Murværksundersøgelser Mårup Kirke
|
|
- Valdemar Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: / Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse. Byggeri
2 hlh/heda/ehk/sol MURVÆRKSUNDERSØGELSER MÅRUP KIRKE Indledning I forbindelse med nedtagning af murværk på Mårup Kirke har Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter udtaget en række murværksprøver og foretaget analyser af disse. I første omgang er der primært tale om mørtelprøver. Hvor intet andet er oplyst er der i det følgende tale om mørtelprøver. Prøveudtagning Prøveudtagningen blev foretaget 23. september 2008 af kemiingeniør Helge Hansen og bygningsingeniør Erik Kjær, Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter i samarbejde med Thomas Berthelsen, Nationalmuseet. Positionerne for prøveudtag er vist på plantegningen i bilag 1 samt fotos i bilag 2. Følgende prøver blev udtaget: Tabel 1 Nr. Placering Materiale Alder* Foto i bilag 2 A Kor, nordvæg, indvendig Pudsmørtel B Kor, nordvæg Muremørtel i indermur mellem na- tursten C Skib, nordvæg, østvange af norddør Muremørtel i hulmur mellem natursten og 4 D Skib, lukkemur i norddør E Skib, vestfals i norddør F Skib, vestmur over bue G Skib, vestmur over bue G Skib, vestmur over bue *Foreløbige aldersangivelser Muremørtel mellem røde teglsten Muremørtel mellem røde teglsten Muremørtel mellem røde teglsten Muremørtel mellem røde teglsten Rødt forvitret teglmateriale og og
3 Visuel bedømmelse Før igangsættelse af analyser blev prøverne bedømt visuelt. Resultaterne er vist i følgende tabel. Tabel 2. Visuel bedømmelse Prøve Farve Styrke Struktur A Hvidlig Lav/middel Områder med ren hvid kalk Indhold af trækul, stykker på op til 10 mm B Let brunlig God Små områder med ren kalk Ingen trækul C Hvidlig Svag Indhold af flade, vandrullede, glatte natursten som tages fra inden analyser Glatte, formentlig oprindelige overflader, der er let sværtede D Hvidlig/brunlig Høj Mørtelklatter fra murens bagside Homogent materiale E - - Udskrabet materiale som ikke kan karakteriseres visuelt F Hvidlig Varierende fra svag til høj Små områder med ren hvid kalk G Hvidlig/grålig Høj Homogen G Teglmateriale Rødt - Flækker i en uregelmæssig struktur parallelt med liggeflader Brændingstemperatur bedømt ud fra skærvfarve under 1000 C 3
4 Bindemiddelindhold i mørtel Metode Repræsentative dele af mørtelprøverne blev tørret til konstant vægt og formalet til de kunne passere en 0,25 mm sigte. Af hver prøve blev 2 analyseprøver på 5 g afvejet til bestemmelse af kalkindhold og 2 analyseprøver på 5 g til bestemmelse af indhold af opløselig SiO 2 (silica). Metoden anvendes rutinemæssigt af Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter til bestemmelse af bindemiddelindhold i mørtler, typisk af ældre mørtler i renoveringssager og af ny mørtler i skadessager. Analyseresultater Resultaterne er vist i følgende tabel 3: Tabel 3 Prøve Ikke hærdnet kalkindhold vægt% Ca(OH) 2 Totalt kalkindhold vægt% Ca(OH) 2 A 0,4 35,7 0,69 B 0,5 29,7 0,44 C 0,6 37,4 0,66 D 0,6 36,5 0,32 E 0,6 42,5 0,49 F 0,6 25,5 0,46 G 0,9 27,5 1,82 Indhold af opløselig SiO 2 vægt% SiO 2 Beregning af sammensætning Ved beregning af mørtlernes sammensætning er anvendt de fundne indhold af totalt kalk og opløselig SiO 2, samt følgende to sæt forudsætninger: Rene kalkmørtler Der er anvendt kalk og sand. Mørtlerne kan være fremstillet enten som læskemørtler eller som kulekalkmørtler. Sandet har ikke indeholdt kalkkorn, jfr. afsnit om tilslagsmaterialer. Indhold af opløselig SiO 2 kan være fremkommet ved puzzolan reaktion mellem uhærdnet kalk og tilslagsmaterialet. Indhold af opløselig SiO 2 kan stamme fra et naturligt indhold af lermineraler i kalkstenen. Dette indhold har under kalkbrændingen reageret med calciumoxid og dannet et materiale med hydrauliske egenskaber. Med disse forudsætninger kan følgende sammensætninger beregnes: 4
5 Tabel 4 Prøve Kalk vægt% Sand vægt% Blandingsforhold A 40,8 59,2 K 100/145 B 33,1 66,9 K 100/202 C 42,9 57,1 K 100/133 D 41,7 58,3 K 100/140 E 49,9 50,1 K 100/101 F 27,9 72,1 K 100/230 G 30,3 69,7 K 100/230 Med hydraulisk bindemiddel Der er indhold af hydraulisk bindemiddel, kalk og sand. Det hydrauliske bindemiddel indeholder 21,5 vægt% opløselig SiO 2 og 65,0 vægt% CaO. Tallene svarer til traditionel Portlandcement. Sandet har ikke indeholdt kalkkorn. De dele af mørtlen, der ikke er hydraulisk bindemiddel, indeholder 0,1 vægt% opløselig SiO 2. Med disse forudsætninger kan følgende sammensætninger beregnes. Tabel 5 Prøve Kalk Hydraulisk Sand Blandingsforhold vægt% bindemiddel vægt% vægt% A 38,4 2,8 58,8 KC/KK h 93/7/143 B 31,7 1,6 66,7 KC/KK h 95/5/200 C 40,6 2,6 56,7 KC/KK h 94/6/131 D 40,8 1,0 58,1 KC/KK h 98/2/139 E 48,3 1,8 49,8 KC/KK h 96/4/100 F 26,5 1,7 71,8 KC/KK h 94/6/255 G 23,3 8,2 68,5 KC/KK h 74/26/218 Kommentarer Resultaterne viser, at der er tale om rene kalkmørtler. Kalkindholdene er så høje, at mørtlerne kun kan være fremstillet som læskemørtler - den teknologi der har været dominerende indtil ca Det underbygges af, at nogle prøver indeholder faser af ren hvid kalk (se tabel 2). Der er tale om brændt kalk, der ikke er blevet findelt og læsket normalt. 5
6 Prøve G skiller sig ud ved at have et vist indhold af opløselig SiO 2, og dermed hydraulisk eller puzzolant materiale. Flere årsager kan tænkes: Der er påvist et indhold af rødt tegl jfr. karakterisering af tilslagsmaterialer nedenfor. Knust tegl kan være tilsat kalkmørtler for at opnå en puzzolan effekt og dermed større styrke. Der kan være tale om en anden kalktype. På det aktuelle tidspunkt ca hentes der kalk i Norge med skudehandelen. Der er dog på ingen måde tale om en egentlig hydraulisk mørtel som f.eks. den samtidige bornholmske cement. Tilslagsmaterialer Kornstørrelsesfordeling Metode I repræsentative dele af mørtelprøverne blev bindemidlerne dekomponeret, hvorefter kornstørrelsesfordelingen i de isolerede tilslagsmaterialer blev bestemt ved sigtning. Resultaterne er vist i tabel og diagrammer i bilag 4. I diagrammerne er desuden vist de nugældende grænsekurver for normmørtelsand. For prøve E tillod den beskedne prøvemængde ikke bestemmelsen. Karakterisering Metode De isolerede tilslagsmaterialer blev undersøgt med stereomikroskop med måleokkular. Resultaterne er vist i følgende tabel: 6
7 Tabel 6. Karakterisering af tilslagsmaterialer Prøve A B C D E F G Karakterisering Stort set kun strandsandsfraktion bestående af afrundede kvartskorn svarende til strandsand Overvejende strandsandsfraktion besående af afrundede kvartskorn En del sammenkittede blanke kvartskorn En del små sorte korn Overvejende strandsandsfraktion bestående af afrundede kvartskorn En del større helt hvide afrundede eller uregelmæssige korn, evt. flint Meget lidt finfraktion Stor strandsandsfraktion bestående af afrundede kvartskorn En del grovfraktion feldspat mm Ingen helt store korn Ikke undersøgt for lille prøvemængde Meget lidt finfraktion Afrundede kvartskorn i strandsandsfraktion En del grovfraktion feldspat mm Enkelte korn over 1 cm Brudstykke af gulbrændt tegl Stor finfraktion Strandsandsfraktion bestående af afrundede kvartskorn En del små sorte korn En del grovfraktion feldspat mm Indhold af rødt tegl til dels afrundede korn Kommentarer Der ses en meget klar opdeling i to sandtyper: Prøverne A, B og C har en meget stejl kornstørrelsesfordeling, hvor den dominerende fraktion ligger på 0,25 og 0,5 mm. I nutidige mørtler betegnes en sådan sandtype som strandsand, men vil overvejende være udvundet som søsand. En sådan ensartet kornstørrelsesfordeling giver relativt dårlig mørtelstyrke, jfr. de indtegnede grænsekurver for normmørtelsand. Det bemærkes, at netop disse tre mørtelprøver er fra den tidligste byggefase. Bedømt ud fra afstand til havet på dette tidspunkt er der formentlig snarere tale om klitsand end strandsand. Prøverne D, F og G har en graderet kornstørrelsesfordeling som falder inden for grænsekurverne. Det vil give relativt større mørtelstyrker. Det bemærkes, at disse tre mørtelprøver er fra senere byggefaser. 7
8 Densitet Metode Densitet af mørtelstykker blev bestemt efter princippet i DS : Vejning i tør tilstand Et døgns vandlagring halvt dækket Et døgns vandlagring helt dækket Vejning under og over vand Fra hver prøve blev 3-4 mørtelstykker undersøgt. For prøve E tillod prøvemængderne ikke bestemmelsen. Resultater Resultaterne er vist i følgende tabel: Tabel 7. Densitet af mørtel, kg/m 3 Prøve 1. best. 2. best. 3. best. 4. best. Gennemsnit A B (smuldrer) C D F G Kommentarer Det ses, at der er endog meget store forskelle på densiteterne. Specielt bemærkes en meget lav densitet i prøve C - mørtel mellem natursten i hulmur. Forklaringen er formentlig, at denne mørtel ved anvendelsen har haft et meget højt vandindhold, så den nærmest har kunnet hældes ned mellem naturstenene inderst i muren. Dette vand har efterladt store hulrum, hvorved densiteten bliver meget lav. Ved sammenligning med erfaringstal ses, at alle mørtlerne har lavere densiteter end det man finder for kalkcementmørtler eller hydrauliske kalkmørtler (Renoveringshåndbogen s. 57). 8
9 Saltindhold Metode Da saltindholdet i murværket overvejende kan forventes at bestå af natriumchlorid (bl.a. havsalt) er der udelukkende foretaget bestemmelse af chloridindhold. Metoden er ekstraktion i demineraliseret vand efterfulgt af potentiometrisk titrering. Resultater Resultaterne er ligeledes vist i den akkrediterede rapport samt i følgende tabel, hvor der også er foretaget en beregning af de tilsvarende indhold af natriumchlorid. Tabel 8. Saltindhold Prøve Chloridindhold vægt% Cl A 1,02 1,67 B 1,32 2,18 C 0,50 0,79 D 0,59 0,96 E 2,03 3,35 F 0,28 0,46 G, forvitret rødt tegl 0,11 0,18 G, mørtel 0,33 0,55 Natriumchloridindhold vægt% NaCl Kommentarer Der er i murværkssammenhæng tale om høje saltindhold, nogle endog særdeles høje. Der er muligvis tendens til, at de mindste saltindhold findes i de yngste prøver samt inderst i det oprindelige murværk. Saltindholdene synes ikke at have medført nogen væsentlig forvitring eller svækkelse af mørtelmaterialerne. Derimod kan forvitring af rødt tegl skyldes natriumchlorid. Polarisationsmikroskopi Metode Til den petrografiske analyse er der fremstillet tyndslib med tilsætning af fluorescerende farvestof i epoxyen. Til vurdering af tyndslib er anvendt et polarisationsmikroskop med UV-filter. Resultater Resultaterne er sammenfattet i tabel 9. 9
10 10 Tabel 9. Resultat af polarisationsmikroskopisk undersøgelse Binder - type - porøsitet - revner - kalkklumper - binder/aggregatforhold Tilslag - type - kornstørrelsesfordeling A, B og C D og F G Bindemidlet består af kalk. Der ses et højt binder/aggregat-forhold. Samtidig ses mange kalkklumper i binderdelen. Der er altså tale om læskemørtler. I B ses en del mørkt, opakt materiale som sandsynligvis er organisk. I A og C ses fine sfæriske luftporer. Der ses desuden en del svindrevner i binderen. I prøve B er porerne mere irregulære i formen. Tilslaget består hovedsagelig af kvarts, derudover ses meget små mængder af feldspat, kalksten samt sort organisk materiale. Tilslaget er meget velsorteret med hovedvægt på fint tilslag. Kun meget få større korn. I prøve A er disse større korn fortrinsvis kalksten. Bindemidlet består af kalk. Der ses et højt binder/aggregat-forhold. Samtidig ses mange kalkklumper i binderdelen. Der er altså tale om