Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning

Transkript

1 Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Tirsdag den 8. januar 2013 kl Mødet holdes hos Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D 4. sal, 1780 København V Efter mødet er der frokost kl på restaurant Tivolihallen, Til mødet foreslås følgende dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra det sidste møde 3. Gensidig information 4. Opfølgning på IU konferencen om Energi og Miljø 5. Resultaterne fra IF/UU mødet i Kolding og IF s handlingsplan for Behov for ændringer i uddannelsesordningen i Status på gangværende aktiviteter: 7.1. Markedsføring af AMU kurser 7.2. Igangværende AER-projekt 7.3. Udviklings af kraftværkskurser 8. Handlingsplan for udvalget i Eventuelt 10. Næste møde

2 DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden EGNE NOTATER 2. Godkendelse af referat fra de to sidste møder Referatet fra mødet den 31. maj 2012 er vedlagt som bilag 2 3. Gensidig information Information fra formandskabet Information fra udvalgsmedlemmer Information fra sekretariatet Information fra LUU Referat fra LUU møde i Skive den 28. november er vedlagt som bilag 3 Her blev en ny praktikvejledning samt forslag til valgfrie specialefag bl.a. behandlet. 4. Opfølgning på IU konferencen om Energi og Miljø Hvert år holder Industriens Fællesudvalg og Metalindustriens Uddannelsesudvalg en fælles konference. Til konferencen inviteres medlemmerne i IF og MI samt formand og næstformand for UU og UG udvalgene. I år blev konferencen holdt den 2. november og Søren Dath og Poul Dreyer deltog i konferencen for UU Energi og Forsyning, da formandskabet for udvalget allerede deltog som medlemmer af IF-udvalget. Temaet for årets konference var Energi og miljø og der var følgende oplægsholdere: Kampen om den grønne førertrøje /v Susanne Krawack, CONCITO Energioptimering og vedvarende energi v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut EUC Syd - den bæredygtige erhvervsskole v/poul Kirkegaard, EUC Syd Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - hvad skal der til? v/ Jeppe Læssøe, Århus Universitet og RCE- Danmark Referat fra dagen og PowerPoint fra oplæggene kan finde her: 8.html

3 DAGSORDEN EGNE NOTATER Som afslutning på konferencen skulle alle deltagere i stikordsform skrive på en lille lap papir, hvad de havde fået ud af dagen og ville tage med sig hjem i udvalgsarbejdet. Vedr. UU Energi og Forsyning blev der skrevet følgende: Vigtigt med tværfaglighed Lave tværfaglige AMU-pakker på miljø og energi området Tværfaglighed mellem skoler Smart Grid Strømmenes veje kursus forslag. Indstilling: På udvalgsmødet kan deltagerne i konference fortælle om deres indtryk og disse kan evt. indgå i det videre arbejde med handlingsplanen for 2013, som behandles senere på dagsordnen. 5. Resultaterne fra fælles IF/UU møde i Kolding og IF strategi for 2013 Dagen inden fælles konference med MI holdt IF og formandskaberne for alle UU udvalgene et fælles møde, hvor de kommende udfordringer for vores uddannelser blev diskuteret, og der blev drøftet forslag til en fælles handlingsplan for De ting der blev drøftet på mødet og de forlag der kom frem er efterfølgende blevet indarbejdet i en fælles IFstrategi for 2013, som er vedlagt som bilag 5 Indstilling: På udvalgsmødet kan deltagerne i mødet fortælle om deres indtryk og disse kan indgå i det videre arbejde med udvalgets handlingsplan for 2013, som behandles senere på dagsordnen. 6. Behov for ændringer i uddannelsesordningen i 2013 Hvis der er behov for at ændre i forsyningsoperatøruddannelsens uddannelsesordning, så det får virkning fra august 2013, skal ændringer indsendes til ministeriet i marts Den nuværende uddannelsesordning kan findes her: ninger/17715/2012%20forsyning%20uddannelsesordning.pdf Følgende ændringer foreslås: Efter at Skive er blevet ene udbyder af skoleundervisningen på hovedforløbet har de ændret i uddannelsens struktur så den opdelt i flere kortere skoleperioder. Denne tilpasning skal indskrives i uddannelsesordningen. Der kan være behov for at se på kataloget over valgfrie specialefag, er der de fag der er behov for, eller skal der nye ind og andre ud? Sagen var på dagsordnen på LUU mødet i Skive den 28. november men behandlingen blev udskudt

4 DAGSORDEN til næste møde. De forslag skolen havde til nye valgfri specialefag kan ses i bilag 3. Der blev i efter året lavet en nye svendeprøvevejledning til uddannelsen, men den efter følgende svendeprøve viste at der stadig er forskellige opfattelser blandt skuemestre og eksaminator om hvad prøven skal indeholde og hvordan den skal tilrettelægges. Der kan derfor være behov for at ændre i beskrivelsen af svendeprøven i uddannelsesordningen. EGNE NOTATER Indstilling: Udvalget bedes beslutte om de foreslåede ændringer i uddannelsesordningen skal gennemføres, og hvem der skal inddrages i at udarbejde ændringerne, samt drøfte om der er behov for yderligere ændringer. 7. Status på gangværende aktiviteter: 7.1 Markedsføring Der er udsendt pjecer om de nye AMU-kurser og Skive TS er i dialog med Kabel og linjemesterens fagblade KOGL om at få bragt artikler i bladet. Billede af det hold der blev færdige oktober blev også bragt i bladet. Høj prioritet har også at få info om forsyningsuddannelserne ud sammen med Dansk Energis nyhedsbrev og nyhedsmail. 7.2 Igangværende AER-projekt Skive TS og TEC er i fællesskab godt i gang med AERprojektet som har til formål at skaffe flere aktive praktikpladser for forsyningsoperatørelever, særligt på Sjælland, samt at markedsføre uddannelsen over for eleverne på grundforløbet på Strøm, Styring og It. Der er bl.a. aftalt møde i januar med Medieskolen på TEC, som vil hjælpe med at lave en lille film om uddannelsen. 7.3 Udviklings af kraftværkskurser Der var aftalt møde i arbejdsgruppen vedr. de nye uddannelser i oktober, men dette blev desværre aflyst. Der er aftalt et nyt møde den 24. november, hvor uddannelsernes indhold skal diskuteres nærmere, med henblik på at de kan indsendes til godkendelse i ministeriet inden udgangen af februar Handlingsplan for udvalget i 2013 Formålet med dette dagsordens punkt er at få drøftet, hvilke emner det er vigtigt for udvalget at arbejde med i 2013 og evt. komme med input til hvordan indsatsområderne kan behandles, herefter vil sekretariatet udarbejde et forlag til en handlingsplan som sendes ud til udvalget. På det sidste udvalgsmøde lavede vi meget hurtigt en SWOT-analyse af de udfordringer og muligheder vores uddannelser står over for. Se bilag 8.1

5 DAGSORDEN Det foreslås, at vi kaster endnu et blik på denne SWOT og vurderer, om der skal fyldes mere på. Input der kan være relevante at overveje er bl.a.: Input fra IF/MI konferencen. Behov for at udarbejde tværfaglige AMU-pakker fx med inspiration fra den tværfaglige energioperatør uddannelse inden for ejendomsområdet se bilag 8.2 Behov for Lean i forsyningsuddannelserne? Giver IF s strategi anledning til punkter på SWOTanalysen? EGNE NOTATER Når SWOT-analysen er kvalificeret kan vi her ud fra diskutere og prioritere hvilke indsatsområder der er vigtigst i Eventuelt 10. Næste møde Følgende datoer foreslås til udvalgsmøder i 2013: 8. marts 29. maj 26. september 16. december

6 Bilag 2 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Mandag den 24. september 2012 kl Mødet blev holdt hos Energi Midt, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg I mødet deltog: Christine Bernt Henriksen, DI Claus Eskesen, 3F John Hansen, 3F David Gibson, 3F Søren Dath, DI Ken Thon, DI Poul Dreyer, 3F Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Afbud fra: Per Hangaard, DI Per Holm Pedersen, 3F Niels Christian Kjær, DI Dagsorden for udvalgsmødet: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra det sidste møde 3. Gensidig information 4. Styrker og svagheder muligheder og trusler for forsyningsuddannelserne 5. Markedsføring af el-forsyningsuddannelserne 6. Ny svendeprøvevejledning 7. Udvikling af nye AMU uddannelser til kraftværkerne 8. Behov for erhvervsuddannelse inden for vand-, spildevand- og affaldsområdet? 9. Tilknytning af nye kurser 10. Behovet for en overbygning til forsyningsoperatøruddannelsen? 11. Eventuelt 12. Næste møde

7 DAGSORDEN REFERAT 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Referatet blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra de to sidste møder Referatet fra mødet den 31. maj 2012 er vedlagt som bilag 2 3. Gensidig information Information fra formandskabet 2. Godkendelse af referat fra de to sidste møder 3. Gensidig information Information fra formandskabet Der blev gjort opmærksom på Industriens Uddannelsers nye portal Portalen giver lettilgængelig information om AMUkurser rettet mod industriens og mulighed for at danne og udskrive sin egen eller virksomhedens kursusoversigt med angivelse af hvor og hvornår de v kurser udbydes. Der blev også kort informeret om, at regeringen har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, som har til opgave at finde løsninger på praktikpladsproblemerne på erhvervsuddannelserne. En af de muligheder der overvejes er indførelsen af et særligt voksenspor som ikke indeholder praktik, da man anser det for et stort problem at de voksne tager de unges praktikpladser. Information fra udvalgsmedlemmer Anders Klitgaard har fået ny stilling hos Vattenfall og har ikke tid til at sidde i udvalget længere. Der skal derfor udpeges en ny repræsentant fra DI til udvalget. Vattenfall er ved at undersøge om de vil pege på en anden i stedet for Anders. Information fra sekretariatet Information fra LUU Der blev holdt møde i LUU på Skive TS den 29. august. Referatet herfra er ikke kommet endnu, men det videresendes, når det kommer. Information fra LUU Referatet fra LUU-mødet i Skive den 29. august er vedlagt dette referat. 4. Styrker og svagheder muligheder og trusler for forsyningsuddannelserne 4. Styrker og svagheder muligheder og trusler for forsyningsuddannelserne IF afholder seminar d. 1. november. Formålet med seminaret er at få vedtaget en overordnet, strategisk handlingsplan for IF udvalget. For at få det bedste beslutningsgrundlag for vedtagelsen af ny handlingsplan er det vigtigt at tage pulsen på, hvad der er på spil i de enkelte UU. På grund af tidsmangel blev SWOT analysen gennemført forholdsvis hurtigt. Der bliver arbejdet videre med den på næste udvalgsmøde, hvor der også skal udarbejdes en handlingsplan for udvalget for 2013., De styrker, svagheder muligheder og trusler der nævnt på mødet fremgår af bilag 4 til referatet.

8 DAGSORDEN REFERAT Alle udviklingsudvalg skal derfor forud for IF seminaret identificere de væsentlige problemstillinger og udfordringer inden for eget udvalgsområde. Resultaterne heraf skal vi bruge til at få opstillet en række konkrete bud på udviklingsaktiviteter, som skal indgå i udvalgets fremadrettede handlingsplan for forsyningsområdet. Desuden vil resultaterne indgå det samlede diskussions- og beslutningsgrundlag, som skal ligge til grund for drøftelse af en fælles strategisk handlingsplan for IF den 1. november på IF seminaret. Vi skal med andre ord lave et servicetjek af vores område for at se om vi er på rette vej i forhold til fremtidens udfordringer? En måde at arbejde med dette er ved at lave en såkaldt SWOT-analyse. Bogstaverne i SWOT står for Strenghts (Styrker), Weaknesses (Svagheder), Opportunities (Muligheder) og Threats (Trusler). I bilag 4 beskrives lidt mere om SWOT-analysen og samt finde sekretariatets indledende bud på nogle af de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som kendetegner forsyningsuddannelserne. 5. Markedsføring af el-forsyningsuddannelserne Der er pt. iværksat eller planlagt følgende initiativer vedr. markedsføring af forsyningsuddannelserne: Udsendelse af pjecer udarbejdet af Skive TS. Udsendelsen er blevet noget forsinket grundet travlhed på skolen, men de udsendes i uge 43. Sekretariatet og Skive TS udarbejder i fællesskab artikler/historier om de nye AMU-kurser, som bl.a. skal bringes i fagbladet KOGL, på IU s hjemmeside mv.: o November: Varmt arbejde første gang at det lovpligtige kursus afholdes særlig rettet mod forsyningsbranchen - Nordvestjysk Elforsyning foreslås anvendt som casehistorie o December: Sikkerhedskurset casehistorie: Energi Midt få kurset afholdt hos demsom virksomhedsforlagt. o Januar: Kabelmontage kurset afholdes i uge interview med virksomhed som planlægger at have deltagere med på det første hold. o Februar: historie vedr. forsyningsoperatør Information om kurserne/uddannelsen udsendes via Dansk Energis nyhedsmail. Vi har fået bevilliget kr. fra AER til et projekt der skal skaffe flere aktive praktikpladser til forsyningsoperatøruddannelsen se bilag 5 for uddybende beskrivelse. 5. Markedsføring af el-forsyningsuddannelserne Der blev efterlyst en mere ambitiøs markedsføring af forsyningsuddannelserne, som bl.a. bør indeholde en kontakt til VEU-centrene. Der ud over bør der udarbejdes en liste med kontaktpersoner på alle relevante forsyningsvirksomheder, som markedsføringsmaterialet kan sendes til. Indstilling: Udvalget bedes diskutere og kommenter de planlagte initi-

9 DAGSORDEN ativer og evt. beslutte yderligere tiltag REFERAT 6. Ny svendeprøvevejledning Skuemestrene holdt møde den 29. august og arbejdede her bl.a. med at udforme en ny svendeprøvevejledning. Denne nye vejledning er vedlagt som bilag 6. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og beslutte om vejledningen kan godkendes. 7. Udvikling af nye AMU uddannelser til kraftværkerne Til orientering Status på udvikling af AMU-kurser til kraftværkerne: Siden sidste møde har Dong og Vattenfall drøftet anvendelsen af AMU-kurser internt og begge har meldt tilbage at man ønsker at gå videre med en mere konkret udvikling og planlægning af de nye kurser. Verdo, som ligger i Randers vil også gerne deltage i udviklingsarbejdet. 6. Ny svendeprøvevejledning Beslutning: Vejledningen blev godkendt, men det blev samtidig bemærket, at vejledningen skal bearbejdes så lixtallet bliver lavere og den dermed bliver lettere at læse. 7. Udvikling af nye AMU uddannelser til kraftværkerne Det blev bemærket, at man i udviklingen af kurserne til kraftværkerne medtænker, at kurserne også kan anvendes på andre forbrændingsanlæg. Det er ønsket, at der udvikles to kurser. Det ene skal være et 2 dages kursus med arbejdstitlen Sikkerhed på kraftværker dette kursus skal både være for værkernes egne medarbejdere og for de eksterne fx håndværkere der færdes på værkerne evt. som et krav for at de får lov til at arbejde på værkerne. Det andet kursus skal vare 2-3 dage og have arbejdstitlen Drift og vedligehold på kraftværker og har værkernes egne medarbejdere som målgruppe. Der arbejdes pt. på at finde en dato for et møde i oktober, hvor arbejdsgruppen kan mødes og tale nærmere om indholdet i de to kurser. 8. Behov for erhvervsuddannelse inden for vand-, spildevand- og affaldsområdet? Sekretariatet har lavet en kort indledende analyse af EUDuddannelsesbehovet inden for vand- spildevand og affaldsområdet. Se venligst bilag 8 8. Behov for erhvervsuddannelse inden for vand-, spildevand- og affaldsområdet? Udvalget drøftede problemstillingen og bemærkede bl.a. at udover, vand, spildevand og affald kan der også være et uddannelsesbehov inden for varmeforsyning. Beslutning: Det blev besluttet, at sekretariatet indkalder til et møde, hvor UU-formandskaberne for industrioperatør, procesoperatør- og forsyningsoperatøruddannelsen sammen kan lægge en plan for den videre analyse og uddannelsesdækning af forsyningsområdet bredt set.

10 DAGSORDEN 9. Tilknytning af nye kurser Elforsyning, L-AUS og Installation af solceller På sidste udvalgsmøde blev det besluttet at kurserne Elforsyning, L-AUS og Installation af solceller skulle søges tilknyttet vores FKB. En tilknytning kræver, at vi ud fra kompetencebeskrivelserne i vores FKB argumenter for, at kursets indhold er relevant for vores område. Sekretariatet har i samarbejde med Skive TS forsøgt at finde disse argumenter, men det vurderes, at kurset Installation af solceller handler så meget om installationer, hvilket ikke indgår i vores FKB, at vi ikke kan argumentere for at kurset bør tilknyttes vores FKB. - det var netop alt vedr. installationer, som ETIE fik os til at udskrive af vores FKB. REFERAT 9. Tilknytning af nye kurser Elforsyning, L-AUS og Installation af solceller Beslutning: Udvalget godkendte at kun kurset Elforsyning, L-AUS søges tilknyttet vores FKB. Indstilling: Det indstilles derfor vi kun søger kurset Elforsyning, L-AUS tilknyttet vores FKB. (skolen udbyder i forvejen de to kurser ved at låne en godkendelse, så i praksis har det kun ringe betydning) GIS Ved sidste møde blev det foreslået at der tilknyttes kurser vedr. GIS til forsynings-fkb en. Der findes i dag to AMUkurser vedr. GIS. Målbeskrivelserne for disse fremgår af bilag 9. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og vurdere om disse kurser svarer til behovet for operatørerne i forsyningsbranchen eller der skal udvikles et nyt kursus der findes dog en del private GIS-kurser, så det kan blive en udfordring at udvikle et nyt kursus, da vi jo ikke må udvikle et AMU-kursus, hvis der i forvejen findes et privat udbud. 10. Behovet for en overbygning til forsyningsoperatøruddannelsen? Skive TS har foreslået, at man begynder at overveje, om det er relevant at udvikle et overbyggende trin på forsyningsoperatøruddannelsen. Sådanne overvejelser kan fx tage udgangspunkt i, om der findes nogen jobprofiler i branchen, som er naturlige skridt videre for de dygtigste forsyningsoperatører, og som man kan kvalificere dem til via fx et års ekstra uddannelse? GIS Beslutning: Udvalget besluttede at bede LUU på Skive tekniske skole drøfte, om de to eksisterende GIS kurser opfylder behovet eller der skal udvikles et særskilt kursus til forsyningsbranchen. Fiber Det blev drøftet at der er behov for at se på uddannelsesbehovet inden for fiber-området, som vi komme til at fylde mere hos el-netselskaberne i de kommende år. Spørgsmålet behandles på det næste udvalgsmøde i december Behovet for en overbygning til forsyningsoperatøruddannelsen? Det blev kort drøftet, at uddannelsesbehovet inden for fiber-området muligvis kan dækkes via en over eller tilbygning på forsyningsoperatøruddannelsen. Indstilling: Udvalget bedes tage en første umiddelbar drøftelse af om det er tanker sekretariatet bør arbejde videre med og evt. i hvilken retning.

11 DAGSORDEN REFERAT 11. Eventuelt 11. Eventuelt Ingen bemærkninger 12. Næste møde Næste møde er fastlagt til den 17. december 12. Næste møde Næste møde den 17. december holdes i København. Der holdes møde kl med efterfølgende julefrokost.

12 Bilag 3 Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen Referat Dato: Onsdag den 28. november kl. 10 i Afd. For Byggeri- og energiteknik Referent: Bjarne H. Emig Tilstede: Ivar Rud Hansen; Søren Dath; Peter Andersen; Frank H. Sørensen; Åge N. Pedersen og Bjarne H. Emig Afbud: Eigil Ken Jensen; Ken Thon; Niels P. Sørensen Ikke Tilstede uden afbud: Arne Thøgersen; Vagn Pedersen; Solvej Sigaard Knoth; Per Nielsen Formanden var ikke tilfreds med fremmødet. Udvalget skal være én mere end halvdelen for at være beslutningsdygtigt. Mødet blev således udelukkende et orienteringsmøde Formanden opfordrer alle medlemmer til at deltage i de planlagte møder eller i det mindste at melde afbud i god tid, således at der bliver mulighed for at aflyse møder, der ikke har deltagelse nok til at fungere som beslutningsmøder. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra onsdag den 29. august Evaluering af besøg i klassen - herunder indlæg fra elevrådsrepræsentanten 4. Status på rullende opgaveliste. 5. Meddelelser fra formand og næstformand, 6. Orientering fra skolen, 7. Meddelelser fra udviklingsudvalget 8. Godkendelse af praktikvejledningen 9. Kursus i servicering af batterianlæg og brydere. Evt. Da mødet ikke var et beslutningsmøde men kun et orienteringsmøde anføres orienteringspunkterne i stikordsform i det følgende: Der var ingen kommentarer til referatet af mødet den 29. august. Elevevalueringer: Frank H. Sørensen orienterede om at a) Eleverne mener Engelsk undervisningen skal spredes over flere forløb b) der var for lidt udstyr til fiberundervisningen c) eleverne på det tidligere hold gerne havde set mere PLC undervisning og d) WiFi i forsynings hallen ikke virker idet der mangler en Side 1 af 3

13 Bilag 3 Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen sender. Frank H. Sørensen orienterede yderligere om følgende fra samtalen med H1 holdet - a) Eleverne mangler værktøj og materialer. Rullende opgaveliste Bjarne gennemgik den rullende opgaveliste og fandt at alle opgaver var i gang. Meddelelser fra fm. Og n.fm. Søren og Peter orienterede om bestyrelsesseminaret og udvalgets 5 forslag til bestyrelsen. Skolen Bjarne orienterede om holddannelsen i januar; AER projektet; AMU planlægningen samt arbejdet med det valgfrie specialefags katalog. Temaer til næste møde: Det var et ønske at specialefagskataloget kommer på førstkommende møde i det nye år og at Bjarne`s forslag sendes ud med referatet således at medlemmerne har mulighed for at forberede sig. Til næste møde vil det planlagte punkt for praktikvejledningen også blive et tema Åbent Hus på H1 Skolen holder åbent hus på H1 tirsdag den 11. december. Mødet sluttede kl. 12 Side 2 af 3

14 Bilag 3 Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen Bilag: Forslag til valgfrie specialefag Forslag til praktikvejledningen Side 3 af 3

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27 Logbog for praktikperioderne i forsyningsoperatøruddannelsen.. Indhold Vejledning uddannelsesplan... 2 Uddannelsesplan et eksempel... 3 Uddannelsesplan, blankt til eget brug... 4 Uddannelsens forløb... 5 Skema til selvevaluering/ fællesevaluering... 6 Uddannelsesudvalgets anbefalinger... 8 Forord Vedhæftede skemaer er tænkt som en hurtig hjælp til planlægning og evaluering af praktiktiden i uddannelsen. Uddannelsesplanen er beregnet til at planlægge turnusordningen i hele uddannelsen. Da virkeligheden til tider ændrer på de planlagte forløb, er selvevalueringsskemaet beregnet til, på en enkel måde at lave status, enten som elevens selvevaluering eller som samtaleskema med den uddannelses ansvarlige i virksomheden. Dette medfører selvfølgelig afdækning af fokuspunkterne i fremtiden. Emnerne er skrevet med udgangspunkt i hverdagen i forsyningsvirksomheden, og alle de nævnte opgaver vil ikke nås. Det er ønskeligt, at lærlingen kommer forbi så meget som muligt.. Begge skemaer findes som Excel / Word filer til eget brug.

28 Vejlednng. Udd.plan er et excel regneark, der beskriver vore indkaldelsesterminers fordeling på året, samt specialefagemnernes fordeling på skoleperioderne beskrevet ultrakort med henblik på at lave en turnusplan for en forsyningsoperatørlærling på en meget hurtig måde, Turnusplan eksempel indeholder to kolonner, den venstre beskriver skoleperiodernes emner i punktform. Den højre kolonne beskriver lærlingens arbejdsområder, afdelinger eller måske personer der forestår oplæringen i uddannelsens praktikperioderne. Skemaet Turnusplan til virksomhedens eget brug er med blank højre kolonne. Praktik og skoleperioder viser det tidsmæssige forløb for skole og praktikperioder for det 2 årige uddannelsesforløb. Aage Nissen Pedersen Underviser Skive Tekniske Skole Anp@Skivets.dk Tlf

29 Forsyningsoperatør Uddannelsesplan Firma: Superforsyning A/S Lærling: Jesper Kvik. Vejledende fordeling af emner på skoleophold og af praktikelementer Periode Emner på skole Forslag til praktikelementer Grundforløb 20 uger matematik, IT El-grundlære, AC teori Automatik (relæteknik) Installation og gadelys El-fremstilling og distribution Praktik 1 Kabelskabe, stikledninger 20 uger Lysinstallation, transforstationer, gadelys. relæstyring brug af måleinstr. i forb. Idriftsættelse og fejlfinding anvendelse af dokumentation og SB Kabellægningsopgaver Opgaver i 10/0,4 kv transformerstationer H1 10kv/0,4 transformerstation 6 uger SB afsnit 2 og 5 L-AUS, AUS 10 kv kabelarbejde Funktioner / samarbejde med forsyningsselskabets driftscentral Praktik 2 Kabelarbejde 10 kv 28 uger Opgaver i 10/0,4 kv transformerstationer Lokalisering og fejlfinding af kabler Kobling på anlæg 60 kv kabelarbejde Arbejde med fiberinstallation H2 Transformerstation med DSO / 11 uger PLC i forbindelse m mellemspændingsanlæg Fiberinstallation og fejlfinding Fremmedsprog, -Engelsk Kran og anhugning Vejafmærkning Svendeprøve Praktik 3 60 kv kabelarbejde 9 uger Arbejde med fiberinstallation Nedtagning af luftledning Holdlederarbejde

30 Forsyningsoperatør Uddannelsesplan Firma: Vejledende fordeling af emner på skoleophold og af praktikelementer Periode Emner på skole Forslag til praktikelementer Grundforløb 20 uger matematik, IT El-grundlære, AC teori Automatik (relæteknik) Installation og gadelys El-fremstilling og distribution Praktik 1 20 uger Lærling: H1 10kv/0,4 transformerstation 6 uger SB afsnit 2 og 5 L-AUS, AUS 10 kv kabelarbejde Funktioner / samarbejde med forsyningsselskabets driftscentral Praktik 2 28 uger H2 Transformerstation med DSO / 11 uger PLC i forbindelse m mellemspændingsanlæg Fiberinstallation og fejlfinding Fremmedsprog, -Engelsk Kran og anhugning Vejafmærkning Svendeprøve Praktik 3 9 uger

31 Forsyningsoperatør Uddannelsesforløb 1 uddannelsesår 2 uddannelsesår Grundforløb 20 uger H1 6 uger H2 11 Uger Praktik 1 20 uger Praktik 2 28 uger P.3,9 u. Skoleophold Virksomhedspraktik

32 Skema til selvevaluering/ fællesevaluering Forsyningsoperatøruddannelsens praktikperioder Uddannelsens kompetencer Gadelysarbejde Kabelskabsarbejde 400 v kabellægning 400 V installation Udskiftning af målere Afprøvning af 400 V installation Arbejde med trafiklys L-AUS Arbejde Holdleder L-AUS Kendskab til SKS-D Kendskab til selskabets netstandarder Kendskab til SKS-A 10/0,4 kv Stationseftersyn Montage af transformerstation Etablering af jordingsanlæg Kontrol af jordingsanlæg Arbejde med DSO, netstationer Vagtarbejde, fejlfinding Højspændings kabellægning Højspændingsmuffer 3 leder pex Højspændingsmuffer 1 leder pex Højspændingsmuffer APB Endeafslutninger 3 leder Endeafslutninger 1 leder Lokalisering af kabler Lokalisering af kabelfejl håndholdt udstyr Medvirken kabelfejlfinding m. målevogn Arbejde med standardopgaver SB 5 Kap. 5 Arbejdsopgaver SB 5 kap 6.4 holddeltager Arbejdsopgaver SB 5 kap 6.4 holdleder Arbejdsopgaver SB 5 kap 6.5 holddeltager Arbejdsopgaver SB 5 kap 6.5 holdleder arbejdet tilstrækkelig med ikke arbejdet med/ behov for mere Fortsættes.

33 Selvevaluering fortsat Uddannelsens kompetencer Arbejde med solcelleanlæg Arbejde med varmepumper Fiber installation kabelarbejde Fiberinstallation konnektering og fejlfinding arbejdet tilstrækkelig med ikke arbejdet med/ behov for mere Lokalt tilføjet : Dato : Underskrift elev Underskrift uddannelsesansvarlig

34 Uddannelsesudvalgets anbefalinger Uddannelsesudvalget for forsyningsoperatører ved Skive Tekniske Skole har følgende anbefalinger for praktikvejledningens anvendelse: For eleven: Uddannelsesplan og evalueringsskema skal hjælpe dig til at få et overblik over hvad du skal i praktikdelen af din uddannelse samt give dig et billede af hvor langt du til enhver tid er kommet i uddannelsen. Du har medansvar for at der bliver lavet en plan for dit praktikophold når du starter det. Planen skal du bede den elevansvarlige i din virksomhed om at hjælpe dig med. Når I sammen laver planen skal I tage udgangspunkt i de færdigheder du skal have opnået efter praktikperioden. Færdighederne står i uddannelsesordningen for uddannelsen. For virksomheden: Det er meget vigtigt at eleven har en elevansvarlig i virksomheden, formand eller arbejdsleder med hvem han kan diskutere sin uddannelse og få råd og vejledning. Det vil være en god ide hvis virksomheden udarbejder en plan for hver af elevens praktikperioder således at virksomheden derved sikre at eleven får mulighed for at udvikle de færdigheder kan skal i forhold til uddannelsen. Uddannelsesplanen og evalueringsskemaet giver inspiration til dette arbejde, men herudover kan det anbefales at virksomheden holder kontakt med skolen om de færdigheder det påhviler virksomheden at uddanne eleverne i. For skolen: Det vil være en stor hjælp for eleven hvis skolen med mellemrum tager elevens praktikvejledning op med virksomheden. Dette kan bedst ske ved at skolen som afslutning på grundforløbet og på H1 tager kontakt til virksomhedens elevansvarlige med henblik på at orientere om elevens skolemæssige status samt herunder give virksomheden anbefalinger i forbindelse med den forestående praktikperiode.

35 17.december 2012 IF strategi 2013 Indsatsområder [Skriv tekst]

36 10.december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 IF strategi 2013 en rejse med mange deltagere 4 Arbejdet med ny strategi 4 IF s indsatsområder i Forslag til indsatsområder 2013 for IF udvalget 5 Forslag som ikke er selvstændige indsatsområder for IF udvalget i Bilag 1: Et fælles verdensbillede 12 Bilag 2: Indsatsområderne og IF s verdensbillede 14 Bilag 3: Indsatsområderne og IF s strategiske målsætninger 16 side 2 / 16

37 10.december 2012 Forord December 2012 IF udvalgets strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser blandt udvalgsmedlemmer i både udviklingsudvalg og IF udvalg i løbet af IF udvalget takker alle udvalgsmedlemmer for deres engagement og for at bidrage med input og holdninger til denne nye strategiplan, som vil blive et anker for IF udvalgets arbejde i Hvis planen skal realiseres, vil det også kræve, at udviklingsudvalgene skal på banen i arbejdet for at nå de mål, som vi i en god fælles dialog er kommet frem til. IF udvalget Christine Bernt Henriksen Formand, DI Pia Maul Andersen Næstformand, 3F Koncentreret gruppearbejde under IF seminaret 2012 på Hotel Koldingfjord side 3 / 16

38 10.december 2012 IF strategi 2013 en rejse med mange deltagere Arbejdet med en ny strategi Industriens Fællesudvalg besluttede i maj 2012 at igangsætte en strategiudviklingsproces, som skulle afdække de indsatsområder, som udvalget skulle arbejde med i Meningen var, at denne strategiudviklingsproces skulle give IF udvalget svar på, hvordan der i 2013 kan arbejdes mere specifikt med de overordnede strategiske målsætninger, som blev vedtaget i september De overordnede strategiske målsætninger for IF har siden 2008 været følgende: Behovsafdækning og udvikling Synlighed Kvalitet og evaluering Interessevaretagelse Ideen var, at man via en bredt involverende strategiproces skulle afklare, hvordan IF udvalget helt konkret kunne bidrage til opfyldelse af disse fire målsætninger i Fra starten blev der lagt vægt på, at strategiudviklingsprocessen skulle inddrage erfaringer og viden fra alle dele af IF området. Som en del af processen blev der derfor iværksat SWOT analyser i alle udviklingsudvalgene. Disse blev efterfølgende brugt til at få et mere klart billede af, hvilke strategiske udfordringer og muligheder, IF udvalget har på tværs af de i alt 12 udviklingsudvalg, som dækker IF s område. I starten af november 2012 afholdt IF en konference, hvor medlemmer fra de 12 udviklingsudvalg var inviteret med til at kvalificere konklusionerne omkring IF s strategiske udfordringer og muligheder. På seminaret blev der også arbejdet med at udvikle konkrete forslag til strategiske indsatser for IF udvalget i Resultaterne af denne strategiudviklingsproces er grundlaget for den strategi, som IF har valgt at arbejde ud fra i 2013 og som er beskrevet i det følgende. side 4 / 16

39 10.december 2012 IF s indsatsområder i 2013 Forslag til indsatsområder 2013 for IF udvalget Forslagene til indsatsområder er blevet til, dels som resultat af de drøftelser, der har været i IF udvalget og IF formandskabet i løbet af 2012, dels som resultat af de drøftelser, der var på IF seminaret den 1. november. De sidstnævnte forslag blev udarbejdet på baggrund af de SWOT modeller, som også blev drøftet på IF seminaret den 1. november 2012, deres indhold fremgår af bilag 1. Hvordan de valgte indsatsområder modsvarer de udarbejdede SWOT modeller fremgår af bilag 2. Der blev produceret flere forslag til indsatsområder på IF-seminaret den 1. november. Tre af disse forslag bliver indsatsområder i 2013: 1. Leveringssikkerhed i AMU 2. Jobmobilitet og uddannelse gennem AMU-pakker 3. En ny EUD-amukurs.dk Herudover er der yderligere tre områder, som vil være indsatsområder i 2013, nemlig: 4. Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser 5. Optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område 6. Mere læsbare websøgetekster og vis kvalitet-spørgsmål på IF s AMU kurser Disse tre indsatsområder ses som en naturlig opfølgning på det analysearbejde, og de drøftelser, der har været i IF udvalget og i IF formandskabet i løbet af Sammenhængen mellem de seks indsatsområder og IF s overordnede strategiske målsætninger fremgår af bilag 3. De seks udvalgte indsatsområder vil blive uddybet i det følgende: Indsatsområde 1: Leveringssikkerhed i AMU Hvad: Der ønskes igangsat initiativer, som kan øge leveringssikkerheden i AMU Hvorfor: Indsatsen ses som vigtig i forhold til at øge aktiviteten på IF s AMU kurser og sikre flere tilfredse kunder. Indsatsen er også væsentlig, idet hele spørgsmålet om udbud af AMU for tiden drøftes i VEU rådet. De foreløbige resultater af disse drøftelser har været, at Ministeriet for Børn og Undervisning har signaleret, at man vil kunne fravige kravet om udbud af alle kurser mindst én gang årligt, hvis efteruddannelsesudvalgene og skolerne via frivillige samarbejdsordninger finder andre, bedre modeller, hvorpå udbuddet og gennemførelsen af AMU kurserne kan øges. Det er vigtigt, at IF bruger denne mulighed til at skabe mere leveringssikkerhed inden for IF s brancheområder. side 5 / 16

40 10.december 2012 Hvordan: Alle udviklingsudvalg arbejder med indsatsområdet som et projekt, hvor man afprøver forskellige metoder til at sikre leveringssikkerhed. Udvalgene kan i projekterne afprøve bl.a. følgende metoder til at nå målet om leveringssikkerhed: Garantikurser Partnerskabsaftaler/spydspidsskoler med forskellige grader af udbudsforpligtelse Virksomhedsnetværk Oprydning i FKB er, så det bliver lettere at sikre udbud på en hensigtsmæssig måde Nye undervisningsmetoder som f.eks. mobile værksteder og E-learning I arbejdet med denne indsats skal der også trækkes på erfaringer fra andre efteruddannelsesudvalg i fht. at skabe leveringssikkerhed, samt igangsættes pilotprojekter f.eks. på det spåntagende område. IF udvalget skal også indgå i relevante samarbejder på tværs af efteruddannelsesudvalgene og med andre relevante aktører som f.eks. Danske Erhvervsskoler for at løfte indsatsområdet. Succeskriterier: Indsatsområdet er en succes, hvis alle udviklingsudvalg i starten af 2013 har taget stilling til, hvordan de konkret vil arbejde for at skabe leveringssikkerhed samt gennemføre disse initiativer medio Det er også et selvstændigt succeskriterium, at aktiviteten på IF s kurser bliver højere i 2013, som følge af indsatsen med leveringssikkerhed. Indsatsområde 2: Jobmobilitet og uddannelse gennem AMU-pakker Hvad: Det ønskes at der arbejdes med udvikling af jobpakker som et led i at understøtte jobmulighederne for ansatte i industrien. Hvorfor: Helt overordnet er indsatsen vigtig i forhold til at øge motivationen hos medarbejdere og virksomheder i fht. at gå i gang med et kompetencegivende uddannelsesforløb. Dette har også stor samfundsøkonomisk gevinst, da pakkerne kan understøtte fortsat beskæftigelse for medarbejdere i industrien. Mere konkret forventes initiativet at kunne give positive effekter i form af: Øget motivation for uddannelse Styrket anerkendelse af kompetencer Bidrage til mere systematisk uddannelsesplanlægning Et godt alternativ til IEUD (individuelle erhvervsuddannelser) Sikre at AMU ikke er en kompetencemæssig blindgyde Skabe større identitet omkring AMU-kurserne gennem anerkendte pakker Hvordan: Arbejdet med uddannelsespakker indeholder udvikling af pakker til flere typer af jobprofiler i relation til IF s målgruppe. Der skal ses på muligheden for at udvikle intropakker til IF s brancheområder, som både muliggør brancheskift (horisontalt kompetenceløft) samt giver introduktion til EUD inden for eksisterende brancheområde (vertikalt kompetenceløft). Sagt på en anden måde: Hvor der er jobs, har vi pakker. Der skal også ses på mulighederne for at udvikle AMU-pakker til eksisterende side 6 / 16

41 10.december 2012 specialist-profiler og eksisterende EUD-profiler såvel som i forhold til fremtidige jobfunktioner, hvor kun dele af kompetencebehovet er kendt her og nu. Som en del af arbejdet med at udvikle jobpakker, er det vigtigt at orientere sig i, hvilke pakker skolerne allerede markedsfører, og hvilke erfaringer andre efteruddannelsesudvalg har med udbud af kompetencegivende AMU-pakker. Det er også vigtigt at sikre et højt niveau af leveringssikkerhed for pakkerne, så dette kan indgå som et salgspunkt i markedsføringen af pakkerne. Arbejdet med jobpakker skal foregå i alle relevante udviklingsudvalg og kan også involvere samarbejde på tværs af flere udviklingsudvalg/efteruddannelsesudvalg. Succeskriterier: Det er et succeskriterium, at alle udviklingsudvalg inden juli 2013 har gennemgået mulighederne for sammensætning af nye pakker til relevante akutjob, generelle jobprofiler og specialistprofiler inden for eget brancheområde. Som led i dette arbejde er det vigtigt at orientere sig i, hvilke redskaber og strategier relevante skoler har i forhold til at udvikle uddannelsespakker til forskellige jobprofiler. Det er også et succeskriterium for denne indsats, at nye uddannelsespakker bliver synliggjort via effektiv markedsføring. Indsatsområde 3: EUD/amukurs.dk Hvad: Det ønskes, at man drøfter mulighederne for at oprette en EUD.dk portal, som kan give uddannelsessøgende og personer med en GVU plan et hurtigt overblik over mulighederne for erhvervsuddannelse i eget lokalområde eller på relevante fagtekniske skoler i resten af landet. Portalen skal have en kobling til amukurs.dk, så de uddannelsessøgende kan få en form for overblik over mulighederne for kompetencegivende erhvervsuddannelser inden for de enkelte fagområder. Portalen skal også, så vidt muligt, give en god introduktion til de forskellige erhvervsuddannelser, gerne gennem filmklip, der på en let forståelig måde præsenterer indholdet i de forskellige uddannelser. side 7 / 16

42 10.december 2012 Hvorfor: Portalen kan være et vigtigt redskab til at skabe overskuelighed og overblik i forhold til afklaring og planlægning af et erhvervsuddannelsesforløb for medarbejdere og virksomheder i industrien. Desuden kan portalen være en stor hjælp til at øge gennemskueligheden omkring uddannelsesmuligheder for personer med en GVU plan (hvoraf der i de seneste 3 år er indgået over 1000 på IF s område). Hvordan: Arbejdet med dette indsatsområde skal i første omgang skal fokusere på, hvilke udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med at oprette en EUD-portal i relation til IF s erhvervsuddannelser. Samt en indledende drøftelse af portalens funktionalitet set i kombination med målgruppens behov inden for IF s område. Arbejdet vil foregå både i IF udvalget og i regi af IF formandskabet. Succeskriterier: Indsatsområdet er en succes, hvis der i løbet af 2013 er blevet foretaget en yderligere drøftelse og kvalificering af, hvilke udfordringer og muligheder, der knytter sig til oprettelsen af en EUDportal i forhold til at synliggøre IF s erhvervsuddannelser. Samt en nærmere afklaring af, hvilke funktioner, portalen bør indeholde. Det er et selvstændigt succeskriterium, at drøftelserne kan munde ud i et oplæg til et samarbejde med andre uddannelsesudvalg om etablering af en EUD-portal. Indsatsområde 4: Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser Hvad: Der ønskes en fortsættelse af det analysearbejde, som har været foretaget af IF-sekretariatet i 2012 omkring mulige nye modeller for IF s erhvervsuddannelser. Hvorfor: Flere af IF s erhvervsuddannelser har svært ved at fungere under de nuværende finansielle rammer for erhvervsuddannelserne. Dertil forventes det, at erhvervsuddannelserne i 2013 vil blive reformeret, og at dette kan få betydning for hvilke muligheder, der er omkring form og indhold for IF s erhvervsuddannelser. Det er derfor vigtigt, at IF har en solid viden om, hvilke muligheder og udfordringer nye modeller for IF s erhvervsuddannelser har, således at der besluttes den bedste løsning under varierende politisk fastsatte rammer for erhvervsuddannelserne. Hvordan: IF sekretariatet fortsætter sit arbejde med at afdække muligheder og udfordringer for de forskellige modeller i forhold til de enkelte IF erhvervsuddannelser. På nuværende tidspunkt er der fem modeller, som skal undersøges nærmere. Arbejdet med de nye modeller skal kobles til de politiske tiltag, som forventes at komme inden for erhvervsuddannelsesområdet i foråret Arbejdet med nye modeller for IF s erhvervsuddannelser bliver tilrettelagt som et projekt med milepæle, da det er et ret omfattende indsatsområde med mange interessenter. Succeskriterier: Indsatsområdet er en succes, hvis der i 2013 bliver foretaget en yderligere afklaring af, hvilke udfordringer og muligheder de nye modeller for IF s erhvervsuddannelser vil kunne give. Det er et selvstændigt succeskriterium, at IF udvalget får større klarhed over, hvilke modeller, der bedst tilgodeser de forskellige styrker og udviklingspotentialer, som hver enkelt af IF s erhvervsuddannelser rummer. side 8 / 16

43 10.december 2012 Indsatsområde 5: Optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område Hvad: Der ønskes en optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område, således at disse i højere grad dækker IF målgruppens behov. Hvorfor: Der er i dag stor usikkerhed om kvaliteten af de IKV/RKV, der foretages inden for IF s område. Samt om måden de gennemføres på er optimal i forhold til de behov, som industriens medarbejdere og virksomheder har. Hvordan: IF udvalget skal have større klarhed over skolernes eksisterende praksis omkring gennemførelse og opfølgning på Individuel Kompetenceafklaring (IKV) i AMU og Realkompetence Vurdering (RKV) i erhvervsuddannelserne, herunder praksis omkring afklaring i forhold til GVU. Udvalget skal også tage stilling til, om de eksisterende afklaringsværktøjer, særligt de elektroniske, er tilstrækkelige i forhold til målgruppens behov samt hvorvidt de benyttes i tilstrækkeligt omfang. Alle udviklingsudvalg skal drøfte mulighederne for standardmerit inden for eget område samt overveje hvilke tiltag der kan bidrage til at nå målet. Succeskriterier: Indsatsområdet er en succes, hvis IF udvalget i 2013 kan medvirke til, at der inden for IF s område bliver sikret en ensartet og optimereret praksis på skolerne omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af IKV/RKV. Indsatsområde 6: Mere læsbare websøgetekster og vis kvalitet spørgsmål på IF s AMU kurser Hvad: Der ønskes sproglig bearbejdning af websøgetekster og vis kvalitet spørgsmål på IF s AMU kurser, så disse bliver lettere at forstå. Hvorfor: Bedre websøgetekster for IF s AMU kurser vil gøre dem mere forståelige for virksomheder og medarbejdere og dermed lettere at markedsføre på fx amukurs.dk. Læsbare vis kvalitet spørgsmål vil gøre det lettere for IF målgruppen at evaluere IF s AMU kurser på en hensigtsmæssig måde. Hvordan: IF udvalget skal tage stilling til, hvor mange af de eksisterende af de eksisterende IF AMU kurser det vil være relevant at udføre en sproglig bearbejdning på i løbet Der ses en kobling til arbejdet med indsatsområde 1 og 2. I forlængelse heraf skal udvalget tage stilling til, om hvilke kurser der skal revideres på en ubureaukratisk måde. Endelig skal sekretariatet udarbejde en procedure for, hvordan man i det fremadrettede arbejde med udvikling af nye AMU kurser sikrer læsbare websøgetekster og vis kvalitet spørgsmål. Succeskriterier: Indsatsområdet er en succes, hvis der i løbet af 2013 er blevet foretaget en sproglig bearbejdning af den besluttede mængde af IF s eksisterende AMU kurser. Samt at alle nye kurser lever op til ønsket om mere læsbare websøgetekster. side 9 / 16

44 10.december 2012 Forslag som ikke er selvstændige indsatsområder for IF udvalget i 2013 På IF seminaret den 1. november blev der udover de oven for nævnte forslag til indsatsområder udarbejdet yderligere tre konkrete forslag til strategiske indsatsområder for IF i 2013: At skolerne har god kontakt til virksomhederne Bedre kendskab til virksomhedernes behov Markedsføring af uddannelserne Det er vurderingen, at disse tre fremsatte forslag i stort omfang allerede dækkes af initiativer, som er blevet igangsat i fællesskab af IF formandskabet og MI formandskabet. En uddybning af, hvordan disse indsatser allerede er dækket beskrives i det følgende: Forslag 1: At skolerne har god kontakt til virksomhederne Det blev foreslået på IF seminaret som et strategisk indsatsområde, fordi indsatsen kan være med til at sikre kvalitet og relevans af IF s uddannelser blandt brugerne. Måden hvorpå man forestiller sig, at man kan sikre en god kontakt mellem skolerne og virksomhederne er, at IF i højere grad fokuserer på at hjælpe LUU medlemmer og skolebestyrelsen med at holde fokus på kontakten med de lokale virksomheder. I forslaget indgik ideer om, at man fra IF s side lavede konkurrencer om det bedste skole-virksomhedssamarbejde og mere systematisk opsamling af de gode historier. Blandt andet opsamling på gode AER historier for derigennem at styrke skolernes fokus på at have god kontakt med virksomhederne. Det er sekretariatets vurdering, at forslaget allerede er delvist implementeret via den handlingsplan for de lokale uddannelsesudvalg for IF og MI, som er godt i gang med at blive udrullet. Der er udgivet en LUU håndbog, som blandt andet giver en case-beskrivelse af det gode praktikpladsopsøgende arbejde. Herudover planlægges nyhedsbreve særligt til medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg, hvor de via eksempler og information løbende vil blive klædt på i forhold til at løfte opgaven med at sikre god kontakt mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Forslag 2: Bedre kendskab til virksomhedernes behov Det blev foreslået som strategisk indsatsområde ud fra en begrundelse om, at kendskab til virksomhedernes behov er et afgørende grundlag for, at IF fortsat kan skabe attraktive uddannelser. Både med hensyn til indhold, struktur og konkret tilrettelæggelse. Det foreslås, at indsatsen skal ske gennem en tættere kontakt med virksomhederne for at få dem til at opfatte det som interessant og brugbart at deltage i de analyser, som IF skal lave for at få afdækket kompetencebehovene. Det er sekretariatets vurdering, at forslaget allerede er delvist implementeret i det løbende analysearbejde, som udføres på tværs af IF og MI udvalgene. Både af medarbejdere i Industriens Uddannelser og af eksterne analysevirksomheder, som arbejder for enten IU udvalg eller for Ministeriets Centrale Analyse og Prognose pulje (CAP). Internt i Industriens Uddannelser er der pt. nedsat en arbejdsgruppe på tværs af IF og MI udvalgene, som systematisk overvåger kompetencebehovene inden for energi og miljø. Derudover udarbejder IU hvert andet år en spørgeundersøgelse omkring side 10 / 16

45 10.december 2012 forventninger til kompetencebehov, som udsendes til alle udvalgsmedlemmer. Endelig er der blandt flere udviklingsudvalg gode erfaringer med at lave ad hoc netværksinitiativer i forhold til virksomheder, som har til formål at give udvalget input til konkrete udviklingstiltag inden for eget uddannelsesområde. Industriens Uddannelser igangsætter også løbende kompetencebehovsanalyser, som udføres af eksterne konsulenter. Lige nu er der pt. en analyse i gang inden for procesområdet, elektronikområdet og arbejdets organisering. Dertil kommer en igangværende demografianalyse, som går på tværs af flere af de brancheområder, som IF uddannelsesdækker. Endelig er der via den Centrale Analyse og Prognosevirksomhed bevilget flere analyseprojekter, som har interesse for IF udvalget. Medarbejdere fra Industriens Uddannelser indgår som følgegruppe i de fire aktuelle CAP projekter, som er relevante for IF s område, og der er således gode muligheder for at sikre IF s vinkel omkring kompetencebehov i disse analyser. IU følger også projektet MADE på tæt hold, som omhandler fremtidens kompetencebehov i dansk industri. Det er forventningen, at projektet på sigt vil give brugbar viden om nye kompetencebehov i industrien. Endelig følger Industriens Uddannelser med i Erhvervs- og Vækstministeriets to nye analyseprojekter Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder samt Talentudvikling gennem transferspor, som begge skal bidrage til at øge produktiviteten gennem kompetenceudviklingsinitiativer. Forslag 3: Markedsføring af uddannelserne Det blev foreslået som strategisk indsatsområde med en begrundelse om, at den tiltagende mangel på faglært arbejdskraft, kombineret med det ringe kendskab til erhvervsuddannelserne blandt unge og virksomheder, nødvendiggør en ekstra markedsføringsindsats i forhold til IF s uddannelser. Det foreslås, at der laves en prioriteret markedsføringsindsats, men at metoderne og selling points varieres i forhold til de enkelte branchers særlige behov og karakteristika. Det foreslås, at der søges midler til markedsføring via fonde, og at LUU medlemmer inddrages i arbejdet med markedsføring. Sekretariatet vurderer, at forslaget allerede er delvist implementeret via de decentrale initiativer, som foregår i de forskellige udviklingsudvalg. Flere udviklingsudvalg har sat markedsføring højt på dagsordenen i forhold til indsatsområder i 2013, herunder en mere systematisk tilgang til brugen af AER projekter. Der er en tiltagende forståelse for, at udsendelse af glittet materiale ikke gør det alene. Der er også brug for systematisk netværkskommunikation for at sprede budskabet om IF uddannelsernes indhold og kvalitet via de netværk, som udviklingsudvalgene jævnligt er i kontakt med. Herudover er lanceringen og markedsføringen af et initiativ, som stadig er i gang. Dette er også med til at synliggøre IF s uddannelser for en bred målgruppe. Endelig vil markedsføring af uddannelserne også blive adresseret gennem IF udvalgets indsatsområde 3 i strategiplanen for 2013, som tilsiger, at mulighederne for at oprette en EUD formidlingsportal skal drøftes. side 11 / 16

46 10.december 2012 Bilag 1: Et fælles verdensbillede I løbet af september og oktober gennemførte stort set alle udviklingsudvalg i regi af IF deres egne SWOT analyser. Disse har været grundlag for den fælles SWOT for henholdsvis AMU og EUD, som blev præsenteret og bearbejdet på IF seminaret den 1. november. Det er disse fælles SWOT, som har inspireret til IF s valg af strategiske indsatsområder for SWOT for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Via de forskellige drøftelser i både udviklingsudvalg og på IF seminaret den 1. november er der fremkommet følgende fælles SWOT for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU): Styrker Relevant udbud af AMU kurser, som kan være overførbare til EUD forløb Amukurs.dk gør udbuddet mere synligt over for brugerne LUU og UU medlemmer med god faglig viden og netværk i branchen Svagheder Udviklingsudvalgenes sammensætning: Kan mangle bestemte brancher/ virksomhedstyper, f.eks. for få MMV er Muligheder Forbedret styring af udbud ved at stimulere samarbejde mellem skolerne Mere leveringssikkerhed gennem koordineret tilmelding/garantikurser Nye undervisningsformer, som kan øge fleksibilitet, f.eks. mobile kurser Større skoler via sammenlægninger giver stordriftsfordele Bedre kendskab til virksomhedernes behov, f.eks. gennem virksomhedsnetværk forankret på skoler Understøtte mobication via IF s AMU program AMU pakker fra ufaglært til faglært VEU centrene forventes at skulle spille større rolle i at understøtte løftet fra ufaglært til faglært Trusler Faldende AMU aktivitet (over flere år) Dårlig økonomi på skolerne truer det brede udbud Færre skoler => større rejseafstande for kursister AMU uddannelser med små faglige miljøer på skolerne Generationsskifte i lærerkorpset kan skolerne løse denne opgave godt nok? Hvis amukurs.dk ikke bliver brugt vil det blive til en stor omkostning uden værdi Mange specialiserede produktioner inden for industrien, som ikke kan dækkes via AMU som vi kender det Stigende bureaukrati og brugerbetaling gør AMU ikke-attraktiv for virksomhederne Finanskrise og øget outsourcing side 12 / 16

47 10.december 2012 SWOT for erhvervsuddannelserne (EUD) Resultatet af de forskellige drøftelser i både udviklingsudvalg og på IF seminaret den 1. november har affødt følgende fælles SWOT for erhvervsuddannelserne (EUD): Styrker Gode beskæftigelsesmuligheder for færdiguddannede IF s uddannelser meget relevante for virksomhederne til at understøtte produktionsudvikling IF s uddannelser er fleksible, så de kan tilpasses virksomhedernes behov IF s uddannelser kan appellere til unge med praktisk tilgang LUU og UU medlemmer med god faglig viden og netværk i branchen Muligheder Ændret skolestruktur (større enheder)=>stordriftsfordele Regeringens energiforlig=> nye faglærte jobs Teknologisk udvikling=>nye faglærte jobs Synliggøre kompetencegivende AMU forløb via amukurs.dk En forenkling af IKV/RKV reglerne, således at flere kan få den nødvendige afklaring Velfungerende (spydspidsskoler) med god kontakt til virksomhederne Mere fokus på praktikpladsopsøgende arbejde kan give ny brugbar viden Større transparens mellem IF s forskellige erhvervsuddannelser kan øge jobmobilitet De store årgange trækker sig=> behov for flere faglærte i fremtiden Styrkelse af kvaliteten i praktikken, f.eks. gennem praktikopgaver, kan tiltrække flere virksomheder til uddannelsen Svagheder IF s erhvervsuddannelser er svagt forankret i den almindelige offentlige bevidsthed (operatør forbindes ikke med EUD) Skolerne ligger langt fra elevens bosted hos en del af IF s erhvervsuddannelser IF kan mangle kendskab til virksomhedernes behov her og nu, hvilket betyder uaktuelt indhold i IF s erhvervsuddannelser Brugen af individuelle afkortninger kan give rodet billede af IF uddannelsernes indhold Ikke volumen til etablering af trin 3 inden for mange IF erhvervsuddannelser, selvom mange brancher har behov Manglende vejledning til de ufaglærte som ønsker at tage en IF erhvervsuddannelse Svagt samarbejde mellem IF og skoler omkring analyser, rapporter, spydspids mm. IF s erhvervsuddannelser mangler kobling til amukurs.dk Trusler Utidssvarende værkstedsmiljø på nogle skoler afskrækker potentielle praktikvirksomheder Dårlig økonomi på skolerne hindrer tidssvarende udstyr og undervisning For lidt styr på IKV/RKV praksis gør at medarbejderne ikke kommer i gang med en erhvervsuddannelse Virksomhederne ser ikke behov for uddannelse af nye faglærte i tide Mange specialiserede produktioner inden for industrien, som ikke kan dækkes via EUD, som vi kender det Finanskrise og øget outsourcing Erhvervsuddannelser har generelt dårligt image Afskaffelse af bonusordningen fra 2013 Opdeling af erhvervsuddannelserne i et unge spor og et voksen spor side 13 / 16

48 10.december 2012 Bilag 2: Indsatsområderne og IF s verdensbillede De oven for beskrevne indsatsområder for IF udvalget giver tilsammen mange veje ind i at gribe de muligheder, som de tidligere beskrevne SWOT modeller har vist, at der er for IF s område. Nogle af de muligheder, som indsatserne søger at gribe er samtidig med til at reducere nogle af de trusler, som er identificeret. Endelig er indsatsområderne også med til at reducere nogle af de svagheder, som er blevet identificeret i SWOT modellerne. I det følgende beskrives, hvordan de valgte indsatsområder forholder sig til de svagheder, muligheder og trusler, som er blevet identificeret via SWOT modellerne. Indsatsområde 1: Leveringssikkerhed i AMU Dette indsatsområde adresserer følgende muligheder i SWOT en for AMU: Mere leveringssikkerhed gennem koordineret tilmelding/garantikurser Forbedret styring af udbud ved at stimulere samarbejde mellem skolerne Herudover vil indsatsområdet kunne dæmpe følgende trussel i SWOT en for AMU: Faldende AMU aktivitet AMU uddannelser med små faglige miljøer på skolerne Indsatsområde 2: Jobmobilitet og uddannelse gennem AMU pakker Dette indsatsområde adresserer følgende muligheder i SWOT en for AMU: AMU pakker fra ufaglært til faglært Større skoler via sammenlægninger giver stordriftsfordele Understøtte mobication via IF s AMU program VEU centrene forventes at skulle spille større rolle i at understøtte løftet fra ufaglært til faglært Indsatsområdet adresserer også en række muligheder i SWOT en for EUD: Teknologisk udvikling=> nye faglærte jobs Regeringens energiforlig=> nye faglærte jobs Herudover vil indsatsområdet kunne dæmpe følgende trussel i SWOT en for AMU: Faldende AMU aktivitet AMU uddannelser med små faglige miljøer på skolerne side 14 / 16

49 10.december 2012 Indsatsområde 3: EUD/AMU kurs.dk Dette indsatsområde adresserer følgende svaghed i SWOT en for EUD: IF s erhvervsuddannelser mangler kobling til amukurs.dk Manglende vejledning til de ufaglærte som ønsker at tage en IF erhvervsuddannelse Indsatsområde 4: Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser Dette indsatsområde adresserer følgende muligheder i SWOT en for AMU: Ændret skolestruktur (større enheder)=> stordriftsfordele Større transparens mellem IF s forskellige erhvervsuddannelser kan øge jobmobilitet Teknologisk udvikling=> nye faglærte jobs Regeringens energiforlig=> nye faglærte jobs Indsatsområdet vil kunne mindske følgende svaghed i SWOT en for EUD: Skolerne ligger langt fra elevens bosted hos en del af IF s erhvervsuddannelser Ikke volumen til etablering af trin 3 inden for mange IF erhvervsuddannelser, selvom mange brancher har behov Manglende vejledning til de ufaglærte, som ønsker at tage en IF erhvervsuddannelse Herudover vil indsatsområdet kunne dæmpe følgende trussel i SWOT en for EUD: Mange specialiserede produktioner inden for industrien, som ikke kan dækkes via EUD som vi kender det Opdeling af erhvervsuddannelserne i et unge spor og et voksen spor Indsatsområde 5: Optimering og udvikling af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område Dette indsatsområde adresserer følgende muligheder i SWOT en for AMU: En forenkling af IKV/RKV reglerne, således at flere kan få den nødvendige afklaring Herudover vil indsatsområdet kunne dæmpe følgende trussel i SWOT en for EUD: For lidt styr på IKV/RKV praksis gør, at medarbejderne ikke kommer i gang med en erhvervsuddannelse Indsatsområde 6: Mere læsbare websøgetekster og vis kvalitet-spørgsmål på IF s AMU kurser Dette indsatsområde forstærker følgende styrke i SWOT en for AMU: Amukurs.dk gør udbuddet mere synligt over for brugerne side 15 / 16

50 10.december 2012 Bilag 3: Indsatsområderne og IF s strategiske målsætninger Som det fremgår af indledningen, så har formålet med IF s strategiudviklingsproces været at konkretisere, hvordan IF kan arbejde med udvalgets fire overordnede strategiske målsætninger i Figuren nedenfor illustrerer, hvordan de valgte indsatsområder understøtter IF s overordnede strategiske indsatsområder. IF s strategiske målsætninger BEHOVSAFDÆKNING OG UDVIKLING SYNLIGHED KVALITET OG EVALUERING INTERESSE- VARETAGELSE IF s indsatsområder 2013 Indsatsområde 2: Jobmobilitet og uddannelse gennem AMU pakker Indsatsområde 4: Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser Indsatsområde 3: EUD/AMUkurs.dk Indsatsområde 4: Optimering og afdækning af eksisterende IKV/RKV praksis inden for IF s område Indsatsområde 1: Leveringssikkerhed i AMU Indsatsområde 4: Nye modeller for IF s erhvervsuddannelser side 16 / 16

51 Bilag 8.1 SWOT for forsyningsuddannelserne Styrker - det vi skal prøve at bruge bedre / mere aktivt Muligheder - muligheder i vores omgivelser, som vi måske kan udnytte bedre? Lavt frafald Velfungerende skole Engageret LUU og UU Godt netværk i branchen God opbakning i branchen til uddannelsen GVU - Uddannelsesforløb for voksne som har erfaring inden for området. Forløbet består kun af skole og ingen praktik Energipolitiske tiltag Specialisering Den teknologiske udvikling i forsyningsbranchen skaber behov for mere uddannelse Internt Hovedforløb et udbydes kun ét sted i landet Svagheder - det vi selv kan ændre til det bedre Voksenuddannelse - Branchen egner sig bedst for voksne pga. farlige arbejde, men der er behov for at tiltrække yngre voksne Trusler - trusler i vores omgivelser, som vi kan påvirke, men ikke kontrollere Eksternt Udarbejdelse af vejledning til praktikvirksom heder Lille målgruppe Grænser til ETIE/elektrikerne Store forsyningsopgaver afsluttes i de kommende år fx kabellægningen hvad bliver deres nye opgaver?