammelse eller brækket ben, grise med alvorlige halebid eller uacceptable brok og kronisk syge grise. Læs om korrekt aflivning på

14 Navle- og lyskebrok Årsager Der findes ikke en entydig årsag til, at navle- eller lyskebrok opstår, men der er en række forhold, som kan øge forekomsten: Dårlig hygiejne under og efter faring Navlebetændelse Brok har en arvelig komponent, men er svær at avle for pga. lav brokforekomst Acceptable brok Brokken kan skubbes ind (åbningen i navleringen er så stor at tarme ikke kommer i klemme) Der er ikke sår eller læsioner på broksækken Grisen er ikke alment påvirket Grisen er ikke gangbesværet Hvor går grænsen? Mindre brok Stort brok Uacceptabel brok (omgående aflivning) Grise med store brok skal isoleres i besætningen og ved transport til slagteri. Håndtering Mindre brok - Indsættelse i sygesti Store brok - Isolation - Adskilt transport til slagteri Uacceptable brok - Aflivning Forebyggelse Antibiotikabehandling ved navlebetændelse Jodpensling af navlen straks efter fødsel Rene og tørre farestier Undgå høvlspåner i farestien Lange navlestrenge (over 3 cm) afklippes Tilplastring af navlestedet

15 Halebid Årsager Halebid fremkaldes ikke af en enkelt årsag, men af summen af en række årsager, såsom: Overbelægning Forkert stiindretning og ventilation Forkert eller manglende vand- og foderforsyning Støj etc. Hvor går grænsen? Mindre halebid Haler med overfladiske sår, som kun omfatter huden Grisens almene tilstand er ikke påvirket Isolation og behandling skal foretages Alvorlige halebid Dybere sår, som inddrager huden og underliggende sener og knogler Grisens almene tilstand kan være påvirket Grisen skal aflives Alvorlige halebid er ikke dyreværnsmæssigt acceptable Håndtering Tildel halm, reb eller andet for at aflede grisenes opmærksomhed Find årsagerne (kontakt rådgiver) Isolér om muligt grisen der bider haler Mindre halebid - Isolation / sygesti og behandling Alvorlige halebid - Aflivning Forebyggelse Alle vandnentiler skal give vand nok Ingen overbelægning Minimér sammenblanding Justér ventilationsanlæg (kontakt fagmand) Begræns støj fra ventilationsanlæg Ingen træk (delvist åbent inventar) Alle grise skal kunne æde og drikke samtidig i systemer med restriktiv fodring Ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale Spaltegulve der passer til dyrets alder Gulve uden grater, blotlagte sten mv. Undgå krybestrøm i inventar (kontakt elektriker) Læs halebidsmanualen på

16 Mave-tarmsygdomme Symptomer Nedsat ædelyst Indfaldne øjne, nedstemthed eller utrivelighed Diarré ca dage efter fravænning (fravænningsdiarré) Grålig, cementfarvet diarré (lawsonia) Sort tjæreagtig ildelugtende gødning (lawsonia, maveforandringer) Grålig slimet, blodtilblandet diarré (dysenteri) Blege grise (lawsonia, universel tarmbetændelse, maveforandringer) Nedsat tilvækst (maveforandringer) Akutte dødsfald (fravænningsdiarré, lawsonia, universel tarmbetændelse, dysenteri) Fravænningsdiarré Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Fravænningsdiarré Bakterie Antibiotikabehandling Universel tarmbetændelse Ukendt Behandling kan sjældent nås, da grisen normalt er død inden der ses symptomer Regional tarmbetændelse Bakterie Antibiotikabehandling Vaccination mulig Dysenteri Bakterie Antibiotikabehandling Ved dysenteri bør der saneres Maveforandringer Forebyggelse jf. kampagnemateriale PMWS Virus Følgesygdomme kan behandles med antibiotika Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise der har behov for ro, varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

17 Luftvejssygdomme Symptomer Pusten Hosten (ondartet lungesyge, PRRS, PMWS) Besværet vejrtrækning i hvile (kompliceret alm. lungesyge) Udtalt vejrtrækningsbesvær (ondartet lungesyge) Pludselige dødsfald (ondartet lungesyge) Nedsat eller ophørt ædelyst Sløve og utrivelige grise Feber (influenza, PRRS) Sløve og utrivelige grise med PMWS Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Kompliceret alm. lungesyge Mykoplasma Antibiotikabehandling Ondartet lungesyge (Ap) Bakterie Vaccination PRRS Følgesygdomme kan behandles PMWS Virus med antibiotika. Influenza PRRS vaccination Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Ved akut udbrud af sygdomme, fx influenza, bør grisene tilses oftere Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise, der har behov for ro, ekstra varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Overvej ad hvilken rute du driver nye grise ind Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Gennemgå ventilationsanlægget og luftkvalitet med ventilationsekspert Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

18 Mave-tarmsygdomme Symptomer Nedsat ædelyst Indfaldne øjne, nedstemthed eller utrivelighed Diarré ca dage efter fravænning (fravænningsdiarré) Grålig, cementfarvet diarré (lawsonia) Sort tjæreagtig ildelugtende gødning (lawsonia, maveforandringer) Grålig slimet, blodtilblandet diarré (dysenteri) Blege grise (lawsonia, universel tarmbetændelse, maveforandringer) Nedsat tilvækst (maveforandringer) Akutte dødsfald (fravænningsdiarré, lawsonia, universel tarmbetændelse, dysenteri) Fravænningsdiarré Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Fravænningsdiarré Bakterie Antibiotikabehandling Universel tarmbetændelse Ukendt Behandling kan sjældent nås, da grisen normalt er død inden der ses symptomer Regional tarmbetændelse Bakterie Antibiotikabehandling Vaccination mulig Dysenteri Bakterie Antibiotikabehandling Ved dysenteri bør der saneres Maveforandringer Forebyggelse jf. kampagnemateriale PMWS Virus Følgesygdomme kan behandles med antibiotika Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise der har behov for ro, varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

19 Luftvejssygdomme Symptomer Pusten Hosten (ondartet lungesyge, PRRS, PMWS) Besværet vejrtrækning i hvile (kompliceret alm. lungesyge) Udtalt vejrtrækningsbesvær (ondartet lungesyge) Pludselige dødsfald (ondartet lungesyge) Nedsat eller ophørt ædelyst Sløve og utrivelige grise Feber (influenza, PRRS) Sløve og utrivelige grise med PMWS Årsager og behandling Sygdom Årsag Behandling og vaccination Kompliceret alm. lungesyge Mykoplasma Antibiotikabehandling Ondartet lungesyge (Ap) Bakterie Vaccination PRRS Følgesygdomme kan behandles PMWS Virus med antibiotika. Influenza PRRS vaccination Her og nu forebyggelse Tilse de raske grise før syge grise Tilse så vidt muligt de mindste grise før de store grise Ved akut udbrud af sygdomme, fx influenza, bør grisene tilses oftere Behandl syge grise straks du ser dem hurtig hjælp er dobbelt hjælp Flyt grise, der har behov for ro, ekstra varme, mv. til sygestier Rene, udtørrede og opvarmede stalde ved indsættelse af grise Brug et infrarødt termometer til at se om gulvtemperaturen er det samme som lufttemperaturen inden indsættelse Vaccination om muligt Undgå sammenblanding og tilbageførsel af grise Overvej ad hvilken rute du driver nye grise ind Gennemgå med din rådgiver om hygiejne og smittebeskyttelse kan forbedres Gennemgå ventilationsanlægget og luftkvalitet med ventilationsekspert Læs om forebyggelse på længere sigt i kampagnematerialet.

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere