CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000"

Transkript

1 CHRISTIANSØ Fra Cempexo til Kalk Rapport om Intentioner og Resultater NIELS- HOLGER LARSEN MAJ 2000

2 Rapport om facaderestaurering af tre bygninger på Christiansø Niels-Holger Larsen, ark. maa. Maj Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Orientering Resume af konklusion Facadebehandlinger på Christiansø historisk set Hvorfor skifte overfladebehandling, -. Overvejelser og synspunkter Side 10 Afrensningsprocessen Side 11 De udvalgte bygninger- før, under og efter Side 15 Resultater skader og afhjælpning Side 16 Erfaringer forslag nye tiltag. Side 18 Referencer Side 19 Bilag Forsidefoto: Maj Kalket murflade på Vestside på Vestre længes pakhus, Frederiksø,, kalket Bemærk at granitfladen står pæn ensartet og intakt, medens murstensfladen står lidt slidt og skjoldet, dog patineret smukt. 2

3 Orientering Siden 1993 har Forsvarets Bygningstjeneste hvert år udarbejdet en bygningsfaglig tilsynsrapport for udvalgte bygninger på Christiansø. I disse rapporter er det en gennemgående træk, at der anbefales anvendelse af kalkbasserede materialer til restaureringer, heriblandt overfladebehandlinger på de udvendige vægflader. På så godt som alle overfladebehandlinger på Christiansø er der i de sidste ca. 30 år anvendt den cementbaserede Cempexo, som mange steder har et utilfredsstillende resultat, og måske også har medført skader på murværket. Tilsynsrapporterne er retningsgivende for vedligeholdelse og bygningsarbejder på Christiansø, hvorimod godkendelse af skift fra en type overfladebehandling til en anden alene kan og skal gives af Skov-og Naturstyrelsen, efter ansøgning. Da Forsvarsministeriet i 1995 besluttede at iværksætte et edb-baseret pilotprojekt for bygningsvedligeholdelse på Christiansø, blev der som praktiske eksempler og indhold udvalgt tre bygninger som skulle restaureres: Vestre længe på Frederiksø samt Hønsehuset og Vaskehuset hørende til Forvalterboligen. I forbindelse med pilotprojektet blev funktionen som Kongelig Bygningsinspektør delegeret videre til arkitekt maa. Niels-Holger Larsen; denne funktion forvaltes normalt af Forsvarets Bygningstjeneste. Reelt betød det, at al byggesagsbehandling kunne gennemføres uden den sædvanlige forudgående godkendelse hos FBT, dog skulle FBT holdes løbende orienteret om byggesagernes forløb. Med henvisning til de omtalte tilsynsrapporter, blev det i projekterne besluttet og godkendt af Skovog Naturstyrelsen, at de eksisterende overfladebehandlinger med Cempexo på Vestre længe og Vaskehuset skulle afrenses og erstattes af kalkning. Afrensning af den eksisterende overfladebehandling med efterfølgende reparation blev gennemført i sommeren 1997; i første omgang dog kun afsluttet med en tynd hvid kalkning, og endelig gulkalkning i 1998 på Vestre længe, siden er kalkningen ikke gentaget. Vaskehuset står stadig hvidkalket. Ved Statsfængslets istandsættelse blev det ligeledes besluttet at afrense den eksisterende facadebehandling. Dette skete i efteråret 1997, og selve overfladebehandling og kalkning gennemførtes sommeren Arbejdet blev gennemført med arkitektfirmaet blå streg som rådgiver med Niels-Holger Larsen som underrådgiver på især facadebehandlingerne. På Vestre længe og Statsfængslet er murerarbejdet incl. kalkning gennemført af øens egne håndværkere med anvisning fra rådgiverne. Vaskehusets overfladebehandling blev udført af et murerfirma fra Bornholm, og kalkningen af de lokale håndværkere. Kalkningerne er nu ca. to år gamle med to vintres påvirkning. På flere af overfladerne, og især de vestvendte flader er resultaterne ikke tilfredsstillende og mere medtagne ende forventet. Der er nedslidning, afskalninger og misfarvninger. Denne rapport skal dels gøre rede for baggrunden for ændring af overfladebehandling, dels gøre rede for udførelsen samt resultaterne. Endelig afsluttes med en konklusion og forslag til nye tiltag. 3

4 Resume af konklusion Forløbet og resultatet af facaderestaureringer på Vestre længe og Statsfængslet på Frederiksø, samt Vaskehuset i dag kaldet Trimcenteret på Christiansø er ikke faldet så heldigt ud som forventet. Efter en facadeafrensning og genopretning af så medtagne overflader, som det var tilfældet på disse bygninger, må der altid forventes mindre skader og brist i få år efter, men det er blevet værre end forudset. Arbejderne er beskrevet efter bogen og udført som anvist på en håndværksmæssig gedigen måde. Udviklingen af saltindhold i murfladerne er tilsyneladende blevet fremmet ved afrensningen, og det har betydet større afskalninger og slidt kalkning, samt misfarvning med mørke skjolder i den gule kalkning. En hyppigere kalkning må forudses på udsatte flader i årene fremover, og sådan har det formentlig altid været på de udsatte bygninger på Ertholmene midt ude i Østersøen. Formodningen om det øgede saltindhold i murfladerne bør undersøges ved nøjere analyser med hensyn til typer og skadevirkning. Ved kommende arbejder bør der eventuelt foretages grundigere tilstandsvurderinger. Der kan overvejes alternative afrensningsmetoder og måske alternative måder til at forny eller skifte overfladebehandlingen. Der er endnu ikke taget konkret stilling til valg af kulører på bygningerne, og der bør derfor udarbejdes et bedre grundlag for en sådan stillingtagen, blandt andet med baggrund i de farvearkæologiske undersøgelser, som allerede er foretaget på en række bygninger. Der er på det seneste taget initiativer til en revurdering af facadeafrensninger og brugen af de forskellige typer hydraulisk kalk. Det foreslås derfor, at der arrangeres et mindre facadeseminar på Christiansø med beslutningstagerne og udvalgte fagfolk som arbejder med problemerne omkring facadebehandlinger, hydraulisk kalk og kalk. Indtil videre bør man kalke også ovenpå cempexoen. 4

5 Facadebehandlinger på Christiansø historisk set De ældste bygninger på Christiansø er opført i granit, i mursten og i bindingsværk. Mange bygninger i granit står i dag ubehandlede, og flere bindingsværksbygninger har optrukket tømmer. Alle bygninger med mursten står med en overfladebehandling på et tyndt lag puds som vandskuring eller berapning. Der har i de senere år, især i tilsynsrapporterne, været stillet spørgsmål om de ældre typer overfladebehandlinger: overpudsning eller overkalkning af bindingsværk samt kulører, og det er blevet påpeget, at der burde fortages forudgående undersøgelser i forbindelse med eventuelle afrensninger og nybehandlinger. I forbindelse med de foretagne bygningshistoriske redegørelser, foranstaltet af Forsvarets Bygningstjeneste, er der derfor blevet iværksat professionelle undersøgelser af farvelag på flere udvalgte bygninger. Ved projekterne for Vestre længe, Hønsehus og Vaskehus samt Statsfængslet blev der tillige registreret farvelag. Det vil være for omfattende at gennemgå disse undersøgelser, men det skal forsøges at give en sammenfatning, og i øvrigt henvises til de bygningshistoriske rapporter. Det synes at have været almindeligt at kalke bygningerne hvide i fæstningstiden. Grå har været anvendt, men nok kun på enkelte bygninger, som f.eks. kommandantboligen. Fra begyndelsen af 1800-tallet, måske ved Statsfængslets opførelse i 1825 blev den gule farve indført, idet Statsfængslet fra starten har været gulkalket. Der synes også at have været brugt jernvitriolgult i nogle perioder. I 1800-tallet har flere bindingsværksbygninger været overpudsede, f.eks. Østre længe på Frederiksø. Det kan ikke udelukkes, at nogle bygninger har stået overpudsede endnu tidligere, men der er kun bevaret meget sparsomt bindingsværk fra 16-og1700-tallene, og en stor del er senere udskiftet i første halvdel af 1900-tallet.. På fotos fra 1880erne ses mange bygninger kalkede, og blandt andet ses Vestre længe på Frederiksø, samt også Smedens bolig at have været overkalket eller overpudset. Et fuldt billede af farveholdninger er endnu ikke opbygget, og det er fortsat vigtigt at der foretages registreringer af ældre farvelag inden grundige afrensninger. 5

6 Hvorfor skifte overfladebehandling overvejelser og synspunkter Mange overfladebehandlinger på Christiansøs bygninger, næsten alle gule og få hvide, har et utilfredsstillende udseende, både vedligeholdelsesmæssigt med slid og afskalninger. og antikvarisk/æstetisk. Der har gennem en del år har været anvendt et andet materiale, hovedsagelig cementpulvermaling, som afløsning af den traditionelle og tidligere anvendte kalkning. Dette skifte er sket løbende siden omkring 1970, hvor cementpulvermalingen forsøgsvis blev indført. På fredede bygninger godkendes normalt ikke cementpulvermalinger. I 1970 var man måske knapt så restriktiv som senere, hvor man har indhøstet mange dårlige erfaringer med nyere materialer. Det er derfor i dag almindelig praksis at vende tilbage til det oprindelige materiale af følgende grunde: 1. bibeholde eller genskabe bygningernes autentiske udseende, 2. bibeholde eller give bygningerne en sund og naturlig overfladebehandling i forhold til byggemåde og konstruktion, 3. på lang sigt at sikre en bæredygtig vedligeholdelse med materialer, som ikke vil udgå, 4. give bygningerne en smuk og livfuld overfladebehandling, som patinerer naturligt og smukt. Det sidste punkt kan siges at være noget subjektivt og bero på smag og behag, men dog almindelig anerkendt, og for fredede bygninger et afgørende argument. Årsagen til skift fra kalk til cementpulvermaling var uden tvivl af økonomiske og praktiske grunde, men sikkert også en flovhed over at mange bygninger fremstod slidte og dårligt vedligeholdte. Når valget blev cementpulvermaling var det uden tvivl, fordi det er det materiale som dengang og også i dag giver en karakter, der ligger nærmest kalkning. Det er cementpulvermalingen Cempexo med iblanding af guldokker (oxydgul), som er blevet anvendt på Christiansø. Cempexo er fremstillet på basis af hvid cement med en cellulocebinder samt tilsætningsstoffer for bedre bearbejdelighed. Opskriften for Cempexo er efter sigende ikke væsentlig ændret i mange år. Cempexo har en åben overfladebehandling, men dog ca. dobbelt så tæt som en kalkning. Cempexo har gode vedhæftningsegenskaber til cementbaserede overflader, og for så vidt også granit, som mange bygninger er opført af på Christiansø. Producentens beskrivelse af produktet er vedlagt som bilag. Nærlæser man egenskaber og anvisningen kan mange skader, især afskalninger, uden tvivl skyldes, at man ikke har renset helt i bund. Det angives nemlig at der ikke kan males med Cempexo på en kalket bund, og det er der i udstrakt grad gjort på bygningerne på Christiansø. For sammenligning af kalkning og Cempexobehandling skal der i de følgende forsøges at give en karakteristik af Cempexo i forhold til ovenstående 4 punkter for kalkningens egenskabskategorier. 1. Autentisk udseende. Det er i sig selv indlysende, at de to materialer kalk og cement vil fremstå og opføre sig forskelligt, og det er derfor illusorisk at forestille sig at Cempexo kan give en autentisk overflade. Ældre fotos tilbage til 1880erne viser tydeligt de meget skiftende situationer fra nykalkede vægge og meget nedslidte muroverflader. Med en Cempexobehandling går der på sin vis for lang tid imellem behandlingerne, og der opstår et trist, ofte blakket, og et beskidt og skæmmende billede. 6

7 Kalken har en mere lysende og klar fremtoning, den er rent faktisk hvidere, eller i en gul kulør, renere og klarere end Cempexo. Det skyldes blandt andet, at lysreflektionen er kraftigere fra en kalket overflade end fra en cempexooverflade. En kalket overflade vil til stadighed forny sig, dvs langsomt slides eller nedbrydes, hvilket betyder at den står renere end en Cempexo, som kun langsomt, eller næste ikke nedbrydes. Der opstår ofte et farveskifte de kalkede gule kulører, hvor der er iblandet naturlig okker. Ved hyppig fugtpåvirkning bliver enkelte partier med tiden mørkere, ofte ved fuger. Det er formentlig en kemisk ændring af jernforbindelserne i de naturlige okkerpigmenter. Dette ses også ved Cempexo, hvor der iblandes okker, men mønsteret er lidt forskelligt. På overflader, hvor der under Cempexoen sidder ældre kalklag vil overfladen skjolde på en mere tilfældig og blakket måde, end på kalkninger, hvor mønsteret følger fugerne, og derfor falder mere naturligt ind i overfladestrukturen.. 2. Bygningsfysiske forhold. Der er tre bygningsfysiske forhold, som er vigtige: vedhæftning, slidstyrke, vand- og damptransport På en ren bund har cementpulvermalingen en god vedhæftning, og det er karakteristisk på ren murstensoverflade og på en ren granitflade. Kalken har det lige omvendt den binder vanskeligt på ren murstensoverflade og på granit, hvilket tydeligt ses på de ældre fotos. Cement har en større styrke og hårdhed end kalk. Det betyder en langsommere nedslidning / bedre holdbarhed end kalk. Det er imidlertid også disse egenskaber, som gør cementpulvermalingen mindre egnet på især mørteloverflader som store fuger og puds eller filtsning med kalkbasserede materialer. De ældre murflader består af blandede materialer, der giver en blandet overfladekarakter, ofte med for store forskelle, der komplicerer forholdene for en god overfladebehandling. Ved især flere gentagne behandlinger med Cempexo opbygges en hård skald, som ikke kan samarbejde med det lidt mere svage og elastiske underlag, og malingen revner og skaller af. Dette er et ofte forekommende fænomen på Christiansø, hvor der er malet ovenpå ældre kalklag, så kan hele flager af hård Cempexo pludselig spænde af. Porestrukturen i materialerne har betydning på vandopsugning og transport samt diffusionsåbenhed, evnen til at ånde. Der forekommer dels fugt, som opsuges i muren fra grunden, dels fugt fra regnpåvirkning, og endelig er der rumfugt indefra som presses udad til fordampning på den udvendige overflade. Cempexo er mindst dobbelt så tæt som kalk, og ved flere behandlinger bliver tætheden selvfølgelig større. Desuden har kalk i kraft af sin store overfladestruktur en langt større evne til at afdampe fugt end cementpulvermalingen. Det har ved forsøg vist sig at en kalket overflade på murværk giver en større udtørring, end hvis murstensoverfladen var blank. Dette er selvfølgelig uden betydning på granitoverflader, men det har så meget mere betydning for fugerne, idet dette er det eneste og tilmed koncentrerede sted, hvor en granitmur kan komme af med fugten. Materialet cement har desuden ca. dobbelt så stor ligevægtfugtighed som kalk, hvilket betyder at en cementbundet overflade ved høj luftfugtighed vil indeholde mere fugt end en kalk, og da en høj 7

8 ligevægtsfugtighed hæmmer dampgennemtrængeligheden, vil modstanden ofte være højere i en cementbundet maling end i en kalk. I fugtigt murværk dannes salte, blandt andet gips, som ved udtørring kan skyde en overfladebehandling af, og dette er mere udtalt ved tætte overfladebehandlinger end på åbne, selvom det ikke er et ualmindeligt fænomen også på kalkede overflader. For uddybning af dette problem er som bilag vedlagt kopi af to BYG-ERFA blade om salt i murværk. En cementbundet overflade vil givet opsuge mindre vand ved regnpåvirkning end en kalket overflade, men da der ofte er små revner i den hårde cementbundne overflade, kan der tranporteres ret store mængder ind igennem overfladen og oplagres bagved. Denne fugt skal nu fordampe fra overfladen, og dette er som nævnt vanskeligere fra den cementbundne overflade. Kalken opfugtes langt hurtigere ved regn, men som omtalt sker afdampningen tilsvarende hurtigere. Der opstår tillige nogle uheldige reaktioner med surt regnvand og salt havvand, som er tydeligt på Christiansø, især på vestvendte flader. Det sure vand nedbryder kalkbundne materialer, og det vil typisk være fuger og overflader, som overfladebehandlingen hæfter sig på; dvs. at overfladebehandlingen mister sit tag i bunden. Det salte havvand vil på udsatte flader uden tvivl hæmme vedhæftningen. En kalkning vil formentlig neutralisere den sure regn, selvfølgelig også med egen nedbrydning til følge, men altså ikke bunden og fugerne. Når en ren kalkmørtel lukkes inde for tilførsel af kuldioxid bag en tæt overfladebehandling vil den langsomt nedbrydes, og det kan betyde at kalkfuger langsomt mister sit bindemiddel og smuldrer. På Christiansøs bygninger er det tydeligt, at de værste skader sker på murstensflader og på vestvendte og sydvestvendte facader, både hvad angår kalkning og Cempexomalede flader. 3. Fremtidssikret vedligeholdelse. Man kan selvfølgelig ikke vide hvor længe en cementpulvermaling vil blive produceret, men der er næppe tvivl om, at kalk altid vil være tilgængeligt og alt tyder på, at brugen og produktionen af kalk og kalkning er stigende. En vedligeholdelse af bygningerne med kalkbasserede materialer i fuger og på bunden er tillige langt lettere og mere foreneligt og hensigtsmæssig ved overfladebehandlinger med kalk end med cementpulvermaling. 4. Liv og karakter med smuk patinering. Der er i det ovenstående givet meget udtryk for kalkningens æstetiske kvaliteter fremfor Cempexo. Der er hos flere og flere forståelse for disse kvaliteter, og man vil nok bedre acceptere en naturligt nedbrudt kalket overflade end en afskallende, død og beskidt overflade. Hvis man ønsker et historisk autentisk billede, er der ingen tvivl om valget kalkning! 8

9 Overvejelser og synspunkter Det er ikke for alle en selvfølge, at man skal vende tilbage til kalkede overflader. Det anskues som et tilbageskridt, en romantisk og akademisk holdning, og der argumenteres med øgede udgifter og besværligt arbejde med evigt tilbagevendende kalkningsarbejder som flere ældre på Christiansø sikkert husker fra tiden før 1970erne, hvor man stadig kalkede. Både Christiansøs administration, Forsvarets Bygningstjeneste og fredningsmyndighederne ønsker det autentiske billede genskabt, og der er en erkendelse af de moderne materialers skavanker og skadevirkninger. Forsvarets Bygningstjeneste har erfaringer med lignede forhold på andre store militære anlæg, f.eks. Kastellet i København, og med baggrund i disse erfaringer har man udtrykt ønske om en tilbagevenden til de traditionelle materialer. Genopretning af murfladerne for kalkning er imidlertid meget bekostelig og besværlig, men måske hensigtsmæssigt på længere sigt. Man har i fagkredse indenfor bygningsrestaurering en stigende skepsis overfor de noget hårdhændede afrensninger, som i de senere år gennemføres mange steder. Overflader på murstenene, brændhuden, og fuger lider skade, og man fjerner med hård hånd og konsekvens alle ældre spor af tidligere behandlinger. Det kan til en vis grad sidestilles med betænkeligheder ved at afrense alle malingslag på indvendigt snedkerarbejde, som mange også synes er kritisabelt. Man fratager på sin vis en del af facadernes karakter af ælde, og giver i nogle tilfælde facaderne et udseende, som de måske aldrig har haft. Desværre har netop de gennemførte restaureringer med genopretning af kalkede overflader på Christiansø givet en billede, som om bygningerne var ramt af røde hunde og åbne sår, som måske ikke er et autentisk billede, men et resultat af en hårdhændet afrensning. Der er i de seneste år fra flere sider tiltag til en revurdering af facadeafrensninger, og anvendelsen af hydraulisk kalk, som har en noget forskellig sammensætning, alt efter produktionssted. Der er en tilsyneladende begrundet frygt for at facadens naturlige og oprindelige fugtmekanik ændres ved især fjernelse af eller gennembrydning af brændhuden, samt opbygning af skadelige salte ved den kraftige vandpåvirkning under renseprocessen, og endelig en overdreven eller forkert brug af hydraulisk kalk, som for visse typer inderholder gips, og på mange måder minder om cement. Diskussionen er vanskelig, fordi der meget ofte forekommer uheldige bygningsfysiske og æstetiske forhold ved de nyere materialer, som nødvendiggør en grundig afrensning og starten forfra. Der kan ikke gives standardsvar, men der bør vurderes i hvert enkelt tilfælde, og måske finde alternative løsninger, som ganske vist ikke er optimale set ud fra et byggeteknisk udgangspunkt, men som mere tilgodeser de antikvariske og måske også de økonomiske hensyn. Selvfølgelig har de økonomiske aspekter en indflydelse, men set i lyset af at bygningerne er fredede, og det i dette tilfælde faktisk er ejeren selv, staten, som med et materialeskift har medvirket til de dårlige resultater, indbærer det også et ansvar for at der med tilstrækkelige midler gennemføres en rimelig og rigtig genopretning. 9

10 Afrensningsprocessen Efter anbefaling blev der til Vestre længe på Frederiksø og Vaskehuset taget kontakt til et erfarent firma Watson Facaderenovering ved Thomas Watson. Efter drøftelse af metode m.v. blev der indhentet overslagspris for en lavtryksafrensning med vand, luft og fint kvartssand. Til afrensning af mineralske overfladebehandlinger er det normalt nødvendigt at bruge en vandspuling med mere eller mindre tilsætning af slibemateriale. Til arbejdet bruges en mindre trailer med kompressor, og til processen bruges foruden rent vand fint kvartssand, som kan reguleres i passende mængde. Trailer og sand blev transporteret af Elefanten, idet traileren måtte køres/trækkes i land på Christiansø. Det viste sig, at Cempexoen sad godt fast flere steder, og tilførsel af sand måtte af og til øges. Arbejdet svinede med støv og vand og larmede mere end forventet, blandt andet pgra. besværligheder med den fastsiddende Cempexo, som efter sigende også er noget af det værste at afrense. Der blev arbejdet med max. 3 bar, hvilket betegnes som lavtryksrensning Afrensningen består først i en afrensning af overfladebehandlingen; derefter en ned spuling af sand på den rensede facade. Vinduerne blev afdækket, udført delvis af øens egne håndværkere. Trods afdækning kunne der mange steder opsamles fint sandstøv i vinduerne, efter sigende også hos genboerne, som også måtte pudse vinduer en ekstra gang.. Oprydningen efter afrensningen indebar en del arbejde med fjernelse af sand og malingsrester; hvilket udførtes af øens egne folk. Efter optørring måtte alle flader afbørstes for fint sandstøv. Selve resultatet af afrensningen er dokumenteret med fotos, og omtales nærmere under hver af de tre bygninger. Der henvises desuden til vedlagte mødereferat

11 De udvalgte bygninger før, under og efter De bygninger, hvor der nu er gennemført afrensning og genopretning med kalkede overflader repræsenterer meget godt de forskellige facadetyper på Christiansø, dog har ingen af bygningerne meget udsatte granitmure, som f.eks på Vestre længe på Christiansø. To af bygningerne med rå granit havde i mands minde stået uden kalkning; de blev nu overkalkede, da man med rimelig sikkerhed kunne påvise, at de tidligere havde været kalket. Vestre længe på Frederiksø. Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning En lang enetages bygning med både granitmure, bindingsværk og murstensvægge. Bygningen indeholder tre lejligheder samt et lidt bredere pakhus. Bygningen blev opført 1685 som en af de tidligste boliger, og dermed også en af de ældst bevarede bygninger. Bygningen er oprindelig opført i bindingsværk, men den vestre side og nordgavlen er omsat til grund mur formentlig i midten at 1800-tallet. Bindingsværket mod gaden er udskiftet mindst to gange, sidst i På den bredere søndre del er granitvæggene uden tvivl en afløsning for det tidligere bindingsværk. Begge overgavle er i bindingsværk, hvoraf den nordre er blevet fornyet nu ved restaureringen, og den søndre i 1970erne. Al bindingsværket er i nåletræ. Bortset fra de nyere tavl i bindingsværket mod gaden er alt andet murværk opmuret i kalkmørtel af gule eller flammede flensborgsten, formentlig i stort omfang som genbrugssten. Før restaureringen i var de murede vægge og bindingsværkstavl behandlet med gul Cempexo delvis med underliggende gule kalklag, bindingsværket var tjæret sort, og granitmurene på Pakhuset stod ubehandlede med en ren granitoverflade. Fotos fra 1880erne viser bygningen overkalket, dog viser ca. 20 år senere fotos, at bindingsværket mod gaden stod tjæret. Spor af kalk øverst på granitmuren ved remmen kunne tyde på at også denne mur har været kalket hvid. I første projektoplæg var det planlagt at alle de cempexobehandlede murflader blev afrensede og igen kalkede gule. Ved afrensningen blev det imidlertid forsøgt at afrense tjæren på bindingsværket, og det faldt så heldigt ud, at alt bindingsværket blev afrenset for sort farve. Den sorte tjærede sokkel blev ikke afrenset. Afrensningsresultat Afrensningen afslørede med al tydelighed de mange forventede reparationer med cementmørtel på især det ældre murværk, og meget hårde cementfuger på de nyere bindingsværkstavl. Desuden dukkede tilmuringer af vinduer og andre mindre bygningsændringer frem, hvilket i sig selv var en god bygningshistorisk information. Det karakteristiske billede efter afrensningen var en overflade med stort set al brændhud helt eller delvis ødelagt. Desuden var der mange steder små rester i form af små toppe af cementmørtel med gul Cempexo. Hvor der har været brugt en meget stærk cementfiltsning, f.eks. på tavlene i søndre gavltrekant, stod overfladen som et netværk af brede fuger og filtsning i ren cementmørtel, medens stenoverfladerne lå lidt dybere, nedslidt af afrensningen. Hvor der var brugt kalkmørtel eller svagere blandingsmørtler blev fugerne udhulet, som det var tydeligt på søndre undergavl. 11

12 På den lange vestside var overfladen meget blandet, men det var tydeligt, at stort set hele siden var fuget med en rødbrun hård mørtel, en ældre type bornholmsk cement (hydraulisk kalk), formentlig fra slutningen af 1800-tallet. Senere reparationer var udført med grå portlandcement. De nyere bindingsværkstavl var opmuret i normalsten. Her var al brændhud blæst af og fugerne af meget hård cement, formentlig ren cementmørtel, stod næsten uberørt med små rester af gul Cempexo. Det afrensede bindingsværk fik en lidt ru overflade, hvor den bløde del mellem årringene var udhulet, som det sker ved en naturlig vejrbidning. Ved en gennemgang af bygningen efter afrensningen, besluttede Skov- og Naturstyrelsens arkitekt, at også de granitmurede vægge på pakhuset skulle kalkes gul, for at opnå et bedre sammenhængende hus. Også alt bindingsværk skulle overkalkes. Fra besigtigelse foreligger et referat, vedlagt, hvori den ønskede behandling er beskrevet. Afrensningen er desuden dokumenteret med fotos, som dog ikke vedlægges her. Efterfølgende overfladebehandling Murværket fik nogle ugers optørring, inden reparationerne gik i gang. Øens egne folk udførte arbejdet med materialer fra Skandinavisk Jura. De angivne anvisninger fra Thomas Watson blev fulgt. Ganske smalle studsfuger, især på sydgavlen blev hugget op til en bredde på min. 10 mm, for at kunne opnå en bedre fugning aht. tæthed. Der blev kun i begrænset omfang afrenset cementbelægninger, idet det vurderedes at skade mere end ved blot at filtse et tyndt lag hen over. En indkøbt Festo-fræser til murværk blev forsøgt anvendt til afrensning og udjævning af overfladen på sydgavlen. Det faldt imidlertid uheldigt ud, idet der opstod cirkulære ridser i stenene. Der blev derfor ikke fortsat med denne metode. Den færdige filtsning blev afsluttet med en gang sandkalk Året efter blev der kalket gult med en naturlig fransk okker som pigment. Anvisningen for kalkningen er vedlagt. Der var vinteren over kommet mindre skader på overfladen, som dog blev udbedret. I oktober 1999 blev overfladerne besigtiget og fotoregistreret, og senere igen i maj Disse besigtigelser beskrives senere i afsnittet Resultater, side 15. Vaskehuset ved Forvalterboligen Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning Vaskehuset, i dag kaldet Trimcenteret er en lille kampestensbygning. Det var Christiansøs første mølle fra fæstningstidens tidlige periode, hvor den står benævnt som Håndkværn. Senere har den været tilknyttet bryggeri og bageri, og blev i 1800-tallet indrettet til vaskehus med stor åben skorsten, murgryder og murstensgulv. Sådan stod huset i store træk indrettet i 1997, inden den sidste ombygning til trimcenter i underetagen og gæstebolig i tagetagen. 12

13 Spor i murværk og tømmer viste at taget uden tvivl tidligere havde været et helvalmet tegltag, som formentlig i midten af 1800tallet er blevet ændret til de nuværende lodrette gavle i mursten. Bygningen stod gul med hvid Cempexo ovenpå en tidligere hvid kalk, som igen dækkede over rester af gul kalk på de inderste lag af hvid kalk. Murværket, især på nordsiden er præget af tidligere ændringer af dørhul, udmuret med mursten. Afrensningsresultat Også denne bygning blev afrenset for overfladebehandling, hvilket havde lignende forløb som på Vestre længe, blot sad Cempexoen godt fast på granit og store partier af cementreparationer og fuger. Afrensningen efterlod en overflade på murstenene som på Vetre længe, og granitoverfladen var Lukket op med mange små huller. Også her afsløredes ældre tilmuringer, bl. a. af en dør på sydsiden.. Efterfølgende overfladebehandling Partier af cementfugning på granitten blev afhugget, ligesom murstensoverfladerne blev renset for cementfuger og reparationer. Den efterfølgende behandling er beskrevet i vedlagte beskrivelse. Arbejdet blev udført med materialer fra Skandinavisk Jura af murerfirmaet Jørn Ole Klausen, Rønne. Inden vinter fik Vaskehuset en behandling med tynd sandkalk, og er siden ikke behandlet, idet der endnu ikke er taget beslutning om kulør på den sidste afsluttende kalkning. Statsfængslet Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning Statsfængslet er opført 1825 i to etager. Bygninger er opmuret i gule flensborgsten i kalkmørtel og fra starten gulkalket, dog med et par hvide kalkninger i bunden. Statsfængslets historie og overfladebehandling er grundigere beskrevet i en selvstændig rapport fra en undersøgelse i Facader fik efter fæstningstiden isat større vinduer i sydsiden, idet de gamle celler blev indrettet til simple boliger for fiskere blev sydsidens vinduer igen udskiftet til den oprindelige størrelse, og norsidens vinduer blev samtidig fornyede. Facaderne stod oprindelig fugede med vandrette svagt hule fuger. Det kan i dag kun ses på østgavlen, idet murværket og overflader har været udsat for mange nedbrydninger og reparationer. Vestgavlen havde store lunker fra ældre frostspængninger, som var repareret med blandede mørteltyper. Også denne bygning var behandlet med gul Cempexo ovenpå kalk, men mange steder helt ind på bar bund, blandt andet på murværket omkring de udskiftede vinduer. 13

14 I forbindelse med ombygning og restaurering i blev det besluttet at afrense facaden på lignende måde som de øvrige omtalte afrensninger. Det blev udført af samme firma Watson Facaderenovering. Afrensningsresultat For at bevare et par intakte partier af den oprindelige fugning på østgavlen blev et par felter på størrelse med ca. 2 m2 ikke afrenset. Den sorttjærede granitsokkel blev afrenset, hvorimod den hvide gesims ikke blev afrenset., for at undgå for store skader, da det viste sig vanskeligt at afrense den hvide Cempexo. Den afrensende murflade havde lignende karakter, som på Vestre længes vestside, blot i meget ringere stand og med større partier cementreparationer, som ikke kunne renses af., og de nye ommuringer omkring vinduer stod med lidt tyndere sten end de oprindelige, og fugningen var udført i stort set ren cementmørtel. På flere større partier var også her udbedret med den rødbrune fugemørtel, som er bornholmsk cement. Senere fugninger stod grå af almindelig nyere cement. Store partier på Vestgavlen var dækket af mørtel som udfyldning efter frostsprængte sten. Efterfølgende overfladebehandling Arbejdet blev udført af øens egen murer, på lignende måde som ved Vestre længe, dog ikke med sandkalk inden kalkning. Behandlingen er beskrevet i projektet fra arkitektfirmaet blå streg. Til denne opgave blev anvendt mursten, mørtelmaterialer samt kalk fra firmaet Falkenløwe. Det skal bemærkes, at den da anvendte hydrauliske kalk nu er erstattet af et andet produkt i samme firma. På vestgavlen især og på sydsiden blev et stort antal sten blev udskiftet med håndstrøgne gule flensborgsten. Den oprindelige fugning blev genskabt på Østgavlen. Den gule kalkning blev udført sensommeren

15 Resultater skader og afhjælpning. Det slid og de skader, som er sket i de forløbne ca. to år siden kalkning er meget typiske og af samme karakter på de tre bygninger. Flere murflader har holdt sig pæne og intakte, men der er også utilfredsstillende og uventede skader på Vestre længes vestside og især på Statsfængslets vestgavl og sydside. Det må altid forventes at der opstår mindre skader efter en så grundig reparation af murflader med en blandet bund, men der er her flere og mere omfattende skader og brist end forventet. Der har vist sig: mørkfarvning af gul kalk, som skjolder større fugtige partier og enkeltsten som står mørkere. slid eller afskalning af gulkalkning, så hvid bund ses afskalning af kalkning inkl. hvid bund, så filtsningen står bar, mindre afskalninger af filtsning. enkelte hvide udslag i fuger på de nymurede partier på fængslets vestgavl. Det er gået værst ud over: murstensmure de vest- og nordvestvendte vægge omkring hjørner. områder med gamle skader, repareret med hård cementmørtel I betragtning af det hårde klima, og den udsatte beliggenhed, især for Statsfængslets vedkommende, vil en vis afskalning og slid på kalkningen være normalt forekommende. Kalkning er og bliver en svag overfladebehandling, hvor en hurtigere nedslidning må forventes, end f.eks. på Cempexoen. De øvrige skader kan uden tvivl henføres til saltskader. Det er enten salte som er tilført murværket fra havvandet, eller med regnvand, og i mindre grad opsugning fra grunden. Saltudslagene kan desuden være opstået i forbindelse med afrensningen, hvor der tilføres store mængder vand under tryk. Dette kan i sig selv give nye saltdannelser i murværket, eller trække ældre salt ud til overfladen. I de hydrauliske mørtler, som er brugt til reparationer og filtsning er der en mindre del gips, som også er en salt og kan være årsag til afskalninger. De hvide udblomstringer i fugerne på fængslets vestgavl er uden tvivl også gips hidhørende fra de nye sten og mørtel. De mørkere skjolder i den gule kalk skyldes formentlig en oxidering af det naturlige okkerpigment, evt. i kombination med saltudslag. Det er typisk, at okker mørkfarves ved kraftig og hyppig opfugtning, eller hvor der forekommer salt og fugtopsugning. Saltophobningerne vil måske fortage sig lidt med tiden, og der må blot kalkes noget hyppigere på de udsatte flader. 15

16 De opståede skader på de tre omtalte bygninger bør behandles helt normalt: en kraftig nedbørstning, udbedring af de værste skader med en god fed og ren kalkmørtel en tynd filtset sandkalk på bareflader. en tynd hvid kalkning kalkning, en til to gange kalkvand. Erfaringer forslag til nye tiltag. Facadeafrensningerne huskes nok mest for at have været besværlig og dyr, og at det gav mange møj- og støjgener. De mere nøjagtige omkostninger kan ikke angives, da der ikke har været adgang til regnskabstallene, og det vil i øvrigt være vanskeligt at vurdere fuldt ud, når øens egne folk engageres i arbejdet. Overfladerne på murstensfacaderne blev mere medtagne en forudsagt, og der hersker stadig en vis usikkerhed med de skadelige virkninger af denne form for afrensning, som nærmere beskrevet i tidligere afsnit. Forsøget med en facadefræser faldt ikke heldigt ud, og bør ikke gentages. Afrensningen havde den fordel at man kom godt i bund, og fandt ældre skavanker, og derved havde mulighed for at genoprette ældre skader. Overfladebehandlingen på granitoverfladerne har givet et meget pænt vellykket resultat. Nye tiltag Inden fremtidige opgaver med ændring af overfladebehandling bør der foretages mere grundige undersøgelser af facadernes tilstand og skadeårsager, evt. ved analyser af mursten mørtel og saltindhold. Der burde udarbejdes en samlet oversigt over samtlige relevante bygningers overfladebehandlinger, deres alder, bund, tilstand m.v. Oversigten kunne være grundlag for både praktiske og økonomiske overvejelser, men også i spørgsmålet om hvordan principperne for blandt andet farveholdning skal fastlægges. 16

17 Spørgsmålene er stadig : Skal man leve med en langsom nedbrydning og jævn udbedring af skader med efterfølgende reparationer, blot for eftertiden med brug af de rette materialer og kalkning. Kan en opbygning af en ny bund på rester af Cempexo forsøges med efterfølgende kalkning. Skal anden afrensning med minimum af vand og skrabning/skuring forsøges. Skal der anvendes andre eller forskellige overfladebehandlinger afhængig af murmateriale. Som tidligere omtalt, er der på det seneste fra flere sider tiltag til revurdering af facadeafrensninger og brugen af hydraulisk kalk. Man kunne afvente resultater og drøftelser, som nok vil tage et stykke tid; et par år måske, - men man kunne også samle en mindre håndfuld fagfolk sammen med beslutningstagerne til et mindre seminar for besigtigelse og drøftelse af problemerne på Christiansø, hvor forholdene er lidt specielle. Indtil videre bør man kalke også ovenpå Cempexoen! Niels-Holger Larsen

18 Referencer Bygningsfaglige tilsynsrapporter 1993 og efterfølgende, Forsvarets Bygningstjeneste. Byggeprogrammer og projektmateriale fra: Vestre længe, Frederiksø, Vaskehuset ved Forvalterboligen og Statsfængslet. Renoveringshåndbogen MUR &TAG, forlaget Tegl, BYF-ERFA blade OG , Om salte i murværk. Byggecentrum. Saltskader på ældre murværk, Poul Klenz Larsen, Arkitekten nr. 26, Undersøgelser af hydrauliske kalkmørtler. Nationalmuseets Bevaringsafdeling Upubliceret. 18

19 Bilag: Bilag 1. BYG-ERFA blade om salte i murværk ( Kun vedlagt ved original til Christiansøs administration) Bilag 2 NIELS-HOLGER LARSEN - ARK.MAA. - KIRKESTRÆDE RØNNE - TLF / FAX: / juni 1997 MØDEREFERAT Møde på Christiansø fredag den 27.juni Vedrørende facadeafrensning. Deltagere: Ark.maa. Tony Bødtker Munch, Skov- og Naturstyrelsen Murermester Thomas Watson, Watson Facaderenovering Murermester Jørn Ole Klausen, Rønne Administrator Gert Vestergård Petersen, Christiansøs Administration. Ark.maa Niels-Holger Larsen, referent. Murer Knud-Erik Petersen, Christiansø, (deltog ved Vestre længe,frø.) Mødet havde til formål at besigtige facadeafrensning på Vestre Længe, Frederiksø og Vaskehus, samt drøfte den efterfølgende overfladebehandling for udarbejdelse af arbejdsanvisninger. Der vil senere blive udarbejdet en egentlig rapport over problematikken med afrensning af facader på Christiansø, og erfaringer fra de nu gennemførte afrensninger, og den efterfølgende behandling. Resultat af besigtigelse og møde: TBM fandt afrensningen tilfredsstillende, men stillede sig dog skeptisk overfor virkningen af gennembrydning af murstenes brændhud, og de følgende virkninger mht stenenes fugtoptagelse. TW refererede til undersøgelsesrapporter vedr. dette forhold, og mente, at det ikke havde nogen betydning. TW lovede at fremskaffe disse rapporter. TW gav forslag til efterfølgende behandling på murstensflader: Gamle cementfugninger, som vil give uensartet bund borthugges, efter nærmere vurdering. Større flader kan hugges op med en fræser inden filtsning. Dybere fuger udfuges med en komprimeret fuge med en KHk-mørtel 1:1:6 med sand o-2,o mm. Efterfølgende udkastes en KHk- mørtel 1:1:6 mad sand 0-0,1mm. Mørtlen afrives med et rivebrædt og efterbehandles med et filtsebrædt så tæt på stenen som muligt. Med dette som bund - optørret til hvidtørt, evt. efter længere tids afhærdning, ovefladebehandles med en kalkning, hvor der grundes med en sandkalk. På granitoverflader: 19

20 Der foretages den tilsvarende borthugning af cement, og udfugning med mørtel 1:1:6 med passende sand afhængig af lagtykkelse. Efter fugning kastes en mørtel 1:1:6 på hele overfladen og denne afkostes med en græskost til en jævn overflade, som ikke må have striber efter kosten - arbejdes med en halvtør kost til slut for en jævn overflade, som ikke må efterlade et egentlig lag, men en udjævning af huller i granitoverfladen. Der kalkes som på murstensoverflader. Vestre længe, Frederiksø: TBM ønskede bindingsværk overkalket. Der kan udføres forsøg med iblanding af kasein i kalken for bedre vedhæftning på træværk. Desuden forslog TBM, at pakusdelen også blev overkalket, for at give hele bygningen en sammenhængende karakter. NHL ville undersøge nøjere om der er belæg for kalkninger af bygningerne i tidligere tid, ved studier af ældre fotos. **************************************** Man enedes om, at nye blødstrøgne sten bør vandskures, for at fjerne skæggene på murstenene. TBM gav udtryk for, at disse forsøg med afrensning og efterfølgende farvevalg skulle danne grundlag for en forlæggelse i Det særlige Bygningssyn, inden der på Christiansø blev foretaget flere afrensninger og evt. farveskifte fra f.eks. gul til hvid, eller evt.en jernvitriol. Der er endnu ikke taget stilling til farvevalg på De nu afrensede bygninger. Niels-Holger Larsen. Dette referat sendes til mødedeltagerne, samt til efterretning til Forsvarets Bygningstjeneste, og til Fæstnings- og Natursekrtariatet. 20

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge Nyt liv til din kælder På en weekend eller to kan du forvandle et nedslidt og skummelt kælderrum til et lyst og venligt rum, hvor væggene vil holde sig pæne og sunde, selv om den gamle konstruktion lader

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Overfladebehandling af murværk

Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo murfarve 1 Blik for helheden Sans for

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vejledning Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vedligeholdelse af vore romanske kirker Arkitekt Povl Reintoft, som er bygningssagkyndig i Sydthy, Thisted, Morsø og Jammerbugt Provstier, har udarbejdet

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N CHRISTINELUND VORDINGBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008 HJEMSTAVNSGÅRDEN April 2008 Karsten Rønnows Tegnestue A/S Jørgen Nielsen - Rådgivende Ingeniører A/S April 2008 s. 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund s. 2 2. Historik s. 2 3. Tilstandsregistrering s. 2

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254

Læs mere

H O V E D T I L B U D S L I S T E

H O V E D T I L B U D S L I S T E Sag nr. 314.003 side 1 af 9 H O V E D T I L B U D S L I S T E Undertegnede murerentreprenør tilbyder hermed at udføre alle arbejderne i murer-entreprisen i henhold til det i udbudsbrevet specificerede

Læs mere

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering...

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering... Facaderenovering Nordisk Facade.dk Medlem af Dansk Byggeri FØR Netpudsning - den holdbare facaderenovering EFTER Om Nordisk Facade Vi er en virksomhed i rivende udvikling. På nuværende tidspunkt har vi

Læs mere

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel)

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2008 Konklusion Tilstanden af vinduerne år tre efter malerbehandlingen, kan læses i koderne på

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN

GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN GRUNDEJERFORENINGEN Februar 2011 VED STAMPEDAMMEN Kære husejer Ved Stampedammen, Bebyggelsen Ved Stampedammen ligger i udkanten af Hørsholm i Usserød by med de store og nyligt fredede områder som nærmeste

Læs mere

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning EJENDOMSPARTNER Lejeforhold ved fraflytning Indholdsfortegnelse Istandsættelse... Side F lyttesyn og frafly tningsrapport... Side 4 3 D et koster penge at flytte... -også som lejer! U dgifterne i forbindelse

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19 ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Overfladebehandling af murværk

Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo Murfarve Weber Colour Silikoneharpikspuds/-maling

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis TRIP TRAP WOODCARE Udendørs plejeprodukter Anbefalet af professionelle Nemt og effektivt Naturligvis 1 Det naturlige valg Træ skal ikke overfladebehandles; det skal styrkes og beskyttes indefra. Denne

Læs mere

Andelsboligforeningen Solparken

Andelsboligforeningen Solparken Andelsboligforeningen Solparken 2011-2025 Julsøvej 102-146 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Generelt 2 1.12 Fundament, sokkelpuds 3 2.21 Murværk 4 2.21 Eternit 5 2.21 Eternit, skure 6 3.31 Yderdøre 7 3.31

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital Original silikatfarve til facader 8WUDHD original silikatfarve af høj kvalitet for lang levetid Høj produktkvalitet på mineralsk basis Bindemidlet i er vandglas, som trænger ind i underlaget og gennem

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029

Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029 Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle April 2013 Sag 12.029 Indholdsfortegnelse Side : 1/7 Udarbejdet: FM Kontrolleret: BM Godkendt: BM Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament. Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk FacadeService Vedligeholdelse af facaden giver - Nyt liv til byen - Fokus på bygningen Den vil vi gerne løfte endnu mere! Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk OMØ A/S Etableret i 1948, på Østerbro

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8204 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1): Fugt-vandskade i kælderetage; ikke nævnt i TR 2): Hoveddør og bryggersdør med skader i finér 3): Sålbænk mod stue flækket/løs

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Reparation og Tætning 07. Alt til renovering

Reparation og Tætning 07. Alt til renovering Reparation og Tætning 07 Alt til renovering ProduktGuide Vejledende produktguide med topcoats FlexiCoat Vandtætning af tage, tagrender, inddækninger, skorstenssokler m.m. 1300% elasticitet Malkode 2-1

Læs mere

100 år mere til dine vinduer

100 år mere til dine vinduer 100 år mere til dine vinduer Tværfaglig synergi ml. glarmester-, snedker-, maler- og smedesvende, der hvert år giver 8.000 vinduer 100 år mere at leve i Byggeriets Vinduesrenovering ApS er de eneste i

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere