Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi"

Transkript

1 Oxford Research A/S, juli 2012 Evaluering af DUF s integrations- og medborgerskabsstrategi Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd Forfatter: VAC Sidst gemt: :49:00 Sidst udskrevet: :49:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4281 Evaluering af DUFs medborgerskabsprojekter\afrapportering\samlet 3.7.docx Revision: 3 Antal sider: 26

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé... 3 Kapitel 2. Indledning Evalueringens formål... 4 Kapitel 3. DUF s arbejde med integration Integration via medborgerskab Forandringsteori: Et mål - flere midler DUF s rolle i projekterne... 7 Kapitel 4. Krydsfelt De seks samarbejdsprojekter i Aarhus Forandring og effekt Effekt i organisationerne Effekt på nydanske børn og unge Konklusion Kapitel 5. Partnerskabsprojektet Organisationer i projektet Forandring og effekt Konklusion Kapitel 6. Ny-Dansk Ungdomsråd Forandring og effekt Effekterne på de nydanske unge Rådets politiske rolle og muligheder Konklusion Kapitel 7. Effekter på tværs af projekterne Konklusion

3 Kapitel 1. Resumé I denne evaluering, der er udarbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), er genstandsfelt de tre projekter Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdsområd. I Krydsfelt skabes samarbejdsprojekter om rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge på tværs af aktører i lokalområdet. I Partnerskabsprojektet styrkes nydanske ungdomsforeninger organisatorisk og strategisk via netværk og kompetenceudvikling. Ny- Dansk Ungdområd skaber en platform for nydanske unges deltagelse i demokratiet, hvor formålet er både at engagere og inspirere unge nydanskere og rådgive politikere og myndigheder. De tre projekter arbejder hen mod samme mål om integration og medborgerskab, men virkemidlerne og DUF s rolle er forskellig. Både rollen som igangsætter og konsulent/coach er vigtig i projekterne og fælles for projekterne er, at virkemidlerne stiler mod langsigtede og blivende effekter. De organisationer, der har deltaget i samarbejdsprojekter under Krydsfelt har opnået læring, og der er skabt engagement for at arbejde med rekruttering og fastholdelse af nydanskere i samarbejde med andre aktører. Særligt har det været givende at skabe samarbejde med aktører, der har gode relationer til målgruppen, og som derfor har fungeret som gatekeepers. Evaluator vurderer, at en gruppe af nydanske børn og unge i afgrænsede boligområder i Aarhus via Krydsfelt har fået mere viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet. Det er mere usikkert, om Krydsfelt har skabt nye medlemmer og nye frivillige, og kun enkelte organisationer oplever en lille effekt i den sammenhæng. Evalueringen af Partnerskabsprojektet peger på, at DUF har været med til at opbygge partnerskabsorganisationernes organisatoriske og strategiske rammer. Det lader sig direkte aflæse af lige knap en fordobling af organisationernes medlemstal fra 2008 til Evalueringen viser, at DUF udvikler organisationerne med respekt for de enkelte foreninger og DUF serverer ikke løsningerne. Det er positivt i forhold til at opnå en god og konstruktiv dialog med foreningerne og sikre en forankring af udviklingen i de enkelte organisationer. Interview med medlemmer af foreningerne tyder endvidere på, at partnerskabsorganisationerne er med til at skabe forudsætningerne for en øget samfundsdeltagelse blandt de nydanske unge. Ny-Dansk Ungdomsråd har igangsat 124 aktiviteter, hvor mange er foregået i boligområder med en høj koncentration af nydanskere. I alt har knap 9000 deltaget i aktiviteterne. Evaluator vurderer på denne baggrund, at DUF er lykkedes med at skabe et råd, som er nået ud til en bred gruppe af ikke aktive nydanske unge, og som generelt har været synlige i forhold til denne målgruppe. Evaluator vurderer, at rådet har en bred politisk autoritet og opbakning, og derfor med fordel kan opprioritere sin politiske rolle i fremtiden. Evalueringen viser samlet set, at DUF s arbejde med integration og mangfoldighed løfter de organisationer, der deltager, mærkbart. Der skabes på tværs af projekterne demonstrationsværdi dels i forhold til mulighederne i foreningsliv og demokrati overfor nydanske børn og unge, dels i forhold til nydanskernes rolle i samfundet over for den brede befolkning. Demonstrationen af de nydanske unges positive engagement er særlig tydelig i Ny-Dansk Ungdomsråds aktiviteter. Partnerskabsprojektet kan dokumentere effekter på antallet af nydanske unge, der engagerer sig i foreninger. Omvendt er effekten på antal engagerede børn og unge på kort sigt usikker i Krydsfelt, hvor der til gengæld er skabt lokale netværk og ny viden i organisationerne. 3

4 Kapitel 2. Indledning Der er flere gode grunde til, at nydanske børn og unge motiveres til at deltage i fritidsog foreningslivet, sådan som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arbejder for. Via deltagelse i fritids- og foreningslivet opbygges sociale relationer, kompetencer og netværk, det giver viden og muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse; og børn og unge får positive oplevelser, der giver selvtillid. Det betyder fritids- og foreningslivet i et socialt og et samfundsøkonomisk perspektiv er en styrke for alle i det danske samfund; og især for nydanskere, som trods store fremskridt ikke er helt på niveau med de etniske danskere, når det gælder uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens 1. Yderligere viser forskning i beskyttelses- og risikofaktorer for kriminalitet, at deltagelse i fritidsbeskæftigelse og gode rollemodeller i nærmiljøet er afgørende beskyttelsesfaktorer i forhold til udvikling af kriminel adfærd 2. Endelig kan mangfoldighed i foreningslivet give nye muligheder i den frivillige integrationsindsats. De organisationer, der baserer sig på frivilligt arbejde har brug for mange typer af frivillige for at nå en bred målgruppe i det frivillige integrationsarbejde. Det betyder, at det er i foreningernes interesse at inkludere nydanskere som frivillige og få nydanske medlemmer, der senere engagerer sig som frivillige. 2.1 Evalueringens formål Formålet med denne evaluering er, at vurdere hvilken virkning og effekter de tre projekter Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdomsråd bidrager med i arbejdet med integration og medborgerskab via fritids- og foreningslivet. I evalueringen sættes fokus på, hvordan DUF s medlemsorganisationer får et udbytte, og hvordan gruppen af nydanske børn og unge som slutbrugerne påvirkes af de tre projekter. Evalueringen bygger på Pawson og Tilleys teoretiske model for virkningsevaluering. Virkningsevalueringen giver som ramme mulighed for at undersøge resultater og effekter, men kun i sammenhæng med konteksten og med øje, for om den indsats, der forventes at skabe effekten er implementeret, som tiltænkt. Det vil sige der er fokus på effekt men øje for forandringsteorien bag, implementering af indsatsen og konteksten, det foregår i 3. I dette kapitel (2) indledes til evalueringen og DUF s arbejde med integration og medborgerskab. Herunder fremstiller evaluator en analyse af, hvilken overliggende forandringsteori projekterne trækker på, og hvilken rolle DUF spiller. Derefter beskrives det kort, hvad de tre projekter består af, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvordan de spiller sammen. I de tre efterfølgende kapitler (3, 4 og 5) beskrives de tre projekter hver for sig i forhold til metode, proces og effekt. Endelig samles der i det afsluttende kapitel (6) op på effekterne på tværs af de tre projekter. 1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (September 2010): Tal og fakta om integration. Befolkning, uddannelse, beskæftigelse 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 11:34 (2011) Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko og beskyttelsesfaktorer. 3 Se fx Dahler-Larsen og Krogstrup: Nye veje i Evaluering, Systime, 2003 og Pawson & Tilley: Realistic Evaluation, London: Sage,

5 Kapitel 3. DUF s arbejde med integration DUF er en service- og interesseorganisation med 70 medlemmer. Medlemmerne er samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer og tæller politiske ungdomspartier, spejderkorps, sociale og humanitære foreninger, kirkelige organisationer, elev- og studenterorganisationer mm. DUF arbejder med en række mærkesager og strategier, hvor et er integration. Inden for området arbejder DUF med de tre projekter, der evalueres her: Krydsfelt, Partnerskabsprojektet og Ny-Dansk Ungdsområd. Derudover har DUF en integrationspulje, som foreningerne kan søge, og de tilbyder rådgivning i forbindelse med at engagere nydanskere i DUF s medlemsorganisationer. Endelig formidler DUF på hjemmesiden baggrundsviden og erfaringer i forbindelse med nydanskere i foreningslivet. I tråd med dette afholdt DUF i 2011 en konference om medborgerskab, foreningsliv og nydanskere. 3.1 Integration via medborgerskab Det integrationsarbejde, som DUF sætter i gang og støtter op om, kan forstås inden for rammerne af begrebet medborgerskab. Det skyldes at DUF s arbejde i høj grad handler om at skabe integration via deltagelse, engagement og fokus på rettigheder og pligter i samfundet. Med medborgerskabsbegrebet betragtes borgerne som ligeværdige medlemmer af et samfund, hvor de har rettigheder og pligter. Det står derfor i modsætning til en tilgang i integrationsarbejdet, hvor man tilbyder, hjælper og opfatter etniske minoriteter som brugere og modtagere. I en medborgerskabstilgang er der fokus på de etniske minoriteter som ydere og deltagere, og der skabes empowerment og hjælp til selvhjælp 4. I arbejdet med medborgerskab arbejdes der altså med en mere indirekte effekt og en mere langsitet strategi, hvor der skabes engagement, synlighed og motivation for at tage del i samfundet. Derfor kan projekter, der arbejder med medborgerskab være komplicerede at måle effekten af. Effekten opstår ikke altid i første led, men i eller 5. led eller opstår flere år efter, når det engagement, der er skubbet til eller den viden, der er skabt kommer til udtryk i konkrete handlinger. 3.2 Forandringsteori: Et mål - flere midler Inden det skal handle om de tre projekters forskelle, ligheder og synergier, skal det kort beskrives, hvad de tre projekter handler om. Krydsfelt handler kort sagt om at DUF s medlemsorganisationers lokalforeninger sammen og/eller sammen med andre aktører i det lokale foreningsliv med støtte fra DUF samarbejder om at rekruttere og fastholde nydanskere som medlemmer og frivillige i fritids- og foreningslivet. Krydsfelt i Aarhus var et pilotprojekt og videreudvikles i to andre byer. 4 Korsgaard, Ove (red.) (2004): Medborgerskab, identitet og demokrati og dannelse. 5

6 Partnerskabsprojektet har til formål at styrke og udvikle nydanske ungdomsforeninger gennem coaching, kurser, netværksdannelse og erfaringsudveksling. Herigennem er det målet, at organisationerne på sigt vil kunne inddrage endnu flere nydanske børn og unge i foreningslivet og demokratiforståelsen. Formålet med Ny-dansk Ungdomsråd er dels at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, dels at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement. Betragtes de tre projekter som en samlet indsats med en fælles forandringsteori ses det tydeligt, hvordan de arbejder frem mod det samme langsigtede mål, men at de arbejder med forskellige virkemidler. Figuren nedenfor viser, hvordan en forandringsteori for de tre projekter ser ud i en forsimplet form. Figur 3.1: Simpel udgave af en forandringsteori for de tre projekter Teorier Målsætning Krydsfelt: Medlemskab og frivilligt engagement i fritids- og foreningslivet blandt nydanskere Partnerskabsprojektet: Engagement i foreningslivet via trygge rammer i nydanske foreninger NDU: At inkludere unge nydanskere i demokratiet igennem aktiviteter tæt på og med relevans for de unge Nydanskere deltager i samfund og foreningsliv på samme niveau og vilkår som gamle danskere Som forandringsteorien viser trækker de tre projekter på forskellige teoretiske antagelser om, hvad der er med til at skabe deltagelse og medborgerskab blandt nydanskere. Krydsfelt lægger sig dels op af kontaktteorien udviklet af den amerikanske psykolog Gordon W. Allports, hvor eksperimenter har vist at kulturmødet, som redskab skaber åbenhed, forståelse og anerkendelse på tværs af kultur og etnicitet. Dels bygger projektet på en teori om, at integration er en gensidig proces, hvor både majoriteten og minoriteterne tilpasser sig for at skabe en helhed. 5 Partnerskabsorganisationerne derimod bygger på at deltagelse og sammenhængskraft i homogene grupper som fx religiøse eller etniske skal være udgangspunktet for at deltage i større mere heterogene fællesskaber og netværk, som den brede samfundsdeltagelse er kendetegnet ved. Med udgangspunkt i Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, betyder det, at de unge nydanskeres interne sammenhængskraft i nydanskernes egne organisationer (bonding) er en forudsætning for evnen og muligheden for et mere bredt samfundsengagement i heterogene fællesskaber (bridging). Ny-Dansk Ungdomsråd bygger på en teori om, at opmærksomhed på nydanskerne i samfundet og deres stemme og ret til at blande sig inspirerer flere nydanskere til at engagere sig i samfundslivet. Selv om de tre projekter arbejder hen mod samme mål er virkemidlerne og teorierne bag forskellige. De konkrete virkemidler uddybes i kapitel 4, 5 og 6 om hvert af de tre projekter. 5 Allports, Gordon W. (1954 [1979]) The Nature og Prejudice. Og Sandø, Finn & Sune Rosdahl (1999) Integration i praksis. 6

7 Evalueringen viser også, at projekterne spiller sammen og skaber synergieffekter. Særligt skabes synergi mellem Partnerskabsprojektet og NDU idet rådsmedlemmerne i NDU fungerer som rollemodeller for de organisationer og unge, der indgår i partnerskabsprojektet. Samtidig kommer en del af rådets medlemmer fra de organisationer, der er blevet styrket via Partnerskabsprojektet. Der er også et overlap mellem Ny-Dansk Ungdomsråd og Krydsfelt på den måde, at et af Ny-Dansk Ungdomsråds aktivitet Vores land, Vores valg indgår som projekt i Krydsfelt. Det er dog ikke tydeligt, at det har styrket hverken det ene eller det andet projekt mærkbart. I Krydsfelt i Aarhus lå også kimen til at skabe synergieffekter mellem Partnerskabsprojektet og Krydsfelt. Det skal videreudvikles i Krydsfelt i Ishøj og Ålborg, hvor der skal være mere fokus på, at få lokale nydanske ungdomsforeninger med i samarbejdsprojekterne. Ved at deltage i Krydsfelt styrkes de nydanske ungdomsforeninger lokalt, mens de styrkes fra nationalt niveau gennem partnerskabsprojektet. 3.3 DUF s rolle i projekterne DUF indtager tre meget forskellige roller i de tre projekter, der er genstandsfelt for nærværende evaluering. Visuelt kan DUF s rolle i de tre projekter illustreres som i figur 3.2, hvor de tre projekter er placeret i forhold til tre forskellige roller (Alle projekterne er igangsat af DUF, men i figuren handler igangsætter-rollen om den mere konkrete facilitering af projektet). Figur 3.2: DUF s rolle i de tre projekter Partnerskabsprojektet Konsulent/ ekspert og coach Krydsfelt NDU Igangsætter Sekretariat Som figuren viser, er DUF s rolle i Krydsfelt især kendetegnet ved, at tilbyde midler motivere, sammensætte organisationer og skabe rammer for ideer og samarbejde; således er DUF mest af alt igangsætter i Krydsfelt. Samtidig tager DUF også delvis en rolle som konsulent/ekspert via kurserne. I Ny-Dansk Ungdomsråd er DUF i højere grad et (neutralt) sekretariat, der dog har visse rammer for, hvordan rådet skal arbejde ud fra aftalen med Social- og Integrationsministeriet. I visse tilfælde har DUF også en ekspert/konsulent rolle, da der afholdes fx medietræningskurser for rådets medlemmer. Coach-rollen er et godt billede på DUF s rolle i Partnerskabsprojekterne, da de nydanske foreninger i projektet oplever, de selv når frem til, hvordan de vil arbejde i den pågældende forening via kompetenceudvikling og gode spørgsmål fra DUF. Analysen af DUF s rolle i de tre projekter er baseret på det indsamlede data samt på baggrundsmateriale om projekternes formål og metoder. Analysen viser, hvordan DUF som organisation skal forstå at positionere sig forskelligt og bruge forskellige sider af organisationens kompetencer i de tre projekter. 7

8 Kapitel 4. Krydsfelt Dette kapitel evaluerer DUF s projekt Krydsfelt. Krydsfelt er et pilotprojekt, hvor DUF s medlemsorganisationers lokalforeninger samarbejder med hinanden eller med andre aktører i det lokale integrationsarbejde for at inkludere nydanske børn og unge i foreningslivet. De organisationer, der deltager i Krydsfelt får mulighed for at skabe netværk med hinanden, og de får kompetenceudvikling med fokus på kulturforståelse og projektudvikling. Som samarbejdsprojekt under DUF får organisationerne også økonomiske midler og de får mulighed for at få rådgivning fra DUF. Det er op til projekterne selv, hvad de vil samarbejde om, og hvordan de vil arbejde med rekruttering og fastholdelse af nydanskere. Krydsfelt er en udmøntning af de midler, DUF modtog under strategien Mangfoldigt Foreningsdanmark lanceret af Social- og Integrationsministeriet 6. Projektet er i den forbindelse gennemført i Aarhus som pilotprojekt. Aktuelt er det under opstart i Ålborg og Ishøj, hvor projektet skal køre Krydsfelt i Ishøj og Ålborg trækker på de erfaringer, der er gjort i Aarhus. Fx er det planen at engagere nogle af de samarbejdsrelationer, som var givende i projektet i Aarhus. Dertil skal der mere fokus på at samarbejde med kommunen, og der er flot opbakning fra kommunerne til dette samarbejde. Evalueringen af Krydsfelt er baseret på interview med projektlederne i de seks samarbejdsprojekter under Krydsfelt i Aarhus. Interview med DUF s centrale projektleder og interview med Kultur- og Fritid i Ålborg og Ishøj kommuner. Dertil er evalueringen baseret på de interne evalueringer samarbejdsprojekterne har udarbejdet og på registreringsskemaer for hvert af de seks projekter. Endelig er der foretaget enkelte interviews med børn, der har deltaget i aktiviteter under Krydsfelt. 4.1 De seks samarbejdsprojekter i Aarhus Projektet i Aarhus startede op med et informationsmøde, hvor 40 personer fra 21 organisationer mødte op og viste interesse. Den store opbakning var positiv, men oplevelsen var samtidig at gruppen var for blandet. I Ålborg og Ishøj har DUF i stedet for at invitere bredt derfor valgt at samle de organisationer, der ligner hinanden til et første møde. Tabel 4.1 giver et overblik over de seks projekter, der blev skabt i Krydsfelt i Aarhus. Tabellen viser projekternes overskrift, hvilke aktører der er med og hvor mange, der har taget del i de kurser, der er blevet tilbudt gennem Krydsfelt-projektet. Foruden de egentlige kurser i projektudvikling og kulturforståelse blev i projektet afholdt to netværksmøder samt et evalueringsmøde med nogenlunde de samme deltagere. Som oversigten viser, har de seks projekter involveret i alt omkring 25 aktører/organisationer og 14 frivillige har været på kurser om kulturforståelse og projektudvikling. 6 På daværende tidspunkt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 7 Krydsfelt indgår også i en evaluering af initiativ 6 under Mangfoldigt Foreningsdanmark som Oxford Research udfører for Social- og Integrationsministeriet. 8

9 Tabel 4.1: De seks samarbejdsprojekter i Krydsfelt Aarhus Titel og aktører i samarbejdet Antal aktører Deltagere på kurser (Ingen titel) DUI-LEG og VIRKE, Charlottehøj afdeling og boligsocial medarbejder i Møllevangen 2 0 Den mobile spejderhytte Fire spejderkorps: Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og FDF, klubber og boligsociale foreninger i fire boligområder 8 5 Integration gennem sund mad og sjov motion Østjyllands 4H, Vestergårdsskolen, Søndervangsskolen, Boligsocialmedarbejder i Rosenhøj 4 1 Aarhus Chessboxing (og skoleskakstævner) Dansk Skoleskak (Projektet Bring minoriteterne i spil ), Kulturhus Herredsvang og Aarhus Amatør bokseklub Cafe-møde: Initiativ til sandsynliggørelsen af foreningsarbejde på tværs af kulturer Brabrand Ungdoms- & Kulturforening (under Dansk Anatolien Ungdom) og Red Barnet Ungdom Aarhus 2 4 Ungdomspolitik der rykker - Vores Land, Vores Valg Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Venstres Ungdom og Nydansk ungdomsråd 6 1 I alt Størstedelen af projekterne har arbejdet med et formål om at gøre opmærksom på de aktiviteter foreningerne tilbyder børn og unge. Det gælder de fire førstnævnte i oversigten. Café-møde projektet handlede om at mødes om muligheder i at samarbejde på tværs og projektet Vores land, Vores valg har ikke været en integreret del af Krydsfelt og falder lidt uden for. Der er stor forskel på de seks projekter i forhold til kvantitet. Den mobile spejderhytte har via et samarbejde mellem fire spejderkorps afholdt 12 velbesøgte spejder-events i fire forskellige lokalområder. I den modsatte ende af spektret har café-projektet i et samarbejde mellem Red Barnet Ungdom og Anatolien Ungdom afholdt et enkelt café-møde. 4.2 Forandring og effekt Figur 4.1 viser en simpel version af forandringsteorien for Krydsfelt. I projektet arbejdes med flere virkemidler, der fremgår i første led af figuren; men samarbejde er hovedgrebet. Figuren viser med andet og tredje led, at der er to grupper, der forventes påvirket i Krydsfelt: først de organisationer, der deltager og dernæst målgruppen af nydanske børn og unge. Figur 4.1: Forandringsteorien og projekternes rækkevidde 9

10 Krydsfelt-projekt samarbejde midler kursus netværk rådgivning Organisationer ny viden og ideer engagement netværk erfaringer Målgruppe viden om mulighederne flere nydanske frivillige og medlemmer P 1 Pilene i figuren søger at vise, hvordan det varierer, hvor langt samarbejdsprojekterne under Krydsfelt når i forandringsteorien. Nogle projekter (P 1 og P 2 ) giver organisationerne og de frivillige ny viden og erfaringer, mens andre projekter (P 3 ) også når så langt i forandringen, at børn og unge får viden om lokale fritids- og foreningsaktiviteter og endog melder sig ind eller engagerer sig som frivillige. Blandt de seks projekter er de alle på forskellig vis nået til led nummer 2 i forandringsteorien, størstedelen når også til led nummer 3 ved at skabe viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet, mens et par enkelte direkte oplever, at der via Krydsfelt er kommet flere nydanske medlemmer eller frivillige i organisationen. Flere projektledere fortæller, at de måtte justere forventningerne til projektets konkrete resultater. De erkender, at det tager tid og kræver en langsigtet opbygning af relationer kombineret med en fastholdelsesindsats at få medlemmer og frivillige. Målet blev justeret i flere af projekterne, så det i stedet handler om at skabe viden om mulighederne. Der er også forskel på, hvor langt projekterne ønsker at nå. Café-møde projektet ved Red Barnet Ungdom Aarhus havde fra begyndelsen som mål at skabe rammerne for at diskutere og sandsynliggøre mere samarbejde om mangfoldighed. Undersøges det nærmere, hvad hovedgrebet samarbejde giver som virkemiddel i projektet viser det sig, at størstedelen af projekterne anvender samarbejde med boligsociale medarbejdere, klubber og boligsociale foreninger samt skoler som indgang til målgruppen med stor succes: Samarbejdet med ham, der er ansat som boligsocial medarbejder betød, at vi fik kontakt med nogen børn og familier, vi ikke ellers havde fået kontakt med, tror jeg (Jens Hornsberg, DUI-leg og virke). Vi var lidt nervøse for det religiøse, også i forhold til forældrene, men de kom kun lige forbi og kiggede. Og der var det samarbejdet med klubberne, der betød, at de var trygge ved at overlade deres børn til os (Michael Würtz, FDF). Andre samarbejdsrelationer gav mulighed for at arrangere større arrangementer fordi der var flere ressourcer til rådighed og andre igen gav mulighed for at kombinere utraditionelle fritidsinteresser for at skabe opmærksomhed. P 2 P Effekt i organisationerne Første skridt i forandringsteorien er, at de lokale organisationer og de frivillige klædes på til at arbejde med opgaven, at de bliver engageret og får lyst til at arbejde med mangfoldighed og rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge. 10

11 14 personer fra de seks samarbejdsprojekter har deltaget i den kompetenceudvikling, som DUF har tilbudt i forbindelse med Krydsfelt. De frivillige, der har deltaget har især taget meget med sig i forhold til kulturforståelse: Det har givet meget, at være med på de kurser. Det er dejligt at få noget baggrund og nogle værktøjer. Normalt kaster man sig jo bare ud i noget, men det har været lidt ukendt område, og derfor var det nødvendigt. Vi fandt fx ud af, at det er vigtigt at have et stykke papir på, hvad de kan. Det er vigtigere end det typisk er for de danske børn. Vi fik også bedre forståelse for, hvordan en familie i andre kulturer fungerer (Mikael Würtz, FDF). Læringen i organisationerne er ikke kun foregået via formel læring. Hos DUI - leg og virke har de lært noget om at arbejde med rekruttering af nydanske medlemmer, og de har fået sat noget i gang via projektet: Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg satse lidt mere på PR-delen. Og så er vi nødt til at lave flere åbne arrangementer. Vi har lært det kræver åbenhed, og det opdagede vi sent. Men vi kan bruge den erfaring nu, når vi skal arbejde videre for de midler, vi nu har fået gennem det boligsociale arbejde (Jens Hornsberg, DUI - leg og virke). Nogle af de deltagende organisationer har også fået ny viden om dem selv. Via et cafemøde med andre frivillige unge fik de i Red Barnet Ungdom Aarhus en bedre forståelse for, hvilket billede, de skaber udadtil: Vi fik noget viden om og lidt en aha-oplevelse i forhold til hvilket billede, vi skaber som organisation, og hvilke signaler vi sender. Det var sundt sådan et blive sat over for et spejl (Janni Nielsen, Red Barnet Ungdom). Hos spejderne, hvor fire korps i Aarhus er gået sammen har man fået en øjenåbner i forhold til spejdernes potentialer, når de samarbejder og i forhold til spejdernes religiøse grundlag som en styrke frem for en barriere. Dertil oplever Mikael Würtz fra FDF, at den mobile spejderhytte har skabt synlighed, det har sat mangfoldighed på dagsordenen på nationalt niveau i FDF. Det er ikke i alle organisationerne, der opstår denne spill-over effekt til det nationale niveau, som var et af formålene med Krydsfelt. Men i Red Barnet Ungdom har Janni Nielsen taget det med videre i sit nationale engagement i organisationen, så engagementet fra Krydsfelt lever videre. Samlet set konkluderer Oxford Research, at organisationerne i Krydsfelt har fået forståelse for, hvad der er på spil, når man som en forening, der bygger på dansk kultur ønsker at invitere nydanske medlemmer og frivillige ind. Organisationerne har også fået nye kontakter i deres lokale område og gjort sig konkrete erfaringer med at rekruttere og gøre opmærksom på sig selv over for nydanske børn og unge. 4.4 Effekt på nydanske børn og unge Da organisationerne i projekterne ikke har fundet det muligt at give et bud på, hvor mange nydanske medlemmer og frivillige, der er kommet til, findes desværre ikke tal på, hvor mange nye ansigter, det er blevet til. De kvalitative data tyder dog på, at Krydsfeltprojektet har haft en effekt på nydanske børn og unge i Aarhus. For det første giver den nye viden i organisationerne de frivillige en grundlæggende viden om, hvad der skal til, når man ønsker at være åben over for nye typer af frivillige og nye medlemmer med andre baggrunde og forståelser. Det sandsynliggør at Krydsfelt i andet led og på længere sigt får en betydning for nydanske børn og unges deltagelse. For det andet er det via forskelligartede events i flere boligområder blevet mere synligt, hvordan man som barn og ung kan engagere sig i det lokale fritids- og foreningsarbejde. 11

12 Dansk Skoleskak har afholdt Chessboxning med tilskuere og deltagere. Den mobile spejderhytte har været afsted 12 gange i fire forskellige boligområder med op mod i alt besøgende børn. DUI- leg og virke har afholdt aktiviteter i Møllevangen hver uge og Vores land, Vores valg har med en stor kampagne sat fokus på unges deltagelse i demokrati og politik. Som nævnt er det svært at kvantificere effekten, og det er ikke muligt at opgøre hvor mange nye medlemmer og frivillige Krydsfelt har genereret: Som organisation har det givet os mod på at samarbejde i andre sammenhænge. Til gengæld er det meget svært at måle på, om det har gjort nogen forskel i fht medlemstal. Det vi kan sige er, at vi har fået en meget tættere kontakt til nogle forældre (Mikkel Nørgaard, Dansk Skoleskak). Jens Hornsberg fra DUI leg og virke stemmer i og siger: Det er lidt svært at sige, hvad det helt konkret har givet. Vi fik pludselig et par medlemmer, og så forsvandt de igen. Vi fik ikke rigtig fastholdt dem. Nogle organisationer har dog oplevet at opmærksomheden har givet små udslag i organisationens nøgletal. Dansk Anatolien Ungdom har fået to nye medlemmer gennem Krydsfelt. Yderligere fortæller Mikael Würtz fra den mobile spejderhytte: Vi har fået en klar melding fra de grønne pigespejdere, der har oplevet fremgang i forhold til medlemmer. Udfordringen er så at opretholde relationen, når projektet stopper (Mikael Würtz, FDF). Dette peger på, at det er målsætning, der tager lang tid. De nydanske børn og unge melder sig ikke på banen som medlemmer og frivillige på dag et. Det skal skabes relationer og tillid, og der skal arbejdes med fastholdelse og bred synlighed og kendskab. En styrke ved Krydsfelt er, at de deltagende organisationer har mulighed for at koncentrere arbejdet der, hvor de kan se, at det kan gøre en forskel i deres organisation i forhold til rekruttering og fastholdelse. Fx har Dansk Skoleskak via projektet arbejdet intensivt med forældreinddragelse og fastholdelse af den vej. De har inddraget forældrene og skabt tætte relationer til dem i forbindelse med stævner. For flere af projekterne er de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med Krydsfelt aktiviteter, de allerede har erfaring med. Fx har Østjyllands 4H erfaring med madskoler, men i Krydsfelt gennemføres de nye steder og med en ny deltagergruppe, der har andre behov. Evaluator vurderer, at det kan være en god prioritering at bruge de aktiviteter, der virker i nye afskygninger, på nye steder og via nye relationer. Ved at bruge kendte aktiviteter kan ressourcerne bruges til at sætte fokus på den åbenhed, den synlighed og de relationer, det kræver at nå målgruppen. Samlet set vurderer Oxford Research, at Krydsfelt-projekterne har givet nydanske børn og unge mulighed for at se, hvad fritids- og foreningslivet tilbyder, og der er skabt nye veje og åbnet nye døre. Omvendt kan det med en kortvarig indsats som Krydsfelt i Aarhus ikke underbygges, at projektet har en mærkbar effekt på medlemstal og antal frivillige. 4.5 Konklusion Krydsfelt i Aarhus har skabt en vifte af forskellige projekter i både formål, størrelse og form. Den mobile spejderhytte har fået stor bevågenhed både nationalt og internationalt, og aktiviteterne har givet en stor gruppe børn i Aarhus viden om, hvad det vil sige at være spejder. Andre samarbejdsprojekter har været mere beskedne i størrelse, eller de har været en mulighed for at starte eksisterende aktiviteter i nye områder. 12

13 De organisationer, der har deltaget i samarbejdsprojekter under Krydsfelt har opnået læring, og der er skabt åbenhed og engagement for at arbejde med mangfoldighed og rekruttering og fastholdelse af nydanskere i samarbejde med andre aktører. Særligt har det været givende at samarbejde med aktører, der har gode relationer til målgruppen og som har fungeret som gatekeepers. Evaluator vurderer en gruppe af nydanske børn og unge i afgrænsede boligområder i Aarhus har fået mere viden om mulighederne i fritids- og foreningslivet. Det er mere usikkert, om Krydsfelt har skabt nye medlemmer og nye frivillige, og kun enkelte orgnisationer oplever en lille effekt i den sammenhæng. De aktiviteter, der er gennemført og den læring, der er opstået peger dog på, at projektet på længere sigt er med til at skabe et grundlag for, at nydanskere deltager mere i fritids- og foreningslivet. 13

14 Kapitel 5. Partnerskabsprojektet I dette kapitel gennemgås de vigtigste resultater af Partnerskabsprojektet, der er et samarbejde mellem DUF og 11 nydanske ungdomsorganisationer. Formålet med projektet er at styrke og udvikle nydanske ungdomsorganisationer gennem coaching, kurser, netværksdannelse og erfaringsudveksling. Herigennem er det målet, at organisationerne på sigt vil kunne inddrage endnu flere nydanske børn og unge i foreningslivet og demokratiforståelsen. DUF s coaching og rådgivning af organisationerne består dels af aktiviteter, som er individuelt målrettet de enkelte partnerskabsorganisationer og dels af aktiviteter, som går på tværs af organisationerne. Projektet har eksisteret siden 2005 og har efterfølgende løbende modtaget bevillinger. Den nuværende bevilling fra Social- og Integrationsministeriet løber fra 2011 til Datagrundlaget udgøres af opgørelser fra DUF, interview med projektlederen og en projektmedarbejder i DUF, et fokusgruppeinterview med bestyrelsesmedlemmer i ungdomsorganisationerne, interview med medlemmer og et interview med Ph.d.-studerende Tabitta Flyger fra Aalborg Universitet, som anvender organisationerne i Partnerskabsprojektet som det empiriske grundlag i hendes ph.d. Idet datagrundlaget primært baserer sig på kvalitative metoder, er det hovedsageligt muligt at vurdere på de kvalitative effekter for såvel organisationerne som for slutbrugerne Organisationer i projektet Tabel 5.1 viser en oversigt over de 11 nydanske ungdomsorganisationer, som er med i Partnerskabsprojektet, herunder hvornår de er optaget i projektet, deres antal af lokalforeninger og deres antal af betalende medlemmer i oktober Organisationer i projektet Optagelse i projektet Antal lokalforeninger okt Antal af kontingentbetalende medlemmer under 30 år okt Somalisk Diaspora Organisation Semerkand Ungdom O.N.E PalUng FOKUS-A Bosnisk Ungdoms Forbund Afgangsk Ungdom AYAD Partnerskabsprojektet indgår også i en større evaluering, der gennemføres af Oxford Research for Social- og Integrationsministeriet, som samler op på de kvantitative effekter i en midtvejsevaluering til december 2012 og en slutevaluering i maj

15 Muslimer i dialog Dansk Arabisk Ungdom KURS Sammenslutningen af Unge Muslimer (SUM) Flere af organisationerne er målrettet unge af samme etniske oprindelse. Det gælder fx PalUng og FOKUS-A, som målretter sig henholdsvis mod palæstinensiske og kurdiske unge. Andre af foreningerne målretter sig nydanske unge med en bestemt religion, fx Semerkand Ungdom og Sammenslutningen af Unge Muslimer. Øvrige af foreningerne målretter sig bredt til nydanske unge, herunder O.N.E., hvis formål er at danne et vidensnetværk blandt unge med en anden etnisk baggrund, der er i gang med eller har en videregående uddannelse. Foreningernes aktiviteter spænder bredt lige fra studieture, netværksarrangementer og foredragsaftener. Flere af foreningerne har afholdt arrangementer, som har fokus på deres medlemmers deltagelse i det danske samfund. Som eksempler kan nævnes, at Muslimer i dialog sammen med Ny-dansk Ungdomsråd har afholdt et arrangement med fokus på, at det at være muslim og deltage i demokratiet godt kan forenes. O.N.E. har sammen med en række virksomheder afholdt et arrangement om nydanske ungens muligheder for arbejdsmarkedet og de har stået for en konference om radikalisering. Sammenslutningen af Unge Muslimer har afholdt en stor uddannelsesmesse med henblik på at inspirere deres medlemmer til at tage en uddannelse. 5.2 Forandring og effekt I dette afsnit uddybes målene med partnerskabsprojektet, herunder hvordan det tænkes at føre til en forandring for såvel organisationerne som for de nydanske unge. Det umiddelbare mål for partnerskabsprojektet er at få styrket organisationerne, deres medlemstal og knytte dem tættere til DUF og det organisatoriske danske foreningsliv, styrke demokratiforståelsen samt skabe foreningsvenskaber med DUF s medlemsorganisationer. Konkret har partnerskabsorganisationerne mulighed for at blive optaget i DUF og derved få del i de økonomiske midler, som deles ud til DUF s medlemsorganisationer. For at kunne blive medlem af DUF, skal følgende tre forudsætninger være opfyldt: Organisationen skal have over 300 betalende medlemmer under 30 år Organisationen skal have minimum fire lokale foreninger fordelt på fire af de fem regioner Organisationen skal være en demokratisk opbygget, idébestemt samfundsengagerende organisation. De tre forudsætninger for optagelse i DUF er væsentlige omdrejningspunkter for DUF s rådgivning og sparring til partnerskabsorganisationerne. Der er således blevet afholdt fælles kurser med fokus på rekruttering af medlemmer samt landsorganisationens samarbejde med lokalforeningerne. Endvidere har flere foreninger modtaget individuel sparring på formulering af formålsparagraffer samt mission og vision. Ved at styrke de nydanske ungdomsorganisationer i Partnerskabsprojektet, herunder at øge medlemstallet er tanken, at organisationerne når ud til flere nydanske unge, som herved bliver aktive i foreningslivet og får erfaringer med de demokratiske processer, som gør sig gældende i en demokratisk opbygget organisation. På sigt kan disse erfarin- 15

16 ger tænkes at styrke de unges medborgerskab og fremme deres generelle samfundsdeltagelse. Forandringsteorien bag projektet kan forklares ud fra Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, som både kan overføres til organisationerne og de unge. Organisationerne/de unge skal kort fortalt bonde, før de kan bridge. Med udgangspunkt i Robert D. Putnams begreber omkring bonding and bridging, betyder det, at de unge nydanskeres interne sammenhængskraft i egne organisationer (bonding) skal styrkes og er en forudsætning for evnen og muligheden for et mere bredt samfundsengagement i heterogene fællesskaber (bridging) Effekten på organisationerne For organisationerne vurderes effekterne på baggrund af deres udvikling i medlemstal og organisationernes egne oplevede effekter i forhold til at blive mere professionelle og demokratiske i deres opbygning. Opgørelser fra DUF viser, at medlemstallet i partnerskabsorganisationerne fra 2008 til 2011 er ifølge DUF s statusrapport fra 2011 steget fra ca til ca. 3000, hvilket er næsten en fordobling af det samlede medlemstal. Fokusgruppeinterviewet med organisationernes bestyrelsesmedlemmer bekræfter, at deres deltagelse i projektet har medført en stigning i medlemstal. DUF har igennem projektet været tydelige på de krav, der ligger i forhold til antallet af betalende medlemmer for at blive optaget DUF. Herudover roses DUF for at have igangsat aktiviteter, som fokuserer på rekrutteringsstrategier, og som klæder foreningerne på til at kunne vokse og brede det organisatoriske ansvar ud på flere: DUF har sat nogle krav til medlemskab. Sådan nogle krav sætter én på sporet. Hvis det ikke havde været for det krav, havde vi måske ikke lavet en lokalforening i Aarhus. Da vi startede var der kun et par stykker med erfaring fra foreningsarbejde, og det var svært at dele den her viden. Så er det godt, at DUF holder nogle kurser (Bestyrelsesmedlem). Ét af bestyrelsesmedlemmerne forklarer desuden stigningen i medlemstallet med, at DUF har hjulpet foreningen med at blive mere konkret på sit mål og sin målgruppe. Før havde organisationen af hensyntagen til de forskellige interesser i organisationen flere formål i spil, hvilket gjorde det svært at formulere organisationens budskab klart. DUF hjalp organisationen til at formulere en kort og konkret mission og vision, hvilket ifølge bestyrelsesmedlemmet har været en styrke i forhold til rekrutteringen af medlemmer: DUF hjalp os til at skrive et missions- og visionspapir, som blev kort og konkret, og det har virkelig hjulpet. Vi havde meget lettere ved at komme ud med, hvad vi vil. Vi blev også meget bedre til at deltage i debatter og bruge de sociale medier (Bestyrelsesmedlem). Bestyrelsesmedlemmerne peger endvidere på, at DUF er med til at give organisationerne legitimitet både i forhold til medlemmerne og potentielle medlemmer, da det giver organisationen en seriøsitet, at have DUF som samarbejdspartner. Bestyrelsesmedlemmerne giver entydigt udtryk for, at DUF har spillet en vigtig rolle i forhold til den organisatoriske og strategiske opbygning af deres organisation. Én af de udfordringer, som flere af dem påpeger ved at vokse er at skabe et fornuftigt samspil mellem landsorganisation og lokalforeninger. Dette samspil har derfor været et af fokusområderne både i den individuelle rådgivning af organisationerne og i de fælles kurser. Ét af bestyrelsesmedlemmerne forklarer her, hvor DUF har haft størst indflydelse på hans forening: Det, der har hjulpet vores forening mest er, at DUF har sat gang i en strategisk proces, som bl.a. har haft fokus på handleplaner og samarbejdet mellem lokalforeninger og 16

17 landsorganisation. Vi er blevet bedre til at organisere og se problemfelter, før de dukker op. DUF kunne fx tidligt se, at en handleplan ikke var realistisk, og at vi måtte finde flere ressourcer for, at en lokalforening blev i stand til at løfte en specifik opgave (Bestyrelsesmedlem). Bestyrelsesmedlemmerne giver desuden udtryk for, at både de selv og øvrige af medlemmerne er blevet klædt bedre på til at løfte deres organisatoriske ansvar. Dels har DUF s aktiviteter været med til at styrke deres netværk i forhold til andre nydanske ungdomsorganisationer, dels har de igennem kurser, bl.a. i retorik fået styrket specifikke kompetencer. DUF roses generelt for ikke at komme med løsningerne, men at overlade det til foreningerne selv at vurdere, hvad der er bedst for dem: Generelt har der være respekt for hvor foreningerne er. Der skal ikke ændres på noget. Den måde, man har det her samarbejde på, virker. Det er en langsom modningsproces (Bestyrelsesmedlem). Tabitta Flyger påpeger, at denne tilgang fra DUF s side er en stor styrke i projektet, idet det er med til at bygge foreningerne op indefra og sikre, at de kompetencer og den foreningskultur, som projektet bidrager til, også er der, når DUF på et tidspunkt trækker sig ud, og projektet afsluttes. Oxford Research vurderer på baggrund af DUF s opgørelser og interview med bestyrelsesmedlemmer, at Partnerskabsprojektet har medført en betydelig fremgang i organisationernes medlemstal, og at partnerskabsprojektet har været med til at styrke organisationerne organisatorisk og strategisk. Oxford Research vurderer endvidere, at DUF s respekt for foreningernes ståsted og forskelligheder, dels har været væsentligt for en god og konstruktiv dialog med organisationerne, dels har en positiv betydning for den fremtidige forankring Effekten på de nydanske unge/medlemmerne For de nydanske unge, som er slutbrugerne vurderes effekterne ud fra de unges egen oplevelse af at have opbygget demokratiske kompetencer som følge af deres medlemskab af en nydansk forening. De interviewede medlemmer har ikke før været medlem af en forening, og det er således første gang de oplever, hvad det vil sige at være en del af et foreningsfællesskab med demokratiske beslutningsprocesser. Flere af medlemmerne giver udtryk for, at de har udviklet sig personligt, og at de har fået øget deres selvtillid: Jeg har udviklet mig meget personligt og socialt. Det har været godt at være i en forening og skulle blive enige med andre (Medlem af ONE). Jeg var meget genert før. Nu tør jeg sige noget mere. Jeg er blevet meget mere selvsikker. Jeg er blevet bedre til at argumentere for mine holdninger, og jeg har lært, at min holdning er lige så meget værd som andres (Medlem af Fokus A). Enkelte af medlemmerne påpeger desuden, at det at mødes med andre nydanske unge i en forening kan være en styrke i forhold til den generelle integration i det danske samfund. Det kan således være lettere at forene religion med det danske samfund, når man kan drøfte de udfordringer, der er forbundet herved med andre nydanske unge med samme religion. Det er tydeligt, at de interviewede medlemmer har fået styrket en række af de kompetencer, som er vigtige for at kunne blande sig i samfundslivet. Interviewene tyder således på, at de nydanske ungdomsorganisationer er med til at oplære medlemmerne i forhold 17

18 til demokratiske processer og i forhold til at turde stå frem, hvilket vurderes at være vigtige skridt på vejen til at fremme de nydanske unges medborgerskab. Partnerskabsprojektet er med til at øge de nydanske ungdomsorganisationers medlemstal og er dermed med til at øge antallet af unge, som igennem deres medlemskab får øget deres medborgerskabskompetencer. Herudover er en række af DUF s aktiviteter rettet i mod almene medlemmer, som dermed har mulighed for direkte at få gavn af projektet. Samlet set vurderer Oxford Research, at interviewene med medlemmerne bekræfter den bagvedliggende forandringsteori om, at Partnerskabsprojektet ved at styrke de nydanske ungdomsorganisationer internt (bonding) er med til at skabe forudsætningerne for det enkelte medlems øgede deltagelse i det danske samfund (bridging). 5.3 Konklusion Evalueringen af Partnerskabsprojektet, peger på, at DUF har været med til at opbygge partnerskabsorganisationernes organisatoriske og strategiske rammer, hvilke direkte lader sig aflæse af en stigning i organisationernes medlemstal fra ca i 2008 til ca i Oxford Research anser det som en væsentlig styrke i projektet, at DUF udvikler organisationerne med respekt for de enkelte foreninger og ikke serverer løsningerne. Dette vurderes at være positivt i forhold til dels at opnå en god og konstruktiv dialog med foreningerne og dels at sikre en forankring af projektets aktiviteter. Interviewene med medlemmerne tyder endvidere på, at partnerskabsorganisationerne er med til at skabe forudsætningerne for en øget samfundsdeltagelse blandt de nydanske unge. Medlemmerne giver således udtryk for, at de får øget deres selvtillid og tro på egne kompetencer i forhold til at stille sig frem, hvilket, Oxford Research vurderer, er et væsentligt skridt på vejen til at fremme medborgerskab og en øget deltagelse i det danske samfund generelt. 18

19 Kapitel 6. Ny-Dansk Ungdomsråd I dette kapitel gennemgås de vigtigste resultater af Ny-Dansk Ungdomsråd (NDU). Rådet er et initiativ iværksat af DUF og Social- og Integrationsministeriet, og selve rådet består af i alt 14 rådsmedlemmer og 5 suppleanter, som blev valgt ved en valgkonference i marts Det første råd blev valgt i 2010 og har siddet frem til valget af de nye rådsmedlemmer i Formålet med rådet er todelt, og består dels af at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, dels af at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement. I de 2½ år NDU har eksisteret, har rådet igangsat en række forskellige aktiviteter. Denne evaluering går særligt i dybden med de umiddelbare resultater af kampagnen Vores Land, Vores Valg, Nudansk Grundlovsdag 2012 og Young Political Learders Seminar. DUF har været ansvarlig for opstarten og driften af rådet. I forbindelse med opstarten, har DUF stået for en rekrutteringskampagne, hvor de bl.a. har trukket på deres netværk fra Partnerskabsprojektet blandt nydanske ungdomsorganisationer. I forbindelse med driften har de bl.a. indkaldt til rådsmøder, og hjulpet rådet i forhold til afholdelsen af aktiviteter. Evalueringen af Ny-Dansk Ungdomsråd baserer sig på interviews med projektlederen i DUF, Michael Johnson, interview med medlemmer af det første råd, medlemmer af NDU s facebookgruppe, politikere, som har deltaget i NDU s aktiviteter, og deltagere på Young Political Leaders Seminar. Endvidere har evaluator været inde på NDU s facebookgruppe og deltaget på Nudansk Grundlovsdag, hvor der er gennemført observation og uformelle on-site interviews med deltagerne. 6.1 Forandring og effekt Overordnet set kan rådets indsatser inddeles i tre kategorier; Aktiviteter målrettet nydanske unge, formidling via facebook og en aktiv presseindsats og rådgivning af politikere og myndigheder. Enkelte af NDU s indsatser overlapper imellem forskellige kategorier. Det gælder fx aktiviteterne Vores land, Vores valg og Nudansk Grundlovsdag, der primært målretter sig de unge, men som indebærer kontakt med politikere, der således har mulighed for at få inspiration til deres politiske arbejde. Aktiviteter målrettet nydanske unge har til formål at styrke nydanske unges samfundsengagement. Udover de nævnte eksempler, dækker kategorien bl.a. over oplæg på diverse uddannelsesinstitutioner og sociale arrangementer i boligområder med mange nydanskere. Formidling dækker både over NDU s aktiviteter på de sociale medier såsom facebook og i medierne generelt. Rådgivning af politikere og myndigheder handler om bl.a. NDU s deltagelse i debatter og møder med politikere. Figur 6.1 illustrerer, hvordan rådet via disse tre kategorier af indsatser på forskellig vis sigter imod rådets to formål; at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i foreningslivet og i demokratiet og at rådgive politikere, ministerier og myndigheder i forhold til integration og medborgerskab. 19

20 Figur 6.1: Tre spor i forandringsteorien for Ny-Dansk Ungdomsråd Aktiviteter for de unge Akitviteter giver deltagerne viden om og forståelse for demokratiske fællesskaber Unge bliver inspireret til at deltage i foreningslivet og i demokratiet Formidling Rådet når bredt ud til offetligheden via facebook og en aktiv presseindsats Rådet er dagsordensættende ift. unge og beslutningstagere Rådgivning Politikere/myndigheder bliver positivt stemt i forhold til rådet og anser deres inputs som brugbare Politikere/myndigheder lytter til rådet i forbindelse med politikudvikling I praksis har Ny-Dansk Ungdomsråd i de første to år, haft mest vægt på at igangsætte aktiviteter for de unge og mindre på den del som handler om rådgivning af politikere og myndigheder. Projektlederen i DUF påpeger, at rådets aktiviteter såvel som målgruppe er meget bred: Der er forskel på det niveau, som man flytter de unge på. Nogen af de unge er meget aktive, og andre unge er slet ikke aktive. Desuden har vi nogle aktiviteter, som påvirker en mindre gruppe meget, og andre aktiviteter, som påvirker en større målgruppe lidt. Der er derfor også forskel på de resultater, som kan forventes af de forskellige aktiviteter, hvilket er en væsentlig begrundelse for, at denne evaluering vurderer rådets effekter på de nydanske unge ud fra de enkelte aktiviteter. Ud fra en vurdering af de kvalitative effekter af rådets aktiviteter, fokuserer evalueringen jf. ovenstående figur desuden på rådets arbejde i forhold til at skabe politisk indflydelse. Endvidere vil evalueringen i det følgende afsnit kort berøre rådets formidlingsindsats. 6.2 Effekterne på de nydanske unge Første skridt i forhold til at skabe en forandring er, at rådet igangsætter en række aktiviteter målrettet rådets to målgrupper; nydanske unge samt politikere og myndigheder. Fra november 2009 til juni 2012 har Ny-Dansk Ungdomsråd i alt afholdt 124 aktiviteter, hvilket er noget mere end de 44 aktiviteter om året, som er rådets succeskriterium. I alt har 8909 unge deltaget i Ny-Dansk Ungdomsråds aktiviteter. Succeskriteriet er, at rådets aktiviteter når ud til 2000 unge om året, hvilket således til fulde er opfyldt. I forhold til, at nå bredt ud har Ny-Dansk Ungdomsråd som en del af deres formidlingsindsats startet en facebookgruppe den 13. marts I perioden frem til juni 2012 har i alt 2546 personer været inde og tilkendegive, at de synes godt om gruppen, hvilket langt overgår succeskriteriet om, at 500 personer årligt tilkendegiver, at de synes om gruppen. Evaluators research af facebookgruppen viser, at der jævnligt er aktivitet på siden. Den benyttes flere gange i løbet af en uge til at udsende nyheder om og debattere, hvordan nydanskere omtales i medierne, og hvad der sker i Danmark i forhold til integration, medborgerskab og demokrati. Desuden bruges siden til at reklamere for NDU s aktivite- 20

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Tidsplan Kl. 17:00 Velkomst Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Kl. 17:30 Integration som hovedområdet i ÅUF v. Marie Trads Kl. 17:45 Samarbejdsprojekt mellem politiske

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Arbejdsdrøftelse 2017

Arbejdsdrøftelse 2017 Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle!

Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle! Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle! Til jer, der ikke lige kender mig, så hedder jeg Otto Ohrt, og jeg er til daglig leder af vores Sundhedsudviklingsenhed i Aarhus Kommune.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

DFUNK Strategi

DFUNK Strategi DFUNK Strategi 2014-16 DFUNK strategi 2014-16 Med strategien 2014-16 ønsker vi at sikre kontinuitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i DFUNKs arbejde de næste tre år. Samtidig ønsker vi at sikre, at hele

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Kolde fakta og varme resultater

Kolde fakta og varme resultater Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Ændringsforslag til Principprogram

Ændringsforslag til Principprogram Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere