CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000"

Transkript

1 CHRISTIANSØ Fra Cempexo til Kalk Rapport om Intentioner og Resultater NIELS- HOLGER LARSEN MAJ 2000

2 Rapport om facaderestaurering af tre bygninger på Christiansø Niels-Holger Larsen, ark. maa. Maj Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Orientering Resume af konklusion Facadebehandlinger på Christiansø historisk set Hvorfor skifte overfladebehandling, -. Overvejelser og synspunkter Side 10 Afrensningsprocessen Side 11 De udvalgte bygninger- før, under og efter Side 15 Resultater skader og afhjælpning Side 16 Erfaringer forslag nye tiltag. Side 18 Referencer Side 19 Bilag Forsidefoto: Maj Kalket murflade på Vestside på Vestre længes pakhus, Frederiksø,, kalket Bemærk at granitfladen står pæn ensartet og intakt, medens murstensfladen står lidt slidt og skjoldet, dog patineret smukt. 2

3 Orientering Siden 1993 har Forsvarets Bygningstjeneste hvert år udarbejdet en bygningsfaglig tilsynsrapport for udvalgte bygninger på Christiansø. I disse rapporter er det en gennemgående træk, at der anbefales anvendelse af kalkbasserede materialer til restaureringer, heriblandt overfladebehandlinger på de udvendige vægflader. På så godt som alle overfladebehandlinger på Christiansø er der i de sidste ca. 30 år anvendt den cementbaserede Cempexo, som mange steder har et utilfredsstillende resultat, og måske også har medført skader på murværket. Tilsynsrapporterne er retningsgivende for vedligeholdelse og bygningsarbejder på Christiansø, hvorimod godkendelse af skift fra en type overfladebehandling til en anden alene kan og skal gives af Skov-og Naturstyrelsen, efter ansøgning. Da Forsvarsministeriet i 1995 besluttede at iværksætte et edb-baseret pilotprojekt for bygningsvedligeholdelse på Christiansø, blev der som praktiske eksempler og indhold udvalgt tre bygninger som skulle restaureres: Vestre længe på Frederiksø samt Hønsehuset og Vaskehuset hørende til Forvalterboligen. I forbindelse med pilotprojektet blev funktionen som Kongelig Bygningsinspektør delegeret videre til arkitekt maa. Niels-Holger Larsen; denne funktion forvaltes normalt af Forsvarets Bygningstjeneste. Reelt betød det, at al byggesagsbehandling kunne gennemføres uden den sædvanlige forudgående godkendelse hos FBT, dog skulle FBT holdes løbende orienteret om byggesagernes forløb. Med henvisning til de omtalte tilsynsrapporter, blev det i projekterne besluttet og godkendt af Skovog Naturstyrelsen, at de eksisterende overfladebehandlinger med Cempexo på Vestre længe og Vaskehuset skulle afrenses og erstattes af kalkning. Afrensning af den eksisterende overfladebehandling med efterfølgende reparation blev gennemført i sommeren 1997; i første omgang dog kun afsluttet med en tynd hvid kalkning, og endelig gulkalkning i 1998 på Vestre længe, siden er kalkningen ikke gentaget. Vaskehuset står stadig hvidkalket. Ved Statsfængslets istandsættelse blev det ligeledes besluttet at afrense den eksisterende facadebehandling. Dette skete i efteråret 1997, og selve overfladebehandling og kalkning gennemførtes sommeren Arbejdet blev gennemført med arkitektfirmaet blå streg som rådgiver med Niels-Holger Larsen som underrådgiver på især facadebehandlingerne. På Vestre længe og Statsfængslet er murerarbejdet incl. kalkning gennemført af øens egne håndværkere med anvisning fra rådgiverne. Vaskehusets overfladebehandling blev udført af et murerfirma fra Bornholm, og kalkningen af de lokale håndværkere. Kalkningerne er nu ca. to år gamle med to vintres påvirkning. På flere af overfladerne, og især de vestvendte flader er resultaterne ikke tilfredsstillende og mere medtagne ende forventet. Der er nedslidning, afskalninger og misfarvninger. Denne rapport skal dels gøre rede for baggrunden for ændring af overfladebehandling, dels gøre rede for udførelsen samt resultaterne. Endelig afsluttes med en konklusion og forslag til nye tiltag. 3

4 Resume af konklusion Forløbet og resultatet af facaderestaureringer på Vestre længe og Statsfængslet på Frederiksø, samt Vaskehuset i dag kaldet Trimcenteret på Christiansø er ikke faldet så heldigt ud som forventet. Efter en facadeafrensning og genopretning af så medtagne overflader, som det var tilfældet på disse bygninger, må der altid forventes mindre skader og brist i få år efter, men det er blevet værre end forudset. Arbejderne er beskrevet efter bogen og udført som anvist på en håndværksmæssig gedigen måde. Udviklingen af saltindhold i murfladerne er tilsyneladende blevet fremmet ved afrensningen, og det har betydet større afskalninger og slidt kalkning, samt misfarvning med mørke skjolder i den gule kalkning. En hyppigere kalkning må forudses på udsatte flader i årene fremover, og sådan har det formentlig altid været på de udsatte bygninger på Ertholmene midt ude i Østersøen. Formodningen om det øgede saltindhold i murfladerne bør undersøges ved nøjere analyser med hensyn til typer og skadevirkning. Ved kommende arbejder bør der eventuelt foretages grundigere tilstandsvurderinger. Der kan overvejes alternative afrensningsmetoder og måske alternative måder til at forny eller skifte overfladebehandlingen. Der er endnu ikke taget konkret stilling til valg af kulører på bygningerne, og der bør derfor udarbejdes et bedre grundlag for en sådan stillingtagen, blandt andet med baggrund i de farvearkæologiske undersøgelser, som allerede er foretaget på en række bygninger. Der er på det seneste taget initiativer til en revurdering af facadeafrensninger og brugen af de forskellige typer hydraulisk kalk. Det foreslås derfor, at der arrangeres et mindre facadeseminar på Christiansø med beslutningstagerne og udvalgte fagfolk som arbejder med problemerne omkring facadebehandlinger, hydraulisk kalk og kalk. Indtil videre bør man kalke også ovenpå cempexoen. 4

5 Facadebehandlinger på Christiansø historisk set De ældste bygninger på Christiansø er opført i granit, i mursten og i bindingsværk. Mange bygninger i granit står i dag ubehandlede, og flere bindingsværksbygninger har optrukket tømmer. Alle bygninger med mursten står med en overfladebehandling på et tyndt lag puds som vandskuring eller berapning. Der har i de senere år, især i tilsynsrapporterne, været stillet spørgsmål om de ældre typer overfladebehandlinger: overpudsning eller overkalkning af bindingsværk samt kulører, og det er blevet påpeget, at der burde fortages forudgående undersøgelser i forbindelse med eventuelle afrensninger og nybehandlinger. I forbindelse med de foretagne bygningshistoriske redegørelser, foranstaltet af Forsvarets Bygningstjeneste, er der derfor blevet iværksat professionelle undersøgelser af farvelag på flere udvalgte bygninger. Ved projekterne for Vestre længe, Hønsehus og Vaskehus samt Statsfængslet blev der tillige registreret farvelag. Det vil være for omfattende at gennemgå disse undersøgelser, men det skal forsøges at give en sammenfatning, og i øvrigt henvises til de bygningshistoriske rapporter. Det synes at have været almindeligt at kalke bygningerne hvide i fæstningstiden. Grå har været anvendt, men nok kun på enkelte bygninger, som f.eks. kommandantboligen. Fra begyndelsen af 1800-tallet, måske ved Statsfængslets opførelse i 1825 blev den gule farve indført, idet Statsfængslet fra starten har været gulkalket. Der synes også at have været brugt jernvitriolgult i nogle perioder. I 1800-tallet har flere bindingsværksbygninger været overpudsede, f.eks. Østre længe på Frederiksø. Det kan ikke udelukkes, at nogle bygninger har stået overpudsede endnu tidligere, men der er kun bevaret meget sparsomt bindingsværk fra 16-og1700-tallene, og en stor del er senere udskiftet i første halvdel af 1900-tallet.. På fotos fra 1880erne ses mange bygninger kalkede, og blandt andet ses Vestre længe på Frederiksø, samt også Smedens bolig at have været overkalket eller overpudset. Et fuldt billede af farveholdninger er endnu ikke opbygget, og det er fortsat vigtigt at der foretages registreringer af ældre farvelag inden grundige afrensninger. 5

6 Hvorfor skifte overfladebehandling overvejelser og synspunkter Mange overfladebehandlinger på Christiansøs bygninger, næsten alle gule og få hvide, har et utilfredsstillende udseende, både vedligeholdelsesmæssigt med slid og afskalninger. og antikvarisk/æstetisk. Der har gennem en del år har været anvendt et andet materiale, hovedsagelig cementpulvermaling, som afløsning af den traditionelle og tidligere anvendte kalkning. Dette skifte er sket løbende siden omkring 1970, hvor cementpulvermalingen forsøgsvis blev indført. På fredede bygninger godkendes normalt ikke cementpulvermalinger. I 1970 var man måske knapt så restriktiv som senere, hvor man har indhøstet mange dårlige erfaringer med nyere materialer. Det er derfor i dag almindelig praksis at vende tilbage til det oprindelige materiale af følgende grunde: 1. bibeholde eller genskabe bygningernes autentiske udseende, 2. bibeholde eller give bygningerne en sund og naturlig overfladebehandling i forhold til byggemåde og konstruktion, 3. på lang sigt at sikre en bæredygtig vedligeholdelse med materialer, som ikke vil udgå, 4. give bygningerne en smuk og livfuld overfladebehandling, som patinerer naturligt og smukt. Det sidste punkt kan siges at være noget subjektivt og bero på smag og behag, men dog almindelig anerkendt, og for fredede bygninger et afgørende argument. Årsagen til skift fra kalk til cementpulvermaling var uden tvivl af økonomiske og praktiske grunde, men sikkert også en flovhed over at mange bygninger fremstod slidte og dårligt vedligeholdte. Når valget blev cementpulvermaling var det uden tvivl, fordi det er det materiale som dengang og også i dag giver en karakter, der ligger nærmest kalkning. Det er cementpulvermalingen Cempexo med iblanding af guldokker (oxydgul), som er blevet anvendt på Christiansø. Cempexo er fremstillet på basis af hvid cement med en cellulocebinder samt tilsætningsstoffer for bedre bearbejdelighed. Opskriften for Cempexo er efter sigende ikke væsentlig ændret i mange år. Cempexo har en åben overfladebehandling, men dog ca. dobbelt så tæt som en kalkning. Cempexo har gode vedhæftningsegenskaber til cementbaserede overflader, og for så vidt også granit, som mange bygninger er opført af på Christiansø. Producentens beskrivelse af produktet er vedlagt som bilag. Nærlæser man egenskaber og anvisningen kan mange skader, især afskalninger, uden tvivl skyldes, at man ikke har renset helt i bund. Det angives nemlig at der ikke kan males med Cempexo på en kalket bund, og det er der i udstrakt grad gjort på bygningerne på Christiansø. For sammenligning af kalkning og Cempexobehandling skal der i de følgende forsøges at give en karakteristik af Cempexo i forhold til ovenstående 4 punkter for kalkningens egenskabskategorier. 1. Autentisk udseende. Det er i sig selv indlysende, at de to materialer kalk og cement vil fremstå og opføre sig forskelligt, og det er derfor illusorisk at forestille sig at Cempexo kan give en autentisk overflade. Ældre fotos tilbage til 1880erne viser tydeligt de meget skiftende situationer fra nykalkede vægge og meget nedslidte muroverflader. Med en Cempexobehandling går der på sin vis for lang tid imellem behandlingerne, og der opstår et trist, ofte blakket, og et beskidt og skæmmende billede. 6

7 Kalken har en mere lysende og klar fremtoning, den er rent faktisk hvidere, eller i en gul kulør, renere og klarere end Cempexo. Det skyldes blandt andet, at lysreflektionen er kraftigere fra en kalket overflade end fra en cempexooverflade. En kalket overflade vil til stadighed forny sig, dvs langsomt slides eller nedbrydes, hvilket betyder at den står renere end en Cempexo, som kun langsomt, eller næste ikke nedbrydes. Der opstår ofte et farveskifte de kalkede gule kulører, hvor der er iblandet naturlig okker. Ved hyppig fugtpåvirkning bliver enkelte partier med tiden mørkere, ofte ved fuger. Det er formentlig en kemisk ændring af jernforbindelserne i de naturlige okkerpigmenter. Dette ses også ved Cempexo, hvor der iblandes okker, men mønsteret er lidt forskelligt. På overflader, hvor der under Cempexoen sidder ældre kalklag vil overfladen skjolde på en mere tilfældig og blakket måde, end på kalkninger, hvor mønsteret følger fugerne, og derfor falder mere naturligt ind i overfladestrukturen.. 2. Bygningsfysiske forhold. Der er tre bygningsfysiske forhold, som er vigtige: vedhæftning, slidstyrke, vand- og damptransport På en ren bund har cementpulvermalingen en god vedhæftning, og det er karakteristisk på ren murstensoverflade og på en ren granitflade. Kalken har det lige omvendt den binder vanskeligt på ren murstensoverflade og på granit, hvilket tydeligt ses på de ældre fotos. Cement har en større styrke og hårdhed end kalk. Det betyder en langsommere nedslidning / bedre holdbarhed end kalk. Det er imidlertid også disse egenskaber, som gør cementpulvermalingen mindre egnet på især mørteloverflader som store fuger og puds eller filtsning med kalkbasserede materialer. De ældre murflader består af blandede materialer, der giver en blandet overfladekarakter, ofte med for store forskelle, der komplicerer forholdene for en god overfladebehandling. Ved især flere gentagne behandlinger med Cempexo opbygges en hård skald, som ikke kan samarbejde med det lidt mere svage og elastiske underlag, og malingen revner og skaller af. Dette er et ofte forekommende fænomen på Christiansø, hvor der er malet ovenpå ældre kalklag, så kan hele flager af hård Cempexo pludselig spænde af. Porestrukturen i materialerne har betydning på vandopsugning og transport samt diffusionsåbenhed, evnen til at ånde. Der forekommer dels fugt, som opsuges i muren fra grunden, dels fugt fra regnpåvirkning, og endelig er der rumfugt indefra som presses udad til fordampning på den udvendige overflade. Cempexo er mindst dobbelt så tæt som kalk, og ved flere behandlinger bliver tætheden selvfølgelig større. Desuden har kalk i kraft af sin store overfladestruktur en langt større evne til at afdampe fugt end cementpulvermalingen. Det har ved forsøg vist sig at en kalket overflade på murværk giver en større udtørring, end hvis murstensoverfladen var blank. Dette er selvfølgelig uden betydning på granitoverflader, men det har så meget mere betydning for fugerne, idet dette er det eneste og tilmed koncentrerede sted, hvor en granitmur kan komme af med fugten. Materialet cement har desuden ca. dobbelt så stor ligevægtfugtighed som kalk, hvilket betyder at en cementbundet overflade ved høj luftfugtighed vil indeholde mere fugt end en kalk, og da en høj 7

8 ligevægtsfugtighed hæmmer dampgennemtrængeligheden, vil modstanden ofte være højere i en cementbundet maling end i en kalk. I fugtigt murværk dannes salte, blandt andet gips, som ved udtørring kan skyde en overfladebehandling af, og dette er mere udtalt ved tætte overfladebehandlinger end på åbne, selvom det ikke er et ualmindeligt fænomen også på kalkede overflader. For uddybning af dette problem er som bilag vedlagt kopi af to BYG-ERFA blade om salt i murværk. En cementbundet overflade vil givet opsuge mindre vand ved regnpåvirkning end en kalket overflade, men da der ofte er små revner i den hårde cementbundne overflade, kan der tranporteres ret store mængder ind igennem overfladen og oplagres bagved. Denne fugt skal nu fordampe fra overfladen, og dette er som nævnt vanskeligere fra den cementbundne overflade. Kalken opfugtes langt hurtigere ved regn, men som omtalt sker afdampningen tilsvarende hurtigere. Der opstår tillige nogle uheldige reaktioner med surt regnvand og salt havvand, som er tydeligt på Christiansø, især på vestvendte flader. Det sure vand nedbryder kalkbundne materialer, og det vil typisk være fuger og overflader, som overfladebehandlingen hæfter sig på; dvs. at overfladebehandlingen mister sit tag i bunden. Det salte havvand vil på udsatte flader uden tvivl hæmme vedhæftningen. En kalkning vil formentlig neutralisere den sure regn, selvfølgelig også med egen nedbrydning til følge, men altså ikke bunden og fugerne. Når en ren kalkmørtel lukkes inde for tilførsel af kuldioxid bag en tæt overfladebehandling vil den langsomt nedbrydes, og det kan betyde at kalkfuger langsomt mister sit bindemiddel og smuldrer. På Christiansøs bygninger er det tydeligt, at de værste skader sker på murstensflader og på vestvendte og sydvestvendte facader, både hvad angår kalkning og Cempexomalede flader. 3. Fremtidssikret vedligeholdelse. Man kan selvfølgelig ikke vide hvor længe en cementpulvermaling vil blive produceret, men der er næppe tvivl om, at kalk altid vil være tilgængeligt og alt tyder på, at brugen og produktionen af kalk og kalkning er stigende. En vedligeholdelse af bygningerne med kalkbasserede materialer i fuger og på bunden er tillige langt lettere og mere foreneligt og hensigtsmæssig ved overfladebehandlinger med kalk end med cementpulvermaling. 4. Liv og karakter med smuk patinering. Der er i det ovenstående givet meget udtryk for kalkningens æstetiske kvaliteter fremfor Cempexo. Der er hos flere og flere forståelse for disse kvaliteter, og man vil nok bedre acceptere en naturligt nedbrudt kalket overflade end en afskallende, død og beskidt overflade. Hvis man ønsker et historisk autentisk billede, er der ingen tvivl om valget kalkning! 8

9 Overvejelser og synspunkter Det er ikke for alle en selvfølge, at man skal vende tilbage til kalkede overflader. Det anskues som et tilbageskridt, en romantisk og akademisk holdning, og der argumenteres med øgede udgifter og besværligt arbejde med evigt tilbagevendende kalkningsarbejder som flere ældre på Christiansø sikkert husker fra tiden før 1970erne, hvor man stadig kalkede. Både Christiansøs administration, Forsvarets Bygningstjeneste og fredningsmyndighederne ønsker det autentiske billede genskabt, og der er en erkendelse af de moderne materialers skavanker og skadevirkninger. Forsvarets Bygningstjeneste har erfaringer med lignede forhold på andre store militære anlæg, f.eks. Kastellet i København, og med baggrund i disse erfaringer har man udtrykt ønske om en tilbagevenden til de traditionelle materialer. Genopretning af murfladerne for kalkning er imidlertid meget bekostelig og besværlig, men måske hensigtsmæssigt på længere sigt. Man har i fagkredse indenfor bygningsrestaurering en stigende skepsis overfor de noget hårdhændede afrensninger, som i de senere år gennemføres mange steder. Overflader på murstenene, brændhuden, og fuger lider skade, og man fjerner med hård hånd og konsekvens alle ældre spor af tidligere behandlinger. Det kan til en vis grad sidestilles med betænkeligheder ved at afrense alle malingslag på indvendigt snedkerarbejde, som mange også synes er kritisabelt. Man fratager på sin vis en del af facadernes karakter af ælde, og giver i nogle tilfælde facaderne et udseende, som de måske aldrig har haft. Desværre har netop de gennemførte restaureringer med genopretning af kalkede overflader på Christiansø givet en billede, som om bygningerne var ramt af røde hunde og åbne sår, som måske ikke er et autentisk billede, men et resultat af en hårdhændet afrensning. Der er i de seneste år fra flere sider tiltag til en revurdering af facadeafrensninger, og anvendelsen af hydraulisk kalk, som har en noget forskellig sammensætning, alt efter produktionssted. Der er en tilsyneladende begrundet frygt for at facadens naturlige og oprindelige fugtmekanik ændres ved især fjernelse af eller gennembrydning af brændhuden, samt opbygning af skadelige salte ved den kraftige vandpåvirkning under renseprocessen, og endelig en overdreven eller forkert brug af hydraulisk kalk, som for visse typer inderholder gips, og på mange måder minder om cement. Diskussionen er vanskelig, fordi der meget ofte forekommer uheldige bygningsfysiske og æstetiske forhold ved de nyere materialer, som nødvendiggør en grundig afrensning og starten forfra. Der kan ikke gives standardsvar, men der bør vurderes i hvert enkelt tilfælde, og måske finde alternative løsninger, som ganske vist ikke er optimale set ud fra et byggeteknisk udgangspunkt, men som mere tilgodeser de antikvariske og måske også de økonomiske hensyn. Selvfølgelig har de økonomiske aspekter en indflydelse, men set i lyset af at bygningerne er fredede, og det i dette tilfælde faktisk er ejeren selv, staten, som med et materialeskift har medvirket til de dårlige resultater, indbærer det også et ansvar for at der med tilstrækkelige midler gennemføres en rimelig og rigtig genopretning. 9

10 Afrensningsprocessen Efter anbefaling blev der til Vestre længe på Frederiksø og Vaskehuset taget kontakt til et erfarent firma Watson Facaderenovering ved Thomas Watson. Efter drøftelse af metode m.v. blev der indhentet overslagspris for en lavtryksafrensning med vand, luft og fint kvartssand. Til afrensning af mineralske overfladebehandlinger er det normalt nødvendigt at bruge en vandspuling med mere eller mindre tilsætning af slibemateriale. Til arbejdet bruges en mindre trailer med kompressor, og til processen bruges foruden rent vand fint kvartssand, som kan reguleres i passende mængde. Trailer og sand blev transporteret af Elefanten, idet traileren måtte køres/trækkes i land på Christiansø. Det viste sig, at Cempexoen sad godt fast flere steder, og tilførsel af sand måtte af og til øges. Arbejdet svinede med støv og vand og larmede mere end forventet, blandt andet pgra. besværligheder med den fastsiddende Cempexo, som efter sigende også er noget af det værste at afrense. Der blev arbejdet med max. 3 bar, hvilket betegnes som lavtryksrensning Afrensningen består først i en afrensning af overfladebehandlingen; derefter en ned spuling af sand på den rensede facade. Vinduerne blev afdækket, udført delvis af øens egne håndværkere. Trods afdækning kunne der mange steder opsamles fint sandstøv i vinduerne, efter sigende også hos genboerne, som også måtte pudse vinduer en ekstra gang.. Oprydningen efter afrensningen indebar en del arbejde med fjernelse af sand og malingsrester; hvilket udførtes af øens egne folk. Efter optørring måtte alle flader afbørstes for fint sandstøv. Selve resultatet af afrensningen er dokumenteret med fotos, og omtales nærmere under hver af de tre bygninger. Der henvises desuden til vedlagte mødereferat

11 De udvalgte bygninger før, under og efter De bygninger, hvor der nu er gennemført afrensning og genopretning med kalkede overflader repræsenterer meget godt de forskellige facadetyper på Christiansø, dog har ingen af bygningerne meget udsatte granitmure, som f.eks på Vestre længe på Christiansø. To af bygningerne med rå granit havde i mands minde stået uden kalkning; de blev nu overkalkede, da man med rimelig sikkerhed kunne påvise, at de tidligere havde været kalket. Vestre længe på Frederiksø. Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning En lang enetages bygning med både granitmure, bindingsværk og murstensvægge. Bygningen indeholder tre lejligheder samt et lidt bredere pakhus. Bygningen blev opført 1685 som en af de tidligste boliger, og dermed også en af de ældst bevarede bygninger. Bygningen er oprindelig opført i bindingsværk, men den vestre side og nordgavlen er omsat til grund mur formentlig i midten at 1800-tallet. Bindingsværket mod gaden er udskiftet mindst to gange, sidst i På den bredere søndre del er granitvæggene uden tvivl en afløsning for det tidligere bindingsværk. Begge overgavle er i bindingsværk, hvoraf den nordre er blevet fornyet nu ved restaureringen, og den søndre i 1970erne. Al bindingsværket er i nåletræ. Bortset fra de nyere tavl i bindingsværket mod gaden er alt andet murværk opmuret i kalkmørtel af gule eller flammede flensborgsten, formentlig i stort omfang som genbrugssten. Før restaureringen i var de murede vægge og bindingsværkstavl behandlet med gul Cempexo delvis med underliggende gule kalklag, bindingsværket var tjæret sort, og granitmurene på Pakhuset stod ubehandlede med en ren granitoverflade. Fotos fra 1880erne viser bygningen overkalket, dog viser ca. 20 år senere fotos, at bindingsværket mod gaden stod tjæret. Spor af kalk øverst på granitmuren ved remmen kunne tyde på at også denne mur har været kalket hvid. I første projektoplæg var det planlagt at alle de cempexobehandlede murflader blev afrensede og igen kalkede gule. Ved afrensningen blev det imidlertid forsøgt at afrense tjæren på bindingsværket, og det faldt så heldigt ud, at alt bindingsværket blev afrenset for sort farve. Den sorte tjærede sokkel blev ikke afrenset. Afrensningsresultat Afrensningen afslørede med al tydelighed de mange forventede reparationer med cementmørtel på især det ældre murværk, og meget hårde cementfuger på de nyere bindingsværkstavl. Desuden dukkede tilmuringer af vinduer og andre mindre bygningsændringer frem, hvilket i sig selv var en god bygningshistorisk information. Det karakteristiske billede efter afrensningen var en overflade med stort set al brændhud helt eller delvis ødelagt. Desuden var der mange steder små rester i form af små toppe af cementmørtel med gul Cempexo. Hvor der har været brugt en meget stærk cementfiltsning, f.eks. på tavlene i søndre gavltrekant, stod overfladen som et netværk af brede fuger og filtsning i ren cementmørtel, medens stenoverfladerne lå lidt dybere, nedslidt af afrensningen. Hvor der var brugt kalkmørtel eller svagere blandingsmørtler blev fugerne udhulet, som det var tydeligt på søndre undergavl. 11

12 På den lange vestside var overfladen meget blandet, men det var tydeligt, at stort set hele siden var fuget med en rødbrun hård mørtel, en ældre type bornholmsk cement (hydraulisk kalk), formentlig fra slutningen af 1800-tallet. Senere reparationer var udført med grå portlandcement. De nyere bindingsværkstavl var opmuret i normalsten. Her var al brændhud blæst af og fugerne af meget hård cement, formentlig ren cementmørtel, stod næsten uberørt med små rester af gul Cempexo. Det afrensede bindingsværk fik en lidt ru overflade, hvor den bløde del mellem årringene var udhulet, som det sker ved en naturlig vejrbidning. Ved en gennemgang af bygningen efter afrensningen, besluttede Skov- og Naturstyrelsens arkitekt, at også de granitmurede vægge på pakhuset skulle kalkes gul, for at opnå et bedre sammenhængende hus. Også alt bindingsværk skulle overkalkes. Fra besigtigelse foreligger et referat, vedlagt, hvori den ønskede behandling er beskrevet. Afrensningen er desuden dokumenteret med fotos, som dog ikke vedlægges her. Efterfølgende overfladebehandling Murværket fik nogle ugers optørring, inden reparationerne gik i gang. Øens egne folk udførte arbejdet med materialer fra Skandinavisk Jura. De angivne anvisninger fra Thomas Watson blev fulgt. Ganske smalle studsfuger, især på sydgavlen blev hugget op til en bredde på min. 10 mm, for at kunne opnå en bedre fugning aht. tæthed. Der blev kun i begrænset omfang afrenset cementbelægninger, idet det vurderedes at skade mere end ved blot at filtse et tyndt lag hen over. En indkøbt Festo-fræser til murværk blev forsøgt anvendt til afrensning og udjævning af overfladen på sydgavlen. Det faldt imidlertid uheldigt ud, idet der opstod cirkulære ridser i stenene. Der blev derfor ikke fortsat med denne metode. Den færdige filtsning blev afsluttet med en gang sandkalk Året efter blev der kalket gult med en naturlig fransk okker som pigment. Anvisningen for kalkningen er vedlagt. Der var vinteren over kommet mindre skader på overfladen, som dog blev udbedret. I oktober 1999 blev overfladerne besigtiget og fotoregistreret, og senere igen i maj Disse besigtigelser beskrives senere i afsnittet Resultater, side 15. Vaskehuset ved Forvalterboligen Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning Vaskehuset, i dag kaldet Trimcenteret er en lille kampestensbygning. Det var Christiansøs første mølle fra fæstningstidens tidlige periode, hvor den står benævnt som Håndkværn. Senere har den været tilknyttet bryggeri og bageri, og blev i 1800-tallet indrettet til vaskehus med stor åben skorsten, murgryder og murstensgulv. Sådan stod huset i store træk indrettet i 1997, inden den sidste ombygning til trimcenter i underetagen og gæstebolig i tagetagen. 12

