Andrologi. Mandlige genitalier. Asma Bashir, læge RESUME

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andrologi. Mandlige genitalier. Asma Bashir, læge RESUME"

Transkript

1 Andrologi Mandlige genitalier Asma Bashir, læge RESUME Andrologi er den gren indenfor lægevidenskaben der beskæftiger sig med sygdomme, der specielt relaterer sig til mænds reproducerende organer.

2 2 PENSUM: MEDICINSK KOMPENDIUM KAPITEL 52: ANDROLOGISK ENDOKRINOLOGI KLINISK PATOLOGI KAPITEL 7: MANDLIGE GENITALIER MANDLIGE GENITALIER De mandlige genitalier omfatter de indre og de ydre kønsorganer: De indre testes, epididymides, ductus deferentes, vesiculae seminales, prostata og glandula bulbourethrales De ydre penis og scrotum Funktionen af mandlige genitalier er følgende: At danne sædceller At danne hormoner At føre sædcellerne tæt på ægget Udførselsvej for urinen Af benigne forandringer for testis hos unge mænd er maldescensus (kryptorkisme), forandringer i forbindelse med infertilitet samt testis-torsion, og for prostata hos ældre er hyperplasi. Germinalcelletumor i testis er den hyppigste maligne tumor hos yngre mænd med ca. 300 tilfælde/år. Hos de ældre forekommer forandringer i prostata i form af hyperplasi. Prostatacancer er 8 x så hyppig. EMBRYOLOGI Udviklingen af gonaderne er hos det mandlige og kvindelige køn ens indtil 7. svangerskabsuge. Herefter dannes hos det mandlige foster under indflydelse af SRY-genet, tubuli seminiferi, der indeholder germinalceller og sertoli-celler. Fra 8. uge producerer Leydig-celler, dannet fra gonadestromaet, testosteron og under påvirkning af dette udvikles der udførselsgangsystem fra de Wollfske gange. Således dannes epididymis, vas deferens og vesicula seminalis. I den 2. halvdel af graviditeten vandrer testiklen fra højt beliggenhed på bageste bugvæg nedad og igennem inguinal-kanalen til sin endelige lejring i scrotum. Under denne nedstigning medfølger en udposning af bughulens peritoneum, der til sidst kommer til at ligge som en dobbeltlaget sæk, tunica vaginalis, omkring testis. ANATOMI Testes er lejret i scrotum. Tunica albuginea er den tykke, fibrøse bindevævskapsel, der omgiver testis, og hvorfra der bagfra i mediastinum testis strækker sig som bindevævssepta ind i testisvævet. Dette resulterer i en opdeling af testis i lobuli testis. Lobulus indeholder 50 cm lange snoede sædkanaler med sædproducerende epithel, tubuli seminiferi contorti, og sparsomt interstitielt væv med Leydig-celler. Hver tubulus seminiferi tømmes i tubulus rectus ved mediastinum der tømmes i rete testis. Rete testis fortsætter i ductuli efferentes (10-15 stk.), der gennemborer tunica albuginea og passerer ind i caput epididymis. De ender alle i caput-del af ductus epididymidis, der er en ca. 6 m lang stærkt snoet kanal, der udgør størstedelen af corpus og cauda epididymidis.

