Almene Boligdage 2014: FRA PROJEKT TIL DRIFT

Transkript

1 Almene Boligdage 2014: FRA PROJEKT TIL DRIFT Hugo Thuge Kim Tverskov Helene Zitawi Et boligsocialt serviceeftersyn - på vej mod forankring

2 Workshop fra projekt til drift Velkomst og indledning Oplægsholdere arbejdsform opstart Case: Beboerblad i Brøndby Strand Bladprojekt Læringsproces Roller Forankring Case: Fra kulturcafé til kulturweekend Proces/milepæle Frivillige Læring Betalingsvillighed Forankring Forankringsstrategi og dialog Fra projekt til drift Strategier Metoder Hvad kan vi gøre?

3 Præsentation Arbejdsform: Oplæg/dialog/refleksion/inspirationsnotat Hugo Thuge Afdelingsformand, Brøndby Strand Kim Tverskov Journalist og konsulent Helene Zitawi Konsulent/underviser

4 Case: Beboerblad i Brøndby Strand Den første helhedsplan 4 projektansatte Styregruppe Økonomidirektør for bordenden Noget for noget Projektpenge - ja Men de varer ikke evigt! Styregruppe Ikke opbygge projektets medier Men opbygge beboernes medier Projektansatte Boligafdelinger Boligselskaber Kommune

5 Beboerbladet Esplanaden Samarbejde imellem 7 bestyrelser: Blad med journalistiske artikler Udkommer hver måned sider Fokus på de positive historier Omtaler og opbygger initiativer Blad med konstruktiv debat I snit 40 foto i hvert nummer Redaktion redigerer Redaktionen layouter selv bladet

6 Vigtige træk ved projektet Mål om at projektet skulle forankres Byggede videre på en lokal tradition Forsøgsperiode (risikovillig kapital) Projektkapital gives kun som startkapital Projekt skal vise sin reelle værdi Ellers ingen lokal medfinansiering Projekt og drift supplerer hinanden Meget læring og uddannelse af frivillige Projekt er meget synligt ift. beboerne

7 Projektmedarbejderens rolle/opgaver

8 Evaluering med fokus på forankring

9 Opgaver forankres i forhold til de frivillige

10 Øjenåbner: Studietur for Vollsmoses medier Tema: Forankring af Vollsmoses medier Beboerbladet Esplanaden Brøndby Strands hjemmeside Brøndby Strands lokaltv Vollsmose: 4 professionelle Redaktør, website, nyhedsbrev, rådgiver

11 Her kommer en påstand! I den boligsociale evalueringspraksis og i de helhedsplaner, som Landsbyggefonden godkender, opfattes forankring som: Projektets sidste opgave! Alternativ forståelse: Forankring er ikke en opgave, men en strategi/metode til at skabe bæredygtige projekter

12 KulturWeekend i Brøndby Strand KW er et godt forankret frivilligprojekt KW har 20 års fødselsdag i 2016 KW er en bydelsfest båret af frivillige Den er multikulturel et fælles projekt mellem kommune, kulturhus, kirke, kulturelle foreninger, lokale ildsjæle OG De 9 samarbejdende boligafdelinger i Brøndby Strand

13 Fra kultur cafe til kultur-weekend 1995: 2 veninder laver sammen med beboerrådgiveren kulturcafe arrangementer 1997: Den første KW: debat om et kulturhus i Brøndby Str. Samme år: T13s jubilæum. Vi kan lave store arrangementer 1998: KW lørdag/søndag. Kirken + kulturelle foreninger + boligafdelinger 1999: KW som i dag. Fredag til søndag. Afdelingernes Fest lørdag aften

14 Kulturweekend

15 KulturWeekend -den anden weekend i juni De trefire søjler: kirke, foreninger, Kulturhus Brønden Boligafdelingerne bærer mere end ½ af økonomien Sponsorer: kommunen, kirken

16 Forankringen af KW er sket løbende Beboerrådgiver + Pia + Michelle Projektet + frivillige + beboerdemokrater (!) Projektet + styregruppe + arbejdsgrupper Projektet + Stormødet (vælger styregruppe og nedsætter arbejdsgrupper) (beboerrådgiveren) + stormøde + styregruppe + arbejdsgrupper + De 9 (årets økonomi besluttes på et De 9 møde Som ovenfor + foreningen KWsstøtter

17 Foreningen KulturWeekendensStøtter KWs støtter er en forening der skal: Være KWs juridiske person Indkalde til stormødet ( Fugl Føniks ) Lave arrangementer for de KW frivillige i løbet af de 362 dage, hvor vi ikke afvikler KW Medlemmer af KW er: automatisk de frivillige fra seneste KW Boligafdelinger, foreninger og enkeltpersoner, der indmelder sig

18 Forankringen af KW er sket løbende KW er i dag Formelt forankret i foreningen KWS Reelt forankret i De 9boligafdelingers forhåbentlig fortsatte (De 9 er en partnerskabsaftale): Evne til at se værdien af KW Villighed til at støtte økonomisk (100 kr.+ pr lejemål) Og praktisk i den faste kernes (styregruppe og nogle af de faste hold på KW) store lyst til endnu engang at få et kæmpe arrangement på benene (næsten) udelukkende med frivillig arbejdskraft

19 Fremtidssikring af KW Hvad sker der, hvis Svenning, Buller og Hugo går ud foran den samme bus? Det var på et tidspunkt en reel trussel for KW Derfor lavede vi for fem år siden støtteforeningen For yderligere at reducere KWsafhængighed af enkeltpersoner frivillige som ansatte - foreligger der nu et detaljeret nedskrevet projekt for KWs gennemførelse

20 Eventprojektet at gennemføre en KW Udpegning af en projektleder en ansat Veldefinerede kompetence-og ansvarsområder Faseopdeling Delprojekter Erfa opsamlig, og NEDSKRIVNING Det virker!

21 De måske interesserede 1996 Den nye beboerrådgiver så ideen og greb chancen (læs Pia & Michelle) de måske interesserede 2014 Formel forening (KWs Støtter) De 9 Partnerskabsaftalen (økonomien) Projektplanen

22 Nødvendigt men ikke tilstrækkeligt Nødvendige men ikke tilstrækkelige forudsætninger for forankring af frivillige / boligsociale projekter EJERSKAB BETALINGSVILJE, BETALINGSVILJE, BE.. (Vi er ikke i Udkantsdanmark vi kan ikke klare os selv)

23 Workshop dialog Erfaringer fra Brøndby Strand Fint hvis projekter bygger på lokal historik Forankring skal indtænkes fra starten Projekter skal designes ud fra lokale ressourcer Projektpenge bør primært bruges til kick-start Lokal medfinansiering kan rette projekterne til Det er godt at evaluere midt i projektperioden De ansatte skal gradvist nedtrappe ressourcer Mere fokus på læring og uddannelse af frivillige Forankring kan skabe en ny projektorganisering Man skal være forberedt på tilbageslag

24 Fra projekt til drift Et bud på en boligsocial forankringsstrategi

25 Projektsamfundets udfordringer Muligheder: Projekter er gode til at skabe fornyelse Fagligheder i nye konstellationer En kultur hvor der må tænkes nyt Løsrevet fra den daglige drift Eget tidsforløb og økonomi Udfordringer: Projekter har deres egne forløb og egen udviklingsdynamik Udvikler løsninger på egne præmisser Men er vanskelige at implementere i driften Virksomhedsprojekter og fondsstøttede projekter Projekt-Danmark har et forankringsproblem!

26 Barrierer for forankring af indsatser Det boligsociale projektejerskab Initiativ, administration, ledelse Der er ikke et ligeværdigt samarbejde imellem boligorganisation og kommune Indsatsen hænger på hårdt arbejdede projektmedarbejdere der fokuserer på dagen og vejen Der er mangel på styregrupper der fokuserer på de strategiske opgaver

27 De boligsociale helhedsplaner Landsbyggefonden stiller mange krav Helhedsplanprocessen er blevet bedre Gode vejledninger og god støtte Landsbyggefonden om forankring: Endelig skal der i beskrivelsen af aktiviteten indgå overvejelser om, hvad der skal ske, når helhedsplansperioden er slut og eksterne midler fra f.eks. Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten videreføres, og hvem skal gøre det? Erfaringerne viser, at overlevelseschancen er størst, hvis projektet fra starten forankres hos dem, der skal videreføre aktiviteten. Forankring er blot ét af mange krav, men er ikke nogen central opgave. Forankringsopgaven forsvinder i mængden af krav fra Landsbyggefonden

28 Forankring en opgave eller en metode? Ikke alle projekter skal forankres Men er forankring blot en opgave som så mange andre, eller er det en del af helhedsplanens overordnede strategi og en metode, der skal indarbejdes i det enkelte projekt? Hvordan ville helhedsplanerne blive, hvis der i alle helhedsplaner var et indledende kapital om forankring af den boligsociale indsats?

29 Bud på en boligsocial forankringsstrategi Forankringsstrategien - styrer mål, succeskriterier og evaluering Forankringsmetoden - styrer projektdesign, drift og projektudvikling Forankringsplaner - styrer projekternes forankringsproces

30 De klassiske projektfaser og forankring?

31 Forankringsplan (eksempel) Projektets status: - Hvilken fase er projektet i? Forankringsperspektiv: - Drift Foreningsdannelse Netværk Partnerskab Økonomi/medfinansiering: - Projekt drift 18 Kommune Fonde Fasens mål og opgaver: - Professionelle Frivillige Læring og kurser: - Kurser frivilliguddannelse Beboerdemokrati

32 Den dynamiske projektleder

33 Prioritering af de boligsociale midler Hvad bruges pengene på? Måske 80 % på lønninger/uddannelse af projektansatte Måske 1 % på uddannelse/kompetenceudvikling af frivillige! Burde frivilliguddannelse være et særligt indsatsområde i helhedsplanerne? Kunne udvikling af beboerdemokratiet være et særligt indindsatsområde i helhedsplanerne?

34 Ingen forankring uden et uddannelsesløft! Frivillige, beboerdemokrater og ansatte Bedre og mere effektiv mødekultur Lære at skrive bedre referater Forståelse af frivillighed og metoder til beboerinddragelse Enkle projektværktøjer tilpasset de frivillige Udvikle bestyrelsen til at blive et arbejdsteam Udviklingskurser for beboerdemokratiet Mere viden og hvordan man leder frivillige Viden og større forståelse af afdelingens drift og økonomi Værktøjer til formidling af de gode historier Tværkulturel viden og forståelse af kulturelle forskelligheder Bedre til at formidle via hjemmesider, nyhedsbreve m.v.

35 Fra projekt til drift: Hvad kan vi gøre? Projektansatte og afdelingsbestyrelser: Indarbejde forankringstiltag i de eksisterende projekter Kortlægge læringsbehov i de nuværende helhedsplaner Arrangere lokale kursus- og læringsforløb for de frivillige Skabe flere lokale afdelings-teams (bestyrelser/frivillige) Skabe nye beboerdemokratiske arbejdsformer Den boligsociale styregruppe: Lægge op til debat om en forankringsstrategi Temadag om boligsocial forankring (metoder og værktøjer) Arrangere en halvvejs-evaluering med fokus på forankring

36 Fra projekt til drift: Hvad kan vi gøre? Boligorganisationen: Vedtage en forankringsstrategi i boligorganisationen Bede ansatte om at lave forankringsplaner for delprojekter Fokusere mere på forankring i den næste helhedsplan Møder imellem ansatte, bestyrelse, varmemester og drift Lave en frivilligpolitik og skabe en ny og bedre frivilligkultur Motivere valgte til at bruge flere penge på uddannelse Tilbyde projektansatte kurser i drift og i beboerdemokrati