STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ"

Transkript

1 STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201

2 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver - udført at Teknologisk Institut med ønsket om en kommentar til den tidligere brug af mørtler, samt til valg at nye mørtler ved den kommende restaurering af murene på St. Tårn. Jeg er i besiddelse af den meget vigtige og grundige redegørelse med bilag, som arkitekt Lene Gerd Larsen har udarbejdet for Forsvarets Bygningstjeneste i Store tårn på Christiansø. Bygningshistorisk redegørelse, december 2002, Lene Gerd Larsen. Redegørelsen er skrevet med baggrund i en righoldig samling arkivalier vedrørende St.Tårn fra starten i 1864 til sidste arbejde med et bjælkelag i Fyrtårnet i 1999 skrevet af undertegnede, som derved har et godt kendskab til tårnet og dets problemer. Redegørelsen kan på sin vis betegnes som St.Tårns lidelseshistorie meget interessant og i mange dokumenter meget detaljeret når man giver sig tid til at gennemgå alle bilagene ( LGL-bilag ). Som tidligere tilsynsførende arkitekt ved flere restaureringer på Christiansø forstår jeg meget vel lidelserne! Frederiksø med Lille Tårn, og i baggrunden Christiansø optaget fra Græsholmen, ca Som illustrationer har jeg her og der anvendt en samling gamle fotografier, der ikke er almindelig kendte. De ældste er uden tvivl optaget af fotograf Støckel i Rønne. De kendes fra to arkiver, Bornholms Ø-arkiv i Zarthmanns samling, og på Antikvarisk samling på Nationalmuseet i en samling fra P. Hauberg, kendt som Hammershus ruiners restaurator for godt 100 år siden. De ældste billeder er optaget i årene før 1879, og efter 1880erne, og er indtil videre de ældst kendt fotografier af Ertholmene. Fra ca. 1890erne er billederne formentlig optaget af Kjøller, Allinge, eller Spelling, Rønne. Med de udskrevne arkivalier i Lene Larsens redegørelse har det nu været muligt at datere fotografierne ret nøje. Flere af fotografierne fremstiller St.Tårn i årene lige før og lige efter tårnet ryddes, og er derfor en fin illustration af forholdene. Dette notat fokuserer snævert på de anvendte mørtler gennem tiden, og giver et forslag til en kommende anvendelse. Som netværk har jeg brugt medlemmer i 2

3 Resumé I 135 år har Store Tårns mure stået frit fremme for regn, sne, frost og havvand. Det har sat sine spor. Undersøgelser viser at der er meget store mængder fugt og saltholdig mørtel i murene, trods mange års forsøg på at holde vand ude og stoppe nedbrydning af fuger og murværk. Fyrtårnet har det rimelig godt, men lider nederst også af frostsprængninger og fugt. Undersøgelser af mørtlerne viser, at der har været brugt både almindelige lufthærdende kalkmørtler og hydrauliske mørtler, måske også i blandinger og de seneste ca. 100 år har man anvendt portlandcement, enten i blandinger med kalkmørtel, eller rent. Det har vist sig ikke at være hensigtsmæssigt, snarere medvirkende til den meget fugt og frostsprængninger. Spørgsmålene har været - er: Hvilke mørtler har der været anvendt gennem tiden på tårnets mure? Hvilken tilstand er mørtler og murværk i? Hvilke mørteltyper vil det være fornuftigt at anvende fremover hvor tårnet igen bliver overdækket med et tag? Det tyder på, at der i 1680erne er brugt en norsk hydraulisk mørtel. Senere har der været brugt forskellige mørteltyper, lige fra rene lufthærdende kalkmørtler til stærkere hydrauliske mørtler indtil 1843, hvor de seneste egentlige byggearbejder blev foretaget, bortset fra lukninger af bjælkehuller mm. i 1879, hvor tårnet blev ryddet for alt træværk og ny indgang til fyrtårnet blev etableret. Som nævnt er murværket og mørtlerne usædvanlig fugtige inde i murere, og tætlukkende portlandcement, samt en tæt overfladebehandling på de hvide mure med en cementpulvermaling, har måske holdt noget vand ude, men det vand, der er trængt ind har meget svært ved at komme ud og opsamles, med frostsprængninger til følge. Mange års udsivninger har sine steder givet tykke lag drypsten af ren kalk- især mod vest. Når tårnet igen lukkes med tag bør der findes mørtler udvendig, som er rimelig frostsikre og ikke for tætte, indvendig mere åbne mørtler. Alle cementmørtler ude som inde bør fjernes og genopbygges. På murstensmurværk bør cementpulvermalingen afrenses og erstattes af en kalkning. Der findes i dag gode hydrauliske mørtler med forskellig styrke og tæthed, som vil kunne tilgodese disse krav, og påsprøjtning har vist sig både hensigtsmæssigt og hurtigt. 3

4 Fæstningsbyggeri i 1600-tallet Donjoner Martellotårne Anthony Coucheron, fæstningen Christiansøs kommandant og arkitekt i 1684, havde erfaringer med fæstningsbyggeri fra Norge. Det kan uden tvivl forklare, at der til fæstningsbyggeriet kom folk fra Norge, og når Coucheron rekvirerede kalk fra Norge kan dels skyldes, at der var forekomster af kalksten til en hydraulisk kalk formentlig fra Langøya ved Oslo. Der er også kalksten til hydraulisk kalk på Bornholm og i Skåne, som er langt tættere på. At Coucheron ikke valgte kalk herfra skyldes for Skånes vedkommende, at tidernes politiske forhold næppe har gjort det muligt, og for Bornholms vedkommende er det ikke sikkert at Coucheron havde kendskab til den bornholmske kalksten og der var tilsyneladende i 1600-tallet stilstand i udnyttelsen af kalkstenen på Bornholm. Men dette er kun gisninger. Coucheron og hans kolleger har i disse år bygget flere donjoner fæstningstårne med kanoner bag porte på øverste etage til forsvar af selve fæstningsanlægget. I Danmark bygges i slutningen af 1680erne fire tårne; Frederikshavn Fladstrand, Store Tårn på Christiansø og Lilletårn på Frederiksø på fæstningen Christiansø, og et i Rønne, Kastellet, i Rønne fæstning. De er alle bygget i 1680-erne og stadig bevaret. Af disse fire tårne skille Store Tårn sig ud. De tre andre tårne har alle kegletage, og minder i sin form meget om de bornholmske rundkirker. Rent arkitektonisk kunne de have været en inspiration, men det er rent gætværk. Store Tårn er en ringformet bygning med den øverste etage med kanonportene trukket lidt tilbage i forhold til den underliggende rotunde. Alle tårnene er i de ydre mur opbygget med granitsten mere eller mindre tilhugne, men der indgår også mursten i byggerierne. På Bornholm og på Ertholmene har det ikke været noget problem at skaffe byggematerialer granit var tæt ved, og fra den nedlagte fæstning Hammershus blev der hentet byggematerialer. Både på Christiansø og i Rønne blev der hentet mandskab fra Norge, formentlig fordi Coucheron kom fra Norge, men måske også fordi normændene sammen med Coucheron - havde erfaring med den form for fæstningsbyggri, som Ruse, Cicignion Coucheron stod for på den tid i Danmark-Norge. Siden middelalderens kirke- og borgbyggerier var der sikkert ikke megen erfaring med kampestensbyggeri på Bornholm. Men på Bornholm havde man siden den tidlige middelalder anvendt den lokale kalksten til både byggesten og til fremstilling af hydraulisk kalk til mørtel, som er velegnet til kampestenbyggeri. Det er almindelig lufthærdende hvid kalk ikke og det vidste tallets fæstningsbyggere uden tvivl. Hvor findes kalksten med hydrauliske egenskaber i Balticum. Læs mere om Martellotårne her: Læs mere om Coucheron og Cicignon her: 4

5 Om kalk, hydraulisk kalk og cement Betegnelsen kalk er ikke entydigt i ældre beskrivelser. Her i dette notat bruges betegnelsen luftkalk for den lufthærdende rene hvide kalk, og vandkalk for fugthærdende kalk hydraulisk kalk. Til nærmere uddybning kan der læses her: En interessant artikel fra 1793: Transport af ulæsket kalk har været vanskelig og farligt især på søen med skib. Det er dog praktiseret med tætte emballager, f.eks. med blylukninger. I og 1900-tallene har det været almindeligt at sende pulveriseret (tørlæsket og malet) hydraulisk kalk i tønder. Der er beretninger om skibe, der er gået ned, hvis der kom vand til ulæsket kalk, der udvikler høj varme det nærmest eksploderer. Vand til en pulveriseret hydraulisk kalk vil hurtigt ødelægge kalken. Derfor var det ikke ualmindeligt, at man importerede kalksten til brænding nær byggepladsen eller i havnebyer. Kalkbrænderivej, hvor der ikke finde kalksten, bekræfter dette. Det har næppe været gjort på Christiansø, bl.a. fordi det foruden kalkstenen krævede meget brænde til brændingen. Ved en screening af LGL-bilagene dukker flere betegnelser op om kalk, mørtler og behandling. Det bliver oplistet og kommenteret i det følgende skema med henvisninger til LGL-bilagene på næste side: 5

6 Årstal side Betegnelse Kommentar kalk Meget sandsynlig en vandkalk, brændt af en naturlig kalksten fra Langøya. I transskriptionen står 340 laster det er formentlig læster en gammel rumfangsmål ca. 1,24 m³ -eller 2600 kg Det svarer til 421 mm3 / 880 ton det lyder lidt usandsynligt Steen-kalk Muursand Kalkslagere Cement Steen- kalk er meget sandsynligt ulæsket brændt kalk i småstykker, og tolkes som luftkalk, måske fra gulland /Gotland, som i flere århundreder har været leverandør af kalk. Til murstenstårnet. Muursand tilslag kunne komme fra Bornholm. Kalkslagere er en gammel betegnelse for de folk, der blandede mørtler det var nødvendigt at slå kalkstykkeren og gennemarbejde mørtlen der uden tvivl har været en læskemørtel ( sand og ulæsket kalk, der læskes sammen med sandet). Cement var før Portlandcementen et udtryk for en naturlig hydraulisk kalk ( Romancement ), eller en puzzelanprodukt, f.eks. en trass fra Rhinen, der f.eks. blev benævnt som hollandsk cement, der blev tilsat luftkalken, som derved blev til en vandkalk. Det kunne være en bornholmsk cement, men der blev ikke produceret store mængder omkring Til natursten Skarpt Strand Sand Kalk Steen-kalk Skarpt Strand Sand er formentlig hentet på Bornholm. Det er formentlig kvartssand fra sydkysten, men kan være opgravet også fra det sydlige Bornholm. kalk, 200 tønder..indkøbt forrige år2 der må være tale om læsket kalk...skrevet til Gulland om 340 tønder Steen-kalk må være ulæsket br. Kalk.Det nævnes at der handles på havet, men også at skibe fra Gotland lægger sig i havnen for at faldbyde kalk Meel-kalk Meel-kalk kan være tørlæsket brændt kalk også kaldet hydratkalk, ,22 Hydraulisk kalk men kan måske også være formalet brændt og ulæsket kalk...afpudsning på begge sider med hydraulisk kalk betegnelsen hydraulisk kalk er sjældent at møde på dette tidspunkt ses oftere benævnt som Cement. - det kan være Bornholmsk cement Kreutzfelder Kreutzfelder cement kendes ikke. cement Cement Kreutzfelder cement..fugning med cement er det Kreutzfelder Cement?..udfuge med cement og fugerne udbrænde udbrænde er det med brændejern (kehlede fuger) på den øverste del med mursten? Saltholm Steenkalk 150 tønder Saltholm Steenkalk er formentlig brændt kalk vandkalk Afpudsning Afpudsning er det en udglatning for kalkning? Brændt Steenkalk Bornholmsk Cement Brændt steenkalk er nok brændt ulæsket kalk kunne fås på Bornholm. ( blev ikke realiseret). Bornholmsk cement (romancement) er en almindelig vare på Bornholm (Rønne) på dette tidspunkt. 6

7 Fugtproblematik beskrevet 1843 Side 56 i LGL.bilag: Murermester Sibbern skriver som begrundelse for at udsætte en Cementafpudsning følgende den 22. sept.1843, hvor han betvivler at kalkfugerne er tilstrækkelig udtørrede : Opmuringen har formentlig været udført med luftkalk, som Sibbern fik fra Saltholm i 1842 (S. 39.LGL-bilag) og skulle lukkes med en cementafpudsning, som måske er en berapninglignende udglatning med en cement. Men hvad betegner han som cement, og hvor fik han cement fra? måske Bornholm, altså en Bornholmsk cement (http://bornholmskcement.weebly.com/). Det kan også være en puzzelan-cement (luftkalk tilsat et puzzelanprodukt) Kreutfelder cement, omtalt

8 Store Tårn fra start til slut Der er i bilagsbindet mange tegninger til projekter og ændringsforslag. Opførelsen i 1680-erne Oplysningen om kalk fra Norge tyder på en hydraulisk kalktype med stor sandsynlighed fra Lagøya nær Oslo. Der må være tale om brændt ulæsket, evt. tørlæsket i fugtig luft, og sejlet den lange vej i tætte trætønder. På byggepladsen på Christiansø må tilslag og brændt kalk være blandet og brugt straks. I princippet som vi i dag bruger en NHL3,5 eller NHL5. Der er ikke oplysninger om arbejder på St.Tårn mellem 1680erne og 1800, men der har givet været løbende vedligehold. Den udvendige overside af rotunden uden for kanongalleriet har været udsat. Og det cirkelrunde tegltag har været umuligt at holde tæt. Den åbne cirkulære midtergård må have været meget fugtig. Nyt fyr Der mures kraftige teglstenmure sammen med kampestensmure, og der har uden tvivl været istandsættelser af det bestående granitmurværk. Den nævnte Steen- kalk er meget sandsynligt ulæsket brændt kalk i småstykker, og tolkes som luftkalk, måske fra Gulland /Gotland, som i flere århundreder har været leverandør af kalk. Den nævnte Meel-kalk kan være tørlæsket brændt kalk også kaldet hydratkalk, der kan blandes til kalkmørtel med sand. Det nævnte Muursand tilslag kunne komme fra Bornholm. Ligeledes kan Skarpt Strand Sand være hentet på Bornholm. Det er formentlig kvartssand fra sydkysten. I givet fald var sandet saltholdigt. Cement har været brugt til sandstenen, og vel også til granitmurværket. Det kunne være være Bornholmsk cement, men også et puzzelanprodukt, f.eks. en trass fra Rhinen, der f.eks. blev benævnt som hollandsk cement, der blev tilsat luftkalken, som derved blev til en vandkalk. Ændring i 1843 Der opføres et nyt brystningsværk med nye kanonporte i granitmurværk i plan med den nedre rotundes uderside, og øverst en krans af en teglstensmur med en afdækning af tilhugne granitblokke som det ser ud i dag. Der er beskrevet Saltholm Steenkalk, dvs. brændt ulæsket kalk, der kunne bruges til at fremstille læskemørtel, men også læskes til en kalkkule og herfra blandes med sand til mørtel. Der nævnes Kreutzfelder cement til fugning som udbrændes formentlig kehlede fuger, der udføres med brændejern på den øverste mustenskrans. Der beskrives afpudsning på begge sider med hydraulisk kalk. Det kunne være en bornholmsk cement. 8

9 De tidligst kendt fotografier fra Christiansø, o. midten af 1870-erne af Støckel, Rønne. Her ses situationen med Klokkehuset på øverste dæk. Det var lodserne udkigspost, og klokkerne virkede som varsling i tåge, og sikkert også som kirkeklokker. Billederne antyder hvor de nye kanonporte er bygget oven på den tidlige brystningsmur, og øverst ses murstenskransen med granitafdækninger. Den lysere del under kanonportene er enten en nedslidt afpudsning fra 1843, eller kalkudfældninger fra murlivet Tårnet ryddes for alle dæk og stentrapper. Der blev etablevet et nyt linsefyr. I den forbindelse blev hele tårnets indmad vurderet så dårlig, at man besluttede at ryddet det helt for trækonstruktioner. Den hidtidige adgang til fyret ad de indre murede trapper i midterrotunden, blev fjernet, og den nuværende indgang nederst blev etableret. Lodserne fik plads i fyret og flagstangen blev flyttet hertil. Bjælkehuller indvendig blev tilmuret og murerne indvendig sikkert gået efter med fugning og afpudsning. Det er med stor sandsynlighed sket med en bornholmsk cement - det lader sig relativt let vise ved en undersøgelse. Det kan også være en meget tidlig portlandcement, som første gang produceres i Danmark i

10 Efter rydningen. Billederne er formentlig fra 1890erne, måske af fotograf Kjøller Allinge. På østsiden, det højre billede, ses flere kalkudfældninger Løbende istandsættelser Tårnet er løbende blevet vedligeholdt, uden tvivl med stærke portlandcement-holdige mørtler. Fra Forvalter Priis-Rasmussens årsrapport fremgår det, at der i er fortaget murreparationer, og der skrives kalkning, men allerede i 1970 indførte man Cempexo, men Priis- Rasmussen skriver altid kalkning. Alle behandlinger siden 1970 må formodes at være er Cempexo. Kalket gennemføres større restaureringer af fyrtårn og St. Tårn, et dæk oplægges partilet til illustrering af den oprindelige konstruktion er senere fjernet. Jeg har ikke nærmere kendskab til arbejder udført efter 2000 på St. Tårn og Fyr. 10

11 De følgende foto er fra januar

12 12

13 Billederne illustrerer med al tydelighed følgerne af fugten i murene som følge af cementholddige mørtler og overfladebehandling. Det forstærkes tillige af en manglkende ventilation, som følge af højden af murene og den indre ring. Vandet har desuden vanskeligt ved at dræne væk på den bare klippe. 13

14 Konklusion I godt 130 år har Store Tårns mure stået frie udvendig og indvendig frit påvirket af i regn, sne, frost og havvand bortset fra Fyrtårnet, som har været under tag og kalket. I alle årene har man forsøgt at reparere, når noget faldt ned, eller når det så for slemt ud. Og det er i ca. 100 sket med portlandcement stærkt, for det skulle holde. Genlæser man murermester Sibberns beskrivelse fra 1843, så har han fanget problematikken. Cementmørtler lukker for tæt, så den indre fugt ikke kan undslippe. Det er et problematik, som mage restaureringsfolk har erfaret især inden for ruinrestaurering, som St. Tårn med rette kan sammenlignes med. Se blot hvad man gør på ruinerne Lilleborg og Hammershus på Bornholm. På Christiansø var det først fra 1993, hvor nye kræfter fra Forsvarets Bygningstjeneste tog hånd om restaureringerne, at der foreslås kalk og hydraulisk kalk. Princippet var alt hård cement udskiftes med hydrauliske mørtler eller rene kalkmørtler og Cempexo afløses af kalkning. Det sidste har man desværre ikke fastholdt det skal pænt ud og holde længere. Den øverste del, ca. 2/3 af Lille Tårn blev i blev afrenset for cementmørtler og udfuget med hydrauliske mørtler her vil man i dag måske kunne aflæse nogle erfaringer. Desuden blev der afrenset flere bygninger, istandsat med kalkmørtler og hydrauliske mørtler for en efterfølge ned kalkning. Jeg har i 2000 skrevet en rapport om disse arbejder, og lagt en plan for videre overfladebehandlinger. Denne plan er med skiftende administratorer og rådgivere dog ikke helt blevet fulgt op. Der har siden da været flere personaleudskiftninger og strukturændringer. Man har måske derfor ikke kendt den - se rapporten her: De gennemførte analyser af mørtler bekræfter de historiske forhold, som anført ovenfor, og især bekræfter de den store opsamling af fugt der er sket i murene. Jeg havde i slutningen af 1990-erne i ca. tre år min daglige gang i Store Tårn, idet jeg i et kammer overnattede her på under mine mange tilsynsture året rundt. Jeg kan meget vel bekræfte den opsamlede fugt, og kunne se, hvordan kondens satte sig i fyrtårnets nederste del, der var grøn af alger. Det var medvirkende til svamp i det nederste bjælkelag, og opblussen af en ægte hussvamp. Siden ca har jeg ikke fulgt udviklingen, eller været engageret i arbejder på Christiansø. 14

15 Hvad gør man nu? - forslag Med en ny overdækning af St. Tårn hindrer man frem over en direkte nedsivning af regnvand og saltvand i murerne. Det bliver fortsat den sædvanlige påvirkning udefra med slagregn og den er ofte blandet med salt havvand (Østersøens saltindhold er lavere end i de øvrige danske farvande) Tilbage står så at få fugten ud af murene og mindske gener fra kondens værst i forårs- og efterårsmånederne. Med de kommende ændrede klimaforhold i tårnet skal man - med det store fugt og saltindhold i murlivet - være forberedt på en del saltudslag, både indvendig og udvendig Valget af mørtel må være at få mørtler, der udvendig kan modstå regn og frost, uden at lukke alt for tæt. Indvendig bør der bruges meget åbne mørtler, som kan tranportere fugten ud, og i relation til dette, samt kondens skal der ses på mørtlernes ligevægtsfugt hygroskopisitet sorptionsisotermer. De seneste års erfaringer med at anvende hydrauliske mørtler fra St.Astier, samt en påføringteknik med sprøjte og efterfølgende børstning og ikke glitning med ske kunne være fornuftig at skele til. Dette praktiseres på Rønne kirke, der dog efterfølgende kalkes hvilket kunne bruges på de kommende indvendige flader. Niels-Holger Larsen

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712. Købmagergade 50. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712. Købmagergade 50. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712 Købmagergade 50 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Trinitatis Annekset, Købmagergade

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING

BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING Ler - Kalk - Cement En historisk oversigt NIELS-HOLGER LARSEN 2011 INDHOLD Side 3 Side 3 Side 4 Side 5. Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 9 Side 9 Side 10 Side 12 Side

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På Bornholm er der kun bevaret meget få bygninger fra 1600-tallet bortset fra kirker og forsvarsanlæg. De ældst

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012 Thorsø sogn, Houlbjerg hrd., Viborg amt. Stednr. 13.05.11 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro feb. 2012 J.nr. 649/2011 Indhold:

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø 244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251

Læs mere

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 CHRISTIANSØ Fra Cempexo til Kalk Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 NIELS- HOLGER LARSEN MAJ 2000 Rapport om facaderestaurering af tre bygninger på Christiansø 1997-1998 Niels-Holger Larsen,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport NIELS-HOLGER LARSEN DECEMBER 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 1600-tallets Skovriddergård lå øst for Nikolaj kirke i Rønne. Her boede nemlig i et par årtier kongens holtzförster skovridderen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 27. juni Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 27. juni Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 27. juni 2012 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR.

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. SA SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. Noah Mølgårdip aqqutaa 3 3952 Ilulissat 1 Indholdsfortegnelse side 1. Arbejdet omfang 2. Projekt 3. Arbejdsgrundlag 4. Materialer 5. Arbejdets

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland.

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. af Thomas Bartholin NNU rapport

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724. Øster Voldgade 3. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724. Øster Voldgade 3. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724 Øster Voldgade 3 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Øster Voldgade 3 Dato: 01.02.2013

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere