Finansforbundets magasin nr. 7, Jernmanden

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 7, 2007 Jernmanden Bent Bjerregaard Thomsen har i over 25 år klaret presset som erhvervsassurandør uden at have en eneste sygedag. Står det til den 63-årige århusianer, tager han ti år mere Sexchikane i mindre pengeinstitut Pudsige møder med kunderne TEMA: Rådgivning af iværksættere

2 Indhold Sexchikane i mindre pengeinstitut Ekspeditionsleder udsatte nyansat for seksuelle overgreb Hundredvis af kameraer på bankfacaderne Jernmanden 63-årige Bent Bjerregaard Thomsen stortrives i jobbet som erhvervsassurandør 24 De hæver støtten hos konkurrenten 224 medlemmer på Færøerne gennemførte en historisk strejke Tema: Rådgivning af iværksættere Banker og vækst-iværksættere er ofte umage par, som ikke taler samme sprog, til stor ulempe for alle 36 Pudsige møder med kunderne Fuldmægtig på toiletbesøg i sommerhus uden vand 42 Papir giver tryghed It-ansatte hos Nykredit i gang med masteruddannelse 46 Der skal mere end en hoppe til Lena Frandsen fylder en del af sit otium ud med at opdrætte heste Læserbrev Internationalt Spørgehjørnet Frikvarter Ajour med Finansforbundet Ledere Ledige og seniorer Finans august 2007

3 Månedens resultater Nykredit blogger Nykredit hopper med på blog-bølgen. Kunder kan komme i dialog med Nykredits medarbejdere gennem webblogs. Jyllands-Posten Bloggen er virksomhedernes nye vidunder, der bliver sat i forreste række, hvis man vil være en moderne virksomhed. For bloggen er hurtig og uhøjtidelig og kan bruges til at give Nykredit en menneskelig udstråling. Banker skyder penge i sharia-lån Fire store pengeinstitutter er parat til at skyde kapital i en ny type rentefri halal-boliglån til muslimer. Nyhedsavisen Langt om længe har nogle banker fået regnet på, at der kan tjenes penge på lån til muslimer, der ifølge deres tro ikke må betale renter, hvis lånene gives som halal-lån, hvor kunden slipper for renter mod at betale en højere markedspris. Danske banker nærige med velgørenhed Danske banker er gode til at tjene penge, men når det handler om at give penge tilbage til samfundet, er de lysår efter udenlandske. Berlingske På den tredobbelte bundlinje, der handler om profit, people and planet er danske banker kun gode til profit. Mest velgørende er Danske Bank ved at bruge 0,43 procent af overskuddet før skat. Mens Northern Rock bruger 5 procent. Klækkelige dusører skaffer ansatte Overraskende mange chefer udbetaler dusører i jagten på nye medarbejdere. Børsen Så er der ekstra bonus til dygtige medarbejdere. I stedet for at betale dyre headhuntere for at skaffe ny arbejdskraft er stadig flere chefer i den finansielle sektor gået over til at udlove en dusør til de medarbejdere, der skaffer en ny medarbejder. Finans august

4 Nyheder Forsikringsselskaber havde rekordoverskud Forsikringsselskaberne tjente i ,1 milliarder kroner. Lagt sammen med pengeinstitutternes overskud, rundede finanssektoren sidste år et overskud på 52,5 milliarder kroner 10,1 milliarder kroner, svarende til næsten 28 millioner kroner i døgnet eller 1,1 millioner kroner i timen. Så meget tjente de danske skadesforsikringsselskaber i 2006 ifølge en opgørelse fra Finanstilsynet, som er baseret på indberettede årsregnskaber for 109 direkte tegnende skadesforsikringsselskaber. Det er 46,9 procent mere end året før, og i forhold til 2004 er forsikringsselskabernes overskud steget med over 90 procent. Tallene understreger, at den danske finanssektor er inde i en ualmindelig indbringende periode. For seks uger siden udsendte Finanstilsynet en opgørelse, der viste, at pengeinstitutterne i 2006 også havde rekordindtjening med ikke færre end 42,4 milliarder kroner. Det forsikringstekniske resultat for branchen steg med hele 94 procent sidste år til 6,6 milliarder kroner. Årsagen er, at præmieindtægterne korrigeret for genforsikring steg med 8,3 procent, samtidig med at erstatningsudgifterne faldt med 1,8 procent. Samtidig steg investeringsafkastet med knap 23 procent til 7,9 milliarder kroner. Målt på bruttopræmier er Tryg den største forsikringskoncern med en andel på 21 procent af markedet. Derefter følger Topdanmark med 18,7, Codan med 13,4 og Alm. Brand med 9,5 procent. Tilsammen udgør de fire skadesforsikringskoncerner knap 63 procent af markedet. Se hele opgørelsen på finanstilsynet.dk./cjo NFU-konference: Fortsæt dansen med arbejdsgiverne Den nordiske dans er bedre end den angelsaksiske boksekamp, vurderer forsker i fagforeningstraditioner Allan Bang Christina Colclough, kandidatstipendiat på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, skitserede to fagforeningstraditioner i Europa for de godt 100 deltagere fra de nordiske finans- og forsikringsforbund på NFU s (Nordiske Finansansattes Union) konference om transnationale fagforeningsstrukturer den juni i Malmø. Der er den angelsaksiske boksekamp, og så er der den nordiske dans. "Man kan karakterisere den nordiske model som en elegant vals, hvor parterne af og til godt nok kommer til at træde hinanden over tæerne, men hvor samarbejdet fundamentalt er præget af venlighed, konstruktivitet og vilje til at nå et fælles resultat. Og i betragtning af at de nordiske lande netop af World Economic Forum er udnævnt til nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier på trods af relativt høje lønomkostninger - kan det jo ikke være helt galt, hvad I gør", sagde forskeren. Selvom modellen er et forbillede for mange andre lande, er den under pres af internationalisering, fald i organisationsprocenter, voksende individualisering med mange kontraktansættelser og flere politiske indgreb. Formand for Finansforbundet Allan Bang, der er præsident for både NFU og for UNI Finance, benyttede lejligheden til endnu en gang at argumentere for indførelsen af et system, der kan håndtere uoverensstemmelser på tværs af grænser et tværnationalt tvistløsningssystem og for, at der også bliver en tværnational konfliktret: "Arbejdskraft, varer og penge bevæger sig frit over grænserne. Løsning af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet og konfliktretten skal følge med. Vi skal værne om og udbrede de principper, vi har kæmpet os frem til i Norden. Og så skal vi have et europæisk direktiv, der slår medarbejderindflydelse fast én gang for alle. Som det er nu, er det ligesom at spille ludo. Hver gang vi begynder forhandlingerne om et nyt direktiv på arbejdsmarkedet, bliver de faglige organisationer slået tilbage til start og skal kæmpe for deres indflydelse i SE-selskaber, ved fusioner, ved flytning af hovedsæder, eller hvad det aktuelle direktiv nu handler om", sagde Allan Bang./ET 4 Finans august 2007

5 Bankanalytiker: Det bliver sjovere at være kunde Northern Rocks indlånskonti med en rente på fem procent har skærpet konkurrencen om kunderne På få måneder har Englands femtestørste bank, Northern Rock, fået kunder i Danmark og rusket godt op i konkurrencen om kundernes gunst pengeinstitutterne imellem. "Vi er ikke et alternativ til kundernes primære bank. Vi har kun et enkelt produkt, men kunderne kan lide konceptet", siger Jan Thygesen, direktøren for den danske filial af Northern Rock til Finans og henviser til, at målet det første år om at opnå indlån for to milliarder kroner er inden for bekvem rækkevidde mindre end fem måneder efter bankens etablering i Danmark den 7. februar. Bankanalytiker Bjarne Jensen vil ikke sætte tal på, hvad indtrængere som Northern Rock kan komme til at betyde for indtjeningen i den danske banksektor. Men for ham er der ingen tvivl. Konkurrencen stiger. Krigen om kunderne er for opadgående, og det bliver sjovere og sjovere at være kunde: "De vil snuppe andele, og de suger, hvor de kan. Sådan er vores samfund nu engang indrettet, og det er ikke noget at pive over", mener Bjarne Jensen, der driver konsulentfirmaet Bjarne Jensen Consult. Bankanalytikeren er også overbevist om, at danskernes holdninger til at "have bank" vil ændres over tid. Vi vil shoppe rundt. "Det er jo ligesom, da Aldi og Netto trængte ind på markedet. I starten var det ikke rigtig fint, og man luftede ikke gerne de gule poser. Nu er det helt accepteret. Vil de etablerede være med, så må de gå til den. Det er det, Danske Bank og Nordea gør. De er formodentlig irriterede over tabte markedsandele. De prøver at tryne de nye. Men det er klogt af dem at bevæge sig og begynde at dele med kunderne"./et Læs side Danskerne er blevet bedre til at gå på pension Hvis ikke man holder sig i gang, dør man af det, lyder erfaringen i Ældre Sagen Danskerne bliver bedre og bedre til at gå på pension, vurderer konsulent Knud Erik Madsen fra Ældre Sagen, som i otte år har undervist på seniorkurser. I dag har det store flertal en uddannelse og kommer fra et arbejdsmarked, hvor man i stadig højere grad skal disponere sin egen tid. Samtidig bliver folk jævnligt udsat for forandringer på jobbet, og det giver dem flere og flere strenge at spille på. Men det gælder om at forberede sit otium. "Hvis de ikke har sørget for at opbygge alternative netværk i tide, er der stor risiko for, at de sætter sig hen foran fjernsynet hele dagen, de gider ikke lave mad, og de har ikke længere lyst til at være sammen med andre. De får mindreværd og bliver måske depressive. Det dør man af", siger Knud Erik Madsen. Den 66-årige konsulent i Ældre Sagen arrangerer seniorkurser om livet som pensionist for folk fra 50 år og op, for det gælder om at forberede sig i god tid. Deltagerne fortæller om deres interesser, inspirerer hinanden og bliver klar over, hvor de skal finde deres nye netværk. "De skal helst søge netværk, allerede mens de er i job, men det er også vigtigt, at de gør noget ud af deres senkarriere, så de fortsat udvikler sig. Ellers risikerer de at miste jobbet før tid", siger Knud Erik Madsen. Når mænd har sværere ved at blive pensionister, hænger det sammen med, at der er frit valg på alle hylder. Men det kan være svært at begrunde, hvorfor man vil spille golf frem for at tage på udflugt. Derfor oplever mange mænd, at alt bliver ligegyldigt. Kvinden er vant til at være sin egen iværksætter. Hun gør rent og laver mad og får i det hele taget hjemmet til at fungere, så hendes rolle som administrerende direktør i huset kører videre. Hun gør nytte og nyder anerkendelse, når hun passer børnebørnene. Ingen roser manden for at samle på frimærker./ HS Læs også side Finans august

6 Nyheder 20 procent flere arbejdsulykker i finanssektoren Flere medarbejdere kommer til skade med ryggen eller udsættes for psykisk chok. Antallet af anmeldte arbejdsulykker i finanssektoren steg med over 20 procent i 2006 til 182 mod 151 i 2004 og 2005, viser Arbejdsskadestatistikken Efter at have ligget stabilt på 151 i 2004 og 2005 steg antallet af anmeldte arbejdsulykker i finanssektoren med over 20 procent i 2006 til 182. Det viser Arbejdsskadestatistikken, som Arbejdsskadestyrelsen har udsendt. Stigningen er påfaldende, idet antallet af bankrøverier som normalt er den væsentligste ulykkesårsag i branchen faldt til 69 i 2006 fra henholdsvis 98 og 121 i årene før. Sidste år blev der anmeldt 47 arbejdsulykker inden for finanssektoren som følge af overbelastning. Året før var tallet blot 21, viser Arbejdsskadestyrelsens opgørelse. En del af overbelastnings-skaderne går ud over ryggen. Ved 26 ulykker i 2006 blev ryggen beskadiget, hvilket er markant flere end de foregående år, hvor tallene var 18 og anmeldelser i 2006 skyldtes psykisk chok (udløst af bankrøvere), mens der i 2005 blot var 22 anmeldelser, hvor psykisk chok angives som årsag. Den tredje markante årsag til, at ansatte i finanssektoren kommer til skade, er fald/styrt. I 2006 var der 55 fald/styrt, som blev anmeldt et mindre end året før, men flere end de 40 fald-/styrt-ulykker, som blev anmeldt i 2003 og Der anmeldes dog stadig færre arbejdsulykker i finanssektoren end i 2003, hvor tallet var 220, hvilket Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, glæder sig over. "Det er positivt, at der over en længere periode kan konstateres et faldende antal arbejdsulykker, men det er klart, at en stigning på 20 procent over de sidste par år vækker bekymring. Nu må vi sammen med arbejdsgiverne kigge nærmere på årsagerne og se, om vi kan forebygge yderligere for at undgå flere ulykker", siger Kent Petersen./cjo 32 fusioner i sektoren siden 2005 Kundernes krav om topprofessionel rådgivning og ønsket om at klare de stadig stigende administrationsomkostninger er de hyppigst brugte argumenter for at fusionere Siden 2005 har der været 32 fusioner eller overtagelser langt de fleste i Jylland, viser en opgørelse, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Lars Danmark, direktør i Østhimmerland Andelskasse, som i marts i år fusionerede med Onsild Andelskasse, mener, at fusioner er med til at skabe fremgang for virksomheden. "Nu, hvor vi er blevet et større pengeinstitut, kan vi trække på ekspertise inden for blandt andet kredit, investering og pension. På den måde er vi sikre på at kunne levere rådgivning og løsninger, der som minimum matcher de store pengeinstitutters, samtidig med at kunderne fortsat vil nyde godt af, at vi er et lokalt pengeinstitut", forklarer han og understreger, at man valgte fusionen af frivillighedens vej og ikke af nød. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der ud over at beskæftige sig med fremtidens arbejdsmarked har løst udviklingsopgaver for blandt andre Danske Bank og Nordea, er ikke i tvivl om, at fusioner også i fremtiden vil blive en stor del af de små pengeinstitutters hverdag. "Den væsentlige årsag er, at kunderne stiller større krav til pris og ydelser. Og i øjeblikket ser vi en priskonkurrence, som vi ikke har set i lang tid. Selvom de små pengeinstitutter i de senere år har tjent mange penge på deres ydelser, så vil administrative omkostninger blive for stor en byrde for dem, og konsekvensen er, at de ikke overlever i den hårde konkurrence. Derfor vil det af strategiske grunde kunne betale sig at stå sammen", vurderer Jesper Bo Jensen. Han mener dog ikke, at fusioner nødvendigvis er løsningen. "Det vigtigste er, at de små pengeinstitutter bliver velkørende. Det er ikke givet, bare fordi man bliver større. Der skal med andre ord være et mål med det, eksempelvis at man bedre i samarbejde kan få erhvervskunder og løfte de administrative opgaver"./sf Se opgørelsen over fusioner på finansforbundet.dk gå ind under Nyheder og Nyhedsbrevet Finans nr Finans august 2007

7 UDDANNELSE ER AFGØRENDE FOR SEKTORENS OMDØMME Leder Efteruddannelse og kompetenceudvikling er et varemærke for vores sektor. Noget af det, som vores virksomheder er rigtig gode til. Veluddannede rådgivere betyder tryghed og sikkerhed for kunden. Men uddannelse er også afgørende for sektorens omdømme, når offentlighedens kritiske lys er rettet mod den, mod medarbejderne og mod bestemte ydelser. Med lovforslaget om indførelse af en ny lånetype, de særligt dækkede obligationer eller SDO-lånene, som de forkortes, kastede regeringen i foråret en afsikret håndgranat ind på det danske finansielle marked. Lånene giver pengeinstitutterne adgang til det attraktive boligmarked og bryder dermed en mere end 100 år gammel borgfred mellem pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne om, hvem der tager sig af hvad. Især Forbrugerrådet var kritisk og satte spørgsmålstegn ved rådgivernes vilje og evne til at give kunderne en god og hæderlig rådgivning. De talte for nye og skrappere krav og anbefalede, at der skulle udfyldes et standardskema ved boligrådgivning. Det blev dog kategorisk afvist af partierne bag lovforslaget som unødvendigt. Hermed har efteruddannelse endnu engang vist sin værdi for virksomhederne. Uddannelse er et bolværk mod angreb på virksomhedernes og medarbejdernes troværdighed og etik. Og sagen viser, at medarbejdernes kompetencer og evner til hurtigt at omstille sig til nye produkter ikke kun opfylder kundernes behov for rådgivning, men i stigende grad også er garanten for, at sektoren opfattes som troværdig og kan bryste sig af et godt image. Lovforslaget blev modtaget med tilfredshed af nogle i sektoren og kritik fra andre. Det ændrede dog ikke ved forslaget, som blev vedtaget med et bredt flertal til ikrafttrædelse 1. juli. Debatten handlede ikke kun om, hvem der skal have ret til finansiering af boliger. Den handlede også om, hvem der kunne rådgive om boliglån. Om rådgiverne i pengeinstitutterne var uddannede til at rådgive kunderne og svare på deres spørgsmål, når loven trådte i kraft. Virksomhederne har grebet uddannelsen forskelligt an. Men alt tyder på, at virksomhederne lever op til deres ansvar, og at medarbejderne i de virksomheder, der hurtigt er på banen med de nye lån, allerede har fået efteruddannelse, der gør dem i stand til at give kunderne kvalificeret rådgivning. Kent Petersen Næstformand Allan Bang Formand Michael Budolfsen Næstformand Finans august

8 Magtmisbrug 8 Finans august 2007

9 "Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende tone sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham." Sexchikane i mindre pengeinstitut 28-årige Mette blev udsat for berøringer på bryster og lår, mails med seksuelle undertoner og et seksuelt overgreb af ekspeditionslederen, der skulle lære hende bankfaget. Først efter pres fra tillidsmanden og flere medarbejdere besluttede ledelsen at fyre Mettes mentor Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Jakob Mark Da 28-årige Mette Jensen (opdigtet navn hendes rette navn er redaktionen bekendt) vender hjem til hjemegnen efter endt studium, får hun ret hurtig ansættelse i et mindre pengeinstitut. Et drømmejob, hun før kun turde drømme om. Men drømmejobbet i den lille by skal snart vise sig fra sin mere mørke side. Som nyuddannet akademiker og ny i finanssektoren gennemgår Mette finanstrainee-uddannelse på ti måneder og får samtidig en mentor tilknyttet på arbejdspladsen. Valget falder på ekspeditionslederen, en mand i 50 erne, der har været i pengeinstituttet i over 25 år. Han var så hjælpsom, at han end ikke ville lade andre hjælpe mig, det var nærmest et problem, hvis andre kollegaer ville hjælpe. Vi sad rigtig meget sammen, og han klappede mig ofte på skuldrene, husker Mette. Men gradvist bliver de venskabelige klap afløst af mere intime berøringer. Han ville ofte have, at vi skulle sidde ovenpå, når sager skulle gennemgås, og ikke nedenunder, som de andre gjorde. Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende tone sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham. Hvis jeg sagde nej, tog han fat i mig og trak mig ligesom ned. Andre gange, når vi sad nede ved hans bord, lagde han hånden på mit lår under skrivebordet. En gang placerede han min hånd mellem hans ben. Jeg blev meget forskrækket. Jeg kunne flytte hans hånd igen og igen, uden resultat. Nogle gange opgav jeg for at få lært noget. Andre gange blev jeg vred, men så blev han kort for hovedet og vred på mig med det resultat, at han ikke ville hjælpe mig med det faglige, fortæller Mette. Set i bakspejlet kan Mette se, at der foregik en slags byttehandel. Hvis hun gjorde, som han sagde, og accepterede berøringerne, fik hun den faglige viden, som hun higede efter. For at få det mest mulige ud af dagen fagligt så lod jeg gradvist mine grænser blive rykket. Jeg var jo afhængig af ham for at lære mest muligt. Desuden er jeg meget autoritetstro af natur og satte derfor ikke tilstrækkelige spørgsmålstegn ved bossens metoder, forklarer hun. Seksuelle undertoner i mails Til tre-måneders-samtalen med ledelsen er der ikke andet end ros til både Mette og mentoren. Alle har et indtryk af, at Mette og mentoren har et rigtig godt samarbejde, og Mette giver også udtryk for, at hun trives i jobbet. Men det gør hun ikke. De intime berøringer bliver suppleret med daglige mails med sætninger som Jeg savnede dig og Er missen våd? Han siger også til hende, at de jo bare kan være sammen seksuelt en gang, så skal han nok lade hende være. Mette prøver at affærdige hans tilnærmelser, men det er, som om han overhovedet ikke hører hende. En dag, hvor de spiser is inde i kaffestuen, rejser han sig op og kigger søgende ud af døren for at være sikker på, der ikke kommer nogen, hvorefter han stiller sig bag hendes stol og ggg Finans august

10 Magtmisbrug ggg ligger begge hænder på hendes bryster. Hun beder ham om at holde op, men han bliver bare ved. Det står helt stille inde i hovedet på mig, men selvom jeg føler mig enormt krænket og overhørt, tør jeg ikke blive vred på ham, fortæller hun. Mette fortæller hendes kæreste gennem syv år alt, og hendes beskrivelser af dagligdagen på arbejdspladsen får ham til at ryste på hovedet, og han beder hende om at overveje at gå til ledelsen, men hun underskylder mentoren med, at han jo bare er venlig af natur. Jeg leder altid efter det bedste i folk, og jeg er typen, der gerne vil være ven med alle. Desuden kan jeg ikke lide, at folk er sure på mig. I dag ved jeg, at det er naivt, men ikke dengang, forklarer hun. I dag er Mette tilknyttet en psykolog, og i samarbejde med hende har hun konkluderet, at en del af hendes manglende modstand foruden hendes store autoritetstro skyldes, at hun som ny ikke turde gå op imod en meget vellidt ekspeditionsleder og mentor. Desuden er det meget svært for hende præcist at sætte fingeren på, hvad der skete. Set i bakspejlet er det tydeligt for hende, at han dengang manipulerede groft og gang på gang overskred hendes grænser. Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en spegepølse i køleskabet, som du hver dag tager et lille stykke af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk. Han rykkede mine grænser dag for dag, styk for styk. Overfaldet seksuelt Den for Mette absolut værste oplevelse sker, lige inden mentoren skal på sommerferie, cirka et halvt år efter hun er startet i pengeinstituttet. Han har i længere tid plaget Mette om at komme hjem til ham og drikke en cola og sige farvel, inden han skal på ferie. Konen kommer først hjem senere, så de har en time, som han siger. Da hun flere gange siger nej, reagerer han med surhed og siger, at det kan du ikke være bekendt. På selve dagen har hun det efterhånden så dårligt over, at han er sur, at hun efter en kort snak med kæresten beslutter at drikke en enkelt cola med mentoren på trods af at kæresten fraråder det. Da hun ankommer, er mentoren så glad, at han næsten græder, husker Mette. Hun går ud fra, at de skal sidde på terrassen, da det er en varm sommerdag. Men han insisterer på, at de sidder i stuen, og hun føjer ham. Han går ind for at tage skjorte og slips af og skifte til noget mere behageligt. Han kommer ud i shorts og bar mave og sætter sig ved siden af hende i sofaen. Jeg kan ikke huske, om vi overhovedet når at snakke, inden han forsøger at tage mig på brysterne og binde min top af. Jeg beder ham om at lade være og forsøger at fjerne hans hænder. Men han er stærkere end mig. Jeg kan huske, at han lænede sig hårdt ned over mig og lynede mine bukser op og sagde, at han ville se mig. Han befamlede mine bryster og kyssede mig i hovedet. Jeg prøvede at få mit tøj på, hurtigere end han kunne tage det af. Mette får efter et stykke tid vredet sig fri og vil hjem. Men det må hun ikke. Først skal han have et kys. Jeg gjorde det, men kun for at komme væk. Jeg husker, at jeg græd hele vejen hjem, og der gik næsten tre uger, før jeg fortalte min kæreste, hvad der var sket. Jeg følte mig så krænket, ydmyget flov og beskidt. I dag har hun stadig mareridt om episoden. Mens mentoren er på ferie, ringer han flere gange til Mette og hentyder til den dejlige dag. Han sender sms er med ordene jeg elsker dig og jeg savner dig. Da han kommer hjem til Danmark efter ferien, har han en halskæde med hjem til hende. Hun giver ham den retur, og han bliver meget vred. Selvom Mettes kæreste bliver ved med at sige, at hun skal gå til ledelsen, nægter hun stadig. Da han vil gøre det i stedet, får hun ham overtalt til at lade være. Hun er stadig bange for, at hun vil miste sit job. Et par måneder senere går Mette og kæresten fra hinanden. Og Mette flytter i lejlighed. Flere gange kommer mentoren tilfældigvis forbi hendes nye hjem, men kommer ikke ind. Jeg følte mig overvåget og forfulgt. Det skræmte mig, da han jo før havde bevist, at han er både fysisk og psykisk stærkere end mig. Ledelsen orienteres Selvom Mette efterhånden begynder at tage mere og mere afstand fra mentoren, har hun stadig ikke modet til at sige noget til ledelsen. 10 Finans august 2007

11 "Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en spegepølse i køleskabet, som du hver dag tager et lille stykke af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk. Han rykkede mine grænser dag for dag, styk for styk." Hun finder ud af, at han over for kollegaer giver udtryk for, at han ikke kan være mentor for hende mere, da han påstår, at hun er næsvis og sur. I mellemtiden har en god kollega til Mette dog opdaget nogle af de mails, som mentoren har skrevet til Mette, så hun går sammen med Mette til et møde med mentoren. Snakken ender med, at Mette går til ledelsen og siger, at hun vil have en ny mentor, fordi hun ikke trives. Ledelsen afkræver ingen forklaring, og Mette giver heller ingen. Jeg kunne simpelthen ikke få ordene over mine læber. En anden god kollega får dog overtalt Mette til at fortælle sparekassens ledelse om mentorens adfærd. De reagerer med vantro, men tager en snak med ham. Det fører til, at ledelsen trækker en streg i sandet, da den mener, at mentoren har fået en lærestreg. Mette, der stadig er bange for at miste sit job, accepterer ledelsens beslutning. Men Mette har ofte mareridt om natten. Stemningen på arbejdspladsen er dårlig, og kollegaerne ved stadig ikke noget. Kollegerne tager affære Cirka et år efter hun startede i pengeinstituttet, får hun endelig snakket med tillidsmanden, som sidder i en anden afdeling. I første omgang prøver de at klare det internt på arbejdspladsen, men det lykkes ikke. Så tager tillidsmanden kontakt til en af Finansforbundets jurister, som anbefaler Mette at forlade pengeinstituttet og at forlange at blive fritstillet med tre måneders løn og seks måneders løn i erstatning oveni. En retssag vil Mette ifølge juristen have svært ved at bære psykisk, selv- ggg Finans august

12 Magtmisbrug ggg om dokumentationen er rigelig. Ledelsen accepterer, og Mette indstiller sig på, at hun skal sige farvel til drømmejobbet. Men tillidsmanden og nogle kolleger, der indtil nu har stået Mette bi i hele sagen, vil det anderledes. De går til ledelsen og forlanger, at mentoren bliver fyret, og at Mette får mulighed for at blive fritstillet, hvis hun ikke kan overskue at arbejde der mere. Det ender med, at direktionen beder mentoren om at forlade sin stilling med øjeblikkelig virkning, og i dag har Mette stadigvæk sit drømmejob. Mine kolleger har været helt fantastiske, og jeg er så taknemmelig for, at der er nogle, der vil gå så langt for mig, siger Mette, der dog stadigvæk døjer med efterdønningerne af mentorens psykiske og fysiske overgreb. Mareridtene er der stadigvæk, selvom der bliver længere og længere imellem. Der er stadig dage, hvor jeg føler stor skyld og lede ved min opførsel, men psykologen hjælper mig til at forstå, at det er ham og ikke mig, der er noget galt med. I starten lavede jeg ikke andet end at tude, når jeg skulle snakke om det. I dag er jeg bare vred, så vred. Mette Jensen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes identitet. Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Mette, hendes sagsmappe indeholdende de omtalte mails og sms er Mentoren har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen. Tillidsmand blev chokeret Mettes tillidsmand (hvis identitet Finans er bekendt med) har arbejdet sammen med mentoren i mange år. Han blev både chokeret og forarget, da han hørte om, hvad han udsatte Mette for. Man mister jo fuldstændig respekt for sådan en mand. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at han kunne finde på sådan noget. Min første tanke var, at han skulle ud, da man jo ikke kan arbejde sammen med ham med den viden i baghovedet, siger han til Finans Tillidsmanden, der i første omgang prøvede at løse situationen internt, er ked af, at han ikke havde hørt noget om episoden, førend der var gået et års tid. Og han opfordrer til, at alle, der oplever noget lignende, går til deres tillidsmand med det samme. Vi har tavshedspligt og kan typisk snakke bedre med ledelsen end den enkelte medarbejder, da vi jo er beskyttet af Finansforbundet. I den her sag gik det også først op for både kollegaerne og ledelsen, hvor alvorlig sagen var, da Finansforbundet kom indover. Chefpsykolog: Sexchikane er groft magtmisbrug Det begynder i det små en henkastet bemærkning måske et blik, eller en svag berøring. Med tiden bliver bemærkningerne til kritik, blikket til en fastholden stirren, den svage berøring til en hånd på brystet, og det der er værre. Sexchikane er mange ting, men i alle tilfælde er der tale om et groft magtmisbrug, mener Professor og chefpsykolog ved Odense Universitetshospital dr.med. Jørn Beckmann. Når sexchikane forekommer i arbejdssituationen er offeret for chikanen næsten altid lavere i hierarkiet end udøveren af chikanen. Der er således et magtforhold mellem de to, og derfor er der tale om groft magtmisbrug, mener Jørn Beckmann. En undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø viser, at tre procent af danske kvinder i arbejde har været udsat for sexchikane på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Ifølge Jørn Beckmann har alle ikke lige stor risiko for at blive udsat for chikane. For personer, der er meget autoritetstro, og meget bange for at miste jobbet, er risikoen for, at chikanen udvikler sig meget større: Hvis den chikanerede siger fra med det samme på bestemt vis, vil udøveren ofte trække følehornene tilbage. Omvendt er der også eksempler på, at kvinder der ikke har givet efter for udøveren er blevet mobbet på det groveste, så det er en svær balancegang. Professoren mener også, at hvis chikanen får lov til at stå på længe, kan chikanen i værste fald slå over i en erotisk besættelse, hvor udøveren kun reagerer med følelserne. I sådanne situationer kan frustrationen over ikke at få udløb for de seksuelle fantasier slå over i halv voldelig adfærd. I sin værste form er den besættelse en form for sindssygdom en paranoia, hvor personen vil opfatte alt, hvad den udkårne gør som en gengældelse eller tilkendegivelse af de følelser som udøveren har. 12 Finans august 2007

13 Stadig feriehuse! De 10 feriehuse, som Finanssektorens Feriefond efterlyste lejere til i Finans nr. 1, blev hurtigt lejet ud i hele sommerperioden, men der er stadig ledige uger i efterårsmånederne. Lejeperioden er fra lørdag kl. 14 til den følgende lørdag kl. 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Finanssektorens Feriefond. Mulighed for udlejning til pensionister Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et feriehus, dog tidligst 1 måned før du ønsker at bruge det. Ønsker du at leje et af husene, så ring til Birgit Larsen på telefonnr , eller brug Finansforbundets hjemmeside hvor du kan finde feriefondens huse og en kalender, som viser, hvornår de enkelte huse er udlejet. Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ålbæk Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Urfuglevej 18 kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Ålbæk Ålbæk Ålbæk Odsherred Oksevej 61 Musvågevej 15 Musvågevej 176 Højby Lyngvej 29 kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Odsherred BornholM Engsvinget 5 Hasle Marina 31 kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Forbud mod husdyr samt rygning i huset Finans august

14 Røverisikring Hundredvis af kameraer på bankfacaderne Med Danske Bank og Nordea i spidsen forventes pengeinstitutterne at investere mange millioner kroner på at optage levende billeder fra røvernes omklædningsrum, nu hvor Folketinget har givet grønt lys for yderligere tv-overvågning Af Carsten Jørgensen [email protected] De danske pengeinstitutter er klar til at investere adskillige millioner kroner i overvågningskameraer i bankrøvernes omklædningsrum foran filialernes facader. Fredag den 1. juni vedtog et folketingsflertal (V,K, S og DF), at banker, restauranter, butikker mv. fra 1. juli har ret til at tv-overvåge facaderne og arealet omkring dem. Danske Bank vil i løbet af få måneder sætte overvågningskameraer op foran 70 af bankens i alt 450 filialer i Danmark. "De filialer, vi nu vil sikre yderligere mod røverier ved hjælp af overvågningskameraer, er første bølge. Senere vil vi få overvågningsudstyr til flere filialer. Det vil koste nogle millioner kroner ekstra, men vi har afsat penge til det", siger arbejdsmiljøchef Kaj Larssen fra Danske Bank. Han understreger, at opsætningen af kameraer foran Danske Bank-filialerne sker for at beskytte medarbejderne. "Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt ramt, nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at have stået ansigt til ansigt med en bankrøver. Og selv om der de seneste år heldigvis er sket færre bankrøverier, får det os ikke til at slække på sikkerhedsforanstaltningerne", understreger Kaj Larssen. Ifølge direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen (den danske brancheforening for sikkerhed og sikring) kan udgiften til tv-overvågning af en bankfilial svinge fra få tusinde kroner til over kroner afhængig af kameraernes kvalitet og antallet af billeder pr. sekund, som skal gemmes på den særlige harddisk. Landets næststørste bank, Nordea, vil hen over sommeren placere overvågningskameraer foran 50 af de i alt 340 filialer. "Og der er kun tale om første bølge. Senere bliver der placeret overvågningsudstyr uden for flere filialer", siger pressechef Claus Christensen. Sydbank landets fjerdestørste pengeinstitut er også klar til at investere markant i tv-overvågning. "Efter sommerferien vil vi montere overvågningsudstyr på af filialernes facader. Det har vi budgetteret med, og over en årrække vil resten af vores 110 filialer i Danmark også blive udstyret med overvågningskameraer på facaden", siger Sydbanks sikringschef Peter Draborg. Direktionerne er trætte af røverier Finansrådets røveriekspert, kontorchef Niels Crone Lyngkjær, vurderer, at de fleste pengeinstitutter vil overveje at investere i overvågningsudstyr. "Alle filialer i Danmark vil ikke fra dag et indføre mere overvågning, men der vil komme nyt udstyr. Først og fremmest tror jeg dog, at den overvågning, som finder sted af cirka 500 udendørs opstillede pengeautomater, vil blive udstrakt til at tage hele arealet foran pengeinstituttet. Vi har kæmpet for at få lov til at tv-overvåge facaderne, og Finansrådet vil klart opfordre medlemmerne til at gøre brug af muligheden. Direktionerne rundt omkring er trætte af røverier", siger Niels Crone Lyngkjær. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, roser Danske Bank, Nordea og Sydbank for hurtigt at øge tv-overvågningen af filialerne. Men han finder det også vigtigt at få de små pengeinstitutter til at tage røverisikringen mere alvorligt. "De lokale ledelser skal sætte økonomi og handling bag de holdninger, de har sendt til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor skrevet til virksomhedernes øverste faglige repræsentant for at sikre, at virksomhederne straks går i gang med 14 Finans august 2007

