Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2012 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 509 af 31. maj 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 6. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen bemærkninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Vejledende struktur for Forsyningsoperatør, 2 år. Grundforløb Hovedforløb Skole 20 uger praktik Skole 6 uger praktik Skole 11 uger Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet.

2 Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Grundfag Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Præstationsstandard Vejledende tid 3,5 uger 2, 6, Engelsk F 2,0 uger 1, 2, 3 Læring, kommunikation F 1,0 uge og samarbejde 7, 8 Udvidet førstehjælp 0,5 uge 4, 5, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17 7, 8, 10, 12, 13, 14 18, 19, Områdefag Præstationsstandard 9,5 uger Elforsyning, anlæg og distribution Rutineret 5,0 uge Rutineret 1 uge 6, Internationale forretningsforhold i Begynder 0,5 uge energisektoren 9, 10, Anlægsstyring og overvågning Rutineret 1 uge 5,9 Energihåndværk Rutineret 1,6 uge 2,5 Energirådgivning Begynder 0,4 uge Valgfag 1,0 uge Valgfri specialefag 18,11 Lastbilmonteret kran D certifikat (45714) 18,11 Lastbilmonteret kran E certificeret (45715) LAUS SKS Stærkstrømsbekendtgørelsen Præstationsstandard 3,0 uge 2,0 uge 2 uger 18, 11 Anhugning af byrder (43 931) 1,0 uge 11, 14, 15, 17 Vejen som arbejdsplads (3398) EUD FAG 0,4 uge IBI/CTS, opbygning af centrale anlæg (44 162) IBI/CTS, programmering og fejlfinding på centrale anlæg (svarende 0,2 uge 0,6 uge

3 til (44 163) IBI/CTS, grafiske brugerflader på 0,2 uge centrale anlæg (44 164) PLC, grundlæggende styringsteknik 0,4 uge (44 208) Dataanlæg, fiber blæsning (45 508) 1 uge PLC, opsætning af SROanlæg 0,4 uge (44 106) Installation af solceller (46522) 0,6 uge Tabel 2: Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2 Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Elforsyning, anlæg og distribution Avanceret 5,0 uge Elforsyning, anlæg og distribution LAUS SKS Stærkstrømsbekendtgørelsen Avanceret 1,0 uge LAUS SKS Stærkstrømsbekendtgørelsen Anlægsstyring og overvågning Avanceret 1,0 uge Anlægsstyring og overvågning Internationale forretningsforhold i energisektoren Rutine 0,5 uge Internationale forhold i energisektoren Præstationsstandard Rutine Rutine Rutine Begynder Energihåndværk Avanceret 1,6 uge Energihåndværk Rutine Energirådgivning Rutine 0,4 uge Energirådgivning Begynder Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål 5, 8, 20, 23 Arbejdsmiljø og sikkerhed 9, 10, 26 Styring og reguleringsopgaver 12, 13, 16 Installationer 7, 20, 23, 24 Dokumentation.

4 18 Kontrol og afprøvning 14, 15, 16 LAUS 3, 4, 27 Vedligehold og reparation Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Virksomheden skal under praktikperioden udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdel. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktion, der er relevante for uddannelsen. Eleven fører en logbog over praktikperioden. Logbogen føres så den repræsenterer en oversigt over de praktiske opgaver eleven gennemfører i løbet af praktikperioderne. Logbogen tjener for virksomheden såvel som for eleven som sikring af at uddannelsens kompetencemål nås. Til afsnit 6 og beviser mv. Formålet med svendeprøven Grundlaget for Forsyningsoperatøruddannelsen er kompetence målene for uddannelsen. Kompetence målene er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. (Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven) Rammer for prøvegennemførelse og prøvebedømmelse Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende ophold. I den sidste skoleperiode for uddannelsen afholder skolen som led i undervisningen den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig og en praktisk prøve. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Skolen tilrettelægger forløbet af prøven i samråd med det lokale uddannelses udvalg. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes for hver opgave af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve varer 2 klokketimer og som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur, håndbøger eller lignende materiale, der er godkendt af skolen. Den skriftlige prøve afholdes inden den praktiske prøve. Den skriftlige prøve omfatter en opgavesæt, der normalt indeholder 25 opgaver fordelt som henholdsvis 20 generelle og 5 problemorienterede opgaver. De generelle opgaver inddeles i hovedgrupper. Der skal normalt være en afkrydsningsopgave med 4 svarmuligheder og en opgave med formuleringssvar i hver hovedgruppe. Den skriftlige prøve rettes af læreren. Læreren og de to censorer gennemgår opgaverne efterfølgende og i forbindelse med den praktiske prøve, hvorefter der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve. De enkelte opgaver pointgives, og karakteren bestemmes ud fra følgende pointtabel: Point Karakter % 12

5 85 95 % % % % % % 3 Den praktiske prøve Den praktiske prøve afholdes efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg som en projektopgave der har en samlet varighed af 80 timer. Opgaven, der består af en obligatorisk del og en valgfri del, stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg og løses på sidste del af sidste skoleperiode. Skolen udarbejder prøvens grundlag indeholdende spørgsmål, opgaver, projekteringsgrundlag og lignende, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. Lærer og censorer foretager en mundtlig eksamination af eleven i opgavernes løsning. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering og skal tage udgangspunkt i den praktiske opgaves forsynings faglige indhold samt elevens dokumentation (portfolio). Der skal herudover være mulighed for at afdække elevens slutkompetencer for hele uddannelsen. og karaktergivning Ved bedømmelsen af opgaveløsninger lægges der vægt på elevens: 1) Teknisk faglige kompetencer indenfor de områder, der er omfattet af uddannelsens kompetencemål. 2) samt almenfaglige og personlige kompetencer indenfor faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og arbejdsdokumentation samt sikkerhed, miljø og kvalitetsbevidsthed. Alle bedømmelser sker i henhold til 7 skalaen. Karakterberegning For at bestå den afsluttende prøve (svendeprøven) skal eleven opnå karakteren 02 i gennemsnit, og eleven skal i det praktiske projekt opnå karakteren 02. Karakteren for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve, der har vægten 1,5, og et gennemsnit af karaktererne for den praktiske prøve, der har vægten 2. Den enkelte svendeprøvekarakter fastsættes efter afrund til et tal i 7 trins skalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Interval, beregnet Endelig karakter 3,0 t.o.m. 1,51 3. Den ringe præstation. F. 1,5 t.o.m. 1,99 00 Den utilstrækkelige præstation. Fx 2,0 t.o.m. 2,99 02 Den tilstrækkelige præstation E 3,0 t.o.m. 5,49 4 Den jævne præstation D 5,5 t.o.m. 8,49 7 Den gode præstation C 8,5 t.o.m. 10,99 10 Den fortrinlige præstation B 11,0 t.o.m. 12,00 12 Den fremragende præstation A

6 Uenighed om karakteren Hvis lærer og censorer ikke er enige om en fælles bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige prøve, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af karaktererne afrundet til nærmeste karakter i 7 karakter skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter, nærmeste højeste karakter. Der kan dog ikke oprundes til bestået (02). Svendeprøvens praktiske gennemførelse Elverne får en skriftlig prøve normalt 2 dage før den praktiske prøve. Læreren retter alle skriftlige prøver og medtager disse til den praktiske prøve. Den mundtlige prøve afvikles over én dag hvis der er maksimalt 16 elever ellers over to dage. Prøven gennemføres som en mundtlig overhøring af eleven på 30 minutter inkl. votering. Det er læreren der eksaminere. Voteringen omhandler både den skriftlige prøve og den mundtlige fremlæggelse herunder elevens praktiske arbejde, dokumentation og fremlægning. Lærer og censorer bedømmer i fællesskab elevernes præstationer jf. ovenstående regelsæt. Karakterskala Prøverne bedømmes efter 7trinsskalaen: Karakter Relation til ECTS 12 A 10 B 7 C 4 D 02 E 00 Fx Betegnelse Den fremragende præstation Den fortrinlige præstation Den gode præstation Den jævne præstation Den tilstrækkelige præstation Den utilstrækkelige præstation Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 3 F Den ringe præstation Karakteren 3 gives for den helt uacceptable præstation. Karakterberegning Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afrundingsskema 7trinsskalaen:

7 Interval, beregnet Endelig karakter 3 t.o.m. 1,51 3 F Den ringe præstation 1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk). Den afsluttende eksamen (svendeprøven) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Elforsyning, anlæg og distribution rutineret Vejledende varighed 5,0 uge. Mål Eleven kan deltage i opbygning og drift af elforsyningsanlæg og har indsigt i relevant lovgivning. Eleven kan i samarbejde med andre udføre anlægs, drifts og vedligeholdelsesarbejder inden for el forsyningssektorens områder. Eleven kan anvende gældende miljø og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anlæg og distribution på elforsyningsanlæg. Eleven kan udføre beskrevne anlægsopgaver og vælge relevant arbejdsmetode. Eleven kan anvende relevant udstyr i forbindelse med fejlfinding på anlæg. Eleven kan udføre en lavspændingsopgave ud fra tegninger. Eleven kan nedtage udtjente anlæg herunder elmaster, transformatorstationer og gadebelysning hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget.

8 LAUS SKS Stærkstrømsbekendtgørelsen Rutineret Vejledende varighed 1,0 uge. Mål Eleven kan arbejde selvstændigt i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen regler for lavspændings arbejde under spænding. Eleven kan selvstændig udføre LAUS (Lavspændings Arbejde Under Spænding) på transformerstationer, luftledninger, jordkabler og i kabelskabe efter gældende love og regler med fokus på stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 Eleven kan anvende og vedligeholde værktøj og udstyr beregnet til L AUS arbejde. Deltagerne har kendskab til kortslutningsudstyr og nedfiringsapparater og har en særlig forståelse for de faremomenter der er ved at udføre LAUS på forsyningsnettet. Eleven kan vedligeholde LAUS udstyr og foretage en risiko vurdering hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget. Internationale forretningsforhold i energisektoren Begynder Vejledende varighed 0,5 uge. Mål Eleven kan forstå energiaktørers rammer og vilkår for at kunne agere på et internationalt marked Eleven kan forstå forsyningssektorens arbejdsprocesser i andre lande Eleven kan udføre arbejdsopgaver i forhold til et internationalt arbejdsmarked Eleven kan anvende internationale kompetencer til at forstå sammenhænge og varetage arbejdsopgaver i forhold til et internationaliseret arbejdsmarked Eleven kan anvende et fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng og løse almindeligt forekommende opgaver på grundlæggende niveau i samarbejde med andre. Eleven kan gennemføre typiske kommunikations og samarbejdsopgaver med internationale partnere, herunder også ved brug af internettet. hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget

9 Anlægsstyring og overvågning Rutineret Vejledende varighed 1,0 uge. Mål Eleven har kendskab til opbygning og virkemåde af overvågnings og styringssystemer til drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg Eleven kan under vejledning deltage i drift af specifikke anlægssystemer. Eleven kan medvirke ved indregulering af energianlæg og fejlfinding på forsyningsanlæg. Eleven kan deltage ved reguleringen, styringen og overvågningen af forsyningsanlæg. Eleven kan medvirke i forbindelse med reguleringer der omfatter energimiljø og komfortmæssige krav Eleven kan udvise miljøbevidsthed omkring produkters egnethed i forskellige miljøer og under hensyntagen til gældende miljøregler Eleven kan anvende skærmbaserede overvågningssystemer hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget Energihåndværk Rutineret Vejledende varighed 1,6 uge. Mål Eleven kan medvirke ved opstilling af én eller flere af nedenstående energioptimeringssystemer til erstatning eller supplement af forbrugerens energiforsyning f.eks.: el målere (datasystemer) luft til vand systemer (varmepumper) ventilationssystemer solceller solvarme små/husstands Vindmøller jordvarme små brint anlæg tilslutning af elbiler (lade standere; Forbrugsafregning m. v) luft til luft systemer (varmepumper) LED lamper og andre energisparer lyssystemer hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget

10 Energirådgivning Begynder Vejledende varighed 0,4 uge. Mål Eleven har kendskab til rådgivning af kunder i forhold til kundernes energiforbrug af strøm og andre energikilder f.eks.: Eleven har kendskab til identifikation af energislugere. Eleven har kendskab til udskiftning og hvordan eksisterende energiforsyning kan suppleres. Eleven har kendskab til forbrugsberegninger Eleven har kendskab til bygningsreglementers krav til energioptimerede byggerier Eleven har kendskab til Tilskudsrådgivning Eleven har kendskab til energimærkning Eleven har kendskab til Energirigtig gadebelysning hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget Hovedforløbet omfatter endvidere de valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. 1. Varigheden af de valgfri specialefag er for specialet elforsyning er 3,0 uge. 2. Varigheden af de valgfri specialefag er for specialet kraftværksektoren er 6,0 uge. Lastbilmonteret kran, certifikat D Lastbilmonteret kran, certifikat D Vejledende varighed 2 uger. Mål Deltageren kan, gennem teori om stabilitetsforhold, krandiagram, opgavetyper, byrder og anhugningsmetoder, udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver med lastbilmonteret kran certifikattype D, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om førercertifikater til kraner samt arbejdsmiljølovens bestemmelser, og kan udføre varierede opgaver, indbefattende korrekt opstilling af kran, udvælgelse og anvendelse af egnet og godkendt anhugningsudstyr mv. samt betjene kraner med såvel standard som fjernbetjening, ligesom deltageren er bekendt med reglerne for personløft. Deltageren kan indgå i tilrettelæggelse og udførelse af samløft samt foretage af og påmontering af ekstraudstyr (eksempelvis læssegrab) og dirigere en kranopgave ved hjælp af håndsignaler/selv betjene kranen efter håndsignaler fra tredjemand samt kommunikere via radio. Deltageren kan endvidere foretage forebyggende vedligehold af kran og anhugningsudstyr og kender reglerne for eftersyn, anmeldelse og kranjournal mv.

11 Bestået / ikke bestået Kranførercertifikat udstedes af uddannelsesstedet til deltagere, der efter underviserens vurdering med tilfredsstillende resultat har gennemført og erhvervet de i målet med uddannelsen beskrevne kompetencer og har bestået den teoretiske og praktiske certifikatprøve. (Den nævnte underviser skal være godkendt ATcensor.) Lastbilmonteret kran, certifikat E Lastbilmonteret kran, certifikat E over 25 tm Vejledende varighed 2 uger Mål Deltageren kan, gennem teori om stabilitetsforhold, vind og vejrforhold, krandiagram, opgavetyper, byrder og anhugningsmetoder, udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver med lastbilmonteret kran, certifikattype E, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om førercertifikater til kraner samt arbejdsmiljølovens bestemmelser. Deltageren kan derudover udføre varierede opgaver, herunder korrekt opstilling af kran, udvælgelse og anvendelse af egnet og godkendt anhugningsudstyr mv., samt betjening af kran med såvel standard som fjernbetjening, ligesom deltageren er bekendt med reglerne for personløft. Tillige kan deltageren indgå i tilrettelæggelse og udførelse af samløft, foretage af og påmontering af ekstraudstyr (eksempelvis flyjib og evt. læssegrab), dirigere en kranopgave ved hjælp af håndsignaler, selv betjene kranen efter håndsignaler fra tredjemand samt kommunikere via radio. Deltageren kan desuden foretage forebyggende vedligehold af kran og anhugningsudstyr og kender reglerne for eftersyn og anmeldelse/kranjournal. Bestået/ikke bestået Kranførercertifikat udstedes af uddannelsesstedet til deltagere, der efter underviserens vurdering med tilfredsstillende resultat har gennemført og erhvervet de i målet med uddannelsen beskrevne kompetencer og har bestået den teoretiske og praktiske certifikatprøve. (Den nævnte underviser skal være godkendt ATcensor.) Anhugning af byrder Anhugning af byrder Vejledende varighed 5 dage Mål Efter endt uddannelse kan deltageren ud fra byrdens tyngdepunkt og beskaffenhed tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssig korrekt anhugning af byrder under anvendelse af snoede og flettede ståltove, fibertovværk, bændler og båndstropper samt kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej. Deltageren kan endvidere fungere som signalmand og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere klart og

12 entydigt ved hjælp af radiokommunikation. I forbindelse med anhugningen kan deltageren anvende viden om SWLmærkninger og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. Deltageren kan desuden skelne imellem de forskellige krantyper og er bekendt med gældende certifikatregler for kraner. Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået Vejen som arbejdsplads (3398) Rutineret Vejledende varighed 0,4 uge. Mål Eleven forstår baggrunden for de trafiksikkerhedsmæssige forhold vedrørende afmærkning af vejarbejder og har kendskab til vejreglerne for afmærkning af vejarbejder Eleven er bekendt med branchevejledning for afmærkning af vejarbejder samt Vejdirektoratets instruks og supplerende bestemmelser for vejarbejde på statsveje. Eleven kan planlægge afmærkningsopgaver samt udføre korrekt afmærkning af såvel bevægelige som stationære vejarbejder. Eleven kan tilkalde hjælp ved trafikuheld. Bestået /ikke bestået. Eleven har bestået en prøve i faget, som udarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet, og som afholdes og bedømmes af skolen. IBI/CTS, opbygning af centrale anlæg (svarende til AG ) Vejledende varighed 0,2 uge Mål Eleven kan selvstændigt opbygge og installere komponenter til et centralt IBI anlæg Eleven kan redegøre for hvor et centralt IBI anlæg er placeret i et Building Management System Eleven kan redegøre for hvordan man placerer komponenter i et centralt IBI anlæg Eleven kan mellem fordele og begrænsninger i centralt IBI anlæg Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået IBI/CTS, programmering og fejlfinding på centrale anlæg (svarende til AG ) Vejledende varighed 0,6 uge.

13 Mål Eleven kan selvstændigt opbygge en installationsløsning med et centralt IBI system og udføre dokumentation samt foretage tavledimensionering til anlægget. Eleven har kendskab til IBI systemets software og kan programmere anlægget med en optimal ydelse i relation til energiforbrug og miljøpåvirkninger. Eleven kan udføre installationsløsningen udfra Bygningsreglementets regler samt kendskabet til mindre alarm og HVAC anlæg. Deltageren kan foretage fejlfinding på centrale IBI systemer. Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået IBI/CTS, grafiske brugerflader på centrale anlæg (svarende til ) Vejledende varighed 0,2 uge. Mål Eleven kan administrere et centralt IBI anlæg med grafisk brugerflade Eleven kan oprette brugere og tildele rettigheder Eleven kan oprette en relevant IPadresse Eleven kan med baggrund i viden om visualiseringssoftwarens anvendelsesmuligheder, foretage fejlfinding på anlægget. Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået PLC, grundlæggende styringsteknik (svarende til AG ) Vejledende varighed 0,4 uge. Mål Eleven kan selvstændigt udføre simple programmerbare styringer opbygget af logiske funktioner, samt fortråde små control systemer. Eleven kan foretage installation af mindre elektroniske effekt relæer (SSR). Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået Dataanlæg, fiber blæsning (svarende til AG ) Vejledende varighed 1 uge. Mål Eleven kan vælge, udlægge og montere rør og gængse forgrenings typer, samt montere brønde og afgrenings punkter til fiberkabelinstallationer Eleven kan justere og kalibrere blæse/spule udstyr Eleven kan vejlede i placering af brønde afgreningspunkter i forbindelse med installation af et FTTH system Faget bedømmes som uddannelse med betegnelse bestået eller ikke bestået

14 PLC, opsætning af SROanlæg (svarende til AG ) Vejledende varighed 0,4 uge. Mål Eleven kan installere og montere en PLC til procesovervågningsudstyr og operatørpaneler, samt konfigurere PLCen og omsætte forskellige procesværdier til brugbare overvågningsvisninger, som grafer og trendkurver. Eleven har kendskab til idriftsætning og programmering af PC overvågningssoftware, samt operatørpaneler. Faget bedømmes med betegnelse bestået eller ikke bestået Installation af solceller (svarende til 46522) Vejledende varighed 0,6 uge Mål Med baggrund i kendskab til love og regler for opsætning og placering af solceller i Danmark, kan deltageren beregne og montere den rigtige befæstning på tagflader og facader for opsætning af solceller. Deltageren kan selvstændigt foretage installation af solcelleanlæg, enten som Standalone løsning eller som nettilsluttet løsning, herunder dimensionering af beskyttelsesudstyr mod indirekte berøring, samt dimensionering af Invertere og koblingsudstyr på solcelleanlæg der er tilsluttet forsyningsnettet. Faget bedømmes med betegnelse bestået eller ikke bestået Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2 Elforsyning, anlæg og distribution Avanceret Vejledende varighed 4,5 uge. Mål Eleven kan selvstændigt forstå drift af elforsyningsanlæg med baggrund i indgående kendskab og indsigt i relevant lovgivning. Eleven kan selvstændigt udføre anlægs, drifts og vedligeholdelsesarbejder inden for el forsyningssektorens områder. Eleven kan selvstændigt anvende gældende miljø og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anlæg og distribution på elforsyningsanlæg. Eleven kan selvstændigt udføre lavspændingsopgaver ud fra tegninger. Eleven kan selvstændigt nedtage udtjente anlæg herunder elmaster, transformatorstationer og gadebelysning

15 hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget. LAUS SKS Stærkstrømsbekendtgørelsen Avanceret Vejledende varighed 1,0 uge. Mål Eleven kan arbejde selvstændigt i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen regler for lavspændings arbejde under spænding. Eleven kan selvstændig udføre LAUS (Lavspændings Arbejde Under Spænding) på transformerstationer, luftledninger, jordkabler og i kabelskabe efter gældende love og regler med fokus på stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 Eleven kan selvstændigt anvende og vedligeholde værktøj og udstyr beregnet til LAUS arbejde. Eleven kan selvstændigt anvende kortslutningsudstyr og nedfiringsapparater og har i ganske særlig grad forståelse for de faremomenter der er ved at udføre LAUS på forsyningsnettet. Eleven kan selvstændigt vedligeholde LAUS udstyr og foretage en analyse med baggrund i en risiko vurdering hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget. Anlægsstyring og overvågning avanceret Vejledende varighed 1,0 uge. Mål Eleven kan selvstændigt forestå overvågnings og styringssystemer til drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg Eleven kan selvstændigt forestå driften af specifikke anlægssystemer samt foretage indregulering af energianlæg og fejlfinding på forsyningsanlæg. Eleven kan selvstændigt anvende skærmbaserede overvågningssystemer. hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget

16 Internationale forretningsforhold i energisektoren Rutineret Vejledende varighed 0,5 uge. Mål Eleven kan i samarbejde med andre faggrupper agere på et internationalt arbejdsmarked og eleven kan indgå i at udføre arbejdsopgaver i forhold hertil. Eleven kan selvstændigt agere på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng, samt udføre almindeligt forekommende opgaver i samarbejde med internationale partnere. hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget Energihåndværk Avanceret Vejledende varighed 1,6 uge. Mål Eleven kan selvstændigt foretage opstilling af én eller flere af nedenstående energioptimeringssystemer til erstatning eller supplement af forbrugerens energiforsyning f.eks.: el målere (datasystemer) luft til vand systemer (varmepumper) ventilationssystemer solceller solvarme små/husstands Vindmøller jordvarme små brint anlæg tilslutning af elbiler (lade standere; Forbrugsafregning m. v) luft til luft systemer (varmepumper) LED lamper og andre energisparer lyssystemer hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget

17 Energirådgivning Rutineret Vejledende varighed 0,4 uge. Mål Eleven kan medvirke ved rådgivning af kunder i forhold til kundernes energiforbrug af strøm og andre energikilder. Eleven kan deltage ved identifikation af energislugere. Eleven kan deltage ved rådgivning om hvordan eksisterende energiforsyning kan suppleres. Eleven kan selvstændigt foretage enkle forbrugsberegninger Eleven kan forstå bygningsreglementers krav til energioptimerede byggerier Eleven har kendskab til tilskudsrådgivning Eleven har anvendelsesorienteret viden om energimærkning Eleven kan i samarbejde med andre faggrupper rådgive om energirigtig gadebelysning hvor eleven skal til prøve eller eksamen i faget