Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi

Transkript

1 Oxford Research A/S, juli 2012 Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd Forfatter: VAC Sidst gemt: :49:00 Sidst udskrevet: :49:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4281 Evaluering af DUFs medborgerskabsprojekter\afrapportering\samlet 3.7.docx Revision: 3 Antal sider: 26

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé... 3 Kapitel 2. Indledning Evalueringens formål... 4 Kapitel 3. DUF s arbejde med integration Integration via medborgerskab Forandringsteori: Et mål - flere midler DUF s rolle i projekterne... 7 Kapitel 4. Krydsfelt De seks samarbejdsprojekter i Aarhus Forandring og effekt Effekt i organisationerne Effekt på nydanske børn og unge Konklusion Kapitel 5. Partnerskabsprojektet Organisationer i projektet Forandring og effekt Konklusion Kapitel 6. Ny-Dansk Ungdomsråd Forandring og effekt Effekterne på de nydanske unge Rådets politiske rolle og muligheder Konklusion Kapitel 7. Effekter på tværs af projekterne Konklusion

3 Kapitel 1. Resumé I denne evaluering, der er udarbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), er genstandsfelt de tre projekter Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdsområd. I Krydsfelt skabes samarbejdsprojekter om rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge på tværs af aktører i lokalområdet. I Partnerskabsprojektet styrkes nydanske ungdomsforeninger organisatorisk og strategisk via netværk og kompetenceudvikling. Ny- Dansk Ungdområd skaber en platform for nydanske unges deltagelse i demokratiet, hvor formålet er både at engagere og inspirere unge nydanskere og rådgive politikere og myndigheder. De tre projekter arbejder hen mod samme mål om integration og medborgerskab, men virkemidlerne og DUF s rolle er forskellig. Både rollen som igangsætter og konsulent/coach er vigtig i projekterne og fælles for projekterne er, at virkemidlerne stiler mod langsigtede og blivende effekter. De organisationer, der har deltaget i samarbejdsprojekter under Krydsfelt har opnået læring, og der er skabt engagement for at arbejde med rekruttering og fastholdelse af nydanskere i samarbejde med andre aktører. Særligt har det været givende at skabe samarbejde med aktører, der har gode relationer til målgruppen, og som derfor har fungeret som gatekeepers. Evaluator vurderer, at en gruppe af nydanske børn og unge i afgrænsede boligområder i Aarhus via Krydsfelt har fået mere viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet. Det er mere usikkert, om Krydsfelt har skabt nye medlemmer og nye frivillige, og kun enkelte organisationer oplever en lille effekt i den sammenhæng. Evalueringen af Partnerskabsprojektet peger på, at DUF har været med til at opbygge partnerskabsorganisationernes organisatoriske og strategiske rammer. Det lader sig direkte aflæse af lige knap en fordobling af organisationernes medlemstal fra 2008 til Evalueringen viser, at DUF udvikler organisationerne med respekt for de enkelte foreninger og DUF serverer ikke løsningerne. Det er positivt i forhold til at opnå en god og konstruktiv dialog med foreningerne og sikre en forankring af udviklingen i de enkelte organisationer. Interview med medlemmer af foreningerne tyder endvidere på, at partnerskabsorganisationerne er med til at skabe forudsætningerne for en øget samfundsdeltagelse blandt de nydanske unge. Ny-Dansk Ungdomsråd har igangsat 124 aktiviteter, hvor mange er foregået i boligområder med en høj koncentration af nydanskere. I alt har knap 9000 deltaget i aktiviteterne. Evaluator vurderer på denne baggrund, at DUF er lykkedes med at skabe et råd, som er nået ud til en bred gruppe af ikke aktive nydanske unge, og som generelt har været synlige i forhold til denne målgruppe. Evaluator vurderer, at rådet har en bred politisk autoritet og opbakning, og derfor med fordel kan opprioritere sin politiske rolle i fremtiden. Evalueringen viser samlet set, at DUF s arbejde med integration og mangfoldighed løfter de organisationer, der deltager, mærkbart. Der skabes på tværs af projekterne demonstrationsværdi dels i forhold til mulighederne i foreningsliv og demokrati overfor nydanske børn og unge, dels i forhold til nydanskernes rolle i samfundet over for den brede befolkning. Demonstrationen af de nydanske unges positive engagement er særlig tydelig i Ny-Dansk Ungdomsråds aktiviteter. Partnerskabsprojektet kan dokumentere effekter på antallet af nydanske unge, der engagerer sig i foreninger. Omvendt er effekten på antal engagerede børn og unge på kort sigt usikker i Krydsfelt, hvor der til gengæld er skabt lokale netværk og ny viden i organisationerne. 3

4 Kapitel 2. Indledning Der er flere gode grunde til, at nydanske børn og unge motiveres til at deltage i fritidsog foreningslivet, sådan som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arbejder for. Via deltagelse i fritids- og foreningslivet opbygges sociale relationer, kompetencer og netværk, det giver viden og muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse; og børn og unge får positive oplevelser, der giver selvtillid. Det betyder fritids- og foreningslivet i et socialt og et samfundsøkonomisk perspektiv er en styrke for alle i det danske samfund; og især for nydanskere, som trods store fremskridt ikke er helt på niveau med de etniske danskere, når det gælder uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens 1. Yderligere viser forskning i beskyttelses- og risikofaktorer for kriminalitet, at deltagelse i fritidsbeskæftigelse og gode rollemodeller i nærmiljøet er afgørende beskyttelsesfaktorer i forhold til udvikling af kriminel adfærd 2. Endelig kan mangfoldighed i foreningslivet give nye muligheder i den frivillige integrationsindsats. De organisationer, der baserer sig på frivilligt arbejde har brug for mange typer af frivillige for at nå en bred målgruppe i det frivillige integrationsarbejde. Det betyder, at det er i foreningernes interesse at inkludere nydanskere som frivillige og få nydanske medlemmer, der senere engagerer sig som frivillige. 2.1 Evalueringens formål Formålet med denne evaluering er, at vurdere hvilken virkning og effekter de tre projekter Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd bidrager med i arbejdet med integration og medborgerskab via fritids- og foreningslivet. I evalueringen sættes fokus på, hvordan DUF s medlemsorganisationer får et udbytte, og hvordan gruppen af nydanske børn og unge som slutbrugerne påvirkes af de tre projekter. Evalueringen bygger på Pawson og Tilleys teoretiske model for virkningsevaluering. Virkningsevalueringen giver som ramme mulighed for at undersøge resultater og effekter, men kun i sammenhæng med konteksten og med øje, for om den indsats, der forventes at skabe effekten er implementeret, som tiltænkt. Det vil sige der er fokus på effekt men øje for forandringsteorien bag, implementering af indsatsen og konteksten, det foregår i 3. I dette kapitel (2) indledes til evalueringen og DUF s arbejde med integration og medborgerskab. Herunder fremstiller evaluator en analyse af, hvilken overliggende forandringsteori projekterne trækker på, og hvilken rolle DUF spiller. Derefter beskrives det kort, hvad de tre projekter består af, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvordan de spiller sammen. I de tre efterfølgende kapitler (3, 4 og 5) beskrives de tre projekter hver for sig i forhold til metode, proces og effekt. Endelig samles der i det afsluttende kapitel (6) op på effekterne på tværs af de tre projekter. 1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (September 2010): Tal og fakta om integration. Befolkning, uddannelse, beskæftigelse 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 11:34 (2011) Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko og beskyttelsesfaktorer. 3 Se fx Dahler-Larsen og Krogstrup: Nye veje i Evaluering, Systime, 2003 og Pawson & Tilley: Realistic Evaluation, London: Sage,

5 Kapitel 3. DUF s arbejde med integration DUF er en service- og interesseorganisation med 70 medlemmer. Medlemmerne er samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer og tæller politiske ungdomspartier, spejderkorps, sociale og humanitære foreninger, kirkelige organisationer, elev- og studenterorganisationer mm. DUF arbejder med en række mærkesager og strategier, hvor et er integration. Inden for området arbejder DUF med de tre projekter, der evalueres her: Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdsområd. Derudover har DUF en integrationspulje, som foreningerne kan søge, og de tilbyder rådgivning i forbindelse med at engagere nydanskere i DUF s medlemsorganisationer. Endelig formidler DUF på hjemmesiden baggrundsviden og erfaringer i forbindelse med nydanskere i foreningslivet. I tråd med dette afholdt DUF i 2011 en konference om medborgerskab, foreningsliv og nydanskere. 3.1 Integration via medborgerskab Det integrationsarbejde, som DUF sætter i gang og støtter op om, kan forstås inden for rammerne af begrebet medborgerskab. Det skyldes at DUF s arbejde i høj grad handler om at skabe integration via deltagelse, engagement og fokus på rettigheder og pligter i samfundet. Med medborgerskabsbegrebet betragtes borgerne som ligeværdige medlemmer af et samfund, hvor de har rettigheder og pligter. Det står derfor i modsætning til en tilgang i integrationsarbejdet, hvor man tilbyder, hjælper og opfatter etniske minoriteter som brugere og modtagere. I en medborgerskabstilgang er der fokus på de etniske minoriteter som ydere og deltagere, og der skabes empowerment og hjælp til selvhjælp 4. I arbejdet med medborgerskab arbejdes der altså med en mere indirekte effekt og en mere langsitet strategi, hvor der skabes engagement, synlighed og motivation for at tage del i samfundet. Derfor kan projekter, der arbejder med medborgerskab være komplicerede at måle effekten af. Effekten opstår ikke altid i første led, men i eller 5. led eller opstår flere år efter, når det engagement, der er skubbet til eller den viden, der er skabt kommer til udtryk i konkrete handlinger. 3.2 Forandringsteori: Et mål - flere midler Inden det skal handle om de tre projekters forskelle, ligheder og synergier, skal det kort beskrives, hvad de tre projekter handler om. Krydsfelt handler kort sagt om at DUF s medlemsorganisationers lokalforeninger sammen og/eller sammen med andre aktører i det lokale foreningsliv med støtte fra DUF samarbejder om at rekruttere og fastholde nydanskere som medlemmer og frivillige i fritids- og foreningslivet. Krydsfelt i Aarhus var et pilotprojekt og videreudvikles i to andre byer. 4 Korsgaard, Ove (red.) (2004): Medborgerskab, identitet og demokrati og dannelse. 5

6 Partnerskabsprojektet har til formål at styrke og udvikle nydanske ungdomsforeninger gennem coaching, kurser, netværksdannelse og erfaringsudveksling. Herigennem er det målet, at organisationerne på sigt vil kunne inddrage endnu flere nydanske børn og unge i foreningslivet og demokratiforståelsen. Formålet med Ny-dansk Ungdomsråd er dels at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, dels at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement. Betragtes de tre projekter som en samlet indsats med en fælles forandringsteori ses det tydeligt, hvordan de arbejder frem mod det samme langsigtede mål, men at de arbejder med forskellige virkemidler. Figuren nedenfor viser, hvordan en forandringsteori for de tre projekter ser ud i en forsimplet form. Figur 3.1: Simpel udgave af en forandringsteori for de tre projekter Teorier Målsætning Krydsfelt: Medlemskab og frivilligt engagement i fritids- og foreningslivet blandt nydanskere Partnerskabsprojektet: Engagement i foreningslivet via trygge rammer i nydanske foreninger NDU: At inkludere unge nydanskere i demokratiet igennem aktiviteter tæt på og med relevans for de unge Nydanskere deltager i samfund og foreningsliv på samme niveau og vilkår som gamle danskere Som forandringsteorien viser trækker de tre projekter på forskellige teoretiske antagelser om, hvad der er med til at skabe deltagelse og medborgerskab blandt nydanskere. Krydsfelt lægger sig dels op af kontaktteorien udviklet af den amerikanske psykolog Gordon W. Allports, hvor eksperimenter har vist at kulturmødet, som redskab skaber åbenhed, forståelse og anerkendelse på tværs af kultur og etnicitet. Dels bygger projektet på en teori om, at integration er en gensidig proces, hvor både majoriteten og minoriteterne tilpasser sig for at skabe en helhed. 5 Partnerskabsorganisationerne derimod bygger på at deltagelse og sammenhængskraft i homogene grupper som fx religiøse eller etniske skal være udgangspunktet for at deltage i større mere heterogene fællesskaber og netværk, som den brede samfundsdeltagelse er kendetegnet ved. Med udgangspunkt i Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, betyder det, at de unge nydanskeres interne sammenhængskraft i nydanskernes egne organisationer (bonding) er en forudsætning for evnen og muligheden for et mere bredt samfundsengagement i heterogene fællesskaber (bridging). Ny-Dansk Ungdomsråd bygger på en teori om, at opmærksomhed på nydanskerne i samfundet og deres stemme og ret til at blande sig inspirerer flere nydanskere til at engagere sig i samfundslivet. Selv om de tre projekter arbejder hen mod samme mål er virkemidlerne og teorierne bag forskellige. De konkrete virkemidler uddybes i kapitel 4, 5 og 6 om hvert af de tre projekter. 5 Allports, Gordon W. (1954 [1979]) The Nature og Prejudice. Og Sandø, Finn & Sune Rosdahl (1999) Integration i praksis. 6

7 Evalueringen viser også, at projekterne spiller sammen og skaber synergieffekter. Særligt skabes synergi mellem Partnerskabsprojektet og NDU idet rådsmedlemmerne i NDU fungerer som rollemodeller for de organisationer og unge, der indgår i partnerskabsprojektet. Samtidig kommer en del af rådets medlemmer fra de organisationer, der er blevet styrket via Partnerskabsprojektet. Der er også et overlap mellem Ny-Dansk Ungdomsråd og Krydsfelt på den måde, at et af Ny-Dansk Ungdomsråds aktivitet Vores land, Vores valg indgår som projekt i Krydsfelt. Det er dog ikke tydeligt, at det har styrket hverken det ene eller det andet projekt mærkbart. I Krydsfelt i Aarhus lå også kimen til at skabe synergieffekter mellem Partnerskabsprojektet og Krydsfelt. Det skal videreudvikles i Krydsfelt i Ishøj og Ålborg, hvor der skal være mere fokus på, at få lokale nydanske ungdomsforeninger med i samarbejdsprojekterne. Ved at deltage i Krydsfelt styrkes de nydanske ungdomsforeninger lokalt, mens de styrkes fra nationalt niveau gennem partnerskabsprojektet. 3.3 DUF s rolle i projekterne DUF indtager tre meget forskellige roller i de tre projekter, der er genstandsfelt for nærværende evaluering. Visuelt kan DUF s rolle i de tre projekter illustreres som i figur 3.2, hvor de tre projekter er placeret i forhold til tre forskellige roller (Alle projekterne er igangsat af DUF, men i figuren handler igangsætter-rollen om den mere konkrete facilitering af projektet). Figur 3.2: DUF s rolle i de tre projekter Partnerskabsprojektet Konsulent/ ekspert og coach Krydsfelt NDU Igangsætter Sekretariat Som figuren viser, er DUF s rolle i Krydsfelt især kendetegnet ved, at tilbyde midler motivere, sammensætte organisationer og skabe rammer for ideer og samarbejde; således er DUF mest af alt igangsætter i Krydsfelt. Samtidig tager DUF også delvis en rolle som konsulent/ekspert via kurserne. I Ny-Dansk Ungdomsråd er DUF i højere grad et (neutralt) sekretariat, der dog har visse rammer for, hvordan rådet skal arbejde ud fra aftalen med Social- og Integrationsministeriet. I visse tilfælde har DUF også en ekspert/konsulent rolle, da der afholdes fx medietræningskurser for rådets medlemmer. Coach-rollen er et godt billede på DUF s rolle i Partnerskabsprojekterne, da de nydanske foreninger i projektet oplever, de selv når frem til, hvordan de vil arbejde i den pågældende forening via kompetenceudvikling og gode spørgsmål fra DUF. Analysen af DUF s rolle i de tre projekter er baseret på det indsamlede data samt på baggrundsmateriale om projekternes formål og metoder. Analysen viser, hvordan DUF som organisation skal forstå at positionere sig forskelligt og bruge forskellige sider af organisationens kompetencer i de tre projekter. 7

8 Kapitel 4. Krydsfelt Dette kapitel evaluerer DUF s projekt Krydsfelt. Krydsfelt er et pilotprojekt, hvor DUF s medlemsorganisationers lokalforeninger samarbejder med hinanden eller med andre aktører i det lokale integrationsarbejde for at inkludere nydanske børn og unge i foreningslivet. De organisationer, der deltager i Krydsfelt får mulighed for at skabe netværk med hinanden, og de får kompetenceudvikling med fokus på kulturforståelse og projektudvikling. Som samarbejdsprojekt under DUF får organisationerne også økonomiske midler og de får mulighed for at få rådgivning fra DUF. Det er op til projekterne selv, hvad de vil samarbejde om, og hvordan de vil arbejde med rekruttering og fastholdelse af nydanskere. Krydsfelt er en udmøntning af de midler, DUF modtog under strategien Mangfoldigt Foreningsdanmark lanceret af Social- og Integrationsministeriet 6. Projektet er i den forbindelse gennemført i Aarhus som pilotprojekt. Aktuelt er det under opstart i Ålborg og Ishøj, hvor projektet skal køre Krydsfelt i Ishøj og Ålborg trækker på de erfaringer, der er gjort i Aarhus. Fx er det planen at engagere nogle af de samarbejdsrelationer, som var givende i projektet i Aarhus. Dertil skal der mere fokus på at samarbejde med kommunen, og der er flot opbakning fra kommunerne til dette samarbejde. Evalueringen af Krydsfelt er baseret på interview med projektlederne i de seks samarbejdsprojekter under Krydsfelt i Aarhus. Interview med DUF s centrale projektleder og interview med Kultur- og Fritid i Ålborg og Ishøj kommuner. Dertil er evalueringen baseret på de interne evalueringer samarbejdsprojekterne har udarbejdet og på registreringsskemaer for hvert af de seks projekter. Endelig er der foretaget enkelte interviews med børn, der har deltaget i aktiviteter under Krydsfelt. 4.1 De seks samarbejdsprojekter i Aarhus Projektet i Aarhus startede op med et informationsmøde, hvor 40 personer fra 21 organisationer mødte op og viste interesse. Den store opbakning var positiv, men oplevelsen var samtidig at gruppen var for blandet. I Ålborg og Ishøj har DUF i stedet for at invitere bredt derfor valgt at samle de organisationer, der ligner hinanden til et første møde. Tabel 4.1 giver et overblik over de seks projekter, der blev skabt i Krydsfelt i Aarhus. Tabellen viser projekternes overskrift, hvilke aktører der er med og hvor mange, der har taget del i de kurser, der er blevet tilbudt gennem Krydsfelt-projektet. Foruden de egentlige kurser i projektudvikling og kulturforståelse blev i projektet afholdt to netværksmøder samt et evalueringsmøde med nogenlunde de samme deltagere. Som oversigten viser, har de seks projekter involveret i alt omkring 25 aktører/organisationer og 14 frivillige har været på kurser om kulturforståelse og projektudvikling. 6 På daværende tidspunkt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 7 Krydsfelt indgår også i en evaluering af initiativ 6 under Mangfoldigt Foreningsdanmark som Oxford Research udfører for Social- og Integrationsministeriet. 8

9 Tabel 4.1: De seks samarbejdsprojekter i Krydsfelt Aarhus Titel og aktører i samarbejdet Antal aktører Deltagere på kurser (Ingen titel) DUI-LEG og VIRKE, Charlottehøj afdeling og boligsocial medarbejder i Møllevangen 2 0 Den mobile spejderhytte Fire spejderkorps: Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og FDF, klubber og boligsociale foreninger i fire boligområder 8 5 Integration gennem sund mad og sjov motion Østjyllands 4H, Vestergårdsskolen, Søndervangsskolen, Boligsocialmedarbejder i Rosenhøj 4 1 Aarhus Chessboxing (og skoleskakstævner) Dansk Skoleskak (Projektet Bring minoriteterne i spil ), Kulturhus Herredsvang og Aarhus Amatør bokseklub Cafe-møde: Initiativ til sandsynliggørelsen af foreningsarbejde på tværs af kulturer Brabrand Ungdoms- & Kulturforening (under Dansk Anatolien Ungdom) og Red Barnet Ungdom Aarhus 2 4 Ungdomspolitik der rykker - Vores Land, Vores Valg Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Venstres Ungdom og Nydansk ungdomsråd 6 1 I alt Størstedelen af projekterne har arbejdet med et formål om at gøre opmærksom på de aktiviteter foreningerne tilbyder børn og unge. Det gælder de fire førstnævnte i oversigten. Café-møde projektet handlede om at mødes om muligheder i at samarbejde på tværs og projektet Vores land, Vores valg har ikke været en integreret del af Krydsfelt og falder lidt uden for. Der er stor forskel på de seks projekter i forhold til kvantitet. Den mobile spejderhytte har via et samarbejde mellem fire spejderkorps afholdt 12 velbesøgte spejder-events i fire forskellige lokalområder. I den modsatte ende af spektret har café-projektet i et samarbejde mellem Red Barnet Ungdom og Anatolien Ungdom afholdt et enkelt café-møde. 4.2 Forandring og effekt Figur 4.1 viser en simpel version af forandringsteorien for Krydsfelt. I projektet arbejdes med flere virkemidler, der fremgår i første led af figuren; men samarbejde er hovedgrebet. Figuren viser med andet og tredje led, at der er to grupper, der forventes påvirket i Krydsfelt: først de organisationer, der deltager og dernæst målgruppen af nydanske børn og unge. Figur 4.1: Forandringsteorien og projekternes rækkevidde 9

10 Krydsfelt-projekt samarbejde midler kursus netværk rådgivning Organisationer ny viden og ideer engagement netværk erfaringer Målgruppe viden om mulighederne flere nydanske frivillige og medlemmer P 1 Pilene i figuren søger at vise, hvordan det varierer, hvor langt samarbejdsprojekterne under Krydsfelt når i forandringsteorien. Nogle projekter (P 1 og P 2 ) giver organisationerne og de frivillige ny viden og erfaringer, mens andre projekter (P 3 ) også når så langt i forandringen, at børn og unge får viden om lokale fritids- og foreningsaktiviteter og endog melder sig ind eller engagerer sig som frivillige. Blandt de seks projekter er de alle på forskellig vis nået til led nummer 2 i forandringsteorien, størstedelen når også til led nummer 3 ved at skabe viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet, mens et par enkelte direkte oplever, at der via Krydsfelt er kommet flere nydanske medlemmer eller frivillige i organisationen. Flere projektledere fortæller, at de måtte justere forventningerne til projektets konkrete resultater. De erkender, at det tager tid og kræver en langsigtet opbygning af relationer kombineret med en fastholdelsesindsats at få medlemmer og frivillige. Målet blev justeret i flere af projekterne, så det i stedet handler om at skabe viden om mulighederne. Der er også forskel på, hvor langt projekterne ønsker at nå. Café-møde projektet ved Red Barnet Ungdom Aarhus havde fra begyndelsen som mål at skabe rammerne for at diskutere og sandsynliggøre mere samarbejde om mangfoldighed. Undersøges det nærmere, hvad hovedgrebet samarbejde giver som virkemiddel i projektet viser det sig, at størstedelen af projekterne anvender samarbejde med boligsociale medarbejdere, klubber og boligsociale foreninger samt skoler som indgang til målgruppen med stor succes: Samarbejdet med ham, der er ansat som boligsocial medarbejder betød, at vi fik kontakt med nogen børn og familier, vi ikke ellers havde fået kontakt med, tror jeg (Jens Hornsberg, DUI-leg og virke). Vi var lidt nervøse for det religiøse, også i forhold til forældrene, men de kom kun lige forbi og kiggede. Og der var det samarbejdet med klubberne, der betød, at de var trygge ved at overlade deres børn til os (Michael Würtz, FDF). Andre samarbejdsrelationer gav mulighed for at arrangere større arrangementer fordi der var flere ressourcer til rådighed og andre igen gav mulighed for at kombinere utraditionelle fritidsinteresser for at skabe opmærksomhed. P 2 P Effekt i organisationerne Første skridt i forandringsteorien er, at de lokale organisationer og de frivillige klædes på til at arbejde med opgaven, at de bliver engageret og får lyst til at arbejde med mangfoldighed og rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge. 10

11 14 personer fra de seks samarbejdsprojekter har deltaget i den kompetenceudvikling, som DUF har tilbudt i forbindelse med Krydsfelt. De frivillige, der har deltaget har især taget meget med sig i forhold til kulturforståelse: Det har givet meget, at være med på de kurser. Det er dejligt at få noget baggrund og nogle værktøjer. Normalt kaster man sig jo bare ud i noget, men det har været lidt ukendt område, og derfor var det nødvendigt. Vi fandt fx ud af, at det er vigtigt at have et stykke papir på, hvad de kan. Det er vigtigere end det typisk er for de danske børn. Vi fik også bedre forståelse for, hvordan en familie i andre kulturer fungerer (Mikael Würtz, FDF). Læringen i organisationerne er ikke kun foregået via formel læring. Hos DUI - leg og virke har de lært noget om at arbejde med rekruttering af nydanske medlemmer, og de har fået sat noget i gang via projektet: Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg satse lidt mere på PR-delen. Og så er vi nødt til at lave flere åbne arrangementer. Vi har lært det kræver åbenhed, og det opdagede vi sent. Men vi kan bruge den erfaring nu, når vi skal arbejde videre for de midler, vi nu har fået gennem det boligsociale arbejde (Jens Hornsberg, DUI - leg og virke). Nogle af de deltagende organisationer har også fået ny viden om dem selv. Via et cafemøde med andre frivillige unge fik de i Red Barnet Ungdom Aarhus en bedre forståelse for, hvilket billede, de skaber udadtil: Vi fik noget viden om og lidt en aha-oplevelse i forhold til hvilket billede, vi skaber som organisation, og hvilke signaler vi sender. Det var sundt sådan et blive sat over for et spejl (Janni Nielsen, Red Barnet Ungdom). Hos spejderne, hvor fire korps i Aarhus er gået sammen har man fået en øjenåbner i forhold til spejdernes potentialer, når de samarbejder og i forhold til spejdernes religiøse grundlag som en styrke frem for en barriere. Dertil oplever Mikael Würtz fra FDF, at den mobile spejderhytte har skabt synlighed, det har sat mangfoldighed på dagsordenen på nationalt niveau i FDF. Det er ikke i alle organisationerne, der opstår denne spill-over effekt til det nationale niveau, som var et af formålene med Krydsfelt. Men i Red Barnet Ungdom har Janni Nielsen taget det med videre i sit nationale engagement i organisationen, så engagementet fra Krydsfelt lever videre. Samlet set konkluderer Oxford Research, at organisationerne i Krydsfelt har fået forståelse for, hvad der er på spil, når man som en forening, der bygger på dansk kultur ønsker at invitere nydanske medlemmer og frivillige ind. Organisationerne har også fået nye kontakter i deres lokale område og gjort sig konkrete erfaringer med at rekruttere og gøre opmærksom på sig selv over for nydanske børn og unge. 4.4 Effekt på nydanske børn og unge Da organisationerne i projekterne ikke har fundet det muligt at give et bud på, hvor mange nydanske medlemmer og frivillige, der er kommet til, findes desværre ikke tal på, hvor mange nye ansigter, det er blevet til. De kvalitative data tyder dog på, at Krydsfeltprojektet har haft en effekt på nydanske børn og unge i Aarhus. For det første giver den nye viden i organisationerne de frivillige en grundlæggende viden om, hvad der skal til, når man ønsker at være åben over for nye typer af frivillige og nye medlemmer med andre baggrunde og forståelser. Det sandsynliggør at Krydsfelt i andet led og på længere sigt får en betydning for nydanske børn og unges deltagelse. For det andet er det via forskelligartede events i flere boligområder blevet mere synligt, hvordan man som barn og ung kan engagere sig i det lokale fritids- og foreningsarbejde. 11

12 Dansk Skoleskak har afholdt Chessboxning med tilskuere og deltagere. Den mobile spejderhytte har været afsted 12 gange i fire forskellige boligområder med op mod i alt besøgende børn. DUI- leg og virke har afholdt aktiviteter i Møllevangen hver uge og Vores land, Vores valg har med en stor kampagne sat fokus på unges deltagelse i demokrati og politik. Som nævnt er det svært at kvantificere effekten, og det er ikke muligt at opgøre hvor mange nye medlemmer og frivillige Krydsfelt har genereret: Som organisation har det givet os mod på at samarbejde i andre sammenhænge. Til gengæld er det meget svært at måle på, om det har gjort nogen forskel i fht medlemstal. Det vi kan sige er, at vi har fået en meget tættere kontakt til nogle forældre (Mikkel Nørgaard, Dansk Skoleskak). Jens Hornsberg fra DUI leg og virke stemmer i og siger: Det er lidt svært at sige, hvad det helt konkret har givet. Vi fik pludselig et par medlemmer, og så forsvandt de igen. Vi fik ikke rigtig fastholdt dem. Nogle organisationer har dog oplevet at opmærksomheden har givet små udslag i organisationens nøgletal. Dansk Anatolien Ungdom har fået to nye medlemmer gennem Krydsfelt. Yderligere fortæller Mikael Würtz fra den mobile spejderhytte: Vi har fået en klar melding fra de grønne pigespejdere, der har oplevet fremgang i forhold til medlemmer. Udfordringen er så at opretholde relationen, når projektet stopper (Mikael Würtz, FDF). Dette peger på, at det er målsætning, der tager lang tid. De nydanske børn og unge melder sig ikke på banen som medlemmer og frivillige på dag et. Det skal skabes relationer og tillid, og der skal arbejdes med fastholdelse og bred synlighed og kendskab. En styrke ved Krydsfelt er, at de deltagende organisationer har mulighed for at koncentrere arbejdet der, hvor de kan se, at det kan gøre en forskel i deres organisation i forhold til rekruttering og fastholdelse. Fx har Dansk Skoleskak via projektet arbejdet intensivt med forældreinddragelse og fastholdelse af den vej. De har inddraget forældrene og skabt tætte relationer til dem i forbindelse med stævner. For flere af projekterne er de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med Krydsfelt aktiviteter, de allerede har erfaring med. Fx har Østjyllands 4H erfaring med madskoler, men i Krydsfelt gennemføres de nye steder og med en ny deltagergruppe, der har andre behov. Evaluator vurderer, at det kan være en god prioritering at bruge de aktiviteter, der virker i nye afskygninger, på nye steder og via nye relationer. Ved at bruge kendte aktiviteter kan ressourcerne bruges til at sætte fokus på den åbenhed, den synlighed og de relationer, det kræver at nå målgruppen. Samlet set vurderer Oxford Research, at Krydsfelt-projekterne har givet nydanske børn og unge mulighed for at se, hvad fritids- og foreningslivet tilbyder, og der er skabt nye veje og åbnet nye døre. Omvendt kan det med en kortvarig indsats som Krydsfelt i Aarhus ikke underbygges, at projektet har en mærkbar effekt på medlemstal og antal frivillige. 4.5 Konklusion Krydsfelt i Aarhus har skabt en vifte af forskellige projekter i både formål, størrelse og form. Den mobile spejderhytte har fået stor bevågenhed både nationalt og internationalt, og aktiviteterne har givet en stor gruppe børn i Aarhus viden om, hvad det vil sige at være spejder. Andre samarbejdsprojekter har været mere beskedne i størrelse, eller de har været en mulighed for at starte eksisterende aktiviteter i nye områder. 12

13 De organisationer, der har deltaget i samarbejdsprojekter under Krydsfelt har opnået læring, og der er skabt åbenhed og engagement for at arbejde med mangfoldighed og rekruttering og fastholdelse af nydanskere i samarbejde med andre aktører. Særligt har det været givende at samarbejde med aktører, der har gode relationer til målgruppen og som har fungeret som gatekeepers. Evaluator vurderer en gruppe af nydanske børn og unge i afgrænsede boligområder i Aarhus har fået mere viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet. Det er mere usikkert, om Krydsfelt har skabt nye medlemmer og nye frivillige, og kun enkelte orgnisationer oplever en lille effekt i den sammenhæng. De aktiviteter, der er gennemført og den læring, der er opstået peger dog på, at projektet på længere sigt er med til at skabe et grundlag for, at nydanskere deltager mere i fritids- og foreningslivet. 13

14 Kapitel 5. Partnerskabsprojektet I dette kapitel gennemgås de vigtigste resultater af Partnerskabsprojektet, der er et samarbejde mellem DUF og 11 nydanske ungdomsorganisationer. Formålet med projektet er at styrke og udvikle nydanske ungdomsorganisationer gennem coaching, kurser, netværksdannelse og erfaringsudveksling. Herigennem er det målet, at organisationerne på sigt vil kunne inddrage endnu flere nydanske børn og unge i foreningslivet og demokratiforståelsen. DUF s coaching og rådgivning af organisationerne består dels af aktiviteter, som er individuelt målrettet de enkelte partnerskabsorganisationer og dels af aktiviteter, som går på tværs af organisationerne. Projektet har eksisteret siden 2005 og har efterfølgende løbende modtaget bevillinger. Den nuværende bevilling fra Social- og Integrationsministeriet løber fra 2011 til Datagrundlaget udgøres af opgørelser fra DUF, interview med projektlederen og en projektmedarbejder i DUF, et fokusgruppeinterview med bestyrelsesmedlemmer i ungdomsorganisationerne, interview med medlemmer og et interview med Ph.d.-studerende Tabitta Flyger fra Aalborg Universitet, som anvender organisationerne i Partnerskabsprojektet som det empiriske grundlag i hendes ph.d. Idet datagrundlaget primært baserer sig på kvalitative metoder, er det hovedsageligt muligt at vurdere på de kvalitative effekter for såvel organisationerne som for slutbrugerne Organisationer i projektet Tabel 5.1 viser en oversigt over de 11 nydanske ungdomsorganisationer, som er med i Partnerskabsprojektet, herunder hvornår de er optaget i projektet, deres antal af lokalforeninger og deres antal af betalende medlemmer i oktober Organisationer i projektet Optagelse i projektet Antal lokalforeninger okt Antal af kontingentbetalende medlemmer under 30 år okt Somalisk Diaspora Organisation Semerkand Ungdom O.N.E PalUng FOKUS-A Bosnisk Ungdoms Forbund Afgangsk Ungdom AYAD Partnerskabsprojektet indgår også i en større evaluering, der gennemføres af Oxford Research for Social- og Integrationsministeriet, som samler op på de kvantitative effekter i en midtvejsevaluering til december 2012 og en slutevaluering i maj

15 Muslimer i dialog Dansk Arabisk Ungdom KURS Sammenslutningen af Unge Muslimer (SUM) Flere af organisationerne er målrettet unge af samme etniske oprindelse. Det gælder fx PalUng og FOKUS-A, som målretter sig henholdsvis mod palæstinensiske og kurdiske unge. Andre af foreningerne målretter sig nydanske unge med en bestemt religion, fx Semerkand Ungdom og Sammenslutningen af Unge Muslimer. Øvrige af foreningerne målretter sig bredt til nydanske unge, herunder O.N.E., hvis formål er at danne et vidensnetværk blandt unge med en anden etnisk baggrund, der er i gang med eller har en videregående uddannelse. Foreningernes aktiviteter spænder bredt lige fra studieture, netværksarrangementer og foredragsaftener. Flere af foreningerne har afholdt arrangementer, som har fokus på deres medlemmers deltagelse i det danske samfund. Som eksempler kan nævnes, at Muslimer i dialog sammen med Ny-dansk Ungdomsråd har afholdt et arrangement med fokus på, at det at være muslim og deltage i demokratiet godt kan forenes. O.N.E. har sammen med en række virksomheder afholdt et arrangement om nydanske ungens muligheder for arbejdsmarkedet og de har stået for en konference om radikalisering. Sammenslutningen af Unge Muslimer har afholdt en stor uddannelsesmesse med henblik på at inspirere deres medlemmer til at tage en uddannelse. 5.2 Forandring og effekt I dette afsnit uddybes målene med partnerskabsprojektet, herunder hvordan det tænkes at føre til en forandring for såvel organisationerne som for de nydanske unge. Det umiddelbare mål for partnerskabsprojektet er at få styrket organisationerne, deres medlemstal og knytte dem tættere til DUF og det organisatoriske danske foreningsliv, styrke demokratiforståelsen samt skabe foreningsvenskaber med DUF s medlemsorganisationer. Konkret har partnerskabsorganisationerne mulighed for at blive optaget i DUF og derved få del i de økonomiske midler, som deles ud til DUF s medlemsorganisationer. For at kunne blive medlem af DUF, skal følgende tre forudsætninger være opfyldt: Organisationen skal have over 300 betalende medlemmer under 30 år Organisationen skal have minimum fire lokale foreninger fordelt på fire af de fem regioner Organisationen skal være en demokratisk opbygget, idébestemt samfundsengagerende organisation. De tre forudsætninger for optagelse i DUF er væsentlige omdrejningspunkter for DUF s rådgivning og sparring til partnerskabsorganisationerne. Der er således blevet afholdt fælles kurser med fokus på rekruttering af medlemmer samt landsorganisationens samarbejde med lokalforeningerne. Endvidere har flere foreninger modtaget individuel sparring på formulering af formålsparagraffer samt mission og vision. Ved at styrke de nydanske ungdomsorganisationer i Partnerskabsprojektet, herunder at øge medlemstallet er tanken, at organisationerne når ud til flere nydanske unge, som herved bliver aktive i foreningslivet og får erfaringer med de demokratiske processer, som gør sig gældende i en demokratisk opbygget organisation. På sigt kan disse erfarin- 15

16 ger tænkes at styrke de unges medborgerskab og fremme deres generelle samfundsdeltagelse. Forandringsteorien bag projektet kan forklares ud fra Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, som både kan overføres til organisationerne og de unge. Organisationerne/de unge skal kort fortalt bonde, før de kan bridge. Med udgangspunkt i Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, betyder det, at de unge nydanskeres interne sammenhængskraft i egne organisationer (bonding) skal styrkes og er en forudsætning for evnen og muligheden for et mere bredt samfundsengagement i heterogene fællesskaber (bridging) Effekten på organisationerne For organisationerne vurderes effekterne på baggrund af deres udvikling i medlemstal og organisationernes egne oplevede effekter i forhold til at blive mere professionelle og demokratiske i deres opbygning. Opgørelser fra DUF viser, at medlemstallet i partnerskabsorganisationerne fra 2008 til 2011 er ifølge DUF s statusrapport fra 2011 steget fra ca til ca. 3000, hvilket er næsten en fordobling af det samlede medlemstal. Fokusgruppeinterviewet med organisationernes bestyrelsesmedlemmer bekræfter, at deres deltagelse i projektet har medført en stigning i medlemstal. DUF har igennem projektet været tydelige på de krav, der ligger i forhold til antallet af betalende medlemmer for at blive optaget DUF. Herudover roses DUF for at have igangsat aktiviteter, som fokuserer på rekrutteringsstrategier, og som klæder foreningerne på til at kunne vokse og brede det organisatoriske ansvar ud på flere: DUF har sat nogle krav til medlemskab. Sådan nogle krav sætter én på sporet. Hvis det ikke havde været for det krav, havde vi måske ikke lavet en lokalforening i Aarhus. Da vi startede var der kun et par stykker med erfaring fra foreningsarbejde, og det var svært at dele den her viden. Så er det godt, at DUF holder nogle kurser (Bestyrelsesmedlem). Ét af bestyrelsesmedlemmerne forklarer desuden stigningen i medlemstallet med, at DUF har hjulpet foreningen med at blive mere konkret på sit mål og sin målgruppe. Før havde organisationen af hensyntagen til de forskellige interesser i organisationen flere formål i spil, hvilket gjorde det svært at formulere organisationens budskab klart. DUF hjalp organisationen til at formulere en kort og konkret mission og vision, hvilket ifølge bestyrelsesmedlemmet har været en styrke i forhold til rekrutteringen af medlemmer: DUF hjalp os til at skrive et missions- og visionspapir, som blev kort og konkret, og det har virkelig hjulpet. Vi havde meget lettere ved at komme ud med, hvad vi vil. Vi blev også meget bedre til at deltage i debatter og bruge de sociale medier (Bestyrelsesmedlem). Bestyrelsesmedlemmerne peger endvidere på, at DUF er med til at give organisationerne legitimitet både i forhold til medlemmerne og potentielle medlemmer, da det giver organisationen en seriøsitet, at have DUF som samarbejdspartner. Bestyrelsesmedlemmerne giver entydigt udtryk for, at DUF har spillet en vigtig rolle i forhold til den organisatoriske og strategiske opbygning af deres organisation. Én af de udfordringer, som flere af dem påpeger ved at vokse er at skabe et fornuftigt samspil mellem landsorganisation og lokalforeninger. Dette samspil har derfor været et af fokusområderne både i den individuelle rådgivning af organisationerne og i de fælles kurser. Ét af bestyrelsesmedlemmerne forklarer her, hvor DUF har haft størst indflydelse på hans forening: Det, der har hjulpet vores forening mest er, at DUF har sat gang i en strategisk proces, som bl.a. har haft fokus på handleplaner og samarbejdet mellem lokalforeninger og 16

17 landsorganisation. Vi er blevet bedre til at organisere og se problemfelter, før de dukker op. DUF kunne fx tidligt se, at en handleplan ikke var realistisk, og at vi måtte finde flere ressourcer for, at en lokalforening blev i stand til at løfte en specifik opgave (Bestyrelsesmedlem). Bestyrelsesmedlemmerne giver desuden udtryk for, at både de selv og øvrige af medlemmerne er blevet klædt bedre på til at løfte deres organisatoriske ansvar. Dels har DUF s aktiviteter været med til at styrke deres netværk i forhold til andre nydanske ungdomsorganisationer, dels har de igennem kurser, bl.a. i retorik fået styrket specifikke kompetencer. DUF roses generelt for ikke at komme med løsningerne, men at overlade det til foreningerne selv at vurdere, hvad der er bedst for dem: Generelt har der være respekt for hvor foreningerne er. Der skal ikke ændres på noget. Den måde, man har det her samarbejde på, virker. Det er en langsom modningsproces (Bestyrelsesmedlem). Tabitta Flyger påpeger, at denne tilgang fra DUF s side er en stor styrke i projektet, idet det er med til at bygge foreningerne op indefra og sikre, at de kompetencer og den foreningskultur, som projektet bidrager til, også er der, når DUF på et tidspunkt trækker sig ud, og projektet afsluttes. Oxford Research vurderer på baggrund af DUF s opgørelser og interview med bestyrelsesmedlemmer, at Partnerskabsprojektet har medført en betydelig fremgang i organisationernes medlemstal, og at partnerskabsprojektet har været med til at styrke organisationerne organisatorisk og strategisk. Oxford Research vurderer endvidere, at DUF s respekt for foreningernes ståsted og forskelligheder, dels har været væsentligt for en god og konstruktiv dialog med organisationerne, dels har en positiv betydning for den fremtidige forankring Effekten på de nydanske unge/medlemmerne For de nydanske unge, som er slutbrugerne vurderes effekterne ud fra de unges egen oplevelse af at have opbygget demokratiske kompetencer som følge af deres medlemskab af en nydansk forening. De interviewede medlemmer har ikke før været medlem af en forening, og det er således første gang de oplever, hvad det vil sige at være en del af et foreningsfællesskab med demokratiske beslutningsprocesser. Flere af medlemmerne giver udtryk for, at de har udviklet sig personligt, og at de har fået øget deres selvtillid: Jeg har udviklet mig meget personligt og socialt. Det har været godt at være i en forening og skulle blive enige med andre (Medlem af ONE). Jeg var meget genert før. Nu tør jeg sige noget mere. Jeg er blevet meget mere selvsikker. Jeg er blevet bedre til at argumentere for mine holdninger, og jeg har lært, at min holdning er lige så meget værd som andres (Medlem af Fokus A). Enkelte af medlemmerne påpeger desuden, at det at mødes med andre nydanske unge i en forening kan være en styrke i forhold til den generelle integration i det danske samfund. Det kan således være lettere at forene religion med det danske samfund, når man kan drøfte de udfordringer, der er forbundet herved med andre nydanske unge med samme religion. Det er tydeligt, at de interviewede medlemmer har fået styrket en række af de kompetencer, som er vigtige for at kunne blande sig i samfundslivet. Interviewene tyder således på, at de nydanske ungdomsorganisationer er med til at oplære medlemmerne i forhold 17

18 til demokratiske processer og i forhold til at turde stå frem, hvilket vurderes at være vigtige skridt på vejen til at fremme de nydanske unges medborgerskab. Partnerskabsprojektet er med til at øge de nydanske ungdomsorganisationers medlemstal og er dermed med til at øge antallet af unge, som igennem deres medlemskab får øget deres medborgerskabskompetencer. Herudover er en række af DUF s aktiviteter rettet i mod almene medlemmer, som dermed har mulighed for direkte at få gavn af projektet. Samlet set vurderer Oxford Research, at interviewene med medlemmerne bekræfter den bagvedliggende forandringsteori om, at Partnerskabsprojektet ved at styrke de nydanske ungdomsorganisationer internt (bonding) er med til at skabe forudsætningerne for det enkelte medlems øgede deltagelse i det danske samfund (bridging). 5.3 Konklusion Evalueringen af Partnerskabsprojektet, peger på, at DUF har været med til at opbygge partnerskabsorganisationernes organisatoriske og strategiske rammer, hvilke direkte lader sig aflæse af en stigning i organisationernes medlemstal fra ca i 2008 til ca i Oxford Research anser det som en væsentlig styrke i projektet, at DUF udvikler organisationerne med respekt for de enkelte foreninger og ikke serverer løsningerne. Dette vurderes at være positivt i forhold til dels at opnå en god og konstruktiv dialog med foreningerne og dels at sikre en forankring af projektets aktiviteter. Interviewene med medlemmerne tyder endvidere på, at partnerskabsorganisationerne er med til at skabe forudsætningerne for en øget samfundsdeltagelse blandt de nydanske unge. Medlemmerne giver således udtryk for, at de får øget deres selvtillid og tro på egne kompetencer i forhold til at stille sig frem, hvilket, Oxford Research vurderer, er et væsentligt skridt på vejen til at fremme medborgerskab og en øget deltagelse i det danske samfund generelt. 18

19 Kapitel 6. Ny-Dansk Ungdomsråd I dette kapitel gennemgås de vigtigste resultater af Ny-Dansk Ungdomsråd (NDU). Rådet er et initiativ iværksat af DUF og Social- og Integrationsministeriet, og selve rådet består af i alt 14 rådsmedlemmer og 5 suppleanter, som blev valgt ved en valgkonference i marts Det første råd blev valgt i 2010 og har siddet frem til valget af de nye rådsmedlemmer i Formålet med rådet er todelt, og består dels af at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, dels af at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement. I de 2½ år NDU har eksisteret, har rådet igangsat en række forskellige aktiviteter. Denne evaluering går særligt i dybden med de umiddelbare resultater af kampagnen Vores Land, Vores Valg, Nudansk Grundlovsdag 2012 og Young Political Learders Seminar. DUF har været ansvarlig for opstarten og driften af rådet. I forbindelse med opstarten, har DUF stået for en rekrutteringskampagne, hvor de bl.a. har trukket på deres netværk fra Partnerskabsprojektet blandt nydanske ungdomsorganisationer. I forbindelse med driften har de bl.a. indkaldt til rådsmøder, og hjulpet rådet i forhold til afholdelsen af aktiviteter. Evalueringen af Ny-Dansk Ungdomsråd baserer sig på interviews med projektlederen i DUF, Michael Johnson, interview med medlemmer af det første råd, medlemmer af NDU s facebookgruppe, politikere, som har deltaget i NDU s aktiviteter, og deltagere på Young Political Leaders Seminar. Endvidere har evaluator været inde på NDU s facebookgruppe og deltaget på Nudansk Grundlovsdag, hvor der er gennemført observation og uformelle on-site interviews med deltagerne. 6.1 Forandring og effekt Overordnet set kan rådets indsatser inddeles i tre kategorier; Aktiviteter målrettet nydanske unge, formidling via facebook og en aktiv presseindsats og rådgivning af politikere og myndigheder. Enkelte af NDU s indsatser overlapper imellem forskellige kategorier. Det gælder fx aktiviteterne Vores land, Vores valg og Nudansk Grundlovsdag, der primært målretter sig de unge, men som indebærer kontakt med politikere, der således har mulighed for at få inspiration til deres politiske arbejde. Aktiviteter målrettet nydanske unge har til formål at styrke nydanske unges samfundsengagement. Udover de nævnte eksempler, dækker kategorien bl.a. over oplæg på diverse uddannelsesinstitutioner og sociale arrangementer i boligområder med mange nydanskere. Formidling dækker både over NDU s aktiviteter på de sociale medier såsom facebook og i medierne generelt. Rådgivning af politikere og myndigheder handler om bl.a. NDU s deltagelse i debatter og møder med politikere. Figur 6.1 illustrerer, hvordan rådet via disse tre kategorier af indsatser på forskellig vis sigter imod rådets to formål; at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i foreningslivet og i demokratiet og at rådgive politikere, ministerier og myndigheder i forhold til integration og medborgerskab. 19

20 Figur 6.1: Tre spor i forandringsteorien for Ny-Dansk Ungdomsråd Aktiviteter for de unge Akitviteter giver deltagerne viden om og forståelse for demokratiske fællesskaber Unge bliver inspireret til at deltage i foreningslivet og i demokratiet Formidling Rådet når bredt ud til offetligheden via facebook og en aktiv presseindsats Rådet er dagsordensættende ift. unge og beslutningstagere Rådgivning Politikere/myndigheder bliver positivt stemt i forhold til rådet og anser deres inputs som brugbare Politikere/myndigheder lytter til rådet i forbindelse med politikudvikling I praksis har Ny-Dansk Ungdomsråd i de første to år, haft mest vægt på at igangsætte aktiviteter for de unge og mindre på den del som handler om rådgivning af politikere og myndigheder. Projektlederen i DUF påpeger, at rådets aktiviteter såvel som målgruppe er meget bred: Der er forskel på det niveau, som man flytter de unge på. Nogen af de unge er meget aktive, og andre unge er slet ikke aktive. Desuden har vi nogle aktiviteter, som påvirker en mindre gruppe meget, og andre aktiviteter, som påvirker en større målgruppe lidt. Der er derfor også forskel på de resultater, som kan forventes af de forskellige aktiviteter, hvilket er en væsentlig begrundelse for, at denne evaluering vurderer rådets effekter på de nydanske unge ud fra de enkelte aktiviteter. Ud fra en vurdering af de kvalitative effekter af rådets aktiviteter, fokuserer evalueringen jf. ovenstående figur desuden på rådets arbejde i forhold til at skabe politisk indflydelse. Endvidere vil evalueringen i det følgende afsnit kort berøre rådets formidlingsindsats. 6.2 Effekterne på de nydanske unge Første skridt i forhold til at skabe en forandring er, at rådet igangsætter en række aktiviteter målrettet rådets to målgrupper; nydanske unge samt politikere og myndigheder. Fra november 2009 til juni 2012 har Ny-Dansk Ungdomsråd i alt afholdt 124 aktiviteter, hvilket er noget mere end de 44 aktiviteter om året, som er rådets succeskriterium. I alt har 8909 unge deltaget i Ny-Dansk Ungdomsråds aktiviteter. Succeskriteriet er, at rådets aktiviteter når ud til 2000 unge om året, hvilket således til fulde er opfyldt. I forhold til, at nå bredt ud har Ny-Dansk Ungdomsråd som en del af deres formidlingsindsats startet en facebookgruppe den 13. marts I perioden frem til juni 2012 har i alt 2546 personer været inde og tilkendegive, at de synes godt om gruppen, hvilket langt overgår succeskriteriet om, at 500 personer årligt tilkendegiver, at de synes om gruppen. Evaluators research af facebookgruppen viser, at der jævnligt er aktivitet på siden. Den benyttes flere gange i løbet af en uge til at udsende nyheder om og debattere, hvordan nydanskere omtales i medierne, og hvad der sker i Danmark i forhold til integration, medborgerskab og demokrati. Desuden bruges siden til at reklamere for NDU s aktivite- 20