Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær. sygepleje
|
|
- Astrid Bendtsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017, og efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren fastsættes: Kapitel 1 Formål 1. Formålet med specialuddannelsen i borgernær sygepleje, der primært er målrettet kommuner og almen praksis, er, at sygeplejersken udvider sin faglige viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje. Kapitel 2 Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde 2. Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Stk. 2. En specialsygeplejerske i borgernær sygepleje skal på baggrund af en videregående teoretisk viden og kliniske færdigheder yde sygepleje, der kan understøtte, at behandling og pleje i højere grad kan foregå i patientens nære miljø, samt på baggrund af organisatoriske kompetencer kunne sikre samarbejde og faglig dialog mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Specialsygeplejersken skal samtidig kunne koble de videregående, kliniske kompetencer med en rehabiliterende og borgerinddragende tilgang og besidde organisatoriske kompetencer, særligt i forhold til tværsektorielle forløb. Herudover skal specialsygeplejersken besidde sundhedspædagogiske og formidlende kompetencer og kunne integrere kvalitetsarbejde med fokus på organisatorisk forankring af viden samt implementering. Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje omfatter således, jf. også bilag 1:
2 1) Klinisk borgernær sygepleje. 2) Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. 3) Tværprofessionel og tværsektoriel koordinering og samarbejde. Kapitel 3 Uddannelsen Adgangsbetingelse 3. Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder følgende betingelser: 1) Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller 2) Dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og metode på diplomniveau 3) Dansk autorisation som sygeplejerske. 4) Mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende inden for relevant område. 5) Aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen. Varighed 4. Uddannelsen er på 60 ECTS-point svarende til 1 års fuldtidsstudium. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter påbegyndelsen. Tilrettelæggelse og indhold 5. Uddannelsen til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje skal afspejle den til enhver tid gældende praksis inden for området. Stk. 2. Specialuddannelsens mål er, at sygeplejersken erhverver sig den fornødne viden, færdigheder og kompetencer til at varetage funktionen som specialsygeplejerske i borgernær sygepleje, jf. kap. 2. Stk. 3. Specialsygeplejersken skal kunne medvirke til opgavevaretagelse på et videregående niveau i forhold til borgere med komplekse behov, kroniske sygdomme samt multisyge. Samtidig skal specialsygeplejersken medvirke
3 til helhed i patientforløbene, herunder tidlig opsporing af og forebyggelse af sygdom hos borgerne inden for funktionsområdet. 6. Uddannelsen tilrettelægges med vekslen mellem teoretisk og klinisk uddannelse med fagligt stigende kompleksitet og består af tre blokke af henholdsvis 6, 3 og 3 måneders varighed. 1) Del 1 kaldet kliniske kompetencer består af 6 måneders kombineret klinisk og teoretisk uddannelse. 2) Del 2 kaldet organisatoriske kompetencer består af 3 måneders kombineret klinisk og teoretisk uddannelse. 3) Del 3 kaldet kvalitetsarbejde og forankring af ny viden består af 3 måneders kombineret klinisk og teoretisk uddannelse. Stk. 2. Den kliniske uddannelse gennemføres på et godkendt klinisk uddannelsessted, og indeholder et eller flere eksterne kliniske uddannelsesophold. 7. Den teoretiske konfrontationsundervisning er på i alt 200 timer. Heraf ca. 100 timer på 1. del og 50 timer på hhv. 2. og 3. del. Timerne indgår i de samlede læringsaktiviteter og skal målrettes viden, færdigheder og kompetencer, som skal opnås under uddannelsen. Herudover er der under den kliniske uddannelse 1 til 2 timers vejledning/supervision pr. uge. 8. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som fuldtidsansættelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ansættelse i uddannelsesforløbet på deltid eller skiftevis fuldtid og deltid kan finde sted under forudsætning af, at der kan indgås aftale herom med det godkendte kliniske uddannelsessted. Stk. 3. Ved deltidsansættelse forlænges uddannelsestiden forholdsmæssigt, således at den samlede uddannelsestid svarer til den, der kræves ved en fuldtidsansættelse. Stk. 4. De eksterne kliniske uddannelsesophold kan kun finde sted som fuldtidsansættelser. Kapitel 4 Bedømmelse m.v. Klinisk uddannelse
4 9. De kliniske perioder skal gennemføres, og målene for perioden skal være opfyldt. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig vurdering af den uddannelsestagendes opnåelse af de målbeskrevne kompetencer til uddannelsesstedet. Teoretisk prøve 10. Første del af den kliniske uddannelse afsluttes med en teoretisk prøve. Prøven er en skriftlig individuel prøve, der skal bestås. Kriterier for prøvens indhold, omfang og bedømmelse udarbejdes af Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje. Bedømmelse sker efter 7-trins-skalaen, efter principperne i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Afsluttende skriftlige opgave 11. Ved uddannelsens afslutning og under forudsætning af bestået teoretisk prøve og godkendte kliniske uddannelsesdele udarbejder sygeplejersken en individuel, skriftlig, afsluttende opgave, der skal bestås. Den afsluttende opgave udarbejdes og afleveres inden for uddannelsens sidste 3 måneder. Den afsluttende, skriftlige opgave skal omhandle et klinisk, sygeplejefagligt problem inden for funktionsområdet. Der tilbydes op til 5 timers vejledning i forbindelse med opgavens udarbejdelse. Stk. 2. Opgaven bedømmes efter 7- trins skalaen ved ekstern prøve efter principperne i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på Uddannelsesog Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje har ansvaret for at udarbejde kriterier for opgavens indhold og bedømmelse. Omprøve og sygeeksamen 12. Sygeplejersken kan indstilles til den teoretiske prøve i alt 3 gange. Den teoretiske prøve skal bestås senest 3 måneder efter første forsøg. Såfremt dette ikke opfyldes, afbrydes uddannelsen.
5 Stk. 2. Sygeeksamen tilbydes, såfremt der foreligger rettidig dokumentation for sygemelding i form af lægeerklæring. 13. Ved ikke bestået bedømmelse af den afsluttende skriftlige, individuelle opgave, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller en ny kan udarbejdes. Den afsluttende skriftlige, individuelle opgave kan afleveres til bedømmelse i alt 3 gange med højst 3 måneders mellemrum. Stk. 2. Ved ikke bestået afsluttende skriftlig, individuel opgave tilbydes op til 3 timers vejledning. Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje kan godkende en forlængelse af afleveringsfristen for den skriftlige afsluttende opgave begrundet i usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold kan f.eks. være: Sygdom, dødsfald af nærmeste pårørende eller anden force majeure. Ansøgning om udsættelse af afleveringsfrist skal være Specialuddannelsesrådet i hænde senest 2 uger inden afleveringsfristen. Såfremt denne frist ikke overholdes, vil ansøgningen ikke blive behandlet. Stk. 3. Der kan ansøges om og gives dispensation for afleveringfristen af den skriftlige opgave én gang og der kan gives højst 6 måneders dispensationen fra afsluttet 1 års klinisk uddannelse. Fravær 14. Ved fravær bortset fra ferie i henhold til lovgivning eller overenskomst svarende til mere end 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele forlænges uddannelsen med den samlede fraværsperiode. Bevis og titel 15. Specialuddannelsesrådet har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teoretisk og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset. Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen: Specialsygeplejerske i Borgernær Sygepleje. Den engelske titel er: Specialist in Community and Primary Health Care Nursing. Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres om og fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.
6 Kapitel 5 Uddannelsesansvar 16. Kommunerne og almen praksis iværksætter i samarbejde med regionerne specialuddannelsen for sygeplejersker i borgernær sygepleje og indstiller godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner til Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje. Uddannelsen udbydes til sygeplejersker i alle sektorer. Stk. 2. De godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelsen i forpligtende samarbejde med den ansættende myndighed. Stk. 3. Specialuddannelsesrådet fastsætter en landsdækkende uddannelsesordning for specialuddannelsen. I uddannelsesordningen fastsættes, i overensstemmelse med denne bekendtgørelse med bilag, nærmere om 1) uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder, 2) Krav til kliniske kompetencer 3) læringsmål for de enkelte uddannelsesdele, 4) oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne, 5) plan for gennemførelse af teoretisk og kliniske prøver og skriftlig, afsluttende opgave (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.), 6) krav til medvirkende godkendte kliniske uddannelsessteder, 7) kvalifikationskrav til undervisere i teoretisk og klinisk uddannelse, 8) fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær svarende til mere en 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele, 9) klage- og ankemuligheder, 10) meritbestemmelser, og 11) kommuner og almen praksis opgaver i forbindelse med implementering, den praktiske gennemførelse og lokale organisering af specialuddannelsen. Stk. 4. Uddannelsesordningen indstilles af Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesordningen.
7 17. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af ansættende myndighed (kommunerne, almen praksis, regionerne). Kapitel 6 Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje 18. Kommuner og almen praksis nedsætter i fællesskab et landsdækkende uddannelsesråd Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje - med et ulige antal medlemmer, dog højst 17 sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden om borgernær sygepleje. Specialuddannelsesrådets opgaver og sammensætning fremgår af bilag 3 og bilag 4. Stk. 2. Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger. Kapitel 7 Meritoverførsel 19. Specialuddannelsesrådet kan efter en individuel vurdering give merit for teoriundervisning på baggrund af dokumenteret, gennemført undervisning og for erhvervede kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser. Opnået merit for dele af uddannelsen kan medføre en tilsvarende tidsmæssig afkortning af den samlede uddannelse. Stk. 2. Merit skal ansøges skriftligt forud for uddannelsens påbegyndelse. Kapitel 8 Klageadgang og tilsyn 20. Klager over afgørelser truffet af de godkendte uddannelsessteder, herunder klage over de skriftlige vurderinger, teoretisk prøve og den afsluttende opgave, kan indbringes for Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.
8 21. Klager over afgørelser truffet af Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 22. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode Specialuddannelsesrådet i borgernær sygepleje og de godkendte censorer, som er med til bedømmelsen af den skriftlige afsluttende opgave, om oplysninger om uddannelsesvirksomheden. Kapitel 9 Ikrafttræden 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xx Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm / Henrik Stig Jørgensen Bilag 1 Funktionsområdet for specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje Kliniske kompetencer Det forventes, at den specialuddannede sygeplejerske kan demonstrere følgende efter endt uddannelse: Varetage den kliniske pleje af borgere i komplekse og ustabile forløb f.eks. i forhold til borgere med kroniske sygdomme, akutte tilstande, multiple somatiske og/eller psykiatriske sygdomme, geriatriske problemstillinger, demens herunder selvstændigt kunne tage ansvar for at lede og koordinere sammenhængende patientforløb inden for egen organisation og på tværs af sektorer. Forstå konsekvenserne af polyfarmaci, herunder interaktionen mellem forskellige præparater samt forstå og videreformidle, hvilke særlige indsatser, der skal iværksættes. Indgå i den samlede plan for borgerens rehabilitering, hvor der tages udgangspunkt i rehabilitering som indgang til alle patientforløb mhp. at hjælpe borgeren til at mestre eget liv (egen sygdom).
9 Med udgangspunkt i borgerens ressourcer demonstrere perspektiv og helhedstænkning i forebyggelse, planlægning og sikring af de komplekse patientforløb samt i prioritering af den samlede opgavevaretagelse. Selvstændigt tage initiativ til - i samarbejde med borgeren og de pårørende med involvering af øvrige aktører omkring borgeren - at koordinere, planlægge og udføre individuelle og differentierede indsatser i forhold til det enkelte patientforløb på baggrund af tværfagligt opsamlede data. Selvstændigt tage initiativ til at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige patientforløb herunder arbejde fremskudt ved f.eks. at deltage i udskrivelsesforløb fra hospitalet i forhold til komplekse patienter. Kunne vurdere og yde vejledning ift. borgerens ernæring i sammenhæng med kronisk sygdom og multimorbiditet. Kunne yde sygepleje til såvel somatisk syge som til borgere med psykiatriske lidelser. Organisatoriske kompetencer Sygeplejersken skal kunne anvende teorier og modeller knyttet til at organisere og koordinere patientforløb før, under og efter indlæggelse og på tværs af kommunens interne organisering, i forhold til almen praksis samt øvrige sektorer (forløbskoordination). Sygeplejersken skal kunne udarbejde, implementere og følge op på handlingsplaner for borgerforløb inkl. borger og pårørende inddragelse. Sygeplejersken skal have organisatoriske kompetencer: bl.a. viden om sundhedsaftaler, datadrevet ledelse, telesundhed og anvendelse af teknologi. Sygeplejersken skal kunne skabe rammerne for netværk og tværsektorielt samarbejde. Kvalitetsarbejde Den specialuddannede sygeplejerske forventes at bidrage til kvalitetsarbejdet i klinikken med et særligt fokus på forankring og implementering af nyeste viden. Kvalitetsarbejdet retter sig både mod borgeren/patienten, kollegaer og samarbejdspartnere fra andre sektorer. Det forudsætter en bred pallet af sundhedspædagogiske og formidlende kompetencer. Det forventes, at den specialuddannede sygeplejerske kan demonstrere følgende efter endt uddannelse: Implementere nye tiltag og arbejdsopgaver samt kontinuerligt at holde fast i implementeringen i egen organisation. Have viden og færdigheder i at facilitere udvikling af tværprofessionelt samarbejde. Auditere og arbejde videre med læringen fra auditeringen. Etablere og udvikle et lokalt formidlingsnetværk, herunder kunne: o Indgå i tværfagligt samarbejde herunder kunne videregive opgaver til kollegaer (sygeplejersker uden specialuddannelse, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere) o Fungere som mentor o Dele sin viden med og stimulere til læring blandt kollegaer o Give faglig sparring o Guide, støtte og være rollemodel o Mestre faglig supervision o Anvende andre faggruppers kompetencer i opgaveløsningen Bilag 2 Oversigt over emneområder i den teoretiske del af specialuddannelsen
10 Kroniske sygdomme og multimorbiditet Tidlig opsporing Borgere med psykiatriske lidelser og/eller misbrugsproblemstillinger Geriatri Farmakologi/lægemidler Rehabilitering og mestring af egen sygdom Ledelse og koordinering af sammenhængende patientforløb Forandringsledelse Borger og pårørendeinddragelse Sundhedsteknologi Metoder til forankring og implementering af viden Sundhedspædagogik og formidling Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Relevant lovgivning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af sygeplejefaglige indsatser i borgernær sygepleje Bilag 3 Specialuddannelsesrådets ansvar og opgaver Specialuddannelsesrådet har ansvar for at: Uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning. Vurdere, hvorvidt udbydere af uddannelsen lever op til centralt udarbejdede kriterier og dermed kan fortsætte med udbuddet af uddannelsen. Vurdere, hvorvidt de kliniske uddannelsessteder lever op til centralt udarbejdede kriterier og dermed kan forsætte som klinisk uddannelsessted. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver: Indstilling af den nationale, landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Udarbejdelse af kriterier for at opnå godkendelse af kliniske stamuddannelsessteder og godkendelse af de kliniske uddannelsessteder. Etablering og koordinering af censorvirksomhed og godkendelse af censorer. Medvirke til kortlægning af uddannelsesbehov. Overblik over det samlede antal uddannelsespladser og medvirken til koordinering af disse. Behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelses- /ansættelsessteder. Fastlæggelse af krav til teoretiske og kliniske undervisere. Opstilling af kriterier for adgang til uddannelsen for sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af anden dokumenteret relevant uddannelse. Foretage meritvurdering. Vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på anerkendelse til funktionen som specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje. Udarbejdelse af uddannelsesbevis, som godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Godkendelse af lærings- og evalueringsmetoder til opfyldelse af kliniske læringsmål.
11 Løbende evaluering af uddannelsen. Årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m. Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed af sygeplejersker, der har gennemført uddannelsen til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje. Bilag 4 Specialuddannelsesrådets sammensætning 1 repræsentant fra KL (formandskab) 3 ledelsesrepræsentanter fra kommunerne ansat i hjemmeplejen og med hensyntagen til den geografiske fordeling 2 repræsentant fra regionerne 3 repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation 2 speciallæger i almen medicin arbejdende i almen praksis og 1 repræsentant fra PLO s sekretariat 3 repræsentanter for de klinisk uddannelsesansvarlige fra kommunerne ansat på godkendt klinisk uddannelsessted 2 repræsentanter fra relevant fagligt selskab 2 repræsentanter fra godkendte, videregående uddannelsesinstitutionerne 1 repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær. sygepleje
Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
BEK nr 1199 af 28/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-429/2 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK nr 396 af 07/04/2017 Gældende Offentliggørelsesdato: 28 04 2017 Sundheds og Ældreministeriet Ændrer i/ophæver BEK nr 521 af 19/06/1997 CIR nr 92 af 26/06/1997 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK nr 396 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-98/1 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHøringssvar over bekendtgørelse for specialuddannelsen i borgernær sygepleje
Høringssvar Sundhedsstyrelsen Att. Steen Hartvig Hansen 11. juni 2018 Ref.: SOSE J.NR.: 2015-0073/160351 Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200 uc-dk@uc-dk.dk
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereStudieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE
Studieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE 1 Indhold INDHOLD... 2 1. PRÆAMBEL... 3 2. FORORD... 4 3. VARIGHED & TITEL... 5 Varighed...
Læs mereHøringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse & Beredskab uddannelse@sst.dk og shh@sst.dk 13. juni 2018 Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
BEK nr 395 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-99/1 Senere ændringer til
Læs mereStudieordning Specialuddannelsen for Sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Specially trained nurse in anaesthetic nursing
Studieordning Specialuddannelsen for Sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Specially trained nurse in anaesthetic nursing 1 Indhold Studieordning Specialuddannelsen for Sygeplejersker i anæstesiologisk
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi
BEK nr 344 af 09/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-54/1
Læs mereUDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST
UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST Godkendt af Sundhedsstyrelsen 15. juni 2015 på dispensation til at gælde for specialuddannelsen
Læs mereBORGERNÆR SYGEPLEJE NOVEMBER 2018 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØRENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGERNÆR SYGE- PLEJE
BORGERNÆR SYGEPLEJE NOVEMBER 2018 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØRENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGERNÆR SYGE- PLEJE Vejledning Indhold Indhold... 2 1.0 Indledende afsnit... 3 1.1 Krav til kursisterne
Læs mereUDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE
UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD (Region Nordjylland og Region Midtjylland) SYD SJÆLLAND HOVEDSTADEN Godkendt af Sundhedsstyrelsen
Læs mereUdkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereBORGERNÆR SYGEPLEJE MAJ 2019 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØ- RENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGER- NÆR SYGEPLEJE
BORGERNÆR SYGEPLEJE MAJ 2019 SUNDHED VEJLEDNING VEDRØ- RENDE DEN NYE SPECIAL UDDAN- NELSE I BORGER- NÆR SYGEPLEJE [Titel] Indhold Indhold... 2 1.0 Indledende afsnit... 3 1.1 Krav til kursisterne før tilmelding
Læs mereUddannelsesordning for uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
Uddannelsesordning for uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje Godkendt af Specialuddannelsesrådet for Borgernær sygepleje og Sundhedsstyrelsen den 16. oktober 2018 Indhold 1. Uddannelse
Læs mereSUNDHED BORGERNÆR SYGEPLEJE AUGUST 2019
SUNDHED BORGERNÆR SYGEPLEJE AUGUST 2019 Tema Side 2 af 20 TEMA Titel VEJLEDNING VEDRØRENDE DEN NYE SPECIAL UDDANNELSE I BORGERNÆR SYGEPLEJE Tema Side 3 af 20 TEMA Titel Vejledning_august2019 Indhold Indhold...2
Læs mereInformationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereInformationsmateriale til Hold 22. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 22 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2019-2020 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs mereInformationsmateriale til Hold 21. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 21 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2018-2019 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs mereInformationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 20 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2017-2018 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereUddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 18 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2015-2016 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereLovtidende A. 2011 Udgivet den 24. juni 2011. Bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske. 21. juni 2011. Nr. 680.
Lovtidende A 2011 Udgivet den 24. juni 2011 21. juni 2011. Nr. 680. Bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske I medfør af 16 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereAnordning om sygeplejerskeuddannelsen
Anordning nr. 1 af 29. januar 1979. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I henhold til 2, stk. 5, i lov nr. 7 af 25. maj 1956 om
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs merePRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE
PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE TEMAER I WEBINARET Praksisnære uddannelser Hvorfor? Fordele Opgaver/job efter endt uddannelse Typiske benyttede, praksisnære
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereRette kompetencer til rette opgaver FORSLAG TIL SPECIALSYGEPLEJERSKEUDDANNELSE MÅLRETTET KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS
Rette kompetencer til rette opgaver FORSLAG TIL SPECIALSYGEPLEJERSKEUDDANNELSE MÅLRETTET KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS 2018 Rette kompetencer til rette opgaver forslag til specialsygeplejeuddannelse målrettet
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereFunktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereHold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611
Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereModulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Social- og Sundhedsassistent Indholdsfortegnelse REGLER
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereområde (talentbekendtgørelsen).
BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereHvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?
Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye
Læs mereAfsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 367af 19/04/2016. Bekendtgørelse
Læs mereLæringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Tema 3 Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i sammenhængende borger/patientforløb Fokusområde 2 i læringsaktiviteterne:
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereUddannelsesordning for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske
Uddannelsesordning for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske Godkendt af Specialuddannelsesrådet til sundhedsplejerske den 9. september 2014 Godkendt i Sundhedsstyrelsen den 9. december 2014 Indhold
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereFunktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereLandskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen
Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Baggrund for specialuddannelsen I 2006 blev der udarbejdet et forslag til specialuddannelse i kræftsygepleje, der afløste
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereBekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om behandling af afhængighed. Kapitel 1 Anvendelsesområde og personkreds
xx.xx.2018 FM 2018/xxx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om behandling af afhængighed Kapitel 1 Anvendelsesområde og personkreds 1. Denne inatsisartutlov finder anvendelse for behandling
Læs mereBekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse
BEK nr 1256 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-701-30/1 Senere
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereDen ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner
LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. I medfør af, 8, stk. 4, 22, stk. 2, 27, stk. 3, 28, stk. 4, 34 stk.2, og 52, stk. 2 samt 7, stk. 3 og 12, stk.
Læs mere