DIÆTISTEN. Kostapplikationer FOKUS PÅ. Nye regler om næringsdeklaration Læs mere på side 7. Fokus på apps og kost Læs mere på side 14-29

Transkript

1 Nr December årgang DIÆTISTEN FOKUS PÅ Kostapplikationer Nye regler om næringsdeklaration Læs mere på side 7 Fokus på apps og kost Læs mere på side Rejsebrev fra Spanien Læs mere på side

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O Advokatfirmaet Koch/Christensen Sankt Annæ Plads København K Tlf Mandag - fredag kl post@diaetist.dk UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen mortensen.ulla@gmail.com Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes gr@diaetist.dk DEADLINES NÆSTE UDGIVELSE Sidste frist for indlæg 15. december. Sidste frist for annoncer 1. januar. Nr. 127 udkommer februar Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK Promovista. Tlf INDHOLDSFORTEGNELSE Kort nyt siden sidste blad 4 Nye regler om næringsdeklaration 7 Testvindende program til diætiststuderende 10 FOKUS på kostapplikationer 14 Rejsebrev fra Spanien 30 Advokaten 32 Kort nyt om OS 34 Min Diætistdag i klinikken, Helle C 36 Møde- og kongreskalender 39 Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin gen af Kliniske Diætisters holdning. BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. gr@diaetist.dk. Næstformand Mette Pedersen. petteme@hotmail.com. Kasserer Helle Ronneby. rosengade@gmail.com. Øvrige medlemmer. Dorthe Wiuf Nielsen. dorthe.wiuf@gmail.com. Margit Oien Nielsen. margit.oien@deltadata.dk. Maja Rand. majarand@yahoo.dk. Sofie Wendelboe. fakd@sofiewendelboe.dk. Suppleant Nanna Carton. nanna_carton@hotmail.com. Line Rosgaard Dongsgaard lrk.30@hotmail.com. REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Wiuf Nielsen. dorthe.wiuf@gmail.com Johnna Bork Christensen. jbci@regionsjaelland.dk Helene Andresen. handre@aabenraa.dk Line Rosgaard Dongsgaard. lrk.30@hotmail.com Lonneke Hjermitslev. lonneke.hjermitslev@hotmail.com 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Apps de kan hjælpe dig i dit arbejde som ernæringsprofessionel! Ginny Rhodes Formand De er her og der og alle vegne. Vi går rundt med vores smartphones og downloader apps, der kan alt muligt, lige fra at skaffe en taxa, til at holde styr på løbetræningen. Og selvfølgelig er der apps, der drejer sig om mad, kalorier, madlavning, opskrifter, men også om mere specifikke emner, såsom kulhydrattælling. Men kan det gavne os i vores daglige arbejde? En virkelighed, hvor vi ernæringsprofessionelle ser arbejde alle vegne, som vi burde udføre, og hvor vi gruer for både borgernes sundhed og livskvalitet og ikke mindst presset på samfundsøkonomien, hvis ikke der bliver taget hånd om udfordringerne. Men hvor vi samtidig må konstatere, at det ikke er de ernæringsmæssige udfordringer, der står øverst på listen, når der skal deles penge ud. Det er nemmere at få en diskussion i gang om køb af robotstøvsugere for at frigive tid til mere ældrepleje end at få ansat diætister til at sørge for, at de ældre får den rette ernæring, så de kan støvsuge selv! Oven på et nyligt afsluttet kommunal- og regionsrådsvalg flyver det (igen) gennem luften med gode hensigter fra nyvalgte politikere. Op til valget hørte vi også på løfter bl.a. om bedre vilkår til ældreplejen og bedre forhold for togpendlere. Ja, jeg fristes til at nævne mere medvind på cykelstierne, som i sin tid fik Jakob Haugaard ind i Folketinget, for det er da imponerende, så meget godt, vi stilles i udsigt, og så mange gode tiltag, vi nu kan se frem til. Det er nemmere at få en diskussion i gang om køb af robotstøvsugere for at frigive tid til mere ældrepleje end at få ansat diætister til at sørge for, at de ældre får den rette ernæring, så de kan støvsuge selv!. Men moderne teknologi er andet end robotstøvsugere og ikke nødvendigvis af det onde. I dette nummer af vores blad har vi valgt at sætte fokus på nogle af de apps, der kan være til gavn for både borgere og patienter. Lige fra apps, der kan lære børn at lave mad, hjælpe til sundere kostvaner og vægttab, og så til styring af komplicerede diæter. For der er flere fiduser ved de her apps de er billige, de er let tilgængelige, nemme at bruge via nogle hurtige klik, og brugt rigtigt har de også potentiale til at være nogle yderst effektive redskaber. Så ligegyldigt, om du selv foreslår brugen af apps eller bliver spurgt om brugen af dem, så er de ikke til at komme udenom. Læs og bliv inspireret! FaKD og redaktionen ønsker alle en glædelig jul Men når nu studehandlerne er afsluttede, og de politiske konstellationer er faldet på plads, så vender virkeligheden nok tilbage. Den, hvor vi stadig mangler de varme hænder, herunder os ernæringsprofessionelle, mens der er rigeligt med administrativt personale, og hvor økonomien nok ikke er blevet bedre i forhold til tiden før valget. Diætisten nr Leder 3

4 Kort nyt siden sidste blad NNR - Nye Nordiske næringsstofanbefalinger 2012 (NNR 5) Den 3. oktober 2013 lancerede Nordisk Ministerråd de nye nordiske næringsstofanbefalinger. De væsentligste ændringer fra det tidligere sæt anbefalinger fra 2004 er, at de Nye nordiske næringsstofanbefalinger lægger større vægt på kvaliteten end på mængden af fedt og kulhydrater og anbefaler et højere dagligt indtag af D-vitamin og selen. Fra Danmark har DTU Fødevareinstituttet været en hovedaktør i arbejdet med at opdatere de nye nordiske næringsstofanbefalinger, ligesom mange har været med til at sende høringssvar på kapitlerne i NNR. Du kan læse om projektet her: NNR/General-information Og her finder du hovedkonklusioner samt anden information, herunder om lanceringen: Er det sundt at tabe sig? Hvis sunde og raske, men overvægtige patienter med BMI mellem vil have et længere liv, skal de stoppe de utallige slankekure, spise efter kostrådene, motionere og være aktive i hverdagen. Den 22. oktober 2013 offentliggjorde Vidensråd for Forebyggelse rapporten Skal overvægtige voksne tabe sig? I februarbladet 2014 skriver Vidensrådet om rapporten, som også kan downloades på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside eller bestilles som trykt eksemplar ved henvendelse til sekretariatet vff@dadl.dk Sundhedsstyrelsen udgiver ny klinisk retningslinje om rehabilitering af patienter med hjertesygdom Sundhedsstyrelsen har i oktober 2013 udgivet en national klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Retningslinjen er målrettet patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklapopererede patienter. Retningslinjen handler om den ambulante hjerterehabilitering i sygehus- og kommunalt regi, som indledes 1-2 uger efter, at patienten er blevet udskrevet fra sygehuset. Den kommer med anbefalinger om rehabiliteringsindsatser som eksempelvis fysisk træning, patientuddannelse, psykosocial støtte og rygestop. De enkelte indsatser skal ses som en del af et samlet tværfagligt rehabiliteringstilbud til patienterne. Link 44EB5E76847B.ashx Du finder en Quickguide her 0C1DA5EE5BD7.ashx 4 Kort nyt Diætisten nr

5 Mette Borre & Line Dam Bülow Nye bøger Kræft & Ernæring - genvind styrke ved vægttab og manglende appetit KRÆFT & ERNÆRING Rigtig sammensat kost og ernæring er en nødvendighed for at få en bedre livskvalitet og hverdag samt genvinde styrken til at klare behandling og øge muligheden for at overleve kræftsygdom. Bogens forfattere, Mette Borre, der er klinisk diætist, og Line Dam Bülow, der er uddannet økonoma og klinisk diætist, giver her et længe savnet bidrag til, hvorledes man med hyppige små, ernæringsrigtige og velsmagende måltider kan genvinde kropsstyrke og livslyst. Bogen koster 299,95 og er på 288 rigt illustrerede sider. Udgivet på Muusmann forlag. Læs mere på eller eller på Bogen anmeldes i næste udgave af Diætisten. Sunde madpakker til poderne Måske lever madpakkerne alligevel ikke så farlig en tilværelse som beskrevet i apriludgaven af Diætisten "Superhelten og Prinsessen på ærten spiser også madpakker" er en ny bog, der giver inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider, der bliver spist. Forfatterne er Anne Albrechtsen, folkeskolelærer med 34 års solid erfaring som madpakkesmører og datteren, Stine Junge Albrechtsen, klinisk diætist og selv aktuel madpakkesmører til 2 madpakkespisere. Bogen er på 128 sider og koster 149,95. Udgivet på Muusmann forlag. Kan købes i boghandlere og på internettet. A Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit e muusmann forlag og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag Diætisten nr Kort nyt 5

6 Soup Når man gerne vil have Uendelige variationsmuligheder Resource. e. Hjælper med at komme me oven på og til at få en forbedret livskvalitet. Nestlé Health Science: tlf NOURISHING PERSONAL HEALTH

7 Nye regler om næringsdeklaration I slutningen af 2011 blev der vedtaget nye mærkningsregler i EU, den såkaldte fødevareinformationsforordning, som betyder, at det fra december 2016 vil være obligatorisk at næringsdeklarere fødevarer, men de nye regler kan allerede bruges nu. Af Dagny Løvoll Warming, Cand. brom., Fødevarestyrelsen, dlw@fvst.dk om der eventuelt skal kræves deklaration af energi for alkoholiske drikkevarer. Mange forbrugere er for eksempel ikke klar over, at indtag af øl og vin indeholder meget energi. Det vil heller ikke være obligatorisk at næringsdeklarere ikke-færdigpakkede fødevarer, men hvis nogen vil gøre dette frivilligt, for eksempel på et skilt ved siden af varen eller lignende, er der fastsat regler for, hvordan dette kan gøres. En næringsdeklaration viser, hvad en fødevare indeholder af energi og næringsstoffer. Næringsdeklarationen kan derfor være et nyttigt redskab for forbrugerne, når de skal sammenligne fødevarer for bedre at kunne sammensætte en sund kost. På nuværende tidspunkt er det frivilligt, om man vil næringsdeklarere en fødevare, med mindre man kommer med en ernæringsanprisning (for eksempel sukkerfri ) eller en sundhedsanprisning (for eksempel calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler ), samt hvis man har tilsat vitaminer eller mineraler til fødevaren. Når det er sagt, er der i Danmark en meget stor andel af fødevarerne, som næringsdeklareres på frivillig basis, og mange forbrugere tror, at næringsdeklaration er lovpligtig allerede. Man kan begynde at bruge de nye regler allerede nu. Og hvis man frivilligt vil næringsdeklarere, skal man følge de nye regler allerede fra 13. december Det betyder, at den næringsdeklaration, man ser på pakningerne, i en periode fremover kan se lidt forskellig ud, fx rækkefølgen af næringsstoffer, afhængig af, om man følger det ene eller andet regelsæt. Hvilke fødevarer skal deklareres? Det er færdigpakkede fødevarer, som bliver obligatoriske at næringsdeklarere. Der er enkelte undtagelser fra dette krav, hvor det blandt andet er skønnet unødvendigt at næringsdeklarere, for eksempel vand, kaffe og the, krydderier, tyggegummi og lignende. Uforarbejdede produkter, som består af én ingrediens, fx æbler eller gulerødder, eller en kategori af ingredienser, for eksempel frossen grønsagsblanding, vil også være undtaget. Man skal heller ikke næringsdeklarere alkoholiske drikkevarer, men Kommission - en skal senest december 2014 komme med en rapport, hvor den skal tage stilling til, om undtagelserne fortsat er velbegrundede, og Hvilke oplysninger skal næringsdeklarationen indeholde? Foruden energiindholdet skal man angive næringsstofferne fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt, i den nævnte rækkefølge. Det betyder, at rækkefølgen er lidt ændret i forhold til den nuværende deklaration. Næringsdeklarationen skal fortsat angives i tabelformat med tallene lige under hinanden, så det er overskueligt for forbrugeren. Kun hvis der ikke er plads til dette på etiketten, kan næringsdeklarationen angives på en linje. Der vil som noget nyt være krav til minimums skriftstørrelse, og at frivillige oplysninger på etiketten ikke må optage pladsen for de obligatoriske krav. Som noget nyt skal deklareres salt (modsat natrium tidligere), for at forbrugeren bedre kan forstå det. Betydningen af salt i næringsdeklarationen er fortsat totalt indhold af natrium (natrium x 2,5), og derfor er naturligt indhold af natrium - og ikke kun tilsat salt også inkluderet. Det vil ikke være obligatorisk at deklarere indhold af kostfiber, men dette kan man supplere med frivilligt, ligesom man supplerende kan give oplysning om indhold af enkeltumættede- og flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, vitaminer og mineraler. Indhold af vitaminer og mineraler kan man kun deklarere, hvis der er en betydelig mængde i fødevaren, og der er fastsat regler for, hvad en betydelig mængde er. De nye regler er udtømmende med hensyn til, hvad man må næringsdeklarere på frivillig basis, så man kan ikke have oplysninger om andre næringsstoffer i deklarationen end de nævnte. Hvis man anpriser et næringsstof, som ikke er indeholdt i næringsdeklarationen, skal man også deklarere indholdet af dette næringsstof, men denne oplysning skal stå i nærheden af, og ikke i selve deklarationen. Diætisten nr Nye regler 7

8 Hvordan skal næringsindholdet angives? Indhold af energi og næringsstoffer skal fortsat angives pr. 100 g af fødevaren, så man nemt kan sammenligne med andre fødevarer. Man kan supplere disse oplysninger med mængde pr. portion, såfremt portionsstørrelsen er angivet i nærheden af deklarationen, og man skal oplyse hvor mange portioner, der er i pakningen. Som noget nyt kan man frivilligt supplere med oplysninger om mængden af næringsstof som en procentdel af et referenceindtag. Referenceindtag betegner den mængde af henholdsvis energi og næringsstof, som en gennemsnitlig voksen person indtager pr. dag. Det er ikke udtryk for en anbefaling eller et næringsbehov for en individuel person, men har alene til formål at give et billede af, hvor meget energi og næringsstof, man får ved at spise en bestemt fødevare i forhold til det, en gennemsnitsperson normalt indtager pr. dag. Dette har industrien hidtil benævnt GDA, men i henhold til forordningen skal det nu betegnes referenceindtag. RI kan benyttes som forkortelse, men det skal være forklaret, at denne forkortelse står for referenceindtag. Mængde i procent af referenceindtag kan angives både pr. 100 g eller pr. portion. Hermed vil man kunne få et billede af, hvor meget denne mængde (dvs. 100 g eller en portion) bidrager med energi og visse næringsstoffer i procent af et fastsat referenceindtag. Eksempelvis vil et indhold på 10 g fedt pr. 100 g produkt svare til 14 pct. af referenceindtag pr. 100 g, idet referenceindtaget for fedt er sat til 70 g. Og hvis en portion er sat til 200 g hvilket giver 20 g fedt - vil dette svare til 28 pct. af referenceindtaget, hvilket er over en fjerdedel af det, man normalt indtager pr. dag. Hvis man vælger at oplyse om mængde af energi eller næringsstof som en procent af referenceindtag, skal man komme med følgende erklæring: Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kj / 2000 kcal). Hvis man vil deklarere indhold af vitaminer og mineraler, skal man foruden den faktuelle mængde også angive, hvad dette svarer til i procent af de fastsatte referenceindtag. Dette skal angives pr. 100 g, og man kan supplere dette med indhold pr. portion. For eksempel, hvis der er 160 mg calcium pr. 100 g, svarer dette til 20 pct. af referenceindtag pr. 100 g. Det er dette, som hidtil har været angivet som ADT (anbefalet daglig tilførsel), men som ikke længere kan benyttes som forkortelse. Når man gentager næringsdeklarationen, kan man enten angive energiindholdet alene, eller man kan angive energi, fedt, mættede fedstyrer, sukker og salt. Værdierne kan angives pr. 100 g eller pr. portion. Det vil sige; de gentagne oplysninger på forsiden må godt angives pr. portion alene, under forudsætning af, at portionsstørrelsen er angivet i nærheden. Energiindholdet pr. 100 g skal imidlertid altid oplyses. Oplysninger om procent af referenceindtag kan godt angives på forsiden, selv om disse oplysninger ikke fremgår af den obligatoriske næringsdeklaration. Frivillige oplysninger om særlige ernæringsegenskaber, for eksempel lavt fedtindhold, sukkerfri, max 3 g fedt/100 g, 10 % kostfiber og lignende er ikke næringsdeklarationsoplysninger men ernæringsanprisninger og er reguleret af anprisningsforordningen. Dette gælder også det nationale ernæringsmærke Nøglehulsmærket. Fødevareinformationsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne. Læs mere om næringsdeklarationsreglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside Hvor nøjagtige er næringsdeklarationsoplysningerne? De angivne værdier er gennemsnitsværdier for fødevaren, som man kan komme frem til, enten ved analyser eller ved at beregne sig frem til dem på baggrund af næringsstofoplysninger (tabelværdier) om de ingredienser, som indgår i fødevaren. Det er generelt ikke muligt at næringsdeklarere en fødevare 100 pct. korrekt, da der er en række elementer, som kan variere, blandt andet naturlig variation i råvarens indhold af næringsstoffer, samt hvordan den er fremstillet. Der er derfor fastsat særlige retningslinjer for, hvor stor afvigelse man kan acceptere fra næringsdeklarationen, så der både tages hensyn til, at forbrugeren ikke bliver vildledt, og at virksomheden i det hele taget har mulighed for at næringsdeklarere. Gentagelse af næringsdeklarationen på forsiden Reglerne fastsætter også, hvad man eventuelt frivilligt kan gentage på forsiden af pakningen. Det skal dermed ikke forstås som, at den obligatoriske næringsdeklaration ikke må anvendes på forsiden. Mængde af næringsstof i gram pr. 100 g fødevare siger noget om hvor meget, der er i fødevaren. Mængde af næringsstof i procent af referenceindtag siger noget om, hvor stor andel, man får af næringsstoffet i forhold til et fastsat referenceindtag. 8 Nye regler Diætisten nr

9

10 Testvinder-program skal gøre unge diætister til mestre i kostberegning MADLOG VITA er et kostberegningsprogram udviklet i samarbejde med diætister. Nu skal det bruges på alle landets Ernærings- og sundhedsuddannelser for forhåbentlig at dække de mangler, tidligere programmer har haft. Af Ditte Lilholm, journalist, dl@dittelilholm.dk Landets Ernærings- og Sundhedsuddannelser begyndte at arbejde i MADLOG VITA ved studiestart i år. Programmet er stillet gratis til rådighed for undervisere og studerende på de fire skoler, der udbyder uddannelsen, frem til denne årgangs normerede dimission. Programmet vandt bedst i test, da Via University College evaluerede kostberegningsværktøjer i forbindelse med et udviklingsprojekt (beskrevet i Diætisten Nr.122. april 2013), så der er store forventninger til MADLOG VITA. Undersøgelsen fandt, at MADLOG VITA er det program, der bedst dækker vores behov i forhold til at lære de studerende at lave kostberegning, siger Karen Søndergaard, der er uddannelsesleder ved Via University College i Aarhus. Hun fortsætter: Hvis de studerende virkelig skal kunne komme i dybden og sige noget om, hvordan du skal sammensætte din mad, skal de kunne lave kostberegning. Så med MADLOG VITA håber vi, at de bliver bedre til at få regnet på tingene, så de, når de vejleder, ikke bare siger noget, men siger noget, de ved. MADLOG VITA har en god søgefunktion. Vi har i vores tidligere program haft svært ved at finde frem til bestemte produkter, når vi har søgt efter dem. Man skulle lede. Så de studerende vil få nemmere ved at sætte sig ind i programmet, og så vil de forhåbentlig også få mere lyst til selv at bruge det undervejs i studiet, siger Ane Gasbjerg, studieretningsansvarlig ved UC Syddanmark i Haderslev. Valide data I evalueringen af programmer opnåede MADLOG VITA 88 pct. i den samlede bedømmelse 9 pct. mere end nærmeste efterfølger. Flere uddannelsessteder har længe manglet et program, der lever op til deres krav både fagligt og teknisk. Fx er mange af dem begrænset til PC er. Marianne Lynggaard, Cand. Scient. i human ernæring og lektor ved Via University College i Aarhus, er forfatter bag evalueringen og mener, at datakvaliteten må være i højsæde. Hun uddyber: De seneste år er antallet af mac-brugere steget ekstremt, så vi har en stor gruppe af studerende, som ikke fik så meget ud af undervisningen, fordi de ikke kunne bruge vores program, siger Mette West Gajhede, der er lektor i human ernæring og ansvarlig for at implementere MADLOG VITA i undervisningen på Ankerhus i Sorø. Samtidig har MADLOG VITA markedets største fødevaredatabase, og programmet er intuitivt opbygget. Det vigtigste er kvaliteten. At det er valide data. De skal være fra fødevaredatabanken, og ellers skal det tydeligt fremgå, hvor data kommer fra. Det skal være gennemskueligt, siger hun. Marianne Lynggaard fortæller, at MADLOG VITA vandt testen, fordi programmet scorer højt på sin fødevaredatabase. Der er en fin kvalitet i MADLOG VITA, og samtidig er programmet 10 Uddannelse Diætisten nr

11 meget logisk opbygget, siger hun, men mener også, at man bør gøre sig klart, hvor oplysningerne kommer fra. Det fremgår nederst i produktbeskrivelserne i MADLOG VITA. For MADLOG VITAs database indeholder ernæringsprofiler på mere end produkter, mens Fødevaredatabanken blot indeholder De resterende af MADLOG VITAs produktinformationer er hentet fra fødevareproducenterne, og det, mener Marianne Lynggaard, skal være helt tydeligt. Det gør helt sikkert en forskel for os, at vi ved, hvor data kommer fra, så vi ved, hvornår vi skal være mere kritiske i forhold til validiteten, siger hun. Dermed har de studerende altid adgang til deres kostberegningsværktøj. Men netop den fleksibilitet betyder også, at uddannelsesstederne ikke kan stille programmet til rådighed på en studiecomputer; noget man ellers tidligere har gjort med undervisningsprogrammer. Det er jo et arbejdsredskab til at tage en uddannelse, og til det er der nogle udgifter. De fleste går også ud og køber en computer, selvom det ikke er et krav, og vi har nogle bøger, som vi anbefaler, at de læser. Så det svarer til at skulle købe en bog. Det gør de studerende også, siger Mette West Gajhede. Den opfattelse deler de på alle fire uddannelsessteder. Derfor er det også muligt at indstille en MADLOG VITA-profil til kun at vise data fra Fødevaredatabanken. Vi er meget opmærksomme på, at man kan stole på informationerne i vores database, men vi mener samtidig, at vores brugere skal have adgang til så mange data som muligt. Derfor har vi også produktinformationer fra producenter. Vi kvalitetssikrer og opdaterer databasen løbende, så vores data altid er gyldige, men vores brugere skal naturligvis have mulighed for at vælge dem til eller fra, siger Lars Wolff, administrerende direktør for MADLOG VITA. Personlig licens For de studerende betyder programskiftet, at de fremover ikke skal købe et program, men derimod have licens til MADLOG VITA. MADLOG VITA er nemlig et onlineprogram, man som bruger løbende fornyer sin licens til. Denne årgang har jo fået MADLOG VITA sponsoreret, men vi anbefaler de kommende studerende og i øvrigt også de ældre at købe programmet. Vi ser det som et arbejdsredskab, som de må købe adgang til. Det skal de være indstillet på som studerende, siger Cecilie Sveistrup, uddannelsesleder på Metropol i København. Program til fremtiden Marianne Lynggaard mener, at MADLOG VITA er et godt valg for de studerende, der kan tilbydes studielicens, som løber hele uddannelsens længde, mens ikke-studerende skal forny licens månedligt eller årligt. Og så kan de tage nogle af programmets fordele med efter studietiden. MADLOG VITA har nemlig et søsterprogram, programmet MAD- LOG, som er et kostberegningsprogram til privatpersoner. Her kan den enkelte få overblik over sine kostvaner, og en madlogbruger kan give sin diætist lov til at følge med via MADLOG VITA. Diætisten nr Artikel 11

12 Om MADLOG VITA MADLOG VITA er et online kostberegningsprogram til professionelle. Ved hjælp af et klientkartotek giver programmet overblik over klienters kostplaner. Programmet er bygget op omkring en fødevaredatabase, der indeholder alle Fødevaredatabankens informationer, samt producentspecifikke fødevareprofiler på en lang række andre fødevareprodukter flere end MADLOG VITA er udviklet i samarbejde med diætister med fokus på, at arbejdet med programmet skal være funktionelt og intuitivt. Primære funktioner n Klientkartotek n Kostplaner n Fødevaredatabase n Opskriftsfunktion n Samarbejde med MADLOG Pris En licens til MADLOG VITA koster 300 kroner om måneden, når man køber licens for en måned ad gangen. Køber man licens for et år, er prisen kroner begge priser eksklusiv moms. Studerende kan få en licens, der løber hele deres studietid for 450 kroner inklusiv moms. Det er en fordel, at programmet kan kommunikere med MAD- LOG, så klienter selv kan skrive ind, mens diætisten kan følge med i, hvordan det egentlig går for klienten og give kommentarer den vej, siger Marianne Lynggaard. På Ankerhus og Via University Collage regner de da også med at satse på MADLOG VITA. Jeg forventer, at MADLOG VITA er programmet, vi skal bruge fremover. Det er stadig en rimelig pris, man skal betale for at have adgang til at bruge det i 3,5 år som studerende, siger Karen Søndergaard fra Aarhus. På UC Syddanmark ser de frem til at arbejde med programmet, men har endnu ikke lagt sig fast på, hvilket program næste årgang skal arbejde med. Vi har én opfattelse af MADLOG VITA nu, men det kan jo være, at de studerende mener noget andet. Så det kommer an på, hvad vi synes om MADLOG VITA, når vi har afprøvet sponsoratet. Hvis vi synes, det fungerer rigtig godt, vil vi opfordre de studerende til at købe det til næste år, siger Ane Gasbjerg. Og på Metropol skal de studerende fremover arbejde i to programmer. Vi introducerer de studerende aktivt for Dankost. Det er en del af undervisningen. Og nu bliver de også introduceret til MADLOG VITA. Hvis MADLOG VITA bliver en succes, så forventer vi at fortsætte med at undervise i begge programmer, siger Cecilie Sveistrup. Diætisten følger op på uddannelsernes programskifte i et senere nummer. 12 Uddannelse Diætisten nr

13

14 Fokus på kostapplikationer De fleste af os har den lige ved hånden - den smarte telefon med et utal af mulige applikationer. Med en Smartphone i lommen er du og dine patienter eller klienter kun en håndsrækning væk fra alverdens viden. Kan vi bruge denne viden og dette værktøj i vores hverdag som ernæringsprofessionelle? Vi har udvalgt seks forskellige kostapplikationer og lavet en guide med udviklernes præsentation af netop deres App og tilhørende anmeldelser fra diætister, der bruger applikationerne i deres arbejde. Markedet er i en rivende udvikling, så læs med, og bliv klogere på nogle af de muligheder, nutiden allerede byder på. Mobile Fitness og App en Life I Life kan alle, der ønsker at arbejde med sunde vaner, oprette en personlig profil og vælge et sundhedsforløb inden for vægttab, fastholdelse af sunde vaner, forbedring af kondition, forbedring af styrke, sundere kostvaner og/eller rygestop. Af Nanna Lukic Knudsen, Professionsbachelor i Ernæring, sundhed og fysisk aktivitet, Motions- og ernæringsvejleder og projektkoordinator i Mobile Fitness, nk@mobilefitness.dk Mobile Fitness A/S er stiftet i 2005, med det erklærede formål at udvikle et videnskabeligt dokumenteret sundhedsprogram. Mobile Fitness er stiftet og ejet af Københavns Universitet, CAT Innovation A/S og private initiativtagere. I det følgende vil jeg give et overblik over den proces og de projekter, vi har været igennem de seneste år, og hvordan slutbrugere, diætister og organisationer kan deltage i vores udvikling og hjælpe til, at vi når tættere på vores erklærede målsætning om at kunne dokumentere programmets effekt videnskabeligt. Fra idé til videnskabeligt dokumenteret produkt I Mobile Fitness har vi siden starten af 2005 udviklet sundhedsfremme via digitale medier, med input fra brugere, sundhedsaktører og sundhedseksperter, baseret på førende forskning og videnskabelig dokumentation. Teknologien udvikler sig i en sådan hast, at allerede før resultater fra seneste projekter og studier foreligger, er teknologien forældet, og næste version skal være klar til at understøtte nye smart - phones med nye features. Udviklingen, test af nye programmer og igangsættelse af videnskabelige studier er derfor en kontinuerlig proces. Vi har igangsat flere forskningsprojekter, der afprøver og dokumenterer effekten ved brug af digitale medier. Mobile Fitness bliver derfor løbende testet og videreudviklet i samarbejde med mere end 40 pensionsselskaber og sundhedsaktører. Visionen er fortsat at få videnskabeligt dokumenteret virkningen af Mobile Fitness digitale sundhedsprogrammer, og vi opnår bedre og bedre resultater og et bedre produkt for hvert år. Life App Mobile Fitness seneste sundhedsprogram Life er Mobile Fitness seneste sundhedsprogram. App en kan allerede hentes gratis i første udgave i App Store og Google Play og benyttes som interaktiv web- og mobilportal. Hjemmesiden findes her: I Life kan man oprette en personlig profil og vælge et sundhedsforløb inden for vægttab, fastholdelse af sunde vaner, forbedring af kondition, forbedring af styrke, sundere kostvaner og/eller rygestop. 14 Fokus Diætisten nr

15 Til hvert område hører forskellige støtteredskaber, som brugeren navigerer rundt i, og brugeren får tilsendt beskeder med gode råd og motivation. Det er også muligt for brugeren at skrive til en vejleder inden for sundhedsområdet. Redskaberne i Life Kost og Motion Life indeholder redskaber til at tracke sine måltider og sin motion. Udover trackingværktøjerne er der adgang til indhold om mindfulness, flere hundrede opskrifter og madvideoer, træningsøvelser og programmer samt spændende artikler, quizzer og tests. Alt dette giver inspiration og ideer til sunde vaner og måltider. Rygestop og Velvære Der er trackingværktøjer for både rygning og velvære. Ved at følge sin udvikling ift. rygemønster, rygestop, humør, overskud og motivation kan brugeren se, hvornår man føler sig bedst tilpas i forhold til sit forløb, og hvor man kan forbedre sine vaner. Brugeren kan også bruge Life s øvelser omkring rygestop, søvn, stress, mindfulness, afspænding og energi til at få mere velvære og overskud i hverdagen, eller læse råd om at forebygge livsstilssygdomme. For rygerne kan man igangsætte en nedtælling til rygestop. Når man passerer tidspunktet for rygestoppet, startes et beskedbaseret rygestopforløb, lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Socialt I Life findes forskellige sociale elementer, hvor brugerne kan bruge hinanden som støtte. Der findes et debatforum til at dele erfaringer med andre brugere, og et gruppeforum, hvor man kan oprette grupper inden for interesser og emner, som man ønsker at diskutere og dele viden omkring. Life 2014 Mobile Fitness udvikler løbende på Life-programmet og indgår også i mange projektsamarbejder med virksomheder, kommuner mv. i forhold til at udvikle særlige udgaver til nye målgrupper (særlige medarbejdertyper, gravide, kronikere, patientstøtte). Nye funktioner bliver udviklet løbende. I skrivende stund er en autotracking funktion ved at blive færdiggjort, hvor app'en selv kan registrere bevægelse i løbet af dagen, så længe man har den på sig. På den måde indsamler den, hvor meget man har gået, cyklet eller løbet hver dag. Medarbejdersundhed Virksomheder kan få deres eget sundhedsprogram, der kan integreres via Intranet eller en lukket brugergruppe fx som under ét samler digital rådgivning, viden og interaktive værktøjer inden for kost, motion og velvære. Ved at udfylde en sundhedsprofil på internettet får medarbejderne virksomhedens eget sundhedsprogram; på deres mobiltelefon og på internettet. Projekter/produkter Mobile Fitness har udviklet forskellige digitale sundhedsprogrammer i samarbejde med kommuner, virksomheder, hospitaler mv. til forskellige målgrupper. Flere bliver testet i forskningsprojekter : Life App - Et gratis sundhedsprogram (KRAM) til borgere i Danmark : Uddannelse og sundhed Mobile Fitness har lavet projekter med unge i flere kommuner og til erhvervsstuderende : Diabetes App ph.d.-projekt med Nordsjællands Hospital, Steno Diabetes Center og Herlev Hospital, som udvikler og tester app til unge med Diabetes Type 1, som hjælp til et sammenhængende overflytningsforløb fra børne- til voksenafdelingen : Genoptræn.dk - genoptræningsportal i form af mobilapp og website mellem Syddansk Sundhedsinnovation i Region Syddanmark samt Odense, Middelfart, Haderslev og Sønderborg Kommune samt Mobile Fitness : Markedsmodningsfonden Medarbejder sundhed. Interaktivt program til sunde livstilsvaner sammen med 11 kommuner, Novo Nordisk, Nykredit, Steno Diabetes Center, Foreningen af Kliniske Diætister, Kræftens Bekæmpelse og flere universiteter : Projekt med Københavns Kommune til unge arbejdsløse. Et program til borgersundhed og sunde vaner (KRAM) : 3-årigt ph.d.-projekt med PenSam og Københavns Universitet med fokus på et særligt tilpasset digitalt værktøj til SOSU-medarbejdere (KRAM) : Min Puls et 3-årigt PhD projekt med Rigshospitalet, hvor et mobilt sundhedsprogram hjælper til øget fysisk aktivitet blandt hjerteopererede unge. (Støttet af Trygfonden). 2009: Mobile Fitness App Gratis app til iphone/ipad til kaloriebalance baseret på Spis for Livet feltsystem : Gratis vægttabsapp til svært overvægtige - tilbudt gennem praktiserende læger i DK via Abbott Laboratories : Sundhedsprogram til overvægtige unge i 20 danske kommuner. (Sponsoreret af Videnskabsministeriet ) Diætisten nr Fokus 15

16 Anmeldelse Borgerrettet sundhedsprogram Mobile Fitness er siden 2007 blevet udviklet og testet i samarbejde med mere end 30 kommuner i Danmark. I dag udbydes Mobile Fitness af mange kommuner, der ønsker at tilbyde Mobile Fitness sundhedsprogrammer, enten alene eller som komplementerende redskab til eksisterende projekter. Alle grupper af borgere, der vil have en helbredsmæssig effekt af sunde livsstilsvaner, kan tilbydes Mobile Fitness i en særlig tilpasset version (eget layout, funktioner, indhold), der matcher målgruppens behov. Målgrupperne er typisk sundhedsfremme til borgere, overvægtige børn og familier, unge, voksne, kronikere, ledige borgere, ældre og gravide. Kommunens medarbejdere kan kobles til som supervisorer. Patientstøtte Programmet er også blevet brugt og testet som redskab til patienter, der har brug for livsstilsændringer. I dag tilbydes Mobile Fitness af mange kommuner og private sundhedsaktører, der ønsker at tilbyde Mobile Fitness sundhedsprogrammer, enten alene eller som komplementerende redskab til eksisterende projekter. Diætistvejledning via Life I alle Mobile Fitness produkter kan Mobile Fitness eller virksomheder og kommuners egne diætister via et supervisormodul, udviklet med input fra Foreningen af Kliniske Diætister, yde online diætistvejledning. Brugerdreven Innovation kom med din gode ide Alle brugere og organisationer kan deltage i udviklingen, ved at de fra web og app let kan komme med feedback og ideer ris og ros. Mobile Fitness deltager også i en mere kvalitativ udviklingsproces, hvor der i en række udviklings- og forskningsprojekter med kommuner, virksomheder og hospitaler, struktureret afholdes innovationsworkshop og benyttes andre brugerdrevne metodikker. Alle parter bidrager med udviklingsinput til indhold og nye funktioner. Produktet bliver derfor løbende udviklet og kommer tættere på vores målsætning om at udvikle et videnskabeligt dokumenteret sundhedsprogram. Platform: Iphone og Android Pris: Gratis Hjemmesiden findes her: Life app'en Anmeldt af Line Rossen, Ernæringskoordinator og Sundhedskonsulent, Folkesundhed Aarhus Aarhus kommune tilbyder og anbefaler borgerne applikationen Aarhus Life. Siden den 19. september har borgerne i Aarhus kommune haft mulighed for at downloade Aarhus Life og bruge den i forbindelse med forandring eller støtte til vedligeholdelse af vaner. Hos Folkesundhed Aarhus har vi besluttet at anvende app en som et redskab til selvmonitorering, primært på vores Sund Livsstil hold og i vores SPIR indsats, som omhandler sundhedsfremme på arbejdsplads, uddannelsesinstitutioner mm. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er app en et udmærket sundhedspædagogisk værktøj i forhold til at måle kalorieindholdet i maden og til at vurdere, om man ud fra et vægttabssynspunkt får den rette næringsstofssammensætning. Borgerne tager godt imod app en, og de finder den anvendelig. Som sundhedsprofessionelle tænker vi, at mere fokus på alment sunde vaner og måling af, om du spiser efter de officielle kostråd, ville være mere ønskelig end det ensidige fokus på kalorietælling. Mulighed for at vælge mad efter diætprincipper for fx diabetes, KOL, undervægt, overvægt osv, vil være en ualmindelig velkommen tilføjelse, således at borgerne kan få en tilbagemelding fra app en, om de spiser i overensstemmelse med de anbefalede principper. Vi hører, at Mobile Fitness er åbne overfor at samarbejde med kommunerne om disse tilføjelser, så det forventer vi os naturligvis meget af. Vi glæder os til at se, om Aarhus Life kan bidrage til, at borgerne i Aarhus kommune får en øget oplevelse af mestrings- og handlekompetencer og en forbedret sundhed, i takt med at Aarhus Life bliver brugt og udvikles - også i en mere sundhedspædagogisk retning. Jeg vil bestemt anbefale alle at afprøve brugen af Aarhus Life. 16 Fokus Diætisten nr

17

18 Fokus på kostapplikationer App skal lære børn at lave mad Hvis ikke næste generation bliver bedre til at lave mad, er sundheden endnu mere truet om få år. Her er et bud på, hvordan vi sammen kan skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Af Joan Preisler, Chefkonsulent for Sundhed & Ernæring i Coop, joan.preisler@coop.dk Folkesundheden er udfordret Årsagen er først og fremmest, at danske børn ikke lærer at lave mad hjemme. I gennemsnit er det kun hver 21. dag, at et gennemsnitligt barn er med til at lave mad derhjemme (Kilde: Coop Analyse 2013). Tallet dækker over en stor spredning. Det betyder, at en lille del af de danske børn faktisk deltager ugentligt i madlavningen derhjemme, mens en meget stor del af børnene i praksis aldrig er i køkkenet. Disse tal er baseret på et kæmpe datamateriale, som vi har indsamlet i Her har vi hver uge spurgt 1000 personer om, hvem der lavede maden i går. Det er det mest præcise billede, vi kan få på de danske børns deltagelse i madlavningen derhjemme. Når jeg føler trang til at beskrive metoden her, er det, fordi vi for at undersøge dette fænomen indledte med at spørge, hvor mange gange om ugen er dit barn med i køkkenet. Resultatet her var, at 44 pct. siger, at deres barn er med i køkkenet mindst en gang om ugen. Når den slags undersøgelser falder ud med et så skævt resultat, hænger det ikke sammen med, at folk bevidst opgiver forkerte oplysninger. Det er i højere grad et udtryk for forældrenes intentioner. Jeg tillader mig at konkludere, at vi gerne vil have, at vores børn lærer at lave mad. Men ofte indhentes vi af eftermiddagenes virkelighed med fodbold og lektier. Og så er det hurtigere at gøre det selv. Og det er netop også det, forældrene siger, når vi spørger til, hvorfor børnene ikke er med: Det går hurtigere, når børnene ikke er med og det griser ikke så meget i køkkenet. Madlavning gør det naturligvis ikke alene. At dyrke, smage og spise mange forskellige fødevarer med forskellig konsistens, farve, temperatur mv. er selvfølgelig også forhold, som har betydning for at udvikle madmod. Men madlavning gør en forskel. Hvornår noget er lært, har været diskuteret og vurderet ud fra flere forskellige teorier. Men de fleste er nok enige om, at en eller anden form for kropslighed bidrager til læring. Derfor er madlavning et godt sted at begynde, når vi gerne vil forbedre befolkningens sundhed i relation til madvaner. Det store spørgsmål er så, hvor og hvordan børnene skal lære at lave mad, når de ikke har forældre, som hjælper dem på vej. Skolens hjemkundskab er godt, men tiden i hjemkundskabslokalerne er alt for begrænset til at udvikle tilstrækkelige madlavningsfærdigheder. Hjemmet er et godt sted, og hjælpen til børnene er digital. Et eksempel er GoCook app en. GoCook app'en GoCook app en er et af de mange initiativer, vi i Coop har taget for at opfylde vores mission om at ville være med til at skabe den første generation, som er bedre til at lave mad end deres forældre. Målet med app en er at få flere børn med i madlavningen derhjemme. 18 Fokus Diætisten nr

19 Anmeldelse App en hjælper børnene med madlavning midt i madlavningen - lige præcis der, hvor de har brug for hjælpen. GoCook app en indeholder knapt 200 opskrifter. Den rummer både tekst og billeder for at illustrere, hvilke råvarer og redskaber, man skal bruge til opskriften. Opskrifterne består af relativt mange trin, og man sviper sig frem, så man får ét trin ad gangen. Ved de svære trin har børnene mulighed for at se en kort metodefilm af netop den proces, som trinnet indeholder. Et eksempel er, hvordan man hakker et løg eller woksteger. I app en har vi desuden indbygget et minutur. Så mens kødgryderne simrer, leder minuturets bippen børnenes opmærksomhed hen på kartoflerne, så de ikke koger længere, end de skal. Alle opskrifterne kan versioneres til to, fire og seks personer, så børnene kan lave maden som eftermiddagsmad til sig selv og en ven, eller til hele familien som aftensmad. Når barnet forbereder madlavningen, kan de gøre brug af to store leksika med henholdsvis råvarer og redskaber. Her er over 500 billeder med let forståelige forklaringer. Her kan man både finde de mest almindelige råvarer og redskaber, som blomkål, fiskefilet og brødrister, samt de mere ukendte, som brissel og mandolinjern. App en indeholder også en kokkeskole med film. Det er film, hvor grundopskriften på eksempelvis lasagne eller suppe bliver vist. Herudfra kan børnene selv fortsætte deres udvikling af supper. Det er kokke fra juniorkokkelandsholdet, som er med i filmene. Vi er stolte over, at vi i december 2012 vandt en pris for den bedste app ved Danish App Awards i kategorien Science & Education. Har børnene lyst til at udfordre sig selv yderligere, er der inspiration at hente på Her finder børnene Det blærede køkken og Det gale køkken. I Det blærede køkken kan de fx lære, hvordan man laver marcipanroser eller flotte frugtkurve. Det giver anledning til at imponere vennerne. I Det gale køkken bliver børnene udfordret på en helt anden måde. Her kan de gå på opdagelse i eksotiske råvarer, som melorme og græshopper. Så var det noget med kanel-karamelliserede melorme eller stegte græshopper? GoCook-App'en Anmeldt af Anne Albrechtsen, kogebogsforfatter og lærer på Pedersborg skole, Sorø Som hjemkundskabslærer er det altid inspirerende, når der udvikles nye ting til faget. Coop har i flere år lavet smagekasser med tilhørende opskrifter til skolernes undervisning. I år er temaet Livretter med kartofler, og jeg har modtaget smagekasser og opskrifter og er i gang med at lave en masse spændende retter sammen med mine elever. I år er der tilknyttet en App til undervisningen. Jeg er så heldig, at alle mine elever har fået en ipad af skolen, og jeg kan derfor undervise ud fra App en. Eleverne synes, at det er fantastisk, at de udover opskriftshæfte og elevhæfte med teori kan finde deres opskrifter, tips og ideer og meget andet på App en. Opskrifterne virker gennemarbejdede og ser lækre ud, og mine elever har lyst til at prøve det meste. Noget rigtig smart er, at opskrifterne kan tilrettes, så de passer til det antal personer, retten skal laves til. Smart er det også, at fremgangsmåden til fremstillingen af maden er, at man sviper sig gennem. Det gør, at eleverne kan fokusere på én ting ad gangen og det virker ikke så uoverskueligt for dem. Undervejs i madlavningen kan man se små film, som viser, hvordan man fx steger eller hakker et løg. Det er en stor hjælp for mange børn. Ingen tvivl om, at sådan en App tiltaler både elever og lærer. Men det vigtigste er altså den helt almindelige hverdagsmadlavning. Den, som giver både lyst og kompetencer til at gå i gang med endnu mere mad - forhåbentlig med en forbedret folkesundhed til følge. Diætisten nr Fokus 19

20

21 Fokus på kostapplikationer App tit et værktøj til dialysepatient og diætist Nyreforeningen har udviklet en kostapplikation, som skal gøre det nemmere for dialysepatienter at overholde deres diæt. De første erfaringer viser, at applikationen især er en stor hjælp for nye patienter. Diætister kan også bruge applikationen i vejledningen af patienterne. Af Karina Ertmann Krammer, kommunikationskonsulent i Nyreforeningen, karina.ertmann.krammer@nyreforeningen.dk Dialysepatienter lever med en række kost- og væskerestriktioner, som betyder, at de kun må indtage begrænsede mængder kalium, fosfat, salt og væske. Samtidig er det vigtigt, at de får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner. Dialysepatienter kan derfor have svært ved at efterleve deres diæt, og mange ender med at blive fejl- og/eller underernærede. Kostrestriktionerne kan variere meget fra patient til patient, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når det ikke er alle patienter, der skal følge samme diæt. Der kan florere mange myter på en dialysegang om, hvad man som dialysepatient må spise, og hvad man ikke må spise. Derfor har Nyreforeningen udviklet en applikation, som skal hjælpe patienter og pårørende med at overholde den ofte vanskelige diæt. Kostapplikationen hedder App tit. Den hjælper patienten med at holde øje med det daglige indtag af kalium, fosfat, salt, kalorier, protein og væske. App tit skal gøre det nemt og overskueligt at få den rette kost. Sådan virker App tit Kostapplikationen er designet således, at hver enkelt kan bruge applikationen som en hjælp til at overholde sin helt egen diæt. Inden man tager applikationen i brug, skal man derfor indtaste grænserne for, hvor meget kalium, fosfat og væske, man må indtage i løbet af et døgn, og hvor meget energi og protein, man helst skal indtage på et døgn. Nyreforeningen anbefaler, at man indtaster sine værdier sammen med en diætist. Dialysepatienter får foretaget blodprøver ofte (ca. én gang om måneden), hvoraf det blandt andet fremgår, om de har problemer med kalium, fosfat, salt, kalorieindtag, protein osv. På den baggrund kan man indtaste sine værdier. Når værdierne er indtastet, kan man notere, hvad man spiser og drikker i løbet af dagen og følge med i, om man overholder sin diæt. Man kan naturligvis kun få det fulde udbytte af applikationen, hvis man er omhyggelig med at notere alt, hvad man spiser og drikker. Det er også tanken, at diætister skal kunne have glæde af kostapplikationen. Der er derfor indbygget en funktion, som viser patientens indtag af mad og væske over de seneste 30 dage, og den kan bruges i vejledningen af dialysepatienten. Det er fødevaredatabasen der anvendes i App en. Diætisten nr Fokus 21

22 Anvendelsen af App tit sigter mod tre situationer: Spisesituationen Der er som udgangspunkt ikke ret mange fødevarer, som dialysepatienter decideret skal holde sig fra. Men der er mange fødevarer, som man kun bør indtage begrænsede mængder af. I spisesituationen skal man derfor kunne beregne fx hvor meget banan, der må indtages, uden at der opstår problemer i forhold til kaliumindtaget. Planlægning/tilpasning af måltider Mange opskrifter kan tilpasses, så de ikke er problematiske i forhold til en dialysepatients diæt. Applikationen kan hjælpe med at planlægge og tilpasse måltider. Man kan fx prøve sig frem ved at indtaste forskellige ingredienser og se, hvor meget man vil indtage ved forskellige måder at sammensætte og tilberede et måltid på. Indkøb Applikationen skal yde hjælp til at købe de fødevarer, der gør, at man holder sig til diæten. Når man søger på fødevarer i applikationen, kan man sætte et filter på under hver kategori, så man fx frasorterer fødevarer med et højt indhold af væske mv. Det siger patienterne De tilbagemeldinger, vi indtil videre har fået fra både dialysepatienter og sundhedspersonale er, at de erfarne dialysepatienter bruger applikationen i mindre grad til hverdag, da de har ret godt styr på, hvor meget og hvad de må spise. De bruger i stedet nogle af applikationens funktioner, når de befinder sig i uvante situationer, fx for at holde øje med væskeindtaget, hvis de springer en dialyse over, eller hvis de er på restaurant eller på ferie. Til gengæld viser applikationen sig at være utroligt nyttig for mennesker, der lige er startet i dialyse. Her kan den nye diæt være temmelig uoverskuelig, og applikationen er derfor et værktøj, som man kan støtte sig til. For nogle dialysepatienter kan det være lidt af en hurdle at komme i gang med at bruge applikationen. Den kræver, at man får indtastet de rigtige værdier, og det er et stort arbejde at sætte sig ind i sin nye diæt og indtaste alle sine måltider hver eneste dag. Til gengæld får man mulighed for at følge ret præcist med i, hvad man indtager, og det er en stor hjælp og tryghed for nogle mennesker. Anmeldelse Nyreforeningens kostapplikation App tit Anmeldt af Annemarie Simonsen, Klinisk diætist, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Nyreforeningen har udviklet en kostapplikation til IPhone og IPads som en hjælp for nyrepatienter til at overholde diæten. Idéen er god, og særligt for den yngre del af patienterne kan app en være et udmærket pædagogisk værktøj. For at komme i gang med app'en skal maximum-værdier for kalium, fosfat og væske samt behov for energi og protein lægges ind i min profil. Hovedparten af nyrepatienter kender imidlertid ikke disse tal. Nyreforeningen anbefaler, at patienten indtaster værdierne sammen med en diætist, hvilket naturligvis kan give anledning til en god samtale med patienten, men nogle nyrepatienter får måske ikke taget kontakt til diætisten og kommer så ikke i gang med at anvende app'en. Idéen er, at hele dagskosten tastes ind i app'en. Værdier for indtaget mængde kalium, fosfat etc. kan følges for den pågældende dag og 30 dage tilbage. Fødevarerne er inddelt i grupper, men alligevel er det et stort arbejde at indtaste al indtaget mad og drikke, særligt fordi en enkelt dags registrering ikke er tilstrækkeligt til at danne sig et billede af, om kosten følger anbefalingerne, ligesom de færreste nyrepatienter har en fornemmelse af fødevarernes vægt, med mindre alt skal afvejes. En anden ulempe er, at der kun kan indtastes værdier delelig med 25 g. Ved en opdatering er det vigtigt, at det bliver muligt at indtaste vilkårlige værdier, således at man kan registrere fx 15 g ost eller 10 g pålæg. Det kunne også være ønskeligt, at registreringen kunne inddeles i måltider, da det ville give bedre overblik over eventuelle problemer med kosten. 22 Fokus Diætisten nr

23 Opslagsværk Applikationen kan også bruges som et opslagsværk. Under punktet måltider finder du over fødevarer med indhold af væske, kalium, fosfat, energi og protein. Står man fx og overvejer, om man skal spise et æble, kan man bruge applikationen til at tjekke, om det er en god idé. Når man indtaster, at man har spist et æble, kan man se, hvordan det påvirker ens kaliumindtag. Viser det sig, at det er en bedre idé at nøjes med et halvt æble, kan man ændre sin registrering. Man kan således bruge applikationen til at prøve sig lidt frem og få tilrettelagt en kost, som både er appetitvækkende og samtidig overholder diæten. I applikationen finder man desuden en liste over de E-numre, man skal være opmærksom på, hvis man skal undgå tilsat fosfat i maden. Platform: Applikationen er foreløbig kun brugbar på iphones og ipads. Når version 2 er klar, vil applikationen også være brugbar på Android-telefoner. Pris: App tit er gratis og kan hentes i App Store søg på Apptit. Der ligger en vejledning til at komme i gang med at bruge applikationen på Nyreforeningens hjemmeside under fanen Kost & Motion. Version 2 på vej App tit vil løbende blive udviklet i takt med, at Nyreforeningen får respons og ønsker fra de dialysepatienter, der bruger applikationen. Det er vores håb, at diætister rundt om i landet vil understøtte og opfordre til at bruge applikationen. Vi hører også rigtig gerne fra diætister, der har prøvet applikationen, og som har gode ideer til, hvordan den kan gøres endnu bedre. Det er nemlig vigtig information, når vi snart går i gang med at udvikle version 2. Ved registrering af fødevarerne tælles også væsken i fødevarerne med. Patientens væskemax. nås derfor alt for tidligt. Dette må der derfor tages højde for ved indtastning af min profil, hvilket kræver hjælp fra en fagperson. App'en indeholder en liste over E-numre for tilsat fosfat. Det er en brugbar oplysning i forbindelse med indkøb, men derudover bruges oplysningen ikke til noget, og det fremgår ikke om fødevarernes næringsværdier er inkl. tilsat fosfat. Endnu har jeg kun kendskab til ganske få patienter, der har afprøvet app'en, og hovedparten er hurtigt ophørt, da det er tidskrævende. En patient oplyste, at der var for få fødevarer i app'en. Dette skyldes muligvis, at det kan være vanskeligt for patienterne at finde de ønskede produkter, fx står minimælk som skummetmælk 0,5 % fedt. anvendeligt og kan give inspiration til kosten. Dog er filteret lidt for restriktivt, og det er svært at gennemskue, hvordan højt indhold defineres. Hvis filteret eksempelvis sættes til at frasortere fosfatrige fødevarer i gruppen kød og kødprodukter, er der kun oksetalg og svinespæk tilbage. Ønsker man derimod at frasortere kaliumrige fødevarer indenfor frugt- og grøntgruppen, er der stadig mange valgmuligheder. Her kunne det være ønskeligt med en anmærkning om, at stjernefrugt frarådes. For nogle patienter vil app'en også være brugbar som stikprøvekontrol af en hel dagskost, fx forud for samtale med diætisten. Så alt i alt et rigtigt godt initiativ, men det ville være dejligt, om den var lidt mere overskuelig og med en indbygget hjælpemenu. Jeg forestiller mig, at app'en især for de nyrepatienter, der er vant til at anvende apps, kan fungere som et opslagsværktøj, hvor man tjekker indholdet af fosfat, kalium etc. i konkrete fødevarer. App'en indeholder et filter, der kan aktiveres, således at fødevarer med højt indhold af de valgte indholdsstoffer frasorteres. Det er meget Diætisten nr Fokus 23

24 Den eneste e modermælkserstatning ersta beriget med som: Mindsker koliksymptomer hos 95 % af børnene. 1, * Giver lindring allerede inden for 7 dage. 1, * Reducerer tiden med gråd med 70 %. 2, * Forbedrer familiens oplevede livskvalitet. 2, * Kolik og koliksymptomer er almindelige spædbørnsproblemer. I de tilfælde hvor barnet får modermælkserstatning, kan man nu anbefale NAN Sensitive. NAN Sensitive er den første modermælkserstatning, som er beriget med mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri en aktiv bakteriekultur, der har dokumenteret lindrende effekt på kolik og koliksymptomer. 1-2 Din rådgivning kan gøre en stor forskel For mere information om NAN Sensitive, besøg 1. Savino F, et al. Pediatrics 2010; 126(3):e Szajewska H, et al. J Pediatr 2013; 162(2): * Resultater baseret på kliniske studier af Lactobacillus reuteri Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken.

25 Fokus på kostapplikationer Applikationen Diabetes og kulhydrattælling App en ligger i top 5 over de mest populære medicinske apps i App Store og er lanceret af Diabetesforeningen. Af kliniske diætister Susanne Elman Pedersen, Lisa Heidi Witt og kommunikationskonsulent, webmaster Stefan Valente Mulbjerg, sep@diabetes.dk I starten af 2012 lancerede Diabetesforeningen en app til kulhy - drattælling for iphone, ipod og ipad og senere også til Androidbaserede smartphones og tablets. Baggrunden var billedkortene til kulhydrattælling, der blev brugt meget af både behandlere, primært kliniske diætister og af personer med diabetes og deres pårørende. Flere og flere efterlyste en app, der ville gøre det lettere og også mere anonymt at anvende billedkortene, også når man var ude blandt kammerater osv. App en blev hurtig populær efter lanceringen, og her halvandet år senere ligger app en stadig i top 5 over de mest populære medicinske apps i App Store. App en er primært udviklet til børn og unge, og den er også testet på denne gruppe under udviklingsprocessen. Men den er brugbar for alle til indlæring af kulhydrattælling og til løbende vurdering af kulhydratindtag til dagens måltider og/eller som hjælp til at udregne deres insulinbehov. Bedsteforældre, personale i børnehaven, skolen, fritidsklubben osv. kan også have stor gavn af app en, der kan downloades gratis. Siden udgivelsen er Diabetesforeningens app til kulhydrattælling blevet downloadet over gange på tværs af både App Store og Google Play. Fremtidsperspektiver Vi har fået mange ideer til udvikling af app en, lige fra flere billedkort til mere avancerede tekniske funktioner, fx deling af de billedkort, som man selv kan lægge ind i sin app. Vi arbejder på at kunne implementere noget af dette i løbet af 2014, men det er ikke afgjort på nuværende tidspunkt. Der kommer også forespørgsler om app en til Windows-baserede enheder, men da markedsandelen stadig er meget lille, er der ingen aktuelle planer om også at udvikle app en til denne platform. Respons fra brugerne af app en til kulhydrattælling er essentiel i vores videre udvikling, så derfor er vi i Diabetesforeningen altid meget interesserede i at få tilbagemeldinger fra dig og dine klienter. Så skriv gerne til sep@diabetes.dk med input til udvikling af app en til kulhydrattælling eller til andet materiale. Platform: IPhone og Android Pris: Gratis Søgeord: Diabetes, kulhydrattælling Diætisten nr Fokus 25

26 Anmeldelser App'en Diabetes og kulhydrattælling To anmeldelser af samme app, men set fra to forskellige diætistvinkler App til kulhydrattælling er udviklet til børn og unge, men er bestemt også brugbar for voksne med diabetes. Anmeldt af Jane Jessen, Klinisk diætist Og Ketty Honoré, Klinisk udviklingsdiætist, begge fra Region Sjælland, Næstved Sygehus Med kulhydrattælling opnår man en bedre og mere stabil diabetesregulering, men det kræver en stor indsats både med hensyn til mange daglige blodsukkermålinger, men også ved øget fokus på vejning af maden. Disse udregninger sammen med beregning af insulin til måltidet, både i forhold til kulhydratmængden, men også i forhold til justering af blodsukkeret før måltidet, kan for nogle opleves både besværligt og tidskrævende. Her kan Diabetesforeningens app Diabetes og kulhydrattælling være en hjælp, da den fungerer både som produktoversigt og insulinberegner. App en beregner det samlede indhold af kulhydrat i et måltid og det personlige insulinbehov. App en findes til både iphone og Android-telefoner, men ikke til Windows, så fx Nokia-telefonejere kan desværre ikke få glæde af denne app. man kan have en favoritliste, der er hurtig at slå op i. Derudover er der mulighed for at oprette egne produkter med foto og tilføje oplysninger om dem, som ligeledes gemmes under Mine billedkort. Det sammensatte måltid gemmes automatisk og kan ses/tjekkes under Beregner. I Beregner indtastes også det målte blodsukker, hvorefter app en beregner det samlede insulinbehov. Herefter kommer beregningsgrundlaget frem, så man kan se, hvor meget insulin, der er beregnet til selve måltidet, og hvor meget insulin, der er beregnet til blodsukkeret korrektionsdosis. Det bekræfter vigtigheden af, at man skal forholde sig til både måltidet og målt blodsukker. App en er primært udviklet til børn og unge, hvilket også fremgår af valg af billedkort. Den kan dog anvendes af alle og tilgodeser de flestes behov, særligt da der er mulighed for at udvide udvalget af billedkort ved at tilføje egne. Vi oplever, at patienterne er glade for Diabetesforeningens app. Den gør arbejdet med kulhydrattælling lettere og mere overkommeligt, og er medvirkende til, at diabetikere fastholder arbejdet med kulhydrattælling. App en er nem at anvende, med 4 symboler/sider at vælge imellem: Beregner, Billedkort, Indstillinger og Hjælp. I Indstillinger indtastes døgndosis af insulin, dvs. både basalinsulin og hurtigvirkende insulin, hvorefter app en automatisk beregner personlig kulhydratratio ud fra 500-reglen. Det er muligt at tilføje flere forskellige ratioer, fx en morgen- eller motions-ratio. Der indtastes også ønskeligt blodsukker, hvorved insulinfølsomheden automatisk beregnes, som app en bruger, hvis der skal justeres for højt eller lavt blodsukker i forbindelse med et måltid. Også hvis der er behov for at justere et tilfældigt målt højt blodsukker, kan dette indtastes, og app en beregner, hvor meget insulin, der er brug for, til at komme ned på det ønskelige blodsukker. I app en er der mulighed for at sammensætte måltidet ud fra Billedkort af 165 forskellige mad- og drikkevarer, der alle er beskrevet med vægt og kulhydratindhold samt øvrig næringsværdi. Ved hvert produkt kan mængden justeres. Vær opmærksom på, at portionsstørrelsen på billedet ikke ændrer sig. Inden for enkelte madvarer, fx ris og pasta, er der forskellige portionsstørrelser på hvert sit billede, så der kan sammenlignes med egen portion, hvilket er til glæde for dem, der spiser i kantine. Man kan tilføje udvalgte billedkort til Mine billedkort, således at Anmeldelse App til kulhydrattælling fra Diabetesforeningen er et uundværligt redskab i mit arbejde med børn og unge med diabetes, og det er meget nemmere at nå de unge med en App end med billedkort. Anmeldt af Birgitte Schnack Nielsen, klinisk diætist på Børneafdelingen, Roskilde Sygehus I dag lærer børn og unge at tælle/vurdere, hvor mange kulhydrater, der er i det, de spiser. Så kan de dosere, hvor meget insulin, der er behov for, uanset om de behandles med insulinpumpe eller -pen (basal/bolus behandling). Det er ikke svært at lære at tælle kulhydrater. Det sværeste er, at prioritere det i en travl hverdag, hvor kammerater, sport, lektier, fritidsjob, kærester mv. som regel har førsteprioritet. Mange unge har en Smartphone, hvor de gratis kan downloade 26 Fokus Diætisten nr

27 App'en. På den måde har de mulighed for at se kulhydratindholdet i deres mad alle steder. App en indeholder Diabetesforeningens billedkort til kulhydrattælling (165 stk.), hvor et billede indeholder oplysninger om kulhydratindholdet i den portion, der er vist. Der er suppleret med næringsindhold og enten en grøn eller gul farve for at signalere, at der er forskel på sundhedsværdien af 10 g kulhydrat, selvom insulinbehovet er det samme. Den grønne farve signalerer den mad, der er sundest for os alle at spise, og tager udgangspunkt i kostrådene om at spise fuldkorn og begrænse mættet fedt og sukker. Det begrænsede antal billedkort kan suppleres med Mine egne billedkort, hvor den unge selv kan lægge billeder og oplysninger ind af fx hjemmebagte boller, portioner af nogle af de måltider, som ofte spises, livretter, fastfood o.l., samtidig med, at de billedkort, der ofte anvendes, kan føjes til foretrukne og dermed være lettere tilgængelige. App en er endnu ikke udvidet med nye/flere madvarer, men det vil gøre den mere brugbar, hvis der løbende tilføjes nye billedkort, fx af sushi, lasagne, mandler/nødder, eller måske eksempler på kulhydratrige grøntsager. Det ville være fint, hvis Diabetesforeningen opfordrer til, at brugerne kommer med ønsker, når der skal opdateres. App en kan også hjælpe med at udregne insulinbehovet for børn, som ikke har en insulinpumpe til det. Det kræver, at barnets døgndosis insulin samt mål for det ønskede blodsukkerniveau indtastes. Herefter udregner App'en automatisk kulhydrat-insulinratioen og insulinfølsomheden, ud fra 500 reglen og 100 reglen. Der kan lægges flere ratioer ind, fx en anden ratio til sportsdage o.l. Herefter indtastes kulhydratindholdet i måltidet samt blodsukkeret, og der kommer et forslag til, hvor meget insulin, der er behov for. Nordisk Diætistforening 12. Nordiske Diætistdage marts 2014 i Bergen, Norge Den Nordiske Diætistforening, som er en fælles organisation for alle diætistforeningerne i de 5 nordiske lande, afholder de næste Nordiske Diætistdage i Bergen. Konferencen finder sted fra d. 19. til d. 21. marts Dagene vil byde på en lang række spændende indlæg, som vil fokusere på nogle af de faglige emner, vi beskæftiger os med i vores daglige arbejde. Derudover er det en fantastisk mulighed for at møde dine nordiske kollegaer samt at dele og diskutere forskning, viden og professionelle erfaringer omkring ernæring. Uddrag fra programmet: n Nutrition Care Process n D-vitamin og hjertekarsygdom n Er fisk stadig sundt? n Ernæringsscreening n Diagnostik af fødevareallergi n Orale præsentationer omkring nordiske forsknings- og udviklingsprojekter, samt case reports Log ind på konferencens hjemmeside: for at få den nyeste opdatering af konferenceprogrammet, ligesom du kan finde praktiske oplysninger om, hvordan du tilmelder dig. Vi ses i Bergen d marts 2014! Sidste dag for registrering til den lave pris er 15. januar, men registrering efter dette tidspunkt er selvfølgelig også muligt. Har du forskningsprojekter, udviklingsarbejder eller cases, som du vil præsentere for dine kollegaer i form af en poster eller en mundtlig præsentation, så er der mulighed for dette. Deadline for abstracts er d. 13. januar. På vegne af den Nordiske Diætistforening Helle Skandorff Vestergaard Dansk repræsentant i Nordisk Diætistforening

28 Fokus på kostapplikationer Tusinder styrer kostplanen med onlineværktøj Med en MADLOG-konto får brugerne adgang til en personlig kalorieprofil, der giver overblik over, om kostvaner og energibehov stemmer overens. Af Ditte Lilholm, journalist, Et godt overblik gør, at man kan sætte sig mål og handle, så målene nås det er tanken bag online-programmet MADLOG, der er et værktøj til kost- og motionsberegning. Programmet har mere end registrerede brugere; privatpersoner, der enten selv har fundet frem til MADLOG eller er blevet henvist af diætister og sygehuse. Vi henviser for eksempel til MADLOG, fordi vi synes, det er smart for vores patienter. For eksempel i forbindelse med vægttab er det et godt redskab, når vi i samarbejde med patienten går ind og ser på, hvor det evt. går galt. Det giver meget for patienten, når de får syn for sagen, siger Birgitte Møllegaard Bertelsen, der er klinisk diætist på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Blandt privatpersoner er det primært ønsket om vægttab, der får folk til at blive medlem af MADLOG. Men programmet henvender sig i lige så høj grad til personer, der har interesse for kost, ernæring og motion. Peder Hindborg er styrkeløfter og har madlogget i flere år. Han bruger programmet til at optimere kost og ernæring til sin træning og til at ramme sin vægtklasse. Hvis jeg ikke holdt øje med min mad, ville træning være helt anderledes for mig, siger Peder Hindborg, der især tilpasser mængden af proteiner, kulhydrater og fedt til, om han skal træne eller ej. Peder Hindborg sætter pris på, at han på MADLOG tydeligt kan se, om han overskrider sit energi-behov eller ikke når sin proteinmålsætning. Det, at man konstant kan holde øje, giver mig overblik over, hvordan jeg bevæger mig i forhold mine målepunkter. Hvis jeg ikke fulgte med, ville det ikke undre mig, om jeg tog en del kilo på og spiste noget mere usundt, siger han. Flere diætister på sygehuset foreslår deres patienter at prøve et kostberegningsprogram for at se, om det kan hjælpe dem. Han har i lang tid selv lagt sin kostplan, men har for nylig haft en diætist til at gå den igennem. Birgitte Møllegaard Bertelsen mener, at MADLOG kan være et godt værktøj til alle, der ønsker at vide mere om deres kostvaner. Der er jo mange, der ikke er tilknyttet en diætist, og så er MAD- LOG en måde at få en fornemmelse af, hvad der er af kalorier i den mad, man spiser, siger hun, men påpeger, at det altid er godt at søge råd hos en diætist, hvis man har en diagnose, hvor specielle diætprincipper har betydning. Hun var ved at falde ned af stolen, over hvor lidt jeg faktisk spiste. Så nu er jeg røget på en diæt, hvor jeg må spise 2400 kalorier om dagen i stedet for 1900 og jeg er lykkelig for at kunne spise lidt mere, siger han om sin diætist. MADLOG er et online kostberegningsprogram til privatpersoner. Ved hjælp af en personlig kalorieprofil får brugeren overblik over sin kost og motion. Når en profil oprettes, beregner programmet hvor meget energi, man har brug for dagligt. Derefter vælger man sit mål: At tabe sig, holde vægten eller tage på, og så er profilen klar. Man indtaster dagligt sine måltider og motion, og med rimelige intervaller målinger af fx vægt eller kropsmål. Primære funktioner Kostberegning Måltider indtastes og samles ved hjælp af programmets fødevaredatabase i et kalorieregnskab, der viser, om man har spist efter sit behov. 28 Fokus Diætisten nr

29 Motionslog Motion kan indtastes, så det giver bonus i kalorieregnskabet at være ekstra aktiv. Synkronisering MADLOG kan synkroniseres med Runkeeper, Fitbit og Withings. Grafer En graf viser fremskridt på fx vægt eller kropsmål. Der kan oprettes egne grafer. Mobilapp MADLOG er tilgængelig via hjemmesiden og mobilsitet m.madlog.dk kan hentes ned på smartphones. Viden MADLOG udsender nyhedsbreve og opdaterer løbende hjemmesiden med nyheder om kost og motion. Pris MADLOGs medlemskaber varer fra en uge til et år og koster mellem 1,35 og 3,57 kr. om dagen. Fokus på kostapplikationer App en Low FODMAP Siden udgivelsen af bogen Low FODMAP diet i april 2013 har mange efterlyst en app, der indeholder en udførlig fortegnelse over egnede og uegnede fødevarer til brug for personer, der lider af irritabel tyktarm. Af Hanne K. Muusmann, Muusmann forlag, hanne@muusmann-forlag.dk App en henvender sig til personer, som følger diæten, og gør det muligt for dem hele tiden at være opdateret på, hvilke fødevarer der kan spises. Platform: ios (iphone) - Android Pris: 45.- Søgeord: FODMAP, Low FODMAP Diet, irritabel tarm, fødevarer, indkøbsliste, indkøbsguide, IBS Når Low FODMAP diet følges, skal hver fødevare vælges med omhu og derfor er det vigtigt at have de rigtige redskaber ved hånden. Vi lancerede app en FODMAP diet, som indeholder en udførlig fødevareliste, der kan tages med overalt; både i supermarkedet, på café, restaurant og hvor man ellers færdes. App ens indkøbsguide med udførlige lister over fødevarer fortæller, hvilke madvarer der er egnede, uegnede og acceptable i små mængder, når FODMAP-diæten følges. App en indeholder endvidere en søgefunktion, hvor der kan søges på fødevarer fra listerne, samt en indkøbsliste-funktion, således at brugeren kan lave en indkøbsliste, mens madvarerne tjekkes for egnethed. Diætisten nr Fokus 29

30 Dysfagi på spansk til sygehus i Vendsyssel - Rejsebrev fra Hospital de Mataró i Spanien I oktoberbladet beskrev vi et nyt forskningsprojekt fra Sygehus Vendsyssel med fokus på dysfagi og pneumoni. På Hospital de Mataró har man også gennem flere år forsket i emnet, og vi er derfor taget til Spanien for at få del i denne viden. Af Dorte Melgaard, udviklingsterapeut, PhD-studerende, dmk@rn.dk På Sygehus Vendsyssel begyndte vi 1. oktober et forskningsprojekt om fejlsynkning hos patienter, der bliver indlagt med lungebetændelse. Projektet er tværfagligt, og som optakt til projektet var afsnitsledende sygeplejerske med funktionsansvar i lungemedicin og infektion, Anne Rasmussen, diætisten, Marie Louise Spejlborg Hansen og jeg på studietur. Pere Clavé er forskningsleder og har gennem de sidste 25 år forsket i dysfagi. Han er leder af en forskningsenhed med PhD-studerende, der alle forsker i dysfagi inden for forskellige områder, og alene de sidste 2 år har de publiceret mere end 20 artikler i internationale tidsskrifter om emnet. Jeg kontaktede Pere Clavé på mail og spurgte, om jeg måtte komme på besøg for at få mere viden om hans forskning og ikke mindst opleve, hvordan de i praksis behandler dysfagipatienter på hospitalet. Fluks modtog jeg en mail retur. Jeg skulle være velkommen og kunne bare sige, hvornår ville det passe mig. Vi aftalte uge 36, og da jeg 4 uger senere skrev, at jeg gerne ville dele erfaringerne med en sygeplejerske og en diætist, var de også meget velkomne. Denne åbenhed har kendetegnet hele vores første dag. De PhD-studerende var denne morgen lige kommet retur fra ferie og var derfor ikke orienterede om, at vi kom, men de tilrettelagde omgående dagen, så vi fik mulighed for at få den viden og de oplysninger, vi gerne ville have. De præsenterede den nyeste forskning: Du har 10 gange så stor risiko for at få lungebetændelse, hvis du har dysfagi og Der er bedre chance for at overleve colon cancer end for at overleve dysfagi. Mandag d. 2. september 2013 En mandag morgen i Mataró 30 km. uden for Barcelona. Byen ligger ned til vandet, og der er ca indbyggere. Hospitalet har cirka 450 senge og så er det Europas centrum for forskning i fejlsynkning. De præsenterede os desuden for nedenstående illustration, som synliggør sammenhængen mellem dysfagi, ernæringstilstand og mundhygiejne. Tre elementer, som vi skal have opmærksomhed på, når vi møder patienter, der har en dårlig ernæringstilstand eller gentagne lungebetændelser. Vi spiste frokost med Pere Clavé, hvor vi fik mulighed for at præsentere ham for nogle af de udfordringer, vi møder i vores arbejde. Et vigtigt spørgsmål for os var, hvordan vi sikrer, at patienten overholder den diæt og konsistens, som vi foreskriver. Hans svar var, at det er vigtigt, at diæten ligger tæt op af den mad, patienten er vant til at spise, og at det kan købes i normale butikker helst ikke fortykkelsesmiddel. Under frokosten fik han arrangeret, at vi dagen efter kunne møde køkkenlederen, hvilket var et stort ønske fra vores side. Eftermiddagen indeholdt et besøg på en sengeafdeling, hvor en apopleksipatient var blevet indlagt og skulle testes for dysfagi. På Hospital de Mataró bruger de Volume- Viscosity Swallow Test, som meget enkelt fortalt udføres ved, at patienten observeres, når han drikker tre forskellige konsistenser og i tre forskellige mængder (5 ml., 10 ml. og 20 ml.). Tre patientgrupper bliver konsekvent testet for dysfagi: ældre over 70 år, patienter, der bliver indlagt med gentagne lungebetændelser samt apopleksipatienter. Vi fik lov til at overvære, hvordan sygeplejersken udførte testen. Det var tydeligt, 30 Rejsebrev Diætisten nr

31 at hun var meget erfaren og professionel - og at det hygiejnereglement, vi kender fra Danmark omkring smykker og opsat hår, ikke blev overholdt men det er så en anden sag! Tirsdag d. 3. september 2013 Morgenen startede med, at talepædagogen, der er tilknyttet forskningsenheden, demonstrerede for os, hvordan hun laver videofluoroskopi. Videofluoroskopi er en røntgenvideooptagelse af, hvordan patienten synker, hvorefter filmen analyseres og vurderes. I Spanien og i mange andre lande er det talepædagoger og ikke ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi. Hun viste eksempler på penetration og aspiration og så havde vi en interessant diskussion om risikoen for aspirationspneumoni hos patienter med KOL. På patient. Signalværdien i dette er tydelig - maden og kosttilskud har samme værdi som medicin. Onsdag d. september 2013 Sidste dag på Hospital de Matoro var onsdag, som også er dagen, hvor der udføres forsøg, og hvor patienter bliver indkaldt til opfølgende tests. Dagen startede med, at vi fulgte en undersøgelse af funktionen i spiserøret. Dernæst så vi en PhD-studerende undersøge, hvordan vævsprøver fra mave-sækken reagerer, når der bliver tilsat forskellige stoffer. Et af de primære projekter på Hospital de Matoro er at følge apopleksipatienter under indlæggelsen og til opfølgende undersøgelser 3, 6, 9 og 12 måneder efter indlæggelsen. Dagens patienter havde været indlagt 3 måneder tidligere og var nu inde for at blive testet for dysfagi. Samtidig bliver der målt vægt, højde, muskelmasse og fedtprocent samt spurgt ind til diætcompliance. De patienter, hvor der påvises dysfagi, bliver desuden testet med video-fluoroskopi. Vi fulgte hele testforløbet og overværede desuden 5 videofluoroskopier. grund af KOL-patienternes hurtige respirationsfrekvens er der øget risiko for, at de aspirerer. I vores projekt vil en stor del af patienterne formentlig have KOL, og som følge deraf var diskussion særlig interessant for os. Næste stop var i køkkenet. Vi havde bedt om at se, hvordan maden bliver produceret, hvad den består af, og hvordan den bliver serveret. Køkkenlederen viste rundt og fortalte, at der både er ansat kokke og andet køkkenpersonale. Måden, maden bliver produceret på, minder til forveksling om, hvordan det foregår i Danmark. Men maden er selvfølgelig anderledes, for eksempel spiser spanierne varm mad to gange om dagen og altså ikke et koldt måltid midt på dagen. Denne dag bestod middagen af en suppe med bønner og grøntsager, kødboller i en tomatsauce med grøntsager og til dessert et bæger med æblemos. Maden bliver pakket til den enkelte patient på en termobakke, og sygeplejersken skal så blot servere den for patienten og ikke huske på, hvilke patienter, der er på diæt. Efter besøget i køkkenet havde vi en aftale med diætisterne. På hospitalet er der ansat 4 diætister. De fortalte om mange af de samme udfordringer, som vi kender fra Danmark. Hvordan sikrer vi, at patienterne overholder diæten efter udskrivelsen, hvordan kan vi inspirere patienter og pårørende til at lave hensigtsmæssig mad og så videre. Hvad der var vældig interessant var, at diætisterne har kontor i sygehusapoteket, og at kosttilskud, energidrikke og lignende bliver pakket sammen med medicinen til den enkelte Vi har under vores ophold mødt mange udfordringer, som vi uden tvivl også vil møde, når vi igangsætter vores eget projekt. Hvordan informerer vi patienter og pårørende tilstrækkeligt? Hvordan sikrer vi en ensartethed i behandlingen? Hvordan sikrer vi en tilstrækkelig høj grad af kvalitet af de data, vi indsamler? Men til trods for udfordringerne er vi sikre på, at vi ved at sætte dysfagi på dagsordenen på Sygehus Vendsyssel vil højne kvaliteten af vores tilbud til patienter, der bliver indlagt med lungebetændelse. På Hospital de Mataró forsker de nu i, om det er muligt at helbrede dysfagi. De laver fx forsøg med elektrisk stimulering og afprøver, om det har en effekt, at patienterne får chili. På Sygehus Vendsyssel vil vi gerne gøre en forskel, og derfor sætter vi nu dysfagi på dagsordenen både hos personalet på sygehuset, hos vores kommunale samarbejdspartnere og hos patienter og pårørende Diætisten nr Rejsebrev 31

32 Relevante artikler om dysfasi til rejsebrevet side Accuracy of the volume-viscosity swallow test for clinical screening of oropharyngeal dysphagia and aspiration. Clavé P, Arreola V, Romea M, Medina L, Palomera E, Serra-Prat M. Clin Nutr Dec;27(6): Oropharyngeal Dysphagia is a Risk Factor for Readmission for Pneumonia in the Very Elderly Persons: Observational Prospective Study Cabré M, Serra-Prat M, Force L, Almirall J, Palomera E, Clavé P. J Gerontol A Biol Sci Med Sci Jul 5 Oral Health and Mortality Risk from Pneumonia in the Elder-ly S. Awano, T. Ansai, Y. Takata, I. Soh, S. Akifusa, T. Hamasaki, A. Yoshida, K. Sonoki, K. Fujisawa and T. Takehara. J DENT RES : 334 Oropharyngeal dysphagia is a risk factor for community-acquired pneumonia in the elderly. Almirall J, Rofes L, Serra-Prat M, Icart R, Palomera E, Arreola V, Clavé P. Eur Respir J Apr;41(4):923-8 Prevalence and prognostic implications of dysphagia in elderly patients with pneumonia MATEU CABRE, MATEU SERRA-PRAT, ELISABET PALOMERA, JORDI ALMI- RALL, ROMAN PALLARES, PERE CLAVÉ Age and Ageing 2010; 39: Predictors of Aspiration Pneumonia: How Important Is Dysphagia? Susan E. Langmore, PhD, Margaret S. Terpenning, MD, Anthony Schork, PhD, Yinmiao Chen, MS, Joseph T. Murray, MA, Dennis Lopatin, PhD and Walter J. Loesche, DMD, PhD Dysphagia 13:69 81 (1998) Dysphagia in the elderly: management and nutritional con-siderations Livia Sura, Aarthi Madhavan, Giselle Carnaby, Michael A Crary Clinical Interventions in Aging, G-dage handler om dagpenge ved de første 3 dages ledighed Af advokat Henrik Karl Nielsen, khn@diaetist.dk Hvis du bliver ledig, vil du kunne få dagpenge fra din a-kasse, indtil du igen kommer i arbejde. Dagpenge fra a-kassen forudsætter naturligvis, at du er medlem af en a-kasse. De første 3 ledighedsdage skal dog betales af din tidligere arbejdsgiver. Det hedder, at arbejdsgiveren skal betale for de første 3 ledighedsdage. De kaldes ofte g-dage (godtgørelsesdage). G-dagene for de første 3 ledighedsdage erstatter dagpengene fra a- kassen, og de skal i det væsentlige udbetales og beregnes efter samme retningslinjer som dagpengene. Du skal derfor naturligvis være medlem af en a-kasse. Er du ikke det, har du slet ikke ret til dagpenge og derfor heller ikke g-dage. Du har også kun ret til udbetaling af g-dage fra din gamle arbejdsgiver, hvis du har været ansat som lønmodtager. Hvis man ikke har været ansat, men har arbejdet som selvstændig som del af en privat praksis, har man ikke ret til g-dage. Retten til g-dage forudsætter, at man er ledig. Hvis man straks starter i nyt job, er man ikke ledig og vil derfor ikke have ret til betaling af g-dage fra den tidligere arbejdsgiver. For at kunne få udbetalt g-dage skal man som nævnt være ledig og stå til rådighed for ny ansættelse. Er man sygemeldt ved fratræden, står man ikke til rådighed, før man igen er rask. Her har man ikke krav på dagpenge fra a-kassen og derfor heller ikke på udbetaling af g-dage. Det betyder naturligvis ikke, at man er helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis man er syg ved fratræden. Man skal i denne situation kontakte sagsbehandleren i kommunen gerne inden sidste ansættelsesdag hos den gamle arbejdsgiver og forhøre sig om mulighederne for at få udbetalt sygedagpenge. Sygedagpenge har ikke noget med a-kassen at gøre. Det giver somme tider anledning til nogen forvirring. A-kassen udbetaler dagpenge under ledighed. Kommunen udbetaler dagpenge under sygdom. Er man syg efter fratræden, har man derfor heller ikke krav på betaling for g-dage. A-kassen vil kunne vejlede dig nærmere om din ret til g-dage for de første 3 ledighedsdage. Du kan også læse nærmere på Akademikernes hjemmeside på Reglerne om g-dage findes i Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for ledighedsdag. Den kan du finde på Retsinformation, Klik dagpengegodtgørelse i søgefeltet. 32 Rejsebrev Diætisten nr

33

34 Kort nyt om OS! Goddag og farvel - temaeftermiddag om NCP og afsked med Eva Winther Den 22. november afholdt VIA University College temaeftermiddag om Nutrition Care Process med fokus på planlægning og implementering af interventionen ved individuel diætbehandling og kostvejledning. På samme møde blev der sagt farvel til lektor Eva Winther, som går på pension ved årsskiftet. Læs mere om begge dele i Diætisten i februar Den nye hjemmeside Hjemmesiden har fået et nyt design, baseret på et helt nyt program. Det betyder, at alle skal tilmelde sig via Meld dig ind og tilmeldingsblanket under fanen Medlem". Det var desværre ikke muligt at overføre data fra det gamle program og dette giver os så en mulighed for at få opdateret dine data, så det er på ingen måde spildt arbejde. Fordelen fremover vil være, at du selv kan ændre dine data i stedet for at skulle vente på, at en i sekretariatet får gjort det. Vi arbejder løbende på at få rettet småfejl og håber, at hjemmesiden snart er færdig. Har du kommentarer til hjemmesiden, så skriv gerne til post@diaetist.dk. Det Nye Sekretariat Vores nye sekretær er Sofie la Motte, som arbejder ihærdigt med at få ajourført og overført data fra det tidligere sekretariat. Kristine Bjerregaard styrer administrationen, og advokat Henrik Karl Nielsen er igen klar, sammen med resten af kontoret, til at hjælpe med medlemssager.! Kontakt sekretariatet: Telefontid i sekretariatet er hverdage fra kl tlf Efter lukketid er der telefonsvarer på, så send evt. en mail, hvis det haster: Mail kan sendes til post@diaetist.dk Sofie kan kontaktes på: Sofie@diaetist.dk Kristine kan kontaktes på kbj@diaetist.dk Henrik kan kontaktes på khn@diaetist.dk! Kliniske Retningslinjer FaKD er blevet bedt om at udnævne en repræsentant til at sidde med i arbejdsgruppen for udarbejdelse af Klinisk Retningslinje for KOL. Arbejdet er netop begyndt, og Randi Tobberup, der er klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring, deltager som repræsentant for FaKD. Diætisten vil skrive om det, når der foreligger nye resultater fra arbejdsgruppen. FaKD ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår 34 Kort nyt Diætisten nr

35 Low FODMAP Diet FaKD arrangerer kursus i Danmark Efter ønske fra flere af vores medlemmer og visse arbejdssteder er vi i gang med at planlægge et kursus i the low FODMAP diet. Flere og flere patienter/klienter efterspørger vejledning i denne diæt, og læger fra hospitaler landet over henviser til symptomlindring ved denne low FODMAP diæt. Vi mener, det er meget vigtigt, at vores medlemmer er uddannet i at vejlede i denne diæt til patienter/ klienter med symptomer, når der indtages fermenterbare oligo- di- monosakkarider og polyoler. Vi vil opfordre alle, der har med den gruppe patienter at gøre, til at søge om at tage på kursus i denne diæt, så det bliver gjort korrekt, og der bliver indsamlet resultater på effekten. Og fordi det er en dyr fornøjelse at skulle tre gange til London på kursus, vil FaKD tilbyde samme kursus, så det totalt set kommer til at koste mindre tid og penge, men med samme indhold. Vi vil bestræbe os på, at alle, der gennemfører kurset, får et ordentligt kursusbevis/certifikat. Vi har 3 dygtige diætister med certifikat fra London som underviserer, samt bl.a. lægen Pia Munkholm, overlæge i mave-tarmsygdomme, dr. med fra Herlev. Der arbejdes på højtryk for at få kursusprogrammet klar med forventet start i juni 2014 til omkring 30 personer. Der findes allerede en nyoprettet FODMAP ERFA gruppe, næste møde d kl Interesserede og diætister med erfaring i FODMAP kan maile til næstformand, der sidder med i ERFA gruppen: petteme@hotmail.com og spørg også til Facebook siden om FODMAP. Se evt. også bogen Low FODMAP diet, som blev anmeldt i junibladet, og App'en LOWFODMAP, som beskrives her i dette blad. Program for årsmødet for medlemmer af Foreningen af Kliniske Diætister Fredag den 24. januar 2014 kl Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1219 København K Registrering, kaffe og lidt morgenmad Velkomst til alle medlemmer Overvægt og hvad så? Hvem har gavn af et vægttab i relation til risikoen for udvikling af sygdom og dødelighed samt effekten på livskvalitet? Kim Overvad, Læge, ph.d. Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Tarmens bakterier og deres betydning for vores sundhed Tine Rask Licht, professor MSO, Forskningsleder fødevaremikrobiologi DTU Kan ernæringsdiagnosen bruges af alle? En praksis-orienteret tilgang til NCP Klinisk diætist Sofie Wendelboe Besøg på udstillingsstande og frokost Grove grøntsagers indvirkning på DM 2 Præsentation af studie fra Lektor, ph.d., Per Bendix Jeppesen, Aarhus Universitet Cost-effective studie af ernæringsindsats blandt svage underernærede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, ph.d., MS gerontologi Besøg på udstillingsstande og kaffepause Er vi ansvarlige for vores egen sundhed? Filosof Martin Marchman Andersen, ph.d., Post.doc Medlemshjælp Advokat Henrik Karl Nielsen FaKD strategi og tiltag i Opsamling og afrunding, tak for i dag! Pris: Kr. 350,00 indbetales senest 17. december 2013 på FaKDs konto i Nordea: Regnr: 2191 Konto nr.: HUSK NAVN og MEDLEMSNUMMER ved overførelsen. Diætisten nr Kort nyt 35

36 Min diætistdag Bliv klogere på, hvordan vores medlemmer arbejder, hvad de laver i løbet af en arbejdsdag, og læs om de mange forskellige jobfunktioner, vores medlemmer udfører. MIN DIÆTISTDAG It is not, what you do, but how you do it Helle Christensen er klinisk diætist med mange bolde i luften. Hun har egen praksis i Kalundborg, klinikken Helle C, er aktiv i lokalpolitik og var på valg til Regionsrådet den 19. november. Kl. 5.30: Dagen starter tidligt med the og små praktiske gøremål: vander lidt blomster, vaskemaskinen startes, dagens aftenmenu forberedes. Kl. 6 7: Mailkorrespondance gennemgås og besvares, rengøring af klinik og toilet samt klargøring af klinik med friske blomster og stearinlys. Tjekker, om der er ændringer i dagens program? Kl. 7 8: Tid til havregrød og morgenhygge med familien. Kl. 8 13: Enten plan A eller plan B: Plan A: Jeg er tilkaldefolkeskolevikar på 2 skoler i Kalundborg den ene med specialenhed for diagnosebørn. Skolerne ringer kl og fortæller, hvor mange timer de har brug for hjælp denne dag oftest mellem 2 og 5 timer dagligt. Krisen kradser, og pengene skal ind til at betale diverse regninger. Derfor har jeg det sidste ¾ år også arbejdet som lærer. Jeg bruger min pædagogiske uddannelse generelt, men også min teoretiske ernæringsuddannelse ved undervisning i hjemkundskab, samt som lærer ved onsdagscafeen, der er en special 9. klasse, som fremstiller mad til 300 børn hver onsdag formiddag. Konceptet er Sund mad til skolebørn. Plan B: Salgsarbejde for klinikken, møder med nye samarbejdspartnere, bogføring af regnskab. Kl : Tid til frokost og at besvare telefonopkald fra telefonsvareren. Kl : Her prioriterer jeg opgaver i min egen praksis: n Individuelle kostsamtaler indenfor livsstilssygdomme. n Arbejde i det lokale tværfaglige lægehus: 1 eftermiddag pr. uge. n Foredrag / inspirator hos virksomheder / foreningen Det er ikke lige fedt. n Jeg skal forberede det ugentlige indslag på sociale medier for klinikken (diætist helle C). I denne uge handler det om de nye kostråd, og hvordan man sparer på det røde kød. 36 Min diætistdag Skriver evt. læserbreve på aktuelle emner om sundhed og ernæring. I denne uge skriver jeg på et indslag om steroider og træning og hvad er sundhed? n Kanvas salgsarbejde uopfordrede telefonopringninger eller uopfordrede salgsbesøg: Hvad kan jeg som sundhedskonsulent hjælpe jer med? n Ajourføring af 4 markedsføringskanaler: 3 facebookprofiler: - Helle Christensen - Diætist Helle C - Helle C (politiker profil) Og så skal der lige ryddes op på skrivebordet og laves planlægning af næste dags arbejde. Kl : Gælder det min egen sundhed. Fire gange om ugen går jeg til Spinning. Der skal også laves sund mad til familien, og jeg bager brød, snitter råsalater og laver varm ret til nogle dage for at effektivisere og rationalisere med mine egne kræfter. Kl : Frivilligt arbejde enten i form af politisk arbejde (stiller op til Regionsrådet Sjælland) eller i form af møder i menighedsrådet i Vor Frue Kirke. I øjeblikket skriver jeg også læserbreve til aviser omkring sundhed og flere kvinder ind i kommunalbestyrelser og i regionsråd. Endelig lidt hygge med familien. Kl. 22: Godnat. Sundhed er også at sørge for at få sin søvn. Jeg oplever, at det som sundhedsformidler er vigtigt, at også jeg spiser min egen medicin for at virke autentisk: KRAMM-faktorerne er for mig en god huskeregel. Hvordan synes jeg selv, det går? Og så har jeg tilføjet et ekstra M for Mindfullnes, det er nemlig vigtigt at få sindet og sjælen med. Helle Christensen Klinisk diætist i Kalundborg

37