Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug
|
|
- Carl Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug Jf. Bestilling Natur og Landbrugskommissionen af 6. november 2012 Udarbejdet af Agro Business Park med bidrag fra AgroTech Indhold Resumé... 1 Indledning... 2 Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste... 2 Fosforforvaltning, P index og P normer... 3 Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand... 5 Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet... 6 Resumé Notatet peger på en række barrierer og løsninger omkring 5 udvalgte problemstillinger. Barriererne og løsningsforslagene er i kort form: For kompliceret og dyr certificering af miljøteknologier Der bør indføres en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test Fosforforvaltning er en del af fremtiden Det næsten færdigudviklede P indeks bør snarest tages i brug sammen med gødningsnormer for fosfor for at reducere udvaskning. den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark Husdyrgødning ses som ressource i stedet for affald At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende får status af en ressource Der bør være fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol 1
2 Fra landmand til vandmand Drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker måles med sensorteknologier Intelligente dræningsteknologiers egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. De såkaldte SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram Fleksibilitet for innovationsmidler Det anbefales, at landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem Det bør i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. Indledning Opdraget fra Natur og Landbrugskommissionen efterlyser win win løsninger, som både tilgodeser fødevareproduktionen og naturen. Dette approach har Agro Business Park bl.a. arbejdet med via deltagelse i det strategiske Østersøprojekt Baltic Compass og en række andre projekter. Vi ønsker denne tilgang udbredt og anerkendt politisk som nøglen til at finde de bæredygtige løsninger i en positiv dialog, som gør både landbrugserhvervet og naturen til vindere. Fremtidens løsninger til en bæredygtig fødevareproduktion bør generelt findes ved at betragte belastningen på miljø og natur pr produceret enhed fødevarer/foder, og ikke altid pr produktionsenhed, som fx pr ha eller pr malkeko. I tråd hermed er en væsentlig nøgle til at identificere win win løsninger i dialogen mellem fødevareproduktion og natur, at N og P næringsstofferne ikke udelukkende betragtes som forurenere i den offentlige regulering, men i højere grad som værdifulde ressourcer. Det er i den forbindelse vigtigt for os at påpege, at hvor et sådant approach hidtil er anvendt, så bør man holde fast i dette. Hvis en landmand fx gennem luftrensning får flere kg kvælstof til rådighed i gyllen end de officielle husdyrgødningstal viser, så skal dette fortsat være et vigtigt incitament for landmanden. Det er generelt meget vigtigt at lovgivningen i fremtiden ikke peger på konkrete teknologier som skal anvendes (fx gyllenedfældning), men at man peger på konkrete effekter man vil opnå (fx reduceret ammoniakemission) jævnfør emissionsbaseret tilgang. Vi har valgt i det følgende at fokusere på 5 områder med barrierer og løsninger: Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Teknologilisten er en liste over miljøteknologier med dokumenteret miljøeffekt og driftsstabilitet. Listen er udarbejdet for at skabe overblik over tilgængelige miljøeffektive landbrugsteknologier på markedet. Teknologilisten kan anvendes af kommuner ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser, og af landmænd og disses konsulenter i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Det er Miljøstyrelsen, som fastsætter dokumentationskravene for at en miljøteknologi kan optages på teknologilisten. Udfordringen er derfor at balancere hensynet til: Sikring af at teknologierne virker, så miljøeffekterne opnås i praksis 2
3 Sikring af at nye miljøteknologier hurtigt kan komme på markedet og dermed drive innovationen og produktudviklingen fremad til gavn for landbrugsproduktionen, teknologieksporten og miljøet. Som udgangspunkt forudsættes en VERA erklæring for at en teknologi kan optages på teknologilisten, og denne erklæring opnås efter et fuldendt testforløb udført på baggrund af en af de fem VERA testprotokoller. VERA testprotokollerne beskriver hvordan teknologierne skal testes og herunder omfanget af dokumentation (målinger, analyser) der er nødvendig. Dokumentationsniveauet som beskrevet i de fem VERA testprotokoller ligger generelt meget højt, hvilket indebærer at de nødvendige tests bliver meget dyre og meget tidskrævende. For staldsystemer til kvæg koster testen ofte mere end 1 million kr. og testen tager minimum 1 år. Desuden kan det være svært at skaffe støtte til sådanne omfattende test. Ved at kræve en VERA erklæring som forudsætning for, at en teknologi kan optages på teknologilisten, er etableret en åbenlys barriere for at få nye, innovative miljøteknologier ud på markedet, i det landmændene ikke vil investere i miljøteknologier som ikke findes på teknologilisten. Denne barriere er et problem for alle virksomheder på grund af forsinkelse af salget, men især for de mindre virksomheder, der ikke har penge til at få gennemført den nødvendige test. Men barrieren er også et problem for landmænd og myndigheder på grund af forsinket ibrugtagning af ny teknologi. Problemet kan adresseres ved at indføre en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier, som indebærer at dokumentationskravene for optagelse på teknologilisten reduceres (etablering af VERA light ). Dette vil betyde at flere teknologier kommer hurtigere på markedet. Når et antal anlæg er solgt og drevet et stykke tid, er der bedre mulighed for dels at gennemføre optimeringer på anlægget og dels for at kunne gennemføre en fuld VERA test og den resulterende VERA erklæring kan efterfølgende anvendes til markedsføring internationalt. Herudover var det meget relevant at igangsætte udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi. Dette er særdeles relevant i forhold til et paradigmeskift for regulering af husdyrbrug, så der åbnes mulighed for miljøgodkendelser baseret på faktiske emissioner fra det enkelte husdyrbrug i stedet for at være baseret på generelle normtal. Der er desuden behov for at der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test, så der ikke skal bruges måneder/år på at skaffe den nødvendige finansiering, koblet fx med krav om at den dokumenterede viden demonstreres og offentliggøres Fosforforvaltning, P index og P normer De natur og miljømæssige udfordringer i Danmark har hidtil koncentreret sig om kvælstoffet, som anvendes i produktionen af foder/fødevarer. Fosforen har tilsvarende stor betydning for vandmiljøet, og er desuden en begrænset ressource. Alligevel har fosfor hidtil kun været indirekte reguleret i mark og gødningsplaner ud fra en pragmatisk holdning om at kvælstof og fosfor jo følges ad i husdyrgødningen, og at landmænd vel ikke gøder med fosfor, hvis der ikke er behov for det. Skal vi nå nye mål for fødevareproduktionens hensyn til natur og miljø, så er indirekte og pragmatiske løsninger ikke længere tilstrækkelige. Ifølge Normtal for husdyrgødning, så svinger forholdet mellem kvælstof og fosfor i forskellige typer husdyrgødning fra slagtesvin mellem 1,9 og 7,9, men jf. gældende gødskningspraksis er reguleringsmetoden den øvre grænse på 1,4 DE pr ha, svarende til 140 kg kvælstof i husdyrgødning, og resultatet er at den 3
4 gældende regulering kan resultere i at der følger alt mellem 18 og 74 kg fosfor pr ha med den regulerede mængde kvælstof. Danmark er blevet rigtig gode til at opnå en høj udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen, og dette bl.a. er resultat af udvikling af innovative landbrugs miljøteknologier. Denne viden er højt efterspurgt i udlandet. I udlandet er det imidlertid ofte fosforen, som man er mest optaget af i relation til landbrug og miljø, og det vil ikke mindst gælde fremover. EU arbejder på at udvikle en strategi for fosfor (EU Green Paper on Phosphorus), og forskellige tiltag på tværs af EU støtter op om denne udvikling. Danmark sakker bagud på dette felt, da vi kun i begrænset omfang har fokuseret på at udvikle teknologier og løsninger til reduktion af fosforanvendelse og øgning af dens recirkulering i landbruget. Aarhus Universitet har udviklet et dansk P index i samarbejde med forskere fra Norge og Sverige, og det er afprøvet af Videncentret for Landbrug. Det er internationalt anerkendt som et meget præcist redskab til at udpege marker med risiko for tab af fosfor fra. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan indekset tages i brug i løbet af ½ år. Det ville være oplagt at tage Fosforindekset i anvendelse. Fosforindekset er en forholdsvis simpel algoritme, der automatisk kan beregnes når man alligevel laver gødningsplaner. Faktorerne i fosforindekset består af nogle faste faktorer vedrørende markernes topografiske, geologiske og hydrologiske forhold, samt variable faktorer som fx jordbundsanalyser og afgrødevalg, dvs. faktorer som alligevel indgår i gødningsplanlægningen. Da fosforindekset skal anvendes til at bestemme i hvor høj grad der er risiko for fosfortab ved gødskning af marken med fosfor, så giver indekset ingen mening uden at man samtidig indfører normer for fosforgødskning, hvilket vi i øvrigt allerede har forpligtet os til via HELCOM samarbejdet. I forbindelse med indførelse af fosfornormer, bør man overveje at indføre dem som balancer i stil med den måde Tyskland regulerer gødskning på. Indførelse af P indeks og P normer/balancer bør ske samtidig med at den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark. Det vil give landmænd større incitament til at anvende virkemidler som gylleseparation og moderne såkaldte SCIEN dræningsteknologier (se nedenfor), og gavne både miljøet og landbrugssektorens økonomi. Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund. Fremtidens landbrug er primærproducent til en række strømme af ressourcer, hvor der i dag allerede er stor opmærksomhed på at få recirkuleret næringsstofferne tilbage til jordbrugssystemet. I en sådan cirkulær tankegang skal så få næringsstoffer som muligt tabes. En af barriererne for at optimere ressourceanvendelsen i husdyrbruget er dog, at husdyrgødning i dag klassificeres som affald i en række EU direktiver. Fremtidens biobaserede samfund vil opfatte alle energi og ressourcestrømme som ligeværdige strømme, hvor alt bruges igen og igen i optimerede kredsløb fx i bioraffinaderier. En plante kan skilles ad i delkomponenter og raffineres til nye typer organiske forbindelser til foder, fødevarer, materialer eller energi. Kulstof bliver en nøgleparameter i det fossilfrie samfund til at bære energi og producere materialer og derfor skal biomasser i alle former have samme status. Landbruget får her en nøgleposition og alle landbrugets kulstofatomer skal opfattes som kerneressourcer for samfundet uanset om det er før eller efter husdyrs tarmsystem. Hvis biomassen er forurenet med farlige stoffer skal det renses. 4
5 Vi har ikke råd til at klassificere potentielle ressourcer som affald. Samfundets organiske affald hedder i fremtiden ressourcer og disse næringsstoffer skal tilbage til det primære jordbrug for at næringsstofferne kan danne grundlag for at producere nye kulstofforbindelser til fødevarer, foder, materialer og energi. Dansk affaldsstrategi er ved at blive nyformuleret som en ressourcestrategi og vi skal fokusere på at få organisk husholdnings affald tilbage til jordbruget gennem fx biogasanlæg sammen med husdyrgødning. Endvidere skal energien og næringsstofferne i spildevandslam håndteres mere ressourcebevidst i fremtiden. En barriere for innovation og optimering inden for jordbruget er den klassifikation og fortolkning af husdyrgødning som affald i stedet for en ressource. Det bør være et politisk mål at arbejde for at tilpasse dette til fremtiden. Denne barrierer nedbrydes ikke på én dag, men mere konkret kan man forestille sig at nationale fortolkninger af EU direktiver bliver tilpasset det biobaserede samfund. Eksempelvist når man i bestræbelserne på at håndtere næringsstoffer og samtidig få energi ud af husdyrgødning får separeret en meget kulstofholdig fast fiberfraktion med meget fosfor fra gyllen. Denne fraktion/ressource bør i fremtiden kunne termisk forgasses eller afbrændes, hvis det lokalt er den bedste udnyttelse af ressourcen (økonomisk og miljømæssigt, fx mht. fosfortilgængelighed) uden at man skal måle røggasserne med en intensitet og nøjagtighed som hos kemiske industrianlæg/affaldsforbrændingsanlæg. Kravene gør denne energimæssige udnyttelse uforholdsmæssig dyr på mindre anlæg. Tilsvarende med dybstrøelse/ hestemøg, hvor en meget stor del ikke af det organiske indhold er strøelse (halm, træflis el. lign), hvor man også mere fleksibelt bør kunne håndtere ressourcen uden at det betegnes som affald. Halm fortolkes ikke som affald og derfor er halmfyr meget udbredte uden store krav til målinger af røggassernes kvalitet og partikelindhold. Vi anbefaler en fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol, fx med hensyn til gyllefibre eller slam i forgasningsanlæg eller til afbrænding. Herunder skal man vurdere fosfortilgængelighed og askens/ biochar ens potentialer som fosforkilde/ jordforbedringsmiddel, samt evt. tungmetaller kort sagt emissionsbaseret regulering. At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende, hvor der foregår en hygiejnisering, får status af en ressource, som kan bruges på linie med andre biomasser. Dette kan konkretiseres jf. svenske erfaringer med certificeringsordninger, så affald kan godkendes som gødningsprodukter fx af Arla. Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand Drænvand er et centralt medie for udledning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. Over halvdelen af landbrugsarealet i Danmark er drænet, og en stor del af de næringsstoffer som stammer fra landbruget og som ender i vores vandmiljø, bliver derfor udledt med drænrørene, hvoraf de fleste er etableret før bevidstheden om natur og miljø opstod. Men vi har i dag ikke et system til at overvåge og måle mængde og kvalitet af drænvandet. Beslutningsgrundlaget for valg af de mest omkostningseffektive virkemidler på den enkelte bedrift og mark kan forbedres væsentligt, hvis der blev iværksat et generelt system til overvågning af kvalitet og mængde af drænvand. Samtidig er det en barriere at nuværende dræn ikke gør landmanden i stand til at regulere afløb 5
6 af vand og næringsstoffer fra markerne. Viden om drænvandets mængde og kvalitet vil give indsigt i miljøfølsomheden af dyrkningssystemer på den enkelte mark og bedrift. Ifølge svensk forskning kan kontrolleret dræning reducere udvaskningen med kvælstof og fosfor med %! Kontrolleret dræning er et tilskudsberettiget virkemiddel i både Finland og Sverige. Svenske forsøg viser at kontrolleret dræning ikke bare skåner miljøet for næringsstoffer, men desuden giver landmanden højere afgrødeudbytter, så det er win win teknologier. Kontrolleret dræning kan dog ikke anvendes på alle marker, bl.a. pga. deres topografi, og i projektet Baltic Compass arbejder Agro Business Park med en bredere definition af teknologier, som gør dræning bæredygtig, intelligent og miljøvenlig, og som kan reducere udledning af næringsstoffer. Vi kalder dette for SCIEN 1 dræning. SCIEN dræning er teknologier, som kan påbygges / tilføjes eksisterende dræningsanlæg. SCIEN dræningsteknologier gør populært sagt en landmand til en vandmand. Baltic Compass har investeret i en mark med kontrolleret dræning på Hoffmansgave, Aarhus Universitet arbejder med mini vådområder, og AgroTech med dyrkning af alger på drænvand. De ret simple teknologier gør landmanden i stand til i et vist omfang at styre afledningen af vand fra markerne og drænvandets indhold af næringsstoffer. Det medvirker på denne måde til at lukke næringsstofkredsløbet i landbruget. SCIEN dræning forvandler dræning fra blot at være en måde at slippe af med overskydende vand på, til at være et koncept for intelligent styring af vand og næringsstoffer i marken. Vi kender dog endnu for lidt til SCIEN dræningsteknologier, men nok til at vide, at her er en gruppe teknologier med kolossale perspektiver i relation til landbrug og miljø. Det er af meget stor betydning at man bliver i stand til at følge drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker gennem målinger med sensorteknologier. Denne indsigt i de enkelte markers sårbarhed overfor dyrkningssystemer og gødskning etc. vil være særdeles anvendelig i forhold til at udpege de virkemidler som lige netop vil være mest omkostningseffektive på den enkelte bedrift og mark. Teknologiernes egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. Et meget væsentligt element er at udvikle teknologierne så de bliver fleksible, dvs. de skal udstyres med metoder til overvågning af vandgennemstrømning og kvalitet, og de skal udstyres med styremekanismer, så landmanden fra apps kan regulere anlæggene på basis af aktuelle målinger. Disse SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram, så der kan konkret måles på teknologiernes effektivitet. Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet Øget produktion og anvendelse af biomasse er forudset som løsningen på flere af de store globale udfordringer. Øget befolkningstilvækst med større købekraft, faldende fossile lagre samt ønsket om at standse den globale opvarmning er blot nogle af argumenterne herfor. Nu og i fremtiden er det således aktuelt at se på, hvad der dyrkes på markerne og hvordan. Planteforædling og nye dyrkningskoncepter er nogle af nøglerne til at løse gåden om optimal arealanvendelse. Det samme er udviklingen af nyt maskineri til netop arbejde i marken samt logistik. 1 Sustainable, Controlled, Intelligent, Environmental friendly and Nutrient loss mitigating 6
7 I denne sammenhæng spiller landbruget som erhverv og den enkelte landmand en afgørende rolle. Problemet er, at det primære erhverv ikke har samme rammebetingelser som øvrige SMV ere for interaktion med vidensinstitutioner og andre mere traditionelle fremstillingserhverv. Landbrugets indsats i forbindelse med udviklings og demonstrationsaktiviteter honoreres ikke i det offentlige innovationsfremmesystem, som knytter sig til EU's strukturfonde. Denne manglende mulighed for støtte til den enkelte landmand, samt manglende honorering af indsatsen i forhold til krav om privat medfinansiering, betyder at vi taber relevant viden og dermed bremser for udviklingen af nye løsninger. Flere og mere frie midler til udvikling og demonstration Udviklingen og demonstration af ny teknologi og nye produkter er generelt dyrt og usikkert ikke mindst i relation til energi, hvor stordrift er afgørende for kommerciel succes. Det er således helt essentielt, at der er tilgængelige offentligt midler til støtte af sådanne aktiviteter. Det er ligeledes vigtigt, at de tilgængelige midler er anvendelige i forhold til investeringer i udstyr (hardware). Flere offentlige initiativer kan i dag ikke anvendes til indkøb af egentligt materiel men udelukkende bruges til igangsættelse af aktiviteter til udnyttelse af hardwaren. Dette er problematisk, da det for mange små og mellemstore danske virksomheder netop er investeringen i dyrt hardware, som er kritisk. Det er også vigtigt, at gearing af offentlige midler med andre offentlige midler er muligt. I dag er der ofte begrænsninger på muligheden for at søge støtte ved flere forskellige instanser. Regler som umiddelbart ikke favoriserer udviklingen af de bedste teknologier men derimod sikrer en ligelig fordeling. Netop udviklingsprojekternes størrelse betyder at manglende støtte til eksempelvis 25 % af aktiviteterne kan være en stor belastning for de involverede virksomheder. I forbindelse med uddeling af offentlige støttekroner til udviklings og demonstrationsaktiviteter bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed. Engagement af flere virksomheder kan være godt for den innovative proces. Samtidigt kan involveringen dog også betyde svagere fokus på det konkrete behov i den enkelte virksomhed. Endeligt spiller IPR en afgørende rolle i mange forretningsmodeller i dag. Flere aktører øger usikkerheden omkring de nødvendige rettigheder, hvilket igen kan skade udviklingen. Landbrugets aktiviteter forventes at få større betydning for forsyningssikkerhed i forhold til energi, fødevarer og materialer og derfor bør landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem. I forbindelse med uddeling af offentlige tilskud til udviklings og demonstrationsaktiviteter, bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. 7
Projekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereMiljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer
Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereBioenergi husk lige landmanden
Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereMiljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen
Miljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen Erik Christiansen, Miljøstyrelsen Tlf. 22 34 96 46- e-mail. ernch@mst.dk INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereMere gødning til planteavlen
Mere gødning til planteavlen (Nye) recirkulerede produkter og introduktion til biomassekatalog for økologer, ved Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereMinikonference Teknologilisten København Februar 2015
Minikonference Teknologilisten København Februar 2015 Teknologilisten Program Starttidspunkt Program 13:00 13:15 Indskrivning 13:15 13:30 Velkomst Ved kontorchef Hans Peter Olsen, Miljøstyrelsen 13:30
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereNatur og landbrug en ny start!
September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereErfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013
Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, 14.-15. maj 2013 Vi startede med at spørge 30 landmænd på 6 øer i 4 lande Om holdning til landbrugets rolle og miljøtiltag
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs merebæredygtig g erhvervspolitik
Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereSeminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt
Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereCelleprojektet. Kort fortalt
Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mere