Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB)"

Transkript

1 Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. December 2014 Ørsted Policy

2 Indhold 03 Sammenfatning 04 Nyt og grønnere liv til Ørsted s centrale kraftvarmeværker 04 CO 2 -reduktion fra centrale kraftvarmeværker 04 Fortsat behov for centrale kraftvarmeværker 04 Tilstrækkelig med træ til rådighed 05 En omkostningseffektiv måde at reducere- CO2-udledningen 05 Biomasse skal være bæredygtigt 06 Ørsted s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis 06 Bæredygtig produktion 07 Operationalisering af bæredygtighedskrav 08 Implementering af bæredygtighedskrav i Ørsted s leverandørkæde 09 Certificering af Ørsted s leverandører af træpiller og træflis 12 Dokumentation for CO 2 -udledning og sporbarhed 12 Re-certificering 12 Løbende kontrol af leverandørerne 2 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

3 Sustainable biomass sourcing (ØPSB) Sammenfatning Nyt og grønnere liv til Ørsted s centrale kraftvarmeværker Ørsted ombygger i disse år en række af vores centrale kraftvarmeværker til multibrændselsanlæg, så værkerne i større grad kan anvende bæredygtig biomasse, som træ piller og træflis, i produktionen. Det har en række fordele: Eksisterende centrale kraftvarmeværker fremtidssikres og får et grønnere liv Grøn varmeforsyning til en konkurrencedygtig pris og fortsat høj forsyningssikkerhed Et markant mindre forbrug af fossile brændsler som kul og naturgas En markant CO 2 -reduktion på en omkostningseffektiv måde, ved at benytte eksisterende kraftvarmeværker, frem for at bygge nye grønne anlæg Ørsted s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at Ørsted kun anvender bæredygtige træpiller og træflis, der sikrer en markant CO 2- reduktion, i forhold til at anvende kul og naturgas, på vores centrale kraftvarmeværker og som samtidig beskytter biodiversiteten, har Ørsted udviklet Ørsted Programme for Sustainable Biomass Sourcing (ØPSB), der indeholder en række bæredygtighedskrav. Med implementering af programmet efterlever Ørsted den danske brancheaftale for bære dygtig træbiomasse (træpiller og træflis) 1. Ørsted køber kun træpiller og træflis fra leverandører, der sikrer, at biomassen udelukkende kommer fra skov - om råder, hvor der er implementeret processer og tiltag, der medfører at: Der sker en løbende genplantning Økosystemet og biodiversiteten beskyttes Særligt udsatte eller bevaringsværdige områder beskyttes Sociale og arbejdsrelaterede rettigheder inkl. FN s menneskerettighedserklæring respekteres Ørsted s bæredygtighedskrav bygger bl.a. på de strengeste eksisterende krav i EU samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift. Derudover skal leverandørerne efterleve Ørsted s etiske, sociale og miljømæssige krav og dokumentere, at den udledning af CO 2, der finder sted i hele biomasseværdikæden, i forbindelse med produktion og transport af træpiller og træflis, ikke overstiger Ørsted s fastsatte grænseværdi for CO 2-udledning. Certificering af Ørsted s leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at Ørsted s leverandører af træpiller og flis efterlever Ørsted s bæredygtighedskrav, implementerer Ørsted, som del af ØPSB, et certificeringssystem. Her tildeles en uafhængig tredjeparts auditør ansvaret for at kontrollere og certificere leverandørerne. Til det formål vil Ørsted anvende Sustainable Biomass Partnership s (SBP) certificeringssystem for bæredygtig træbiomasse. Certificeringen indebærer: Risikovurdering af Ørsted s leverandørers efterlevelse af gældende bæredygtighedskrav. Ved et positiv resultat tildeles leverandøren certificering. En årlig kontrol, hvorigennem det sikres, at Ørsted s leverandører fortsat er i overensstemmelse med de gældende bæredygtighedskrav, der ligger til grund for certificeringen. Re-certificering hvert femte år, hvor der på ny foretages en risikovurdering af om Ørsted s leverandører efterlever gældende bæredygtighedskrav 1 Den danske brancheaftale for sikring af bæredygtig træbiomasse omfatter udelukkende træflis (sønderdelt træ) og træpiller (sammenpressede træspåner og savsmuld). 3 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

4 Nyt og grønnere liv til Ørsted's centrale kraftvarmeværker CO 2 -reduktion fra centrale kraftvarmeværker Ørsted ønsker at bidrage til at skabe et renere og sundere samfund gennem investeringer i grøn energi. Det er en integreret del af vores virksomhedsstrategi, som skaber værdi for Ørsted og for de samfund, vi er en del af. I 2013 udledte Ørsted 30 % mindre CO 2 fra vores el og varmeproduktion, end vi gjorde i Frem mod 2020 er det Ørsted s ambition at have reduceret CO 2-udledningen med 60%. Et vigtigt redskab hertil er at ombygge nogle af vores centrale kraftvarmeværker til multibrændselsanlæg, så de bliver i stand til at kunne anvende biomasse som træpiller og træflis. Biomassen skal erstatte for bruget af kul og naturgas. For at nå målet om at reducere CO 2- udledningen er det Ørsted s mål, at 50 % af al den el og varme, som vores kraftvarmeværker sender hjem til danskerne, i 2020 kommer fra biomasse. I 2013 udgjorde biomasse 18 %. Det vil medføre, at Ørsted frem mod 2018 forventer at kunne reducere vores kulforbrug med ca. 80 % sammenlignet med kulforbruget i værket og Studstrupværket, så disse værker i større grad kan anvende bæredygtige træpiller og mindre kul og naturgas end i dag. Samtidig ombygger vi Skærbækværket ved Fredericia, så det kan anvende bæredygtigt træflis og mindre naturgas. Ombygningerne forventes at være endeligt gennemført i hhv og Tilstrækkelig med træ til rådighed For at fremtidssikre værkerne, og gøre produktionen grønnere, vil Ørsted i fremtiden skulle anvende en yderligere mængde træpiller og træflis, end vi gør i dag. Frem mod 2020 forventer Ørsted at fordoble det årlige forbrug af træpiller til ca. 1,8 mio. tons, og øge det årlige forbrug af træflis fra 0,3 mio. tons i 2013 til ca. 1,1 mio. tons i 2020 (fig. 1). Derudover anvender Ørsted i mindre grad affaldsprodukter fra landbruget bl.a. halm. Mio. tons pr. år Med dette program Ørsted s Programme for Sustainable Biomass Sourcing (ØPSB) vil Ørsted sikre og dokumentere, at de træpiller og det træflis vi anvender er bæredygtigt, så Ørsted opnår en markant CO 2-reduktion i forhold til at anvende fossile brændsler ,5 1 Fortsat behov for centrale kraftvarmeværker Ved at ombygge og levetidsforlænge Ørsted s centrale kraftvarmeværker, sikrer vi, at de centrale kraftvarmeværker også i fremtiden kan producere varme og hurtigt træde til i de situationer, hvor Danmark har behov for yderligere elproduktion, end den som vindmøller og solceller kan levere. Vi kan nemlig ikke undvære de centrale kraftvarmeværker, hvis Danmark skal have en stabil el- og varmeforsyning. Ørsted anvender allerede i dag bæredygtig biomasse som træpiller og træflis fordelt ud på Herningværket, Avedøreværket ved København og Studstrupværket ved Aarhus. Vi ombygger på nuværende tidspunkt Avedøre , Træflis Træpiller Fig. 1: Ørsted s nuværende og forventede forbrug af træpiller og træflis. Danmark er et lille land med en begrænset mængde produktionsskov og biomasseproduktion. Hvis produktionen udelukkende skal ske på dansk produceret bio masse vil danskerne ikke kunne få en stabil el- og varmeforsyning fra de centrale kraftvarmeværker til konkurrencedygtige priser. Ørsted køber derfor hovedparten af vores træpiller og træflis i udlandet. 4 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

5 Ørsted importerer i dag træpiller primært fra Baltikum, Rusland og Sydeuropa. I fremtiden forventer Ørsted at skulle supplere med træpiller fra leverandører i Nordamerika. En øget import af nordamerikanske træpiller vil forventeligt reducere Ørsted s import af træpiller fra Rusland. Hvad angår træflis får Ørsted det i dag hovedsageligt fra danske leverandører. I 2020 forventer vi, at ca. 50 % af træflisen fortsat vil komme fra Danmark. Den anden halvdel forventer vi at få fra Baltikum og Sydeuropa. Den nordamerikanske produktionsskov, hvorfra Ørsted vil øge importen af træpiller, har oplevet et markant fald i efterspørgslen efter træ til papir, og det træ indgår nu i stigende grad i produktionen af træpiller. De nordamerikanske skove har en tilvækst på 400 mio. m 3 pr. år. Det svarer til 150 mio. ton træpiller pr. år, hvilket er 10 gange Europas samlede årlige forbrug i dag 2. Fremadrettet vil der derfor også være tilstrækkeligt med bæredygtig biomasse til rådighed på globalt plan, hvilket Energistyrelsens analyse af bioenergi konkluderer 3. Ørsted s træpiller og træflis kommer i dag, og vil også i fremtiden, komme fra leverandører, der baserer deres produktion på restprodukter, træaffald og udtyndingstræer fra skovområder, der har en konstant eller voksende skovmasse, og som drives af en veletableret, ansvarlig og kommerciel skovindustri. Skovindustrien i disse områder har en kommerciel interesse i at sørge for, at der også fremadrettet vil være træmateriale til rådighed til at imøde komme efterspørgslen på træ til industriel brug dvs. til boliger, møbler, papir samt restprodukter til energi. En omkostningseffektiv måde at reducere CO 2 -udledningen Ved at anvende mere biomasse i el- og varmeproduktionen på de eksisterende centrale kraftvarmeværker er Ørsted med til at sikre, at Danmark får reduceret sin CO 2- udledning på en omkostningseffektiv måde. Det skyldes, at Ørsted ombygger eksisterende kraftvarmeværker. Det er en billigere løsning end at bygge helt ny kapacitet. Ørsted skulle under alle omstændigheder foretage en større investering i flere af vores centrale kraftvarmeværker, da de har nået en alder, hvor de har behov for at blive istandsat. Ved at dreje fornyelsen i en grøn retning lever kraftværkerne længere, og Danmark opnår en lavere CO 2-udledning på en omkostningseffektiv måde. Ørsted har igangsat ombygning og levetidsforlængelse af Avedøreværket (blok 2), Studstrupværket og Skærbækværket for over tre mia. kroner. Ørsted forventer, at ombygningerne af disse værker vil kunne skabe ca job i anlægsfasen inden for metal-, bygge- og anlægsbranchen. Derudover er Ørsted ved at sikre aftaler for omstilling af Avedøreværkets blok 1 og Asnæsværket. Biomasse skal være bæredygtigt For at det øgede forbrug af biomasse giver en reel og markant CO 2-reduktion, skal biomassen være bæredygtig. Ørsted anvender i dag og ønsker også i fremtiden kun at anvende bæredygtig biomasse, der sikrer en markant CO 2- reduktion i forhold til at anvende kul og naturgas og som beskytter biodiversiteten. Det er ikke alt biomasse, som er bæredygtigt. For at biomasse er bæredygtigt skal den være produceret på den rigtige måde. Når man afbrænder kul og naturgas, frigives der CO 2, som tidligere har været bundet i undergrunden, og dermed ikke har påvirket koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Man udleder dermed en ny mængde CO 2, der ikke optages i kulstoflagre igen før om mange millioner år til skade for vores klima og sundhed. Den mængde CO 2, der udledes, når træ afbrændes, i form af træpiller og træflis, kan optages på ny ved en genplantning af de skovområder, der har leveret affaldstræ og udtyndingstræer til produktionen af træpiller og træflis. Det vigtige er således, at det sikres, at den samlede skovmasse er konstant eller stigende, så CO 2-balancen kan re etableres indenfor en kort tidshorisont. Samtidig skal produktionen af biomasse ske på en måde, hvor bio diversiteten og miljøet beskyttes. 2 PÖYRY, 2013: The dynamics of global pellet markets Energistyrelsen: Analyse af bioenergi i Danmark, maj Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

6 Ørsted's bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis Når man som Ørsted ønsker at anvende bæredygtig biomasse, er det en udfordring, at der ikke eksisterer en international bredt anerkendt definition på, hvad der skal til for, at fast biomasse kan karakteriseres som bæredygtig. Derfor implementerer Ørsted ØPSB, der består af en række bæredygtighedskrav til vores leverandører af træpiller og flis, så vi sikrer, at vi kun anvender træpiller og træflis, der er bæredygtig, samt at vi efterlever kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse (træpiller og træflis). Kravene tager afsæt i den, for nuværende, mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske lovgivning for biomasse bæredygtighed 4 samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift og Miljøministeriets vejledning om sikring af bæredygtigt træ Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes Forvaltning af skov skal sikre minimal negativ påvirkning af skovens produktivitet og kulstofbinding gennem: Fastholde skovens evne til at producere træ til frem tidige generationer Afbalancering af hugst og tilvækstrater Etablering af system til måling af skovens produktivitet Uddannelse og træning af producenter og underleverandører Undlade anvendelse af træ fra skove som ikke genplantes/forynges Undlade konvertering af land væk fra skovstatus Undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold 6 Bæredygtig produktion Ørsted kræver, at vores leverandører af træpiller og træflis som minimum efterlever følgende krav om bæredygtig produktion: 1. Legalitet Legalitet af skovforvaltning og anvendelse sikres gennem: Skovning fra lovligt udpegede områder Betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren Skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning Skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder Overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer Forvaltning af skov skal sikre bevarelse af økosystemets fundamentale betingelser gennem: Vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træmateriale Konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet Planlægning, der minimerer negativ påvirkning af øko system og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald 4. Skovene skal være sunde og velfungerende Forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove gennem: Fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet Forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme Beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Forvaltning af skov skal sikre beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder gennem: Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder Områder kan have en særlig værdi, hvis de fx beskytter mod jord-erosion, beskytter vandressourcer, har høj biodiversitet, samt indeholder særlige landskabsmæssige værdier og/eller særligt værdifulde dyre- eller plantearter. 4 Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and Renewables Obligation. 5 Miljøministeriets Vejledning om sikring af bæredygtigt træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser. 6 Skov med højt kulstofindhold er i denne sammenhæng skove som vokser i vådområder og på udrænet tørvejord. 6 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

