BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ SØNDERGÅRD.. Gode råd og anbefalinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ SØNDERGÅRD.. Gode råd og anbefalinger"

Transkript

1 BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ SØNDERGÅRD.. Gode råd og anbefalinger 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Velkommen til Søndergård - det sidste sammenhængende by- og boligområde, der kan bygges i Ballerup; et område, som skal blive et usædvanlig smukt og dejligt sted at bo. Livskvalitet og trivsel er to vigtige nøgleord, når vi planlægger nye boligområder. Søndergård skal være et attraktivt og levende område med en bred variation af boligtyper, institutioner og erhverv. Området skal både rumme en tæt bymæssig struktur med etageboliger og erhverv omkring Måløv Station og nordøst for søen, og en mere grøn og naturpræget boligdel sydvest for søen. Det er hensigten, at Søndergård skal udbygges ud fra bæredygtige grundholdninger, såvel økonomisk og socialt som ved udformning, opførelse og drift af byggerier og friarealer. Som eksempler på kvaliteter, der er lagt vægt på i planlægningen, kan nævnes: nem adgang til rekreative områder - både grønne og blå (søerne, såvel eksisterende som kommende); boligområder, hvor der er skabt rammer for et godt naboskab; boliggrupper med harmoniske bebyggelser hvad angår bygningshøjder, farver og materialer; et veludbygget vej- og stinet, og nem adgang til kollektiv trafik; et overordnet grønt præg langs vejene og i boligområdet. Som det er blevet tradition for nye boligområder i Ballerup skal billedkunst integreres i området - fordi kunsten byder på oplevelser og giver identitet. Lokalplanen for området skal sikre disse kvaliteter rent juridisk. Denne vejledning for de kommende bygherrer skal ses som et supplement til lokalplanen, og formålet er dels at formidle Kommunens visioner og intentioner for området, dels at give nogle konkrete gode råd og praktiske oplysninger. Nu er det op til bygherrerne i området at fylde rammerne ud og medvirke til at gøre Søndergård til et smukt og dejligt sted at bo. Ove E. Dalsgaard Borgmester Arkitektur og kvalitet side 5 - om arkitekturen på Søndergård. Byg med tanke på miljøet side 9 - sådan kan man spare på ressourcerne. Affaldshåndtering side 15 - om systemer og kildesortering. Byggeri i kuperet terræn side 19 - gode råd om hus og have, når grunden skråner. Boliggrupperne side 23 - om fællesskab og muligheder. Veje, stier og grønne arealer side 27 - sådan kommer de til at se ud. Forebyggelse af kriminalitet side 31 - for en sikkerheds skyld.. Kunst side 35 - de overordnede tanker bag kunsten på Søndergård. Grundejerforeninger side 37 Hvad findes der i Måløv? side 39 ill.: AA Arkitekter ill.: AA Arkitekter ill.: A. Hjort Spørgsmål om emnerne i denne vejledning kan rettes til Teknisk Forvaltning, Byplanafdelingen (tlf ) eller Bygningsinspektoratet (tlf ); fax nr.: , 2 3

3 ARKITEKTUR OG KVALITET - om arkitekturen på Søndergård foto: AA Arkitekter 4 5

4 ARKITEKTUR OG KVALITET Når man skal til at bygge hus, er der næsten uendelige muligheder med hensyn til arkitekturen: stilarter, materialer, farver, former o.s.v. Enhver bygherre har en forestilling om, hvordan hans/hendes drømmehus skal se ud. Desværre er den ingen garanti for, at naboerne har samme forestillinger om deres drømmehuse, eller noget der bare ligner, og derfor kan resultatet af en hel række individuelle ønskeboliger meget nemt ende med at blive rodet og uharmonisk. Til gengæld findes der eksempler på bebyggelser, hvor variationerne i de individuelle udtryk er små, og hvor helhedsindtrykket derfor er harmonisk og dejligt. Som eksempel kan nævnes fiskerbyen Dragør, hvor alle huse er gule med røde tegltage. Med lokalplanen for Søndergård har Kommunalbestyrelsen bestræbt sig på at opstille nogle spilleregler, der kan sikre et smukt og harmonisk bykvarter. Regler for harmoni Det er baggrunden for, at der i lokalplan nr for 1. etape af Søndergård er fastlagt nogle ret restriktive regler m.h.t. materialevalg og farveholdning. Der er lagt op til et meget enkelt og naturligt materialevalg: tegl og træ, samt glaspartier. Derudover kan Kommunalbestyrelsen godkende andre materialer for samlede bebyggelser, men det kræver at..der tages udgangspunkt i by-økologiske principper, herunder hensyn til et smukt helhedsindtryk, kvalitet, holdbarhed og patinering, afgasning samt generelle sundhedshensyn (Lokalplan 102.1, 7.10). Farveskalaen for facader er fastlagt til hvid, lys grå, sandfarvet eller blank mur i gule teglsten. Den tilladte farveskala er vist på side 8. Arkitektoniske muligheder Planen giver mulighed for en vis variation i husenes udformning. Tage Der kan bygges med traditionelle sadeltage i graders taghældning og med belægning af røde lertegl. Men der gives også mulighed for at bygge med flade tage (d.v.s. tage med skjult taghældning) og tage med ensidig taghældning på 2-etages huse. Sådanne tage skal belægges med ikke-reflekterende materialer. Hensigten er, at valget mellem forskellige tagformer skal muliggøre nytænkning og spændende, moderne arkitektur. Mange af de senere års individuelt arkitekttegnede parcelhuse læner sig fx op ad funktionalismen og 1930 ernes funkis-stil med flade tage. Til gengæld er det ikke tilladt at bygge tage med valm. Denne regel skal, sammen med den lave taghældning på sadeltage (25-35 grader), bidrage til at sørge for, at det endelige helhedsindtryk ikke bliver for tungt. Kviste De lave taghældninger betyder, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at etablere kviste. Bliver det alligevel aktuelt, er det vigtigt at kvistene dels udformes, så de i form og materialevalg passer til huset i øvrigt, dels placeres så der ikke opstår indblikgener i forhold til naboerne. Carporte og garager Carporte og garager vil i sagens natur oftest ligge ud mod boligvænget. Derfor er det vigtigt, at de udformes, således at bebyggelsen på grunden fremtræder som en arkitektonisk helhed. For garagers vedkommende vil det sige, at farver og materialer til facader afstemmes efter huset - dog vil det ofte virke for voldsomt, hvis en carport har teglbeklædt sadeltag. Den bedste løsning for en carport kan være, at den gøres så let og enkel som muligt. Endelig er det meget væsentligt at tage højde for sol- og skyggeforhold, så carporten/garagen ikke kommer til at hindre et godt lysindfald i beboelsesrummene. Udestuer Udestuer, havestuer o.lign. bør ligeledes tilpasses husets arkitektur. Materialevalg Byggematerialer bør vælges med omhu, og det kan betale sig at vælge gode materialer og god kvalitet: d.v.s. materialer som holder længe, giver et godt indeklima og patinerer pænt ( ældes med ynde ); materialer som er økologisk forsvarlige, både ved fremstilling, vedligeholdelse og bortskaffelse (se mere i kapitlet Byg med tanke på miljøet, side 9). Udnyttelse af byggegrunden Når et hus skal placeres på en byggegrund er det vigtigt fra starten at tage højde for, at der skal disponeres med 2 parkeringspladser på egen grund, og at der kun må laves én overkørsel/indkørsel på max 3 m bredde pr. grund. 1 etage med sadeltag 2 etager med sadeltag 2 etager med fladt tag 2 etager med ensidig taghældning tag med helvalm Formålet er at opnå et bykvarter, hvor facadernes lyse farver giver området en let og harmonisk karakter. Det er vigtigt ved placering af carport/garage at tage højde for udsigten inde fra huset, og overblikket over boligvænget (jf kapitlet om forebyggelse af kriminalitet). Teknisk Forvaltning står gerne til rådighed med råd og vejledning om arkitektoniske spørgsmål. Ring og aftal tid, hvis du har et byggeprojekt, du gerne vil drøfte med os (tlf eller ). Hustyper tag med halv-valm 6 7

5 Farvepalet - facadefarver Gråtone-nuancer Sandfarve-nuancer Gul nuance Puds (tyndpuds) BYG MED TANKE PÅ MILJØET - sådan kan man spare på ressourcerne - derudover kan facaden stå ubehandlet i gule mursten. Gule mursten må ikke være rød-gule eller med rødt farvespil. Træbeskyttelse - derudover kan facader i lyse træsorter (fx fyr, lærk og thuja) stå ubehandlet. NB: Af trykketekniske årsager er de viste farver ikke helt korrekt gengivet. Farveskalaen skal derfor opfattes som vejledende - eksempler på den rigtige skala kan ses i Teknisk Forvaltning på Rådhuset. Foto: Teknisk Forvaltning 8 Byg med tanke på miljøet 9

6 BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed, økologi og Agenda 21 er ord, der bliver meget brugt i disse år. Men ordene gør det ikke alene. Miljøet vedkommer os alle. Når der skal bygges et helt nyt bykvarter som Søndergård, forekommer det indlysende at tænke på miljøet og fra første færd lægge vægt på en miljøvenlig tankegang på alle niveauer. Både i Bygningsreglementet og i Lokalplan nr er der bestemmelser, der har med miljø og bæredygtighed at gøre. Men derudover er der mange andre muligheder for at spare på ressourcerne og tilgodese miljøet. Miljøvenligt byggeri er kendetegnet ved, at man helt fra den indledende planlægning af byggeriet tænker på miljøet. Lokalplan nr for Søndergård indeholder bestemmelser, der tager sigte på at understøtte den bæredygtige tankegang: - regnvand skal føres via olieudskiller og sandfang til den nye sø - det er tilladt at supplere energiforbruget med vedvarende energikilder (solceller, solvarme) og biobrændselsanlæg, - bebyggelsen skal tilsluttes naturgasnettet m.h.t. varmeforsyning. I næste etape af Søndergård arbejdes der med mulighed for etablering af en mini-genbrugsplads for hele området. BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Miljøvenligt byggeri kan dreje sig om alt, lige fra at placere sit hus hensigtsmæssigt på grunden i forhold til sol og vind, og til at vælge vandbesparende vandhaner og brusere. Også når man anlægger sin have, har det betydning for miljøet, hvilke valg man træffer. Men det kan være svært at finde ud af, hvad man selv helt konkret kan gøre for at skåne miljøet - derfor kan lidt gode råd og inspiration være på sin plads. Denne vejledning indeholder gode råd og anbefalinger til kommende bygherrer på Søndergård vedr. Miljøvenligt byggeri. De ressourcebesparende tiltag, som står i de grønne felter, er dem som Kommunalbestyrelsen finder det vigtigst at opfylde. Der henvises desuden til Lokalplan nr for Søndergård, 1. etape, særligt formålsparagraffen ( 1.1): Søndergård skal udbygges ud fra bæredygtige grundholdninger, såvel økonomisk og socialt som ved udformning, opførelse og drift af byggerier og friarealer. Desuden henvises til lokalplanens 6 om miljøforhold og 7.10 om bebyggelsens ydre fremtræden (byggematerialer). GODE RÅD OG ANBEFALINGER Byggegrunden - husets placering De største glaspartier i huset bør placeres mod syd (evt. syd-øst og syd-vest) for bedst at udnytte den passive solvarme. Ved at give huset et godt tagudhæng kan man dels beskytte huset mod vejrliget, dels undgåoverophedning om sommeren. høj sommersol lav vintersol Rum, der kræver opvarmning, placeres mod syd (fx opholdsstue, opholdsværelser o.lign.). På den måde kan passiv solvarme erstatte noget af den traditionelle opvarmning. Rum, der kun kræver delvis opvarmning, placeres mod nord (fx indgang, bryggers, toilet, bad, køkken og soveværelser). Disse hensyn til solorienteringen skal dog naturligvis sammenholdes og afvejes med hensynet til udsigt og beliggenhed i terræn. Byggematerialer Til byggeriets væsentligste dele anbefales det at vælge naturlige og/eller genanvendelige materialer som fx tegl, beton, natursten, træ, stål, aluminium og glas (se også bestemmelser i Lokalplan nr for Søndergård - 1. etape, 7). Brug af trykimprægneret træ bør helt undgås. Selvom trykimprægneret træ (i hvert fald det dansk- og svenskproducerede) ikke er så giftigt, som før i tiden, indeholder det stadig giftige tungmetaller og skal deponeres efter brug (må ikke forbrændes almindeligt). Se efter NTR- og DK-mærket, hvis du absolut skal bruge trykimprægneret træ - men tjek lige listen over alternativer (side 13), inden du vælger det trykimprægnerede. Der bør ikke benyttes PVC-holdige materialer til udvendige bygningsdele såsom tagrender, tagplader på carporte m.v. Man bør vælge materialer med miljødeklaration, og gerne produkter med Dansk Indeklima Mærkning. Det er en god idé at tage hensyn til kvalitet, patinering, vejrpåvirkninger, vedligeholdelsesbehov o.s.v., når man vælger byggematerialer. Hvor det er muligt, bør man anvende genbrugs-byggematerialer. Byggematerialer der ikke kan genanvendes, men kun kan bortskaffes ved deponering, bør fravælges. Man bør anvende overfladebehandlinger med en minimal afgasning (fx linoliemaling, limfarver o.s.v.). Ved at anvende tunge og varmelagrende bygningsmaterialer, især i sydvendte rum, kan man bedre udnytte den passive solvarme. Ballerup Kommune yder støtte på op til kr. til bygherrer, som inkluderer godkendte alternative energiformer i bebyggelsen. Nærmere oplysninger om ordningen kan fås i Teknisk Forvaltning. Elektricitet Det anbefales, at der opsættes energisparepærer til belysning på fælles opholdsarealer (fx udendørs, ved trapper og i kældre). Lamperne skal styres med kontaktur eller skumringsrelæ. Alternativt kan der installeres bevægelsesmeldere og (i etageejendomme) trappeautomat. Ved anskaffelse af hårde hvidevarer bør der vælges a-mærkede produkter med så lavt forbrug som muligt. El-forbruget skal dog sammenholdes med kapacitet, vandforbrug og lign., så man får det samlet set mest besparende produkt. Man kan spare på elektriciteten ved at sørge for godt dagslys ved boligens arbejdspladser (køkkenbord, arbejdsbord o.lign.). Med naturlig ventilation i boligen kan der spares energi. Det kan dog, eksempelvis på badeværelser, være nødvendigt at supplere med behovstyret udsugning, fx med fugtføler eller lyskontakt. Man bør kun anskaffe tørretumbler, hvis man har specielt behov for det. I så fald anbefales det at vælge en lavenergi-tumbler med automatisk fugtføling. Ellers anbefales det at etablere overdækket udendørs tørreplads. Det kan være en god idé at etablere et fælles vaskeri og fælles tørrepladser, inde eller (overdækket) ude. Solcelleanlæg på sydvendte bygningsflader kan være et godt supplement. Varme Områdets opvarmning skal ske via et kollektivt forsyningsanlæg baseret på naturgas. Tilslutning skal ske enten individuelt eller for samlede boligbebyggelser evt. via fælles varmecentral. Ved opførelse af lavenergihuse kan der ikke påregnes tilladelse til supplerende opvarmning med el. 10 Byg med tanke på miljøet Byg med tanke på miljøet 11

7 Der opfordres til at varmeforsyningen suppleres med et (jord- eller) solvarmeanlæg til forsyning med varmt vand. Der bør vælges vinduer med energiruder, der har en U-værdi på mellem 1 og 1,5. Derved undgås for stort varmetab gennem vinduerne. Rumopvarmning kan med fordel reguleres med termostater. Hvis man har luftvarme eller mekanisk ventilation, bør der etableres varmegenvinding. Øget varmeisolering i forhold til de krav, der stilles i Bygningsreglementet, kan betyde mærkbare besparelser på varmebudgettet. Det kan anbefales, at man kvalitetssikrer i byggefasen for så vidt angår isolering, kuldebroer m.v. Tyske erfaringer har vist, at det kan give store besparelser på længere sigt. Vand Det anbefales at vælge toiletter med lavt skyl eller kombinationsskyl. Til håndvask i badeværelset bør der vælges armatur med en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter pr. minut. Bruserarmaturet bør være vandbesparende termostat-blandingsbatteri med en maksimal vandgennemstrømning på 12 liter pr. minut. Til køkkenvask bør der vælges vandbesparende armatur med en maksimal vandgennemstrømning på 12 liter pr. minut. Nye vaske- og opvaskemaskiner bør være vandbesparende; vandforbruget skal dog sammenholdes med kapacitet, el-forbrug o.lign., så man får det samlet set mest ressourcebesparende produkt. Det kan være en god idé at etablere et fælles vaskeri med lavenergi-maskiner. Der kan spares en hel del vand ved at vælge étgrebs armaturer; der går ganske meget vand til spilde, mens man indstiller temperaturen på et to-grebs armatur. Regnvand Overfladevand og tagvand skal, så vidt det overhovedet er muligt, bortledes til søen. Private småveje, p-arealer etc. etableres med vandgennemtrængelige overflader, fx belægninger i fx brosten, grus eller græsarmering. Haver/grønne arealer Grundvandet er vi alle afhængige af, og det skal der værnes om. Søndergårdsarealet har i en årrække været drevet af kommunens økologiske landbrug Grantoftegård. Det er vigtigt, at der også fremover tages vare på miljøet i området. Her er det ikke mindst vigtigt, at der udvises omtanke i private haver. Brug af pesticider og andre kemiske sprøjtemidler er ikke tilladt. Det anbefales at vælge plantearter, der er tilpasset klimaet og jordbundsforholdene. Derved mindskes behovet for at vande, luge og gøde. Bilvask må ikke finde sted på vejarealer eller på egen grund; når vandet ledes til søen, vil sæberester o.lign. være til stor skade for vandkvaliteten. Haveaffald kan med fordel komposteres til gødskning. Det er en god idé at vælge buske og træer, der bærer frugter eller bær. Det kan både mennesker og fugle have glæde af. For at holde ukrudt nede og undgå stort arbejde med at luge anbefales det at anvende bunddækkende planter. Der findes fx mange bunddækkende stauder. Hvis man vælger beplantning, der kan give læ i bebyggelsen, kan man bedre udnytte de udendørs opholdsarealer, og der kan også opnås besparelser på boligernes varmebudgetter. Klatreplanter og espaliers på facaderne kan bidrage til at mindske varmetabet fra bygningen. Valg af klatreplanter skal nøje tilpasses facadens materiale for at undgå, at huset tager skade på længere sigt. Nogle typer (fx klematis) kan klatre på espalier, mens andre (fx efeu) hæfter direkte på facaden. Godt murværk tager normalt ikke skade af klatreplanter. På grund af den relativt store forurening med udstødningsgas bør man undgå at bruge motordrevne plæneklippere. En times tur med en gammel motorplæneklipper forurener lige så meget, som en tur i bil (med katalysator) fra Skagen til Vejle! Hvis man anskaffer høns, kan man genbruge en hel del køkkenaffald som foder. Ved hønsehold skal kommunens hønseregulativ følges. (fås ved henvendelse til Presse- og Informationsafdeligen på Rådhuset, se nedenfor). Der er gode råd at hente om miljøvenligt havebrug i disse to foldere: Den naturlige have - forår og efterår af naturvejleder Kjeld Nørgaard, Ballerup Kommune (2001). Pris: 20,- kr. Have uden kemi fra Miljø- og Energiministeriet Miljøstyrelsen (1997). Gratis. Pjecerne kan fås ved henvendelse til Presse- & Informationsafdelingen på Rådhuset. Tlf , Liste over alternativer til trykimprægneret træ Sandkasse: Gran, fyr og lærk. Gyngestativ: Western Red cedar*) eller eg. Klatrestativ: Fyr, gran eller lærk ved udførelse uden direkte jordkontakt. Bænk: Western red cedar*) eller eg ved jord kontakt. Gran, lærk, thuja*) eller eg til ryg og sæder. Brug kun imprægneret træ til de nedgravede stolper. Espalier, blomsterkasser, kompostbeholdere: Gran eller lærk. Havemøbler: Teak, nyatoh eller meranti. Hegn: Facader: Carporte: Stolper af Western Red cedar*) eller eg. Beklædning af fyr, gran eller lærk, der behandles med træbeskyttelse. Eller brug ubehandlet Western Red cedar*). Hegn der primært bruges til markering, skal bygges i uimprægneret gran. Fyr, gran, lærk eller Western Red cedar*). Husk god ventilation. Bærende dele (bjælker, spær og stolper) kan udføres i almindeligt fyrretræ eller grantræ, når trædele er beskyttet af udhæng og holdes fri af jord. Beklædninger kan laves af fyr, gran eller lærk. Behandles med træbeskyttelse. *) træet er ikke lige så stærkt som fx fyr og gran. Det indeholder stoffer, der kan være allergifremkaldende - især ved forarbejdning kilde: folder fra Miljøstyrelsen og Træbranchens Oplysningsråd: Brug kun trykimprægneret træ, hvor det er nødvendigt. Kompostering af haveaffald. 12 Byg med tanke på miljøet Byg med tanke på miljøet 13

8 Litteratur Lokalplan nr for Søndergård. Bygningsreglementet, 1995 og Indeklima Håndbogen, SBI-anvisning 182. Ballerup Kommunes affaldsregulativ. (Regulativ for husholdningsaffald). Ballerup Kommunes hønseregulativ. (Regulativ for visse ikke-erhvervsmæssige dyrehold). Noel Kingsbury: Den naturlige staudehave. Henrik Grove: Økologi i parcelhuset (Modtryk, april 1998). Økologisk byggeri - praktiske erfaringer. Rapport og bilagsrapport (DTI 1994). Energi og Arkitektur - en eksempelsamling af nyere byggerier (SBI 1995). Ib Asger Olsen: Planter i miljøet (Grønt Miljø). Op ad stolper, ned ad vægge - klatrende og slyngende planter ved hus og have (De danske Haveselskaber) Relevante internetadresser Forbrugerstyrelsen Træbranchens Oplysningsråd Yderligere oplysninger om træ: Træ er miljø: Miljøstyrelsen: Have- og Landskabsrådet: By- og Boligministeriet Miljø- og Energiministeriet DTI Danmarks Teknologiske Institut Den gode økologiske bolig DTU Danmarks Tekniske Universitet Peder Hauges Arkitekttegnestue: Økologisk Byggeri Relevante adresser Grøn Information Nørregade 36, 2. DK-1165 København K tlf , Dansk Center for Byøkologi Jægergårdsgade 97, Postbox Århus tlf , Den Grønne Fond Højbro Plads København K tlf Københavns Miljø og Energi Kontor Blegdamsvej København N tlf Statens Byggeforsknings Institut Postbox Hørsholm tlf , Astma-Allergi Forbundet Hovedvej 9c 2600 Glostrup tlf Det Danske Haveselskab Jægersborgvej Gentofte tlf Haveejerens Grønne Telefon: Veksø Handelsstation Veksø Stationsvej 2A 3670 Veksø Sjælland, tlf AFFALDSHÅNDTERING - om systemer og kildesortering 14 Byg med tanke på miljøet Affaldshåndtering 15

9 Nyt affaldssystem på Søndergård Til Søndergård er der valgt et affaldssystem, som (endnu) ikke er så almindeligt i Danmark, men som fx i Holland er ganske udbredt. Det drejer sig om nedgravede containere til husholdningsaffald, som placeres ved indkørslen til boligvængerne (se illustrationen på næste side). Det valgte system byder på flere store fordele for områdets beboere: - ingen synlige affaldscontainere eller skraldeskure i boligområdet, og dermed ikke behov for at afsætte plads til disse ting i boligvængerne. - ingen containere, der står og flyder på fællesarealerne, og ingen problemer med spildt affald i boligvængerne. - ingen tung trafik med renovations-køretøjer i boligvængerne. - ingen lugtgener, fordi affaldet opbevares relativt køligt under jorden. Det betyder bl.a., at der ikke er behov for så hyppige tømninger, som ved almindelige containere. For beboerne er der kun én mindre ulempe ved det valgte affaldssystem: Man er nødt til at bære sit affald uden for boliggruppen. Sådan fungerer systemet På boligvejene, lige uden for boligvængerne, etableres to plader i græsrabatten med hver sin indkast-studs (til hhv. dagrenovation og papir). Under pladerne, nede i jorden, findes to store containerkasser. Tømning foregår ved at en renovationsvogn med løftearm kører op på siden af indkaststederne, løfter pladen med indkast-studs og den underjordiske container op, og tømmer kassen på vognens lad. Herefter sænkes containerkassen ned igen, og den anden containerkasse tømmes på samme måde. Alt efter affaldstype og -mængde skal containerne tømmes med 1, 2 eller 3 ugers mellemrum. Affaldssortering Husholdningsaffald skal opdeles i to fraktioner (dagrenovation og papir) og kastes i de tilsvarende indkaststudse, som findes lige uden for hvert boligvænge. Glas og flasker skal afleveres i en af de centralt opstillede glascontainere (se illustrationen nedenfor). Andre affaldsfraktioner, såsom haveaffald (som ikke komposteres på egen grund) og storskrald skal afleveres på en affalds-/genbrugsstation. Haveaffald og evt. vegetabilsk køkkenaffald bør komposteres - enten på egen grund eller evt. i et fælles komposteringsanlæg. flaskecontainer indkast til dagrenovation og papir 16 Affaldshåndtering Affaldshåndtering 17

10 BYGGERI I KUPERET TERRÆN - gode råd om hus og have, når grunden skråner ill.: Peter Juel Jeppesen 18 Byggeri i kuperet terræn Byggeri i kuperet terræn 19

11 BYGGERI I KUPERET TERRÆN Søndergårdområdet har et ret kuperet terræn. Dette giver mulighed for udbygningen af et bykvarter med store landskabelige kvaliteter. En skrånende grund er en udfordring! Der er en risiko for at løbe ind i problemer, hvis man ikke tager højde for terrænforskellene på forhånd. Men samtidig giver den skrånende grund mulighed for at bygge meget individuelle huse, hvor terrænet udnyttes til at opnå forskudte planer, ekstra høje rum o.lign. Når man bygger på en grund i kuperet terræn, er der dels nogle bestemmelser i bygningsreglement og lokalplaner som skal overholdes, og dels nogle muligheder og begrænsninger der skal overvejes. højdekurver 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 boligstræde Hovedproblem: En skrånende grund med stor terrænforskel Kommunalbestyrelsen ønsker, at Søndergård efter udbygning skal opleves som et område, der er indpasset i landskabet, således at bakkernes former stadig kan opleves, når man går rundt i området, og så de grønne arealer opleves sammenhængende, smukke og harmoniske. Alle bygninger skal nøje tilpasses de særlige terrænforhold på netop den aktuelle grund, og det kan indebære, at man på nogle grunde i området ikke umiddelbart kan opføre et standardiseret type-hus og anlægge boldbane i haven. Køber man en skrånende grund, anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der allerede fra start knyttes professionel rådgiver (arkitekt eller landskabsarkitekt) til byggeriet og til projektering af friarealer. Derved kan man opnå den bedste udnyttelse af grundens muligheder og kvaliteter, og man undgår uigennemtænkte løsninger. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på et højt kvalitetsniveau i hele området. Tilgængelighed for alle (ældre, handicappede og folk med barnevogne m.v.) skal så vidt muligt indtænkes ved anlæg af fælles stier, ramper m.v. Der vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen blive bedt om en grundplan af ejendommen med eksisterende og projekterede koter og højdekurver påtegnet, samt hjørnekoter til hus og evt. garage. Bygningen Før man bygger på en grund, der skråner (måske op til flere meter), skal det vurderes, hvordan man opnår den maksimale udnyttelse af foto: Bjarne Schläger Eksempel på byggeri, der er tilpasset terrænet grunden, så resultatet bliver både funktionelt og smukt. En bygning placeret på langs af højdekurverne kan give et plant gulv uden niveauspring og en have, hvor terrænet må tilpasses. Bebyggelse på tværs af højdekurverne kan give et hus med forskudte niveauer og en have, der ikke kræver så store terrænbearbejdninger. Herudover skal der naturligvis også tages hensyn til sol-orientering og udsigtsforhold. Der er muligheder for at udnytte grundens terrænforskelle arkitektonisk og derved opnå spændende planløsninger med forskudte planer/niveauer gennem huset, dobbelthøje rum, høje kældre eller én etage mod én side og to etager mod den anden side, samt spændende terrasserede haver. Gulvkoten skal sammenholdes med vejkoten (for at sikre adgang i ét niveau), og mod havesiden med niveau for evt. terrasse. Fremtidige udvidelsesmuligheder bør også overvejes. Terrænet på friarealer og i haver Hvis terrænet skal reguleres, gøres det mest nænsomt ved udforming af skråninger i bløde kurver eller terrasserede bede. Hvis man skal kunne komme rundt om huset fra vej til have, kan det være nødvendigt at etablere trapper eller rampe. Skråninger over 1:4 bør suppleres med trin. Hvis skråninger er for stejle, kan muldlaget regne bort. Jordskråninger bør ikke være mere stejle end 1:2. Derudover skal man være opmærksom på terrænforholdene i forbindelse med adgangen fra fastlagt kote i vej eller boligvænge og placering af garage/carport i forhold til vejkote. P-pladserne kan placeres ved siden af hinanden eller i forlængelse af hinanden, alt efter terrænforholdene. På de stærkt skrånende grunde må man være ekstra opmærksom på regnvand og få etableret tilstrækkeligt med dræn omkring bygninger og opholdsarealer. Regnvand skal holdes på egen grund, f.eks. ved hjælp af afskærende dræn. Når søen er etableret, føres regnvandet hertil via det fælles regnvandssystem med sandfang og olieudskillere. Tal med din nabo. Hvis I sammen kan blive enige om en anden terrænhøjde i jeres indbyrdes skel, kan Kommunalbestyrelsen ansøges om tilladelse til ændring af den fastsatte kote. Overskydende jord skal bortskaffes for grundejerens egen regning. højdekurver 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 Huset er placeret parallelt med vej/ boligvænge. Terræn i haven er reguleret i bløde kurver. højdekurver 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 Huset er placeret parallelt med vej/ boligvænge. Terræn i haven er terrasseret. højdekurver 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 Med hus i forskudte planer kan større terrænreguleringer undgås. højdekurver 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 Et længehus placeret på tværs af højdekurverne kan give muligheder for rum med ekstra højde. ill: Peter Juel Jeppesen 20 Byggeri i kuperet terræn Byggeri i kuperet terræn 21

12 Lovgivning Bygningsreglement 95 og 98 stiller bl.a. krav til adgangsforholdene og fællesarealerne, samt til terræn i forhold til gulvets beliggenhed. I Lokalplan nr er der fastlagt bestemmelser om, hvor meget der må afgraves eller opfyldes i forhold til et terræn godkendt af Kommunalbestyrelsen. Litteratur Bygningsreglement Bygningsreglement for småhuse, Udearealer for alle anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden. (Dansk Standard-håndbog 105, 1995). BOLIGGRUPPERNE -om fællesskab og muligheder Uddrag fra Lokalplan nr Ydervægge skal aftrappes i forhold til niveau, således at soklen på intet sted er mere en 30 cm høj. 8.9 I forhold til det t erræn, som fremgår af den af Ballerup Kommune udarbejdede koteplan, må der kun foretages terrænreguleringer på +/- 0,5 m. Terrænreguleringer må kun ske i en afstand af 1 m fra skel mod nabo og de fælles friarealer, og i en afstand af 1 m fra beplantningsbæltet ud mod boligvænget Herudover kan Kommunalbestyrelsen evt. godkende yderligere terrænreguleringer, når disse ikke medfører gener for naboerne eller er i uoverensstemmelse med den karakter, som skal opnås i hhv. boligvængerne og de grønne friarealer (..) I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal afleveres en grundplan med eksisterende og projekterede koter og højdekurver. nuværende terræn x fremtidigt terræn (projekteret terræn) x gulv kote hjørnekote ill: Peter Juel Jeppesen vignet: AA Arkitekter 22 Byggeri i kuperet terræn Boliggrupperne 23

13 Hvorfor boligvænger? Bindingerne Hegn og hække Hovedstrukturen Foto: Mark Andersen/Ragnarok Boligvængerne skal fremstå som grønne rum og samtidig fungere som adgangsvej til boligerne, som fælles parkeringsareal og som legeog opholdsareal. Boligvængerne skal udformes så biler (også større køretøjer som fx flyttebiler, ambulancer o.s.v.) kan kunne køre og manøvrere rundt inde i vænget, og der skal reserveres et bånd i armeret græs langs kanten, hvor hele boliggruppens behov for gæsteparkering skal kunne dækkes. Kommunen har fastlagt placeringen af indkørsler til de enkelte parceller samt parkeringspladserne i boligvænget udfra køretekniske og æstetiske principper. Desuden er der i lokalplan krav om, at der inde i boligvænget, langs skel ind til de enkelte parceller, skal etableres et beplantningsbælte bestående af lave buske med enkelte træer i. Planterne skal vælges fra en af kommunen udarbejdet liste over egnede plantearter, se næste side. Lokalplan indeholder bestemmelser m.h.t. hegn og hække i boligvængerne (jf planens 8.2, 8.3 og 8.4). I disse bestemmelser skelnes der mellem at klippe og beskære: Bøgehækken skal klippes som en slags væg med glatte sider og trimmet overkant. Beplantningsbæltet omkring boligvænget må i modsætning til hækken ikke klippes, men træer og buske kan beskæres for at undgå at de bliver for høje eller fylder for meget. Boliggrupperne ligger som øer i et stort grønt landskab afgrænset af stramme klippede bøgehække. En boliggruppe kan indeholde fra 5-10 parcelhuse eller op til 20 rækkehuse eller tæt/lav boliger organiseret omkring et boligvænge. Med de små boliggrupper skabes rammer for et godt socialt naboskab. Til parcelhuse anlægger kommunen boligvængerne med belægning og belysning. Mulighederne Boligvængerne kan indrettes efter beboernes ønsker og behov. For rækkehuse og tæt/lavbebyggelser kan dette ske i forbindelse med helhedsplan for hele bebyggelsens placering. For parcelhusgrupperne anlægges selve boligvænget i forbindelse med byggemodningen med belægninger og midterrabat med græs og enkel beplantning. Udover at give et smukt og harmonisk helhedsindtryk, betyder beplantningsbæltet, at der opnås en vis afskærmning ind til de enkelte boliggrunde; men samtidig sikres der åbenhed og udsyn fra boligerne til vænget, fordi de valgte arter ikke bliver højere end ca. 1½ m. Dette er af stor betydning, både af kriminalpræventive årsager (se afsnittet om Forebyggelse af Kriminalitet), og af hensyn til det sociale fællesskab. Måløv Station Herefter kan midterarealet indrettes efter beboernes ønsker: For eksempel kan man forestille sig, at en børnerig boliggruppe vil indrette en lille legeplads eller lignende. I en boliggruppe, hvor der er senior-bofællesskab, vil man måske snarere ønske at udnytte arealet til en petanquebane eller blot et par bænke og nogle kønne blomster. Smørum Parkvej Eller måske var det en idé med en fælles grillplads? Mulighederne er mange! 24 Boliggrupperne 25

14 Liste over de planter, der kan vælges til beplantningsbæltet i boligvænget: VEJE, STIER OG GRØNNE AREALER Busk-arter Bæræble (malus sargentii) Surbær (aronia melanocarpa) Avalanche-jasmin (philadelphus lemoinei) Laurbærkirsebær (prunus laurocerasus Otto Luyken ). - sådan kommer de til at se ud Sammensætningen skal fremstå som varieret og med alle typer buske repræsenteret i hvert boligvænge. Alle arter plantes med en planterækkeafstand på 125 x 125 cm, plantet forskudt (d.v.s. i zigzag-form). Første række mod vejen plantes 75 cm fra vejskel. Plantearterne fordeles jævnt. Buskene skal være fritvoksende, d.v.s. at de må beskæres, men ikke klippes. Træ-arter Rødtjørn (crataegus laevigata Poul s Scarlet ) Hvidtjørn (crataegus monogyna) Paradisæble (malus floribunda). For hver grund kan der plantes et enkelt træ i beplantningsbæltet. Træet skal holdes i en højde af 2-2,5 m. Bunddække Vedbend (hedera helix Hesma ) Guldjordbær (waldsteinia ternata) En af - eller begge - de to ovennævnte arter skal plantes som bunddække i beplantningsbæltet. Det anbefales at plante med en planterækkeafstand på 50 x 50 cm. Foto: AA Arkitekter 26 27

15 privat have Snit i boligvej Snit i boligvænge Veje og stier Det overordnede princip for veje og stier på Søndergård er grønne profiler : græsrabatter og grønne vægge (hække). Fordelingsvejen slynger sig i det let kuperede terræn, så der med mellemrum gives udsigt over grønningerne og kik til søen. Fordelingsvejen anlægges i 6 meters bredde, i asfalt kantet med granitkantsten. Langs vejens nordøstside anlægges fortov med betonfliser. I en 2 meter bred græsrabat mellem fortov og vejbane placeres højstammede vejtræer med en rytme, der understreger de åbne strøg i landskabet samt krydsningspunkter for boligveje og stier. Hvor boligvejene krydser fordelingsvejen anlægges mindre pladser. Her opstilles containere til genbrugsglas. Boligvejene anlægges med asfalt og kantes med granitkantsten. I den ene vejside anlægges et fortov med betonfliser. Mellem vejbane og fortov, samt i begge sider, etableres rabatter med græs. Høje, markante vejtræer plantes så de danner en akse, der peger mod søen. Omkring indkørslerne til boligvængerne udvides fortovsbelægningen, og her placeres nedgravede containere til affald. I Boligvængerne anlægges vejbanen med en asfaltbelægning med et særligt stentilslag. Vejbanen kantes med granitbrosten. Overkørslen fra boligvej til boligvænge udføres ligeledes i granitsten. Græsrabatterne til gæsteparkering udføres med armering. Overkørsler til de enkelte parceller anlægges i granitsten. Trafikvej - 50 km/t Fordelingsvej - 40 km/t Cykelsti Fælles cykel- og gangsti Natursti Gangsti/promenade Fortov 28 29

16 Kiler og grønninger Mellem de enkelte boligvænger opstår grønne kiler ( korridorer ). De fører ud til de større grønninger, som strækker sig fra søen til kommunegrænsen til Smørum. I både kiler og grønninger skal der veksles mellem brugsgræs, og fælledgræs med indslag af vild blomsterflora og spredte bevoksninger. FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET - for en sikkerheds skyld.. Med brugsgræs menes græsplæner til ophold, leg og boldspil, hvor græsset er tæt og sammenhængende. Fælledgræs er mere højt og vildt og skal ikke slås så ofte. Plantevalg til grønningerne: tjørn, røn, vildæble, æblerose, mirabel, hassel og syrén (jf. bilag 8 til Lokalplan nr ). Både kiler og grønninger tilskødes grundejerforeningen, jf. s. 37. Legesteder I grønningerne kan der etableres legesteder i naturmaterialer. Tanken er, at der ikke skal sættes traditionelle, kulørte legeredskaber op, men at det grønne og naturlige præg derimod skal være gennemført, samtidig med at børnenes fantasi og legelyst bliver udfordret. Et legested kan fx være nogle store sten, der ligger så man kan hoppe frem og tilbage imellem dem. Det kan være nogle træstubbe i forskellige højder til at klatre på. Det kan være en træstamme til at balancere på. Det kan være flade sten lagt ud i græsset, som man kan gå og træde på ( jorden er giftig ). 30 Forebyggelse af kriminalitet 31

17 FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET Undersøgelser og erfaringer har vist, at det med forholdsvis enkle midler er muligt at begrænse hærværk og anden kriminalitet i boligområder. Ved udbygningen af de nyeste bykvarterer i Ballerup Kommune, Egebjerggård og Østerhøj, blev der arbejdet med at nedbringe kriminaliteten i områderne. Planlægningen af kvartererne var baseret på kriminalpræventive principper. Resultatet har været godt, og det har vist sig, at kriminaliteten i de nye bykvarterer er markant lavere i forhold til andre, nye boligområder. Sikkerhed og tryghed er væsentlige faktorer for vores følelse af velvære og livskvalitet. Tæt byggeri, synlige adgangsforhold, overskuelige boligenheder o.lign. bevirker, at der bliver færre tilfælde af hærværk, og at folk føler sig mere trygge, når de færdes i kvarteret. Nøgleordene i forebyggelse af kriminalitet er: - Information og kommunikation om, hvad der sker i området. - Overskuelighed i bebyggelsen (ingen blinde vinkler ). - Klare tilhørsforhold (hvad er offentligt og hvad er privat). - Områdebevidsthed hos beboerne. - Stabile og sikre bygningsdele (svært at bryde ind, ingen oplagte hærværksemner). - Fællesskab. - Ansvarlighed. - Tryghed. - Trivsel. - Beboerindflydelse. Kommunalbestyrelsen opfordrer til at benytte nedenstående checkliste for at sikre boligområdet bedst muligt. Kilde: bl.a. Kriminalpræventiv Boligprojektering fra Det Kriminalpræventive Råd. CHECKLISTE:! Er der fælles beboeraktiviteter?! Er adgangsvejen synlig fra husets vinduer?! Kan en hyrevognschaffør fra sin vogn se sin kunde hele vejen frem til hoveddøren?! Er adgangsvejen velbelyst?! Er hoveddøren synlig for personer, der naturligt passerer bygningen?! Er vægoverfladerne udendørs robuste?! Er ydervægge, altaner m.v, udført uden klatrevenlige fremspring?! Er ovenlys i lave bygninger sikret mod aftagning?! Er vindueskarmene solidt fastgjort til ydervæggen?! Er vinduesrammer sikret mod let aftagelighed? Beboerinddragelse, høje kvalitetskrav og kunst i nærmiljøet bidrager til at give beboerne en glæde ved deres kvarter, en fornemmelse af at høre til, og dermed en større følelse af ansvarlighed for boligområdet. Resultatet er, at beboerne, udover at føle sig mere trygge, også kan glæde sig over, at deres penge kan bruges til andet end reparationer efter hærværk. Begrænset kriminalitet i et boligområde har bl.a. disse positive følgevirkninger: - færre fraflytninger - mindre huslejetab på tomme lejligheder - smukke og velholdte bygninger og udearealer og dermed et positivt image både indadtil og udadtil - lavere vedligeholdelsesomkostninger - flere midler til rådighed til støtte for beboer initiativer. Erfaringerne viser, at det kan betale sig at indtænke det kriminalpræventive aspekt allerede fra starten, når et byggeri planlægges. Som det fremgår af check-listen på side 33 er det ikke så meget, der skal til - med lidt sund fornuft og omtanke kan man selv gøre meget.! Er beplantningen placeret, så oversigtsforholdene ikke forringes, når beplantningen gror til?! Er p-pladserne synlige fra boligerne?! Er beplantningen på grundens forareal lavere end 0,5 m eller opstammet højere end 2 m?! Er der en klar opdeling i privat, halvprivat, halvoffentligt og offentligt område?! Er disse områder delt ved hjælp af barrierer?! Kan beboerne have et udendørs privatliv, uden at føle sig isoleret?! Kan man opholde sig ugenert i boligen?! Har man fra boligen bekvemt udsyn til de nære omgivelser?! Kan man fra boligen se, hvem der nærmer sig entredøren?! Er der fysiske muligheder for, også i regnvejr, at mødes med naboen?! Er ruderne i de nederste etager monteret med indvendige glaslister, eller med udvendige lister og envejsskruer?! Er oplukkelige vinduer sikret med mindst to fastholdelser i lukket stilling?! Er yderdørens hængsler forsynet med skjult fastgørelse?! Er yderdørene forsynet med sikkerhedsslut-blik?! Er det muligt at åbne yderdørene ved at knuse en rude i nærheden af låsen?! Er udhuse og kælderrum sikret mod indbrud som resten af ejendommen?! Er udhuse og kælderrum sikret, så de ikke giver mulighed for indbrud videre ind i ejendommen?! Kan cykler placeres i et aflåst rum, og kan de fastholdes med kæde- eller wirelåse?! Har I lavet aftaler om Nabohjælp? 32 Forebyggelse af kriminalitet Forebyggelse af kriminalitet 33

18 Litteratur: Pjecer udgivet af Det Kriminalpræventive Råd: - Indbrudssikring af hus og hjem. - Kriminalpræventiv belysning. KUNST - de overordnede tanker bag - Forebyggelse af vold og overfald. - Kriminalitet mod ældre kan forebygges. - Nabohjælp. - Tyverialarm i privat beboelse. - Lokalområdet, også dit ansvar. Forebyggelse af Kriminalitet (SBI bypl.l. 72/1996). Samarbejde om at bo godt (SBI-rapport 234/1994). Kom og tag fat (aktiv beboerinddragelse) Grete Korreman (AKF, 1992). Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk (Dansk Standard, DS 470). Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet (Dansk Standard, DS 471). Adresser: Det Kriminalpræventive Råd Odensegade 5. 2.sal 2100 København Ø tlf By & Byg (tidligere SBI) Postbox Hørsholm tlf Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund tlf Ballerup Byvand (Niels Guttormsen og Lars Peter Christensen). Foto: Christoffer Regild. 34 Forebyggelse af kriminalitet Kunst 35

19 KUNST PÅ SØNDERGÅRD Traditionen I Ballerup Kommune er der tradition for kunst. Kunsten er med til at forskønne, give identitet og kvalitet og gøre dagligdagen mere oplevelsesrig for dem, der færdes i kommunen. I de nye bykvarterer, Egebjerggård og Østerhøj, er kunsten tænkt ind i projekterne helt fra starten. Vi kalder det integreret kunst. Formålet har været, allerede fra planlægningsfasen, at tilføre de nye bykvarterer identitet og karakter ved hjælp af kunstværker, der gør de enkelte lokaliteter og boliggrupper til særlige steder. Integreret kunst vil også blive et væsentligt aspekt i den nye bebyggelse på Søndergård. Temaet På Søndergård er det søen, der er det store, samlende element - det er den, der kommer til at give hele området sin helt særlige karakter. GRUNDEJERFORENINGER Alle grundejere på Søndergård skal i henhold til lokalplanen være medlem af en af de tre grundejerforeninger, som skal etableres: én for haveboligejerne, én for beboerne i etageejendommene, og én for erhvervsejendommene. Ballerup Kommune vil tage initiativ til at oprette grundejerforeningerne, senest når halvdelen af boligerne er taget i brug. De tre grundejerforeningerne skal, hver inden for deres område, overtage og forestå drift og vedligeholdelse af de anlæg, som er vist på planen: boligveje og boligvænger (private fællesveje), havnepromenade, fælles grønne friarealer samt fælleshus(e). Derfor vil det overordnede tema for kunsten her være Vand. Tårnhus med vejrfugle (Egebjerggård) - Peter Hentze og Niels Guttormsen Organisationen Måløv Station Billedkunstneren Bjørn Nørgaard er tilknyttet som kunstnerisk konsulent for Søndergård. Der afsættes 2% af den samlede grundkøbesum til integreret kunst i tilknytning til områdets gader, torve, pladser og friarealer. I store samlede bebyggelser med mere end 20 boliger tilknyttes en kunstner med henblik på at integrere kunst i byggeriet. Kunstner og projekt aftales i dialog med den kunstneriske konsulent. offentlig sø Smørum Smørum Parkvej Foto: Christoffer Regild. offentlig vej/sti privat fællesvej/sti privat fælles friareal offentligt friareal 36 Kunst Brugersamarbejde og grundejerforening 37

20 Hvor ligger hvad i Måløv? Søndergård ligger lige syd for Måløv Station, hvorfra der kører S-tog til Frederikssund og København (Farum) hvert 10. minut. Ved Måløv Station er der endvidere holdeplads for et antal busser med forbindelse til det øvrige Måløv samt til Ballerup, Ganløse, Slagslunde, Slangerup, Ølstykke og Værløse. I Måløv by, på den anden side af stationen og Måløv Byvej (Frederikssundsvej), findes der posthus, bibliotek, kirke og gode indkøbsmuligheder. Der er idrætsfaciliteter i tilknytning til Måløvhallen. Her findes desuden Måløv Skole og flere børneinstitutioner. I forbindelse med udbygningen af Søndergård opføres yderligere en daginstitution. Smørum Måløv Byvej (Frederikssundsvej) Måløv Kirke Måløv Skole og idrætsanlæg Smørum Parkvej Måløv Station luftfoto med angivelse af steder/vejnavne Søndergård Foto: JWLuftfoto 38 Søndergård Måløv 39

21 Denne vejledning er udarbejdet af Teknisk Forvaltning (Byplanafdelingen). September

BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ ØSTERHØJ... Gode råd og anbefalinger

BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ ØSTERHØJ... Gode råd og anbefalinger BYGHERREVEJLEDNING FØR DU BYGGER PÅ ØSTERHØJ... Gode råd og anbefalinger 1 Forord Det er ikke tilfældigt, at så mange vælger at bo i Ballerup Kommune. Kommunen har et alsidigt boligtilbud, mange arbejdspladser,

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Nyhedsbrev til bygherrer

Nyhedsbrev til bygherrer Nyhedsbrev til bygherrer S Ø N D E R G Å R D Nu går det løs! juni 2002 INDHOLD Status for byggemodningen s. 3 Om terrænet på Søndergård s. 3 At bygge 1½ plan på Søndergård s. 4 Farver og materialer på

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

LOKALPLANENS BESTEMMELSER

LOKALPLANENS BESTEMMELSER LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 LOKALPLAN NR. 102.1 I henhold til Planloven (Lov nr. 518 af 11. juni 2000) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område syd for Måløv Station. 1. LOKALPLANENS

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Indsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.

Indsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6. Egedal Kommune Bygge og Plancentret 11. juni 2011 Vedr.: Indsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.2011

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

SALGSINFORMATION. To storparceller til tæt-lav bebyggelse Søndergård 2. etape B 18 B 16

SALGSINFORMATION. To storparceller til tæt-lav bebyggelse Søndergård 2. etape B 18 B 16 SALGSINFORMATION To storparceller til tæt-lav bebyggelse Søndergård 2. etape B 18 B 16 august 2011 HER LIGGER SØNDERGÅRD GRUNDE TIL TÆT-LAV BEBYGGELSE PÅ SØNDERGÅRD I MÅLØV Syd for Måløv Station vokser

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon Informationsmateriale Fjordsiden, Heltborg Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon 99 17 17 17 lese@thisted.dk - www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Heltborg by... 3 Området ved Fjordsiden... 3 Jordbundsforhold...

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE.

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. Fordelen ved at bo i et rækkehus som Magnolia Husene II er, at du får det bedste fra alle etager. Mange, der skal vælge sig en ny lejlighed, skal vælge

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Seniorboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træhuse. For et træhus giver

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BESTEMMELSER I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB DATO: 16.09.2015 Rådhusparken Allerød: Rådhusparken ligger på Rådhusvej mellem Allerød Rådhus og Allerød St på den tidligere Rådhusgrund.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6.03 Boligområde med fritliggende enfamilieshuse nord for St. Valby, mellem St. Valby Vej og Maglemose å. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 734 af 2 december

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken Du Kan - Du Må Den udvendige råderet i Køge Boligselskab Boskovparken I modsætning til Den Attraktive Råderet (se Du kan Du må ), som kun gælder indendørs, skal udvendig råderet altid godkendes på et beboermøde.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

Havereglement for Tornegården

Havereglement for Tornegården Havereglement for Tornegården Indhold Hegn mellem lejemål... 2 Hæk omkring lejemål... 2 Græsarealer på lejemål... 2 Markise... 2 Drivhuse... 3 Udestuer... 4 Afskærmning af altaner... 4 Regnvands tønder...

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: FORELØBIG UDGAVE 24.04.2012

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: FORELØBIG UDGAVE 24.04.2012 TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: FORELØBIG UDGAVE 24.04.2012 TRYLLESKOV STRAND Trylleskov Strand er en ny bydel med op til 700 boliger, samt arealer

Læs mere

ATTRAKTIVE LEJEBOLIGER I MÅLØVS NYE BYKVARTER

ATTRAKTIVE LEJEBOLIGER I MÅLØVS NYE BYKVARTER UDLEJES FOR: ATTRAKTIVE LEJEBOLIGER I MÅLØVS NYE BYKVARTER LEJEBOLIGER PÅ 2-3 VÆRELSER SE UDLEJNINGSSTATUS PÅ SØNDERGÅRDSALLE.DK LYSE BOLIGER MED STOR ALTAN ELLER TERRASSE Uanset hvilken af de 33 lejeboliger

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24. februar 2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Frederiksgård Karréen

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan

Læs mere

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave Husorden for Ejerforeningen Ejbyhave Version juni 2015 Version 4. maj 2011 Side 1 af 6 Ejbyhave baggrund Ejbyhave består af i alt 45 rækkehuse med tilhørende udhuse. Ejbyhave er dækket af lokalplan EL

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

L O K A L P L A N N R. T.3.4. BOLIGBEBYGGELSE på SØLEDSVEJ. Kommende udstykningsområde Planlagt udstykket forår 2006 Udstykning Thyrasvej

L O K A L P L A N N R. T.3.4. BOLIGBEBYGGELSE på SØLEDSVEJ. Kommende udstykningsområde Planlagt udstykket forår 2006 Udstykning Thyrasvej HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING L O K A L P L A N N R. T.3.4. BOLIGBEBYGGELSE på SØLEDSVEJ Bo- og Naboskab 9h Kommende udstykningsområde Planlagt udstykket forår 2006 Udstykning Thyrasvej 9ag Søledsvej

Læs mere

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A

TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A TRYLLESKOV STRAND - 70 LAVENERGIBOLIGER I SOLRØD STRAND DOMEA SOLRØD - AFD. 10306 DATO: 28.01.2013 REV. A TRYLLESKOV STRAND Trylleskov Strand er en ny bydel med op til 700 boliger, samt arealer til detailhandel,

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

Beskrivelse af område

Beskrivelse af område www.vindebakke.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af område 3 Brochure med lavenergiboliger 4 Beskrivelse af boliger 5 Boligtyper 6 Facader 8 Visualisering 9 Visualiseringer fra HTH

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Nyhedsbrev til bygherrer 5

Nyhedsbrev til bygherrer 5 S Ø N D E R G Å R D Nyhedsbrev til bygherrer 5 Oktober 2003 GENNEMGANG AF BOLIGVÆNGER MIDLERTIDIG BØRNEINSTITUTION Der har været en del problemer med placering og plantning af hække i skel, regulering

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg

Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan 2017-2 Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg Høringsperiode: 16. maj 18. juli 2017 Sag nr. 01.02.05-P16-4-17 Der er indkommet 4 høringssvar i den offentlige

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Plejeboliger Furesø Boligselskab SVAEPUKTET Plejeboliger Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5 Situationsplan side 6 Materialer og udstyr side 7-8 Oversigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 96 BOLIGOMRÅDE Nord for Friskolen RØDVIG FORSLAG Fremlagt i perioden 2. oktober 26. november 2006

LOKALPLAN NR. 96 BOLIGOMRÅDE Nord for Friskolen RØDVIG FORSLAG Fremlagt i perioden 2. oktober 26. november 2006 LOKALPLAN NR. 96 BOLIGOMRÅDE Nord for Friskolen RØDVIG FORSLAG Fremlagt i perioden 2. oktober 26. november 2006 STEVNS KOMMUNE STEVNS KOMMUNE FORSLAG LOKALPLAN NR. 96 Boligområde Nord for Friskolen, Rødvig

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

LOKALPLAN NR. 020 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE. VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 020 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE. VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 020 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE. VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGGRELSi: Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V. «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ALTANER... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BARNEVOGNE, CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M. V.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere