Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur

Transkript

1 Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (byggeri og infrastruktur) Bachelor of Engineering (Civil Engineering) Om studieordningen Denne studieordning, revideret den 1. september 2017, er gældende for alle studerende optaget på uddannelsesretningen fra 1. september Studerende optaget fra 1. september 2017 kan i afsnittet Studieplan se den gældende studieplan. Studerende optaget før 1. september 2017 kan i afsnittet Studieplan for tidligere årgange se, hvis en anden studieplan gælder for dem. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som ifølge studieordningen indgår i uddannelsen, samt DTU s regelsamling, der indeholder de væsentligste regler, som gælder for alle DTU s uddannelser. Studieordningen består af følgende dele: Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Studieplan Studieplan for tidligere årgange Tilvalgskurser Matematik på retningen

2 Ingeniørpraktik Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Overgangsordning Studieleder Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv. Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør. Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Infrastruktur er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Byggeri og Infrastruktur skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / geovidenskab A Kemi C / bioteknologi A Engelsk B Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx dansk på A-niveau. For ansøgere med 2

3 en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte Diplomingeniører i Byggeri & Infrastruktur kan bidrage til det fulde faseforløb inden for den respektive specialisering, dvs. indgå i planlægning, projektering, udførelse, drift og vedligehold samt renovering og genindvinding. Uddannelsen sigter mod job hos rådgivere, entreprenører, fremstillingsvirksomhed, boligselskab og bygherrer samt forsyningsselskaber, kommuner, regioner og stat. Formål Diplomingeniøruddannelsen har jf. bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør, til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2. kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3. selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4. planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5. indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 3

4 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 6. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 7. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 8. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 9. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 10. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 11. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 12. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 13. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 14. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og 4

5 kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 15. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 16. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver 17. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 18. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 19. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 20. har en grundlæggende virksomhedsforståelse. Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Følgende retningsspecifikke mål for læringsudbytte gælder for studerende optaget fra 1. februar Hvis du er optaget før 1. februar 2017, kan du se hele din kompetenceprofil her. En diplomingeniør i Byggeri og Infrastruktur fra DTU 21. har kompetence til at anvende teknologisk, naturvidenskabelig og matematisk viden, ingeniørmæssige færdigheder og professionelle holdninger til at identificere, analysere og løse komplekse byggetekniske problemstillinger på en menneskelig, ressource- og miljømæssig samt økonomisk bæredygtig måde. 22. har generelle byggetekniske kompetencer inden for byggeri, anlægskonstruktioner, infrastrukturudvikling og miljøteknologi. 23. kan udtænke, planlægge, projektere, dokumentere, anlægge, drifte, vedligeholde, renovere og genindvinde bygninger, anlæg og infrastruktur. 24. kan anvende det faseopdelte projekteringsforløb i et digitalt miljø. 25. kan gennemføre byggetekniske projekter under hensyntagen til bruger- og samfundsbehov, lovgivning, planlægning, tekniske og økonomiske forhold samt miljø- og arbejdsmiljø. 26. kan i forbindelse med byggetekniske projekter interagere med offentlige myndigheder, udvise etisk ansvarlighed og deltage i ledelse, formidling og borgerinddragelse. 27a. har med specialisering inden for Bygningsinstallationer & Energi særlig kompetence mht. bygningers installationer, indeklima og energibalance. 5

6 27b. har med specialisering inden for Bygningskonstruktioner særlig kompetence mht. bygningers bærende konstruktioner, fundering og klimaskærm. 27c. har med specialisering inden for Anlægskonstruktioner særlig kompetence mht. byggegruber og fundering samt anlæg som fx veje og baner, over- og underføringer og havne. 27d. har med specialisering inden for Byer & Trafik særlig kompetence mht. byers infrastruktur samt regional vej- og baneinfrastruktur. 27e. har med specialisering inden for Miljø & Forsyning særlig kompetence mht. systemer der håndterer vand, klimatilpasning, afløb, varme-køling, ressourcer og forurening. 27f. har med specialisering inden for Bygge- & Anlægsledelse særlig kompetence til med udgangspunkt i ingeniørmæssig faglighed og kendskab til organisationers opbygning at planlægge, projektere, optimere og styre bygge- og anlægsprojekter. Studieplan Følgende studieplan gælder for studerende optaget fra 1. februar Studieplanen er fortsat under udvikling. 1. semester Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point Vand- og vejprojekt 5 point Byggeri 20 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) F1 (man 8-12, tors 13-17) og F2 (man 13-17, tors 8-12), F4B (fre 8-12) og F5A (ons 8-12), E1A (man 8-12) og E2A (man 13-17), E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og E5 (ons 8-17) og E3B (fre 13-17) F1 (man 8-12, tors 13-17) og F2 (man 13-17, tors 8-12), F4B (fre 8-12) og F5A (ons 8-12) og Juni, E1 (man 8-12, tors 13-17) og E2A (man 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12), 6

7 2. semester E5A (ons 8-12) og Januar Statistik i eksperimentel materialelære 5 point E2A (man 13-17) Bygningsprojekteringsprojekt 5 point Januar og Juni Anlæg og Infrastruktur 20 point 3. semester Samme fagpakke skal vælges på 3. og 4. semester. Fælles for alle E1B (tors 13-17) og E2B (tors 8-12) og E3 (tirs 8-12, fre 13-17), E4A (tirs 13-17) og E5A (ons 8-12), F1B (tors 13-17) og F2B (tors 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4A (tirs 13-17) og F5A (ons 8-12) Basismat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører 5 point Projekt: Bæredygtighed 10 point E4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17), E2B (tors 8-12), F1A (man 8-12), F4B (fre 8-12), F5B (ons 13-17) Fagpakke Bygningsteknologi - Indeklima og ventilation 5 point --- Mekanik 5 point Bygningsenergi og varmesystemer 5 point Fagpakke Konstruktion - Mekanik 5 point -- Jord- & Grundvandsforurening 5 point Geoteknik & Anlægskonstruktioner 5 point Fagpakke Infrastruktur - Jord- & Grundvandsforurening 5 point Geoteknik & anlægskonstruktioner 5 point 7

8 62267 Byplanlægning & Trafikteknik 5 point Fagpakke Forsyning & Energi - Indeklima og ventilation 5 point Bygningsenergi og varmesystemer 5 point Byplanlægning & Trafikteknik 5 point 4. semester Samme fagpakke skal vælges på 3. og 4. semester. Fælles for alle Byggeprocesstyring 5 point Projekt: Bygge- & Anlægsledelse 10 point Fagpakke Bygningsteknologi Bygningsinstallationer 5 point Stålkonstruktioner 5 point Betonkonstruktioner 5 point Fagpakke Konstruktion Stålkonstruktioner 5 point Betonkonstruktioner 5 point Vej- & Baneprojektering 5 point Fagpakke Infrastruktur - Hydraulik & Klimatilpasning 5 point -- Kollektiv Energiforsyning 5 point Vej- & Baneprojektering 5 point Fagpakke Forsyning & Energi - Hydraulik & Klimatilpasning 5 point -- Kollektiv Energiforsyning 5 point Bygningsinstallationer 5 point 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. og 7. semester - Tilvalgskurser 30 point -- Diplomingeniørprojekt 20 point 8

9 62999 Innovation Pilot 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) Innovation Pilot kan også tages om sommeren, se Innovation Pilot. Mindst 15 ECTS af diplomingeniørprojektet skal henlægges til sidste semester. Studieplan for tidligere årgange For studerende optaget 1. februar 2017 gælder nedenstående 1. semester: Matematik og fysik for Byggeri og Infrastruktur Vand- og vejprojekt 5 point Byggeri 20 point 5 point F3A (tirs 8-12) For studerende optaget før 1. februar 2017 gælder nedenstående studieplan. F1 (man 8-12, tors 13-17) og F2 (man 13-17, tors 8-12), F4B (fre 8-12) og F5A (ons 8-12), E1A (man 8-12) og E2A (man 13-17), E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og E5 (ons 8-17) og E3B (fre 13-17) F1 (man 8-12, tors 13-17) og F2 (man 13-17, tors 8-12), F4B (fre 8-12) og F5A (ons 8-12) og Juni, E1 (man 8-12, tors 13-17) og E2A (man 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12), E5A (ons 8-12) og Januar 1. semester Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), 9

10 62315 Bæredygtigt boligbyggeri og omgivelserne 20 point Naturvidenskab 1 5 point F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) Paraplykursus, Alle dage 8-12 og Skemalægges integreret med kursus semester Den moderne kommune: infrastruktur og bygningsrenovering 25 point NatMat A 5 point Paraplykursus, Alle dage 8-12 og Skemalægges integreret med semester Nedenstående 4 kurser er obligatoriske: Bygningsmekanik 5 point Projektering af bygnings- og infrastrukturprojekter 5 point Januar E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Geoteknik og Fundering 5 point E5A (ons 8-12) Organisation og udførelse 5 point E4A (tirs 13-17) Derudover skal der vælges én blandt nedenstående 3 kursuspakker. Man skal også følge den valgte kursuspakke på 4. semester. Kursuspakke: Bygninger og Energi Konstruktioner, klimaskærm og installationer 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) Kursuspakke: Miljø og Infrastruktur Trafikanlæg og Risikovurdering af jord og grundvandsforurening 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) Kursuspakke: Konstruktioner og Udførelse Betonkonstruktioner og udførelse 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) 4. semester 10

11 Nedenstående 2 kurser er obligatoriske: OBS: Studerende optaget før 1. februar 2016 skal tage i stedet for på 4. semester Statistik i eksperimentel materialelære 5 point E2A (man 13-17) Projektering og drift af komplekse bygnings- og infrastrukturprojekter 5 point Januar, Juni Derudover skal man følge den kursuspakke, som man også fulgte på 3. semester: Kursuspakke: Bygninger og Energi Projektering af større lavenergibygning 10 point Design og analyse af indeklima 5 point Kollektiv energiforsyning 5 point F5 (ons 8-17) og E5 (ons 8-17) E4B (fre 8-12) og F4B (fre 8-12) E3A (tirs 8-12) og F3A (tirs 8-12) Kursuspakke: Miljø og Infrastruktur Kollektiv energiforsyning 5 point Anlægskonstruktioner 5 point Trafikanlæg og Klimatilpasning 10 point E3A (tirs 8-12) og F3A (tirs 8-12) E4B (fre 8-12) og F4B (fre 8-12) E5 (ons 8-17) og F5 (ons 8-17) Kursuspakke: Konstruktioner og Udførelse Stålkonstruktioner og Udførelse 10 point Konstruktioner i træ 5 point Bygningsmekanik 2 5 point F5 (ons 8-17), E5 (ons 8-17) E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. semester - Forprojekt Diplomingeniørprojekt 5 point Innovation Pilot 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), 11

12 VALG Tilvalgskurser 15 point F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) Innovation Pilot kan også tages om sommeren, se Innovation Pilot. 7. semester - Diplomingeniørprojekt 15 point VALG Tilvalgskurser 15 point Tilvalgskurser Tilvalgskurser kan vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser, specialkurser og kurser ved andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Specialkurser må maksimalt tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Alle valgte kurser skal forhåndsgodkendes af studielederen med hensyn til relevans for Byggeri og Infrastruktur, den valgte specialisering og overlap med obligatoriske kurser. På Byggeri og Infrastruktur kan den studerende opnå specialisering inden for: Bygningsinstallationer & Energi Bygningskonstruktioner Anlægskonstruktioner Byer & Trafik Miljø & Forsyning Bygge- & Anlægsledelse For at opnå en af disse specialiseringer skal den studerende have valgt en relevant fagpakke på 2. år samt tage alle sine tilvalgskurser inden for den pågældende specialisering. Den studerende kan også vælge at sammensætte sine tilvalgskurser inden for andre fagområder end de seks specialiseringer. I nedenstående skema ses de specialiseringer, som den enkelte fagpakke giver mulighed for at opnå: Fagpakke Bygningsteknologi Konstruktion Mulige specialiseringer Bygningsinstallationer & Energi Bygningskonstruktioner Bygge- & Anlægsledelse Bygningskonstruktioner Anlægskonstruktioner 12

13 Bygge- & Anlægsledelse Anlægskonstruktioner Infrastruktur Forsyning & Energi Byer & Trafik Miljø & Forsyning Bygge- & Anlægsledelse Bygningsinstallationer & Energi Byer & Trafik Allerede forhåndsgodkendte kurser Miljø & Forsyning Bygge- & Anlægsledelse Nedenstående kurser er allerede forhåndsgodkendt for hver af specialiseringerne. Studerende skal dog være opmærksomme på, at listen kan omfatte kurser på kandidatniveau. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsageligt henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højt niveau. Bygningsinstallationer & Energi Forår Termisk bygningsfysik 5 point Bæredygtig opvarmning og køling af bygninger F1B (tors 13-17), August 5 point F4A (tirs 13-17) Indeklima 10 point F5 (ons 8-17) Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12) VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning Videregående bygningsinstallationer 10 point Efterår VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring Bygningsenergi og -installationer - Integreret design 5 point F1B (tors 13-17) 10 point Energirigtigt byggeri 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17) F1 (man 8-12, tors 13-17) 5 point E5A (ons 8-12) E2 (man 13-17, tors 8-12) Varme- og stoftransport i bygninger 5 point E1B (tors 13-17) Dagslys og belysning 5 point E3B (fre 13-17) 13

14 11221 Ventilation og klimateknik 10 point BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse Bæredygtig bygningsfornyelse 10 point BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud Bygningskonstruktioner Forår E1 (man 8-12, tors 13-17) 5 point E2A (man 13-17) 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12) E2 (man 13-17, tors 8-12) Superlette konstruktioner 5 point F4B (fre 8-12) Videregående stålkonstruktioner 5 point F2A (man 13-17) Videregående geoteknik - konstruktion 5 point F4A (tirs 13-17) Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12) Betonkonstruktioners holdbarhed og reparationsmetoder Etagebyggeri af beton 10 point 5 point F1A (man 8-12) F4 (tirs 13-17, fre 8-12) Byggegruber 5 point F2B (tors 8-12) Efterår VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 5 point F1B (tors 13-17) 10 point F1 (man 8-12, tors 13-17) Brandsikkerhed i bygninger 5 point E4A (tirs 13-17) Konstruktionsbrandteknik 5 point E2B (tors 8-12) Bærende Konstruktioners Numeriske Modellering 1: Elementmetoden 5 point E4A (tirs 13-17) Videregående betonstyrkelære 5 point E4B (fre 8-12) Glas og Glaskonstruktioner 5 point Januar Betonteknologi 5 point E5A (ons 8-12) Halkonstruktioner i stål, limtræ og beton 10 point BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud Anlægskonstruktioner E1 (man 8-12, tors 13-17) 5 point E2A (man 13-17) 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12) 14

15 Forår Videregående stålkonstruktioner 5 point F2A (man 13-17) Grundkursus i vejbelægninger 5 point F4B (fre 8-12) Videregående geoteknik - konstruktion 5 point F4A (tirs 13-17) Avanceret bjergartsmekanik og tunneller 5 point August Marin vandbygning 1 5 point F5A (ons 8-12) Byggegruber 5 point F2B (tors 8-12) Vand & Veje 10 point VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 5 point F1B (tors 13-17) 10 point Byggegruber og havnebygning 10 point Efterår F1 (man 8-12, tors 13-17) F2 (man 13-17, tors 8-12) Videregående betonstyrkelære 5 point E4B (fre 8-12) Brokonstruktioner 5 point E2A (man 13-17) Videregående ingeniørgeologi: Jord og porrøse bjergarter 5 point E5B (ons 13-17) Vejbefæstelser 5 point E1B (tors 13-17) Videregående geoteknik - styrke og stivhed af jord 5 point E2B (tors 8-12) Strømningsmekanik 1 5 point E4A (tirs 13-17) Strømningsmekanik - teknisk kursus 5 point Januar BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud Jernbaner: projektering, anlæg og fornyelse 5 point E2A (man 13-17) 10 point Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point Byer & Trafik Forår E2 (man 13-17, tors 8-12) 5 point E1A (man 8-12) E1 (man 8-12, tors 13-17) Grundkursus i vejbelægninger 5 point F4B (fre 8-12) Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) 15

16 Bæredygtig byudvikling: en projektbaseret tilgang Læreanstalternes Fælles Byplankursus, LFB 5 point F2A (man 13-17) 15 point Kollektiv trafikplanlægning 10 point F4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) F1 (man 8-12, tors 13-17) og F2 (man 13-17, tors 8-12) Jernbanetrafikteknik 10 point F5 (ons 8-17) Intelligente transportsystemer (ITS) og projektvurdering 10 point Vand & Veje 10 point VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring F5B (ons 13-17) og Juni 5 point F1B (tors 13-17) 10 point Byggegruber og havnebygning 10 point Efterår F1 (man 8-12, tors 13-17) F2 (man 13-17, tors 8-12) Vejbefæstelser 5 point E1B (tors 13-17) Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) Analyse af transportsystemer 5 point E3A (tirs 8-12) Bæredygtighedsindikatorer og bæredygtig byudvikling 5 point E2A (man 13-17) Transportlogistik og -optimering 5 point E5B (ons 13-17) Mobilitetsdesign 5 point Januar BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud 5 point E2A (man 13-17) 10 point Trafik- og transportplanlægning 10 point Jernbaner: projektering, anlæg og fornyelse Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point Miljø & Forsyning Forår E2 (man 13-17, tors 8-12) E4 (tirs 13-17, fre 8-12) 5 point E1A (man 8-12) E1 (man 8-12, tors 13-17) 16

17 11117 Solvarmeanlæg 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17) Bæredygtig fjernvarme 5 point F1A (man 8-12) Forurenede grunde 10 point Vand & Veje 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17) Byggegruber 5 point F2B (tors 8-12) VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 5 point F1B (tors 13-17) 10 point Grundvand, afværge og vandværker 10 point Efterår F1 (man 8-12, tors 13-17) F4 (tirs 13-17, fre 8-12) Udvikling af solenergianlæg 5 point E4A (tirs 13-17) Vandressourceforvaltning 5 point E2B (tors 8-12) Grundvandsressourcer. 10 point BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud E4 (tirs 13-17, fre 8-12) 5 point E2A (man 13-17) 10 point Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point Bygge- & Anlægsledelse Forår Bygnings Informations Modellering (BIM) E2 (man 13-17, tors 8-12) E1 (man 8-12, tors 13-17) 5 point F3A (tirs 8-12) Projektledelse 5 point Januar Erhvervsjura 10 point Efterår VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) 5 point F1B (tors 13-17) 10 point F1 (man 8-12, tors 13-17) 17

18 11034 Videregående Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point E2A (man 13-17) Facilities Management 5 point E2B (tors 8-12) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12) Erhvervsjura 10 point BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud Matematik på retningen E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) 5 point E2A (man 13-17) 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12) På diplomingeniøruddannelsen findes der to former for matematikmodeller. Matematikken kan enten være integreret i fagspecifikke kurser eller udbydes som rene matematikkurser. For studerende optaget fra 1. februar 2017 udgøres den obligatoriske matematik på Byggeri og Infrastruktur af Basismat 1, et modul om planintegraler i Byggeri, kurset Statistik i eksperimentel materialefysik og kurset BasisMat 2. For studerende optaget før 1. februar 2017 udgøres den obligatoriske matematik på Byggeri og Infrastruktur af Basismat samt et modul om Arealmomenter i kurset NatMat A, et modul om Statik i kurset Materialers egenskaber og anvendelse og et modul om Lineær Algebra i kurserne Design og analyse af indeklima / Anlægskonstruktioner / Bygningsmekanik 2. Ingeniørpraktik Den studerende skal i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed, som afspejler den studerendes uddannelsesretning. Praktikken har et omfang på 30 ECTS-point (et semester) svarende til et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusive ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Praktikken er placeret på 5. eller 6. semester. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, så den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Formålet med praktikken er, at den studerende får indblik i en virksomhed, teknisk såvel som organisatorisk og menneskeligt. Samtidig får den studerende lejlighed til at prøve sig selv af i virkelige, arbejdsmæssige situationer og forøger således sin almene og tekniske modenhed. I praktikken lærer den studerende at løse ingeniørmæssige opgaver og samarbejde med andre faggrupper. Praktikaftale og praktikperiode 18

19 Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren inden praktikken påbegyndes. Den studerendes praktikperiode vil således have sin start efter praktikkoordinators godkendelse af praktikken. Den studerendes praktikaftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet så tidligt som muligt og i god tid inden påbegyndelse af praktikken. For at få et sammenhængende praktikforløb anbefales det, at den studerende ikke følger undervisning sideløbende med praktikken. Skulle dette undtagelsesvis forekomme, forlænges praktikperioden tilsvarende, så den samlede praktikperiode i virksomheden stadig er 100 arbejdsdage. Praktikken skal som hovedregel gennemføres som hele arbejdsdage i en virksomhed. Praktikken kan dog undtagelsesvis gennemføres på deltid, hvis dette er en forudsætning for, at den studerende kan opfylde DTU s studieaktivitetskrav og krav om maksimal studietid, og hvis studerende og virksomhed er enige om et praktikforløb på deltid. Det er som en undtagelse muligt at dele praktikken op i to sammenhængende perioder, hvis den studerende og virksomheden kan blive enige om det. Det er dog en betingelse herfor, at praktikken i de to praktikperioder gennemføres i samme virksomhed, og at den studerende lever op til læringsmålene for praktikken i kraft af det samlede praktikforløb. Praktikkoordinator kan give lov til, at praktikken ikke foregår i samme virksomhed, såfremt der er faglige begrundelser herfor. Praktikkoordinator beslutter efter dialog med den studerende, hvordan praktikrapporten skal udarbejdes, så den omfatter begge forløb. Praktikken er lønnet. Er den undtagelsesvist ulønnet, kan der søges om SU i praktikperioden. Læringsmål for praktik Der er fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der gælder for alle studerende uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, der gælder for studerende på den pågældende diplomingeniørretning. De studerende skal i praktikrapporten leve op til en væsentlig del af læringsmålene for praktikken. Det er dog obligatorisk for alle studerende at leve op til læringsmål nr. 2 nedenfor, da alle diplomingeniørstuderende skal udvikle forretningsforståelse i løbet af deres uddannelse. Det er ligeledes obligatorisk for alle studerende at begrunde, hvorfor de eventuelt ikke berører bestemte læringsmål i praktikrapporten. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende 1. kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer 2. har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde 19

20 3. kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering 4. kan indgå i (tværfaglige) team 5. kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur 6. kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav 7. har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet 8. kan dokumentere sit arbejde. De retningsspecifikke læringsmål for praktikken findes under afsnittet Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer. Praktikrapport og bedømmelse Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: 1. praktikskema 1 På vej i praktik 2. en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) 3. en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation 4. en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst 5. praktikskema 2 "Tilbage fra praktikken" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning. Rapporten afleveres senest 10 arbejdsdage efter praktikkens afslutning til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager evalueringerne i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Iværksætterpraktik Studerende, der har startet egen iværksættervirksomhed med et projekt af relevans for den studerendes uddannelsesretning, har mulighed for at tilrettelægge praktikken i egen virksomhed. Praktikkoordinator skal vurdere, om det er fagligt relevant for den studerende at arbejde med projektet gennem praktik i egen virksomhed. I denne vurdering indgår projektets modenhed samt om projektet er anerkendt, eksempelvis via en pris. Praktikforløb i egen virksomhed tilrettelægges 20

21 således, at den studerende kan leve op til en væsentlig del af læringsmålene for ingeniørpraktikken samt kravene til praktikrapporten. Fritagelse for praktik Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse fra praktikken. Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos studielederen. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for, at han/hun under sin erhvervsuddannelse har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, som har gjort den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for praktikken. Ansøgningen sendes til praktik@adm.dtu.dk. Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Krav til påbegyndelse af ingeniørpraktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have bestået mindst 80 ECTS og have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester. For at påbegynde praktik skal den studerende have bestået mindst 110 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. For studerende, der påbegynder praktik efter 1. september 2018, gælder nedenstående krav For at påbegynde praktik skal den studerende opfylde følgende krav: Have bestået mindst 95 ECTS-point, heriblandt samtlige kurser på 1. og 2. semester Have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravene til påbegyndelse af ingeniørpraktikken. Anmodning om påbegyndelse af ingeniørpraktikken, før alle forudsætninger er opfyldt, skal rettes til den relevante studieleder, som har beslutningskompetencen. Såfremt anmodningen imødekommes, orienterer studieleder Afdelingen for Uddannelse og Studerende, Kontoret for Studiedrift. Retningsspecifikke læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende har indsigt i alment bygningsingeniørarbejde kan redegøre for praktikvirksomhedens organisatoriske opbygning kan redegøre for egne arbejdsprocesser i forhold til byggesagers faseforløb har indsigt i styring, drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske anlæg 21

22 Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet kan dog tilrettelægges med et integreret forprojekt på op til 5 ECTS-point, der afsluttes med en delprøve. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende. Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. Formålet med diplomingeniørprojektet er, at den studerende anvender de erhvervede kompetencer på en selvstændig måde i et større arbejde. Det indebærer, at den studerende demonstrerer kritisk refleksion, anvender ingeniørmæssige teorier og metoder på en kvalificeret måde samt redegør for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde. Projektaftale og projektperiode Den studerendes aftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet i god tid inden påbegyndelse af projektet. Vejleder foretager indberetningen. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Varigheden for et diplomingeniørprojekt er 12 ugers fuldtidsstudium (inklusiv ferie og helligdage) for et projekt på 20 ECTS-point. Projektperioden kan forlænges med op til 6 uger, idet projektperioden forlænges med 3 uger for hver 5 ECTS-point, der tages sideløbende i form af kurser eller et projekt modsvarende flere ECTS-point. Projektperioden kan også forlænges begrundet i dokumenteret varig funktionsnedsættelse, dog maksimalt med op til 6 uger. Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS-sps@adm.dtu.dk) kan bistå vejleder i denne vurdering efter behov. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgning indgives til det relevante institutstudienævn. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen udover 3 uger behandles af Dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Der søges om dispensation på Ansøgning skal indgives i god tid inden projektets afleveringsfrist af hensyn til dispensationsudvalgets mulighed for at nå at behandle ansøgningen. Ansøgning om forlængelse af afleveringsfristen skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Reglerne om indgivelse af dispensationsansøgning er nærmere beskrevet på DTU Inside under Dispensation. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. Læringsmål for diplomingeniørprojektet 22

23 Der er fastsat læringsmål for diplomingeniørprojektet. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der gælder for alle studerende uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, der gælder for studerende på den pågældende diplomingeniørretning. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til at: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at forholde sig kritisk til den 3. arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor det er relevant, styre disse 5. inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. De retningsspecifikke læringsmål for diplomingeniørprojektet findes under afsnittet Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer. Bedømmelse og eksamination Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, ud over eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit om Tidsfrister for karaktergivning, finde sted senest 10 arbejdsdage efter afleveringen af den skriftlige rapport. Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, kan institutdirektøren godkende en senere eksamensdato. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. 23

24 Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet udgør 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet skal være et sammenhængende forløb, men kan tilrettelægges med et integreret forprojekt på 5 ECTS-point på næstsidste semester. Diplomingeniørprojektets faglighed skal ligge inden for den valgte specialisering. Krav til påbegyndelse af diplomingeniørprojektet Diplomingeniørprojektet er som altovervejende hovedregel det sidste element, der gennemføres på uddannelsen. For at kunne påbegynde diplomingeniørprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester, praktikken samt yderligere 25 ECTS-point. For studerende, der påbegynder diplomingeniørprojektet umiddelbart efter praktikkens afslutning, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravene til påbegyndelse af diplomingeniørprojektet. Anmodning om påbegyndelse af diplomingeniørprojektet før alle forudsætninger er opfyldt skal rettes til den relevante studieleder, som har beslutningskompetencen. Såfremt anmodningen imødekommes, orienterer studieleder Afdelingen for Uddannelse og Studerende, Kontoret for Studiedrift. Retningsspecifikke læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal med sit diplomingeniørprojekt vise, at hun/han kan arbejde i dybden med et emne relateret til byggeri og infrastruktur og agere som ingeniør på en selvstændig måde i forbindelse med gennemførelsen af en større opgave inden for dette fagområde. Den studerende kan i relation til opgaver inden for byggeri og infrastruktur foretage eksperimentelle undersøgelser og analysere og bedømme resultatet heraf opstille, analysere og vælge løsningsmodeller til en given opgave projektere og dimensionere innovative og bæredygtige løsninger bedømme et projekts økonomiske og miljømæssige konsekvenser Overgangsordning Studerende optaget på denne studieordning har ret til at færdiggøre deres uddannelse på denne studieordning, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Studieleder Hans Peter Christensen DTU Diplom Bygning:Ballerup Rum:S

25 Tlf.: Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, må studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studiestartsprøven Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af to dele: 1. Den studerende skal skrive under på DTU s æreskodeks for eksamen. Kodekset sammenfatter principperne for god videnskabelig og etisk adfærd/praksis på DTU. Studerende skal i begyndelsen af deres studie aktivt tilkendegive deres accept af kodekset for at kunne fortsætte studierne på DTU. 2. Den studerende skal udarbejde og indsende en individuel studieplan, som opfylder kriterierne i studieordningen. Information om studiestartsprøven sendes til den studerendes studentermail seks uger efter studiestart, og prøven skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Førsteårsprøven Den studerende skal inden udgangen af sit første studieår have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point fra de kurser, den studerende ifølge studieordningen skal deltage i på første studieår. Dette krav gælder uanset antal eksamensforsøg i de kurser, der er taget i det pågældende studieår. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår har bestået de prøver, som den studerende ifølge studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår (60 ECTS-point). Dette krav gælder uanset antal eksamensforsøg i de kurser, der er taget i det pågældende studieår. Det akkumulerede studieaktivitetskrav Nedenstående studieaktivitetskrav er gældende pr. den 1. september Kurser bestået før denne dato indgår ikke i opgørelsen af studieaktivitetskravet. Studerende skal bestå mindst 30 ECTS-point på 1. studieår og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår akkumuleret for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. For det akkumulerede studieaktivitetskrav gælder, at den studerende skal have mulighed for tre eksamensforsøg i kurser, der tæller med i kravet. Herved forstås eksamener og eksamensforsøg som den studerende har haft mulighed for at tilmelde sig ved at følge det normerede studieforløb på sin uddannelse 25

26 Studieaktivitetskravet udregnes akkumuleret, så studerende skal opfylde følgende studieaktivitetskrav: Periode 1. studieår 30 ECTS-point 2. studieår 75 ECTS-point 3. studieår 120 ECTS-point 4. studieår 165 ECTS-point 5. studieår Akkumuleret studieaktivitetskrav 210 ECTS-point Vinteroptag 1. februar 2016 For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen optaget februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 15 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point osv. Vinteroptag 1. februar 2015 eller tidligere For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen vinteroptaget før februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 22,5 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point osv. Sommeroptag 2015 eller tidligere For studerende optaget sommeroptaget 2015 eller tidligere gælder, at de skal bestå 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep aug ECTS-point 1. sep aug ECTS-point 135 ECTS-point osv. 1. sep aug point studieaktivitetskravet Studerende skal desuden bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's 5-point studieaktivitetskrav. Det er i denne sammenhæng underordnet, hvor mange eksamensforsøg, den studerende har brugt. Maksimal studietid Hele uddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år. 26

27 For studerende optaget før september 2015 gælder andre regler om maksimal studietid. Se dette skema. Sommerstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. september januar september januar september januar september august september august 2017 Normeret studietid + 3,5 1. september 2009 og før år B Eng, Arktisk tek. 1. september august september august september august september august september august september august september 2008 og førnormeret studietid + 4 år B Eng, Eksport 1. september januar september januar september januar september januar september august september august september august 2017 Normeret studietid + 4,5 1. september 2007 og før år Vinterstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. februar august februar august februar august februar januar februar august februar januar februar 2009 og før Normeret studietid + 3,5 år B Eng, Eksport 1. februar august februar august

28 1. februar august februar august februar august februar august februar august februar januar februar 2007 og før Normeret studietid + 4,5 år Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser (obligatoriske og valgfrie) samt ingeniørpraktikken og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 på 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Denne regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Den studerende skal opnå 210 ECTS-point. Hvis uddannelsesretningen er Arktisk Teknologi, skal den studerende opnå 240 ECTS-point. Hvis uddannelsesretningen er Eksport og Teknologi, skal den studerende opnå 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal være gennemført med ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. Regelsamling kapitel Tilmelding til kurser Tilmelding til kurser foregår via Studieplanlæggeren. Nyoptagne kandidatstuderende og gæstestuderende skal aktivt tilkendegive at acceptere DTU s æreskodeks for at kunne tilmelde sig kurser. 28