3 3 Ved nedre testispol fortsætter ductus epididymidis i 40 cm langt snoet rør, ductus deferens, der løber op på bagsiden af testis for at fortsætte i sædstrengen, funiculus spermaticus, til canalis inguinalis. Herfra fortsætter den til blærens bagvæg, hvor den udvides til ampulla ductus deferentis. Den danner sammen med udførselsgangen fra vesicula seminalis, sædblæren, ductus ejaculatorus, der løber nedad gennem prostata med udmunding i pars prostatica urethrae på colliculus seminalis. Testes er omgivet af tunica vaginalis, der består af en viscerale del og en parietale del. Den arterielle blodforsyning til testis går via a. testicularis, der ud for 2. lændehvirvel afgår fra aorta abdominalis, hvorfra den løber gennem inguinalkanalen i funiklen. Venerne samler sig omkring funiklen i plexus pampiniformis, der tømmer sig i v. spermatica interna. På højre side munder v. spermatica interna i v. cava inferior, mens den på venstre side munder i v. renalis. Testis har 2 funktioner: Produktion af sædceller, spermatozoer dannes i det germinative epitel i tubuli seminiferi Produktion af testosteron dannes af Leydig-celler (interstitielle celler). LH stimulerer udvikling af Leydig celler og dermed produktion og sekretion af testosteron. Østrodiol virker tilbage på Leydig celler. Det sædproducerende (germinative) epitel indeholder 2 slags celler: Germinalceller (spermatogene celler) er ansvarlige for spermatogenese. A- og B-spermatogonier, primære spermatocytter, sekundære spermatocytter, spermatider og spermatozoer. Sertoli-celler færre end germinalceller, strækker sig gennem hele epitelet, er cylindriske. De udsender talrige laterale udløbere, der er bundet til hinanden, tight junctions, således de udgør den såkaldte blodtestis-barriere. Denne muliggør opretholdelse af specielt mikromiljø i adluminalt rum ved at være selektiv permeabel samt beskyttelse mod autoimmun reaktion med infertilitet til følge. De producerer også androgenbindende protein (ABP), der er af betydning for opretholdelse af konstant koncentration af testosteron. Desuden produceres aromatose som omdanner testosteron til østradiol; inhibin, som hæmmer FSH-frisætning; vækstfaktorer og Müllersk inhiberende substans som er vigtig i føtallivet. FORSTYRRELSER I TESTISFUNKTION Det kan skyldes: En direkte skade på testiklerne Forårsaget af en hypofysær eller hypothalamisk dysfunktion Nedsat testis-funktion ytrer sig ved nedsat fertilitet og/eller nedsat produktion af testosteron.

4 4 HYPOGONADOTROP HYPOGONADISME Findes i 2 former: Kongenit manglende pubertetsudvikling, patienten har eunukoide træk Erhvervet seksuel dysfunktion KALLMANNS SYNDROM Tilstanden er karakteriseret ved hypogonadotrop hypogonadisme med anosmi eller hypoosmi. Det drejer sig om mutation af KAL-1-genet på den korte arm af X-kromosomet. Hypogonadotrop hypogonadisme uden anosmi skyldes mutationer i gener der koder for FGFR-1 (kromosom 8p) eller GPR- 54. Begge er involveret i visse neuroners migration under dannelsen af hjernen i føtallivet. Disse kan forklare både forstyrrelserne i de olfaktoriske nervebaner (som forårsager anosmi) og mangel på LHRH-neuroner (som forårsager den hypogonadotrope tilstand). Manglen på LHRH-stimulation af hypofysen resulterer i, at stimulation af gonaderne udebliver på de kritiske tidspunkter under udviklingen og i puberteten, og der ses f.eks. testisretention. Testiklerne bevarer deres infantile præg i voksenalderen, idet tubuli seminiferi indeholder udifferentierede Sertoliceller og infantile spermatogonier. Symptomer: Hypogonadotrop hypogonadisme Anosmi Testisretention Læbe-ganespalte Kongenit døvhed Cerebral dysfunktion Kort 4. metakarp Mb. Cordis Paraklinisk: S-FSH S-LH S-Testosteron S-Inhibin B Knoglealder ved røntgenundersøgelse Behandlingen er hormonsubstitution. Der anvendes testosteron. Behandling med LHRH og/eller hypofysehormoner kan også inducere pubertetsudvikling. Selvom androgenbehandlingen resulterer i normal seksuelfunktion, inklusive ejakulation, vil testiklerne forblive ustimulerede. Det er dog muligt på et senere tidspunkt at inducere spermatogenese og fertilitet med pulsatil LHRH-behandling eller vha. injektioner med HCG og FSH.

5 5 Erhvervet hypogonadotrop hypogonadisme kan ses efter behandling for andre tumorer. Ellers ses den ved hypofyseadenomer f.eks. prolaktinom, væksthormonproducerende adenom eller kromofobt adenom og pituitær apopleksi eller hæmokromatose. Den kan også skyldes malnutrition eller anorexia nervosa, og kraniel bestråling kan resultere i hypofyseinsufficiens inkl. gonadotropinmangel. Behandlingen er samme som ved Kallmanns syndrom. HYPERPROLAKTINÆMI Hyperprolaktinæmi ses ved: Ved behandling med visse medikamenter (dopamin-depleterende stoffer, dopamin-receptor blokkere) Hypothyroidisme Nyreinsufficiens Lidelser i hypothalamus-hypofyseregionen (tumorer, inflammatoriske tilstande, vaskulære forstyrrelser) Diagnosen stilles ved påvisning af S-Prolaktin. Behandlingen retter sig mod grundlidelsen og medikamentel behandling med en af dopaminagonisterne cabergolin eller bromokriptin KLINEFELTERS SYNDROM En kromosomanomali med mindst et ekstra X-kromosom, XXY. Tilstanden er karakteriseret ved testisvolumen <4 ml, infertilitet og evt. dårlig virilisering. I de tidlige barneår ses mange germinale celler i tubuli seminiferi, men i de senere barneår reduceres antallet af germinale celler. I forbindelse med pubertetsudviklingen atrofierer det tubulære apparat, og der sker en komplet hyalinisering af næsten alle tubuli. Ved puberteten viser symptomerne sig ved mangelfuld skægvækst, gynækomasti, feminine legemsproportioner, små testikler samt lille penis. Senere er infertilitet et problem. Paraklinisk: S-FSH S-LH S-Inhibin B S-Testosteron Behandlingen er substitution med testosteron.

6 6 PRADER- WILLIS SYNDROM Prader-Willis syndrom er karakteriseret ved fedme, hypogonadisme, lav højde og mentalretardering. Hos ca. 2/3 af patienterne kan man påvise en paternelt deriveret deletion på kromosom 15. Hos hovedparten af de øvrige patienter findes 2 kopier af 15q11q13-regionen, som er nedarvet fra moderen. Symptomer: Umættelig appetit Udtalt adipositas Pykomotorisk retardering Hypogonadisme Diagnosen stilles på det kliniske billede og DNA-undersøgelse. Behandlingen retter sig først og fremmest mod de ikke-endokrine aspekter i sygdommen. Ved hypogonadisme kan det være indiceret at give substitutionsbehandling med testosteron. Ligeledes er væksthormonbehandling en indikation i barneårene. MORRIS SYNDROM Er den hyppigste form for mandlig pseudohermafrodisme. De ydre genitalier og de sekundære kønskaraktertræk er feminine, men gonaden er en testikel, der som regel er lejret enten intraabdominalt eller i inguinalkanalen. Der er ingen epididymis, vesiculae seminales eller prostata. Testes er små med umodne tubuli seminiferi med spermatogonier men uden spermatogenese. Risikoen for germinalcelletumor er øget. MALDESCENSUS TESTIS Omfatter retentio testis, hvor testis er beliggende et sted på dens normale vej til scrotum, og ektopi, hvor testis er endt et sted uden for den sædvanlige nedstigningsvej. Tilstanden er oftest unilateral. Kryptorkisme er den kliniske betegnelse for at testis ikke er palpabel. Konsekvensen af manglende descensus kan være dels infertilitet, dels øget risiko for germinalcelletumor. Kirurgisk korrektion af tilstanden fjerner ikke risikoen, men mindsker den. INFLAMMATION NON- INFEKTIØS: GRANULOMATUS ORCHITIS Inflammationen er som regel unilateral og ses hyppigst hos midaldrende mænd. Testis er moderat forstørret og fast. Mikroskopisk ses infiltration med betændelsesceller af alle typer arrangeret koncentrisk svarende til de mere eller mindre destruerede tubuli. Man mistænker årsager som trauma, immunologisk reaktion mod sperma og vaskulær insufficiens.

7 7 VASKULÆRE FORANDRINGER TORSIO TESTIS Testistorsion er en akut, smertefuld skrotallidelse, der kan opstå som følge af en snoning af funiklen og/eller drejning af testis. Det medfører i afklemning af det venøse tilbageløb, men ikke af den arterielle blodforsyning. Det resulterer i voldsom stase og iskæmi af testis. Behandlingen skal ske indenfor 6 timer, ellers medfører det nekrose af det germinative epitel. VARIKOCELE Er varikøse forandringer af venerne i plexus pampiniformis i funiklen. Den optræder ofte på venstre side, formentlig pga. forskellen af afløb. Den er hyppigste årsag til nedsat fertilitet hos mænd. Behandlingen er operativ korrektion. NEOPLASI GERMINALCELLETUMOR Disse tumorer er udgået fra kimceller som udgør over 90% af samtlige testistumorer. 95% af dem er maligne. Øget påvirkning af østrogen og østrogenlignende substanser i føtallivet er muligvis en risikofaktor, ellers er ætiologien ukendt. Kromosomundersøgelserne viser hos mange et isokromosom i (12)p, og derudover er der ofte overrepræsentation af kromosom 7 og 12 og underrepræsentation af kromosom 18. Forekomsten er aldersrelateret. En del germinalcelletumorer forekommer hos børn under 5 år, hvorimod de fra 5-årsalderen til puberteten er meget sjældne. Fra puberteten stiger incidensen med maksimum hos de årige. Efter 55-årsalderen er germinalcelletumorer sjældne. Germinalcelletumorer i testis metastaserer først og fremmest til de regionale lymfeknuder, der er beliggende paraortikalt i retroperitoneum helt op til undersiden af diaphragma. Behandlingen er orkiektomi. Inden orkiektomi måles serum af alfa1-føtoprotein og humant choriongonadotropin for at vurdere effekten af operation. Hvis værdierne ikke falder postoperativt, kan det være udtryk for metastaser. Germinalcelletumorer inddeles i en række hovedtyper på grundlag af det histologiske billede, som beskrives nedenunder. SEMINOM En udifferentieret tumorcelle, der kun sjældent differentierer yderligere. Den udgør ca. ½-delen af germinalcelletumorer i testis. Seminom er hyppigst i årsalderen og meget sjældent før puberteten. Patienter med seminom har ofte forhøjet serum placenta alkalisk fosfatase og laktatdehydrogenase-1 og 5-10% har forhøjet humant choriongonadotropin (HCG), det sidstnævnte betinget af tilstedeværelse af

8 8 syncytiotrofoblastiske celler i tumorvævet. Forhøjet alfa1-føtoprotein forekommer ikke. Makroskopisk er seminom en solid, ensartet og som regel velafgrænset, gullig eller grålig tumor. Mikroskopisk ses seminom med solide formationer af store lyse tumorceller (karakteriseret som germinal-celle, gonocytten) med tydelige cellegrænser. Tumorvævet opdeles af bindevævssepta med kar og lymfocytinfiltration. DET SPERMATOCYSTISKE SEMINOM Er i modsætning til almindelige seminom dårligt afgrænset, gråligt, meget blødt og udflydende. Det ses kun hos mænd >50 år, og der er aldrig rapporteret metastaser, så den kan betragtes som en benign tumor. Den er karakteriseret ved tumorceller af 3 forskellige størrelser. EMBRYONALT KARCINOM Denne er meget sjældent hos børn og ualmindeligt efter 50-årsalderen. Den forekommer hyppigere som komponent i blandet germinalcelletumor end som en ren tumor. Makroskopisk ses den solid, blød, grålig tumor, ofte med nekrose og blødning. Mikroskopisk ses et vævet opbygget af store celler med dårligt afgrænset cytoplasma og store uregelmæssige, vesikulære kerner med flere og store nukleoler. BLOMMESÆKSTUMOR Forekommer hos børn som alene, mens hos voksne altid som en komponent i en blandet germinalcelletumor. Den ses som meget blød, gelatinøs eller slimet grålig eller rødbrun tumor og ofte med blødning, nekrose og småcyster. Der er flere variationer af den. Alfa1-føtoprotein er ofte i høje koncentrationer. TERATOM Disse er maligne hos voksne, selvom de er velafgrænsede og differentierede og optræder som en komponent i en blandet germinalcelletumor. Mikroskopisk er teratomer karakteriserede ved at indeholde forskellige vævstyper, der er imitationer af føtalt eller mere modent væv. Det føtale væv kan være neuroektodermalt eller mesenkymalt, mens de mere modne væv hyppigst er cyster med forskellige typer af veldifferentieret epitel, glat muskulatur, brusk osv. Serum alfa1-føtoprotein og humant choriongonadotropin er undtagelsesvist forhøjet ved teratomer. KORIOKARCINOM Koriokarcinom forekommer som en tumorkomponent i ca. 25% af de blandede testikulære germinalcelletumorer hos voksne, meget sjældent som en ren tumor og så godt som aldrig hos børn. De producerer HCG og andre graviditetsproteiner, der kan give gynækomasti. Makroskopisk er koriokarcinom karakteriseret ved at være udtalt hæmorragisk, blødt og henflydende. Mikroskopisk ses der 2 celletyper, cyto- og syncytiotrofoblast og næsten intet stroma. GONADALE STROMATUMORER Det drejer sig om Leydigcelle-tumorer og Sertolicelle-tumorer. Leydig-celle-tumor forekommer hos børn og voksne mellem årsalderen. De kan forårsage tidlig pubertet hos børnene og gynækomasti hos voksne. Sertolicelle-tumor forekommer hos alle aldre.

9 9 LYMFOM Det drejer sig om non-hodgkins lymfomer, oftest højmaligne B-cellelymfomer og prognosen er sædvanligvis dårlig. Forekommer hos mænd >60 år. Mikroskopisk ses diffus infiltration med lymfomceller, først og fremmest i det interstitielle væv. TUNICA VAGINALIS HYDROCELE Er vandbrok og betyder en øget væskemængde i tunica vaginalis. Den kan opstå pga. en anden sygdom f.eks. epididymitis, tumor testis, torsio testis, trauma eller følger efter operation for varicocele eller hernie. EPIDIDYMIS APPENDIX EPIDIDYMIDIS Er en rest af tubuli i mesonefros lokaliseret svarende til caput epididymidis. Klinisk giver den sig til at kende ved cystedannelse og torsion. SPERMATOCELE Er en cystedannelse i caput epididymidis, oftest udgået fra ductuli efferentes. SPERMAGRANULOM Forekommer i både epididymis og ductus deferens. Spermagranulomet viser sig som en lille, hård tumor, og mikroskopisk ses kronisk inflammation med ekstraduktal forekomst af spermatozoer med granulomdannelse. Kliniske symptomer er smerter og hævelse. PROSTATA Prostata omgiver den øverste del af urethra, pars prostatica urethra. Prostata består af kirtelvæv og stroma og omgives af en kapsellignende struktur. Kirtlen kan inddeles i 4 glandulære zoner, som alle udgår fra forskellige segmenter af urethra prostatica: Den perifere zone udgør den størstedelen Centralzonen Transitionszonen er relateret til det proximale uretrale segment Den periuretrale zone består af små udførselsgange og umodne kirtler spredt langs det proximale uretrale segment. Kirtler og gange beklædes af et to-laget eller pseudolagdelt epitel med basalceller og sekretoriske celler. De sekretoriske celler indeholder bl.a. prostataspecifikt antigen (PSA) og prostataspecifik sur fosfatase. I kirtlernes lumen kan der forekomme såkaldte corpora amylacea, der er lyse, eosinofile legemer med

10 10 koncentrisk opbygning, der tiltager med alderen. Prostatas stroma domineres af glatte muskelceller, men indeholder også en del bindevæv, kar og nerver. Prostata danner et tyndtflydende, mælkelignende sekret, der udgør en stor del af sædvæsken. Sekretet er meget sammensat og indeholder proteiner og oxidative enzymer som transaminaser, dehydrogenaser og enzymer, der har betydning for glykolyse i sædvæsken. Den indeholder også fibrinolysen, fibrinogenase, aminopeptidase og PSA. Symptomer fra prostata er hyppigst betinget af hyperplasi, der oftest medfører vandladningsbesvær. NON- NEOPLASTISKE VÆKSTFORANDRINGER Benign prostatahyperplasi er en hyperplasi af kirtler og stroma hovedsagelig i transitionszonen og i mindre grad i den periurethrale zone. Man mener at androgener som østrogener synes at være involverede via omdannelse til dihydrotestosteron, der er ansvarlig for prostatas vækst. Ved en kombination af reduceret katabolisme og øget intracellulær binding af DHT, akkumulerer ældre mænd en øget mængde DHT i prostata. Østrogen/testosteron-ratio øges med stigende alder, hvilket har betydning for hyperplasiens udvikling. Mikroskopisk karakteriseres hyperplasi ved, at der ved forgrening og afsnøring af kirtler og gange er dannet nye duktacinære strukturer, som er beklædt med et to-laget eller pseudolagdelt cylinderepitel med både basalceller og sekretoriske celler. Symptomer ved hyperplasi er nedsat urinflow og tiltagende besvær med at lade vandet. Der udvikles hypertrofi af blærevæggen som bliver trabekuleret evt. med dannelse af divertikler. Efterhånden kan der udvikles hydronefrose med deraf følgende risiko for såvel nyreinsufficiens som pyonefrose. NEOPLASI Prostatacancer er i 70% af tilfældene lokaliseret i den perifere zone, mens 20-25% forekommer i transitionszonen. Makroskopisk er tumorvævet grynet grågulligt eller hvidligt og hårdt. Mikroskopisk er prostatakarcinomer næsten altid adenokarcinomer. Prostatacancer medfører afløbshindring fra blæren, mangelfuld blæretømning, hæmaturi og evt. påvirket nyrefunktion pga. hydronefrose. Rektaleksploration vil ofte afsløre en usymmetrisk og meget hård forandring af den bageste del af prostata. Betydeligt forhøjet S-PSA støtter diagnosen.

11 11 PENIS Penis består af 3 svulmelegemer, 2 corpora cavernosa penis, der ligger på hver side af penisskaftet og corpus spongiosum penis, der er lokaliseret på undersiden. Corpus spongiosum, der ender som glans penis, indeholder den distale del af urethra. Scrotum eller pungen indeholder testes, epididymes og en del af funiculi spermatici med tilhørende kar og nerver. Histologisk består svulmelegemerne af kavernøst eller erektilt væv, der er blodfyldte hulrum, sinusoider, beklædt med endotel og adskilt af bindevævsvægge med talrige glatte muskelceller. Corpus spongiosum indeholder færre muskelceller og flere elastiske fibre end corpura cavernosa. Svulmelegemerne er omgivet af tunica albuginea, der er en bindevævskapsel, der omkring corpora cavernosa er meget kraftig og omkring corpus spongiosum tyndere. MISDANNELSER HYPOSPADI Er en misdannelse, hvor urethra munder på undersiden af penis hyppigst svarende til glans. Hypospadi kan være forbundet med kryptorkisme. EPISPADI Er mangelfuld lukning af urethra svarende til oversiden af penis.

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Vasectomikontrol/fertilitetsudredning hos manden.

Vasectomikontrol/fertilitetsudredning hos manden. Vasectomikontrol/fertilitetsudredning hos manden. Vasectomikontrol Kontrol af en sædprøve for spermatozoer foretages tidligst efter 3 måneder. Vi finder, at en ikke ringe del af patienterne, der kommer

Læs mere

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Det mandlige reproduktionssystem

Det mandlige reproduktionssystem Det mandlige reproduktionssystem Hypothalamus- hypofyse- gonade aksen (se s. 1125, 1. udgave) Kontrollerer 2 for primære funktioner: 1. Produktion af mandlige gameter i tubuli semineferie contorti 2. Androgen

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

GENITALIA MASCULINA T 76-79, s. 1

GENITALIA MASCULINA T 76-79, s. 1 GENITALIA MASCULINA T 76-79, s. 1 T 76 T 76000 T 76210 T 76300 T 76330 PENIS Penis Corpus cavernosum penis Glans penis Præputium Hud på penis T 02530 T 78030 Tunica albuginea testis T 78110 Sertoli celle

Læs mere

Læsevejledning og Målbeskrivelse

Læsevejledning og Målbeskrivelse Læsevejledning og Målbeskrivelse 1. Læsevejledning til den anbefalede lærebog: A. Brüel, E.I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser: Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag (2012) eller

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt Bilag 1. Bruttoliste med koder og underkoder til besvarelse af Folketingsspørgsmål 858 udtræk fra SKS Tekst Kode

Læs mere

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr. ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Urogenitalsystemets embryonale udvikling. Gamle eksamensopgaver!

Urogenitalsystemets embryonale udvikling. Gamle eksamensopgaver! Urogenitalsystemets embryonale udvikling Lærebøger: 1) Langmans kap. 14 i den danske udgave 2) Andreasen, indre organer (kort; dansk; få tegninger), obs. s. 375 3) Gamle eksamensopgaver! Pensum: Langman

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Vigtig viden om medfødt hypogonadotrop hypogonadisme (MHH) & Kallmanns syndrom (KS)

Vigtig viden om medfødt hypogonadotrop hypogonadisme (MHH) & Kallmanns syndrom (KS) Dansk Vigtig viden om medfødt hypogonadotrop hypogonadisme (MHH) & Kallmanns syndrom (KS) Hvad er MHH? MHH skyldes mangel på hormonet GnRH (gonadotropin-frigivende hormon). Kombineret med manglende lugtesans

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Kryptorkisme, retentio testis

Kryptorkisme, retentio testis BØRN I PRAKSIS 769 Kryptorkisme, retentio testis Dina Cortes & Jørgen Thorup Anbefalingerne vedrørende henvisning og behandling af retentio testis har ændret sig. I dag handler det først og fremmest om

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

Klinik Rtg af thorax

Klinik Rtg af thorax MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter

Læs mere

Specialevejledning for urologi

Specialevejledning for urologi Specialevejledning for urologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer. Sexologi. Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer. Maila Walmod Klasse 1.3.

Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer. Sexologi. Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer. Maila Walmod Klasse 1.3. Sexologi Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer Maila Walmod HTX Roskilde I grupe med Patrick og Simon Afleveringsdato: 14. marts 2008 1 Indholdsfortegnelse: 1 Formål: s. 3 2 Teori: 2.1 Kvindens

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

CoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse

CoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Der er godt 900 nye tilfælde/år (650, 250 ) i Danmark, og er stigende med 3 % per år. De forekommer hyppigst i lavere socio-økonomiske klasser.

Der er godt 900 nye tilfælde/år (650, 250 ) i Danmark, og er stigende med 3 % per år. De forekommer hyppigst i lavere socio-økonomiske klasser. Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 18: Plastikkirurgi Basisbog i Medicin & Kirurgi: Kapitel 8: Urologi Noter fra forelæsninger og holdtimer Gamle eksamensopgaver DIVERSE KRÆFTFORMER Hoved-hals Thyroidea

Læs mere

Befolkningsunderlag funktionen. Volumen for. Kræft Behandling af nyrecancer (åben og laparoskopisk kirurgi) j j 170 0,6 mio N 7 j j j j j N

Befolkningsunderlag funktionen. Volumen for. Kræft Behandling af nyrecancer (åben og laparoskopisk kirurgi) j j 170 0,6 mio N 7 j j j j j N Sø Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark Region/privathospital og dato: SHS Kirurgisk afdeling Sygehus samt afdeling: 5001 06 Afdelingens SKS-kode

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Uro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Uro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Uro-radiologi Ultralyd Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Oversigt Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære 1 Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter) Blære

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Patientinformation. Kronisk bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Kronisk bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en sygdom der oftest er forårsaget af

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Pubertetsudvikling Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Grete Teilmann, læge, ph.d Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Farvel, kære barndom SEX&SAMFUND AUGUST

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel 12 FORPLANTNING Det var nogle af de overskrifter, der prægede i aviserne i 1992, da professor Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet i København første gang offentliggjorde sin undersøgelse om mænds faldende

Læs mere