læskemørtler. I D ses en del mørkt, opakt materiale som sandsynligvis er organisk. I D og F ses fine sfæriske luftporer velfordelt i binderen. I D ses forholdsvis mange svindrevner. Tilslaget består hovedsagelig af kvarts, derudover ses feldspat, flint, bjergartsfragmenter og kalk. I F ses desuden en del organisk materiale muligvis planterester. Tilslaget er velgraderet. I D ses en del meget små kalkkorn i pastadelen, som muligvis kan være tilsat som en del af tilslagsmaterialet. Bindemidlet består af kalk. Der ses et højt binder/aggregat-forhold. Samtidig ses mange kalkklumper i binderdelen. Der er altså tale om læskemørtler. I G ses en del mørkt, opakt materiale som sandsynligvis er organisk. I G ses relativt få sfæriske luftporer velfordelt i binderen. Der ses forholdsvis mange svindrevner. I disse ses rekrystalliseret calcit. I porerum ses krystalliseret Ca(OH) 2. Tilslaget består hovedsagelig af kvarts, derudover ses feldspat, flint og kalk. Tilslaget er velgraderet
11 I bilag 3 ses mikroskopibilleder af mørtelprøverne. Kommentarer Alle de undersøgte mørtelprøver er blandet som læskemørtler. Dette ses ved det høje binder/aggregatforhold samt rester i binderen af kalksten, som ikke har været læsket. Prøverne A, B og C, som alle er fra kirkens oprindelse, er karakteristiske ved at indeholde finkornet, meget velsorteret tilslagsmateriale. De senere mørtler er mere velgraderede. I flere af mørtlerne ses en del organisk materiale enten som meget finkornet materiale eller mm store stykker. Århus, den 24. marts 2010 Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter Helge Hansen Dir. tlf.: hlh@teknologisk.dk Helle Dam Andersen Dir. tlf.: heda@teknologisk.dk Erik Kjær Dir. tlf.: ehk@teknologisk.dk 11
12 Bilag 1 Side 1 af 1
13 Bilag 2 Side 1 af 4 Fig. 1. Kor nordvæg. Prøve A, puds Fig. 2. Kor nordvæg. Prøve B, muremørtel
14 Bilag 2 Side 2 af 4 Fig. 3. Skib nordvæg. Prøve C og D Fig. 4. Skib nordvæg. Prøve C, muremørtel indermur
15 Bilag 2 Side 3 af 4 Fig. 5. Skib nordvæg. Prøve D, muremørtel lukkemur Fig. 6. Skib nordvæg. Prøve E, muremørtel dørfals
16 Bilag 2 Side 4 af 4 Fig. 7. Skib nordvæg. Prøve E, muremørtel dørfals Fig. 8. Skib vestmur. Prøve F, muremørtel over tårnbue
17 Bilag 3 Side 1 af 3 Figur 9. Prøve A. Billedbredden er 2,5mm Figur 10. Prøve B. Billedbredden er 2,5 mm
18 Bilag 3 Side 2 af 3 Figur 11. Prøve C. Billedbredden er 2,5 mm Figur 12. Prøve D. Billedbredden er 2,5 mm
19 Bilag 3 Side 3 af 3 Figur 13. Prøve F. Billedbredden er 2,5 mm Figur 14. Prøve G. Billedbredden er 2,5 mm
20 Bilag 4 Side 1 af 6 Prøve A. Pudsmørtel, kor nordvæg, 1200 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , , , , , , , , , ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
21 Bilag 4 Side 2 af 6 Prøve B. Muremørtel, kor nordvæg, 1200 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , ,5 91, ,25 84, ,125 31, ,075 1, ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
22 Bilag 4 Side 3 af 6 Prøve C. Muremørtel, skib nordvæg, hulmur, 1200 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , ,5 96, ,25 83, ,125 13, ,075 0, ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
23 Bilag 4 Side 4 af 6 Prøve D. Muremørtel, lukkemur i norddør, 1600 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , ,5 64, ,25 24, ,125 3, ,075 0, ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
24 Bilag 4 Side 5 af 6 Prøve F. Muremørtel, skib, vestmur, 1500 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , ,5 71, ,25 36, ,125 5, ,075 0, ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
25 Bilag 4 Side 6 af 6 Prøve G. Muremørtel, skib, vestmur, 1700 Gennemfald på 8 mm sigte 100,0 vægt % , , , ,5 68, ,25 37, ,125 9, ,075 0, ,075 0,125 0,25 0, grænsekurver for mørtelsand efter murværksnormen DS 414 anneks D.
Middelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs merePrøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse
Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereSEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper
Læs mereBorgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)
4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r):
Læs mereMØRTEL HISTORIE OG TYPER
MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereTI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).
hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs mereRAPPORT. Oscarshall, Oslo. Brudstykker af dekorelementer. Farve- og mørtelsanalyser
Rekvirent: Statsbygg N-0155 Oslo P.b. 8106 Dep. Sag: 070203 Dato: 20. september 2007 Rapport nr.: R070203-2 Side 1 af 19 RAPPORT Bygværk: Prøver: Brudstykker af dekorelementer (i alt 3 stk.) Undersøgelser:
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereFabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel
Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel Mørtlen er produceret i overensstemmelse med forudsætningerne i DS414:2005, annex D. EN 998-2 Receptmørtel type G Muremørtel til udvendig brug i elementer
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereMUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE
MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning
Læs mereRAPPORT. Oslo Domkirke. Puds- og mørtelprøver med farvelag. (i alt 14 stk.) Farve-, puds- og mørtelanalyser
Rekvirent: Kirkelig fellesråd i Oslo Akerssbakken 32 Postbox 2674 St. Hanshaugen N-0131 Oslo FORELØBIG KOPI Sag: 070705 Dato: 28. august 2007 Rapport nr.: R070705 Side 1 af 48 RAPPORT Bygværk: Prøver:
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereBesigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand
Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen
Læs merePELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 pelcon@pelcon.dk www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Læs mereBeskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.
1 Dato: 29. august 2018 Til: Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Walter Brüsch, wb@dn.dk Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner. Resume og konklusion Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner
Læs mereRAPPORT. Oscarshall, Oslo. Borekerner og brudstykker af puds- og mørtel med farvelag. (i alt 23 stk.) Farve- og pudsanalyser
Rekvirent: Statsbygg N-0155 Oslo P.b. 8106 Dep. FORELØBIG KOPI Sag: 070203 Dato: 10. april 2007 Rapport nr.: R070203 Side 1 af 52 RAPPORT Bygværk: Prøver: Borekerner og brudstykker af puds- og mørtel med
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereBORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk
BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereKalkmælk. Hydrat. Slutpuds
Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereSALTSKADER PÅ MURVÆRK
hlh/vw SALTSKADER PÅ MURVÆRK Indledning Saltskader på murværk er klassiske problemstillinger. Murværk findes omtrent overalt, salte findes ligeledes omtrent overalt, og de må derfor ofte mødes. Men når
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereMALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereDen nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.
NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereFunktionsmørtel. baseret på luftkalk
Nordisk Forum for Bygningskalk Årsmøde Helsingør 10 oktober 2014 Funktionsmørtel Hvorfor kalkmørtel? baseret på luftkalk Anders Nielsen Sektionen for Bygningsmaterialer Instituttet for Byggeri og Anlæg
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereUltratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop
Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1
3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs merePEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning
PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereTilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk (bng@ramboll.dk) RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereK ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE
K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereNOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER
NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereJernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)
april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereVisuel ensartethed. Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Visuel ensartethed Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Introduktion Hensigten med et katalog over visuel
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereKalkmaleriernes farver
Kalkmaleriernes farver Kalkmalerens farvepalet var begrænset til pigmenter, der ikke nedbrydes af kalkens basiske miljø. Pigmenterne anvendtes rent og blandede. For at få lysere farver har kalkmaleren
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereProjektnr. 1316346-13/306570 Side 1 af 1 Antal bilag 1 Initialer
Byggeselskabet Gamle Mursten ApS Att.: Claus Juul Nielsen Skotlandsvej 16 5700 Svendborg Projektnr. 1316346-13/306570 Side 1 af 1 Antal bilag 1 Initialer hra/aek/sol Prøvningsrapport Opgave: Frostprøvning
Læs merePrøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning
Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016. TILSYN NOTAT 6 17.febr.2016 Hvad har vi gjort og hvor. Afrensning af plastmaling på kalkede og pudsede vægge 1. Afrensningen var afprøvet og planlagt at
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mereSTORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ
STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mere