7 6. Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres Forvaltning af skov skal sikre respekt for sociale og arbejdsrelaterede rettigheder gennem: Identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk brugsret til skoven Etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø Medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination Arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres så de ansattes sundhed og sikkerhed tilgodeses Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC) Energistyrelsen offentliggjorde i maj 2014 en analyse af biomasseanvendelsen til energi i Danmark: Analyse af bioenergi i Danmark. Analysen fremhæver en række biomassetyper, hvor anvendelsen til energi vil have varierende effekt på kulstofbalancen, og dermed den klimagevinst, der opnås ved at anvende biomasse til at fortrænge fossile brændsler. Baseret på analysens konklusioner vil Ørsted, for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofbalance, udover tiltagene i ovenstående seks punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse: Hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efter spørgsel til højværdi produktion (herunder til produk tion af tømmer) Der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt fra landbrug til skov Der er skyld i afskovning i den pågældende region Der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt. Der findes i dag ikke metoder for opgørelse af de yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, som det er tilfældet for kravene 1-6. Ørsted vil derfor med resten af branchen samarbejde med myndigheder, og andre centrale aktører, om fremadrettet at udvikle metoder til at dokumentere, at ovenstående yderligere krav efterleves. Operationalisering af bæredygtighedskrav Efterlevelsen af Ørsted s krav til bæredygtig produktion skal sikre, at biomassen er bæredygtig set over hele biomasseværdikæden. Med biomasseværdikæden forstås: Drift, der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet inkl. beplantning, vedligehold og skovning Forarbejdning af brændslet inkl. evt. tørring Den samlede transport fra skov til producenten af træpiller og træflis til kraftvarmeværket Udnyttelsesgraden på kraftvarmeværket Ørsted stiller i overensstemmelse med den danske branche aftale for bæredygtig træbiomasse krav om, at den samlede CO 2-udledning fra hele biomasseværdikæden skal overholde nedenstående procentmæssige reduktionskrav set i forhold til brugen af fossile brændsler, og ikke over stiger nedenstående grænseværdier: EU reduktionsanbefaling 7 (2015) UK reduktionskrav 8 (2020/2025) Absolut grænse 9 (elektricitet) Absolut grænse (varme) Absolut grænse (kraftvarme)* pct 72 pct 75 pct 201 kg/mwh 187 kg/mwh 167 kg/mwh 86 kg/mwh 81 kg/mwh 72 kg/mwh 100 kg/mwh 94 kg/mwh 84 kg/mwh Ørsted s fastsatte reduktionskrav baserer sig på EU s nu værende gældende vejledning, kombineret med den mest ambitiøse eksisterende regulering i Europa. Grænseværdierne dækker over et gennemsnit af CO 2- udledningen på leveret træpiller og flis over et år. Ørsted implementerer ovenstående grænseværdier, som en del af ØPSB, i det tempo og ved den beregningsmetode, som den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse foreskriver 10. Når grænseværdien for CO 2-udledningen sænkes fremadrettet, sker det for at sikre, at Ørsted s leverandører får 7 EU-kommissionen, den 28. juli 2014: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU. 8 Den engelske lovgivning for biomasse bæredygtighed Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel 9 EU fossil fuel comparator: 670 kg/mwh (elektricitet), 335 kg/mwh (kraftvarme*), 288 kg/mwh (varme). Alle baseret på energioutput. Kilde: Commission staff working document: State of play on the sustainability of solidand gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.). 10 Ørsted vil anvende den model til beregning af CO 2, der er under dformning i regi af brancheaftalen. Beregningsmodellen vil blive udarbejdet af en uafhængig aktør på baggrund af eksisterende anerkendte metoder, der tilpasses danske forhold, herunder kraftvarme- og varmeproduktion. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

8 mulighed for inden for en realistisk periode at gøre deres produktion endnu grønnere og dermed reducere CO 2- udledningen i forhold til nuværende udgangspunkt. Derudover stiller Ørsted krav om at kunne spore hver leverance af træpiller og træflis i hele biomasseværdikæden for at sikre, at den biomasse vi modtager lever op til vores leverandørkrav. Ørsted s leverandører af træpiller og træflis skal derfor: Monitorere og registrere den gennemsnitlige samlede CO 2 -udledning fra biomasseværdikæden Forpligte sig til at fremvise data for CO 2 -udledningen minimum én gang om året til Ørsted, så Ørsted kan beregne den samlede CO 2 -udledning i biomasseværdikæden For hver leverance af træpiller og træflis skal hele leverandørkæden klart fremgå og give et fyldestgørende billede af leverandørkæden helt tilbage til det skovområde, der har leveret træmateriale til produktionen af træpiller og træflis, frem til det kraftvarmeværk, hvor biomassen anvendes Anvende data af høj standard og troværdighed til, at datamaterialet kan godkendes af en uafhængig tredjeparts auditør en gang om året. masse, der findes i Europa, herunder engelsk og hollandsk lovgivning. Kravene er dertil identiske med, og vil følge, de krav, der optræder i det certificeringssystem for bæredygtig biomasse, der er udformet i samarbejdet Sustainable Biomass Partnership (SBP), som er lanceret i sin første version i september Foruden Ørsted står seks andre europæiske energiselskaber heriblandt HOFOR, britiske DRAX og tyske E.On bag SBP, der tilsammen står for ca. 70 % af Europas træpillemarked. I første omgang dækker certificeringssystemet i SBP over bæredygtige træpiller, og SBP er ved at udforme et tilsvarende certificeringssystem for træflis. Ørsted s bæredygtighedskrav gælder for både leverandører af træpiller og træflis, og indfasningen af dokumentation for efterlevelse af bæredygtighedskravene forløber således: Andel af Ørsted s træpiller og træflis, målt i vægt, der opfylder dokumentation for efterlevelse af bæredygtighedskrav: Implementering af bæredygtighedskrav i Ørsted s leverandørkæde Med Ørsted s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis, efterlever Ørsted kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Alle leverandører skal derudover leve op til Ørsted s generelle leverandørkrav, som en del af koncernens overordnede Responsible Sourcing Programme. Ørsted s bæredygtighedskrav til træpiller og træflis bygger på de eksisterende strengeste krav for bæredygtig bio- 2016: 40 % 2017: 60 % 2018: 75 % 2019: Fuldt indfaset 11 Tempoet for indfasningen er i overensstemmelse med kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Dokumentationskravene træder i kraft 1. august Det betyder, at den årlige rapportering i 2016 vil omfatte 40 pct. af de træpiller og træflis som er indkøbt fra Fra 2017 og frem vil dokumentationen følge kalenderåret. 11 I overensstemmelse med den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse skal dokumentationskravene være fuldt indfaset i Det betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret for at efterleve Ørsted s bæredygtighedskrav. De sidste 10 pct. skal efterleve Ørsted s bæredygtighedskrav, men skal (som minimum) kun dokumentere at legalitetskravet (krav 1) er opfyldt. Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres efter samtlige af Ørsted s bæredygtighedskrav er eksempelvis små leverandører, som efterlever kravene, men som har vanskeligheder (ressourcer) med at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til for at bevise efterlevelsen af samtlige bæredygtighedskrav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. 8 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

9 Certificering af Ørsted's leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at Ørsted s leverandører af træpiller og træflis overholder bæredygtighedskravene, og dermed den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse, skal leverandørerne fremvise dokumentation herpå. Til det formål er Ørsted i færd med at implementere et certificeringssystem. Det sker i regi af SBP, hvor SBPs certificeringssystem for bæredygtig biomasse i praksis vil stå for kontrollen og certificeringen af Ørsted s leverandører. Det vil være uafhængige tredjeparts auditører, der vil stå for kontrollen af leverandører, der ønsker at blive SBPcertificeret. De uafhængige auditører skal erklæres egnet, og godkendes af SBP ved bl.a. at kunne dokumentere erfaring med at certificere FSC - og PEFC certificerede leverandører, og alle skal bestå en træning i at håndtere og kontrollere SBPs standarder. For at sikre, at certificeringen bygger på det mest grundige og transparente grundlag, vil SBP lade en uafhængig aktør gennemføre en risikoanalyse af forholdene af skovproduktionen i de enkelte lande. Risikoanalysen bygger på en bred høringsproces, hvor uafhængige fagfolk i de enkelte lande, som NGO ere og akademiske eksperter på området, inddrages. På den måde sikrer risikoanalysen af de enkelte lande, at de uafhængige tredjepartsauditører, der står for selve certificeringen af Ørsted s leverandører, inkluderer og særligt fokuserer på kriterier og faldgrupper, der er rele vante at undersøge for det pågældende land og område. Certificeringssystemet gælder kun for leverandører af træpiller indtil SBP er udvidet til at håndtere leverandører af træflis. Herefter vil certificeringen af leverandører af træflis blive implementeret som en del af ØPSB. Certificeringen af Ørsted s leverandører af træpiller og træflis vil altid efter leve den seneste udgave af SBPs certificeringsystem, eftersom det må forventes, at et nyt certificeringssystem som SBP vil udvikle sig løbende i fremtiden. Leverandører af træpiller kan i dag opnå SBP-certificering på følgende to måder: 1. Anerkendelse af eksisterende certificering for bæredygtigt træ (FSC/PEFC) Leverandøren fremviser dokumentation til en uafhængig tredjepartsauditør på, at det træmateriale leverandøren anvender til sin produktion af træpiller er certificeret på anden vis gennem enten en FSC eller PEFC certificering. Auditøren kontrollerer træpilleleverandøren på vegne af Ørsted. FSC og PEFC er to eksisterende internationale certificeringsordninger, der som minimum bygger på de samme bæredygtighedskrav, der optræder i ØPSB og i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Hvis træmaterialet er FSC eller PEFC certificeret, er det tidligere blevet kontrolleret af en uafhængig tredjepartsauditør, der har godkendt, at det skovområde, hvor træmaterialet er produceret, lever op til ovenstående bæredygtighedskrav. Certificeringen af skovområdet gælder i fem år. Skovområdet, der har leveret træmateriale til leverandøren af træpiller, skal kontrolleres en gang pr. år af en uafhængig tredjepartsauditør, for at sikre en løbende kontrol af, at skovområdet lever op til bæredygtighedskravene. Kontrollen foregår i hhv. FSC eller PEFC regi. Leverandøren af træpiller skal fremvise dokumentation på CO 2 -udledning og sporbarhed af træpillerne i hele biomasseværdikæden til en uafhængig tredjepartsauditør, der kontrollerer træpilleleverandøren på vegne af Ørsted. Leverandøren tildeles SBP-certificering, hvis den uafhængige tredjepartsauditør godkender dokumentationen på, at træpilleleverandøren anvender FSC- og PEFC certificeret træmateriale samt dokumentation på CO 2 - udledning og sporbarhed. SBP-certificeringen er gyldig i fem år, men leverandøren skal have sin dokumentation godkendt af en uafhængig tredjepartsauditør en gang om året, i forbindelse med et kontrolbesøg, for at forblive certificeret. 9 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

10 2. Supply Base Evaluation, hvis træmaterialet ikke er FSC/PEFC-certificeret Leverandøren af træpiller foretager en evaluering af efterlevelsen af bæredygtighedskravene i hele biomasse værdikæden og tildeles en SBP-certificering såfremt en uafhængig tredjepartsauditør kan godkende, at leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. En certificering er gyldig i 5 år. Evalueringen fokuserer på produktionen af det træmateriale Ørsted s leverandører anvender i sin produktion af træpiller. Her tages der udgangspunkt i en række fastlagte indikatorer, der er udformet af SBP samt indikatorer identificeret i forbindelse med de nationale risikoanalyser. Hver indikator fokuserer på et konkret emne relateret til bæredygtig produktion eksempelvis beskyttelse af biodiversitet. Tilsammen udgør disse indikatorer grundlaget for, at en uafhængig tredjepartsauditør kan vurdere, hvorvidt de nødvendige love, reguleringer, procedurer og kontrolmekanismer efterfølges og er implementeret. Leverandøren skal eksempelvis beskrive og dokumentere, hvordan der er imple menteret procedurer for at undgå, at skovdriften beskadiger grundvandet. Dokumentationen fremvises til en uafhængig tredjepartsauditør, og det er denne auditørs ansvar at vurdere, på baggrund af dokumentationen, om leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Den uafhængige tredjepartsauditør foretager en samlet risikovurdering af leverandøren med udgangspunkt i de enkelte indikatorer. Risikovurderingen sker ved at kategorisere indikatorer i følgende tre grupperinger: Indikator med Lav risiko Indikator med Ukendt risiko Indikator med Kendt risiko Supply Base Evaluation hvis råmaterialet ikke er FSC eller PEFC Syv centrale områder bliver evalueret Love og regulering Økosystemer Miljø Produktivitet Sociale krav Biodiversitet Andre relvante kriterier Nationale Risk Assessment National risikovurdering baseret på SBP kriterier og FSC nationale risikovurdering, hvorden findes. Hvor ingen af disse findes skal producenten selv udføre risikovurderingen,som godkendes af uafhængig 3. part. Lav risiko Ukendt risiko Kendt risiko Aktion: Ingen, da kriterier er opfyldt Aktion: Implementer procedurer for at imødegå risici Aktion: Implementer procedurer for at imødegå risici SBP certifikat Proces og kunklusion auditeres af uafhængig 3. parts audit Fig. 2 Supply Base Evaluation System for certificering af kravet om bæredygtig produktion. Source: SBP, FSO 10 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

11 Indikator med Lav risiko Hvis den uafhængige tredjepartsauditør vurderer en indikator til at have en Lav risiko, er der en meget begrænset risiko for, at leverandøren ikke efterlever bæredygtighedskravene i forhold til det specifikke emne, som indikatoren dækker over, eksempelvis biodiversitet. Hvis auditøren vurderer samtlige indikatorer til at have en Lav risiko, godkender auditøren, at leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Indikator med Ukendt risiko Hvis den uafhængige tredjepartsauditør i forbindelse med sin risikovurdering vurderer, at dokumentationen på en eller flere indikatorer er utilstrækkelig, kategoriserer auditøren disse indikatorer som Ukendt risiko, hvilket indebærer, at auditøren ikke ser sig i stand til at vurdere om leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Auditøren igangsætter et verificeringsprogram, hvor den uafhængige tredjepartsauditør ved selvsyn vurderer produktionsforholdene hos leverandøren. I forbindelse med verificeringsprogrammet skal auditøren have adgang til leverandørens produktionsområde og leverandøren skal fremlægge den nødvendige dokumentation som auditøren efterspørger, hvis leverandøren ønsker at blive certificeret. Besøget hos leverandøren fører til, at auditøren kan få tilstrækkelig indsigt i produktionsforholdene, til at kunne ændre kategoriseringen af den indikator, der var at betragte som Ukendt risiko til enten at være Lav risiko eller Kendt risiko. Hvis den uafhængige tredjepartsauditør ved afslutning på verificeringsprogrammet vurderer samtlige indikatorer til at udgøre en Lav risiko, kan auditøren godkende efterlevelsen af bæredygtighedskravene og der tildeles certificering. Hvis den uafhængige tredjepartsauditør ved afslutning på verificeringsprogrammet vurderer en eller flere indikatorer til at udgøre en Kendt risiko, skal leverandøren implementere nødvendige tiltag, der kan sikre, at bæredygtighedskravene kan efterleves. Denne proces beskrives nedenfor. Indikator med Kendt risiko I det tilfælde, hvor en uafhængig tredjepartsauditør har vurderet en eller flere indikatorer til at udgøre en kendt risiko, orienterer auditøren leverandøren om, hvilke dele af produktionen, auditøren har identificeret til at være i uoverensstemmelse med bæredygtighedskravene. Leverandøren skal herefter implementere de nødvendige tiltag, der skal sikre, at leverandøren kommer i overensstemmelse med bæredygtighedskravene. Hvis auditøren herefter vurderer, at de implementerede tiltag i tilstrækkelig grad sikrer, at leverandøren efterlever Ørsted s krav om bæredygtig produktion, godkender auditøren leverandøren. Det er alene den uafhængige tredjeparts auditør, der vurderer om leverandørens tiltag er tilstrækkelige. Hvis leverandøren ikke er i stand til at implementere tiltag af tilstrækkelig høj kvalitet, kan leverandøren ikke opnå SBP-certificering, og Ørsted vil ikke benytte sig af denne leverandør. Fakta FSC og PEFC er to eksisterende globale certificeringer, der sikrer en bæredygtig og ansvarlig skovdrift samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over. Bag de to certificeringer ligger to internationale kontrolsystemer. For at en leverandør af træ kan blive enten FSC- eller PEFC certificeret skal leverandøren via et af de to kontrolsystemer dokumentere, at man overholder fastsatte bæredygtighedskrav om miljømæssig, social og økonomisk ansvarlig skovproduktion. En certificering gælder i fem år. Alle FSC og PEFC certificeringer foretages af uafhængige tredjeparts certificeringsfirmaer, der også har ansvaret for at gennemføre årlige kontrolbesøg af træleverandørerne, så man løbende sikrer sig, at leverandørerne overholder kravene om bæredygtighed i de to certificeringer. 11 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

12 Dokumentation for CO 2 -udledning og sporbarhed Når det kommer til den del af bæredygtighedskravene, der vedrører dokumentation for grænseværdi af CO 2- udledning og sporbarhed, vurderer auditøren denne dokumentation i forbindelse med auditørens generelle vurdering af leverandøren. Den uafhængige tredjepartsauditør vurderer om de data, leverandøren har anvendt som dokumen tation på CO 2-udledning og sporbarhed, er valid og er af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at leverandøren lever op til Ørsted s krav på disse to områder. Hvis auditøren ikke kan god kende kvaliteten af dokumentationen, kan leverandøren ikke opnå certificering og kan dermed ikke levere træpiller til Ørsted. Re-certificering Hvert femte år skal leverandøren af træpiller re-certificeres. Det betyder, at en uafhængig tredjepartsauditør igen kontrollerer, om den pågældende leverandør efterlever bæredygtighedskravene. Det sker ved at gennemgå certificeringsprocessen på ny. Vurderer den uafhængige tredjepartsauditør, at leverandøren fortsat efterlever bæredygtighedskravene, certificerer auditøren leverandøren for de kommende fem år. Vurderer auditøren, at der er brud på bæredygtighedskravene mister leverandøren sin certi ficering og Ørsted afbryder sit samarbejde med den pågældende leverandør. Leverandøren kan i princippet opnå certificeringen igen ved at implementere de nød vendige tiltag, der bringer leverandøren i overensstemmelse med bæredygtighedskravene. Løbende kontrol af leverandørerne For at sikre, at Ørsted s leverandører af træpiller bliver ved med at efterleve bæredygtighedskravene foretager en uafhængig tredjepartsauditør et årligt kontrolbesøg af leverandøren. Det gælder både for de leverandører af træpiller, der anvender FSC- eller PEFC certificeret træmateriale i sin produktion, og for de leverandører, hvis træmateriale efterlever kravene om bæredygtighed i SBP-certificeringen gennem Supply Base Evaluation. Kontrolbesøget har til formål at give auditøren mulighed for ved selvsyn at iden tificere eventuelle forandringer i produktionsforholdene hos leverandøren, der kan betyde, at der er brud på bæredygtighedskravene. Auditøren tager under kontrolbesøget udgangspunkt i den dokumentation, som leverandøren har indleveret i forbind else med det seneste kontrolbesøg og gennemgår dokumen tationen sammen med leverandøren. Kontrolbesøget giver auditøren mulighed for at stille spørgsmål til leveran døren, der kan være med til at identificere eventuelle forandringer i produktionen. Auditøren har derfor adgang til nye data, såvel til produktionen af træpiller, efter behov. Hvis auditøren i forbindelse med kontrolbesøget vurderer, at der er brud på bæredygtighedskravene, mister leverandøren sin certificering og Ørsted afbryder sit samarbejde med den pågældende leverandør. Læs mere om FSC-certificeringen herunder FSC s krav om miljømæssig ansvarlighed, social ansvarlighed og økonomisk ansvarlighed på Læs mere om PEFC-certificeringen herunder PEFC s krav om biodiversitet, genplantning, social ansvar, beskyttelse af grundvand og jordforhold og legal høstning af træ på 12 Ørsted Policy Sustainable biomass sourcing

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014 D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG

Læs mere

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,

Læs mere

HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE

HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE 1 BÆREDYGTIG BIOMASSE Det er essentielt for HOFOR, at biomassen til indfyring på Amagerværket er bæredygtig, og at bæredygtigheden kan dokumenteres For HOFOR handler

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use

Læs mere

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017 BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra

Læs mere

Rapportering om Bæredygtig Biomasse

Rapportering om Bæredygtig Biomasse Rapportering om Bæredygtig Biomasse Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel > 1,500 Sporbarhedscertifikater

Læs mere

Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1

Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1 Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1 Udgave: 9. september 2015 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler

Læs mere

PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016

PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 24. november 2016 Bioenergy & Thermal Power Indhold 1. Indkøb af træflis til Skærbækværket

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.01.17 31.12.17 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af

Læs mere

HOFOR OG BRANCHEAFTALEN

HOFOR OG BRANCHEAFTALEN HOFOR OG BRANCHEAFTALEN Temadag hos Dansk Fjernvarme 20-01-2016 Anders Evald HOFOR, PLAN Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme HOFORS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED HOFOR skal forholde sig til brancheaftalen i to

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder

Læs mere

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse VE direktivet vs.2 Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse Forhandlingsforløb for VE direktivet (biomasse) RÅDET 30. nov. 2016 CION præsenterer forslag til revision af VEdirektivet 1. kvartal Tekniske

Læs mere

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed

Læs mere

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3. oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Indfasning af dokumentationskrav Omfattede værker: indfyret effekt på mere end 20 MW (Geografisk spredte produktionsenheder der har fælles selskabstilhørsforhold

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.08.16 31.12.16 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af

Læs mere

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Tarm Varmeværk A.m.b.A.

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Tarm Varmeværk A.m.b.A. z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Tarm Varmeværk A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Navn: Lars Elleman Tlf. 2141 4527 Mail: le@tev.dk Evaluering og godkendelse

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ørsted Bioenergy Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Tlf. 99 55 46 30 Mail pekkr@orsted.dk Evaluering og

Læs mere

Sustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall.

Sustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall. SBP Certificering Sustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i 2013 Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall. Sikkerhed for, at træbiomasse kommer fra lovlige og bæredygtige kilder Der er

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Alexander Petersen Tlf. 30 83 08 78 Email: ap@fjernvarmefyn.dk

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Adnan Cerimagic Tlf. +45 65 47 30 00 Mail: ace@fjernvarmefyn.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015 Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale

Læs mere

Rapporteringsperiode Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Telefon: Mail:

Rapporteringsperiode Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Telefon: Mail: Rapporteringsperiode 01 08 2016 31 12 2016 Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Telefon: 99554630 Mail: pekkr@dongenergy.dk Evaluering og godkendelse udført af NEPCon Certificering Aps 2 Statusrapport

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden Adnan Cerimagic Tlf. +45 65 47 30 00 Mail: ace@fjernvarmefyn.dk

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Haderslev Fjernvarme AMBA Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Rene Eskildsen Tlf. 74 52 21 88 E-mail re@haderslev-fjernvarme.dk

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Tlf. 99 55 46 30 Mail: pekkr@orsted.dk

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Haderslev Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden René Eskildsen Tlf. 74 52 21 88 E-mail: re@haderslev-fjernvarme.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion Januar 2017 NEPCon Client Guide 20. januar 2017 1. Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Bornholms Energi og Forsyning A/S Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Kim Westh Tlf: 56 900 000 Mail: kaw@beof.dk Evaluering

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rapporteringsperiode 1. august 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Navn: Niklas R. Bitsch Tlf. 86 34 26 55 Mail: nb@ebeltoftfjernvarme.dk

Læs mere

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering Brancheaftalen Dokumentationskrav Opfyldelse af aftalens krav 1-6 kan dokumenteres ved at købe FSC, PEFC eller SBP certificeret biomasse eller ved

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER Ragn-Sellskoncernens 2 (5) Ragn-Sells koncernens Code of Conduct for leverandører Ragn-Sells koncernen forpligter sig til at udføre sine forretninger og varetage sine interesser

Læs mere

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtigt biomasse for VEKS

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtigt biomasse for VEKS Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtigt biomasse for VEKS - 2017 Køge Kraftvarmeværk og Ishøj Varmeværk Rapporteringsperiode: 1. januar 2017 31. december 2017 Indhold Opsummering

Læs mere

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017 Import af flis Udviklingskonference 28. marts 2017 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtigt for VERDO Hvad er det vi efterspørger? og hvordan sikrer vi det? Hvorfor import? men Afrika?! Hvorfor er biobrændsel

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse for VEKS

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse for VEKS Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse for VEKS - 2018 Køge Kraftvarmeværk og Ishøj Varmeværk Rapporteringsperiode: 1. januar 2018 31. december 2018 Indhold Opsummering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Navn: Niklas R. Bitsch Tlf. 8634 2655 Mail: nb@ebeltoftfjernvarme.dk

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Sønderborg Fjernvarme AMBA Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Jens Schear Mikkelsen Tlf. 73 43 50 00 E-mail jsm@sfjv.dk

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Sønderborg Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Jens Schear Mikkelsen Tlf. 73 43 50 00 E-mail jsm@sfjv.dk Evaluering

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ

Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ Miljøtemadag Danske Havne 11. Januar 2006 Christian Lundmark Jensen Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Baggrund 50 grønne indkøbsvejledninger

Læs mere

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie På vej mod i morgen. 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare-

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Grenaa Kraftvarmeværk v. Verdo Produktion A/S Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Dorte Odgård Laustsen Tlf. 89 11 49 63 / 24 40

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden Navn: Niklas R. Bitsch Tlf. 8634 2655 Mail: nb@ebeltoftfjernvarme.dk

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og

Læs mere

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af te På vej mod i morgen 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare- og ernæringssikkerhed

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Assens Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden Navn: Brian Kjær Ottosen Tlf. 20 31 62 55 Mail: bko@assensfjernvarme.dk

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Assens Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Navn: Brian Kjær Ottosen Tlf. 20 31 62 55 Mail: bko@assensfjernvarme.dk

Læs mere

ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET

ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (Omtryk - 31-10-2018 - Rettelse i slide nr. 9) EFK Alm.del Bilag 43 Offentligt ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET 1. november

Læs mere