Grønt Miljø. 4 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. 10 Nye standarder i projektbeskrivelser. 16 Plant & Plej i 30 år

Transkript

1 3 MAJ 2005 Grønt Miljø 4 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 10 Nye standarder i projektbeskrivelser 16 Plant & Plej i 30 år 22 Værdien af Amager Strandpark er 4,4 26 Kornkurver på den rigtige måde 34 Byg efter landskabets karakter 38 Europas haveudstillinger 50 Slotshaven er en stor byggeplads GRØNT MILJØ 3/2005 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2005

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR PLUK MED UDFYLDNING I 1962 blev de første normer for anlægsgartnerarbejde udgivet. Nu er 7. udgave på gaden. Normerne har i de mellemliggende 43 år været en vigtig faglig platform for faget, som grundlag for arbejde uden nærmere aftale, projektbeskrivelser og faglige tvister. Form og indhold har dog forandret sig meget. Der er nye materialer og teknologier. Der er flere andre normer og standarder at forholde sig til. Procesbeskrivelse er delvist afløst af resultatbeskrivelser med tilhørende målemetoder. Og tilblivelsesformen er ændret fra erfa-møder til konsulentresearch. Seneste udgave fortsætter produktudviklingen, bl.a. ved at indføre en skelnen mellem normer og vejledning som det ses i vejreglerne. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Normerne kender deres plads. De er altid kun udgangspunkt for noget. Og de viger for danske standarder, vejregler og tilsvarende der har større autoritet fordi de er blevet til i et bredere forum. Så når der kommer flere og flere andre standarder - brolæggerstandard, vejregler, materialestandarder - reduceres Normernes regelsættende betydning. Normerne rolle var allerede i 1992-udgaven referencepluk med huludfyldning, og det er endnu mere karakteristisk i den ny udgave. Kun i spørgsmål hvor anlægsgartnerfaget dominerer, kan faget selv diktere reglerne. Ellers må faget gøre sin indflydelse gældende ved at deltage i standardiseringsarbejde i et bredere regi Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Til gengæld er normernes formidlende og kommenterende betydning øget. Normerne præsenterer det kompleks af referencer der gælder for området, og det er blevet voldsomt stort, ikke mindst takket være de mange nye materialestandarder. Derfor er også normerne blevet mere omfangsrige og indviklede. Er det for meget af det gode? Det kan man med god ret mene hvis man ønsker en handy, praktisk vejledning. Normerne kan ikke det hele på én gang selv om de prøver på det. Det rejser spørgsmålet om normerne burde udgives i flere udgaver til hver sit formål. Andre problemstillinger er den webudgave, som ikke kom denne gang, og de uafklarede uoverensstemmelser med de nye BIPS-anvisninger til projektbeskrivelse. De bør tages op til næste udgave som ikke igen skal være 13 år på vej. FORSIDEN Ledreborg Slotshave ligner en kæmpe byggeplads, men snart er den igen et stramt barokanlæg - og med indbyggede hensyn til rationel pleje og stort slid. Den stejle sydvendte terrassehave med spejlbassin i dalbunden blev anlagt i 1740 erne som barokhave. I årevis har den ligget upræcis i terrænet med slidte belægninger og beplantning, eroderede bassinkanter og forsumpet dalbund. Renoveringen er begyndt med terrasseanlægget. Sidste etape ventes afsluttet i Foto: Anne Fischer Stausholm. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2005 3

4 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 7. udgave udkommet i ny struktur, masser af nyt og en udvidet materialebeskrivelse Omsider er den her: syvende udgave af anlægsgartnernormerne, denne gang med det udvidede navn Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde. Der er masser af nyt og enkelte markante ændringer som både rådgivere og anlægsgartnere skal være opmærksomme på. Tagbeplantning og havebassiner er med for første gang. Desuden er udseendet nyt, og materialebeskrivelsen er svulmet op til ukendelighed, mest takket være de senere års sværm af materialestandarder. Navneudvidelsen hænger sammen med en ny struktur der kendes fra bl.a. vejreglerne: Der skelnes mellem relativt bindende normer der normalt altid bør følges og mere uforpligtende vejledning. Det er en grafisk udfordring som er løst sådan at normerne er understregede. Det lange navn er også en udfordring der kan løses med forkortelsen NOVA. I det følgende bruges betegnelsen Normen. Lige som 1992-udgaven er den nye udgave af Normen i vid udstrækning en referenceopsamling der giver en oversigt over relevante regler i danske standarder, vejregler m.v. De gengives loyalt i de understregede normer, men kan nuanceres eller suppleres i det vejledende stof. Der er desuden fortsat meget med i Nor- men der ikke findes andre steder eller i hvert fald kun i diverse lærebøger og lignende. Denne huludfyldning sikrer at Normen dækker hele faget. Normernes rolle Siden første udgave i 1962 er normerne det sted hvor anlægsgartnerfaget giver sit bud på hvad der er fagmæssigt rigtigt. Som sådan er Normen udgangspunkt for anlægsgartnerens arbejde når der ikke er projektbeskrivelser eller andre aftaler om hvordan arbejdet skal gøres. Normen kan også være et projektværktøj hvor man kan hente information, eller som rådgiveren kan bruge som direkte reference i udbudsmateriale, f.eks. efter devicen: Normen gælder med mindre andet er nævnt. Rådgiveransvaret kan dog ikke fralægges ved at henvise til Normen. Projektbeskrivelser går altid forud for normer og standarder. Hvis den projekterende foreskriver andet end hvad f.eks. Normen siger, påtager den projekterende sig dog hele ansvaret for fremgangsmåden og materialevalget. Afvigelser fra Normen er derfor også naturlige punkter i projektgranskningen. Hvad så hvis man i projektbeskrivelsen afviger fra en standard, f.eks. en DS, som refereres af Normen? Skal man GRÆS BESKYTTELSESZONE MATERIALER ARBEJDSZONE I bygge- og arbejdszonen kan komprimeringen forebygges ved at bruge maskiner med et begrænset jordtryk på maks. 0,75 kg/ cm 2. Den dybere komprimering, der bagefter er sværest at løsne, skabes dog i højere grad af køretøjets totalvægt end af dæktrykket, se figur JP9. Brug af lette maskiner forbygger derfor dybdekomprimering. MULDAFRØMNING Kørsel bør kun ske i muld der skal afrømmes så skaderne koncentreres her. For muld,der skal genbruges, kan afrømning ske hele året hvis ler- og siltindholdet er under 15%. Hvis ler- og siltindhold er over 15%, skal afrømningen ske i let barfrost eller når jordens vandindhold er lavt. Mængden af genanvendeligt muld bestemmes af muldlagets tykkelse og risikoen for anaerobe forhold. Tilkøring af muld må ikke medføre at det samlede muldlag bliver over 50 cm. I givet fald skal mulden afrømmes, og råjorden reguleres. BYGGE- ZONE Byggepladsen bør inddeles i byggezone (hvid), arbejdszone (brun) og beskyttelseszone (grøn). Gengivet fra Byg-Erfa, JP9) Belastning i jord Belastningens forplantning i jorden med hensholdsvis enkelt- og tvillingmontering. Akselbelastningen er i begge tilfælde 4600 kg. Gevinsten ved at bruge tvillinghjul er stor i de øvre jordlag. Længere nede spiller det en mindre rolle. Her er det akseltrykket (køretøjets totalvægt) der er det væsentlige. Efter Schjønning og Rasmussen, FRØ Til sportsplæner, prydplæner, brugsplæner, græsflader og fælledgræs: Sorter af plænegræsser fra Danmarks JordbrugsForskning eller fra anden nordeuropæisk sortsafprøvning. Til sports- og prydplæner anvendes overvejende anerkendte plænegræssorter som er S -mærkede. De enkelte arter og sorter har hver sine karakteristiske egenskaber (skema G1) som bør udnyttes når man vælger art og sort til det enkelte formål og sted (skema G2). Med blandinger af arter og sorter kan man opnå mere sammensatte egenskaber i græsset. Med den større genetiske variation får man samtidig en større tilpasningsevne til forskellige jord- og klimaforhold. Selv om blandingerne er mere alsidige end de enkelte arter og sorter, er de dog også tilpasset forskellige forhold. Der er forskel på spiringstid (1-4 uger) afhængig af græsarten. Der er mange blandinger i handlen. Normalt indeholder de kun få arter, men med flere sorter af hver art. Indholdet i frøblan- G1) MEST ANVENDTE GRÆSARTER OG DERES EGENSKABER Fremspiring 2 uger 1-1½ uger 3-4 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2 uger Slidstyrke lav-middel høj høj lav lav lav middel Skudtæthed høj middel middel meget høj meget høj middel middel Kuldetolerance høj middel høj middel høj høj middel Salttolerance høj 1 middel middel middel høj høj lav Tørketolerance høj middel middel middel lav-middel høj meget lav Skyggetolerance middel middel-høj lav-middel lav-middel lav middel høj Gødningskrav lav høj middel-høj middel høj meget lav middel Bladbredde meget smal smal-middel smal-middel smal smal meget smal smal-middel Bladfarve grøn mellemgrøn blågrøn grågrøn grågrøn blå/grågrøn lysegrøn Sygdomsfølsomhed lav middel middel høj 2 meget høj 2 lav middel Anvendelse Engrapgræs Rødsvingel alle typer fra sport til ekstensive arealer Alm. rajgræs sport, brugsplæner golf, rabatog kystarealer sport, brugsplæner, ekstensive arealer 1) For sorter med korte udløbere. 2) Under greensforhold Alm. hvene sport, prydplæner, ekstensive arealer Kryb. hvene Stivbl. svingel ekstensive arealer Alm. rapgræs fugtige og skyggede arealer NOVA NOVA05 Eksempel fra kapitlet Jord og planter. Eksempel fra kapitlet Græs. 4 GRØNT MILJØ 3/2005

5 Fliserne lægges præcist. Men hvor præcist skal de ligge? Og inden for hvilke tolerancer? Hvilke krav kan man stille til stenmaterialet? Normerne formidler kravene og supplerer dem om nødvendigt. så også skrive at Normen skal afviges på dette punkt? Ja, det skal man faktisk, men det kan eventuelt klares med en generel bemærkning om at afvigelserne også omfatter de gengivne afsnit i Normen. Når der er tale om ikke-professionelle kunder, er Normen det faglige udgangspunkt, og anlægsgartneren har pligt til at gøre opmærksom på hvornår Normen ikke holdes. Der kan sagtens aftales andet end hvad Normen foreskriver, men kunden skal være klar over det, aftalen bør være skriftlig, og anlægsgartneren bør tage skriftligt forbehold for den uregelmenterede løsning. Et eksempel er den situation hvor en anlægsgartner bliver bedt om at anlægge en indkørsel med mindre fald end 25 o/oo. Her, hvor der er stor risiko for sporkøring, er et stort fald velmotiveret, men nogle steder kan det også være praktisk og æstetisk problematisk med store fald. 25 o/oo svarer til 5 cm på to meter. Anlægsgartneren er som bekendt ikke altid ene om at udføre det arbejde som Normen beskriver. Han kan komme ind og overtage arbejdet hvor som helst. Hvis anlægsgartneren skal holde Normen, kan han være afhængig af at aktørerne før ham, typisk jordentreprenøren, også lever op til Normen. Her skal overtagelseskravene præciseres i en aftale. Det er ikke nok at anlægsgartneren generelt anfører at Normen ligger til grund for hans arbejde. Ny opbygning I forhold til den sidste udgave er det faglige indhold udvidet. på grund af den faglige udvikling og de mange danske og internationale standarder der er udkommet siden sidst. Sigtet har samtidig været at få en samlet beskrivelse af de krav der kan stilles til faget uden at stække den faglige metodefrihed og kreativitet. Det er et svært kompromis. Løsningen er blevet at ændre den tidligere konsekvent skematiske form til en blanding af tekst, skemaer og figurer. Samtidig er hvert kapitel delt op i en del med materialer og en del med udførelse. Det er min- Påfuglemønster består af påfuglehaler der starter i en spids og ender i en cirkelbue defineret af nabobuernes toppe. Halen bliver størst når cirkelbuens centrum flugter med nabobuernes top (øverst). Ved at trække centrum ned (nederst), bliver spidsen stump nok til at starte med en hel eller to små sten. Samtidig mindskes den ydre cirkelbue. Dominerende kørende trafik bør køre ind i buernes konkave side undtagen dér hvor der sker opbremsninger. Det traditionelle brudflisemønster er et polygonalt mønster hvor materialets krav om tilhugning udnyttes til et mønster man ikke opnår med andre materialer. Korde=diameter 72 NOVA05 Eksempel fra kapitlet Befæstelser. Chaussébrolægning i buer bør - hvor hjertelinie og belægningskant er parallelle - sluttes af med en halv bue hvorved man får en relativ stor sten i kanten. Buernes størrelse bør afpasses derefter. Er der meget biltrafik, bør buerne vendes, så man kører ind buens konkave side og bremser ind i den konvekse. Mønstret kan derved bedst optage den påvirkende kraft. Til biltrafik er buer det mest vridningsstabile mønster for chaussébrosten. Chaussébrosten kan sættes i påfuglemønster, dvs. bueafsnit der defineres af en afgrænsende cirkelbue. Halen bliver størst når cirkelbuen er en halvcirkel. Først sættes den afgrænsende cirkelbue hvorefter feltet udfyldes med et helt antal skifter. Forbandt med 1/3 sten kan ikke altid opnås med chaussébrosten, især ikke på smalle belægninger. Her kan accepteres mindre forbandt, men ikke så man derved tilnærmer sig en gennemgående studsfuge over mere end to skifter. Lige skifter indebærer for alle materialer en gennemgående fuge. Det betyder at fugens midte danner et lige, ubrudt sigte, men fugen kan have varierende bredde, og de enkelte sten kan nå helt ind til fugemidten. Lige skifter bør om muligt indbygges, så den dominerende trafik kører på tværs af skifterne, og så eventuelt kraftigt terrænfald går på tværs af skifterne. Knoldebrolægning: Stenene sættes på rodfladen, dvs. med den mest plane side opad. (= DS 1136). Knoldebrosten bør så vidt muligt sættes med forbandt hvorved fugeretningen normalt skifter. Sætningen kan styres af ledesten eller ledeskifter hvorefter mellemrummet udfyldes. Stenene bør støde sammen. Brudfliser kan lægges i et polygonalt mønster baseret på tilhugning. I traditionelt brudflisemønster undgås spidse vinkler, gennemgående fuger, parallelle sider og hjørner hvor fire fliser mødes. KANTER Pilhøjde=radius Korde Reduceret Centrum trukket 1/3 radius ned. Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linier som i kurver, og skal fremstå som en sammenhængende enhed hvor forkantflugten er uden fremspring. Kantsten sættes med hældning i tværfaldretningen svarende til det bagvedliggende GRØNT MILJØ 3/2005 5

6 NOGLE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER JORD & PLANTER RODHALSDIAMETER. For skov- og landskabsplanter samt hækplanter i hækkvalitet skal plantekvaliteten nu også fastslås ud fra rodhalsdiameteren. Det anerkendes som det bedste mål for plantens kvalitet og et pålideligt udtryk for plantens etableringssikkerhed. Kravet beskrevet orienterende i Dansk Planteskoleejerforenings Plantestandard for skov- og landskabsplanter, men ikke for hækplanter. Normens krav er dermed et atypisk eksempel på at Normen går enegang i materialekrav. BYGGEPLADSKRAV. Normen følger anbefalingerne fra bl.a. Byg-Erfa om en zonering af byggepladsen, hvor beskyttelseszonen helt skal afskærmes. Der er dog kun tale om vejledning. RÅJORDSLØSNING. Kravene udvides. Løsningen skal ske i fuld dybde før muldudlægning og at den løsnede jord skal højst belastes med let materiel bagefter. Vejledende angives at løsningen bør styres af volumenvægte før og efter, og at volumenvægten højst må være 0,1 g/cm 3 efter. Løsningen bør endvidere kun ske i tjenlig jord og kun i én arbejdsgang så man bagefter kører hen over løsnet jord. PLANTEDYBDE. Præciseres. Før hed det f.eks. at der ikke måtte plantes dybere end i planteskolen, hvor det nu hedder at barrodsplanter skal plante så der er 5 cm jord over den øverste rod og for container- og klumpplanter at der er 2-5 cm jord over klumpen. GRÆS EGENSKABER. Materialedelen er udvidet med græsarternes egenskaber der spiller en væsentlig rolle ved valg af frøblanding. Der er dog kun tale om vejledning ud over kravet om at der til sportsog prydplæner overvejende skal bruges S -mærkede sorter. GOLFANLÆG. Specifikationer vedrørende anlæg af golfbaner er medtaget vejledende med henvisning til de amerikanske USGA-normer. VANDINGSANLÆG. Er beskrevet i den nye udgave, også kun vejledende. TAGBEPLANTNING Kapitlet er helt nyt. De væsentlige krav til tagkonstruktion, vindstabilitet og membran er normalt ikke anlægsgartnerarbejde, men forudsætninger for anlægsgartnerarbejdet. flere materialer kommet til, bl.a. kunstgræs og tropisk træ. FALD. Afvandingsfaldene gradueres i forhold til arealets brug, jf. DS Kravene til belægningssten/fliser skærpes i indkørsler til 25 o/oo mod før 10 o/ oo. Der indføres 25 o/oo maksimumfald (siddekomfort) og 40 o/oo (gangkomfort). Minimumsfaldet bruges ved uforenelighed. Rendesten skal desuden nu falde mindst 7%, hvor det før var 5%. DIMENSIONERING. Som før opereres med en supplerende lavere belastningsklasse end vejreglerne. Der tillades vejledende at anlægge lette befæstelser på organisk jord hvis bygherren er indforstået og accepterer sætninger. KOMPRIMERINGSGRADER. Er justeret efter nye referencer. Standard Proctor er nu kun til rådjord. Vejledende anføres modifikationer til små anlæg, men de er ikke dokumenterede. SOKKELHØJDE. Nyt i normerne er krav til sokkelhøjder, bl.a. ansporet af handicapreglerne. Det er dog kun Bygningsreglementets generelle krav der er en norm. De suppleres af mere konkrete krav der refererer den nyeste kilde, et Byg-Erfablad. FUGNING. Der må ikke efterlades fugegrus på overfladen så finstof kan farve belægningen, bl.a. i forening med kalkudfældninger. Desuden anbefales en efterkomprimering med det sigte at få lejret fugematerialet optimalt samt en kontrolmetode til fugematerialets lejring og fugebredde. BASISMÅL. Sten og flisers basismål er er ikke nødvendigvis foreneligt med byggemål og modulmål når der samtidig skal sikres en optimal fuge. Her bør optimale fugebredder prioriteres. FORBANDT. For chaussébrosten kan man ikke altid få 1/3 forbandt som DS 1136 kræver. Mindre accepteres, men ikke så man nærmer sig en gennemgående studsfuge for mere end to skifter. TERRÆNRAPPER BREDDE. Trapper på fælles adgangsveje skal jf. Bygningsreglementet have en fri bredde på mindst 100 cm. Ved en- og tofamiliehuse er kravet dog kun 90 cm. STENBUER. Når sten sættes i buer, accepteres fuger på højst 15 mm. Ellers skal der anvendes radiesten. TRINFLADER. Trinfladerne skal være vandrette på tværs af gangretningen. Der accepteres afvigelser på +/- 3 mm pr. meter trappebredde. TRAPPEFORMEL. Der er ingen normkrav til forholdet mellem trappetrin og trinflade, men de vejledende krav er mere nuancerede. TERRÆNMURE BAGSTØBNING. For stablede mure tilrådes nu når muren er mindst 50 cm høj. I de gamle normer var det 100 cm. KAMPESTENSMURE. De æstetisk begrundede krav er nedtonet, mens der er mere detaljerede krav til den tekniske udførelse. INVENTAR TOLERANCER. Stolper skal som før stå fast og i lod, men der er indført en tolerance for afvigelser fra lod på +/- 1 cm på 2,0 meter. LØSHOLTER OG BEKLÆDNING. Mere nuancerede krav samt tolerancer. Løsholter skal bl.a. opsættes i lige flugter eller på anden ensartet vis, mens beklædning skal monteres lodret, vandret eller mireret, i begge tilfælde med en tolerance for afvigelser +/- 1 cm på 2,0 meter. BASSINER Kapitlet, der er rettet mod mindre haveanlæg, er nyt. Det omfatter materialerne folier, beton, ler og bentonit samt udførelseskrav til bl.a. størrelse, dybde, tværsnit og foliebeskyttelse. BEFÆSTELSER MATERIALER. Her er næsten alt nyt. Det gælder bl.a. stabilt grus, bundsikringsgrus, lergrus, alle naturstensmaterialer, betonprodukter og klinker. Desuden er Havebassiner er for første gang kommet med i normerne. 6 GRØNT MILJØ 3/2005

7 Snit og facade af ideel kampestensmur. Stenens overflade hælder bagud ind i muren. Fugerne er uden store huller. Hver sten hviler på to andre i vinkler på 120 grader. Frasorterede sten bruges som bagfyld. Ikke optimalt: Der er for mange store vandrette fuger, et for ensartet bundskifte og flere sten med fremadskrånende overflade. 88 NOVA05 Eksempel fra kapitlet Terrænmure. dre overskueligt end før, men valget er også udtryk for at faget er for nuanceret til at kunne presses ind i skemaer. Materialedelen er i høj grad en gengivelse af referencer som næsten er totalt forandrede siden sidst. Deres indhold er i et vist omfang refereret for orienteringens skyld. Den til tider noget overvældende gengivelse skal opfattes som en service der gør det muligt at vurdere om den pågældende reference bør anvendes og om nødvendigt bestilles. I enkelte tilfælde suppleres materialestandarderne hvor de f.eks. lægger op til at foretage valg mellem forskellige kategorier. I en del andre tilfælde, hvor der ikke er materialestandarder beskriver Normen sine helt egne materialekrav. I begge tilfælde er der dog som regel tale om vejledning. En norm skal kunne håndhæves, og kræver derfor en bred opbakning ofte langt uden for fagets grænser. Derfor er f.eks. perlesten ikke normsat, da det ville kræve at vejsektoren, betonsektoren og grusgravsektoren var med på det. Her er Bagudhældende Alle sten skal sidde fast så de enkelte sten nede i muren ikke kan trækkes eller falde ud. Stenene skal forkiles godt. I nederste skifte bør stenene variere i højden og ikke danne vandrette fuger/flader. Efter nederste skifte skal hver sten støtte på mindst to underliggende sten og have sin tyngde ind i muren. Det sikres bl.a. ved at de underliggende stens overflade hælder bagud ind i muren. For at opnå en stærk mur bør der indbygges nogle aflange eller store sten (bindere) som lægges med den største længde ind i bagjorden. Afslutningssten bør ikke have en nominel størrelse mindre end 20 cm. Stensamlinger af flere mindre sten med en nominel størrelse under 20 cm bør ikke forekomme hverken i toppen eller nede i muren. Fuger skal så vidt muligt være ensartede, skrå og ikke gennemgående, og der må ikke være huller større end en knytnæve (bredde på hånd 9 cm). Hvor stenene er afrundede, kan kravet til huller være svært at overholde. For at hindre at bagfyld falder ud, kan de største huller lukkes med mindre sten eller beton. Det kan især være nødvendigt hvor der bruges sandet jord. 120 o 120 o 120 o Ensartet fuge uden store huller større og mere grundlæggende normarbejde nødvendigt. Normen om rodhalsdiameter er derimod et atypisk eksempel, hvor Normen udbygger et eksisterende materialekrav med en norm. Der er også mange nye udførelseskrav. Nogle skyldes ændringer i andre standarder som f.eks. Ds 1136, mens andre hænger sammen med at der er foretaget en mere generel vurdering. Et eksempel er de hævede minimumsfald der delvist skyldes kravene i brolæggerstandarden DS 1136, men også skyldes en selvvalgt skærpelse af hensyn til bl.a. problemer med kalkudfældninger. Generelt er der stræbt efter at indbygge flere tolerancer i Normen. Et krav der er formuleret som et præcist tal giver ingen mening uden en tolerance. Man kan f.eks. ikke i praksis gøre et trappetrin fuldstændig vandret på tværs af gangretningen. Der er derfor i dette tilfælde indført en tolerance på +/- 3 mm for hver én meter. Det er endvidere søgt at præcisere målemetoderne hvor der ikke er nogen i forvejen. Det gælder f.eks. måling af fald, jævnhed og fugebredde. Et udvalg af de væsentligste ændringer er i øvrigt beskrevet side 6. Forhold til BIPS Næsten samtidig med Normen har BIPS præsenteret sin beskrivelsesanvisning for det samme fagområde. Den afløser BPS publikation 74 og 108 og er som dem en vejledning til rådgiveren om at lave en projektbeskrivelse. Det siger sig selv at der er store overlap med Normen, især for basisbeskrivelsen der har tekniske specifikationer med. Når de to hjælpemidler så er blevet til på samme tidspunkt, ville det have været naturligt om der var søgt fuld overensstemmelse. Det er der bare ikke. Nogle gange er overlappende indhold temmelig ens; andre gange er der større forskelle. Det betyder f.eks. at muld defineres forskelligt, bl.a. hvad angår ledningstal. Et andet eksempel er at kornkurvekravene for grus- og stenmaterialer ikke er helt de samme. Disse forskelle, der kun bidrager til forvirring, hænger sammen med at de to publikationer er blevet til i hvert sit regi uden at bestillerne - Danske Anlægsgartnere og BIPS - har lagt op til samarbejde. Det bør der rådes bod på ved senere opdateringer. Kan diskuteres Normens indhold og form skyldes en række forskellige hensyn. Anlægsgartnerne ser generelt gerne en kort læsevenlig norm som den enkelte medarbejder kan bruge til et hurtigt tjek i marken. Samtidig skal Normen kunne give dækkende og nuancerede svar på de faglige udfordringer uden at låse metoderne fast. Og den skal nødvendigvis forholde sig til alle de andre stardarder der findes. Desuden skal Normen kunne bruges over for både professionelle kunder og de mindre private haveejere. Spørgsmålet er om Normen derved sætter sig på for mange stole, og om den i stedet burde været lavet i mere end én udgave. Det var f.eks. et af forslagene i Torben Dams svar i Danske Anlægsgartneres priskonkurrence Hvordan vil anlægsgartnerfaget udvikle sig de næste 25 år? i Normen forsøger i stedet at nå alle med det hele. Den kommende tids brug må vise hvor godt det er lykkedes. Normen er udtryk for et aktuelt videnniveau. Der er ikke udført undersøgelser som grundlag for Normen. Den hviler derfor ofte på en faglig usikkerhed der bl.a. udmøntes i at normer er reduceret til vejledning. Derfor efterlyses et stærkere fagligt grundlag til næste udgave. Til den tid bør udgivelsesformen genoptages. Skal Normen foreligge som traditionelt tryk med tilsvarende sjældne opdateringer? Eller skal den ligge i en web-baseret form hvor ændringer let foretages, men hvor der også kan opstå forvirring om hvilken version der bruges? Normens form bør også genovervejes. Man kunne jo f.eks. tænke sig en leksikal form med prioritering af de væsentligste problemfelter eller i en fornyet skematisk form som i BIPS-vejledningen. Forslag er velkomne. sh NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde med foreningens erhvervsfaglige udvalg. Normen har været i høring hos fagfolk og organisationer og er endelig godkendt af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse. Normerne er rettet mod nyanlæg. Hvad angår drift henvises til Danske Anlægsgartneres manual Pleje af grønne områder. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde afløser Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1992 og træder i kraft pr. 1. september I en overgangsperiode vil såvel de ny som de gamle normer kunne have betydning, bl.a. afhængig af de konkrete aftaleforhold. Normer og Vejledning for anlægsgartnerarbejde. Danske Anlægsgartnere sider. 140 kr. ex. moms. 100 kr. ex. moms for medlemmer og skoler. Bestilles på eller tlf GRØNT MILJØ 3/2005 7

8 Må overfladevand fra bl.a. belægninger ledes ud over skel? Det er et spørgsmål som bl.a. er aktuelt i forbindelse med tidens mange anlæg af indkørsler, parkering m.v. der ofte afvandes ud over fortovet til vejen. Det er jo også over skel, og vandet havner i den offentlige kloak der mange steder overbelastes - bl.a. på grund af de mange nye tagflader og belægninger som parcelhuse får i disse år. Afløbsnormen, DS 432, hvis nyeste udgave er fra 2000, siger at der fra enhver flade, der modtager regnvand, etableres afløb i et sådant omfang, at gener i form af dryp eller oversvømmelse så vidt muligt undgås. Vejledende hedder det at der bør udføres afløb fra bl.a. befæstede arealer og terrasser. Civilingeniør Ove Nielsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen mener at denne passus kan bruges til at kræve at overfladevand afledes på egen grund, dvs. til brønd, faskine eller nedsivning. Det forudsætter dog at man kan tolke afvandingen over skel som gener. Der er klare regler for at skurenes tagvand skal holdes på egen grund, men for belægningen er det mere uklart Vand over fortov Tilsyneladende uklar retsstilling og praksis Bygningsreglementerne berører ikke direkte overfladevand, men er flere steder inde på at tagvand skal holdes inde på egen grund. Bygningsreglement for erhverv og etagebyggeri slår f.eks. fast: Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1, skal det sikres, at der er tilfredsstillende forhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, sti og naboskel (...) Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres at: 1) tagvand holdes på egen grund (...). Alligevel henviser man f.eks. i Gladsaxe Kommune til Bygningsreglementerne i spørgsmål om overfladevand. Og i følge teknisk fuldmægtig Rolf Bauer, er udgangspunkt generelt at vand skal afledes på egen grund. Det er også forudsætning for byggetilladelser. I de nye Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde er der på grund af den usikre jura ikke en norm om at aflede overfladevand på egen grund. Det ville også kunne være et hårdt krav når man ser på de mange tilfælde hvor indkørsler hælder ud mod vejen. I stedet anføres kun en mere forsigtig vejledende passus om at overfladevand normalt bør holdes på egen grund. Der efterlyses hermed indsigt i spørgsmålet. Det kunne være fra domme, juridiske akter eller tekniske standarder. Kontakt Søren Holgersen på sh@dag.dk eller sh KILDER DS 432, Norm for afløbsinstallationer. Dansk Standard. Bygningsreglement for erhverv og etagebyggeri, 1995 med senere tillæg. Bygningsreglement for småhuse, 1998 med senere tillæg. VINLAND Nye sorter har gjort vinproduktion mulig i Danmark Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt, fagkonsulent Danske Anlægsgartnere Foto fra ter udelukket. De tyske er bedre, bl.a. Rondo der er den førende rødvinsdrue i Danmark. Vinbonden har nok at gøre: I marts beskæres vinstokkene. To grene fra sidste år bindes ned til ståltrådene. Herfra skyder de ny frugtbærende skud. Alt andet klippes væk. Blomstringen sker i juli, mens stokkene jævnligt beskæres bl.a. for at begrænse druemængden. Det højner kvaliteten. Ukrudtet bekæmpes og druerne sprøjtes for bl.a. meldug. Høsten sker normalt i oktober, senest muligt for at få efterårssolen med. Efter rensning, afstilkning, knusning og presning gærer vinmosten i tanke og tappes i maj/juni på flasker. Læs mere på Foreningen af Danske Vinavleres hjemmeside Danmark ligger på den nordligste grænse for vindyrkning. Det faktum har 800 hobbyvinavlere trodset - de 7 endda i kommerciel øjemed. Og selv om klimaet mest giver problemer, betyder de store temperaturudsving mellem dag og nat også smag i druerne. Det kan give vinen særlig aroma var et godt vinår et dårligt. Foråret var regnfuldt og gav problemer med frugtsætningen. Sommeren var kølig og våd. I september så det sort ud. En smuk sensommer rettede op på en del, men allerede den 16. oktober kom der nattefrost. Det blev en lille dårlig høst. I vintests opnår flere af de danske vine pæne anmeldelser. Og der betales godt kr pr. flaske er ikke en ualmindelig pris der givetvis påvirkes af nyhedens interesse og livsstilsinteressen for nicheprodukter af god kvalitet. Dansk vinavl er kun muligt hvor der er et særligt gunstigt mikroklima, dvs. en beskyttet beliggenhed og gerne hældning mod syd. Desuden kræves passende druesorter. Der eksperimentes med sorter der kan give en god vin i dansk klima. Planterne skal kunne sætte høstklare druer kun dage efter blomstring. Dermed er de kendte sydeuropæiske sor- Foto fra 8 GRØNT MILJØ 3/2005

9 PROFESSIONEL YDELSE I FORÅRET. Vores traditionelle plæneklippere byder på en række professionelle funktioner, der gør plæneklipningen nemmere og sjovere. Du kan få flere oplysninger hos din lokale Husqvarna-forhandler. HUSQVARNA M 48 PRO Professionel plæneklipper med Bio- Clip, samt et slidstærkt og rummeligt klippeskjold af aluminium, der nedsætter risikoen for, at fugtigt græs klumper sig sammen. Fjederstøttet indstilling af klippehøjden og ergonomisk udformet håndtag er med til at gøre den nem at køre med. 5,5 hk 48 cm klippebredde. KR ,- HUSQVARNA M53SPRO Selvkørende plæneklipper med Bio- Clip. Robust klippeskjold med en bredde på 53 cm. Det rummelige klippeskjold giver et fremragende klipperesultat, mens specialudviklet vibrationsdæmpning i håndtagene gør maskinen mere behagelig at køre med. Ideel til professionelle opgaver og fuldtidsbrug. 5,5 hk 53 cm klippebredde. KR ,- Alle priser er excl. moms KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ ELLER TLF , HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER. GRØNT MILJØ 3/2005 9

10 Nye standarder i projektbeskrivelser BIPS præsenterer nye beskrivelsesanvisninger for beplantning og befæstelser Med Beskrivelsesanvisning - landskab, befæstelser og Beskrivelsesanvisning - landskab, beplantning har BIPS præsenteret nye standarder for projektbeskrivelser. Standarderne, der udgives både på tryk og i elektronisk form, er udarbejdet med støtte fra bl.a. Praktiserende Landskabsarkitekters Råd som dermed på forhånd har vist vilje til at satse på dem. BIPS er en forkortelse for Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde. Det er en forening der i 2003 opstod som en fusion af flere andre foreninger. En af dem er BPS, Byggeriets Planlægnings System, der kendes fra de tidligere standardbeskrivelser BPS 74 om anlægsgartnerarbejde og BPS 108 om belægninger, begge fra De afløses nu af de nye BIPS-standarder der dog bygger på mange af de samme principper. Standarderne hviler på en struktur som BIPS forlængst har lagt fast og som standarder for andre brancher allerede hviler på. Denne faste struktur er beskrevet i standarderne Beskrivelsesstruktur og Beskrivelsesvejledning. Med en fælles, fast struktur ønsker man en bedre kommunikation mellem projekterende og udførende og dermed bedre produktivitet og kvalitet. Der bruges simpelt hen for mange kræfter på at skrive og tolke beskrivelser hvor både struktur og specifikationer for den samme ydelse skifter fra sag til sag. Tredelt struktur Standarderne er bygget op i en tredelt struktur med basisbeskrivelse, projektspecifikbeskrivelse og vejledning. De er opsat opslagsvist ved siden af hinanden så de let kan sammenlignes. Basisbeskrivelsen er et bud på beskrivelsens tekniske indhold. Den projektspecifikke beskrivelse er en stikordsliste til hvor man kan være nødt til at træffe et valg. Vejledningen kommenterer og eksemplificerer hen ad vejen. På denne måde gennemgås omfang (byggeplads, sikkerhed, kvalitetsstyring, arbejdsplanlægning, prøver m.v.) samt generelle specifikationer der omfatter referencer og de enkelte krav til materialer, udførelse og kontrol. Sidst følger Bygningsdelsbeskrivelser der Eksempel fra befæstelser, her materialer til grusbelægning og terrænmure. I højre spalte markerer <x> hvor der bør træffes et valg. 10 GRØNT MILJØ 3/2005

11 Eksempel fra beplantning, her muldarbejder m.v. fordelt på tre spalter: vejledning, basisbeskrivelse og projektspecifik beskrivelse. er ramme for den beskrivelse der kommer ud af det hele i den enkelte sag. Problem med referencer BIPS-standarderne har en diskutabel måde at bruge referencer på. De remses op samlet, men når man kommer til at beskrive materialer og udførelse anføres det ikke hvordan de bruges. Mange materialebeskrivelser er nogle gange i god overensstemmelse med de opremsede referencer. Andre gange er det mere problematisk. Når der f.eks. vises en kornkurve anføres det ikke hvor den er fra eller hvordan den er blevet til. Denne praksis giver BIPSstandarderne et troværdighedsproblem som understreges af enkelte klare fejl, f.eks. i spørgsmålet om kornkurver. Et andet eksempel er definitionen af bundsikringsgrus hvor man opererer med type 1, 2 og 3. Det er tilsyneladende selvopfundne kategorier der ikke bygger på hverken de eksisterende vejregler eller grusstandarder. At håndteringen af referencer er vanskelig, kan også ses i de nye Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. Her er der stræbt efter at følge eksisterende troværdige referencer så langt og tæt som muligt og først derefter tilføje egne krav og kommentarer. Det er tilsyneladende ikke et princip som BIPS følger. Forhold til Normen BIPS-standarderne er blevet til samtidig med Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde og er udgivet næsten samtidig. Ifølge BIPS-standarderne hviler betegnelser og begreber på bl.a. anlægsgartnernormen. Alligevel er der væsentlige uoverensstemmelser, især for basisbeskrivelsens vedkommende. Nogle gange er overlappende indhold temmelig ens; andre gange er der større forskelle. Det har bl.a. den følge at nogle materialer beskrives forskelligt, f.eks. muld og leret grus. Dette forvirrende forhold bør ændres i de næste udgaver. For BIPS-standardernes elektroniske udgaver kan det i princippet ske hurtigt. Både Normerne og BIPS-anvisningerne er blevet til i relativt lukket regi, henholdsvis Danske Anlægsgartneres sekretariat og et landskabsarkitektfirma. Grundlaget for begge publikationer har udelukkende været research i eksisterende viden; ikke nye undersøgelser. En række problemstillinger er derfor uafklarede. Det bør være ambitionen til de næste udgaver at BIPS og Nor- merne justeres i forhold til hinanden, og at branchen søger en afklaring på uafklarede spørgsmål. Dyre sager Til kritikken af BIPS-standarderne skal også fremføres at de er kolossalt dyre. De koster hver 585 kr. Man kan dog nøjes med at købe basisbeskrivelserne som koster 300 kr. stykket. Hvis man ikke er abonnent skal man også købe startpakken med de grundlæggende strukturbeskrivelser (B100, B101, B102) for 1500 kr. Man kan også abonnere og få sendt opdateringer. Prisen afhænger af antallet af byggefaglige medarbejdere. Er der 1-6, koster det kr. om året. Alle beløb er uden moms. sh Beskrivelsesanvisning - landskab, beplantning. B109. BIPS. 65 sider. Beskrivelsesanvisning - landskab, befæstelser. B110. BIPS. 89 sider. GRØNT MILJØ 3/

12 Planteportrætter Tilia cordata Af Poul Erik Brander Tilia cordata (småbladet lind) er vildtvoksende over store dele af Europa, også i Danmark hvor den tilbage i middelalderen var et almindeligt skovtræ i Østjylland og på øerne, altså alle de dele af Danmark som havde de bedste vækstbetingelser, både hvad angår jordbund og klima. I dag er der kun få spredte naturforekommende bevoksninger af de engang omfattende store skove. De tilbageværende små bevoksninger findes væsentligst på Lolland- Falster og den sydlige del af Østjylland og enkelte træer i Øst- og Nordjylland. Spiredygtige træer Kun et par steder i Danmark udvikles frøet så godt at det er spiredygtig, bedst i Vindeholme Skov, men også i Frejlev Skov begge på Lolland. Det viser at klimaet engang har været betydeligt mildere i Danmark. Disse bevoksninger, der leverer spiredygtigt frø, er registreret og der er indsamlet podekviste fra ca. 120 kloner. Det er sket som led i et omfattende forskningsprojekt om dansk lind udført af Danmarks Jordbrugsforskning og af Skov & Landskab, herunder Arboretet i Hørsholm. Podekvistene er udplantet på et areal tilhørende Skov- og Naturstyrelsen og findes også delvis ved Danmarks Jord- brugsforsknings afdeling i Årslev. I Årslev-samlingen er der derefter udvalgt 20 kloner i et udviklingsprojekt sammen med en planteskole. Sigtet er at finde træer som er egnet som allétræer for på denne måde at anvende mere plantemateriale af dansk oprindelse. Der en foreløbigt udvalgt én klon med lav buskagtig vækst og små blade. Den er af Danmarks JordbrugsForskning anmeldt til Nyhedsbeskyttelse under navnet Skjold. Tilbage står at håbe at den anlagte store klonplantning engang vil give noget spiredygtigt frø. Gammel nordjysk lind. Tilia cordata Erecta. Fredensborg, september Beskrivelse Tilia cordata bliver i Danmark et træ omkring meter højt, afhængig af både vækstbetingelser og det genetiske ophav. Vækstformen er oftest regelmæssig, dannende en smuk rundagtig tæt krone der er meget skyggegivende. Hovedgrenene er oprette, sidegrenene opret udbredte. Det yderste af grenene bliver på ældre træer delvist hængende. Grenene er som unge grønlige til rød-brune, senere mørkere brunlige. Bladene er relativt tynde. De er skævt hjerteformede og hårede i nervevinklerne på undersiden. Løvspringet sker fra sidst i april til begyndelsen af maj. Blomstringen sker ret sent, nemlig i juli, med duftende gulgrønne blomster der er stærkt eftersøgt af bier. Småbladet lind er meget anvendelig som allétræ, og da det tåler beskæring særdeles fint, kan det klippes til mange former. Træet er ikke så robust over for vind og ugunstige vækstkår som Tilia platyphyllos, storbladet lind. Det er tolerant for byklima, men kræver gode jordbundsforhold. Frøkilder og sorter Ligesom for Tilia platyphyllos skal frøkilderne af Tilia cordata være kåret for at frø og planter må handles. Der findes for nuværende ingen kårede frøkilder af dansk oprindelse. Der anvendes derfor mest importeret frø. Frøplanterne bruges til skove, lunde og til tider også som allétræer. Der findes en del sorter, alle af udenlandsk oprindelse, men generelt trives de godt i Danmark. Erecta er et middelstort træ med tæt smal kegleformet, senere meget bredere ægformet krone. Green Spire er en amerikansk sort der for tiden er den mest anvendte sort. Den er kraftigvoksende og bliver meter høj med en regelmæssig åben krone. Som ung er kronen kegleformet, men den med årene mere oval med hængende grene. Rancho er et lille til mellemhøjt træ med kegleformet krone og små glinsende blade med sen løvfald hvor løvet farves gulligt. Skjold kan - når det kommer i produktion - supplere udvalget med en sort der oprinder fra dansk naturforekommende materiale. Den adskiller sig fra de andre ved en særdeles lav og tæt vækst, tæt forgrenet med relativ tynde grene. Bladene er nærmest rundagtige, meget små og halvblanke. Sorten er især påtænkt som klippede hække. 12 GRØNT MILJØ 3/2005

13 Master i strategisk byplanlægning Kunstakademiets Arkitektskole udbyder en ny masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning med start september Uddannelsen, der er en deltidsuddannelse over to år, fokuserer på strategisk planlægning af bymæssige forandringsprocesser med udgangspunkt i byens rumlige kvaliteter. De centrale temaer er byteori og planlægningsformer, case study i en europæisk storby, byens dynamik og danske byer i global kontekst samt strategisk plan for en dansk by/ kommune. Læs mere på Handicapvenligt rutenet byen rundt Københavns Kommune vil etablere et handicapvenligt rutenet til 75 mio. kr. over fem år. Det fremgår af Bygge- og Teknikforvaltningens forslag til handlingsplanen Den tilgængelige by - tre scenarier for en københavnermodel. Det ene scanarie er den valgte rutenetmodel, men på langt sigt er det målet at nå total-modellen hvor tilgængelighed indføres overalt. Det fremhæves som afgørende at man hurtigst muligt får tilgængelighedsaspektet gjort til en lige så naturlig del af vores arbejde som økonomi og miljøhensyn. Det koster nemlig normalt ikke ekstra at gøre et nyt anlæg tilgængeligt for alle. Når blot vi tænker tilgængeligheden ind fra begyndelsen og betragter det som en udfordring frem for et problem. I dag er 69% af kantstensovergangene ved gadehjørner for stejle til kørestole, mens 74% af overgangene har kanter der enten er for høje eller lave til at blinde kan orientere sig efter dem. Flere andre danske kommuner har udarbejdet handlingsplaner og er godt i gang med at realisere dem. Det gælder f.eks. Århus der har investeret 5 mio. kr. ekstra på at forbedre tilgængeligheden i midtbyen. Ved alle overgange er der nu nedsænkede kantsten og ledelinier, og ved de lysregulerede overgange er der også lydsignaler. MB 3 RT 3-hjulet selvkørende multiplæneklipper med drejeligt forhjul, som giver fremragende manøvreevne. Velegnet til græsplæner mellem 500 og m². Sammenklappeligt styr. 6,0 hk 32 kg klippebredde 48 cm Fra 5.495, ,- Model Motor Gear Vægt Klippebr. Opsamler MB 650 T 6 hk 1 gear 42 kg 48 cm 75 l MB 650 VQ 6 hk Vario 43 kg 48 cm 75 l MB 655 V 6 hk Vario 45 kg 53 cm 75 l MB 655 GQ 6 hk 3 gear 45 kg 53 cm 75 l Fra 1.495,- Model Motor Vægt Kniv Tandafs. HE W 4,0 kg 50 cm 29 mm HE W 4,2 kg 70 cm 34 mm Serie 6 Nye eksklusive selvkørende plæneklippere. Autochoker, revolutionerende QuickStart anordning og et helt nyt antivibrationssystem. Robust specialudformet aluminiumsskjold og servicevenlig betjening. STIHL oplyser nærmeste forhandler på eller tel: HE 515/HE 715 Hækkeklippere med drejegreb og integreret trækaflastning. HE 515: Hurtig knivtakt til beskæring og formgivning. HE 715: Langsom knivtakt til beskæring af kraftigere grene. Alle priser er incl. moms og gældende t.o.m GRØNT MILJØ 3/

14 Stanghækkeklipper med fjernbetjening Husqvarna har præsenteret en ny og bedre udgave af sin stanghækkeklipper. Man kan nu - ved at vride håndtaget i den ønskede retning - vinkle klippeaggregatet trinløst helt op til 90 grader til hver side. Det gør det lettere at klippe hækken som man ønsker det, samtidig med at arbejdsstillingen bliver mere bekvem. Stanghækkeklipperen er i princippet en fingerklipper monteret på en buskrydder. Den er en fordel både til meget lave hække og til høje hække op til fire meters højde. Der er to modeller, begge med en 25 cc motor, men forskellige stanglængder på henholdsvis 171 og 234 cm. Tlf Store besparelser ved digitalt udbud Den første digitale licitation på byggeområdet er netop afviklet. Og i forbindelse med digitale licitationer overgår opgaven med at opmåle mængder til bygherren og dennes rådgivere, skriver Håndværksrådet på den 17. marts. Det har to fordele at bygherren måler mængder. Tilbudsgiverne skal nu ikke hver for sig bruge tid på at opmåle de samme mængder. Og man undgår tilfælde hvor en tilbudsgiver vinder en licitation på grund af opmålingsfejl. Håndværksrådet har i flere år arbejdet for at få bygherrerne til at angive mål og mængder i udbudsmaterialet, og ønsker at reglen også omfatter traditionelle udbud. Det fremhæver Hårdværksrådet som en stor administrativ besparelse. Foto: Johnny Madsen Pesticid-spray mod den farlige bjørneklo Bayer Garden har fået godkendt sin eget plyphosatprodukt, nemlig sprayen Bayer Garden Ukrudtskoncentrat der købes i en halv og hellitersflaske med en koncentration på 120 g glyphosat pr. liter. Det systemiske middel er rettet mod den almindelige haveejer og fremhæves ikke mindst som virksomt mod kæmpebjørneklo. Tror stadig at vi er et landbrugsland Landbruget og fødevareindustrien udgør 8 procent af den samlede danske produktion af varer og serviceydelser. Næsten tre ud af fire tror at tallet er over 25%, og næsten hver tredje tror det er over 50%. Det viser en måling som Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening der forklarer overvurderingen med en sejlivet myte om at Danmark er et landbrugsland. Undersøgelsen viser også at knap halvdelen af danskerne er utilfredse med landbrugets miljøindsats. Samtidig vil 66% gerne betale mere for fødevarerne mod at få et mere miljøvenligt landbrug. Analysen præsenteres i bogen Kan dansk landbrug betale sig? - antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv Thorupvej udvidet billigt og smart Vejmiljøprisen 2004 blev på konferencen Vejforum 2004 tildelt Herning Kommune for udvidelsen af den to km lange kommunale trafikvej Thorupvej. Udvidelsen er sket på en simpel og besparende måde. Man fjernede bare 8 cm af rabatten, komprimerede og smed asfalt på. Filosofien er at den gamle rabat i tidens løb er blevet godt og grundigt presset sammen af trafikken og løbende har tilført grus og knust asfalt. Det bærer derfor nok slet ikke så ringe. Arbejdet har kun kostet kr. og har varet to uger. Efter traditionel praksis skulle rabatten fjernes i 70 cm dybde og køres til jordrensning hvorefter der skulle indbygges nye materialer. Det ville betyde 3000 m 3 jord til og fra, en pris på 3-4 mio. kr. og trafikgener i månedvis. Eksisterende havneområde der omdannes til boliger, service m.v. Ny byfront Havneudvikling i Køge med bedre strandpark Byudvikling i havne med bl.a. større og bedre strandparker ses snart ved næsten enhver større by. Et af de større projekter er præsenteret i Køge hvor udvidelsen er kombineret med anlæg af et 40 ha stort depot til forurenet jord mellem havnen og marinaen. I takt med depotet fyldes, skal Strandsti Udsigtspunkt Nyt jorddepot, senere nyt havneområde Ny strandopfyldning det bruges til at udvide erhvervs- og havnearealerne der skal suppleres med nye kajer, bassiner og dækmoler. Nord for jorddepotet udvides marinaen, og mod syd ændres dele af de eksisterende erhvervs- og havnearealer til boliger, service og offentlige og kulturelle formål. Byomdannelsen ventes at Strandopfyldning og udvidelse af marina Ny dækmole Ny dækmole ske i flere etaper og år. Grundlaget er en igangværende procedure med regionplantillæg, kommuneplantillæg, lokalplanforslag og VVM-procedure De naturprægede rekreative områder nord og syd for havnen forbedres bl.a. ved en påfyldning af sand på badestrandene. 14 GRØNT MILJØ 3/2005

15 - når kvalitet er vigtig Før 4.796,- SPAR 800,- NU 3.996,- Ekskl. moms SRM-4000 Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de fleste opgaver hurtigt og effektivt Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort SAIS startsystem der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren. Indbygget elektronisk overbelastningssikring. Før 3.276,- SPAR 720,- NU 2.556,- Ekskl. moms SRM-250SI/U God allround buskrydder/trimmer med I-start og lavt støjniveau Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort Lav vægt med høj effekt Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk trimmerhoved Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra udstyr. SAIS Elektronisk tændingsforstilling System der sikrer udsædvanlig let og ubesværet start af motoren, hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere brændstofforbrug. Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby Contan2 Gartner-Kemi A/S Grønttorvet 45 tlf Brøndby Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel Brøndbytoften 10 tlf Rødovre BMI A/S Jyllingevej 135 tlf Hedehusene L.N. Service & Værktøj ApS Stærkindevej 226 tlf Kastrup Svenningsens Maskinforretning A/S Tømmerupvej tlf Lyngby Sorgenfri Autoværksted ApS Lyngby Hovedgade 8 A tlf Hundested Grøn Teknik Værkstedsbakken 5 B tlf Hillerød Jens Junker A/S Vølundsvej 5 tlf Kvistgård Helsingør Plæneklipper Service Gurrevej 394 tlf Rønne Zaff Teknik Ved Lunden 6 tlf Nexø Torben Brandt Motor Service Gadebyvej 1 tlf Allinge Nordbornholms Cykelforretning Pilegade 1 tlf Slagelse Werner Nielsen Maskinhandel Smedegade 65 tlf Sandved Sandved Smede & Maskinværksted Langgade 48 tlf Dianalund Dianalund Motor Ventemøllevej 51 tlf Mørkøv T.P. Motor Service Skamstrupvej 79 tlf Jerslev Sjælland Ubby Ny Auto ApS Søndergade 78 tlf Nykøbing Sj. Nykøbing Sj. Kædesaveservice Grundtvigsvej 45 tlf Næstved H.J. Maskiner Appenæs Bygade 21 tlf Nykøbing F LF- Park & Skovservice Herningvej 5 A tlf Nr. Alslev BSM Teknik Egensevej 32 tlf Nakskov Nakskov Slibecentral Maribovej 97 tlf Odense C Hansen & Kilsholm Skibhusvej 51 tlf Otterup Bladstrup Smedie Bladstrup Bygade 5 tlf Ejby Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning Gremmeløkkevej 25 tlf Fåborg Aastrup Smedie og Maskinforretning Pouls Gyde 6 tlf Faaborg Øster Hæsinge Smedie Øster Hæsingevej 37 tlf Glamsbjerg Højrup Auto & Maskiner ApS Højrupvej 66 tlf Millinge Svanninge Auto og Traktor A/S Assensvej 247 tlf Stenstrup Rødme Motorservice Rødmevej 44 tlf Stenstrup Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler Assensvej 247 tlf Kolding Kolding Plæneklipper Service ApS Vejlevej 357 E tlf Egtved Egtved Auto- og Traktorværksted ApS Søndergade 69 tlf Røde Kro Kaj Homilius Auto-Traktor & Smedeværksted Brystrupvej 16 tlf Røde Kro KP Elektro ApS Østergade 60 tlf Bredebro Boi Davidsen Maskinforretning ApS Brede Bygade 48 tlf Tønder Teas Havve & Parkcenter Tønder Midtengvej 2 A, Toft tlf Broager Carsten s Maskinværksted Nejsvej 18 tlf Bylderup-Bov Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S Bovvej 2 tlf Sønderborg Maskincenter Syd A/S Stationsgade 3 tlf Nordborg Hans Jørn Hvid Holmvej 32 tlf Nordborg Stevning Maskinforretning Stevninggade 13 tlf Rødding P.N. Maskiner A/S Koldingvej 17 tlf Rødding Schmidts Traktor & Plæneklipperservice Gammelmark 1 tlf Brørup Brørup Traktor- & Maskincenter ApS Stenbro Allé 10 tlf Holsted St. Preben Paaske ApS Søndergade 30 tlf Glejbjerg Glejbjerg Motor og Slibeservice Boldingvej 11 tlf Ribe A.P. Jørgensen Plantagevej 12 tlf Nr. Nebel Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice Toften 9 tlf Ølgod Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13 tlf Ølgod Ole Jakobsen Maskinforretning A/S Østvej 7 tlf Videbæk Vibo Maskiner A/S Nygade tlf Ringkøbing Holmsland Maskinforretning Bandsbyvej 11, Kloster tlf Grindsted Benny Lauridsen Parallelvej 3 tlf Grindsted Grindsted Maskincenter A/S Varde Landevej 26 A tlf Grindsted Bakke Regn Brunbjergvej 56 tlf Brande Brande Maskincenter ApS Fynsvej 1 tlf Herning A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S Mørupvej 13 tlf Ikast ABC Maskinudlejning A/S Eli Christensvej 74 tlf Bording Vibo Maskiner A/S Klochsvej 67, Bording Kirkeby tlf Holstebro Skou Park & Have Bukdalvej 15 tlf Holstebro J.B.Motorservice Gartnerivej 13 tlf Thisted HN Maskiner Ballerumvej 104 tlf Thisted J. Hundahl Thisted A/S Hjulmagervej 7 tlf Roslev Kaptains Smede & Vvs Bystedvej 2 tlf Nykøbing Mors Ingemann Larsen A/S Østervang 52 tlf Århus C Elite Plæneklipperservice A/S Finderupvej 10 tlf Brabrand Wilsø Sliberi ApS Silkeborgvej 758 tlf Risskov H.G. Enemark Århus A/S Arresøvej 20 tlf Viby J EH Maskinservice Jens Juulsvej 8 tlf Balle Rosmus Smedie Bækkevej 8 tlf Sabro Lading Maskinforretning I/S Viborgvej 854 tlf Silkeborg Silkeborg Plæneklipper Service Thrigesvej 26 tlf Silkeborg Skægkær Cykel- & Plæneklipperforretning Skægkærvej 2 tlf Horsens Aaes Smede- & Maskinforretning Engmarksvej 28 tlf Hedensted Motor-Centret Bredgade 28 tlf Viborg Viborg Mini Traktor Favervej 12 tlf Viborg Viborg Havemaskiner Jegstrupvej 10 tlf Langå Langå Mini Motor Bredgade 34 tlf Randers GC Auto Lodsvejen 35 tlf Auning Auning Traktor og Maskinværksted Østergade 32 tlf Fårup Asferg Smede- og Maskinforretning Østergade 8 tlf Ålborg SV S.D. Kjærsgaard A/S Nibevej 335 tlf Nibe Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S Hobrovej 61 tlf Hjallerup Hjallerup Maskinforretning A/S Navervej 1 tlf Dronninglund Dronninglund Auto-Service Nørregade 44 tlf Gandrup Øster Hassing VVS-Smede og Maskinforretning Aalborgvej 374 tlf Vestbjerg Maskin Service Nord Vang Mark 2 tlf Brovst Øland Smede og Maskinforretning Hammershøj 32 tlf Hobro Agrotek A/S Lupinvej 15 tlf Støvring Støvring Maskinforretning Mercurvej 7 tlf Mariager Hou Motor og Plæneklipperservice Hyrdehøjvej 1 tlf Hadsund Ranch`s Maskinforretning Smedevænget 11 tlf Vemb Vemb Smede & Vvs Industrivej 30 tlf Farsø Farsø Maskinhandel Nibevej 335 tlf Fjerritslev HP Autoservice Vestergårdsvej 18 tlf Brønderslev Brønderslev Maskincenter A/S Østergade 78 tlf Brønderslev Manna Traktor Bredningen 103 tlf Østervrå Østervrå Motor- og Cykelcenter Hjørringvej 408 tlf Hjørring J.P.S. Entreprenørmatriel Vandværksvej 25 tlf Hjørring Hjørring Maskincenter A/S Læsøvej 9 tlf Hirtshals Bojes Auto og Knallertdele Mygdalvej 6 tlf Frederikshavn JM Maskinservice Sæbyvej 60 tlf M ULTI GREB Før 3.436,- SPAR 240,- NU 3.196,- Ekskl. moms HCR-1500SI Multifunktionsgreb der kan justeres i 5 forskellige positioner for optimal komfort Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 5,1 kg Slidstærk gearkasse Skærlængde på 58 cm Leveres med SI-start, der kræver 50% til 70% mindre kraft til at starte motoren i forhold til et normalt startsystem. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren straks springer i gang Før 2.716,- SPAR 320,- NU 2.396,- Ekskl. moms HC-1500 Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 4,7 kg Slidstærk gearkasse Gennemtænkt design Skærlængde på 58 cm Priserne er gældende indtil Forbehold for trykfejl. GRØNT MILJØ 3/

16 Plant & Plej i 30 år Paradigmet om træer og buske jubilerer efter et liv der blev fostret med store håb der kun delvist blev indfriet Hvad gør vi når kårene for plantevækst forringes? Hvem har ansvaret når planterne ikke gror? Og hvem skal betale erstatningen? Det er en faglig debat der ikke kun føres i dag. Det gjorde den også livligt for år siden da byggeriet boomede og problemerne med traktose for alvor blev tydelige. Plant & Plej fra 1975 om træer og buske i grønne områder var et forsøg på at løse problemet ved at foreskrive faglige regler for både plantematerialet, jordbehandlingen, plantningen og plejen. De omfatter bl.a. en plejeforpligtelse for de første fem år hvor prisen indgår i prissætningen af plantningsprojektet. Plant & Plej følger planten i hele anlægs- og plejeprocessen med forpligtelser til både planteskole, anlægsgartner og landskabsarkitekt - uden at nogen af dem direkte nævnes. Referencen, der nu har 30 års jubilæum, havde en hård fødsel, fik en blandet modtagelse, men blev siden kendt og brugt. Plant & Plej er præget af en grundig og detaljeret faglighed med frodigheden som det generelle mål. Den faglige kvalitet er uomtvistelig. Selv i dag bruges Plant & Plej stadig af og til trods en natur- lig forældelse. Det hører dog også med til historien at Plant & Plej aldrig helt fik den tiltænkte centrale rolle. Tværfaglig aftale Danske Anlægsgartnere havde udgivet sine faglige normer siden De var dog - især inden for planteområdet - kortfattede og gjaldt kun for anlægsgartnerne. Ikke mod de projekterende landskabsarkitekter eller planteskolerne. Det skulle der rådes bod på med et tværfagligt initiativ som de tre foreninger Dansk Planteskoleejerforening, Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Foreningen af Danske Landskabsarkitekter tog i Præcis den 8. juni blev den såkaldte Plantgruppe nedsat. Fire år efter, 2. april 1975, kom resultatet i form af Plant & Plej der skulle træde i kraft følgende nytår. Af Plant & Plejs forside fremgår det at der er tale om et paradigma for plantning efter tværfaglig aftale mellem de tre foreninger. Den tværfaglige aftale bestod i at foreningernes formænd havde accepteret ordlyden og indholdet. Plantgruppen håbede også at Plant & Plej blev fulgt af organisationer og folk uden for de tre foreninger så det ikke kun var et spørgsmål om at fagfolket ønskede Plant & Plej overholdt. Ved udgivelsen blev Plant & Plej derfor sendt ud til ministerier, amter, kommuner, boligselskaber, arkitekt- og ingeniørfirmaer m.v. Det store håb var at Boligministeriet gjorde Plant & Plej til grundlag for alt offentligt støttet anlægsarbejde. Så let skulle det ikke gå. Plant & Plej blev ikke ophøjet Boligministeriet som støtteforudsætning. Men også blandt fagfolket selv var der modvilje mod at få trukket stramme krav ned over hovedet. Det satte grænser for Plant & Plejs gennemslagskraft. Alligevel blev Plant & Plej efterhånden brugt som et efterhånden almindeligt grundlag for projektbeskrivelser og som generel reference. Et frodigt grønt miljø I arbejdsgruppen deltog folk fra hver af de deltagende foreninger. Professor ved Landbohøjskolen, landskabsarkitekt J. Palle Schmidt, blev projektets ankermand. Desuden deltog planteskoleejerne Mogens Nielsen og Niels Dines Poulsen, anlægsgartnerne Johannes Kortegaard og Carlo Nielsen samt landskabsarkitekt Frank Petterson. Hertil kom anlægsgartnernes fagkonsulent Poul Pedersen og landskabsarkitekt Karen Permin der var gruppens sekretær. Gruppen satte sig som mål at lave et såkaldt paradigme, dvs. et ideelt eksempel med et frodigt grønt miljø som det overordnede mål. Paradigmet omfatter fire hovedemner planteproduktion, jordarbejde, plantning og pleje. De er hver beskrevet med hensyn til krav til projekt, krav til procedure og krav til produkt. Denne matrix-struktur giver Plant & Plej en klar opbygning. Der var planlagt en løbende opfølgning for at supplere og korrigere paradigmet i takt med ny teknologi og viden. Det skete ikke. Plant & Plej er aldrig ændret siden Plant-gruppen udgav derimod i 1984 Generel vejledning i plantning. Det skulle blive det sidste man hørte til gruppen. Svært at blive enige J. Palle Schmidt fortæller: Den direkte årsag til arbejdet var nogle sager hvor det var gået rivende, ruskende galt. Problemerne var tydelige. Alligevel var arbejdet ved at gå i sig selv før det blev færdigt. De forskellige faggrupper anså det for risikabelt med de mange krav, og at det ville blive for Et frodigt grønt miljø... Gruppen var ved arbejdets start enig i en målsætning og en række arbejdsforudsætniner under overskriften: Et frodigt grønt miljø Disse mål og forudsætninger formulerede gruppen således: Mere end nogensinde tidligere er der grundlag for den angst, som kommer til udtryk i samfundsdebatten om de meget store ændringer, der især i det seneste ti-år har taget fart og bevirket, at vore fysiske omgivelsers kvalitet forringes. Plant & Plej, Plant & Plej MATRIX Planteproduktion & distribution Jordbygning & jordbehandling Plantning Pleje af plantninger Krav til projekt Krav til procedure Krav til produkt 16 GRØNT MILJØ 3/2005

17 stramt. Det endte med at jeg griflede Plant & Plej sammen ud fra det der var diskuteret. Nu var det op til foreningerne, om de ville være med eller ej. Det ville de så. Men modtagelsen blev dårlig, især blandt landskabsarkitekterne. Planteskolerne tog bedst imod den. J. Palle Schmidt ser tilbage på Plant & Plej med tilfredshed: Jeg kan jo se hvor meget den er blevet brugt til projekter, og der er mange eksempler på at den stadig bliver brugt. Plant & Plej har sat nogle processer i gang som vi ikke før var tilstrækkeligt opmærksomme på. Der er også eksempler på at Plant & Plej har været brugt som retsgrundlag. Og Plant & Plejs beskrivelse af hvordan plejens omkostninger skulle med i plantningsprojektet har dannet skole. At det var frivilligt at bruge Plant & Plej satte dog en grænse for effekten. Anlægsgartner Frode Westh, senere landsformand i Danske Anlægsgartnere, skrev ti år efter i Grønt Miljø: Plant & Plej høstede i sine første leveår stor bevågenhed og megen anerkendelse. En anerkendelse som var berettiget, men som desværre ikke blev holdt i hævd. (...) I virkeligheden fungerer Plant & Plej nærmest som hvis man kunne forestille sig at Folketinget vedtog en lov som kun gjaldt for rødhårede og dem der havde lyst til at overholde den. Praktiske erfaringer Plant & Plej blev til på et tidspunkt hvor det grønne fag var næsten uden forskning. Hvad angår planter remser Plant & Plej selv den forskning op der var, og det var kun Frøkildeudvalget og Klonkildeudvalget. Grundlaget for Plant & Plej var derfor stort set praktiske erfaringer og viden overført fra andre fag, især landbruget. Informationen er imidlertid sorteret og sammensat på en ny måde. Det har bl.a. mundet ud i flere nye metoder. Et eksempel er vækstgarantien på 95% af de leverede planter og den tilhørende kontrolplantning der udføres på planteskolen når partiet er stort nok. Denne metode tog flere planteskoler til sig i nogle år, men af økonomiske grunde bruges den ikke mere. Et andet eksempel er de ni standardiserede plejeprogrammer for de første fem år. Programmerne er tilpasset forskellige forhold, f.eks. hække, krat, skov og hegn og er sammenlignelige med de elementer der siden er blevet normalt grundlag for plejebeskrivelser. At Plant & Plej er forældet træder tydeligt frem flere steder. Kravene til grubning er f.eks. klart utilstrækkelige, idet man blot anfører at der skal grubbes i 50 cm og på kryds og tværs. I plejen anbefales flere gange at sprøjte med svidningsmidler, hvad der er udelukket at bruge i dag. Ud på nettet Samtidig med sit 30 års jubilæum er Plant & Plej udsolgt fra Forlaget Grønt Miljø, og det bliver ikke genoptrykt på grund af forældelsen. Til gengæld kan den nu ses og hentes på Grønt Miljøs hjemmeside i ny sats der er tilnærmet den gamle. Referencen bliver jo - i mangel af nyere og bedre - stadig brugt. Plant & Plej er også et historisk dokument, en klassiker der viser hvor faget stod for 30 år siden. sh Et frodigt grønt miljø? Plant & Plej var et forsøg på at imødegå 60 ernes accelererende problemer med traktose og elendig plantetrivsel. Albertslund Foto: Poul Frøling. KILDER Nielsen, Mogens; Johs. Kortegaard; Søren Harboe, 1975: Plant og plej. Anlægsgartneren 4/1975. Pedersen, Poul (1975): Plant og Plej. Anlægsgartneren 4/1975. Plant-gruppen (1975): Plant & Plej. Rasmussen. Jens Ove, 1987: De byggede grønt. Forlaget Grønt Miljø. Westh, Frode (1985): Entrepriseopdeling og ansvar. Grønt Miljø 2/1985. GRØNT MILJØ 3/

18 Naturens værdi for Danmark Der er brug for politisk handling og mod til at bruge flere kræfter og penge på naturen. Det er nødvendigt hvis naturens variationen skal bevares eller udvikles. Og hvis vi skal leve op til den internationale forpligtelse om at stoppe naturens tilbagegang senest i Det fastslås i den ny rapport Natur Retur? fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet. Rapporten, der er resultat af en konference på Christiansborg 3. marts, gør status over naturen og foreslår handlinger, herunder omlægning af landbrugsstøtten. Konklusionen er at der er fremgang blandt fugle der har fået fred i reservater eller er blevet fri for jagt. Og der er fremgang for padder der har fået nye vandhuller samt blandt planter og dyr der tåler eller trives med mange næringsstoffer. Men for næsten alle andre arter er der problemer. F.eks. bliver der færre arter af blomsterplanter og sommerfugle fordi mange heder, overdrev og enge gror til i brændenælder og krat. Organisationerne peger på at problemerne bl.a. kan løses ved at omlægge mindst 10 % af landbrugsstøtten til direkte naturpleje og opkøb af arealer til naturformål. De efterlyser samtidig at Danmarks natur får en langt stærkere placering i værdidebatten. Kreativitet i støbejern Støbejern er udgangspunktet i inventarfirmaet GH Forms meget kreative udviklingsarbejde. Det har igen kastet en række nye produkter af sig. Til Mobiliaserien er tilføjet et picnicbord og affaldsspand af støbejern. Serien er udviklet af arkitekt Erik Brandt Dam til boligbebyggelsen Vollsmose i Odense hvor hærværkssikring er et vigtigt formål. I samarbejde med Knud Holscher har GH Form udviklet en flise og rist i støbejern. De har samme 60 x 60 cm format og samme mønster. De fæstnes i hjørnerne til en sammenhængende flade. Risten kan bruges til græsarmering, til at holde på grus m.v. Sammen med den lukkede flise kan den ifølge GH Form danne en belægning som har mange anvendelsesmuligheder, en lang levetid og den karakteristiske patinering i mørkebrunt som kontrast til grønt græs og lyst grus. Delta pullertlampe som ledestjerne En ny højesteretsdom slår ligesom i 1998 fast at 55 db er den vejledende grænse når man skal bedømme tålegrænsen for trafikstøj. Støjen skal desuden beregnes ud fra den gennemsnitlige trafik, dvs. årsmiddeldøgn-trafikken, og ikke når trafikken er størst. Afgørelsen, der støtter vanlig praksis, slutter en sag hvor en lodsejer krævede ekstra erstatning for støjgener fra en ny nordjysk motorvej. Han fik eksproprieret jord fra sit landbrug i 1996 Veksø-Taulovs nye Delta pullertlampe er skabt til p-pladser, stier m.v. hvor funktionen mere er markering og orientering (ledestjerner) end belysning. Lampen, der er designet af Torben Rix og Ole Bruhn, supplerer den eksisterende Konus-serie og har taget materialevalg og formsprog med herfra bl.a. med en rund prismetop af slagfast polycarbonat. Lampen tilsluttes 5W energisparepære. Tlf Højesteret: 55 db er stadig tålegrænsen og fik vej 120 meter fra stuehuset. Erstatningen på kr. fandt han for lille, især på grund af støjen som Vejdirektoratet målte til db. I klagen blev det fremhævet at man bør bruge modellen for beregning af industristøj og måle når trafikken er størst. Det afviste først Vestre Landsret og nu Højesteret der bl.a. begrunder sin dom med at Vejdirektoratet har fulgt vanlig praksis, og at der ikke er store variationer i trafikken. Til Vollsmose er også udviklet støbejernsfliser hvor der er ætset tegninger fra børn i bebyggelsen. Andre motiver kan bestilles på lignende vis. I samarbejde med keramiker Bodil Manz og arkitekt Jacob Manz har GH Form udviklet støbejernskanter til at indramme f.eks. et højbed eller en plantesæk. To korte og to lange sider kan kombineres frit og samles i hjørnerne. På indersiden er der riller til bundplader. På initiativ fra Tivoli fremstilles den klassiske Københavnerbænk nu i børnestørrelse. Man kan bl.a. se den foran Pantomimeteatret! Til nyskabelserne til Vollsmose hører også en ny vej- og parklampe i Plaza-serien designet af Henning Larsens Tegnestue. Lampen, der er støbt i ét stykke, fås nu i større højde 460 cm. I parken er de nye lamper brugt som et landskabeligt element placeret i grupper på tre, der spiller sammen med den almene stibelysning af Plazalamper i 360 cm højde. Til serien Cast Iron (= støbejern) er der præsenteret et skiltesystem. Et skilt består af standere med skilteplader af støbejern på begge sider. 18 GRØNT MILJØ 3/2005

19 GMR-klippere gennem fyrre år GMR s klipper fra Producent af græsklippere med mere, GMR Maskiner A/S, fejrer sit 40 års jubilæum i år. GMR er initialer for Gunnar Møller Rasmussen der året før var begyndt med at levere stålrørsstiger til frugtplantagerne i Stensballeområdet ved Horsens. Til at klippe græsset under træerne brugte frugtavlerne en klipper monteret under traktoren. Da den var svær at montere, bad de om en efterhængt klipper, og den blev leveret 1. maj Dermed var grunden til varemærket Stensballe og GMR lagt. I 1980 flyttede virksomheden til Horsens og overtog i 2003 Stama. Virksomheden drives i dag af sønnerne Max og Poul Møller Rasmussen. I dag produceres klippere, fejemaskiner, sneskrabere, miljøfejemaskiner m.m. Hertil kommer Stama-produktlinien af trucks, minilæssere, løvsugere, multisugere og miljøriver. Seneste produktudvikling er Triplex-rotorklipperen i et nyt og lettere design og med 2,4-4 m arbejdsbredder. STEMAS er markedets stærkeste partner, når det gælder maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, der igennem mange år har bevist deres styrke. Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små håndbetjente stampere, pladevibratorer og minilæssere over til fleksible og alsidige maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem et bredt sortiment af tilbehør. Og du kan vælge mellem nye eller brugte maskiner. Oven i det får du stillet vores landsdækkende døgnservice til din rådighed. Vi gør det nemt for dig....bare ring! Vi gør det nemt for dig Se vores brugte maskiner på: Opdateres dagligt. member of JMM GROUP, Scandinavia Vestjylland Sydjylland/Fyn Midtjylland Sjælland Nordjylland stemas@stemas.dk MARKEDETS STÆRKESTE PARTNER Digitale hinkeruder ud på legepladsen Fremtidens legeredskab kalder Kompan sit ny forsøgskoncept med intelligent belægning hvor det traditionelle legeskab fusioneres med avanceret teknologi. Testmodellen består af sorte gummibelagte fliser der hver har indbygget en sensor, en lille computer og en lysdiode. Sensoren kan registrere f.eks. tryk, bevægelse og vægt, mens dioden kan lyse i forskellige farver. Da fliserne kan kommunikere med hinanden, kan underlaget opfange hvor hurtigt og i hvilket mønster, man bevæger i. Man kan hoppe i intelligente hinkeruder med de muligheder det giver for at udvide legen. Body Games kaldes legeredskabet som Kompan har udviklet sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet, Mærsk McKinney Møller Instituttet, Mads Clausen Instituttet og Danfoss Universe. Med Body Games tror jeg, at vi kan flytte børn fra det fysisk inaktive computermiljø til et udemiljø hvor børnene leger og bevæger sig,«siger udviklingsdirektør i Kompan John Frank. Han understreger sigtet med at binde computerens spilunivers sammen med et udendørs legeunivers hvor legen kræver fysisk aktivitet. Mulighederne i Body Games er endnu kun i sin vorden. I fremtiden kan man forestille sig 3D-lokalisering hvor man f.eks. kan skyde til bolde der ikke er der. Konceptet omfatter heller ikke kun legeredskaber. Det har også perspektiver inden for sundhedssektoren, f.eks. i træning af senildemente. Tlf Det sikre gødningsvalg Gødning der sparker! Fodboldbanerne er i brug fra det tidlige forår til sent efterår, og den intensive brug stiller store krav til græssets tilvækst og udbedring af evt. skader på græsset og dermed til valget af gødning. Arena Kick Drive All round gødningen til hele sæsonen. En let opløselig gødning med en kornstørrelse på 2-3 mm, som sikrer hurtig tilgængelighed til banen, idet de små korn opløses hurtigt. For mere information: - specialist i vedligehold af grønne områder Tlf tlf GRØNT MILJØ 3/

20 Juelsminde Planteskole er storproducent af ROSER & HÆKPLANTER Derfor er vi stand til at tilbyde fin kvalitet til fordelagtige priser. Vi har roser i alle mulige sorter og typer og hækplanter i bredt sortiment. Se på Udbragt kompost fjerner farlige stoffer Selv efter at kompost er spredt ud på græsplænen, nedbrydes organiske miljøfremmede stoffer. Desuden er udvaskningen af kvælstof og fosfor begrænset. Det viser resultater fra slamkompostforsøg som udføres af Komtek Miljø A/S i samarbejde med Aalborg Universitet. De organiske miljøfremmede stoffer repræsenteres i forsøget af DEHP (di-(2-ethylhexyl)pthalat) der er et plastblødgøringsmiddel i blød PVC. Forsøg har før vist at stoffet Fax nedbrydes under styret kompostering under høj temperatur. Nu ved man også at det sker under forhold der svarer til at komposten er bragt ud på f.eks. golfbanen. I forsøgsperioden fra juni til april blev næsten 83% af DEHP en omsat og kun 0,5% udvasket. Af kvælstoffet og fosforen blev kun 0,24% og 0,1% udvasket. KILDE. Tjalfe G. Poulsen, Thomas Schmidt, 2005: Nærings- og miljøfremmede stoffer i slamkompost. Stads- og Havneingeniøren 4/2005. Ukrudtsbrænder tager kantsten med Green-Flame har udviklet en kantstensbrænder til sidemontering på fladebrænderen Green-Flame 1200 Turbo. Kantstensbrænderen, der har en arbejdsbredde på 40 cm, kan også benyttes på niveau med fladebrænderen hvis samlede arbejdsbredde derved forøges til 160 cm. Sidebrænderen kan til- og frakobles efter behov og vippes op når den ikke bruges. Den er udviklet efter ønske fra Struer Kommune. Vi har kørt med den nye kantstensbrænder som forsøg sidste år, og det fungerer fint. Vi har mange steder hvor vi kører på en sti som afgrænses af en kantsten hvor vi skal brænde lige neden for kantstenen. Det kan vi nu gøre i én arbejdsgang med sidebrænderen som er indrettet så den lukker af i siderne og dermed undgår vi varmespild, siger værkstedsleder Finn Larsen, Struer Kommune. Sidebrænderen tilbydes både nye købere af Green-Flame 1200 Turbo og til eftermontering på redskaber i drift. Tlf MURATORI Med en MURATORI er anlæg af græs en leg Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Arbejdsdybde op til 35 cm Ukrudtsrulle til bl.a. bjørneklo Hedeselskabet Skovudstyr har lanceret en ukrudtsrulle der bl.a. er god til bjørneklo. Rullerne klemmes om ukrudtet og føres op over planten. Hermed afsættes Roundup på planten uden at ramme prydplanter, afgrøder eller jord samtidig med at man bruger mindre ukrudtsmiddel end ved at sprøjte. Rullen består af to ruller monteret på to metalrør samt en 1-liters beholder, doseringspumpe, bæresele og en armbøjle. Tlf Med en BCS klares alle opgaver Bredt udvalg af redskaber Fra 5,5 til 13 HK Også 4-hjulede traktorer SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf A S Problematisk salt til at bekæmpe ukrudt Det fremføres jævnligt at almindelig salt er et fikst alternativ til at bekæmpe ukrudt når man ikke må bruge kemikalier. I år markedsfører bl.a. Imerco Mælkebøttetyven et langt grønt rør hvormed man slipper salt ned til roden der dør af osmotisk tørke og af de giftige koncentrationer af natriumog kloridioner. Men, men: Salt er i sig selv et kemisk middel der ikke er godkendt som ukrudtsmiddel. Så formelt går den altså ikke. Men kan saltet skade? Seniorrådgiver Palle Krisoffersen Skov & Landskab: Det afhænger selvfølgelig af hvordan man gør det. Spredt, let saltning skader ikke mere end vintersaltning på vejene gør det. Men brugt som ukrudtsbekæmpelse skal man bruge saltet i store mængder lige dér hvor ukrudtet af, og man kan derfor let risikere afstrømning og skader på beplantningen ved siden af. Det kan være svært at styre. Lad være med at bruge det. 20 GRØNT MILJØ 3/2005