13 Spor i murværk og tømmer viste at taget uden tvivl tidligere havde været et helvalmet tegltag, som formentlig i midten af 1800tallet er blevet ændret til de nuværende lodrette gavle i mursten. Bygningen stod gul med hvid Cempexo ovenpå en tidligere hvid kalk, som igen dækkede over rester af gul kalk på de inderste lag af hvid kalk. Murværket, især på nordsiden er præget af tidligere ændringer af dørhul, udmuret med mursten. Afrensningsresultat Også denne bygning blev afrenset for overfladebehandling, hvilket havde lignende forløb som på Vestre længe, blot sad Cempexoen godt fast på granit og store partier af cementreparationer og fuger. Afrensningen efterlod en overflade på murstenene som på Vetre længe, og granitoverfladen var Lukket op med mange små huller. Også her afsløredes ældre tilmuringer, bl. a. af en dør på sydsiden.. Efterfølgende overfladebehandling Partier af cementfugning på granitten blev afhugget, ligesom murstensoverfladerne blev renset for cementfuger og reparationer. Den efterfølgende behandling er beskrevet i vedlagte beskrivelse. Arbejdet blev udført med materialer fra Skandinavisk Jura af murerfirmaet Jørn Ole Klausen, Rønne. Inden vinter fik Vaskehuset en behandling med tynd sandkalk, og er siden ikke behandlet, idet der endnu ikke er taget beslutning om kulør på den sidste afsluttende kalkning. Statsfængslet Historie og bygningsbeskrivelse før afrensning Statsfængslet er opført 1825 i to etager. Bygninger er opmuret i gule flensborgsten i kalkmørtel og fra starten gulkalket, dog med et par hvide kalkninger i bunden. Statsfængslets historie og overfladebehandling er grundigere beskrevet i en selvstændig rapport fra en undersøgelse i Facader fik efter fæstningstiden isat større vinduer i sydsiden, idet de gamle celler blev indrettet til simple boliger for fiskere blev sydsidens vinduer igen udskiftet til den oprindelige størrelse, og norsidens vinduer blev samtidig fornyede. Facaderne stod oprindelig fugede med vandrette svagt hule fuger. Det kan i dag kun ses på østgavlen, idet murværket og overflader har været udsat for mange nedbrydninger og reparationer. Vestgavlen havde store lunker fra ældre frostspængninger, som var repareret med blandede mørteltyper. Også denne bygning var behandlet med gul Cempexo ovenpå kalk, men mange steder helt ind på bar bund, blandt andet på murværket omkring de udskiftede vinduer. 13

14 I forbindelse med ombygning og restaurering i blev det besluttet at afrense facaden på lignende måde som de øvrige omtalte afrensninger. Det blev udført af samme firma Watson Facaderenovering. Afrensningsresultat For at bevare et par intakte partier af den oprindelige fugning på østgavlen blev et par felter på størrelse med ca. 2 m2 ikke afrenset. Den sorttjærede granitsokkel blev afrenset, hvorimod den hvide gesims ikke blev afrenset., for at undgå for store skader, da det viste sig vanskeligt at afrense den hvide Cempexo. Den afrensende murflade havde lignende karakter, som på Vestre længes vestside, blot i meget ringere stand og med større partier cementreparationer, som ikke kunne renses af., og de nye ommuringer omkring vinduer stod med lidt tyndere sten end de oprindelige, og fugningen var udført i stort set ren cementmørtel. På flere større partier var også her udbedret med den rødbrune fugemørtel, som er bornholmsk cement. Senere fugninger stod grå af almindelig nyere cement. Store partier på Vestgavlen var dækket af mørtel som udfyldning efter frostsprængte sten. Efterfølgende overfladebehandling Arbejdet blev udført af øens egen murer, på lignende måde som ved Vestre længe, dog ikke med sandkalk inden kalkning. Behandlingen er beskrevet i projektet fra arkitektfirmaet blå streg. Til denne opgave blev anvendt mursten, mørtelmaterialer samt kalk fra firmaet Falkenløwe. Det skal bemærkes, at den da anvendte hydrauliske kalk nu er erstattet af et andet produkt i samme firma. På vestgavlen især og på sydsiden blev et stort antal sten blev udskiftet med håndstrøgne gule flensborgsten. Den oprindelige fugning blev genskabt på Østgavlen. Den gule kalkning blev udført sensommeren

15 Resultater skader og afhjælpning. Det slid og de skader, som er sket i de forløbne ca. to år siden kalkning er meget typiske og af samme karakter på de tre bygninger. Flere murflader har holdt sig pæne og intakte, men der er også utilfredsstillende og uventede skader på Vestre længes vestside og især på Statsfængslets vestgavl og sydside. Det må altid forventes at der opstår mindre skader efter en så grundig reparation af murflader med en blandet bund, men der er her flere og mere omfattende skader og brist end forventet. Der har vist sig: mørkfarvning af gul kalk, som skjolder større fugtige partier og enkeltsten som står mørkere. slid eller afskalning af gulkalkning, så hvid bund ses afskalning af kalkning inkl. hvid bund, så filtsningen står bar, mindre afskalninger af filtsning. enkelte hvide udslag i fuger på de nymurede partier på fængslets vestgavl. Det er gået værst ud over: murstensmure de vest- og nordvestvendte vægge omkring hjørner. områder med gamle skader, repareret med hård cementmørtel I betragtning af det hårde klima, og den udsatte beliggenhed, især for Statsfængslets vedkommende, vil en vis afskalning og slid på kalkningen være normalt forekommende. Kalkning er og bliver en svag overfladebehandling, hvor en hurtigere nedslidning må forventes, end f.eks. på Cempexoen. De øvrige skader kan uden tvivl henføres til saltskader. Det er enten salte som er tilført murværket fra havvandet, eller med regnvand, og i mindre grad opsugning fra grunden. Saltudslagene kan desuden være opstået i forbindelse med afrensningen, hvor der tilføres store mængder vand under tryk. Dette kan i sig selv give nye saltdannelser i murværket, eller trække ældre salt ud til overfladen. I de hydrauliske mørtler, som er brugt til reparationer og filtsning er der en mindre del gips, som også er en salt og kan være årsag til afskalninger. De hvide udblomstringer i fugerne på fængslets vestgavl er uden tvivl også gips hidhørende fra de nye sten og mørtel. De mørkere skjolder i den gule kalk skyldes formentlig en oxidering af det naturlige okkerpigment, evt. i kombination med saltudslag. Det er typisk, at okker mørkfarves ved kraftig og hyppig opfugtning, eller hvor der forekommer salt og fugtopsugning. Saltophobningerne vil måske fortage sig lidt med tiden, og der må blot kalkes noget hyppigere på de udsatte flader. 15

16 De opståede skader på de tre omtalte bygninger bør behandles helt normalt: en kraftig nedbørstning, udbedring af de værste skader med en god fed og ren kalkmørtel en tynd filtset sandkalk på bareflader. en tynd hvid kalkning kalkning, en til to gange kalkvand. Erfaringer forslag til nye tiltag. Facadeafrensningerne huskes nok mest for at have været besværlig og dyr, og at det gav mange møj- og støjgener. De mere nøjagtige omkostninger kan ikke angives, da der ikke har været adgang til regnskabstallene, og det vil i øvrigt være vanskeligt at vurdere fuldt ud, når øens egne folk engageres i arbejdet. Overfladerne på murstensfacaderne blev mere medtagne en forudsagt, og der hersker stadig en vis usikkerhed med de skadelige virkninger af denne form for afrensning, som nærmere beskrevet i tidligere afsnit. Forsøget med en facadefræser faldt ikke heldigt ud, og bør ikke gentages. Afrensningen havde den fordel at man kom godt i bund, og fandt ældre skavanker, og derved havde mulighed for at genoprette ældre skader. Overfladebehandlingen på granitoverfladerne har givet et meget pænt vellykket resultat. Nye tiltag Inden fremtidige opgaver med ændring af overfladebehandling bør der foretages mere grundige undersøgelser af facadernes tilstand og skadeårsager, evt. ved analyser af mursten mørtel og saltindhold. Der burde udarbejdes en samlet oversigt over samtlige relevante bygningers overfladebehandlinger, deres alder, bund, tilstand m.v. Oversigten kunne være grundlag for både praktiske og økonomiske overvejelser, men også i spørgsmålet om hvordan principperne for blandt andet farveholdning skal fastlægges. 16

17 Spørgsmålene er stadig : Skal man leve med en langsom nedbrydning og jævn udbedring af skader med efterfølgende reparationer, blot for eftertiden med brug af de rette materialer og kalkning. Kan en opbygning af en ny bund på rester af Cempexo forsøges med efterfølgende kalkning. Skal anden afrensning med minimum af vand og skrabning/skuring forsøges. Skal der anvendes andre eller forskellige overfladebehandlinger afhængig af murmateriale. Som tidligere omtalt, er der på det seneste fra flere sider tiltag til revurdering af facadeafrensninger og brugen af hydraulisk kalk. Man kunne afvente resultater og drøftelser, som nok vil tage et stykke tid; et par år måske, - men man kunne også samle en mindre håndfuld fagfolk sammen med beslutningstagerne til et mindre seminar for besigtigelse og drøftelse af problemerne på Christiansø, hvor forholdene er lidt specielle. Indtil videre bør man kalke også ovenpå Cempexoen! Niels-Holger Larsen

18 Referencer Bygningsfaglige tilsynsrapporter 1993 og efterfølgende, Forsvarets Bygningstjeneste. Byggeprogrammer og projektmateriale fra: Vestre længe, Frederiksø, Vaskehuset ved Forvalterboligen og Statsfængslet. Renoveringshåndbogen MUR &TAG, forlaget Tegl, BYF-ERFA blade OG , Om salte i murværk. Byggecentrum. Saltskader på ældre murværk, Poul Klenz Larsen, Arkitekten nr. 26, Undersøgelser af hydrauliske kalkmørtler. Nationalmuseets Bevaringsafdeling Upubliceret. 18

19 Bilag: Bilag 1. BYG-ERFA blade om salte i murværk ( Kun vedlagt ved original til Christiansøs administration) Bilag 2 NIELS-HOLGER LARSEN - ARK.MAA. - KIRKESTRÆDE RØNNE - TLF / FAX: / juni 1997 MØDEREFERAT Møde på Christiansø fredag den 27.juni Vedrørende facadeafrensning. Deltagere: Ark.maa. Tony Bødtker Munch, Skov- og Naturstyrelsen Murermester Thomas Watson, Watson Facaderenovering Murermester Jørn Ole Klausen, Rønne Administrator Gert Vestergård Petersen, Christiansøs Administration. Ark.maa Niels-Holger Larsen, referent. Murer Knud-Erik Petersen, Christiansø, (deltog ved Vestre længe,frø.) Mødet havde til formål at besigtige facadeafrensning på Vestre Længe, Frederiksø og Vaskehus, samt drøfte den efterfølgende overfladebehandling for udarbejdelse af arbejdsanvisninger. Der vil senere blive udarbejdet en egentlig rapport over problematikken med afrensning af facader på Christiansø, og erfaringer fra de nu gennemførte afrensninger, og den efterfølgende behandling. Resultat af besigtigelse og møde: TBM fandt afrensningen tilfredsstillende, men stillede sig dog skeptisk overfor virkningen af gennembrydning af murstenes brændhud, og de følgende virkninger mht stenenes fugtoptagelse. TW refererede til undersøgelsesrapporter vedr. dette forhold, og mente, at det ikke havde nogen betydning. TW lovede at fremskaffe disse rapporter. TW gav forslag til efterfølgende behandling på murstensflader: Gamle cementfugninger, som vil give uensartet bund borthugges, efter nærmere vurdering. Større flader kan hugges op med en fræser inden filtsning. Dybere fuger udfuges med en komprimeret fuge med en KHk-mørtel 1:1:6 med sand o-2,o mm. Efterfølgende udkastes en KHk- mørtel 1:1:6 mad sand 0-0,1mm. Mørtlen afrives med et rivebrædt og efterbehandles med et filtsebrædt så tæt på stenen som muligt. Med dette som bund - optørret til hvidtørt, evt. efter længere tids afhærdning, ovefladebehandles med en kalkning, hvor der grundes med en sandkalk. På granitoverflader: 19

20 Der foretages den tilsvarende borthugning af cement, og udfugning med mørtel 1:1:6 med passende sand afhængig af lagtykkelse. Efter fugning kastes en mørtel 1:1:6 på hele overfladen og denne afkostes med en græskost til en jævn overflade, som ikke må have striber efter kosten - arbejdes med en halvtør kost til slut for en jævn overflade, som ikke må efterlade et egentlig lag, men en udjævning af huller i granitoverfladen. Der kalkes som på murstensoverflader. Vestre længe, Frederiksø: TBM ønskede bindingsværk overkalket. Der kan udføres forsøg med iblanding af kasein i kalken for bedre vedhæftning på træværk. Desuden forslog TBM, at pakusdelen også blev overkalket, for at give hele bygningen en sammenhængende karakter. NHL ville undersøge nøjere om der er belæg for kalkninger af bygningerne i tidligere tid, ved studier af ældre fotos. **************************************** Man enedes om, at nye blødstrøgne sten bør vandskures, for at fjerne skæggene på murstenene. TBM gav udtryk for, at disse forsøg med afrensning og efterfølgende farvevalg skulle danne grundlag for en forlæggelse i Det særlige Bygningssyn, inden der på Christiansø blev foretaget flere afrensninger og evt. farveskifte fra f.eks. gul til hvid, eller evt.en jernvitriol. Der er endnu ikke taget stilling til farvevalg på De nu afrensede bygninger. Niels-Holger Larsen. Dette referat sendes til mødedeltagerne, samt til efterretning til Forsvarets Bygningstjeneste, og til Fæstnings- og Natursekrtariatet. 20

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling SKALCEM 100 06/2016 Facader i farver Skalcem 100 Rødokker SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 farver Skalcem 100 Mellemgul Skalcem 100 fremstår med en tidløs, naturlig og fløjlsmat overflade,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur: EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne

Læs mere

KASTELLET SMEDEBYGNINGEN

KASTELLET SMEDEBYGNINGEN KASTELLET SMEDEBYGNINGEN Historiske iagttagelser 2001 LUNDQVIST TEGNESTUE APS GRØNNE TOFTE 8 3400 HILLERØD TLF. 48 26 05 06 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ

STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport NIELS-HOLGER LARSEN DECEMBER 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016. TILSYN NOTAT 6 17.febr.2016 Hvad har vi gjort og hvor. Afrensning af plastmaling på kalkede og pudsede vægge 1. Afrensningen var afprøvet og planlagt at

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10057 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i pudslag utilstrækkelig beskrevet. 2. Fejlkonstruktion ved tagfod. 3. Problemer med afløb fra toilet. 4. Manglende

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 Besigtigelsesdato: Mandag den 6. oktober 2014 kl. 12.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Ludvig Holsteins Alle 47 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Kim Hansen Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel:

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling SKALCEM 100 01/2014 SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er vores kendte og stærke cement-murmaling. Skalcem 100 leveres i 9 smukke og harmoniske farver, som kan tones lysere efter

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 13067 Besigtigelse den: 16. september 2013 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

BECHS MØLLE SVANEKE STUBMØLLE

BECHS MØLLE SVANEKE STUBMØLLE BECHS MØLLE SVANEKE STUBMØLLE RESTAURERING 2004 KRYDSFOD VINGER TAG TJÆRE RESULTATER DECEMBER 2004 INDHOLD Side 3.. Kort fortalt Side 4... Restaureringsprincipperne og stubmøllens fremtid Side 5.. Krydsfoden

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

EF Højagerbo. Fotodokumentation til tilstandsrapport. Kim Olsson A/S. Sag nr marts Rådgivende Ingeniører FRI

EF Højagerbo. Fotodokumentation til tilstandsrapport. Kim Olsson A/S. Sag nr marts Rådgivende Ingeniører FRI Kim Olsson A/S Rådgivende Ingeniører FRI EF Højagerbo Fotodokumentation til tilstandsrapport Sag nr. 16.022 9. marts 2016 Sag: Tilstandsrapport Side 2 af 25 Billede 1. Fuger i murværk ses i stort omfang

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 Besigtigelse den: 6. juni 2011 kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab

Læs mere

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1 BYG & LEV v/ Arkitekt M.A.A. Bjarne Lundgaard, Bragesvej 2, 8230 Åbyhøj mail@bygoglev.dk - Tlf. 8615 7877 - Fax. 8615 5084 - Bil. 2021 7877 - www.bygoglev.dk BYGNINGSRAPPORT Ejendommen. Adresse: Matr.

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Indhold: Vedligeholdsopgaver og interval 2013 2017... 2 Vejledning 1 - Rens og smør beslag... 3 Vejledning 2 - Kontrol af vindues træ rammer... 4 Vejledning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013 Besigtigelsesdato: 16.05.2013 SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

fermacell Overfladebehandling Juni 2015

fermacell Overfladebehandling Juni 2015 fermacell Juni 2015 106 Information VIA universitet, Randers, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Underentreprenører Ingeniør VIA University College Friis & Moltke 5E Byg A/S, WO Raasted COWI 107 5.

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere