Uddannelse i stråleterapi. Uddannelsesordning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i stråleterapi. Uddannelsesordning"

Transkript

1 Uddannelse i stråleterapi Uddannelsesordning

2 Forord Uddannelsesordningen gælder den obligatoriske uddannelse til stråleterapeut og er udarbejdet på baggrund af: Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV (bilag 1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af 25. juni 2007 (bilag 2) Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 139 af 25. juli 2001, Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger Uddannelsen er sidst revideret i 2008 og fastlagt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelsen i stråleterapi (bilag 3). Uddannelsen er berammet til 1 år, og består af en teoretisk del på 12 uger og en klinisk del på 33 uger eksklusiv ferie og fridage. Teorimodulerne tilrettelægges og afholdes af kursusafdelinger ved Århus Sygehus og Efter- og videreuddannelsen i Herlev. Den kliniske del af uddannelsen foregår i det ansættende stråleterapiafsnit. Uddannelsen er tildelt 60 ECTS-point fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske del af uddannelsen og 42 ECTS-point til kliniske del af uddannelsen. Uddannelsesordningen er udarbejdet af uddannelseslederne i samarbejde med de uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere. Uddannelsesordningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen den 27. november 2009 i henhold til 16, stk. 5, 2 i Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelsen i stråleterapi efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Januar

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING DEFINITION AF ORD OG BEGREBER FORMÅL MED UDDANNELSEN FUNKTIONER ADGANGSBETINGELSER MERITOVERFØRSEL KRAV TIL KURSISTEN TILRETTELÆGGELSE AF UDDANNELSEN I STRÅLETERAPI UDDANNELSENS MÅL UDDANNELSESINSTITUTIONER UDDANNELSESLEDER UDDANNELSENS ORGANISERING DET LANDSDÆKKENDE UDDANNELSESRÅD KOORDINERINGSRÅD UDDANNELSESANSVARLIGE I KLINIKKEN ØKONOMI TILRETTELÆGGELSE AF DEN TEORETISKE UDDANNELSE OVERSIGT OVER FORDELING AF FAG I TEORIUDDANNELSEN LITTERATUR KRAV TIL LÆRERKRÆFTER UNDERVISNINGSFORMER OG METODER FORVENTNINGER TIL KURSISTEN EVALUERING AF TEORIUDDANNELSEN MÅL OG INDHOLD AF FAG I DEN TEORETISKE UDDANNELSE MATEMATISKE OG FYSISKE GRUNDBEGREBER I KLINISK FYSIK, DOSIMETRI OG DOSISPLANLÆGNING SAMFUNDSFAG GENEREL ONKOLOGI SPECIEL ONKOLOGI KLINISK FYSIK OG IONISERENDE STRÅLING, SAMT RADIOAKTIVITET DOSIMETRI INKLUSIV ØVELSER RADIOBIOLOGI AKUTTE BIVIRKNINGER OG SENKOMPLIKATIONER TIL STRÅLEBEHANDLING STRÅLEBESKYTTELSE INDTEGNING OG PLANLÆGNING AF STRÅLEBEHANDLING BEHANDLINGSTEKNIKKER APPARATUR TIL STRÅLETERAPI KVALITETSSIKRING RØNTGENANATOMI, TOPOGRAFISK ANATOMI OG TEKNIKKER TIL BILLEDVERIFIKATION/DIAGNOSTIK KLINISK FORSKNING TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG PATIENTFORLØB

4 8. TILRETTELÆGGELSE AF DEN KLINISKE UDDANNELSE MÅL KRAV TIL KLINISKE UDDANNELSESSTEDER KLINISK UDDANNELSESMAPPE DEN UDDANNELSESANSVARLIGE STRÅLETERAPEUT DEN UDDANNELSESANSVARLIGE FYSIKER TUTORER EVALUERING AF KURSISTEN I DEN KLINISKE UDDANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE UDDANNELSE MÅL OG INDHOLD I DEN KLINISKE UDDANNELSE INTRODUKTIONSMODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL REGLER FOR AFVIKLING AF EKSAMENER FØRSTE TEORETISKE EKSAMEN ANDEN TEORETISKE EKSAMEN AFSLUTTENDE KLINISK EKSAMEN VILKÅR FOR DELTAGELSE I TEORETISKE EKSAMINER VILKÅR FOR INDSTILLING TIL PRAKTISK EKSAMEN RE- OG SYGEEKSAMEN BEDØMMELSE KLAGEADGANG ETABLERING OG KOORDINERING AF CENSORVIRKSOMHED OG BESKIKKELSE AF CENSORER UDDANNELSESBEVIS REFERENCER BILAG...40 BILAG 1 ACCELERATORBEKENDTGØRELSE...41 BILAG 2 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF ACCELERATORBEKENDTGØRELSE...49 BILAG 3 BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE I STRÅLETERAPI...51 BILAG 4 TAKSONOMI OG MODEL FOR FÆRDIGHEDSLÆRING

5 1. Indledning Formålet med uddannelsesordningen er: At omsætte uddannelsesbekendtgørelsen til en kvalificeret faglig og pædagogisk tilrettelæggelse af uddannelsen At give kursister, uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere, tutorer, ledere og undervisere et informativt og overskueligt redskab ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen At tilgodese det informationsbehov Sundhedsstyrelsen har for at kunne varetage sit tilsyn 2. Definition af ord og begreber Stråleterapeut: Skal forstås som en person, der med baggrund i en mellemlang videregående uddannelse er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre strålebehandling i henhold til acceleratorbekendtgørelsen Uddannelsesansvarlig stråleterapeut: Svarer til klinisk vejleder Kursist: Svarer til uddannelsessøgende 3. Formål med uddannelsen Formål med uddannelsen i stråleterapi er, at kursisten opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi. 3.1 Funktioner Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter: Gennemførelse af strålebehandling med computerstyret apparatur, herunder o sikring af den praktiske gennemførelse af et ordineret behandlingsforløb o anvendelse af retningslinjer for optimal strålebeskyttelse Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling, således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende strålebehandling 5

6 3.2 Adgangsbetingelser Ansøgere der opfylder følgende to betingelser, kan optages på uddannelsen: En sundhedsfaglig professionsbachelor eller tilsvarende tidligere mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse Opnået dansk autorisation 3.3 Meritoverførsel Kursisten kan efter en individuel vurdering gives dispensation til afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddannelse. Vurdering foretages af Det Landsdækkende Uddannelsesråd for stråleterapi. 3.4 Krav til kursisten Det forventes at kursisten tager ansvar for eget uddannelsesforløb og kender til målene for uddannelsen. Kursisten er ansvarlig for, at medvirke til strukturering af den kliniske uddannelse og forventes at læse relevant litteratur anbefalet af uddannelsesstedet. Kursisten skal være opmærksom på, at den kompetencestigning der ligger i målene for de enkelte praktikperioder og skal i samarbejde med tutor være med til at planlægge et hensigtsmæssigt forløb så målene nås. 4. Tilrettelæggelse af uddannelsen i stråleterapi Uddannelsen består af teoriundervisning og systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse. Uddannelsen gennemføres indenfor det første år af ansættelsen på et stråleterapiafsnit og er normeret til 60 ECTS-point, fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske uddannelse og 42 ECTS-point til den kliniske uddannelse (Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj stk. 2 og 4). Uddannelsen er tilrettelagt i en vekselvirkning opdelt mellem teoriperioder og kliniske perioder. I uddannelsen kan gøres brug af simulering i 3D-accelerator og i IT-laboratorium. Detaljeret oversigt over fordeling af teori- og klinisk uddannelsesperiode udleveres ved uddannelsens start og kan ses på hjemmesiden: 6

7 4.1 Uddannelsens mål At kursisten erhverver viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stråleterapi. Kursisten skal således: forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling forstå den grundlæggende radiobiologi forstå ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi forstå, optage og anvende CT-skanningsbilleder i forbindelse med billedverifikation samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter forstå og anvende strålebeskyttelsesprincipper kunne vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedurer fra visitation til strålebehandlingens afslutning have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling kunne vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson forstå og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde forstå vigtigheden i at være aktiv i et tværfagligt samarbejde internt og eksternt 4.2 Uddannelsesinstitutioner Den teoretiske undervisning foregår to steder i landet, således at kursister ansat på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Næstved Sygehus primært er knyttet til Efter- og videreuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol i Herlev, mens kursister ansat i Odense, Vejle, Aalborg og Århus primært er knyttet til Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. 7

8 4.3 Uddannelsesleder Uddannelseslederen er ansvarlig for tilrettelæggelse af den teoretiske del af uddannelsen. Uddannelseslederen skal endvidere koordinere den kliniske uddannelses, således at der opnås et ensartet niveau på landsplan. Uddannelseslederen skal være uddannet stråleterapeut eller tilsvarende med overbygning af en masteruddannelse, kandidatgrad eller tilsvarende. 5. Uddannelsens organisering Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. 5.1 Det Landsdækkende Uddannelsesråd Uddannelsesordningen godkendes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Det Landsdækkende Uddannelsesråd er nedsat af regionerne og har følgende sammensætning: 4 sagkyndige med bred klinisk erfaring på højt niveau fra strålebehandlingsområdet, udpeget af Danske Regioner omfattende en cheffysiker, en ledende læge med ansvar og kompetence i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling og to kliniske repræsentanter for stråleterapien, heraf en med ledelsesansvar. 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen. 1 medlem fra hver af uddannelsesinstitutionerne (uddannelsesleder). 5.2 Koordineringsråd Der er etableret koordineringsråd i både Øst- og Vestdanmark. Rådene består af repræsentanter fra uddannelsesstederne; den strålingsansvarlige fysiker, overog/eller afdelingssygeplejersker, ledende læger og uddannelseslederne fra Østog Vestdanmark. Koordineringsrådet er rådgivende i indholdsdelen for såvel teorisom praktikuddannelsen og beslutningsdygtig i økonomiske forhold. Mødes cirka to gange om året. 5.3 Uddannelsesansvarlige i klinikken Hvert ansættelsessted har en uddannelsesansvarlig fysiker og en uddannelsesansvarlig stråleterapeut, som er ansvarlig for uddannelsen i praksis. De uddannelsesansvarlige mødes to gange årligt med uddannelseslederen for at drøfte praktiske og teoretiske problemstillinger i forbindelse med uddannelsen. 8

9 5.4 Økonomi Kursisten er ansat i et stråleterapiafsnit og får overenskomstmæssig løn. Kursusafgiften betales af arbejdsgiver. 6. Tilrettelæggelse af den teoretiske uddannelse Teoriuddannelsen består af følgende faglige områder relateret til strålebehandling: Matematiske og fysiske grundbegreber anvendt i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning Samfundsfag (organisation af kræftbehandling, lovgivning, etik mv.) Generel onkologi Speciel onkologi Klinisk fysik Dosimetri (inkl. øvelser) Ioniserende stråling Radiobiologi Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling Strålebeskyttelse Indtegning og planlægning af strålebehandling Behandlingsteknikker og teknikker til billedverifikation Apparatur til strålebehandling Kvalitetssikring Røntgenanatomi, topografisk anatomi, almen billeddannelse og kv-røntgen, CT, PET og MR Forskningsmetoder Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb 9

10 6.1 Oversigt over fordeling af fag i teoriuddannelsen Teori 1 2 uger Grundlæggende begreber indenfor klinisk fysik og apparatur Teori 2 3 uger Grundlæggende fysik og behandlingsplanlægning Generel onkologi Afvikling af 1. teoretiske prøve. IGRT (Image Guided RadioTherapy) 1 uge Billeddannelse og billedverifikation (e-learning) Teori 3 3 uger Behandlingsteknikker og speciel onkologi Teori 4 2 uger Kvalitetssikring, forskning, samfundsfag og samarbejde Afvikling af 2. teoretiske prøve Teoretiske opgaver 1 uge Teoretiske opgaver 6.2 Litteratur Lister med obligatorisk litteratur udleveres ved uddannelsens start og i forbindelse med hver teoriperiode. 6.3 Krav til lærerkræfter Undervisningen varetages overvejende af stråleterapeuter, læger, sygeplejersker, radiografer og hospitalsfysikere med specialviden inden for det aktuelle område. Underviserne skal have en viden om indhold og undervisningen, mål for og kendskab til stråleterapiuddannelsens generelle formål og mål. 6.4 Undervisningsformer og metoder Undervisningen i den teoretiske del af uddannelsen vil veksle mellem forelæsninger, klasseundervisning med eksempler fra praksis, demonstrationer, gruppearbejde, studier, e-learning og andre former for IT-støttet undervisning. Kursisten skal påregne forberedelse i form af selvstudie. 6.5 Forventninger til kursisten Det vil være hensigtsmæssigt, at kursisten inden uddannelsens start har repeteret anatomi og fysiologi, cellens og hudens opbygning og blodets sammensætning jvf. pensum på sygeplejeuddannelsen. 10

11 Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at kursisten har matematik og fysik på gymnasieniveau. 6.6 Evaluering af teoriuddannelsen Uddannelseslederen vurderer på baggrund af kursisternes evalueringer den teoretiske uddannelse, så den hele tiden lever op til sit overordnede formål. Evaluering af den teoretiske uddannelse skal endvidere bruges til at vurdere om målene for de enkelte fagområder er relevante og opnåelige, indholdet dækkende, en hensigtsmæssig timefordeling imellem fagene og sammenhæng i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kursisterne evaluerer de enkelte lektioner med henblik på relevans, formidling og undervisningsmateriale. Evalueringen fra kursisterne er obligatorisk. Underviserne modtager en skriftlig tilbagemelding fra uddannelseslederen. 11

12 7. Mål og indhold af fag i den teoretiske uddannelse 7.1 Matematiske og fysiske grundbegreber i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning Mål Kursisten skal have viden om matematiske og fysiske grundbegreber, der indgår i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning. Indhold Matematiske grundbegreber (inkl. praktiske øvelser) Funktioner Grafer Potenser Logaritmer SI-enhedssystemet Kraft, arbejde og energi Elektromagnetisk stråling Elektricitet Atomets opbygning Radioaktivitet Coulomb-kraften Lorenz-kraften 12

13 7.2 Samfundsfag Mål Kursisten skal have kendskab til de overordnede rammer, som styrer udviklingen og mulighederne indenfor kræftforskningen og -behandlingen, med fokus på strålebehandling. Kursisten skal forstå eget ansvarsområde, og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde. Indhold Organisation og lovgivning: o Organisation af kræftbehandling i Danmark o Cancerregistret o Registerloven o EU-direktiver/dansk lovgivning i relation til stråleterapi o Nationale Kræftplaner Patientens rettigheder og klagemuligheder: o Patientklagenævnet o Ventelistegaranti o Pakkeforløb Etik og moral i relation til strålebehandling: o Videnskabsetiske komité o Ansvar og ansvarlighed 13

14 7.3 Generel onkologi Mål: Kursisten skal forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling. Kursisten skal have forståelse for almene forhold vedrørende cancersygdomme og generelle behandlingsmetoder. Indhold Ætiologi og epidemiologi Principper for kirurgi Generel tumorpatologi Klassificering af stadieinddeling, diagnostiske metoder Tumorbiologi (vækstegenskaber, molekylærbiologiske egenskaber) Akutte onkologiske tilstande: hjernemetastaser, vena cava syndrom, dyspnø, tværsnitssyndrom, tumorgennembrud, blødning, infektioner, patologiske frakturer, elektrolytforstyrrelser og tumorlyse Funktionsbevarende behandling Fysisk aktivitet og kræft Smertebehandling Medicinsk kræftbehandling, specielt med fokus på konkomitant behandling Nyere og eksperimentelle behandlingsmetoder Palliation 14

15 7.4 Speciel onkologi Mål Kursisten skal have forståelse for udvalgte sygdomme og behandlingsmetoder. Indhold Kræft i CNS og medulla Lungekræft Hoved/halskræft Kræft i gastrointestinalkanalen Hæmatologiske sygdomme Gynækologisk kræft Hudkræft og malignt melanom Kræft i urinveje (og genitalier) Prostatakræft Brystkræft Kræftformer hos børn Knogle- og bløddelstumorer 15

16 7.5 Klinisk fysik og ioniserende stråling, samt radioaktivitet Mål Kursisten skal have forståelse for ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning. Kursisten skal have forståelse for centrale begreber indenfor stråleterapi. Kursisten skal have kendskab til radioaktivt henfald og anvendelse af radioaktive isotoper i stråleterapi. Indhold Fysiske og matematiske love og sammenhænge Vekselvirkning mellem stråling og stof Foton og partikelstråling Definition af dosisbegreber Absorberet dosis Dybdedosis og den kliniske effekt Isodosekurver Dosisprofiler Feltstørrelser og feltbeskrivelser Modificering af felt - energier Radioaktivitet og henfaldstyper Radioaktive isotoper Terapeutisk anvendelse: o Brachyterapi o Endovaskulær radioterapi o Systemisk strålebehandling o Helkropsbestråling i forbindelse med KMT. Detektorer for radioaktivitet Diagnostisk anvendelse af radioisotoper 16

17 7.6 Dosimetri inklusiv øvelser Mål Kursisten skal have forståelse for principperne i dosimetrimåleudstyr, persondosimetri, strålingseffekter, som grundlag for dosimetri samt kendskab til dosimetri omkring en accelerator. Indhold Opbygning og funktion af dosimetriudstyr: Ionisationskammer Termoluminescens (TLD) Absolut dosimetri. Internationale protokoller Vedligeholdelsesdosimetri Indmåling af en accelerator 17

18 7.7 Radiobiologi Mål Kursisten skal forstå den grundlæggende radiobiologi. Der lægges vægt på det biologiske grundlag for behandlingsplanlægning og præcisionskrav til behandlingen. Indhold Basal radiobiologi De 4 R Cellulær og sub-cellulær strålebiologi Dosis-respons relationer Dosis-eskalering Præcisionskrav lineær kvadratisk model Patient-til-patient variabilitet i strålerespons Stråleskader til normalvæv Tidlige og sene strålereaktioner Behandlingsrelateret morbiditet Evaluering og scoring Observationstid Fraktionering Doseringshastighed Tidsfaktoren Hypoksi som årsag til stråleresistens Volumen-effekten for normalvæv Dosis-volumen relationer Feltantal - konformitetsbehandling Individualisering af strålebehandling Re-behandling af tidligere bestrålet væv Volumen-effekten for tumorer Subklinisk sygdom Tolerancegrænser 18

19 7.8 Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling Mål Kursisten skal: Kunne vurdere og varetage patientens og pårørendes behov for pleje og omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen Have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandling, og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson Have kendskab til og kunne anvende den evidensbaserede sygepleje, som findes i relation til patienter som behandles med ioniserende stråling Have forståelse for den medicinske behandling relateret til bivirkninger Indhold Patientens perspektiv på en kræftdiagnose: o Mestringstrategier o Krisereaktioner i relation med livstruende sygdom o Ændret bodyimage o Eksistentielle/åndelige problemstillinger Bivirkninger, herunder forebyggelse, pleje og behandling af gener i relation til strålebehandling: o Smerter og pleje til patienter med smerter o Seksualitet og kræft Kommunikation om seksuelle problemstillinger i forbindelse med stråleterapi Seksuel dysfunktion i relation til stråleterapi o Ernæringsmæssige problemer i relation til kræftsygdom og strålebehandling: Den ernæringstruede patient Forebyggelse af vægttab Problemer og tiltag hos patienter, som får strålebehandling mod mundhule, svælg og spiserør Stråleterapiens betydning for absorptionen af næringsstoffer o Gastrointestinale symptomer ved strålebehandling o Fatique o Hud- og slimhindeproblemer o Bivirkninger i relation til konkomitant behandling Børn og unge med kræft: o Pædiatrisk onkologisk sygepleje 19

20 o Børn som pårørende o Kræftsyge børn og familiens behov familier i krise Ældre og kræft o Aldersrelaterede forandringer i relation til bivirkninger ved strålebehandling o Når den ældre rammes af kræft psykologisk og sociale faktorer Krav til dokumentation o Krav til dokumentation af omsorg og pleje o Standardplejeplaner og checklister 20

21 7.9 Strålebeskyttelse Mål Kursisten skal forstå og anvende strålehygiejniske principper, herunder lovgivning om strålebeskyttelse samt risici ved ioniserende stråling. Indhold Lovgivning om dosisovervågning af og dosisgrænser for arbejdstagere EU basisdirektiv Direktiv om strålebeskyttelse af patienter Risikofaktorer for ioniserende stråling Stokastiske og deterministiske virkninger Berettigelse, optimering og grænser for bestråling Krav til indretning af behandlingsrum Praktisk strålebeskyttelse ved strålekilder Persondosimetri 21

22 7.10 Indtegning og planlægning af strålebehandling Mål Kursisten skal: Have forståelse for hvordan et target defineres, indtegnes og planlægges Kunne forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Indhold Lejring og fiksation Reproducerbarhed Patientkoordin4atsystem Eksterne markører Referencepunkter ICRU 50 og ICRU 62 Target og risikoorganer Marginer og usikkerheder Dybdedosiskurve Scatter, bestemmelse af MU (korrektionsfaktorer) og TPR Profiler (åbne felter) Feltstørrelse Divergens SSD Geometrisk og dosimetrisk penumbra Relative og absolutte isodosekurver Sammenhæng mellem dosisplan og accelerator Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) ICRU Referencepunk DVH Dosisberegningsalgoritme Hot spot Kiler (faste-, dynamiske-, flying-) MLC Inhomogeniteter Planlægning og behandling af elektronfelter Avanceret dosisplanlægning Feltkonfiguration Verifikation Portal images - IGRT Verifikationssystem Tolerancetabel Target-indtegning og simpel dosisplan 22

23 7.11 Behandlingsteknikker Mål Kursisten skal kunne: Vurdere strålebehandling i forhold til patientens og den planlagte behandling Forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker Indhold Simpel dosisplanlægning 2D Isocenterteknik SSD teknik IMRT teknik Respirationsstyret strålebehandling 3 D og 4 D konform teknik TBI (Total body irradiation) Stereotaksi Børn Brachyterapi Tangentiel teknik Palliative behandlinger Intra-operativ strålebehandling Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) Rotationsterapi Planlægning og behandling af elektronfelter 23

24 7.12 Apparatur til stråleterapi Mål Kursisten skal: Have kendskab til opbygning og principper for forskellige typer apparater til stråleterapi Have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Indhold Principper for o Lineære acceleratorer o Verifikation o Multibladskollimatorer o Elektronapplikatorer o Kiler, faste, dynamiske og motoriserede o Geometriske parametre for behandlingsapparatur Lejer Laser Overfladeterapi Afterloading til brachyterapi, LDR, HDR, PDR Fremtidens acceleratorer NB: Det forudsættes, at den obligatoriske undervisning i nødstopprocedurer foregår i lokalt regi. 24

25 7.13 Kvalitetssikring Mål Kursisten skal Have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur Have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedure fra visitation til strålebehandlingens afslutning Indhold Definition af kvalitet (Practical Guidelines for the Implementation of a Quality System in Radiotherapy, udarbejdet af ESTRO Quality Assurance Committee) Krav i acceleratorbekendtgørelserne Dokumentation af behandlingen Utilsigtede hændelser Procedurer og instrukser Konsekvenser af vægttab, rotation, glemt bolus osv. 25

26 7.14 Røntgenanatomi, topografisk anatomi og teknikker til billedverifikation/diagnostik Mål Kursisten skal: Kunne forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi Forstå, optage og anvende CT-scanningsbilleder i forbindelse med billedverifikation, samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter Kunne vurdere behandlingsoplæg og DRR-billeder, som udgangspunkt for at foretage billedvejledt strålebehandling Indhold Røntgenanatomi, topografisk anatomi Grundlæggende digital billedteknik Kilovolt stråling Billedkontrast, KV mv og CBCT CT-scanning MR Ultralyd PET-scanning Billedfusion, PET/CT og MR/CT Billedverifikation On-line og off-line protokoller Tolerancetabeller ALARA princippet Radiografi Principper for billedverifikation o Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige strukturer ved match på knogler eller bløddele CT-billeder Diagnostisk billedvurdering/-tolkning, CT-anatomi/bløddele og patologi 26

27 7.15 Klinisk forskning Mål Kursisten skal have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter. Indhold Præsentation af nyeste viden/forskning i forbindelse med de enkelte undervisningsseancer Evidensniveau. (evidens: anvendelse i klinikken; hvordan vurderes evidensniveauet i forhold til litteratur, ny viden etc.?) Forskningsprocessen Standardbehandlinger, kontrollerede kliniske forsøg og eksperimentel behandling Kort introduktion til Helsinki-deklarationen og GCP Informeret samtykke Patientinformation Den Videnskabsetiske Komite Etiske problemstillinger Dokumentation Hvad er stråleterapeutens rolle i den kliniske forskning? 27

28 7.16 Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb Mål Kursisten skal: Forstå vigtigheden af, at være aktiv i, et tværfagligt samarbejde internt og eksternt Have viden om tilrettelæggelse af, og samarbejde om, patientforløb Have forståelse for, og forholde sig kritisk (kunne evaluere) egen rolle i det sammenhængende patientforløb Have viden om muligheder for kommunikation i en fraktioneret kontakt med patienter og pårørende Selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling Indhold Kultur, samarbejdsrelationer og roller i et tværfagligt arbejdsmiljø Tværfaglighed kontra monofaglighed Fagterminologi, fagidentitet og sprogbarrierer Gruppedynamik og gruppepsykologi Patientforløb o Kontinuitet: hvordan sikres sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger, sygehuse, sektorer etc. o Patientforløb: pakkeforløb Information af og samarbejde med patienter og pårørende: o Hvilken information og hvornår? o Kommunikation i relation til korttidskontakter i en højteknologisk afdeling o Patientundervisning 28

29 8. Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesstedet, dog med mulighed for kortere uddannelsesophold på andre stråleterapiafdelinger. Uddannelsesstederne har ansvar for at tilrettelægge den kliniske uddannelse i overensstemmelse med mål, indhold og vilkår beskrevet i uddannelsesordningen. 3D accelerator og IT-laboratorium kan anvendes, som en del af den kliniske uddannelse. 8.1 Mål Den kliniske uddannelse omfatter de væsentlige og almindeligt tilbudte typer behandling. Det skal sikres, at kursisten efter gennemført uddannelse kan betjene forskelligartet udstyr, herunder systemer til billedverifikation og det almindeligt forekommende strålebehandlingsudstyr. 8.2 Krav til kliniske uddannelsessteder For at sikre det optimale kobling mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal ansættelsesstedet godkendes af Uddannelsesrådet og der skal udarbejdes en klinisk uddannelsesmappe fra det pågældende uddannelsessted. Forudsætninger for at blive godkendt som en afdeling der kan medvirke i uddannelsen er: At afdelingen kan tilbyde en uddannelse, der er så bred, at personer, der flytter arbejdssted, er i stand til efter 2 måneders praktisk oplæring, at arbejde på lige fod med det øvrige team At afdelingen opfylder mål for den kliniske uddannelse At afdelingen har ansat en uddannelsesansvarlig stråleterapeut og -fysiker, der i samarbejde med tutorer varetager den kliniske uddannelse af stråleterapeuter 8.3 Klinisk uddannelsesmappe Afdelingen udarbejder en uddannelsesmappe på baggrund af en landsdækkende rammeplan. Beskrivelsen skal som minimum indeholde: Uddannelsesprogram for den kliniske uddannelse Eventuel brug af praktikskemaer/guidelines Forventnings- og evalueringssamtaler Vilkår for anvendelse af studietimer- og dage Beskrivelse af undervisnings-, vejlednings- og evalueringsmetoder, for at kursisten kan nå de kliniske uddannelsesperiodes mål Orientering om afdelingens generelle undervisningstilbud Formalia vedrørende opbevaring af evaluering m.m. En beskrivelse af retningslinjer for samarbejde med afdelingens tutorer 29

30 8.4 Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig stråleterapeut, der yder supervision og vejledning i strålebehandling efter uddannelsesprogrammet og sikrer, at der foretages løbende evaluering af kursisten. Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut er overordnet ansvarlig for samtlige kliniske uddannelsesforløb af kursister, herunder både administration og pædagogik. Minimumskrav til den kliniske vejleder er 1/6 diplomuddannelse og 2 års erfaring som stråleterapeut anbefales. Den uddannelsesansvarlige stråleterapeuts funktionsområde er: Sammen med kursisten at tilrettelægge et uddannelsesprogram for den kliniske periode, programmet skal tage udgangspunkt i kursistens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori Vejledende funktion i forbindelse med tutorerne At informere stråleterapiafsnittets ledelse om den aktuelle uddannelsessituation, således at der i samarbejde med ledelsen skabes rammer, der sikrer, at den enkelte kursist får mulighed for at opfylde målene for den kliniske uddannelse At planlægge evaluering af kursistens kliniske uddannelse, og deltage i nogle af de formelle evalueringer med henblik på indstilling til praktisk eksamen I samarbejde med uddannelsesansvarlig fysiker at tilrettelægge, afvikle og eksaminere ved praktisk eksamen At give tilbagemelding til uddannelsesleder og afsnitsledelse om den uddannelsessøgendes standpunkt 8.5 Den uddannelsesansvarlige fysiker Den strålingsansvarlige fysiker udpeger en uddannelsesansvarlig fysiker, der sikrer, at kursisterne opnår tilstrækkelig kompetence til at udføre stråleterapi i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling. Den uddannelsesansvarlige fysiker skal være godkendt hospitalsfysiker og er ansvarlig for: At undervise og vejlede i supplerende klinisk strålefysisk og teknik i den kliniske uddannelse At holde sig orienteret om kursistens standpunkt under uddannelsesforløbet I samarbejde med uddannelsesansvarlig stråleterapeut, at afvikle praktisk eksamen og være censor ved denne 30

31 8.6 Tutorer Tutor varetager i samarbejde med de øvrige kollegaer, den daglige vejledning af kursisten. Tutor refererer til den uddannelsesansvarlige stråleterapeut vedrørende forhold omkring den enkelte kursist. Tutor skal være godkendt stråleterapeut (eller tilsvarende), samt være ajour med uddannelsen. Erfaring anbefales. Tutors funktion er: At vejlede og instruere kursisten, så målene for den kliniske uddannelse opfyldes At afholde forventningssamtaler med kursisten Kontinuerligt at evaluere kursisten i forhold til de opstillede mål for den kliniske uddannelsesperiode og uddannelsesplanen I samarbejde med den uddannelsesansvarlige stråleterapeut at udarbejde en evaluering ved slutningen af hver klinisk modul, hvori det fremgår om kursisten har opfyldt målene for det pågældende modul. 8.7 Evaluering af kursisten i den kliniske uddannelse Der skal som minimum være tre skriftlige evalueringer, som placeres på hensigtsmæssige tidspunkter. Den sidste evaluering skal indeholde en samlet vurdering af det kliniske uddannelsesforløb og indgår i praksiseksamen. De skriftlige evalueringer opbevares af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indtil afslutning af uddannelsesforløbet. Evalueringerne foregår primært mellem kursist og tutor. I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at medinddrage afsnittets uddannelsesansvarlige stråleterapeut, eksempelvis ved: Længerevarende fravær, der kræver en større ændring af det videre praktikforløb Usikkerhed om målene er nået Ønske/behov fra kursist, tutor eller uddannelsesansvarlige stråleterapeut 8.8 Evaluering af den kliniske uddannelse Kursisten er forpligtiget til at evaluere den kliniske uddannelse. Formålet er at justere kursistens uddannelsesforløb i forhold til det overordnede formål og sikre kommende kursisternes praktiske læring. Metoden, hvorpå den kliniske uddannelse evalueres, afgøres af det respektive uddannelsessted. 31

32 9. Mål og indhold i den kliniske uddannelse Overordnet skal målene ses i sammenhæng og kan flyttes afhængig af uddannelsens tilrettelæggelse i klinikken. For nærmere oplysninger henvises til uddannelsesmappen for den kliniske uddannelse. 9.1 Introduktionsmodul Formål At kursisten introduceres til grundlæggende begreber og færdigheder i stråleterapi At kursisten bliver introduceret til pleje, behandlingsformer og samarbejdsrelationer At der skabes grundlag for god læring Mål At kursisten Introduceres til stråleterapiafsnittet, hospitalets værdigrundlag og nærmeste samarbejdspartnere Introduceres til stråleterapeutens funktionsområde Introduceres til afdelingens kliniske instrukser, procedurebeskrivelser og eventuelle mål for sygeplejen Påbegynder træning i grundlæggende færdigheder, principper for lejring, styring af håndstation Får kendskab til kræftpatienters behandlingsforløb i relation til stråleterapi Får kendskab til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og deres funktionsområde Får kendskab til apparaturets nødprocedurer Får kendskab til de praktiske og tekniske forberedelser, som ligger forud for en strålebehandling Tager initiativ til og ansvar for egen uddannelse 32

33 9.2 Klinisk modul 1 Formål At kursisten erhverver de grundlæggende færdigheder i udførelsen af stråleterapi At kursisten opnår indsigt i stråleterapeutens funktioner, herunder opnår kendskab til strålebehandling, patientgrupper, kræftpatientens forløb i sygehusregi og den specielle sygepleje At kursisten opnår indsigt i den anvendte teknologi i forbindelse med stråleterapi Mål At kursisten Har kendskab til anvendelse af lejeparametre Kan lejre patienten og har kendskab til lejringens betydning for behandling, herunder brug af fiksation Kan udføre indstilling af acceleratoren ved de mest almindelige strålebehandlinger, herunder selvstændig kan betjene håndstation og behandlingsleje korrekt Tilegner sig færdigheder i at betjene det mest almindelige anvendte tekniske udstyr i afdelingen, herunder elektronisk billedverifikation Får kendskab til de krav, der stilles til dokumentation i strålebehandling Under vejledning kan vurdere og handle i forhold til pleje- og omsorgsbehov en mindre gruppe patienter indenfor samme sygdomsgruppe, samt dokumentere de valgte handlinger I sine handlinger viser forståelse for at bevare patientens integritet og blufærdighed Opøver evne i at kommunikere og informere patienter og pårørende under de eksisterende vilkår (korttidskontakter) med udgangspunkt i patientens aktuelle livssituation Kender sit ansvars- og kompetenceområde og forstår betydningen af samarbejdet i acc. Team og handler ud fra dette 33

34 9.3 Klinisk modul 2 Formål At kursisten opnår forståelse for og erfaring i de funktioner, der varetages af en stråleterapeut At kursisten kan anvende sin teoretiske viden og praktiske færdigheder og herved sikre, at patienten får en korrekt pleje og behandling Mål At kursisten Opnår sikkerhed i udførelsen af en isocentrisk behandlingsteknik Under vejledning vurderer strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Har forståelse for og kan anvende elektronisk billedverifikation Selvstændig kan varetage de mest almindelige administrative opgaver ved behandlingsapparatet Selvstændig kan informere patienter og pårørende før start af strålebehandling Selvstændig dokumenterer sin udførte pleje/omsorg og behandling Kan handle ved bivirkninger af strålebehandlingen, hos en udvalgt gruppe patienter eller visitere patienten videre til en anden fagperson Selvstændig kan planlægge og udføre pleje og omsorg hos en udvalgt gruppe patienter Selvstændigt koordinere behandling og pleje af den enkelte patient og medinddrage andre faggrupper Forstår vigtigheden af et trygt og tillidsfuldt miljø for patient og pårørende i en højteknologisk afdeling Opnår viden om og erfaring med forskellige menneskelige krisereaktioner på alvorlig sygdom/trussel om død, og forstår betydningen af dette i pleje og omsorg af den kræftsyge 34

35 9.4 Klinisk modul 3 Formål At kursisten Kan forstå og forklare en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå de hyppigst forekomne strålebehandlingsteknikker Demonstrerer rutine i udførelsen af strålebehandling Selvstændig informerer og drager omsorgen for patienterne Mål At kursisten Forstår, anvender og evaluerer de hyppigst forekommende radioterapeutiske behandlingsteknikker ved både behandlingsstart og det efterfølgende forløb Kan forstå og forklare en dosisplan ved standardbehandlinger i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder til billedverifikation, herunder forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Udvikler fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Har kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur Har kendskab til og anvender kvalitetssikringsprocedure fra visitation til strålebehandlingens afslutning, der sikrer, at patienten får den ordinerede, planlagte behandling Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper Selvstændig kan varetage informationen til udvalgte patientgrupper og deres pårørende før, under og efter strålebehandling Selvstændig kan vurdere og varetage behovet for omsorg, for patienter i forbindelse med strålebehandling Kan vurdere og handle ved bivirkninger af strålebehandlingen hos patienterne, herunder visiteres patienten videre til anden relevant fagperson Er opmærksom i forhold til afvikling af dagsprogram og den koordinerende funktion Forstår og deltager i samarbejdet med teamet og øvrige kollegaer 35

36 9.5 Klinisk modul 4 Formål At kursisten har viden, færdigheder og kompetence til selvstændigt at udføre stråleterapi, svarende til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008: Uddannelsen i stråleterapi. Bilag 3, mål for uddannelsen At kursisten kan indfri kravene til de i 47 nævnte områder fra Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999: Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV, med ændring i bekendtgørelsen nr. 753 af 25. juni 2007 Mål At kursisten Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Kan forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder i forbindelse med billedverifikation, herunder ConeBeamCT Forstår, anvender og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker, herunder selvstændig at gennemføre en kompliceret nyopstilling Har fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper Har indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og kan handle ved forekomst af bivirkninger, herunder visitere patienten videre til anden relevant fagperson Selvstændig kan vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling og evaluere og udvikle indsatsen Har kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter Forstår det vigtige i at være aktiv i et mono- og tværfagligt samarbejde internt og eksternt Selvstændig kan planlægge og afvikle et dagsprogram ved en accelerator Forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde Udviser selvstændighed i samarbejdet med acceleratorteamet og er i stand til at uddelegere relevante opgaver Udviser overblik i forhold til afvikling af dagsprogrammet og den koordinerende funktion Vurderer behov for tilkald af tværfaglige samarbejdspartnere ved udførelsen af strålebehandling 36

37 10. Regler for afvikling af eksamener Der afholdes to skriftlige, individuelle eksamener i den teoretiske uddannelse. I slutningen af den kliniske uddannelse afholdes en individuel praktisk eksamen Første teoretiske eksamen Er en multiple choice test som afholdes ved udgangen af 2. teorimodul. Spørgsmålene udformes indenfor de områder, acceleratorbekendtgørelsen 47 1 og ændring af acceleratorbekendtgørelsen stk. 4 2 stiller krav om. Prøven bedømmes af ekstern censor, der er udpeget af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Beståelsesprocenten skal være mere end 50 % Anden teoretiske eksamen Består af udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på en case, med efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven udarbejdes og forsvares i klinisk modul 3 og/eller i teori 4. Eksamen skal vise, at kursisten har opnået teoretisk viden indenfor områderne i en stråleterapi i henhold til Acceleratorbekendtgørelsen 47, og kan anvende denne viden i mødet med patienten i klinikken. Eksamen afvikles med interne censorer, der er godkendt af Det Landsdækkende Uddannelsesråd Afsluttende klinisk eksamen Ved uddannelsens afslutning afholdes en individuel praktisk eksamen. Kursisten skal demonstrere at kunne opfylde målene for såvel den teoretiske som den kliniske del af uddannelsen ved planlægning, gennemførelse og drøftelse af repræsentative dele af patienters strålebehandling. Der eksamineres i fire forløb, hvor behandlingerne repræsenterer forskellige behandlingsteknikker, inklusiv en nyopsætning. Eksamen bedømmes af den uddannelsesansvarlige fysiker, som censor og den uddannelsesansvarlige stråleterapeut, som eksaminator. Den skriftlige evaluering af det samlede uddannelsesforløb indgår i bedømmelsen Vilkår for deltagelse i teoretiske eksaminer Uddannelsesleder indstiller kursisten til eksamen. Forudsætning for indstilling til de teoretiske prøver er: At kursisten samlet set har mindre end 10 procent fravær i det teoretiske uddannelsesforløb. Ved fravær over 10 procent, vurdere uddannelsesleder 1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 2 Bekendtgørelse nr. 753 af 25. juni 2007, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 37

38 i samråd med Det Landsdækkende Uddannelsesråd, om kursisten kan indstilles til teoretisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumenteret skriftlig fremstilling, indsendt af uddannelseslederen. Afgørelser truffet her, kan betyde, at kursisten må tage perioden om eller at kursisten indstilles til en komplementerende mundtlig eksamination Vilkår for indstilling til praktisk eksamen Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indstiller kursisten til praktisk prøve såfremt betingelserne opfyldes. Forudsætningen for at blive indstillet er at: De to teoretiske prøver er bestået Målene for den kliniske uddannelse er nået Der er udarbejdet en afsluttende skriftlig evaluering af det samlede uddannelsesforløb Fravær i den kliniske uddannelse ikke overstiger 10 procent af den totale praktikperiode Ved fravær i den kliniske uddannelse på over 10 procent, skal den uddannelsesansvarlige stråleterapeut, fysiker og afdelingsleder i samråd med Det Landsdækkende Uddannelsesråd, vurdere om kursisten, kan indstilles til praktisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumenteret skriftlig fremstilling, indsendt af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut. Vurderingen kan resultere i, at eksamen udsættes og praktikken forlænges så kursisten kan opnå viden, færdighed og kompetence i gennemførelse af stråleterapi Re- og sygeeksamen Kursisten kan indstille sig til eksamen 3 gange Der kan afholdes sygeeksamen 10.7 Bedømmelse Både de teoretiske og den praktiske eksamen bedømmes bestået/ikke bestået. Den samlede vurdering af uddannelsesforløbet indgår i bedømmelsen ved praktisk eksamen Klageadgang Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen/-erne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for uddannelsesrådet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 38

39 Klager over afgørelser truffet af uddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed Etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer Uddannelseslederne er ansvarlige for at etablere og koordinere censorvirksomheden. De indstillede censorer skal godkendes af Det Landdækkende Uddannelsesråd. Censorer skal dække de fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde uddannelsen sigter imod. Krav til fysikere: Godkendt hospitalsfysiker og ansat i relation til en stråleterapiafdeling Krav til læger: Speciallæge i onkologi og med primært arbejdsområde i relation til stråleterapi Krav til stråleterapeuter: Uddannet stråleterapeut, med ansvar for uddannelsen eller lignende arbejdsområde i relation til stråleterapi 11. Uddannelsesbevis Uddannelsesinstitutionen udsteder et, af Sundhedsstyrelsen godkendt, uddannelsesbevis for gennemført uddannelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse anføres i beviset. Den, der har gennemført uddannelsen, gives betegnelsen stråleterapeut. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne personer, samt fører et register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen meddeler Sundhedsstyrelsen, hvilke personer der har gennemført uddannelsen. Sundhedsstyrelsen fører register over personer, der har gennemført uddannelsen. Uddannelsesstederne udarbejder bedømmelsesskemaer og disse opbevares af hensyn til en eventuel klagesag. Dokumentation for både den teoretiske og praktiske bedømmelse opbevares af uddannelsesstederne og skal som minimum opbevares i 20 år. Lister over hvem der har bestået eksamen skal opbevares i 50 år. 39

40 12. Referencer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelse i stråleterapi. Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. 13. Bilag Bilag 1: Acceleratorbekendtgørelse Bilag 2: Bekendtgørelse om ændring af acceleratorbekendtgørelse Bilag 3: Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi Bilag 4: Taksonomi og model for færdighedslæring 40

41 Bilag 1 Acceleratorbekendtgørelse BEK nr 48 af 25/01/1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 1) I medfør af 1, 4 og 7 i lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. som ændret i lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 368 af 6. juni 1991 og efter bemyndigelse i henhold til 8 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende: Kapitel l Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Accelerator Elektronaccelerator med patientleje og andet tilbehør som verifikationsudstyr og billedoptageudstyr til udførelse af strålebehandlinger, samt de dertil hørende faste installationer. 2) Acceleratoranlæg Accelerator og de dertil hørende bygningsdele (acceleratorrummets vægge, loft, gulv og døre inkl. den heri indbyggede stråleafskærmning). 3) Patient Person der strålebehandles i forbindelse med en sygdom, herunder i forbindelse med et biomedicinsk forskningsprojekt. Kapitel 2 Forhåndsgodkendelse 2. Etablering af acceleratoranlæg og ændring af bestående acceleratoranlæg der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, må ikke foretages før Sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer og beregninger herover. Stk. 2. Planerne udarbejdes af en fysiker med kvalifikationer i henhold til Planer der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende: l) Grundplan over hele afdelingen med angivelse af samtlige rum. Placeringen af de rum som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, skal tydeligt fremgå af planen. 2) Detailtegninger af de rum som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, med angivelse af døre, sluser, ventilationskanaler og andre detaljer af betydning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. Af tegningerne skal tydeligt fremgå beliggenhed og udstrækning af stråleafskærmningen samt dennes materiale og tykkelse. 3) Oplysninger om hvor afskærmningen i vægge, etageadskillelser m.v. er svækket, f.eks. i forbindelse med udsparinger for kabler og lignende, samt angivelse af hvorledes afskærmningen på disse steder retableres. 4) Oplysninger om anvendelsen af de rum der ligger umiddelbart ved siden af, over og under acceleratoranlæggene. 5) Oplysning om placeringen af acceleratorer og kontrolpulte som omfattes af ansøgningen om forhåndsgodkendelse. Stk. 2. Er placeringen endnu ikke endeligt fastlagt, må der indhentes særskilt forhåndsgodkendelse på et senere tidspunkt. 4. Afskærmningsberegning der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal baseres på de i 91 angivne dosisgrænser. Sammen med beregningerne skal indsendes oplysninger af følgende karakter: 1) De til grund liggende beregningsprincipper og -data. 2) Maskindata såsom strålekvaliteter, maks. energi, største feltstørrelse etc. 3) Benyttelsesfaktorer og den daglige maksimale dosis i isocentret. 4) Bidrag fra lækstråling og fra spredt stråling beregnet for største feltstørrelse med patienten placeret i normal behandlingsafstand. 5) Afstande og gantryvinkler der er nødvendige for beregningerne. 6) Der skal i forbindelse med neutronstråling redegøres for doser til patienter og især til personale, samt for de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. 41

Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi

Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi BEK nr 344 af 09/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-54/1

Læs mere

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer

Læs mere

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2015 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse Stråleterapi

Modulbeskrivelse Stråleterapi Modulbeskrivelse Stråleterapi Modul 9S Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet 5 Studietid 5 Fordeling

Læs mere

Stråleterapeutisk studieretning

Stråleterapeutisk studieretning Modul 10 beskrivelse Stråleterapeutisk studieretning Gældende pr. 1. marts 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til modulet i løbet af de første uger. 2. Modulets fokusområde Modulet retter sig mod Radiografi med fokus på

Læs mere

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Baggrund for specialuddannelsen I 2006 blev der udarbejdet et forslag til specialuddannelse i kræftsygepleje, der afløste

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. November 2015 Revideret af laje november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Palliativ strålebehandling i Danmark

Palliativ strålebehandling i Danmark Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Modulbeskrivelse 11N. Nuklearmedicinsk studieretning

Modulbeskrivelse 11N. Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. september 2012 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje

Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje BEK nr 396 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-98/1 Senere ændringer

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark

ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark 11. april 2005. Version 2, erstatter vejledning af 07. maj 2001. ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark 1. Indledning. Vejledning om uddannelse til klinisk medicotekniker i sygehusvæsenet På

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. oktober 2015 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST Godkendt af Sundhedsstyrelsen 15. juni 2015 på dispensation til at gælde for specialuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV INDHOLD Kapitel side 1: Definitioner... 2 2: Forhåndsgodkendelse...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 6. Modul 6. Gældende pr. november KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 6. Modul 6. Gældende pr. november KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Gældende pr. november 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Introduktion til modulet... 4 2. Modulets fokusområde... 4 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 4 3.1 Fordeling af klinisk og

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv. Modul 6 Teori / Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv. Modul 6 Teori / Klinik Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Modul 6 Teori / Klinik Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. I medfør af, 8, stk. 4, 22, stk. 2, 27, stk. 3, 28, stk. 4, 34 stk.2, og 52, stk. 2 samt 7, stk. 3 og 12, stk.

Læs mere

Studieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE

Studieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE Studieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE 1 Indhold INDHOLD... 2 1. PRÆAMBEL... 3 2. FORORD... 4 3. VARIGHED & TITEL... 5 Varighed...

Læs mere

7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul.

7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus

Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus Uddannelsessted: Stråleterapien Sygehus Lillebælt Præsentation af Stråleterapien, Vejle Sygehus Stråleterapien og Medicinsk Fysik gennemfører årligt 23.000

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

FAM-Behandlermodul i Akutsygepleje

FAM-Behandlermodul i Akutsygepleje FAM-efteruddannelse FAM-Behandlermodul i Akutsygepleje En sundhedsfaglig diplomuddannelse til sundhedsprofessionelle i FAM akutmodtagelse sundhedsprofessionelle AKUTSYGEPLEJE FAM klinik case sundhedsfaglig

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere