Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug"

Transkript

1 Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug Jf. Bestilling Natur og Landbrugskommissionen af 6. november 2012 Udarbejdet af Agro Business Park med bidrag fra AgroTech Indhold Resumé... 1 Indledning... 2 Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste... 2 Fosforforvaltning, P index og P normer... 3 Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand... 5 Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet... 6 Resumé Notatet peger på en række barrierer og løsninger omkring 5 udvalgte problemstillinger. Barriererne og løsningsforslagene er i kort form: For kompliceret og dyr certificering af miljøteknologier Der bør indføres en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test Fosforforvaltning er en del af fremtiden Det næsten færdigudviklede P indeks bør snarest tages i brug sammen med gødningsnormer for fosfor for at reducere udvaskning. den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark Husdyrgødning ses som ressource i stedet for affald At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende får status af en ressource Der bør være fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol 1

2 Fra landmand til vandmand Drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker måles med sensorteknologier Intelligente dræningsteknologiers egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. De såkaldte SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram Fleksibilitet for innovationsmidler Det anbefales, at landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem Det bør i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. Indledning Opdraget fra Natur og Landbrugskommissionen efterlyser win win løsninger, som både tilgodeser fødevareproduktionen og naturen. Dette approach har Agro Business Park bl.a. arbejdet med via deltagelse i det strategiske Østersøprojekt Baltic Compass og en række andre projekter. Vi ønsker denne tilgang udbredt og anerkendt politisk som nøglen til at finde de bæredygtige løsninger i en positiv dialog, som gør både landbrugserhvervet og naturen til vindere. Fremtidens løsninger til en bæredygtig fødevareproduktion bør generelt findes ved at betragte belastningen på miljø og natur pr produceret enhed fødevarer/foder, og ikke altid pr produktionsenhed, som fx pr ha eller pr malkeko. I tråd hermed er en væsentlig nøgle til at identificere win win løsninger i dialogen mellem fødevareproduktion og natur, at N og P næringsstofferne ikke udelukkende betragtes som forurenere i den offentlige regulering, men i højere grad som værdifulde ressourcer. Det er i den forbindelse vigtigt for os at påpege, at hvor et sådant approach hidtil er anvendt, så bør man holde fast i dette. Hvis en landmand fx gennem luftrensning får flere kg kvælstof til rådighed i gyllen end de officielle husdyrgødningstal viser, så skal dette fortsat være et vigtigt incitament for landmanden. Det er generelt meget vigtigt at lovgivningen i fremtiden ikke peger på konkrete teknologier som skal anvendes (fx gyllenedfældning), men at man peger på konkrete effekter man vil opnå (fx reduceret ammoniakemission) jævnfør emissionsbaseret tilgang. Vi har valgt i det følgende at fokusere på 5 områder med barrierer og løsninger: Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Teknologilisten er en liste over miljøteknologier med dokumenteret miljøeffekt og driftsstabilitet. Listen er udarbejdet for at skabe overblik over tilgængelige miljøeffektive landbrugsteknologier på markedet. Teknologilisten kan anvendes af kommuner ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser, og af landmænd og disses konsulenter i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Det er Miljøstyrelsen, som fastsætter dokumentationskravene for at en miljøteknologi kan optages på teknologilisten. Udfordringen er derfor at balancere hensynet til: Sikring af at teknologierne virker, så miljøeffekterne opnås i praksis 2

3 Sikring af at nye miljøteknologier hurtigt kan komme på markedet og dermed drive innovationen og produktudviklingen fremad til gavn for landbrugsproduktionen, teknologieksporten og miljøet. Som udgangspunkt forudsættes en VERA erklæring for at en teknologi kan optages på teknologilisten, og denne erklæring opnås efter et fuldendt testforløb udført på baggrund af en af de fem VERA testprotokoller. VERA testprotokollerne beskriver hvordan teknologierne skal testes og herunder omfanget af dokumentation (målinger, analyser) der er nødvendig. Dokumentationsniveauet som beskrevet i de fem VERA testprotokoller ligger generelt meget højt, hvilket indebærer at de nødvendige tests bliver meget dyre og meget tidskrævende. For staldsystemer til kvæg koster testen ofte mere end 1 million kr. og testen tager minimum 1 år. Desuden kan det være svært at skaffe støtte til sådanne omfattende test. Ved at kræve en VERA erklæring som forudsætning for, at en teknologi kan optages på teknologilisten, er etableret en åbenlys barriere for at få nye, innovative miljøteknologier ud på markedet, i det landmændene ikke vil investere i miljøteknologier som ikke findes på teknologilisten. Denne barriere er et problem for alle virksomheder på grund af forsinkelse af salget, men især for de mindre virksomheder, der ikke har penge til at få gennemført den nødvendige test. Men barrieren er også et problem for landmænd og myndigheder på grund af forsinket ibrugtagning af ny teknologi. Problemet kan adresseres ved at indføre en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier, som indebærer at dokumentationskravene for optagelse på teknologilisten reduceres (etablering af VERA light ). Dette vil betyde at flere teknologier kommer hurtigere på markedet. Når et antal anlæg er solgt og drevet et stykke tid, er der bedre mulighed for dels at gennemføre optimeringer på anlægget og dels for at kunne gennemføre en fuld VERA test og den resulterende VERA erklæring kan efterfølgende anvendes til markedsføring internationalt. Herudover var det meget relevant at igangsætte udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi. Dette er særdeles relevant i forhold til et paradigmeskift for regulering af husdyrbrug, så der åbnes mulighed for miljøgodkendelser baseret på faktiske emissioner fra det enkelte husdyrbrug i stedet for at være baseret på generelle normtal. Der er desuden behov for at der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test, så der ikke skal bruges måneder/år på at skaffe den nødvendige finansiering, koblet fx med krav om at den dokumenterede viden demonstreres og offentliggøres Fosforforvaltning, P index og P normer De natur og miljømæssige udfordringer i Danmark har hidtil koncentreret sig om kvælstoffet, som anvendes i produktionen af foder/fødevarer. Fosforen har tilsvarende stor betydning for vandmiljøet, og er desuden en begrænset ressource. Alligevel har fosfor hidtil kun været indirekte reguleret i mark og gødningsplaner ud fra en pragmatisk holdning om at kvælstof og fosfor jo følges ad i husdyrgødningen, og at landmænd vel ikke gøder med fosfor, hvis der ikke er behov for det. Skal vi nå nye mål for fødevareproduktionens hensyn til natur og miljø, så er indirekte og pragmatiske løsninger ikke længere tilstrækkelige. Ifølge Normtal for husdyrgødning, så svinger forholdet mellem kvælstof og fosfor i forskellige typer husdyrgødning fra slagtesvin mellem 1,9 og 7,9, men jf. gældende gødskningspraksis er reguleringsmetoden den øvre grænse på 1,4 DE pr ha, svarende til 140 kg kvælstof i husdyrgødning, og resultatet er at den 3

4 gældende regulering kan resultere i at der følger alt mellem 18 og 74 kg fosfor pr ha med den regulerede mængde kvælstof. Danmark er blevet rigtig gode til at opnå en høj udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen, og dette bl.a. er resultat af udvikling af innovative landbrugs miljøteknologier. Denne viden er højt efterspurgt i udlandet. I udlandet er det imidlertid ofte fosforen, som man er mest optaget af i relation til landbrug og miljø, og det vil ikke mindst gælde fremover. EU arbejder på at udvikle en strategi for fosfor (EU Green Paper on Phosphorus), og forskellige tiltag på tværs af EU støtter op om denne udvikling. Danmark sakker bagud på dette felt, da vi kun i begrænset omfang har fokuseret på at udvikle teknologier og løsninger til reduktion af fosforanvendelse og øgning af dens recirkulering i landbruget. Aarhus Universitet har udviklet et dansk P index i samarbejde med forskere fra Norge og Sverige, og det er afprøvet af Videncentret for Landbrug. Det er internationalt anerkendt som et meget præcist redskab til at udpege marker med risiko for tab af fosfor fra. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan indekset tages i brug i løbet af ½ år. Det ville være oplagt at tage Fosforindekset i anvendelse. Fosforindekset er en forholdsvis simpel algoritme, der automatisk kan beregnes når man alligevel laver gødningsplaner. Faktorerne i fosforindekset består af nogle faste faktorer vedrørende markernes topografiske, geologiske og hydrologiske forhold, samt variable faktorer som fx jordbundsanalyser og afgrødevalg, dvs. faktorer som alligevel indgår i gødningsplanlægningen. Da fosforindekset skal anvendes til at bestemme i hvor høj grad der er risiko for fosfortab ved gødskning af marken med fosfor, så giver indekset ingen mening uden at man samtidig indfører normer for fosforgødskning, hvilket vi i øvrigt allerede har forpligtet os til via HELCOM samarbejdet. I forbindelse med indførelse af fosfornormer, bør man overveje at indføre dem som balancer i stil med den måde Tyskland regulerer gødskning på. Indførelse af P indeks og P normer/balancer bør ske samtidig med at den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark. Det vil give landmænd større incitament til at anvende virkemidler som gylleseparation og moderne såkaldte SCIEN dræningsteknologier (se nedenfor), og gavne både miljøet og landbrugssektorens økonomi. Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund. Fremtidens landbrug er primærproducent til en række strømme af ressourcer, hvor der i dag allerede er stor opmærksomhed på at få recirkuleret næringsstofferne tilbage til jordbrugssystemet. I en sådan cirkulær tankegang skal så få næringsstoffer som muligt tabes. En af barriererne for at optimere ressourceanvendelsen i husdyrbruget er dog, at husdyrgødning i dag klassificeres som affald i en række EU direktiver. Fremtidens biobaserede samfund vil opfatte alle energi og ressourcestrømme som ligeværdige strømme, hvor alt bruges igen og igen i optimerede kredsløb fx i bioraffinaderier. En plante kan skilles ad i delkomponenter og raffineres til nye typer organiske forbindelser til foder, fødevarer, materialer eller energi. Kulstof bliver en nøgleparameter i det fossilfrie samfund til at bære energi og producere materialer og derfor skal biomasser i alle former have samme status. Landbruget får her en nøgleposition og alle landbrugets kulstofatomer skal opfattes som kerneressourcer for samfundet uanset om det er før eller efter husdyrs tarmsystem. Hvis biomassen er forurenet med farlige stoffer skal det renses. 4

5 Vi har ikke råd til at klassificere potentielle ressourcer som affald. Samfundets organiske affald hedder i fremtiden ressourcer og disse næringsstoffer skal tilbage til det primære jordbrug for at næringsstofferne kan danne grundlag for at producere nye kulstofforbindelser til fødevarer, foder, materialer og energi. Dansk affaldsstrategi er ved at blive nyformuleret som en ressourcestrategi og vi skal fokusere på at få organisk husholdnings affald tilbage til jordbruget gennem fx biogasanlæg sammen med husdyrgødning. Endvidere skal energien og næringsstofferne i spildevandslam håndteres mere ressourcebevidst i fremtiden. En barriere for innovation og optimering inden for jordbruget er den klassifikation og fortolkning af husdyrgødning som affald i stedet for en ressource. Det bør være et politisk mål at arbejde for at tilpasse dette til fremtiden. Denne barrierer nedbrydes ikke på én dag, men mere konkret kan man forestille sig at nationale fortolkninger af EU direktiver bliver tilpasset det biobaserede samfund. Eksempelvist når man i bestræbelserne på at håndtere næringsstoffer og samtidig få energi ud af husdyrgødning får separeret en meget kulstofholdig fast fiberfraktion med meget fosfor fra gyllen. Denne fraktion/ressource bør i fremtiden kunne termisk forgasses eller afbrændes, hvis det lokalt er den bedste udnyttelse af ressourcen (økonomisk og miljømæssigt, fx mht. fosfortilgængelighed) uden at man skal måle røggasserne med en intensitet og nøjagtighed som hos kemiske industrianlæg/affaldsforbrændingsanlæg. Kravene gør denne energimæssige udnyttelse uforholdsmæssig dyr på mindre anlæg. Tilsvarende med dybstrøelse/ hestemøg, hvor en meget stor del ikke af det organiske indhold er strøelse (halm, træflis el. lign), hvor man også mere fleksibelt bør kunne håndtere ressourcen uden at det betegnes som affald. Halm fortolkes ikke som affald og derfor er halmfyr meget udbredte uden store krav til målinger af røggassernes kvalitet og partikelindhold. Vi anbefaler en fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol, fx med hensyn til gyllefibre eller slam i forgasningsanlæg eller til afbrænding. Herunder skal man vurdere fosfortilgængelighed og askens/ biochar ens potentialer som fosforkilde/ jordforbedringsmiddel, samt evt. tungmetaller kort sagt emissionsbaseret regulering. At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende, hvor der foregår en hygiejnisering, får status af en ressource, som kan bruges på linie med andre biomasser. Dette kan konkretiseres jf. svenske erfaringer med certificeringsordninger, så affald kan godkendes som gødningsprodukter fx af Arla. Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand Drænvand er et centralt medie for udledning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. Over halvdelen af landbrugsarealet i Danmark er drænet, og en stor del af de næringsstoffer som stammer fra landbruget og som ender i vores vandmiljø, bliver derfor udledt med drænrørene, hvoraf de fleste er etableret før bevidstheden om natur og miljø opstod. Men vi har i dag ikke et system til at overvåge og måle mængde og kvalitet af drænvandet. Beslutningsgrundlaget for valg af de mest omkostningseffektive virkemidler på den enkelte bedrift og mark kan forbedres væsentligt, hvis der blev iværksat et generelt system til overvågning af kvalitet og mængde af drænvand. Samtidig er det en barriere at nuværende dræn ikke gør landmanden i stand til at regulere afløb 5

6 af vand og næringsstoffer fra markerne. Viden om drænvandets mængde og kvalitet vil give indsigt i miljøfølsomheden af dyrkningssystemer på den enkelte mark og bedrift. Ifølge svensk forskning kan kontrolleret dræning reducere udvaskningen med kvælstof og fosfor med %! Kontrolleret dræning er et tilskudsberettiget virkemiddel i både Finland og Sverige. Svenske forsøg viser at kontrolleret dræning ikke bare skåner miljøet for næringsstoffer, men desuden giver landmanden højere afgrødeudbytter, så det er win win teknologier. Kontrolleret dræning kan dog ikke anvendes på alle marker, bl.a. pga. deres topografi, og i projektet Baltic Compass arbejder Agro Business Park med en bredere definition af teknologier, som gør dræning bæredygtig, intelligent og miljøvenlig, og som kan reducere udledning af næringsstoffer. Vi kalder dette for SCIEN 1 dræning. SCIEN dræning er teknologier, som kan påbygges / tilføjes eksisterende dræningsanlæg. SCIEN dræningsteknologier gør populært sagt en landmand til en vandmand. Baltic Compass har investeret i en mark med kontrolleret dræning på Hoffmansgave, Aarhus Universitet arbejder med mini vådområder, og AgroTech med dyrkning af alger på drænvand. De ret simple teknologier gør landmanden i stand til i et vist omfang at styre afledningen af vand fra markerne og drænvandets indhold af næringsstoffer. Det medvirker på denne måde til at lukke næringsstofkredsløbet i landbruget. SCIEN dræning forvandler dræning fra blot at være en måde at slippe af med overskydende vand på, til at være et koncept for intelligent styring af vand og næringsstoffer i marken. Vi kender dog endnu for lidt til SCIEN dræningsteknologier, men nok til at vide, at her er en gruppe teknologier med kolossale perspektiver i relation til landbrug og miljø. Det er af meget stor betydning at man bliver i stand til at følge drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker gennem målinger med sensorteknologier. Denne indsigt i de enkelte markers sårbarhed overfor dyrkningssystemer og gødskning etc. vil være særdeles anvendelig i forhold til at udpege de virkemidler som lige netop vil være mest omkostningseffektive på den enkelte bedrift og mark. Teknologiernes egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. Et meget væsentligt element er at udvikle teknologierne så de bliver fleksible, dvs. de skal udstyres med metoder til overvågning af vandgennemstrømning og kvalitet, og de skal udstyres med styremekanismer, så landmanden fra apps kan regulere anlæggene på basis af aktuelle målinger. Disse SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram, så der kan konkret måles på teknologiernes effektivitet. Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet Øget produktion og anvendelse af biomasse er forudset som løsningen på flere af de store globale udfordringer. Øget befolkningstilvækst med større købekraft, faldende fossile lagre samt ønsket om at standse den globale opvarmning er blot nogle af argumenterne herfor. Nu og i fremtiden er det således aktuelt at se på, hvad der dyrkes på markerne og hvordan. Planteforædling og nye dyrkningskoncepter er nogle af nøglerne til at løse gåden om optimal arealanvendelse. Det samme er udviklingen af nyt maskineri til netop arbejde i marken samt logistik. 1 Sustainable, Controlled, Intelligent, Environmental friendly and Nutrient loss mitigating 6

7 I denne sammenhæng spiller landbruget som erhverv og den enkelte landmand en afgørende rolle. Problemet er, at det primære erhverv ikke har samme rammebetingelser som øvrige SMV ere for interaktion med vidensinstitutioner og andre mere traditionelle fremstillingserhverv. Landbrugets indsats i forbindelse med udviklings og demonstrationsaktiviteter honoreres ikke i det offentlige innovationsfremmesystem, som knytter sig til EU's strukturfonde. Denne manglende mulighed for støtte til den enkelte landmand, samt manglende honorering af indsatsen i forhold til krav om privat medfinansiering, betyder at vi taber relevant viden og dermed bremser for udviklingen af nye løsninger. Flere og mere frie midler til udvikling og demonstration Udviklingen og demonstration af ny teknologi og nye produkter er generelt dyrt og usikkert ikke mindst i relation til energi, hvor stordrift er afgørende for kommerciel succes. Det er således helt essentielt, at der er tilgængelige offentligt midler til støtte af sådanne aktiviteter. Det er ligeledes vigtigt, at de tilgængelige midler er anvendelige i forhold til investeringer i udstyr (hardware). Flere offentlige initiativer kan i dag ikke anvendes til indkøb af egentligt materiel men udelukkende bruges til igangsættelse af aktiviteter til udnyttelse af hardwaren. Dette er problematisk, da det for mange små og mellemstore danske virksomheder netop er investeringen i dyrt hardware, som er kritisk. Det er også vigtigt, at gearing af offentlige midler med andre offentlige midler er muligt. I dag er der ofte begrænsninger på muligheden for at søge støtte ved flere forskellige instanser. Regler som umiddelbart ikke favoriserer udviklingen af de bedste teknologier men derimod sikrer en ligelig fordeling. Netop udviklingsprojekternes størrelse betyder at manglende støtte til eksempelvis 25 % af aktiviteterne kan være en stor belastning for de involverede virksomheder. I forbindelse med uddeling af offentlige støttekroner til udviklings og demonstrationsaktiviteter bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed. Engagement af flere virksomheder kan være godt for den innovative proces. Samtidigt kan involveringen dog også betyde svagere fokus på det konkrete behov i den enkelte virksomhed. Endeligt spiller IPR en afgørende rolle i mange forretningsmodeller i dag. Flere aktører øger usikkerheden omkring de nødvendige rettigheder, hvilket igen kan skade udviklingen. Landbrugets aktiviteter forventes at få større betydning for forsyningssikkerhed i forhold til energi, fødevarer og materialer og derfor bør landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem. I forbindelse med uddeling af offentlige tilskud til udviklings og demonstrationsaktiviteter, bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. 7

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Mere gødning til planteavlen

Mere gødning til planteavlen Mere gødning til planteavlen (Nye) recirkulerede produkter og introduktion til biomassekatalog for økologer, ved Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013

Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde. Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, maj 2013 Erfaringer med involvering og demonstrationsgårde Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, 14.-15. maj 2013 Vi startede med at spørge 30 landmænd på 6 øer i 4 lande Om holdning til landbrugets rolle og miljøtiltag

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter

AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter AQUARIUS Et samarbejds- og udviklingsprojekt om landmanden som vandforvalter Anne Mette S. Langvad, Videnscentret for landbrug Disposition 1. Hvad er AQUARIUS? - formål, mål, baggrund og metode - som innovationsprojekt

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere