B. Folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse indenfor det sexologiske område.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Kontaktperson Kim Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i sexologi Masteruddannelsen i sexologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 11. oktober 2012 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kort beskrivelse af uddannelsens formål Masteruddannelsen i sexologi har som formål at kvalificere fagprofessionelle til på et videnskabeligt og flerfagligt grundlag at diskutere sexologiske problemstillinger samt til at varetage højt specialiserede funktioner indenfor det sexologiske område. Uddannelsen er udviklet i tæt dialog med kommende aftagere af dimittender og har et dobbelt fokus på: A. Patient-/klient-/borgernært arbejde med sexologisk rådgivning og evt. udredning og behandling af: patienter/klienter med forskellige somatiske og/eller psykiatriske tilstande borgere, som i relation til skift i livsfaser (fx unge, nybagte forældre, ældre), menopause og/eller ændrede livsomstændigheder oplever problemer ift. egen seksualitet eller seksuelle problemer i parforholdet borgere, som er berørt af særlige problemstillinger som fx demenssvækkede, psykisk udviklingshæmmede, socialt udsatte, senhjerneskadede, rygmarvsskadede mv. 5. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/3 B. Folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse indenfor det sexologiske område. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 17. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. oktober 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Master i sexologi Engelsk: Master of Sexology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8950 AUDD 8950 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for lægeuddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i september Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2017, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bacheloruddannelse i medicin og psykologi - Sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut - Mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse Desuden stilles krav om mindst to års relevant erhvervserfaring med patient-, klient- eller borgerkontakt efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelse i sexologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i sexologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, specialist i klinisk psykologi, specialist i klinisk sexologi NACS. Uddannet psykolog fra Universitetet i Bergen i Ansvarlig for 60 ECTS videreuddannelse i sexologisk rådgivning ved Universitetet i Agder siden 2001 og har vært med på å starte Dansk Forening for Klinisk Sexologi i 1981, Norsk Forening i Klinisk Sexologi i Har vært præsident i Nordisk Forening for Klinisk Sexologi i 2 omgange og været leder for Autorisasjonskomiteen (NACSAC) i Nordisk Forening for Klinisk Sexologi. Medlem af Executive Committe i European Federation for Sexology, også medlem i Educational Comittee i samme organisation. Har praktiseret som klinisk psykolog med sexologi som arbejdsområde siden 1981, driver Grimstad MPAT- Institut sammen med lege Esben Esther Pirelli Benestad. Har publiceret og givet præsentationer om temaer som omfatter sexologisk behandling, sexologisk uddannelse og sexologisk fagudvikling, køn, traumatiseret seksualitet m.m. Aftagerrepræsentant Gerd Winther arbejder som sexolog og samlivsterapeut, er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut og sexolog. Gerd Winther har arbejdet som konsulent for offentlige og private institutioner og været ekstern underviser i sexologi for medicinske studenter på Københavns og Århus Universitet, samt på Psykologisk Institut, Københavns Universitet, Var ansat på Rigshospitalet, København, , på Psykiatrisk afdeling, , og på Sexologisk Klinik, Gerd Winther har sammen med overlæge dr.med. Preben Hertoft og Samlivsgruppen udviklet området Sexologi på Rigshospitalet, og har sammen med overlæge dr.med. Søren Buus Jensen startet Sexologisk Workshop for uddannelse af sexologiske behandlere Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 16. juli modtaget supplerende dokumentation ang. undervisningsformer. 21. februar modtaget supplerende dokumentation ang. tilgang til Qlikview. 20. marts modtaget supplerende dokumentation ang. nøgletalsbog og studierapport. 22. marts modtaget supplerende dokumentation ang. opgørelsesniveau for nøgletal. 25. juni modtaget supplerende dokumentation ang. vedr. Qlikview-system. 3. september modtaget supplerende dokumentation vedr. administrativ kobling mellem Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september

9 Sagsbehandling afsluttet 17. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i sexologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi universitets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet aktuelt ikke har klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Panelet vurderer dog samtidig, at der vil ske en udvikling, så kvalitetssikringssystemet vil leve fuldt ud op til de europæiske standarder, og at uddannelsen vil indgå i fakultetets kvalitetssikringspraksisser. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og at der er sandsynliggjort et behov for uddannelsen. Ledelsens rolle i processen fremstår mindre klar, men den har været inddraget på henholdsvis institut-, skole/fakultets- og direktionsniveau. Uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter masterniveauet, og at uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Endeligt er det vurderingen, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder mht. procedure og retningslinjer for indhentning, analyse og anvendelse af kvantitativ data. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Den beskrevne, tværfaglige masteruddannelse i sexologi er den første forskningsbaserede uddannelse indenfor det sexologiske område, der udbydes af et dansk universitet. Der er tale om en uddannelse, der er tilrettelagt som en 2-årig deltidsuddannelse. Masteruddannelsen i sexologi har som formål at kvalificere fagprofessionelle til på et videnskabeligt og flerfagligt grundlag at diskutere sexologiske problemstillinger samt til at varetage højt specialiserede funktioner indenfor det sexologiske område. Uddannelsen er udviklet i tæt dialog med kommende aftagere af dimittender og har et dobbelt fokus på: A. Patient-/klient-/borgernært arbejde med sexologisk rådgivning og evt. udredning og behandling af: patienter/klienter med forskellige somatiske og/eller psykiatriske tilstande borgere, som i relation til skift i livsfaser (fx unge, nybagte forældre, ældre), menopause og/eller ændrede livsomstændigheder oplever problemer ift. egen seksualitet eller seksuelle problemer i parforholdet borgere, som er berørt af særlige problemstillinger som fx demenssvækkede, psykisk udviklingshæmmede, socialt udsatte, senhjerneskadede, rygmarvsskadede mv. B. Folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse indenfor det sexologiske område Med etableringen af masteruddannelsen og opbygningen af et tværfagligt sexologisk forskningsmiljø ønsker AAU at bidrage til at sikre, at det fremtidige danske arbejdsmarked fornyes med fagpersoner med kompetencer, som kan kvalificere opgaveløsningen indenfor det sexologiske felt og tilgrænsende områder. Uddannelsens kompetenceprofil Viden Kompetenceprofilen Skal på et flervidenskabeligt grundlag og med udgangspunkt i højeste internationale forskning inden for området have forståelse af og kunne forholde sig kritisk til viden om: - Menneskets seksualitet og seksuelle udvikling i et biopsykosocialt perspektiv - Seksualitetens udtryksformer - Seksuelle dysfunktioner, problemer og afvigelser - Seksuelle krænkere og krænkede - Kommunikation og professionel dialog og rådgivning - Sexologiske behandlingsstrategier og metoder, herunder om forskellige somatiske og psykoterapeutiske retninger Skal kunne identificere videnskabelige og fagligt velbegrundede sexologiske problemstillinger i forhold til såvel et individniveau som et kulturelt og samfundsmæssigt niveau Færdigheder Skal have forståelse af og kunne redegøre for: - Centrale videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske begreber og tilgange - Principper for systematisk litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur - Etiske og juridiske aspekter af seksualitet og professionel sexologisk behandling Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske sexologiske problemstillinger samt vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder og på den baggrund opstille nye analyse-, løsnings- og behandlingsmodeller Skal kunne kommunikere professionelt om sexologiske emner, optage en relevant anamnese, identificere sexologiske problemstillinger, yde relevant rådgivning samt gennemføre eller henvise til relevant sexologisk undersøgelse og/eller behandling 9

13 Skal kunne formidle viden om faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne relatere sexologisk viden og færdigheder til egen professionsudøvelse Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer inden for det sexologiske felt, der er komplekse, uforudsigelige og kan medføre nye løsningsmodeller både ift. patient/ klient/borger behandling samt ift. formidlende aktiviteter og indsatser Uddannelsens struktur Skal kunne vurdere sundhedsfaglige, psykologiske, sociale, juridiske og etiske aspekter af konkrete sexologiske problemstillinger, herunder egen faglige kompetence til sexologisk diagnosticering og behandling samt behovet for inddragelse af eller henvisning til andre faggrupper og/eller instanser Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for: - At bidrage til udvikling af praksis på et videnskabeligt grundlag samt til nye tiltag inden for fagområdet, herunder ift. folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse - Egen faglige udvikling 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Det fremgår af ansøgningen, at processen omkring udvikling af denne uddannelse samt øvrige fra Aalborg Universitet blev igangsat i september Et screenings-skema indeholdende oplysninger om den enkelte uddannelses formål, fagområde, erhvervssigte, forskningsmiljøer og beslægtede uddannelse - udviklet af det fælles uddannelsessekretariat for Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsfaglige Fakultet og godkendt af de respektive dekaner - blev distribueret til relevante uddannelsesforslagsstillere. Ved enighed om at bringe forslaget videre, blev dette indsendt til fakultetet senest den 30. oktober 2011, hvorefter der fulgte en periode med intern dialog mellem fakultet, skoler, studienævn, institutter samt fagmiljøer. Dialogen forløb bl.a. gennem de faste møder mellem studie/skoleledere og fakulteternes uddannelsesmæssige ledelse (afholdes hver anden uge), og internt mellem studie/skoleledere og institutledere. Undervejs i denne proces blev hver enkelt forslag vurderet og nogle uddannelsesforslag blev forhåndsgodkendt af dekanatet (under forudsætning af direktionens godkendelse). I overensstemmelse med AAU s overordnede tidsplan for nye uddannelser, blev fakulteternes endelige forslag i dec indsendt til og drøftet i AAU direktion, hvor der blev lavet en yderligere udskilning. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte En master i sexologi vil ifølge ansøgningen afhængig af vedkommendes grunduddannelse - kunne varetage jobfunktioner, hvor seksuelle problemstillinger indgår i den daglige sundhedsfaglige/psykologiske opgaveløsning, herunder rådgivning, udredning og behandling, og fungere som rådgiver, koordinator, specialkonsulent, udviklings- og implementeringskonsulent eller underviser (Ansøgning, s. 4). AAU har i ansøgningen redegjort for de primære aftagere af de kommende dimittender: - Regioner (særligt sundheds- og specialområdet): somatiske og psykiatriske sygehuse samt klinikker, praksisser og institutioner på specialområdet. - Klinikker og praksis. Dimittender kan anvende kompetencerne i egen praksis/klinik eller som ansat i fx privat speciallæge-, psykolog-, fysioterapeut- eller jordemoderpraksis. - Kommuner (særligt sundheds-, ældre- og handicapområdet): sundhedscentre/-tjenester, specialenheder og institutioner. - Uddannelsesinstitutioner. Afhængigt af institutionernes og uddannelsernes størrelse vil dimittender kunne arbejde med undervisning og udviklingsopgaver på en specifik uddannelse eller på tværs af uddannelser og uddannelsesniveauer (fx på professionshøjskoler). - Offentlig forvaltning (sundheds-, social-, ældre- og specialområdet), fx ift. målsætning, strategiudvikling og oplysningskampagner. - Større patient/brugerorganisationer og inden for NGO-området (Ansøgning, s. 4). I kompetenceprofilen fremgår det bl.a., at dimittenden skal kunne vurdere teoretiske og praktiske sexologiske problemstillinger samt vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder og på den baggrund opstille nye analyse-, løsnings- og behandlingsmodeller. Dimittenden skal derudover kunne kommunikere professionelt om sexologiske emner, optage en relevant anamnese, iden- 11

15 tificere sexologiske problemstillinger, yde relevant rådgivning samt gennemføre eller henvise til relevant sexologisk undersøgelse og/eller behandling. Endelig skal dimittenden kunne formidle viden om faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister og relatere sexologisk viden og færdigheder til egen professionsudøvelse Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Ifølge ansøgningen har ledelsen på fakultets-, institut- og skoleniveau været en aktiv part i udviklings- og kvalitetssikringsprocessen for uddannelsen. Forslaget om en masteruddannelse i sexologi kom på baggrund af en ekstern henvendelse (forår 2011), som resulterede i en række møder med dekan og andre relevante medarbejdere fra AAU. Processen omkring udvikling af uddannelsen blev igangsat i september 2011, hvor uddannelsesforslaget blev godkendt af dekanen for Det Sundhedsfaglige Fakultet og blev i ultimo 2011 drøftet i AAUs direktion. (Ansøgning, s. 8). Det fremgår videre, at udvælgelsen af inddragede aftagere er baseret på en systematisk afdækning af aftagerfeltet, i dialog mellem udviklingsgruppen, udviklernes bagland og det sundhedsvidenskabelige dekanat. Der er i udvælgelsen lagt vægt på at inddrage aftagere, som kunne forholde sig til uddannelsen ud fra den enkelte enhed (afdeling/praksis mv.) og aftagere, som kunne forholde sig til uddannelsen ud fra et bredere og mere generelt perspektiv. Samtidig har det været intentionen at inddrage aftagere repræsentativt, fx fra både større og mindre enheder, forskellige specialeområder og faggrupper samt forskellige dele af landet mv. Masteruddannelsen i sexologi adskiller sig ifølge ansøgningen fra de øvrige sexologiske undervisningstilbud i Danmark ved at være den første formelt forskningsbaserede og kompetencegivende uddannelse. Det fremgår, at der på nogle danske universiteter udbydes valgkurser i sexologi på 5 ECTS-point. I et nordisk perspektiv er der både i Sverige og Norge sexologiuddannelser på universitetsniveau; På Malmö Högskola findes en kandidatuddannelse i sexologi og Universitet i Agder har en videreuddannelse i sexologi på 60 ECTS over 2 år. Der findes i Danmark flere sexologiske undervisningstilbud i privat regi, som udbydes af: - Dansk Forening for Klinisk Sexologi (3 kurser, højeste niveau: specialist i klinisk sexologi) - Joan Ørting (Sexolog) - Sexologiskolen (Sexolog) - Sexolog og Parterapeutskolen (Sexolog) - Center for Sexologisk Rådgivning (Sexologisk rådgiver og parterapeut) Undervisningstilbuddene har ifølge AAU forskelligt fokus, indhold og varighed, men er alle fuldt deltager- /aftager finansierede. Med undtagelse af udbuddet i regi af Dansk Forening for Klinisk Sexologi stilles ingen krav til deltagernes faglige/uddannelsesmæssige baggrund. Det fremgår af ansøgningen, at aftagerne har forholdt sig til de eksisterende tilbud inden for sexologiområdet og inddraget dette i deres vurdering af behovet for uddannelsen. Af bilagene fremgår det således, at flere aftagere giver udtryk for, at de finder det kritisabelt at personale inden for det offentlige social-og sundhedsområde varetager opgaver ift. folkeoplysning, forebyggelse, rådgivning og behandling inden for det sexologiske område på baggrund af private, uofficielle og ikke-kvalitetssikrede uddannelser (Bilag 1a og e). Således svarer en aftager, at Der findes en diplomuddannelse i seksualvejledning, men niveauet som beskrevet i masteruddannelsen er væsentligt højere mens en anden svarer Der findes i øjeblikket ingen uddannelse i Danmark, der imødekommer behovet for uddannelse i klinisk sexologi. De dygtige og ordentligt uddannede folk, der findes på området er alle uddannet i udlandet. (Bilag 1e). Nogle få aftagerrepræsentanter giver udtryk for, at der allerede eksisterer tilbud/uddannelser inden for sexologi og her nævnes særligt uddannelserne i regi af Dansk Forening for Klinisk Sexologi, men der er dog enighed om, at denne ansøgte uddannelse vil uddanne dimittender med flere og andre kompetencer baseret på forskning end de eksisterende tilbud. 12

16 Akkrediteringspanelet konstaterer, at der ikke findes beslægtede uddannelser i offentligt regi i Danmark og at de private udbud ikke sikrer den samme forskningsmæssige tyngde som den ansøgte uddannelse. Det er således vurderingen, at en uddannelse på universitetsniveau er et bedre også grundlag for nordisk og internationalt samarbejde omkring udvikling af projekter, forskningssamarbejde, udveksling af lærere og studerende samt vil hæve niveauet på de tilbud som eksisterer i dag. Panelet vurderer på baggrund af aftagerdialogen og uddannelsens målgruppe og erhvervssigte, at universitetet har sandsynliggjort et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Det fremgår af dokumentationsrapporten, at ansøgningen om en masteruddannelse i sexologi skal ses som en del af en større nordjysk satsning, anført af Aalborg Universitet, som indebærer nyetablering af: et tværvidenskabeligt sexologisk forskningscenter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU en sexologisk klinisk med regionsfunktion ved Aalborg Sygehus en masteruddannelse i sexologi ved AAU Satsningen sker efter eksterne henvendelser, der påpeger som det også fremgår af mange aftagervurderinger vedlagt i bilagsform - at det vil være hensigtsmæssigt at styrke indsatsen for forbedring af befolkningens seksuelle sundhed og den begrænsede sexologiske forskningsindsats, og at der i Danmark mangler både sexologiske tilbud, henvisningsmuligheder og et akkrediteret og kvalitetssikret sexologisk uddannelsestilbud. (Ansøgning, s. 1). Ledelsen på Aalborg Universitet har inddraget to aftagerpaneler under School of Medicin and Health på AAU: aftagerpanelet for Medicin og aftagerpanelet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Derudover er der blevet afholdt en workshop med deltagelse af aftagere, faglige interessenter og uddannelsens tilrettelæggere. Derudover er aftagere indsendt skriftlige kommentarer til uddannelsen, som er blevet fulgt op af en løbende dialog med henblik på uddybende kommentarer til uddannelsen (Ansøgning, s. 5). Ledelsen har ifølge ansøgningen udvalgt disse aftagere baseret på en systematisk afdækning af aftagerfeltet, som er sket i dialog mellem udviklingsgruppen, udviklernes bagland og det sundhedsvidenskabelige dekanat. Der er i udvælgelsen lagt vægt på at inddrage aftagere, som kunne forholde sig til uddannelsen ud fra den enkelte enhed (afdeling/praksis mv.) og aftagere, som kunne forholde sig til uddannelsen ud fra et bredere og mere generelt perspektiv. Samtidig har det været intentionen at inddrage aftagere repræsentativt, fx fra både større og mindre enheder, forskellige specialeområder og faggrupper samt forskellige dele af landet mv... (Ansøgning, s. 5). Aftagerpaneler Begge aftagerpaneler er mødtes én gang i henholdsvis februar og marts og var repræsenteret af personer fra bl.a. Lundbeck, FADL København, Lægeforeningen, Aalborg Sygehus, kommuner og Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Nordjylland. Det fremgår af dokumentationen, at panelerne inden mødet havde fået udsendt en beskrivelse af uddannelsen samt kompetenceprofil, og fik desuden en uddybning om indholdet af uddannelsen, herunder målgrupper og erhvervssigte samt planerne for udviklingen af et forskningsmiljø som udgangspunkt for drøftelserne. Det fremgår af dokumentationen, at begge aftagerpaneler overordnet gav en positiv vurdering af såvel behovet for uddannelsen samt dens kompetenceprofil og indhold, og gav udtryk for behovet for en forskningsbaseret uddannelse inden for sexologiområdet set i forhold til de undervisningstilbud, som i dag findes i Danmark (Ansøgning, s. 6 og Bilag 1c). Det fremgår af referaterne fra møderne, at et centralt tema i drøftelserne i begge aftagerpaneler var uddannelsens målgruppe/bredde. Således fremgår det af referatet fra mødet i aftagerpanelet for Sundhed, Teknologi og Idræt fremgår, at uddannelsesledelsen har drøftet muligheden for at udvide adgangsgrundlaget, hvilket aftagerne kraftigt frarådede. Aftagerne gav således udtryk for, at en målgruppeafgrænsning er nødvendig for det faglige niveau, der er lagt i uddannelsen, hvilket fik universitetet til at droppe overvejelserne om at udvide målgruppen. 13

17 Derudover blev det drøftet at have muligheden for superviseret praktik/klinisk undervisning i uddannelsen, men hvor AAU vurderer, at dette ikke vil være hensigtsmæssigt, idet inkluderingen af praktik vil betyde, at teoretiske elementer må ekskluderes fra uddannelsens pensum og dermed ikke tilgodese de mange faglige emner, som aftagere også havde anbefalet en prioritering af (Bilag 1 C og 1 E). I stedet vil AAU ifølge ansøgningen sikre praksisperspektivet i uddannelsen ved at uddannelsen og det bagvedliggende forskningsmiljø samvirker tæt med praksis bl.a. ved at der arbejdes med autentiske problemstillinger og trækkes på de studerendes praksiserfaringer i kurser og problembaseret projektarbejde. Derudover vil der indgå teoretisk færdighedstræning, fx af kommunikationsfærdigheder i kommunikationslaboratorium og AAU har desuden henvendt sig til Dansk Forening for Klinisk Sexologi mhp. at arbejde med muligheden for at udvikle supplerende klinisk uddannelsesforløb, som vil kunne gennemføres enten parallelt med masteruddannelsen eller rettet mod masteruddannelsens dimittender (Ansøgning, s. 6). Workshop Deltagerne i workshoppen repræsenterede bl.a. aftagere fra kommuner, hospitaler og sygehuse samt uddannelsens tilrettelæggere og havde forud modtaget information om uddannelsens formål, indhold og kompetenceprofil. Det fremgår af ansøgningen desuden, at to af de eksterne deltagere på forhånd var blevet bedt om systematisk at reviewe det udsendte materiale og fungere som opponenter. Det fremgår af referatet fra mødet, at der blandt deltagerne var tilslutning til etableringen af uddannelsen og der var desuden en række forslag til uddybning og omplacering af indhold på uddannelsens moduler. Det anføres i ansøgningen, at nogle af de konkrete forslag blev indarbejdet i modulbeskrivelserne, mens andre var på et lavere detaljeringsniveau og vil indgå i planlægningen af den konkrete undervisning på modulerne. Som et konkret resultat af drøftelserne fremhæves det, at uddannelsens titel blev ændret fra master i klinisk sexologi til sexologi ud fra tilbagemeldinger om, at klinisk signalerer sygehus, behandling og patient og ikke i tilstrækkelig dækker hele uddannelsen og dens bredere fokus også uden for det kliniske område (Ansøgning, s. 7). Aftagerundersøgelse I anmodningen om skriftlig tilbagemelding blev aftagerne bl.a. repræsenteret ved regioner, kommuner, sygehuse og praktiserende sexologer bedt om at forholde sig til uddannelsens kompetenceprofil og type (masteruddannelse), typiske funktioner/ansættelsesmuligheder, behovet og efterspørgsel efter uddannelsen samt uddannelsen i forhold til beslægtede danske uddannelsestiltag (Bilag 1d og e). Også her fremgår det, at der overordnet har været positive tilbagemeldinger også set i lyset af de private udbud af sexologi-uddannelser. I udviklingsprocessen har der ifølge ansøgningen desuden været telefonisk kontakt med flere aftagere for afklarende og uddybende information i forhold til udsagn ved møder, workshop eller skriftlige tilbagemeldinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har inddraget en række relevante interessenter i udviklingen af uddannelsen. Således er uddannelsens kompetenceprofil, indhold og struktur været drøftet indledningsvist med to aftagerpaneler, der er kommet med en række konkrete forslag til justeringer. Dernæst har universitetet afholdt en workshop med en række centrale personer inden for det sexologiske område og derigennem modtaget input til bl.a. titelændring. Endelig har universitetet gennemført en aftagerundersøgelse med relevante aftagere, som har udtrykt et behov for uddannelsen og kommet med forslag til justeringer, som universitetet har forholdt sig til. Det er således samlet akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har inddraget en række relevante aftagere med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har vist, at der er sammenhæng mellem uddannelsens erhvervssigte og dens kompetenceprofil. Desuden har universitetet beskrevet den proces, som ligger til grund for udviklingen af uddannelsen. Ledelsens rolle i processen fremstår mindre klar, men den har været inddraget på henholdsvis institut-, skole/fakultets- og direktionsniveau. Det fremgår, at inddragelsen af aftagerne er foregået ved, at de har fået tilsendt de foreløbige studieordninger sammen med informationer om beslægtede uddannelser, hvorefter der er afholdt et møde og telefoninterviews med størstedelen af dem. De øvrige aftagere har givet skriftlige inputs til uddannelsen. Tilbagemeldingerne fra aftagerne har dels resulteret i justeringer i uddannelsen, blandt andet i form af ændringer i nogle af fagbeskrivelserne, titel og fagindhold, og dels har de tegnet et generelt 14

18 billede af, at der er behov for dimittender med uddannelsernes kompetenceprofiler på et fremtidigt arbejdsmarked. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets proces med at udvikle uddannelserne har inddraget ledelsen og relevante interessenter, og at universitetet samlet set har sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s.1-10 Bilag 1a-1e 15

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har illustreret sammenhængen uddannelsens fagelementer og de tilknyttede forskningsområder i en tabel, der dels præsenterer fastansatte VIP er fra AAU og dels ansatte fra andre forskningsinstitutioner, som bliver tilknyttet uddannelsen og det sexologiske forskningscenter. Det fremgår, at det er institutterne Medicin og Sundhedsteknologi, Kommunikation og Sociologi og Socialt Arbejde, der dækker en lang række af uddannelsens fagelementer fra Aalborg Universitet. Statens Serum Institut dækker seksuelle problemer i befolkningen og seksualitet som et kulturelt og samfundsmæssigt fænomen mens Sex & Samfund særligt dækker seksualitetens, kønnets og kroppens historie, sociologi og filosofi og sundhedsfremme, forebyggelse, formidling i det sexologiske felt. Det fremgår videre af ansøgningen, at universitetets ansøgning om akkreditering af masteruddannelsen i sexologi skal ses i sammenhæng med forskningssatsningen på universitet, hvor der forventes en adjungering af en professor indenfor det sexologiske fagområde snarest at falde på plads sammen med tilknytningen af 5-6 forskere på lektorniveau. (Ansøgning, s. 14f). Det fremgår af de tilknyttede underviseres CV er, at hovedvægten i forskningen er inden for det medicinske område og der blandt de fastansatte undervisere endnu ikke bedriver så meget forskning inden for sexologien Det er dog vurderingen, at mange af de forskningsområder underviserne dækker inden for det medicinske felt er stærk sexologisk relevante og kan styrke vigtige forskningsområder som er af betydning for seksuel helbred eksempelvis smerter i forbindelse med seksuel aktivitet. Det kan videre bemærkes, at det er behov for at styrke integrationen af det medicinske fagfelt i forhold til det psykologiske og sociale perspektiver inden for sexologien. I dag har disse fagfelter en tilbøjelighed til at eksistere mere side om side end at være i samarbejde med hinanden. Samlet vurderer panelet, at der med den nuværende undervisergruppe og ikke mindst planerne for udvidelsen af forskningsområdet, er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Uddannelsens primære undervisere vil alle have tilknytning til AAU s nye center for sexologi jf. ovenfor såvel den sexologiske forskning som videnspredning og evidensbasering af den klinisk, sexologiske indsats i Danmark. Centret vil få en tæt relation til Aalborg Sygehus nye sexologiske klinik, og klinikchefen for den sexologiske klinik er ansat som klinisk lektor på AAU. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere De primære tilrettelæggere af uddannelsen fremgår i nedenstående tabel. Der er vedlagt CV på de enkelte tilrettelæggere og det er på den baggrund vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for områder, der er relevante for uddannelsen. 16

20 (Ansøgning, s. 13) Uddannelsens VIP er Det fremgår af ansøgningen, at man forventer et optag på max. 25 studerende og sammenholdt med underviserne tilknyttet uddannelsen i ovenstående tabel samt planerne for udbygningen af forskningsmiljøet, vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Det anføres i ansøgningen, at der for deltidsstuderende på masteruddannelse ikke kan etableres samme fysiske tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, som for heltidsstuderende med deres daglige gang på universitetet. Der vil derfor være en ekstra stor opmærksomhed på, hvordan denne tilknytning sikres dels på de fysiske seminarer og dels igennem det virtuelle lærings- og kommunikationsmiljø. De studerende vil komme til at opleve nær tilknytning til et aktiv forskningsmiljø. Det gælder både når de deltager i seminar og modtager vejledning på universitet, og når de modtager vejledning og feedback fra forskere ved sexologisk forskningscenter via Skype eller elektroniske lærings- og undervisningssystemer (Moodle og/eller FirstClass). Det fremgår af supplerende dokumentation af 16. juli 2012, at der hvert af de to studieår vil blive afholdt fem seminarer (tre i efterårssemestret og to i forårssemestret). Seminarerne vil typisk vare fra torsdag kl til lørdag kl Seminarerne vil som hovedregel blive afholdt i Aalborg, men der vil også blive afholdt seminarer i København og evt. andre steder i landet alt efter de studerendes geografiske bopæl. Den elektroniske læringsplatform er ifølge den supplerende dokumentation af 16. juli 2012 central ift., at muliggøre interaktion mellem de studerende og mellem undervisere og studerende / grupper af studerende i perioderne mellem seminarerne. Dette gælder naturligvis først og fremmest ift. det gruppeorganiserede projektarbejde men også f.eks. at de studerende kommenterer hinandens skriftlige opgaver, eller at der gennemføres studiekredse via den elektroniske læringsplatform. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Det er på baggrund af nedenstående tabel vurderingen, at forskningsmiljøet som vil blive knyttet til uddannelsen - også baseret på antallet af tilknyttede forskere - er af høj kvalitet. 17

21 (Ansøgning, s. 16) Samlet vurdering af kriteriet Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A: CV er for tilrettelæggere Bilag 2B: CV er for tilknyttede undervisere 18

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Ifølge ansøgningen vil en masteruddannelse i sexologi give ret til titlen master i sexologi, på engelsk: Master of Sexology. Det anføres, at uddannelsens titel er betegnende for uddannelsens kernefaglighed og dækkende i forhold til kompetenceprofilen, der beskriver dimittender, som på et videnskabeligt veldokumenteret grundlag kan identificere sexologiske problemstillinger, optage en sexologisk relevant anamnese, rådgive patienter/klienter samt evt. gennemføre eller henvise til relevant sexologisk undersøgelse og behandling. Uddannelsen kvalificerer dimittender til at kunne anvende videnskabelige teorier og metoder fra flere fagligheder til at vurdere teoretiske og praktiske sexologiske problemstillinger og opstille nye analyse-, løsnings- og behandlingsmodeller samt til at kunne formidle viden om samme (Ansøgning, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenstående tabel redegør for sammenhængen mellem kompetenceprofilen for uddannelsen og Kvalifikationsrammens krav om læringsudbytte under de enkelte typebestemmelser. Viden Kvalifikationsrammen Skal inden for et specialiseret fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Kompetenceprofilen Skal på et flervidenskabeligt grundlag og med udgangspunkt i højeste internationale forskning inden for området have forståelse af og kunne forholde sig kritisk til viden om: - Menneskets seksualitet og seksuelle udvikling i et biopsykosocialt perspektiv - Seksualitetens udtryksformer - Seksuelle dysfunktioner, problemer og afvigelser - Seksuelle krænkere og krænkede - Kommunikation og professionel dialog og rådgivning - Sexologiske behandlingsstrategier og metoder, herunder om forskellige somatiske og psykoterapeutiske retninger Skal kunne identificere videnskabelige og fagligt velbegrundede sexologiske problemstillinger i forhold til såvel et individniveau som et kulturelt og samfundsmæssigt niveau Skal have forståelse af og kunne redegøre for: - Centrale videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske begreber og tilgange - Principper for systematisk litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur - Etiske og juridiske aspekter af seksualitet og profes- 19

23 Færdigheder Kompetencer Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skalselvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling sionel sexologisk behandling Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske sexologiske problemstillinger samt vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder og på den baggrund opstille nye analyse-, løsnings- og behandlingsmodeller Skal kunne kommunikere professionelt om sexologiske emner, optage en relevant anamnese, identificere sexologiske problemstillinger, yde relevant rådgivning samt gennemføre eller henvise til relevant sexologisk undersøgelse og/eller behandling Skal kunne formidle viden om faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne relatere sexologisk viden og færdigheder til egen professionsudøvelse Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer inden for det sexologiske felt, der er komplekse, uforudsigelige og kan medføre nye løsningsmodeller både ift. patient/ klient/borger behandling samt ift. formidlende aktiviteter og indsatser Skal kunne vurdere sundhedsfaglige, psykologiske, sociale, juridiske og etiske aspekter af konkrete sexologiske problemstillinger, herunder egen faglige kompetence til sexologisk diagnosticering og behandling samt behovet for inddragelse af eller henvisning til andre faggrupper og/eller instanser (Ansøgningen, s. 18f) Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for: - At bidrage til udvikling af praksis på et videnskabeligt grundlag samt til nye tiltag inden for fagområdet, herunder ift. folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse - Egen faglige udvikling Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Panelet bemærker dog, at seksuelle tændingsmønstre, kønsidentitet og seksuelt identitet ikke er en del af kompetenceprofilen, hvilket vurderes at være en central del af en sexologiuddannelse. Samlet vurdering af kriteriet Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge ansøgningen forudsætter optagelse på masteruddannelsen i sexologi, at ansøgere som minimum har gennemført: - en bacheloruddannelse i medicin eller psykologi - en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut - en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse Det fremgår videre, Ansøgere med en anden sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende vil ved ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. (Ansøgning, 20). Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring med patient/klient/borger kontakt efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Den relevante erhvervserfaring vil typisk være opnået inden for sundhedsområdet fra eksempelvis sygehus, sundhedscenter, sundhedstjeneste, almen/privat praksis eller psykologpraksis (Ansøgning, s. 20). AAU anfører, at de forventer, at uddannelsen i høj grad vil blive søgt af professionelle fra det kliniske felt (læger, psykologer, jordemødre, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter). Det vil derfor sige, at ansøgere med en bachelor i medicin eller psykologi i mange tilfælde også vil have en kandidatuddannelse inden for samme område, og dermed bedre forudsætninger end beskrevet ovenfor (Ansøgning, s. 21). Denne potentielle udfordring med at håndtere studerende med forskellige forudsætninger og sikre relevant faglig udfordring for alle har AAU ifølge ansøgningen erfaring med via udbydelsen af forskelligartede projektforslag, og ved at sikre et bredt panel af mulige vejledere og vejlederkombinationer. På masteruddannelsen i sexologi vil studenterudviklingssamtaler blive anvendt som et værktøj, idet disse støtter de studerende i at tage ansvar for egen læring, i at optimere og fokusere deres læringsindsats samt i at vælge en relevant toning af uddannelsen igennem både kursusopgaver og projektarbejder (Ansøgning, s. 21). Det er akkrediteringspanelets vurdering på baggrund af de opstillede adgangskrav, at særligt læger vil have mere viden inden for anatomi sammenlignet med nogle af de andre grupper af studerende, men at der inden for psykologi og kommunikation er studerende, der vil have bedre forudsætninger ift. andre fagelementer end læger. Derfor er det vurderingen, at gruppearbejde på uddannelsen med en flerfaglig sammensætning vil supplere hinanden på en gavnlig måde i forhold til at sikre det faglige niveau og sikre synergi. Her fremhæver panelet særligt arbejdsmetoden Sexual Self Acknowledgement (SSA), som er beregnet på konfrontation med seksuelle udtryksformer, som et udviklingsredskab der bør inddrages i uddannelsen. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Panelet bemærker dog, at det bør være muligt for socialrådgivere og afspændingspædagoger 21

25 Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsens struktur fremgår nedenfor. I ansøgningen fremgår det, at de studerende på 1. semester får en indføring i centrale teorier og begreber inden for det sexologiske felt (modul 1), og udvikler færdigheder ift. identifikation og vurdering af sexologiske problemstillinger. Modul 2 sætter den menneskelige seksualitet ind i en social, historisk og kulturel ramme og nationale- samt internationale initiativer ift. folkeoplysning og forebyggelse diskuteres. På andet 2. semester flyttes fokus fra det almene, sunde og generelle til seksuelle dysfunktioner og behandlingsmuligheder (modul 4). Det bio-psyko-sociale perspektiv fastholdes, mens de studerende tilegner sig evidensbaseret viden og konkrete færdigheder, primært ift. psyko-fysiologiske tilstande, udredning og behandling. På 3. semester udvider de studerendes perspektiv på modul 6 sig til at omfatte indsigt i seksuelle overgreb, deres baggrund og konsekvenser og på det sidste og 4. semester skal de studerende dokumentere deres evne til at anvende den tillærte viden gennem et større selvstændigt masterprojekt (modul 8) på grundlag af selvvalgt problemstilling og metode. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem de mest centrale læringsmål i kompetenceprofilen og for de enkelte kurser/projekter, hvoraf en række præsenteres i nedenstående skema som eksempler på sammenhæng. Kompetencemål Skal på et flervidenskabeligt grundlag og med udgangspunkt i højeste internationaleforskning inden for området have forståelse af og kunne forholde sig kritisk til viden om: A. Menneskets seksualitet og seksuelle udvikling i et biopsyko-socialt perspektiv B. Seksualitetens udtryksformer C. Sexologiske behandlingsstrategier og metoder, herunder om forskellige somatiske og psykoterapeutiske retninger Skal kunne formidle viden om faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister på individ, gruppe og samfundsmæssigt niveau Sammenhæng til modul Modul 1: Almen sexologi: Giver indføring i centrale teorier og begreber inden for det sexologiske felt baseret på forskningsbaseret viden fra ind- og udland. Hovedfokus er på individet, og de studerende introduceres til den bio-psykosociale model og udvikler færdigheder ift. identifikation og vurdering af sexologiske problemstillinger, herunder af det eventuelle behov for behandling. Modul 2: Seksualitet, kultur og samfund: Fokuserer på den menneskelige seksualitet, dens udtryksformer mv. og sætter det ind i en social, historisk og kulturel ramme og nationale- samt internationale initiativer ift. folkeoplysning og forebyggelse diskuteres kritisk Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for: A. At bidrage til udvikling af udvikling af praksis på et videnskabeligt grundlag samt til nye tiltag indenfor fagområdet, herunder ift. folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse B. Egen faglige udvikling Modul 5: Flerfaglig analyse af grundlæggende sexologiske problemstillinger: De teoretiske perspektiver og diskussioner fra 1. og 2. semester integreres med realistiske/autentiske og praksisrettede problemstillinger i et problembaseret projektarbejde, hvor de studerende i flerfaglige grupper skal gennemføre en flerfaglig analyse af en grundlæggende sexologisk problemstilling og kunne anvende såvel kvantitative som kvalitative forskningsmetodologiske begreber Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 22