15 "Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt ramt, nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at have stået ansigt til ansigt med en bankrøver." Kaj Larssen, arbejdsmiljøchef Danske Bank at forbedre deres overvågning, så de ansatte og kunderne kan få den tryghed, der var tiltænkt", siger Michael Budolfsen. De danske pengeinstitutter bruger tilsammen ca. 200 millioner kroner om året til sikkerhedsforanstaltninger mod røverier. En sejr for Finansforbundet Siden 2002 har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes mulighed for udendørs tv-overvågning, men således at rammerne for en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret måde. Den 14. maj 2004 startede forbundet sin "Fri for frygt"-kampagne i forbindelse med landsmødet, hvor man blandt andet på finansforbundet.dk har beskrevet samtlige godt 270 begåede bankrøverier, som man har haft tilgængelige oplysninger om, frem til i dag. Med Folketingets vedtagelse af en lov, der tillader tv-overvågning af bankers, butikkers og restauranters facader, er det nu tid til at runde kampagnen af. "Vi har gjort et stort stykke politisk arbejde for at få politikerne i tale omkring de menneskelige konsekvenser af bankrøverierne og for at få dem til at give tilladelse til bedre forebyggelse af røverier. Det har taget lang tid, men det munder nu ud i et meget tilfredsstillende resultat", siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Bankrøverier er skyld i hovedparten af finanssektorens arbejdsskader personer eller næsten hvert femte medlem af Finansforbundet har været udsat for eller direkte påvirket af et røveri. Utryghed, søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær er nogle af de symptomer, medlemmer, der har været udsat for bankrøveri, oplever. Og ofte ender længere sygeperioder med, at de siger deres job op for traumatiserede til at være en del af arbejdsstyrken igen. n Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø... Slut med unødige løft af tunge møntsække! Slut med daglig tømning af mønttællere! Penguin 701 med pengeskab CTcoin Penguin 701 Safe Professionel mønttæller med indbygget pengeskab Med møntkar i pengeskab CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu også leveres med indbygget pengeskab og reduceret støjniveau. MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til ca. 25 almindelige fyldte møntsække. Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver - sorterende med 9 sække eller ikke sorterende med 6 sække. Kontakt CTcoin for en nærmere præsentation - og få et individuelt løsningsforslag! CTcoin Penguin 709 Safe 100% dansk produceret! Med møntsække i pengeskab CTcoin Danmark A/S Odense: Tlf København: Tlf [email protected] Fohlmann.com Finans august

16 Portræt Jernmanden Han har altid ligget i den bedre ende med salg i forhold til andre assurandører. Årslønnen er over en million kroner, men han arbejder også hårdt for det i timer om ugen. Hans seneste sygedag var den 5. september 1975, og selvom han har rundet 63 år, føler han, at han har 10 år mere i jobbet. Mød her erhvervsassurandør Bent Bjerregaard Thomsen fra If forsikring Af Berit Villadsen, [email protected] Foto: Jakob Mark En sølvfarvet Audi A6 parkerer uden for det, der allermest minder om svinehaller i udkanten af Randers. Men der er ingen svin inden i bygningerne på denne formiddag i maj. Langt fra. Der er i stedet kunst på væggene og futonmadrasser i alle tænkelige former, farver og design, som møbelvirksomheden Innovation Randers A/S leverer til forskellige møbelkæder som Ilva og Ikea. Det ved den 63-årige erhvervsassurandør Bent Bjerregaard Thomsen godt, mens han i sit lyse jakkesæt med sin sorte attachemappe under armen bevæger sig hen mod indgangen. Uden anvisning finder Bent regnskabschefen Knud Timms kontor, hvor kaffekopperne står og venter. Bent og Knud udveksler et par smil, et håndtryk og et par muntre ord, før Bent finder brillerne frem og gennemgår møbelvirksomhedens forsikringer for knap kroner over en kop formiddagskaffe. Ord som brand, tyveri og vandskade ryger over bordet, og erhvervsassurandørens store lommeregner bliver taget i brug, da han skal give et tilbud på, hvor meget en sundhedsforsikring koster møbelvirksomheden med godt 90 ansatte. Knud og møbelvirksomheden er en gammel kending i Bents kundekreds. De har forhandlet forsikringer siden 1995, og det kan mærkes. Forsikringssnakken blander sig med uformel snak om golf og Bents 25-års-jubilæum denne sommer (efter bladets deadline, red.), hvor Knud er inviteret som en blandt flere udvalgte af Bents 250 erhvervskunder. At kunne fejre 25-års-jubilæum som erhvervsassurandør ggg 16 Finans august 2007

17 Finans august

18 Portræt "Jeg er lidt ked af, at vi kolleger ikke har udnyttet hinanden noget mere. På det faglige plan har vi ikke været gode til at samarbejde. Det er aldrig lykkedes at arbejde to om en kompliceret sag, og det synes jeg er for dårligt". ggg er noget af en præstation i et erhverv, som er kendetegnet ved et konkurrencepræget og til tider hårdt arbejdsmiljø med et højt arbejdstempo. Det overrasker ofte flere yngre assurandører og får dem til at søge andre veje. Men det har Bent aldrig overvejet. "Jeg har altid været glad for jobbet. Der er mange forskellige områder og problemstillinger, som ikke ligner hinanden. Det bedste er, at man har frihed til selv at disponere over sin arbejdsdag med kundebesøg og også har indflydelse på baglandet, når man skal forhandle tilbud. Og så møder man mange mennesker. Det er rigtigt spændende, og jeg føler, jeg har ti år mere i jobbet. Jeg synes stadig, at jeg er en "stor dreng". Jeg kan ikke forstå, at jeg er 63 år. Så gammel føler jeg mig slet ikke". Bents kundeportefølje har han opbygget, siden han som 36-årig tilbage i 1981 reagerede på en annonce fra Baltica Forsikring i Horsens. Forinden havde han arbejdet 12 år i shippingbranchen. Selvom han var glad for sin nye arbejdsgiver, fik kravet om bopælspligt i Horsens ham til efter et år at skrive Kgl. Brand i Århus på visitkortet og bevare adressen i Brabrand Vest til glæde for sine to sønner og konen Elsebeth, som for nylig har trukket sig tilbage fra jobbet som oversygeplejerske på Århus Hospital. På evig jagt efter nye kunder Arbejdet med at fastholde og rekruttere nye kunder er den daglige udfordring i assurandørjobbet, og det kræver en stor indsats både indadtil og udadtil. "Man er både sælger i forhold til kunderne, men også i forhold til baglandet, når man skal forhandle, hvilke priser og tilbud man kan give kunden. Det tager tid at opbygge en portefølje. Jeg har også overtaget nogle kunder, men 80 procent af de kunder, jeg har, har jeg selv fået". Og Bent er god til at få noget ud af sine besøg. Sidste år lavede han 10 millioner i nytegninger hos erhvervskunder. Hans titel af mediumassurandør refererer til, at hans kunder som minimum lægger kroner i forsikringskassen. I alt er hans kundeportefølje god for godt 35 millioner kroner i forsikringspræmie hos hans nuværende arbejdsgiver If forsikring. Selvom han har 250 erhvervskunder, er han stadig på jagt efter nye potentielle kunder. Det er helt nødvendigt, da der jævnligt er udskiftning i kundeporteføljen. Så efter et par kopper kaffe sammen med hans faste kunde Knud på møbelvirksomheden kører Bent i retningen mod en potentiel kunde i Randers-området, som Bent har udarbejdet et tilbud for. Da Bent drejer ind på den noget mindre parkeringsplads, stadig i Randers, er der ingen tvivl om, hvem kunden er. Fiskbæk Lastvognsservice står skrevet med store, fede bogstaver på bygningen, og gutterne i kedeldragter med olie på tøjet inden i bygningen lever op til virksomhedens navn. I virksomhedens samlingspunkt et glaskontor præsenterer Bent sit tilbud for virksomhedens to nye ejere. Under gennemgangen er der en trafik af folk ud og ind af kontoret, som bliver fulgt af de to ejere, og som til tider synes at vinde deres interesse mere end Bents forsikringstilbud. Tilbuddet bliver modtaget med skepsis. De to ejere havde forventet et billigere tilbud end de godt kroner, som Bent lægger frem, og Bent går derfra uden at have fået en underskrift på sit udarbejdede tilbud. Det ærgrer han sig over i bilen på vej tilbage til kontoret. Tankerne kører rundt i hovedet på ham. Hvad gik galt, hvad kunne han have gjort anderledes? Vil være nummer et "Man tænker meget i mål, og det bliver man også præget af. Der skulle også gerne komme noget ud af de besøg, du har", efterrationaliserer han. Ud af de 13 mediumassurandører i If forsikring over hele landet er Bent klart den med den største portefølje. Et femetagers reolsystem med godt 180 hvide, blå og røde ringbind vidner om en særdeles aktiv karriere. Randers Blikkenslager, Grafisk Tryk og Danske Tagboliger er blot nogle af de håndskrevne overskrifter på ringbindryggene, som er påtrykt et logo fra enten Kgl. Brand, Skandia og If. Hvert ringbind gem- ggg 18 Finans august 2007

19 Assurandører har barskt arbejdsmiljø Lange arbejdsdage, urolige nætter og presserende opgaver hører oftest med til jobbet som assurandør. Det viste assurandørkredsens arbejdsmiljøundersøgelse i Ifølge undersøgelsen var assurandørgruppen uden sammenligning den mest belastede i landet, når det handlede om dårligt arbejdsmiljø, travlhed og stress, og assurandørernes helbred var væsentligt dårligere end landsgennemsnittet. Et af resultaterne fra undersøgelsen var, at knap 70 procent af gruppen havde overarbejde sammenlignet med resten af befolkningen, hvor 30 procent i gennemsnit havde overarbejde. Mere end hver tredje arbejder ligesom Bent Bjerregaard Thomsen mindst 50 timer om ugen. At det er et slidsomt job, hvor man bliver målt og vejet hele tiden, oplever Bent især blandt sine yngre kolleger. "Jeg kender kolleger, som siger, de synes, at det er et hårdt pres. Det kan være svært at leve op til produktet og policen, også fordi vi har et bagland, der indimellem måske heller ikke yder den tilstrækkelige hjælp. Vi skal passe på, at de nye kommer rigtigt af sted. Der skal være den nødvendige support, som jeg har". Bent har selv nogle salgsmål, han skal leve op til. Der bliver ugentligt ført regnskab over nytegninger og skadesprocenter. Bent ligger på den gode side. Han har nået 75 procent af sit salgsmål for i år, i forhold til skadesprocenter ligger han mindre godt, da han har haft et par større skadesudbetalinger, men det er han fortrøstningsfuld over for. ggg Finans august

20 Portræt ggg mer på sin historie og afspejler hvilken kundeverden Bent har bevæget sig inden for og med hvilken arbejdsgiver. Han har loyalt fulgt sin arbejdsgiver fra Kgl. Brand til Skandia og nu If forsikring. De fleste af Bents kunder betaler i forsikringspræmie, og Bents største kunde lægger årligt 3,5 millioner kroner i forsikringskassen. Kunder i denne størrelsesklasse har sin egen plads på et aflangt bord, som er parkeret i et hjørne af Bents kontor. Der er 12 bunker af papirer i plasticchartekker på dette bord, som hver udgør en stor kunde. De betragtelige summer skæpper også godt i lønningsposen. Bents løn er udgjort af fastløn og tegningsprovision. Provisionslønnen udgør cirka en fjerdedel af Bents årlige løn, og med fem procent i provision af nytegninger går der et beløb på den gode side af en million ind på Bents lønkonto. Hans salgsmål for i år er 5,5 millioner, og han er godt på vej til at nå målet. Salgsmålet er det højeste blandt firmaets mediumassurandører, og det passer Bent fint. "Jeg har altid ligget i den bedre ende. Jeg er ambitiøs og har altid gerne villet være nummer et". Skal man klappe hunden? Men Bent er ikke kommet sovende til jobbet og lønchecken. Tiden er en vigtig faktor i jobbet som assurandør, hvor man lægger mange timer på jobbet, og det gælder også Bent. Med en arbejdsuge på godt 50 timer tilbringer han de fleste af døgnets lyse timer på jobbet. Det er dog ingenting i forhold til de første ti år i assurandørjobbet som primært privatassurandør. "I gamle dage kunne jeg arbejde til ni-ti stykker om aftenen. Når man sad i folks stuer om aftenen, mens hunden slikkede en, kunne man tænke, hvor meget skal man sælge sig selv? Og skal man klappe hunden? Og er det nok at klappe den én gang? Jeg har normalt undgået at klappe den, for klapper man den først én gang, så kan man jo blive ved. Men jeg har i grunden aldrig været træt af det. Man havde alligevel lavet en del penge. Der gik man lidt op i det, fordi vi fik ret meget i provision. Vi fik 40 procent af førsteårspræmien, og der fik man et kick, hvis man solgte en forsikring. Det var nok det, der drev værket, mere end interessen". Selv om de lange arbejdsdage ikke synes at have bekymret Bent set i bakspejlet, er han godt klar over, at hans familie måske ikke deler den samme holdning. "Hvis du spørger min kone, synes hun også, det var slemt indimellem, men det var mere, fordi hun ikke vidste, hvornår jeg var hjemme. Dengang var verden en anden. Der var ikke mobiltelefon, og jeg sagde altid, at jeg er nok hjemme ved tiden. Og hvis jeg så sad ude ved en kunde, kunne jeg ikke lige ringe og sige, at jeg kommer senere. For jeg var måske lige midt i en aftale, og spurgte jeg så, om jeg måtte låne telefonen, kunne det være, at kunderne ville bruge lejligheden til at sige, tak det var fint, vi tænker lige over det. Så jeg kom senere hjem. Jeg husker det ikke som tit, men det var det nok". Nej til hjemmearbejde Sammenlignet med tidligere tilbringer Bent i dag mere tid på kontoret end på kundebesøg. Men forsøger alligevel at besøge 20 Finans august 2007

21 "I gamle dage kunne jeg arbejde til ni-ti stykker om aftenen. Når man sad i folks stuer om aftenen, mens hunden slikkede en, kunne man tænke, hvor meget skal man sælge sig selv? Og skal man klappe hunden? Og er det nok at klappe den én gang? Jeg har normalt undgået at klappe den, for klapper man den først én gang, så kan man jo blive ved". alle sine 250 kunder samt diverse nye potentielle kunder i løbet af året, og de daglige kundebesøg, mails og udfærdigelse af forsikringstilbud giver Bent rigeligt at se til. Han møder typisk ind på arbejde ved otte-tiden og forlader kontoret knap 10 timer senere, alt afhængig af, om han har et kundemøde, der trækker ud. Han har en bakke til dagens opgaver, som indeholder godt 25 plasticchartekker med tilbud til nye kunder, opdatering af forsikringer til faste kunder og andre opgaver, der skal tjekkes op på. Derudover har han en mailindbakke med gennemsnitligt besøgende gæster. Opgaverne gør, at tiden til trods for den lange arbejdsdag ikke altid rækker. "Jeg synes også, det kniber lidt. Jeg føler stadigvæk, jeg har noget, jeg ikke når. Selvom jeg har nået det meste af mit salgsmål for i år. Men så siger jeg også til mig selv: Nu kan du også slappe lidt af Bent, du har jo nået det, du skal lave i dag." I dag forsøger Bent så vidt muligt at gå mellem kl. 18 og 19, og han har et princip om ikke at lægge et kundebesøg efter kl. 17. Flere af hans kolleger er koblet til arbejdspladsens computer hjemmefra, så de kan arbejde om aftenen. Det er Bent ikke. Han vil hellere have overstået arbejdet, før han kommer hjem, selvom han ikke altid synes, at tiden rækker. Og af og til tager han også arbejdet med hjem. "Jeg må indrømme, at jeg indimellem har nætter, hvor jeg sover mere uroligt end andre, hvor det kører rundt i mit hoved, specielt når jeg har noget, jeg skal have gjort færdigt, eller hvor der har været en problemstilling. Hvis jeg har været utilfreds med et eller andet, eller en kunde ikke har været helt tilfreds med mig". Seneste sygedag i 1975 Til trods for urolige nætter og det arbejdskrævende og konkurrenceprægede job har Bent ikke haft en eneste sygedag i assurandørjobbet. Faktisk har han ikke haft en sygedag siden 5. september 1975, og den rekord forsøger han at holde ved at have en aktiv fritid, hvor han ikke tænker forsikring. I weekenderne følger han den lokale fodboldklub AGF s kampe, læser bøger, rejser og spiller canasta og golf med vennerne. Derudover bruger han tid på organisatorisk arbejde i den lokale vælgerforening for Venstre, af hvem han også er udpeget til at være domsmand. Og så er han formand for den lokale grundejerforening... Når Bent holder en pause i sin talestrøm på kontoret, kan man høre fuglekvidder fra det vidtåbne kontorvindue. Vinduet ud til verden uden for er vigtigt for Bent, som også forsøger at koble af fra jobbet med fodbold og to ugentlige løbeture om onsdagen i Marselisborgskovene og om lørdagen i området hjemme ved Brabrand. Løbeturen er vigtig for ham. "Man får hurtigt renset. Man kan tænke på mange ting og ingenting. Jeg er som et nyt menneske bag efter en løbetur. Jeg får et adrenalinkick, og jeg har det helt dårligt, hvis jeg ikke kommer af sted". Løbet er også markeret i en reol på kontoret, hvor to diplomer fra det 12 km lange Marselisløb er placeret midt i et reolarrangement oven på fire jalousiskabe. Ved siden af de to diplomer er flere billeder af Bents eneste barnebarn Alma, som bor i England sammen med Bents ældste søn Thomas på 37 og hans kone. Til venstre for Alma er der et bryllupsbillede af den yngste søn Villads på 31 år og hans kone, som bor i Århus. De to sønner er ligesom Bent beskæftiget i erhvervslivet i henholdsvis et medicinalfirma og et lysfirma, og Bent bruger både Thomas og Villads til at sparre med omkring faglige problemer eller udfordringer, som han kalder det. Ved siden af døren ind til kontoret hænger to knager. Bents lyse habitjakke hænger på den ene knage. Den anden knage er ubrugt, og det er Bent lidt ked af. "Vi arbejder meget selvstændigt. Jeg har mine mål og kunder, der skal passes. Jeg er lidt ked af, at vi kolleger ikke har udnyttet hinanden noget mere. På det faglige plan har vi ikke været gode til at samarbejde. Det er aldrig lykkedes at arbejde to om en kompliceret sag, og det synes jeg er for dårligt. Jeg kan godt savne at arbejde i team. Selvom jeg har været her i mange år, kan jeg da stadig lære om mennesker". n Finans august

22 Rentekrigen Den virtuelle sparegris Ikke siden 1800-tallet er der åbnet pengeinstitutter, der er rettet helhjertet mod indlånssiden, men den 7. februar etablerede Englands femtestørste bank, Northern Rock, en filial, der på kort tid har rusket op i konkurrencen om at tilbyde de bedste indlån Af Elisabeth Teisen [email protected] Midt på Rådhuspladsen og alligevel godt gemt på en førstesal bag en anonym facade har Northern Rock lejet sig ind i et kontorhotel. På bare fem måneder har netbanken, der er en filial af den femtestørste britiske bank, fået omkring kunder. Efter 2½ måned var der strømmet 1½ milliard kroner ind. Så målet for det første år, der var sat til 2 milliarder kroner, er inden for bekvem rækkevidde. "Vi er ikke et alternativ til kundernes primære bank. Vi har kun et enkelt produkt, men kunderne kan lide konceptet. Det er enkelt, forståeligt og gennemsigtigt. Til gengæld yder vi jo ikke den mere dybdegående rådgivning, så de tungere bolig-, pensions- og erhvervsrådgivere ville slet ikke få udfordringer nok hos os", siger Jan Thygesen, direktøren for den danske filial. Northern Rocks koncept er enkelt; det er den virtuelle sparegris. De har ét produkt til privatkunder og ét til erhvervskunder. Det er indlånskonti med en rente på i skrivende stund fem procent. Stik den, lyder udfordringen til de danske konkurrenter. Både Danske Bank og Nordea har følt sig foranlediget til at forsøge, men "klippen" står fast på konceptet og forhøjer lige med et par tiendedele af en procent, så de fortsat ligger højest. Pengene, som de danske sparere betror banken, sendes videre til England, hvor moderbanken er landets femtestørste udbyder af boliglån. Og det er hemmeligheden. Northern Rock kan kun skumme fløden, fordi de kan bruge pengene i England. Kunderne skal smile Northern Rock åbnede sin filial i Danmark med syv medarbejdere den 7. februar. Nu er der 11. Der er en lille hård kerne af professionelle bankfolk, men de fleste har en utraditionel baggrund, og gennemsnitsalderen er kun lidt over de 30 år. Et par kommer fra teleselskaber, en fra rejsebranchen og et par fra inkassovirksomheder. Det, der tæller, når Jan Thygesen ansætter nye medarbejdere, er, om de kan få "kunderne til at smile i telefonen". Medarbejderne er pionerer, men de lægger vægt på ikke at være amatører. Og det er netop pionerånden, som har tiltalt Kenneth Pedersen, da han sagde sit gode job op i Basisbank til fordel for en stilling som underdirektør i Northern Rock: "Det appellerer meget til mig at være tæt på beslutningerne og være med til at præge tingene. Det var også derfor, jeg flyttede fra Danske Bank, hvor jeg var i godt 15 år, til Basisbank. I Danske Bank er alt besluttet. Det kører på skinner. I de små nye er det ikke almindeligt rådgiverarbejde, her bliver man kastet ind i alt muligt, og man kan hurtigt se effekten af nogle af de beslutninger, man selv har været med til at træffe". Overenskomst skal nok komme Det er nogle af de samme ting, der har appelleret til kundemedarbejder Vibeke Konradsen. Men for hende, der kommer fra en virksomhed i telebranchen med over 1000 ansatte, betyder størrelsen også noget: "Jeg kan godt lide at arbejde i en lille virksomhed. Det er meget mere intimt. Og så er det rart, at der ikke er så langt til toppen", siger Vibeke Konradsen. Pionerprojektet koster selvfølgelig, at man ikke hænger sig i en klokkestreng. Men det gælder kun for beslutningstagerne. "Kundemedarbejderne har og skal have faste arbejdstider. Selvom vi endnu ikke har tegnet overenskomst med Finansforbundet, har vi kontrakter, der lægger sig op ad overenskomsten. Også her er vi meget engelske. Overenskomsten skal nok komme. Det er bare ikke det allerførste, man kaster sig over, når så mange ting skal falde på plads", siger Kenneth Pedersen. 22 Finans august 2007

23 "Det danske marked er ikke svært at komme ind på. Der er tre fortrinlige datacentre, som kan levere nøgleklare løsninger, og lovkrav og regulativer er ikke meget anderledes end i England". Jan Thygesen, direktør, Northern Rock i Danmark Begrænset konkurrence Allerede for små to år siden faldt Danmark i øjnene på strategerne i Northern Rock som et gunstigt marked med relativ begrænset konkurrence, hvor indlånsrenten var lav, marginerne høje og gebyrerne om ikke gevaldige så dog betragtelige. Allerede sidst i 1990 erne gik Northern Rock til Guernsey og Irland med et tilsvarende koncept, men de engelske boligkøbere har brug for flere penge. I juni 2006 blev der sagt: "Kør", og i oktober blev Jan Thygesen ansat som direktør. Han havde en baggrund i blandt andet Danske Bank, Basisbank og J.P. Morgan i New York. "Det danske marked er ikke svært at komme ind på. Der er tre fortrinlige datacentre, som kan levere nøgleklare løsninger, og lovkrav og regulativer er ikke meget anderledes end i England. Og så er det jo en kæmpe fordel at have et stort system med kolleger i ryggen. I hovedkontoret i London sidder der eksperter i alt, hvad vi har brug for fra jura og HR til bygningskrav og it. Og i det omfang, der er brug for eksperter i danske forhold, har vi ressourcer til at trække på advokater og rådgivere her, og vi har ikke mindst haft et glimrende samarbejde med Finanstilsynet. Det er meget vigtigt for os, at alt går helt rigtigt til", siger Jan Thygesen. n Fakta om Northern Rock Banken Northern Rocks rødder går tilbage til 1850 i Newcastle, Storbritannien. Navnet stammer fra fusionen af Northern Counties og Rock Building Societies i Banken blev noteret på London-børsen i 1997 og er i dag landets femtestørste udbyder af boliglån og syvendestørste bank målt på markedsværdi. Siden børsnoteringen er banken vokset med ca. 25 procent om året. Northern Rock fik i 2006 et rekordoverskud på cirka. syv milliarder kroner før skat og er kendt som den mest omkostningseffektive bank i Storbritannien. (Omkostningerne udgør 33 øre af hver tjente krone, hvor danske banker som regel har omkostninger på over 50 øre). Banken har ansatte, ca lånekunder og 1,3 million opsparingskonti. Finans august

24 Strejke på Færøerne De hæver støtten hos konkurrenten Knap 200 bankfolk fra Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd gik i samlet flok ned til byens eneste åbne pengeinstitut, Eik Bank, for at hæve hver deres check med konfliktstøtte. Imens kom forhandlingerne i gang i et sommerhus uden for Torshavn Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig "Det har været en fornøjelse at være forhandlingsleder for jer her i Føroya Banki. I har bakket op og deltaget aktivt i strejken". Det er onsdag morgen præcis en uge efter konfliktens start. 200 strejkende medlemmer fra Føroya Banki hører i Menighedshuset i Torshavn sidste nyt fra forhandlingerne om en ny overenskomst. Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen har i dagens anledning taget forbundets konfliktkasse med, for det er blevet tid til at udskrive en check til alle de konfliktramte medarbejdere. Stille og roligt kommer medlemmerne ind i den store sal, hvor der er dækket op med en taske og en kasket fra Finansforbundet. Duften af kaffe er liflig at indånde. Støjniveauet er højt. Ikke alene fordi den populære færøske musiker Kim Hansen spiller en god stemning frem. Først og fremmest fordi der snakkes, som om alle kender hinanden hvilket de måske også gør. Her i Torshavn, formentlig verdens mindste hovedstad, er bankstrejken en begivenhed, der har mediernes fulde bevågenhed. Kenneth Samuelsen, der er formand for SFF (personaleforeningen i Føroya Banki) indleder mødet på færøsk, et gammelt nordisk sprog, norrønt, som Finans udsendte ikke forstår. Til gengæld er bifaldet fra salen til bestyrelsen ikke til at tage fejl af. Kunderne Forsamlingen hører Kent Petersen berette om, at der skal to parter til et forlig, men arbejdsgiverne står fast på deres 11,32 procent. Problemet er, hvis vi ikke kan holde inflationen fra døren, siger Kent Petersen: "Ved forhandlingsbordet kan man ikke få alt, men man skal heller ikke give alt. I arbejder hårdt og tjener mange penge til banken og aktionærerne, så derfor skal jeres løn ikke være mindre værd om fire år", siger Kent Petersen, inden konfliktkassen bliver åbnet, og tillidsmændene tager listerne over medlemmerne frem og giver hver enkelt en check. Nu er det rigtig heldigt, at der trods strejken er et pengeinstitut, der har åbent. Eik Bank har lukket alle sine afdelinger bortset fra en i Torshavn. Direktøren i Eik Bank, Marner Jacobsen, er også formand for den arbejdsgiverforening, der pure har afvist Finansforbundets krav til overenskomsten. Derfor bliver der snakket meget om, hvorvidt Eik Bank går på strandhugst blandt kunderne i Føroya Banki, og hvordan den driftige direktør samme dag har overtaget Skandiabanken i Danmark for et ukendt beløb. Men nu gælder det for de 200 bankfolk om at finde døren til Eik Bank. Chokolade og bolsjer til personalet Stille og roligt bevæger de 200 konfliktramte bankfolk sig ud på gaden, og i en lang række snor de sig gennem byen over til Eik Bank for at prøve, om der er nok med kontanter i kassen. Pressens fotografer er allerede på plads foran banken. Hurtigt bliver banklokalet stuvende fuldt, og den lange kø hen til de smilende bankassistenter begynder helt ude på gaden. Rigtig mange bærer en kasket fra Finansforbundet, der i dagens anledning har både chokolade og bolsjer til personalet. Der bliver skubbet og puffet med et glimt i øjet, men allerede efter 45 minutter er alle ude på gaden med checken omsat i kontanter. I Eik Bank var de godt forberedt. Afdelingsleder Øssur Nolsø forklarer, at de hørte i radioavisen kl. 12, at der var besøg på vej: "Vi er ikke nervøse, og vi sidder med en klar fornemmelse af, at der ikke er tale om en blokade. Alle er i godt humør", siger Øssur Nolsø. 24 Finans august 2007

25 Kent Petersen orienterer om forhandlingerne Tillidsmænd uddeler strejkestøtte I kø for at hæve check i Eik Bank En genistreg Mens Finansforbundets forhandlere er kørt ud for at mødes med arbejdsgiverrepræsentanterne fra AFF (Arbeidsgevarafelagid hjá Figgjarstovnum i Føroyum) på et hemmeligt sted uden for Torshavn, siger en af de strejkende: "Jeg håber, at der kommer noget ud af det i dag, for jeg savner at komme på arbejde. Men vi skal holde fast i det, som vi forhandler om, nemlig en reallønsfremgang", siger Bente Lykke og skutter sig i den både rene og friske luft, der altid kommer ind fra havet uanset årstid. Et meget vellykket arrangement, siger Tórour Debes, salgsassistent i Trygd: "Det med checken, der skulle hæves i Eik Bank, var en genistreg. Det vækker bedre opsigt end en blokade over for Eik Bank. Finansforbundet kan sine ting og hører til her på Færøerne", understreger Tórour Debes. Efter Eik Bank slutter de strejkende bankfolk nede foran Trygd, hvor der er opstillet en pølsevogn til lejligheden. Her møder Finans udsendte formanden for Finansieringsfonden af 1992, Eydun á Rógvi. Føroya Banki har brugt 15 år på at komme sig efter den færøske bankkrise i 1990'erne. Dengang overtog Landsstyret via en fond ejerskabet, og i dag er banken både sund og velkonsolideret, og Landsstyret er netop i færd med at privatisere banken. Derfor kommer de strandede forhandlinger helt på tværs, siger fondens formand: "Konflikten giver os et tidspres, og forberedelserne er udsat på grund af konflikten, så jeg håber, at der meget snart kommer en afgørelse", siger Eydun á Rógvi, inden han haster forbi pølsevognen, som de strejkende er i færd med at lukke ned efter en vellykket dag. n Bankfolk i historisk konflikt Den første strejke i den finansielle sektor på Færøerne er slut. 224 medlemmer i Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd strejkede fra onsdag morgen den 23. maj til torsdag den 31. maj kl. 13, hvor Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen AFF var blevet enige om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 11,94 procent plus 0,75 procent i reallønssikring. Finans fulgte den historiske konflikt. Finans august

26 Strejke på Færøerne Vagtskema for kaffebryggere Der er fuldstændig enighed om at strejke for at sikre reallønnen. Der bliver lavet vagtskema for strejkevagter og kaffebryggere. Men de loyale bankfolk vil meget gerne tilbage til arbejdet i banken Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Stig Stasig Seks dage er der gået, siden strejken startede. Denne tirsdag foran Føroya Bankis hovedkontor står ti medlemmer og blokerer med et banner, hvor der står: Vi ønsker reallønstigning. Hvilket som en af strejkevagterne udtrykker det "kunderne godt kan forstå, og de ønsker os held og lykke". Netop kundernes holdning til konflikten betyder meget for de 224 medlemmer i henholdsvis Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd, der i fællesskab sørger for, at strejken er effektiv. Strejkevagterne står med deres orange veste, kun bevæbnet med friskbrygget kaffe og småkager til de kunder, der kommer forbi. Men her i hovedkontoret kommer kun erhvervskunder. Edmund Jacobsen har arbejdet 25 år i banken, og han roser sine forhandlere: "Det var en flot start, da vi i sidste uge mødtes på hotellet og fik grundig information om, hvad der var under opsejling. Alligevel nager det mig, hvis Eik Bank tager kunder fra os på denne sag. Det er jo komisk, at direktøren for Eik Bank sidder som arbejdsgivernes forhandlingsleder og samtidig er direktør for den eneste åbne bank", siger Edmund Jacobsen og understreger, at arbejdsgiverne denne gang har lavet aftale med den svage part først. Den 18. april indgik forhandlingsfællesskabet YFF, der består af Eik Bank, Elektron (edb) og en forsikringsvirksomhed, en fireårig overenskomst med en ramme på 11,32 procent. Men medarbejderne i Føroya Banki har ikke bedt om en fireårig overenskomst, derfor er Anne-Marie Ragnarsson fuldt tilfreds med strejken: De skal ikke træde på os Tidligere var der gyngende småfærger mellem de 18 små Atlanterhavsøer. I dag er der boret tunneler til 85 procent af befolkningen. Tidligere var løsrivelse fra Danmark et altdominerende tema. I dag fylder spørgsmålet langt mindre i færøsk politik. Derfor irriterer det den færøske politiker Olav Enomoto, at Færøernes Arbejdsgiverorganisation spreder rygter og slår på nationaltrommer om, at Finansforbundet skulle udnytte Færøerne til at prøve kræfter med en strejke. "Man siger jo faktisk, at medarbejderne er med i et forkert forbund. Jeg er meget ked af den udtalelse fra arbejdsgiverne, fordi dette træder på os medarbejdere. Samtidig ignorerer arbejdsgiverne helt den globalisering, der er i gang", siger Olav Enomoto, der arbejder som netværksadministrator i Føroya Banki og er valgt for Sambandspartiet til Lagtinget, der er et af verdens ældste parlamenter. 26 Finans august 2007

27 De fem kvinder i bestyrelsen De strejkende mødtes i Menighedshuset Foran Eik Bank venter ansatte fra Føroya Banki "Jeg kommer fra Klaksvig, hvor alt er lukket. Lockoutet af arbejdsgiverne. Det havde været sjovt at stå uden for min egen afdeling, hvor jeg kender kunderne". Holder humøret oppe Ved filialen oppe ved hovedgaden står strejkevagterne og varmer sig i solen. Mange kollegaer bakker op ved at møde frem i stedet for at sidde hjemme. Heller ikke her er det nødvendigt at holde kunderne væk. "Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at vare, men lige så længe det er nødvendigt, er jeg parat til at stå her", siger Tygve Poulsen. Helt afgørende for strejkens effektivitet er en kæmpe indsats fra bestyrelsen i SFF (personaleforeningen i Føroya Banki). Mens formanden, Kenneth Samuelsen, sidder med i de hårde og dramatiske forhandlinger med arbejdsgiverne, sørger de fem øvrige bestyrelsesmedlemmer for at organisere strejkevagterne og kaffebryggerne. Arnhild Christiansen, Asta Jacobsen, Anja Rein, Turid Jacobsen og Rúna Hentze har mindst 20 bolde i luften hver dag, og de gør samtidig en kæmpe indsats for at holde humøret oppe hos medlemmerne. "Lederne ringer rundt og siger, at vi har forværret situationen for banken. Alligevel har medlemmerne taget det flot. De støtter op om det, vi gør. Men de spørger også, hvornår de kan komme i arbejde. De er bange for, hvad der sker med banken", forklarer de fem kvinder. n Sådan blev resultatet En fireårig overenskomst giver de ansatte lønstigninger på 3 procent om året de første tre år og 2,5 procent det fjerde plus en reallønssikring på op til 0,75 procent og en pensionsforbedring. Derudover er der blandt andet aftalt en forbedret frihedsbestemmelse i forbindelse med børns sygdom, en regulering af tillæg og en forbedret flekstidsaftale. "Det er en tilfredsstillende overenskomst uden at være prangende, men det er afgørende, at medlemmerne fik en reallønssikring. Vi havde helst set en to-årig overenskomst, men selv om der er fire år til næste forhandling, giver resultatet medarbejderne en fornuftig dækning", siger forhandlingsleder Kent Petersen og understreger, at det har været meget hårde forhandlinger: "Vi har at gøre med arbejdsgivere, der er meget lidt villige til at rykke sig". For tiden er der ellers intet, der forhindrer den færøske økonomi i at blomstre. Vi har set en vækst på 9 procent i 2006 og et rekordstort afkast på 500 millioner kroner til pengeinstitutterne. Med en samtidig historisk lav arbejdsløshed tegner fremtiden lys. 90,9 procent af medlemmerne stemte ja til det resultat, som Finansforbundet og arbejdesgiverforeningen (AFF) forhandlede sig frem til. Stemmeprocenten lå på 74,7 procent mod ca. 59 procent ved de to foregående forhandlinger i 2003 og Finans august

28 TEMA: Rådgivning af iværksættere Kultursammenstød Bankfolk er ikke ordentligt forberedt på at rådgive de kunder, som henvender sig med skæve og originale forretningsidéer, der kan udvikle sig til erhvervseventyr og skabe ny dynamik i samfundet. Foto: Territorium 28 Finans august 2007

29 Finans august

30 TEMA: Rådgivning af iværksættere Georg Gearløs på Herrens mark Banker og vækst-iværksættere er ofte umage par, som ikke taler samme sprog til stor ulempe for begge parter og for samfundet. Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe iværksætterne, mener Dansk Iværksætterforening Af Lizette Ottensten, freelancejournalist Erhvervsrådgivere er ikke åbne nok over for skæve og originale nye ideer i dansk erhvervsliv. Nogle gange opdager de dem slet ikke, men affejer dem. Resultatet er, at de innovativt tænkende iværksættere mister modet eller - hvis de er insisterende nok - går videre til ventureselskaber eller business angels for at blive finansieret. Dermed går banken glip af en forretning eller slipper for at tage en uvelkommen risiko alt efter øjnene, der ser. Og Danmark går måske glip af innovative forretninger. Mange danske banker er nemlig ikke risikovillige nok, mener blandt andet Dansk Iværksætter Forening og Dansk Industri. De fokuserer ikke nok på iværksætteri og bruger derfor heller ikke kræfter nok på at give bankrådgiverne tilstrækkelig uddannelse og indsigt i, hvordan iværksættere tænker. Kulturkløften mellem de passionerede nytænkere og de forsigtige bankfolk bliver dermed en realitet, som er svær at slå bro over. "Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe iværksætterne også selvom der vil være nogle fejlskud indimellem. De har en så vigtig position i hele vores økonomiske struktur, og de er nogle af de første, der møder iværksætteren, så de skal også tage godt imod dem i stedet for at sende dem videre i systemet til business angels og andre. Dermed mister bankerne også deres funktion som lokomotiv for vores økonomiske vækst, og det tror jeg da ikke, de er interesserede i", siger Susanne Kaufmann, direktør for Dansk Iværksætterforening. Møder fremmer forståelsen Dansk Iværksætterforening satser meget på et nyt forretningsnetværk for vækst- og videniværksættere, hvor forskellige erhvervsgrupper møder hinanden. "Iværksættere og bankfolk skal mødes for at blive opmærksomme på, hvad de hver især kan gøre bedre", siger direktøren, som sagtens kan forstå, det kan være svært for bankrådgivere at følge med ind i en fuldstændigt nytænkende persons univers og fatte hans eller hendes idé: "Bankfolk tænker ikke sådan. De vil tælle til 100, når iværksætteren mener, det er rigeligt at tælle til 10 og i øvrigt er fuldstændig overbevist om, at man kan hente månen ned, lave den om til en grøn ost og sætte den op igen. Ambitionerne er tårnhøje, man er ikke lukket inde af normer og af en virksomhedsprofil, men tænker ud af boksen hele tiden. Hvorimod bankerne er begrænset af risiko, kultur, historik. Det er klart, de to kulturer må ramle mod hinanden", mener Susanne Kaufmann. Får ikke øje på nye Bill Gateser Claus Pedersen, som er funktionsleder for erhvervsprodukter i Jyske Banks Forretningsudvikling Indland, fortæller, at de ikke på nuværende tidspunkt har noget decideret iværksætterkoncept/-produkt. "Iværksættere bliver behandlet ud fra almindelig kreditpolitik. Jeg tror ikke, at vi altid er gode nok til at spotte de nye "Bill Gateser" det vil sige innovations-iværksætterne". Claus Pedersen mener ikke nødvendigvis, at pengene skal sidde løsere i banken. Til gengæld skal erhvervsrådgiverne have nogle værktøjer, som gør dem bedre til at være åbne over for personen med den geniale idé. "De skal kunne sætte sig i et andet menneskes sted og lytte med ægte interesse til en idé, de ikke nødvendigvis forstår helt fra start. Det kræver noget uddannelse", siger funktionslederen, som også mener, at mulighederne for sparring og subsidieordninger er svære at overskue både for iværksætteren og rådgiveren. 30 Finans august 2007

31 "Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe iværksætterne også selvom der vil være nogle fejlskud indimellem". Susanne Kaufmann, direktør for Dansk Iværksætterforening "Der er så mange forskellige tilbud i privat og offentlig regi. I de nye regioners erhvervscentre/væksthuse er det blandt andet vor opfattelse, at de har forskellige midler og opfattelser af, hvad de kan tilbyde iværksættere". "Erhvervsrådgiveren skal kunne sende iværksætteren godt på vej på en opdagelsesrejse, så de kommer tilbage med en trykprøvet ide og forretningsplan", siger Claus Pedersen, som mener, at bankerne sagtens kan gøre en dyd ud af at sætte fokus på rådgivning og driftskapital uden nødvendigvis at komme med den ansvarlige kapital. Svært at rejse kapital Når man spørger iværksættere, hvad det sværeste har været for at komme i gang, vil de ifølge Dansk Iværksætterforening typisk svare: at rejse kapital. "De har stort set alle sammen forsøgt sig i mange banker selv de, som ender med at være meget succesrige vækstiværksættere i dag. De har svært ved at overbevise banken om, at deres idé er god, at virksomheden har potentiale, og at forretningsplanen holder", siger Susanne Kaufmann. Susanne Schøtt, som er underdirektør i Finansrådet, er meget uenig i, at det skulle være svært at få finansiering for iværksætterne. "Vi ligger som nummer et i verden på World Economic Forum for Og jeg mener også, at der er meget fokus på iværksættere i hele bankuddannelsen. Finansrådet lavede for et par år siden guides til både iværksættere og rådgivere, så de netop har bedre mulighed for at forstå hinandens behov. Bankerne vil naturligvis gerne ha iværksættere som kunder, og der er en klart sammenfaldende interesse i, at forretningen skal lykkes", siger hun. Den kulturforskel, der kan være tale om, er måske et for- ggg Vidste du. at regeringen ønsker, at Danmark skal være den førende iværksætternation i år 2015 at der på årsbasis startes nye virksomheder i Danmark at etableringsraten (antallet af nye virksomheder i forhold til bestanden af eksisterende virksomheder) i 2003 var 11,3 procent at de nye virksomheder er vigtige for dansk økonomi og skaber op mod nye job alene i opstartsåret at det er virksomhedens andet og tredje år, der er særlig kritiske. Efter det første år er hele 92 procent af virksomhederne fortsat i drift, men tre år efter etablering er kun 52 procent af virksomhederne stadig i drift at iværksættere, der har modtaget rådgivning, før han eller hun starter en virksomhed, har en overlevelsesrate på 75 procent efter de første to år mod 62 procent for iværksættere, der ikke har modtaget rådgivning. (Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen) Læs mere om iværksættere her finansraadet.dk her finder du en iværksætterguide til både iværksættere og bankfolk. d-i-f.dk Dansk Iværksætterforening satser på mødet mellem iværksættere og øvrige aktører. startvaekst.dk links til de nye regionale væksthuse. Finans august

32 TEMA: Rådgivning af iværksættere ggg skelligt fokus på, hvad der er væsentligt, og derfor mener Susanne Schøtt, at det er så godt, at virksomheder og iværksættere er blevet en del af uddannelsen i skoler. Kig på jeres betingelser I en undersøgelse fra Dansk Industri fra sidste år angiver hver tredje af vækst-iværksætterne, at de har måttet beskære deres projekter for at få det finansieret. "Derfor vil jeg opfordre alle selvstændige bankvirksomheder til at tage deres forretningsbetingelser op til revision. Kigger man på de rigtige ting, eller er der indimellem vanetænkning! Er en tæt beskrevet forretningsplan for eksempel altid nødvendig, eller er det nogle gange relevant at se på, om bestyrelse og ledelse er professionel. Omvendt bør iværksætterne forsøge at sætte sig ind i bankens betingelser og være villige til at bruge ressourcer på det", siger Thomas Møller Sørensen, som er chef for mindre og mellemstore virksomheder og entrepreneurship i Dansk Industri. "Hvis ikke vi skulle opleve en risikovillighed blandt både offentlige fonde og private midler til at støtte iværksætteres gode ideer i disse år, hvor det går så godt i Danmark, hvornår skulle man så opleve den!". n Direktører i skoletiden "Det endte jo med at blive vores baby", siger Emilie Melgaard med et stort smil. En af de store overraskelser for de fire unge 3. g ere fra Ordrup Gymnasium, som i foråret blev kåret som de danske vindere af konkurrencen European Business Games, var, at de blev så grebet af at være iværksættere. Konkurrencen er en oplæring i iværksætteri både i teori og praksis for gymnasieelever med faget erhvervsøkonomi. De fandt ud af, at det krævede enorm energi og engagement at få deres idé gennem processerne fra tanke til færdigbeskrevet projekt. Og så lærte de ikke mindst, hvor vigtigt det er at lave et godt forarbejde, før man skal til møde i banken.. "Første gang, vi var i banken, fyldte vores regnskab fire sider, og de grinede lidt af os. Vi endte på 33 sider og et ja til projektet,", forklarer Nicolai Wewer Albrechtsen. De fire unge iværksætteres baby hedder DILA og er en digital touch-screen -lærebog, som man kan lave noter i, mens man 32 Finans august 2007

33 "En bankansat skal vurdere, om en kundes drøm er kreativ og udviklende eller så fantasifuld, at den ikke kan bære". Morten Smistrup, lektor i psykologi og uddannelsesforskning Bankfolk er for ens Noget kan blive forkastet som for fantasifuldt udelukkende på baggrund af den bankansattes fordomme, mener lektor Morten Smistrup, hvis forskning har vist, at bankfolk ligner hinanden hvad angår baggrund, værdier og uddannelse Af Carsten Jørgensen [email protected] Når bankfolk og iværksættere fungerer dårligt sammen, kan det hænge sammen med, at bankernes medarbejdertyper, særligt de kundevendte medarbejdere, er forbløffende ens. Et VIFA-projekt (Videncenter for Finans) om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere sidste efterår viste, at det er svært at få ansøgerprofiler til ledige job i finanssektoren, som er anderledes end de eksisterende medarbejdere, men også at der fortsat er en tendens til, at man vælger dem der "passer ind", det vil sige ligner de andre, forklarer lektor i psykolo gi og uddannelsesforskning ved RUC Morten Smistrup. "Når gruppen er for ens, får den enkelte meget let et for snævert syn på verden. Det fører til, at man ikke ved, hvordan man skal handle i forhold til mennesker, der er anderledes end en selv, og til ting man ikke selv har oplevet. Man er ikke særlig godt rustet til mangfoldighed", siger Morten Smistrup, der selv deltog i VIFA-projektet, og som tidligere har undersøgt bankfolks vaner, familieforhold og holdninger i sit ph.d.- projekt. "Ensartetheden skaber en fælles forståelse blandt de bankansatte. De har nemt ved at tale med hinanden. De ved, hvordan kollegaerne vil forholde sig til en bestemt kunde, og hvad de lavede derhjemme i går. Det er meget nemt at arbejde sammen, når man tænker ens, men der er også meget lidt, der udfordrer forståelsen", uddyber RUC-lektoren. Han advarer mod, at ensartetheden kan skabe problemer i forhold til kunder, der er meget anderledes end de bankansatte hvilket er tilfældet for mange iværksættere. "En bankansat skal vurdere, om en kundes drøm er kreativ og udviklende eller så fantasifuld, at den ikke kan bære. Men noget kan blive forkastet som for fantasifuldt udelukkende på baggrund af den bankansattes fordomme", siger Morten Smistrup. n læser den. På kan du se, hvor dan firmaet præsenterer sig. I år har 995 elever fra 44 gymnasier deltaget i den danske iværksætterkonkurrence European Business Game, som er tilrettelagt i et samarbejde mellem Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Foreningen af lærere i erhvervsøkonomi, Undervisningsministeriet og dagbladet Børsen. n Fra venstre Niels Joachim Gormsen, Nicolaj Wever Albrechtsen, Emilie Melgaard og Anne-Sofie Reventlow fra Ordrup Gymnasium, der vandt kroner og deltog i den internationale iværksætterkonkurrence i Skotland. (Foto: Hanne Loop) Finans august

34 TEMA: Rådgivning af iværksættere Fra bankmand til gulvmand Banker bør knytte erfarne erhvervsfolk sammen med iværksættere og sætte mere ind på at rådgive, foreslår Daniel Foldager, der selv forlod sit trygge job i Jyske Bank for at blive iværksætter Af Lizette Ottensten, freelancejournalist Efter at have været bankmand i fem år sagde Daniel Foldager sin stilling i Jyske Bank Amager afdeling op og blev gulvmand. Han har altid vidst, han ville være selvstændig. "Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle handle med. For som bankfuldmægtig manglede jeg et produkt at sælge, i modsætning til hvis jeg havde været tømrer, hvor det ligger meget lige for at starte for sig selv". Da han mødte sin nuværende kompagnon, som fortalte om sine planer om at starte et gulvlægnings-firma, var muligheden der pludselig. "Han vidste, hvordan man skulle lægge gulvene, og jeg vidste noget om økonomi og er også med til at lægge gulvene", forklarer han. Men Daniel er også "rigtig bankmand": "Jeg er vel i bund og grund tryghedsnarkoman som de fleste bankfolk. Jeg sætter pris på ordnede forhold og vil helst vide, hvordan mine dage vil forme sig et par uger frem i tiden", forklarer Daniel Foldager. Alligevel er bankverdenen fortid, for trangen til at starte noget fra bunden og drive det vidt er den stærkeste. Daniel er tiltrukket af at have indflydelse på sine valg. Af dybest set selv at bestemme, om han vil sige ja eller nej til en opgave. Og så er det sjovere at give et visitkort, man selv har været med til at udforme, og en brochure, man har været med til at bestemme indholdet af. Gode tider giver mod De startede firmaet for halvandet år siden, og efter det første halve år sagde Daniel op i banken: "Jeg blev nødt til først at være sikker på, at vores idé holdt vand. Da jeg gjorde det, syntes jeg, jeg kunne spore en vis misundelse, fordi jeg turde tage springet. Men alle var enormt søde og ønskede mig held og lykke". Som tryghedsnarkoman er Daniel ikke helt sikker på, at han ville være lige så modig, hvis tiderne var mindre fordelagtige. "Jeg ved, at jeg kan få et job i sektoren den dag i morgen, hvis jeg fortryder. Og min gamle arbejdsplads har da også ringet og sagt, at jeg ville være velkommen tilbage". Men foreløbig har han absolut ingen planer om at blive lønmodtager igen. Alt har dog ikke været en dans på roser. "Jeg havde nok lidt urealistiske ideer om, hvor fantastisk det er at være helt sin egen herre. For det er man jo i virkeligheden aldrig. Lige meget hvad man laver, skal man altid stå til ansvar for nogen nu er det kunder, lovgivning og myndigheder. Og omfanget af det har nok overrasket mig lidt. Det er ikke bare at få et CVR-nummer og en bankkonto", siger Daniel og ser ud til at smile en smule overbærende af sig selv. "Fodarbejdet for at få en virksomhed op at stå er enormt, og jeg arbejder nok timer om ugen. Vi har brug for at tjene en masse penge, så vi kan investere i nogle store maskiner. Det vil gøre arbejdet lettere og give os mulighed for at løse nogle flere opgaver". Banker skal se muligheder Som selvstændig føler Daniel, at han er havnet i en svært overskuelig jungle af krav og formularer. Og han har svært ved at forstå, hvordan to håndværkere, der starter sammen, overhovedet overlever. Selve finansieringen var dog ikke det værste for Daniel og hans kompagnon. "Min gamle arbejdsplads ville gerne hjælpe os, og jeg havde en andelslejlighed, jeg kunne låne i. Og så har vi ikke haft brug for så meget finansiering. Jeg er meget mådeholden og vender hver femøre. Og så holder jeg meget øje med, om vi bruger for mange penge. Men vi kan da leve af det, og der er hele tiden 34 Finans august 2007

35 "Fodarbejdet for at få en virksomhed op at stå er enormt, og jeg arbejder nok timer om ugen", siger Daniel Foldager, der forlod sit trygge bankjob for at starte eget gulvfirma små skridt i den rigtige retning. Så der er helt klart nogle fordele for os, ved at jeg har en vis økonomisk forståelse". Men det ville generelt være en stor fordel for iværksættere, hvis bankbranchen var lidt mindre konservativ, mener iværksætteren. "De siger, de er risikovillige, men de skal være bedre til at se muligheder frem for forhindringer. Der skal da gå meget galt, hvis to unge som min kompagnon og jeg ikke skulle kunne betale kroner tilbage hver, med alle de arbejdsår vi har foran os. Bankerne har råd til at tage den chance. Selvfølgelig vil der være nogle, der ryger i svinget, men de fleste klarer det især hvis banken også vil rådgive". Knyt kunderne sammen Daniel Foldager mener, det ville være et genialt træk fra bankens side selv at stille rådgivere til rådighed. "Hvis banken var rigtig fremme i skoene, kunne de ansætte en, der havde været selvstændig, til at rådgive om alle aspekter af forretningslivet. En, der kan rådgive om, at man kan bruge Google Adwords, hvis man skal have fat i kunder, og hvordan man får bedst valuta for sine annoncekroner. For så snart man er ude over opstartfasen rækker hjælpen ikke længere". Daniel foreslår også, at banken kunne spørge nogle af deres mere erfarne kunder, om de vil være interesserede i at sidde med til seminarer, hvor bankens iværksætterkunder kan få svar på nogle spørgsmål måske endda knytte nogle sammen i mentorforhold. "Man stirrer sig så let blind på detaljer, når man er uerfaren", synes Daniel. Til gengæld skal iværksætterne også vide, at det er vigtigt, at deres idé er gennemtænkt, og at de har hørt reaktioner fra udenforstående, før de begynder at kigge efter finansiering. Og så skal de være parate til at arbejde hårdt og under alle omstændigheder være forberedt på overraskelser, mener Daniel, som ikke har fortrudt sit spring. n Finans august

36 Smil Et smil fra hverdagen Pudsige møder med kunderne En billig omgang På Finans møder vi masser af livlige og underfundige mennesker, når vi interviewer ansatte fra banker, sparekasser og andre finansvirksomheder. Vi har sat os for at vise, at medarbejderne er af kød og blod og både kan lave sjov og anbringe sig selv i mere eller mindre pinlige situationer. Vi lægger for med fire historier om bankfolks pudsige møder med kunderne. Den slags, der bliver talt om over frokostbordet, og som måske kommer med i talen til medarbejderens 25-års jubilæum. Vi vil også gerne have dit bidrag hvad enten det er noget, du selv eller en af dine kolleger har oplevet. Både stort og småt er velkomment. Historien behøver ikke at være splinterny, så hold dig endelig ikke tilbage. Tip din oplevelse til freelancejournalist Henrik Stanek, [email protected] eller tlf En letlevende dame i Hirtshals henvender sig ved kassen i den daværende Vendelbobanken for at få vekslet 100 islandske kroner. Det er en kendt sag i byen, at islandske sømænd gerne tager imod besøg... Damen får siger og skriver udbetalt 7,50 kroner. Sådan er kursen altså, forklarer kassereren venligt. Damen kigger vantro på mønterne og hvæser: "Hvad f...! Så er jeg blevet voldtaget!" Arme stræk arme bøj En mand på præcis 50 år træder ind i Jyske Bank. Han kommer for at hente sin fødselsdagsgave fra banken. Erhvervsrådgiver Elisabeth Lautrup tager imod i værtsbaren lige inden for døren i filialen i Århus-forstaden Højbjerg. Mens en kollega stikker ud på lageret efter gaven, indleder hun en snak med kunden. Hun kender ham ikke, men han er i løbetøj, så emnet ligger ligefor. "Han fortæller, at han løber meget, og jeg siger, at jeg lige har fået et nyt pulsur. Vi kommer også fint omkring, hvor dejligt der er i skoven, og når man løber med udsigt over Århus Bugt", siger Elisabeth Lautrup. Kunden tilføjer, at han ror i kajak om sommeren. Det har Elisabeth Lautrup ikke prøvet, men hun synes, det ser dejligt ud. Kollegaen dukker op med gaven, og manden går med en bemærkning til værtinden om, at det kan være, de ses i skoven en dag. Pludselig stikker han hovedet ind i banken igen: "Du skulle nu også prøve kajak så får du også gjort noget ved din overkrop". Elisabeth Lautrup når ikke at replicere, før han er væk. Men det gør kollegerne omkring hende. Hver gang hun møder på arbejde i en top, får hun straks at vide, at det går altså ikke uden armbøjninger! 36 Finans august 2007

37 Her kommer fatter med spand og med vand Det begynder helt normalt, da fuldmægtig Kristian Hansen fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse kører til Bramming for at vurdere et hus for Totalkredit. Han låner nøglen hos mægleren, gennemgår huset og ser, hvor alvorlige K3'erne i tilstandsrapporten egentlig er. Men pludselig er der noget, som presser sig på. "Jeg har en lille tur hjem, men jeg synes lige, jeg vil ordne mit toiletbesøg i ro og mag. Jeg er jo alene i villaen", fortæller Kristian Hansen. Han skal ordne mere, end han kan stå op til. Da han er færdig og vil skylle ud, er der ingen vand i cisternen. Ejeren har lukket for vandet, og Kristian Hansen kan ikke bare gå fra det, han har gjort, så han finder stophanen i baggangen. Men ak, vaskemaskinen er fjernet, og røret er ikke lukket af, så vandet fosser ud på gulvet. Kristian Hansen får lukket for stophanen i en fart, men risten er placeret på det højeste sted i gulvet, så vandet skal nærmest øses op. "Sælgeren er flyttet, så jeg kan hverken finde spand, gulvklud eller andet", fortæller den uheldige vurderingsmand. Han ringer på hos naboen og siger goddag til en pæn ældre dame, som enhver sparekassemand nu engang gør. Hun byder indenfor, og Kristian Hansen kommenterer, hvor dejligt hun bor, inden han kommer ind på sit ærinde: Kunne det tænkes, at han kunne låne en spand med vand og så en gulvklud? Den pæne ældre dame forstår ikke helt spørgsmålet. Hun vil i gerne vide, hvad Kristian Hansen skal bruge remedierne til, inden hun udleverer dem. "Jooh, ser du", begynder han sin redegørelse, der både får hende til at trække på smilebåndet og til at opfylde hans ønske. Lige et øjeblik. Telefonen ringer hos Vestfyns Bank i Assens, og kunderådgiver Kirsten Thygesen tager den. Kunden vil tale med sin egen rådgiver, men da hun ikke er ledig, tilbyder Kirsten Thygesen sin hjælp. Kunden stiller en del spørgsmål, som Kirsten Thygesen svarer på, men så spørger han om noget temmelig erhvervsrelateret. "Lige et øjeblik, jeg spørger lige i erhvervsafdelingen", svarer Kirsten Thygesen og lægger røret... På vej til erhvervsafdelingen passerer hun kasselinjen, hvor en af hendes kunder råber hende an. Kirsten Thygesen prøver at svare hurtigt, men kunden står midt i en skilsmisse. "Samtalen trækker ud, jeg kan ikke rigtig ryste hende af. I hvert fald ikke uden at blive ubehagelig", fortæller Kirsten Thygesen. Da hun endelig slipper væk, går hun ind i printerrummet. Der spørger hun sig selv: "Hvad var det nu, jeg gik herind efter?". Der er intet print til hende. I stedet beslutter hun at holde kaffepause. Der er efterhånden gået over 20 minutter, da Kirsten Thygesen kommer tilbage til sin plads og opdager telefonrøret på bordet. Hun tager røret og siger hallo. "Havde du glemt mig", spørger kunden tålmodigt. "Ja, det havde jeg, det må du meget undskylde, nu skal jeg lige få det svar". 30 sekunder senere får kunden sit svar, og Kirsten Thygesen undskylder igen. Kunden siger mange tak for god rådgivning og afslutter samtalen. "Min chefs skrivebord står lige bag mit. Han kan se, at jeg ser underlig ud i hovedet. Jeg indrømmer, hvorefter vi begge bryder sammen af grin. På ingen tid er historien ude over hele banken", fortæller Kirsten Thygesen. Næste dag får kunden et par flasker rødvin som tak for tålmodigheden. Og nytårsaften bliver Kirsten Thygesen kåret som årets telefonist i Assens. "Historien viser, at en kvinde i min alder ikke må få sine cirkler forstyrret", griner Kirsten Thygesen, der begyndte sin karriere som elev i De seneste to år har hun arbejdet i Vestfyns Bank. Finans august

38 Læserbrev Udskift riven med en spade Jeg ved, at Konkurrencestyrelsens materiale mod lokalbankerne er forkert. Ikke blot de tendentiøse regnestykker. Også påstandene om, at vi er for meget kolleger og for lidt konkurrenter. Hvor tit har jeg og mine kolleger ikke siddet med overførsler fra erfagruppens medlemmer, fordi vi har vundet en kunde. Midt i min vrede over en myndigheds optræden som ubehøvlede bødler og mediernes optræden som ukritiske sendebude skal jeg så i mit eget medlemsblads majudgave (Finans nr. 5 red.) finansiere en fordomsfuld avislæser, Joachim Sperling, der præsenterer sig som kommunikationsrådgiver og gerne vil ud med riven. Hvad mon bliver det næste? Der har bredt sig en tendens i alle magasiner til at have en fremmed, ofte helt ukyndig, person til at udbrede sine meninger. Så fremstår de uafhængige og med arms længde. "Klummen udtrykker forfatterens egen holdning", står der under arbejdet. Er viden og indsigt ikke længere en kvalifikation? Er overfladisk avislæsning af overfladiske artikler nok til at kvalificere sig til at skrive i vores "Finans" og få honorar for det ud af mit medlemsbidrag? Havde redaktionen i det mindste udstyret havearbejderen med en spade, så han kunne komme i dybden og skabe værditilvækst. Er der ingen kvalitetsmål på redaktionen i Finansforbundet? Vores havemand, Joachim Sperling, har krattet lidt i avisbunken med sin rive og når frem til to konklusioner " de syv bankers samarbejde har ført til mærkbart højere priser på de vigtigste kerneydelser" og "Derfor er det korte af det lange, at de syv lokalbanker har malket deres ellers trofaste kunder ved gennem årevis at tage for høje priser ved hjælp af hemmelige aftaler". Jeg har haft lejlighed til at læse Konkurrencerådets offentliggjorte afgørelse. Der er intet belæg for at konkludere, som havemanden gør. Det er udokumenterede påstande, der ikke holder i dagens Danmark. Det kan jeg bekræfte. Og jeg tror, mine 800 kolleger i de berørte erfagruppebanker fra Vestfyn, Nordsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland samt Lolland og Møn kan det samme. At tro, at en bank med hovedsæde i Årup kan diktere prisen på en bankydelse i Nakskov er naivt, med mindre klummeskriveren er med i gruppen af danskere, der ikke ved, hvor Nakskov ligger på landkortet. Det vrimler med pengeinstitutter i de såkaldte hovedbyer. Netbanktransaktionerne stiger og stiger. Pengeinstitutterne har 13 millioner kunder. Altså er mange kunde flere steder. Vi afgiver kunder til konkurrenter, og vi erobrer kunder fra dem. Hver dag. Derfor føler jeg mig oprigtigt anklaget som lovbryder på et aldeles urigtigt grundlag. Det er grotesk ud over alle grænser, når Konkurrencestyrelsen opdeler Danmark i en østog vestdel med Storebælt som skillelinje, hvorefter Totalbanken i Årup flyttes til Østdanmark, når erfagruppens markedsandele skal tælles. Har du tænkt over hvorfor, Joachim Sperling? Ifølge Konkurrencestyrelsen er det, fordi det er belastende i sagen, at Totalbanken i Årup ikke kan etablere en filial i Nakskov!!!! Har du, Joachim Sperling, nærlæst statistikken over Konkurrencestyrelsens og med den Konkurrencerådets statistik for tabte sager i Konkurrenceankenævnet? Har du læst bemærkningerne fra Konkurrenceankenævnet i den seneste sag om markedet og priser for tv-kanaler: Sagen er af ankenævnet returneret som en ommer til Konkurrencerådet med følgende bemærkning: "Afgørelsen er baseret på en beskrivelse og en afgrænsning af det relevante marked, som er postulerende og upræcis, selvmodsigende og uklar". Har du, Joachim Sperling, overhovedet læst andet end avisoverskrifter til dit klummeskriveri? Aviser der har skrevet en masse sludder om tilståelser og politianmeldelse eller medtaget forhold, der overhovedet ikke indgår i sagen. Ved du, hvordan prisdannelsen på markedet for bankydelser foregår? Hvad kan du udrette med din rive? Havearbejde i tørre bede uden sved på panden! Jannie Larsen Medlem af Finansforbundet Møns Bank A/S Svar fra Joachim Sperling: Kære Jannie Larsen Det er en ordentlig bredside, du fyrer af, men jeg skal forsøge at svare på nogle af dine kritikpunkter: 38 Finans august 2007

39 Projekt :05 Side 1 NYHEDSBREVET FINANS NYHEDSBREVET NYHEDSBREVET FINANS FINANS Projekt :05 Side 1 For det første kan du tro, at jeg har nærlæst Konkurrencestyrelsens redegørelse. Og af den fremgår det altså, at jeres priser er højere end markedsgennemsnittet på udvalgte kerneydelser. Jeg tror godt, jeg kender grunden: I kan tillade jer at tage højere priser af den simple årsag, at de lokale beboere gerne vil støtte deres lokale bank. Fuldstændig på samme måde som når man støtter den lokale købmand, selvom den er dyrere end Fakta længere nede ad vejen. Problemet er, at I tilsyneladende samordner jeres priser i jeres erfagruppe, og det må man jo ikke. For det andet ved jeg ikke, hvor grundigt du har læst min artikel, for jeg forholder mig faktisk kritisk over for dele af Konkurrencestyrelsens argumentation. Det skulle du måske lige genlæse. For det tredje må alle lokalbanker vænne sig til, at nogen kigger dem nærmere i kortene. Det er åbenbart hård kost for nogle, men det er ikke noget, man tager skade af, hvis man ellers har styr på sine ting. For det fjerde er jeg overbevist om, at de fleste direktioner i landets lokalbanker godt er klar over, at man har sovet i timen. MAGASINET FINANS HAR FÅET EN LILLEBROR MAGASINET FINANS MAGASINET Abonner på Nyhedsbrevet FINANS Finans og modtag HAR FÅET EN LILLEBROR HAR hver tirsdag FÅET nyheder EN LILLEBROR om finanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks. Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag Abonner Tilmeld dig på på Nyhedsbrevet finansforbundet.dk hver tirsdag nyheder om finanssektoren Finans og modtag og hver Finansforbundet tirsdag nyheder direkte om i finanssektoren din mailboks. og Finansforbundet Tilmeld dig på finansforbundet.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig på finansforbundet.dk Venlig hilsen Joachim Sperling Svar fra redaktionen: Selvfølgelig er viden og indsigt en kvalifikation for at skrive i Finans. Det besidder Joachim Sperling, og da han også har en flydende pen, har vi bedt ham skrive kommentarer i Finans, som kan være med til at stimulere debatten i bladet. Det er dit indlæg et glimrende eksempel på. I den aktuelle sag fik redaktionen nej fra fem ud af seks banker, som vi henvendte os til angående interviews om anklagen. Den sjette blev interviewet i Finans nr. 6. Venlig hilsen Carsten Jørgensen, Redaktionsleder Finans Finans august

40 DEN DIREKTE LINJE MEDLEMSMØDER EFTERÅRET 2007 Om få måneder går forhandlingerne om ny overenskomst i gang. Resultatet af dem er afgørende for dine løn- og arbejdsforhold i de kommende år. Kom til medlemsmøde og mød Finansforbundets formand, Allan Bang, og næstformænd, Michael Budolfsen og Kent Petersen, som forhandler på dine vegne. Få et kig ind i det ellers lukkede forhandlingsrum. De vil gå bag om kravene og bringe det frem i lyset, som man ikke kan se med det blotte øje. Og de vil fortælle om det psykologiske spil, og hvad forhandlingsklimaet betyder for resultatet. Formandskabet inviterer derefter til dialog om kravene til de kommende overenskomstforhandlinger. De vil udfordre dig med spørgsmål som: Har du råd til en højere løn? Hvordan kan vi forhandle os til mere arbejdsglæde? Kan du blive på arbejdsmarkedet, til du bliver 70? Hvor hurtigt kan du løbe? Er du kvalificeret til andre job end dit eget? Og du får chancen for at give dem svar på tiltale og selv blive lidt klogere. Mød Allan Bang, Kent Petersen eller Michael Budolfsen i Aalborg, Århus, Billund, Odense, Ringsted eller København. 40 Finans august 2007

41 TID & STED 8. oktober Aalborg Kongres & Kultur Center Europahallen Europa Plads 4 i Aalborg Fra formandskabet deltager Allan Bang 10. oktober Radisson SAS Scandinavia Hotel Scandia Salen Margrethepladsen 1 i Århus Fra formandskabet deltager Kent Petersen 29. oktober Hotel Legoland Auditorium Aastvej 10 i Billund Fra formandskabet deltager Michael Budolfsen 6. november Radisson SAS H.C. Andersen Hotel Pro Musica Salen Claus Bergs Gade 7 i Odense Fra formandskabet deltager Kent Petersen 12. november Ringsted Kongrescenter Den store sal Nørretorv 24 i Ringsted Fra formandskabet deltager Michael Budolfsen 19. november Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center, Audience Falkoner Allé 9 på Frederiksberg Fra formandskabet deltager Allan Bang Meld dig til på www. finansforbundet.dk senest 14 dage før det møde, som du vil deltage i. PROGRAM Kl Serveres en sandwich Kl Oplæg og debat Kl Buffet og underholdning med Allan Olsen Medlemsmøderne slutter kl ALLAN OLSEN MØD SANGEREN OG SAMFUNDS- REVSEREN, DER GÅR MOD POP- STRØMMEN OG INSISTERER PÅ AT SKRIVE SANGE MED HOLDNINGER. Finans august

42 På skolebænken 42 Finans august 2007

43 Elin Riis Træholt (tv.) og Kirsten Toft Pedersen har kørt makkerskab hele vejen på den tre-årige Masteruddannelse i it på Aalborg Universitet "Når man springer ud i noget så nyt og anderledes, får man også en erkendelse af, at det rent faktisk er muligt at flytte sig". Kirsten Toft Pedersen Papir giver tryghed Elin Riis Træholt og Kirsten Toft Pedersen, som arbejder med it i Nykredit, tog for tre år siden mod til sig til at påbegynde en treårig masteruddannelse i it på Aalborg Universitet. Hvis alt går efter planen, kan de til januar skifte deres forældede eksamenspapir ud med et nyt og opdateret Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Michael Bo Rasmussen "Jeg ønskede ikke at blive kørt bagud og syntes, det kunne være godt at få papir på det, jeg kunne, samtidig med at jeg lærte noget nyt. De sidste tre år har åbnet mine øjne for, at der var rigtig meget nyt at lære". Sådan siger 45-årige Elin Riis Træholt, der siden 1986 har arbejdet i Nykredits afdeling i Aalborg som it-medarbejder. Sammen med kollegaen Kirsten Toft Petersen, der er 49 år, tog hun springet fra arbejdspladsens trygge rammer til Aalborg Universitets auditorium for at tage en treårig masteruddannelse inden for it ved siden af det daglige arbejde. Som så mange andre it-ansatte i finanssektoren kom Elin ind i it-verdenen i en tid, hvor pionerånden var alfa og omega, og man lærte redskaberne på dag til dag-basis. Hun har en efterhånden forældet etårig uddannelse som edb-asssitenter bag sig, og Nykredit har været hendes arbejdsplads, siden hun som 24-årig kom ud på arbejdsmarkedet. I Nykredit har Elin Riis Træholt både arbejdet som udvikler og projektleder. I dag sidder hun i udviklingsafdelingen med analysearbejde. Men selvom hun de seneste år godt har kunnet mærke, at hendes uddannelse efterhånden lå langt fra den virkelighed, som it-ansatte i dag lever i, har hun længe udskudt at få papir på sit fag. "I mange år havde jeg bare ikke lyst til at videreuddanne mig, fordi jeg ikke ville bruge min fritid, som jo er sparsom, når man både har små børn og et fuldtidsarbejde. Og så har jeg jo aldrig haft behov for at have papir på det, jeg kan. Når man har siddet så mange år i den samme virksomhed, er der jo ikke nogen, der kommer og efterspørger det", siger Elin. Svært at finde overskud til uddannelse It-udviklingen løber stærkt, og det er et problem for it-medarbejderne, når de skal dokumentere, at de er på højde med udviklingen. Mange er ligesom Elin kommet ind i faget for mange år siden, og hvis de har en uddannelse, er den i bedste fald forældet. Og manglende papirer på kompetencer er særlig slemt, når der skal forhandles løn, ved jobskifter og ved videreuddannelse. Og det har også været en del af grunden til, at Elin skiftede holdning i forhold til at videreuddanne sig. "Jeg har jo kunnet se og føle, at vi gamle i forhold til vores yngre kollegaer har en anden måde at arbejde på end dem, og det gjorde mig nysgerrig efter at få indsigt i deres verden", siger Elin. Men den endelig beslutning blev først truffet, da kollegaen Kirsten Toft Petersen, der ligesom Elin har en edb-assistentuddannelse bag sig og arbejder i samme afdeling, var med på idéen. Hun har arbejdet i Nykredit siden 1982 og har ligesom Elin ikke kunnet finde overskuddet til at påbegynde en længere videreuddannelse. "Tanken om at få papir på det, man kan, er meget rar, for det kan jo godt være, at man skal ud og finde et nyt job på et tidspunkt, og at man selv ikke lige kan vælge det tidspunkt. Og så stod jeg i den situation, at den ældste skulle på efterskole, og mærkede rent privat, at der ligesom var noget mere tid", fortæller Kirsten Toft Petersen. Godt makkerskab Netop det, at de to kvinder har kørt makkerskab hele vejen igennem, har haft stor betydning. "Når man er to, der ligesom er fælles om tingene, gør det det hele meget nemmere, for det er indimellem hårdt at tage ggg Finans august

44 På skolebænken en uddannelse ved siden af jobbet. Når man er to om det, så holder det også gang i motivationen. For det er en stor omvæltning lige pludselig at skulle tænke i teorier og argumentationer for og imod, den måde man arbejder på, når man er vant til at være produktiv og resultatorienteret. Det virker måske i starten som lidt unødvendigt, men vi kan jo se nu, at det er med til at give os en bredere fornemmelse af vores fag", siger Kirsten. Ikke alle it-ansatte i finanssektoren deler Kirsten og Elins begejstring for videreuddannelse. Deres kollega 49-årige Lone Thuesen har ikke tænkt sig at få papir på det, hun i over tyve år har arbejdet med i Nykredit. Hun er oprindelig uddannet bankassistent og tilhører den store del af selvlærte it-ansatte, der er i finanssektoren. "Jeg er blevet oplært gennem arbejdet, og jeg har altid fået de kurser, som har været nødvendige for at kunne udføre mit daglige arbejde. Jeg har ikke lyst til at bruge min fritid på det, da der er så mange andre spændende ting, jeg hellere vil foretage mig. Jeg frygter ikke at stå uden arbejde i morgen, for jeg har taget den beslutning i mit liv, at hvis jeg ikke har noget arbejde, så er det ikke verdens undergang. Og det har jeg indrettet mit liv efter. Derfor sidder jeg ikke dyrere i det, end at jeg kan tåle at miste den månedlige løncheck", forklarer Lone. 20 timer på skolebænken om ugen Flere traditionelle it-opgaver, såsom programmering, bliver outsourcet til lande med billigere arbejdskraft, og den udvikling bringer it-ansattes faste rammer i skudlinjen. Manglende papirer på ens faglige kompetencer kan i den forbindelse skabe endnu mere usikkerhed i forhold til fremtidig ansættelse. En usikkerhed, som Elin og Kirsten til forskel fra deres kollega Lone var bevidste om, inden de gik i gang med uddannelsen. Uddannelsen har gjort dem begge opmærksomme på, at det er vigtigt at fornemme, at det er muligt og nye situationer ikke nødvendigvis er noget, man skal frygte. "Når man springer ud i noget så nyt og anderledes, får man også en erkendelse af, at det rent faktisk er muligt at flytte sig. Med den erkendelse bliver man også mere forandringsvillig. Jeg tror da også på, at hvis Nykredits udviklingsafdeling flyttede til udlandet i morgen, så kunne jeg gå ud og få et nyt job. Troen på det er med til at give en indre ro", mener Kirsten. Så selvom det har været hårdt at bruge op til 20 timer ekstra om ugen på skolebænken, så har det været det hele værd, mener de to kvinder. "Vi har i den grad fået udvidet vores horisont. I vores uddannelse har vi valgt flere moduler, der behandlede de blødere Fagligt fællesskab for it-ansatte Tilbud om afklaring af kompetencer IT-klubben i Finansforbundet blev dannet efter Landsmødet i 2006, fordi Finansforbundet fandt det nødvendigt at lave et fagligt fællesskab for it-ansatte. Ikke mindst på grund af at mange it-ansatte lander i virksomheder, der ikke lever op til Finansforbundets overenskomster for området. Derudover har der i perioder været alvorlige nedskæringer på it-området, en oplevelse af forældede og ikke ajourførte kompetencer samt en del medlemmer, der har oplevet sig tæt på fratrædelsessituationer. På baggrund af den stigende internationalisering på it-området er IT-klubben også med, når Finansforbundet arbejder internationalt. I øjeblikket arbejder klubben på at etablere netværk med it-delen af de øvrige nordiske finansforbund (NFU), og den deltager også i arrangementer på europæisk niveau (UNI/Ibits). IT-klubben og dens sekretariat har i samarbejde med firmaet "Microworld" udviklet et kursusforløb, der vil være et rigtigt godt værktøj for it-medlemmer til afklaringen af deres personlige og faglige kompetencer. Forløbet er på fire dage og består af både fælles plenumdage, personprofil-analyse (PF16) og personlige samtaler om både faglige og personlige kompetencer. Ved forløbets afslutning vil deltagerne - ud over kompetenceafklaring og personprofil - også have deres egen personlige handlingsplan for personlig og faglig udvikling. Klubben er organiseret med en stor decentral involvering. De enkelte kredse foretager udpegning til klubben, og de udpegede er ansvarlige for at "bære" IT-klubben ud på de arbejdspladser, de repræsenterer. 44 Finans august 2007

45 "Jeg har jo kunnet se og føle, at vi gamle i forhold til vores yngre kollegaer har en anden måde at arbejde på end dem, og det gjorde mig nysgerrig efter at få indsigt i deres verden". Elin Riis Træholt sider af it-faget, eksempelvis systemfilosofi. Vi haft så mange spændende diskussioner, der har udvidet vores evne til at se tingene fra mange forskellige perspektiver. Det har også givet os en meget større evne til at årsagsforklare nogle ting, eksempelvis hvorfor vores organisation er, som den er", mener Elin. Begge er enige om, at det ofte er inspirerende at uddanne sig i en sen alder, og at man faktisk har en fordel i forhold til mange af de unge, der ingen praktisk erfaring har. "Der en række ting, som vi har lært, og måden vi opfatter på, som de unge kan bruge, på grund af vores lange erfaring. Vi har jo også noget meget konkret at sammenligne med, som de unge ikke har", mener Elin. Uddannelsen har også sat lidt selvtillid ind på kontoen. "Jeg har fået et større begrebsapparat, så jeg kan meget bedre kommunikere med de yngre folk, end jeg kunne før, og det betyder, at man ikke føler sig gået bag af dansen. Det er rigtig godt at fornemme, at selvom man er sådan en gammel kone på snart 50, at så kan man altså godt lære noget nyt tage en uddannelse og få en ordentlig karakter. Det er en helt vild fed fornemmelse at komme ud fra en eksamen og have fået en god karakter. Det er godt for selvtilliden", slutter Kirsten. n Øgede krav til it-ansatte Administrerende direktør i Bankdata Ove Vestergaard mener, at it-ansatte i fremtiden skal have større analytiske evner og forståelse for design, processer og forretningsgange. "Det er nødvendigt, at it-ansatte i højere grad bliver i stand til at forstå brugerne og deres arbejdssituation. I gamle dage kunne it-ansatte sidde og programmere bag lukkede døre, men i dag skal de være i stand til at kunne se den arbejdssituation, som brugerne sidder i, og hvad deres behov er, så it kan understøtte de arbejdssituationer. Og med brugervenligheden i fokus", siger han. Han mener, at vi i fremtiden vil se, at flere traditionelle itopgaver, såsom programmering, vil blive outsourcet til lande med billigere arbejdskraft, i større grad end vi ser i dag. Og det betyder, at it-faget vil være præget af foruden konkurrence på effektivitet, en større kompleksitet. "Det kræver mere af medarbejderne at arbejde i en global verden. De it-ansatte, der sidder i Danmark, skal kunne evne at binde forskellige teknologier sammen og lede projekter i højere grad end tidligere. Det vil desuden også stille krav til deres sprogkundskaber og kommunikationsevner, da der vil være mange forskellige mennesker fra forskellige lande, som de skal arbejde sammen med", siger Ove Vestergaard. Han mener, at evnen til at tage ansvar og vise selvstændighed i endnu større grad bliver egenskaber, som virksomhederne fokuserer på, når de skal ansætte nye it-medarbejdere. Bankdatas direktør frygter dog ikke for, at de danske it-ansatte ikke kan leve op til fremtidens krav, men at problemet snarere kan blive at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. n "Jeg er blevet oplært gennem arbejdet, og jeg har altid fået de kurser, som har været nødvendige for at kunne udføre mit daglige arbejde", siger Lone Thuesen Finans august

46 Pensionisttilværelse Der skal mere end en hoppe til Med otte heste på sit stutteri har Lena Frandsen nok at fylde sit otium ud med efter en lang karriere i finanssektoren. Men hestene er og bliver en hobby, så et halvt år efter sit farvel til arbejdslivet var hun så rastløs, at hun måtte finde på noget Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen "Her har vi kransekagen", siger Lena Frandsen og kalder på sine to føl. De spidser ører, kigger nysgerrigt, tager mod til sig og løber frejdigt hen til Lena Frandsen. Føllene er engelsk fuldblod, og med tiden skal de gerne galopere en skilling hjem til deres avler. Med en hurtig trommen på lårene sender Lena Frandsen dem tilbage til deres mødre. Allerede om halvandet år rejser de hjemme fra de kuperede folde, der omgiver den lille ejendom i Nørre Vissing ved Låsby. "Galopheste er meget tidligere udviklede end rideheste. Det passer til mit temperament, at det kun tager to år, før jeg kan se dem på banen", siger Lena Frandsen. Hun har været opdrætter i mere end 25 år. Indtil for syv år siden holdt hun heste ved siden af jobbet i Danske Banks pengeforsyning i Århus-forstaden Brabrand. Trods udsigten til at komme til at beskæftige sig med sin hobby på fuld tid var det ikke med hendes gode vilje, at hun gik på pension. "Det er underligt, som man forandrer sig. Som 40-årig ville jeg arbejde med heste, når jeg blev 60. Da jeg så nåede derop, havde jeg ikke lyst til at holde alligevel. Det kom bag på mig, at min holdning ændrede sig så meget", siger Lena Frandsen. Identiteten forsvandt Lena Frandsen havde med otte heste ellers rigeligt at fylde tiden ud med. Alligevel havde hun svært med pludselig at skulle gå hjemme på gården og dens fem et halvt hektar dagen lang, mens hendes mand var på arbejde. "Jeg kunne godt undvære at komme ud i morgentrafikken, men jeg savnede mine kolleger og min identitet: Hvad laver du? Ingenting. Jeg går bare derhjemme! Jeg var ikke glad og blev rastløs, for min hverdag hang ikke rigtigt sammen". Lena Frandsen måtte gøre noget, så hun lagde billet ind, da den lokale Veng Kirke søgte en kasserer. "En kirke er som en lille virksomhed. Der skal betales regninger, bogføres og opstilles budgetter og årsregnskaber. Pludselig lavede jeg noget betydningsfuldt, for hestene er stadig en hobby. Ellers skulle jeg slå større brød op", siger Lena Frandsen. Siden har hun fået endnu en kirke under sig, så i snit bruger hun et par timer om dagen på sit kontor med tal, kolonner og regnskaber. Friheden ligger i, at hun selv bestemmer, hvornår hun arbejder. Til gengæld er hun bundet op af hestene, som skal passes hver dag. Men sådan føler hun det ikke. "Jeg har ikke et sug i maven for at komme ud at rejse. Vi har aldrig været på ferie i tre uger, og jeg kunne heller ikke tænke mig det. Jeg har en beskyttertrang over for hestene. Jeg skal passe på mit kræ". Tid til kultur med veninderne Savnet af kollegerne opvejer Lena Frandsen med en post som næstformand i Finans Århus og med sit engagement i Danske 46 Finans august 2007

47 Banks Seniorer. Men hun betragter ikke sig selv som pensionist, for hun føler sig ikke gammel. "Jeg taler ikke højt om min alder. Der er jeg forfængelig. Folk må selv bedømme, hvor gammel de synes jeg skal være", siger Lena Frandsen. Finans tør dog godt afsløre, at hun er berettiget til at købe en 65-billet hos DSB. Men hun kan næppe gøre det uden at skulle dokumentere sin alder, for arbejdet med at strigle og muge ud holder hende i vigør. Hun behøver ikke at gå til fitness. I stedet mødes hun med sine veninder fra banken tre-fire gange om året for at blive opdateret på, hvad der sker på hendes gamle arbejdsplads, og en gang om måneden går hun til et kulturelt arrangement med nogle andre "hestepiger". De tager måske i teateret, på udstilling eller i biografen. Bagefter går de ud og spiser. "Vi taler sammen på en anden måde, når vi kun er kvinder. Jeg går også på VUC, og med hus, have, tøj og mad er tiden pludselig fyldt ud. Men jeg er ikke så træt, som da jeg skulle knokle i døgndrift", siger Lena Frandsen og understreger, at det ikke er en klagesang. "Jeg glædede mig til at komme hjem til mulerne efter fyraften". i banken en gang om ugen, men det stoppede hun med for fire-fem år siden. "Jeg begyndte, fordi det hele ikke skulle gå op i heste. Men det tager fire-fem timer at gå en 18-hullers bane plus hygge og frokost bagefter. I dag bruger jeg hellere den tid på mine heste og på at tage til Århus for at se til mit afkom på Jydsk Væddeløbsbane. Jeg er næsten også til galop hver gang. Ikke for at spille, men for at se vores heste. Det er spil nok for mig", siger Lena Frandsen. Ti procent af præmiesummen tilfalder avleren, og sammen med salget af føllene får det hendes hobby til at hvile i sig selv. I hvert fald så længe dyrlægeregningerne ikke bliver for store. "Hestene er en hobby, og en hobby koster som udgangspunkt penge, så hvis den kan gå lige op, er det rigtig fint". En af stutteriets heste har vundet Jysk Derby i Århus, men Lena Frandsens store drøm er at få en hest først over målstregen til Dansk Derby i Klampenborg. Foreløbig er det blevet til to tredjepladser. "Det vil være en stor ære for mig at vinde Dansk Derby. Det svarer til danmarksmesterskabet og er som at spille fodbold i Parken. Klampenborg er banen", siger Lena Frandsen. n Drømmen om Dansk Derby Hver sommer spillede Lena Frandsen golf med kollegerne Finans august

48 Internationalt Profit på violiner Af Elisabeth Teisen Fondsgribbe flænser de fattigste "Vulture funds" eller "gribbefonde", der kaster sig over gældsinddrivelse i verdens allerfattigste lande, blev behørigt kritiseret på G8-mødet men mest udenfor af demonstranterne - i starten af juni. Og der er desværre ikke udsigt til, at gribbene bliver stoppet foreløbigt. Begrebet dækker over fonde, der for en slik opkøber tilgodehavende i de allerfattigste ofte afrikanske - landes statsgæld, for senere at inddrive pengene med renters rente. Et eksempel er Donegal International med base på Virgin Islands. Fonden købte i 1999 Zambias gæld til Rumænien på 15 millioner dollars for lidt over 3 millioner dollars. Zambia havde lånt pengene af rumænerne i 1979 til at købe traktorer for. Købet kom blandt andet i stand ved, at fonden bestak den daværende zambianske præsident Chiluba med en million dollar for hans accept af, at gældsposten blev handlet på det sekundære marked. Kort efter at Donegal havde købt gælden, præsenterede fonden Zambias regering for et krav på 55 millioner dollars, som Donegal havde regnet ud lånet var vokset til. En engelsk dom begrænsede dog beløbet til 17 millioner dollar blandt andet på grund af bestikkelsen og vildledende vidneudsagn, uden dog at anfægte grundprincippet at fonde kan købe og inddrive også de allerfattigste landes gæld. Nye instrumenter vil profitere på gamle violiner En hedgefond, der investerer i gamle violiner, har for nylig fået et tilsagn på 11 millioner dollars fra en London-baseret violinhandler og restaurator. Violinhandleren Florian Leonhard vil ifølge Financial Times investere i "Fine Violins Fund", når der i alt er rejst en kapital på 50 millioner dollars. Det viser, at hedgefonde er et kreativt og fleksibelt instrument, der er parat til også at kaste sig over objekter, der tidligere kun var for samlere og entusiaster. "Fine Violins Fund" har en målsætning om afkast på otte til ti procent om året. "Finansielt er det en dødsikker investering", siger Mr. Leonhard til Bloomberg. "Og det har også et filantropisk mål. De historiske violiner, som fonden køber, vil blive lånt ud til lovende musikere, der vil øge instrumenternes værdi og hjælpe til at forhindre angreb af borebiller". Ny fagforening for finansansatte i Litauen I maj blev der dannet en ny fagforening for finansansatte i Litauen - Finansu Profesine Sajunga (FPS). "Det er en historisk dag. Nu indleder vi en ny faglig æra i Litauen", siger Ramunas Markauskas, nyvalgt formand for forbundet. Hovedparten af medlemmerne i FPS cirka 150 personer kommer fra Litauens største forsikringsselskab, Lietuvos Draudimas, som ejes af danske Codan, men FPS har også enkelte medlemmer fra Nordea, det tyske forsikringsselskab Ergo og nogle forsikringsmæglere. "Fremtiden vil vise, hvor store og stærke vi kan blive. Nu begynder det hårde arbejde med at rekruttere medlemmer", siger Ramunas Markauskas. Finansforbundets formand, Allan Bang, der også er præsident for NFU og for UNI-Finance, glæder sig over, at de litauiske finansansatte nu bliver præsenteret i den sociale dialog på europæisk niveau. 48 Finans august 2007

49 Spørgehjørnet Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: eller Finansforbundet, Appelbys Plads 5, 1411 København K. Socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og juridisk konsulent Rikke Agervig Helles Omsorgsdage midt i barslen Er det muligt at holde ferie og barsel, således at omsorgsdage og ferieuge 6 fra ferieår 06/07 bliver brugt midt i barslen? Min kollega ønsker at holde 14 ugers barsel og derefter fem omsorgsdage fra 2007, så 10 ugers barsel, derefter 6. ferieuge fra ferieåret 06/07 og så seks ugers ferie fra 2007/08 og så måske igen barsel på dagpenge. Mit eget bud er, at hun ikke kan holde de fem omsorgsdage midt i det hele, og at de skal være brugt, inden barsel startes, og at ferien ikke kan holdes midt i det hele, men skal holdes til slut. Venlig hilsen J. Sørensen Svar: Jeg vil umiddelbart mene, at det godt kan lade sig gøre, at din kollega holder orlov kombineret med omsorgsdage og ferie, som du skitserer det, hvis hun kan aftale det med arbejdsgiver. Ved at placere ferie og omsorgsdage midt i orloven vil der være tale om en udskydelse af de resterende uger af orlovsperioden. De første 14 uger af kvindens orlov kan ikke udskydes til senere brug, men for de 32 ugers forældreorlov er der meget fleksible muligheder for at udskyde og holde orloven drypvis. En aftalebaseret udskydelse af orloven forudsætter en aftale med arbejdsgiver. Jeg vil anbefale, at din kollega får en skriftlig aftale med arbejdsgiver om orlovsperioden, herunder perioder med løn, ferie og omsorgsdage. Herudover vil jeg anbefale, at din kollega får godkendt planen af kommunen, som administrerer udbetaling af barselsdagpenge. Venlig hilsen Birgit Larsen socialrådgiver Ret til 6. ferieuge Vi har en diskussion her i afdelingen om 6. ferieuge. Vi er lidt i tvivl om, hvem der bestemmer, om vi skal tilbydes 6. ferieuge. Har virksomheden mulighed for ved aftale med tillidsmanden at nægte os 6. ferieuge via lokalaftale, eller har vi altid krav på den, såfremt vi ønsker den? Venlig hilsen J. Sørensen Svar: Retten til at vælge mellem overarbejdsbetaling eller merarbejdsbetaling og 6. ferieuge fremgår af Standardoverenskomstens 72. Medarbejdere har ret til at vælge inden udgangen af det kalenderår, der ligger før overenskomstfornyelsen. Næste valgtidspunkt er således inden udgangen af 2007, med virkning fra 1. maj Der er mulighed for at indgå lokalaftale om fristen for valg og ikrafttrædelsesregler. Men ikke, om man kan vælge 6. ferieuge. Venlig hilsen Kim Erdmann Finans august

50 Frikvarter Ude med riven Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator Er Danske Bank blevet for magtfuld? For nogle måneder siden skrev jeg en klumme om SDO'erne. Min konklusion var, at de mindre banker skulle tørre øjnene, for jeg tvivlede ærlig talt på, at de nye lånetyper for alvor ville kunne erobre markedsandele fra de gode gamle realkreditlån. Jeg var sikker på, at storbankerne blot ønskede et bedre alternativ til de helt håbløse prioritetslån, og at de naturligvis ville bevare realkreditsystemet nogenlunde uændret. I mellemtiden er jeg blevet i tvivl. Nu forstår jeg bedre dem, der er blevet usikre på realkreditsystemets fremtid. For siden da er Realkreditrådet nærmest blevet udraderet, efter at Nordea og Danske Bank har meldt ud, at de forlader samarbejdet. Nu melder spørgsmålet sig så, om strategien fra de to storbankers side simpelthen er, langsomt, men sikkert at erodere det gamle system. For med en markedsandel på godt 50 procent af alle eksisterende boligobligationslån er det klart, at de to banker har en helt enorm indflydelse på, hvordan realkreditmarkedet vil udvikle sig fremover. Det, som er bekymrende, er, at Peter Straarup ikke lægger skjul på, at man efter bankens opfattelse ikke kan tjene penge nok på traditionelle realkreditlån. Her var jeg i min klumme, måske lidt naivt, inde på, at kunderne som noget naturgivent ville vælge det bedst mulige lån - uanset hvad bankerne nu vil stoppe ned i halsen på os. Men hvad nu hvis de to storbanker i deres massive markedsføring satser alt på SDO'erne på bekostning af realkreditlånene? Og hvad nu hvis fremtidig produktudvikling udelukkende vil blive kanaliseret over mod SDO'erne? Ja, så kan nye obligationsserier godt gå hen at blive tynde, og så vil systemet havne i en ond cirkel. Hvor stor betydning produktudvikling har for finansielle produkter, så vi i sin tid med flekslån og afdragsfri lån. Disse lånetyper medvirkede til at trække hele markedet op, og dermed blev realkreditten blot endnu mere populær - godt hjulpet på vej af massiv markedsføring. En første indikation på de nye tider har vi måske allerede fået. Midt i juni åbnede 6-procents-obligationerne, og dermed kunne en lang række låntagere med 4 procents- obligationer foretage en opkonvertering, som kan skære en betydelig del af restgælden. Det var op igennem 90'erne en udbredt sport, for der er gode penge at tjene, hvis man tror på, at renten falder igen på et senere tidspunkt. Men også realkreditinstitutionerne vil tjene gode penge, for med konverteringer er der mange gebyrkroner at se frem til. Det overraskende er imidlertid, at RD har meldt ud, at det vil være uklogt at konvertere op, fordi 4-procents-lånet er et historisk godt lån, og at man derfor løber en betydelig risiko ved at gå ud af lånet. RD's holdning er overraskende, for det er ret uhørt, at man dermed siger nej til de betydelige forret- 50 Finans august 2007

51 Har du hørt at... En "happy hour" med chefen og kollegerne er en rigtig god måde at komme til at kende hinanden bedre på en afslappende måde, men man skal for guds skyld undgå at drikke sig fuld, lyder rådet fra karriererådgiveren Michael Ball fra CareerFreshman.com. Hvis man først får stemplet fyldebøtte, er det svært at komme af med igen. ningsmuligheder, der ligger i at kunne konvertere en stor mængde lån. Der kan være to årsager til RD's udmelding. Enten har man i Danske Bank-koncernen en 100 procent ansvarlig holdning til kundernes privatøkonomi, der bygger på, at banken oprigtigt ikke tror på, at renten kommer til at falde igen foreløbig, eller også ønsker man at dæmpe begejstringen for de gode gamle realkreditlån, fordi man jo snart skal til at introducere de nye SDO'er, hvor den slags konverteringer slet ikke er på dagsordenen. Og så kan det jo ikke nytte at skabe eufori omkring det gamle system. Uanset hvad der er op og ned i Danske Banks handlinger i denne sag, skal de ses i et større perspektiv, for SDO'erne kommer kun, fordi EU forlanger det. Og selv om Danske Bank er stor i Danmark, er banken kun en marginalspiller på den internationale scene. Så for at ruste sig til den internationale konkurrence har banken åbenbart ønsket at kunne stå så stærkt som muligt på hjemmemarkedet for boligfinansiering uanset om prisen måtte blive en alvorlig svækkelse af det ellers så højtbesungne danske realkreditsystem. Så når historien om loven om de nye SDO'er skal skrives, kan det blive et lærestykke i det politiske systems degenerering. For politikerne er sat under administration af EU-regulering og storkapital, som ikke kan tage hensyn til et ellers unikt dansk system, der gennem årtier har sikret danskerne solide lån. I dette spil er Danske Bank på hjemmebane, og det er åbenbart begrænset, hvad politikerne overhovedet har haft af indflydelse. Det er desværre et mønster, vi kender alt for godt fra andre dele af det politiske liv. Så svaret på mit spørgsmål ovenfor bliver både et ja og et nej. Ja til, at Danske Bank er ekstremt magtfuld og sikkert også har tromlet unødigt. Men nej til, at de er for magtfulde. I det store europæiske spil er banken nemlig kun en mindre spiller. n "Det, som er bekymrende, er, at Peter Straarup ikke lægger skjul på, at man efter bankens opfattelse ikke kan tjene penge nok på traditionelle realkreditlån" Klummen udtrykker forfatterens egen holdning. Finans august

52 Ajour MEDDELELSER Kent Petersen ny formand for FTF-A Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, er valgt til ny formand for FTF s a-kasse, FTF-A, og får dermed ansvaret for at fortsætte de forandringer, der skal gøre FTF-A til landets bedste a-kasse. Formandsposten ligger i naturlig forlængelse af Kent Petersens arbejde i Finansforbundet, hvor han blandt andet har ansvaret for velfærd og beskæftigelse. Med valget af Kent Petersen fastholder Finansforbundet, der er FTF-A s største medlemsorganisation, formandsposten. Kent Petersen overtager nemlig posten fra Finansforbundets formand, Allan Bang, der har ønsket at få mere tid til sit formandshverv og til sine internationale topposter som præsident for de nordiske Finansforbund i NFU og for den internationale sammenslutning af finansansatte i hele verden, UNI Finance. Ny personaleforening i IBM har klare mål Der var hverken ramasjang eller røde faner, da Finansforbundets medlemmer i IBM besluttede sig for at stifte en personaleforening. Men der var et målrettet ønske om et bedre fundament for dialog med ledelsen. Godt 30 var mødt op til den stiftende generalforsamling i IBM's kantine på prøvestenen. Og i løbet af halvanden time var der vedtaget navn og vedtægter, og der var valgt både formand og bestyrelse. Indtil videre er de medlemmer af Finansforbundet i IBM fødte medlemmer af personaleforeningen. Navnet er Den faglige personaleforening i IBM, og formanden er Carsten Hald. "En af personaleforeningens første opgaver bliver at kæmpe for en ny overenskomst, når Finansforbundets overenskomst for de ca medarbejdere i IBM SDC løber ud med udgangen af marts næste år. Med foreningen får vi også mulighed for et mere struktureret samarbejde mellem de forskellige områder i IBM. Vi får en platform at kommunikere ud fra, og forhåbentlig får vi også en mere kontinuerlig dialog med arbejdsgiverne, så de kan se, hvem vi er, og hvad vi kan bruges til", sagde Carsten Hald/ET. Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Nr. 8, 3. august 2007, 16. årgang Næste nummer 7. september 2007 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, [email protected] Redaktionsleder: Carsten Jørgensen (DJ) [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Berit Villadsen [email protected] Sabina Furbo (DJ), [email protected] Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon , fax , Læserindlæg: Senest 20. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Jakob Mark 52 Finans august 2007

53 Ledere hjemmeside.qxp :58 Side 1 Medlemstilbud til ledere De cirka medlemmer af Finansforbundet, som arbejder som ledere, inviteres til en række Gå-hjem-møder om ledelse i balance og temadage om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i de kommende måneder Hvad er det, der stresser mig som leder? Hvordan kan jeg se signalerne på stress og ubalance på forskellige niveauer: Organisation, ledelse, gruppe og individ? Og hvad kan jeg som leder gøre, når en medarbejder er stresset? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, leder-medlemmer af Finansforbundet kan få svar på ved fire Gå hjem-møder rundt om i landet i september og oktober. Møderne, som finder sted i tidsrummet kl , styres af Thomas Milsted, leder af Center for Stress og forfatter til flere bøger om stress. Der vil veksles mellem oplæg, gruppedrøftelse og øvelser om emnerne stress og worklife-balance, der er blandt de væsentligste på dagsordenen lige nu. De fire mødedatoer: København Finansforbundets domicil: 5. september (tilmeldingsfrist 20. august) Århus Radisson SAS Scandinavia hotel: 19. september (tilmeldingsfrist 17. august) Aalborg Hotel Hvide Hus: 26. september (tilmeldingsfrist 24. august) Kolding Comwell Kolding: 2. oktober (tilmeldingsfrist 31. august) Du kan tilmelde dig på finansforbundet.dk/ledere. hjemmeside.qxp :58 Side 1 BRUG DIT FORBUND BRUG DIT FÅ FORBUND MERE UD AF KONTINGENTET BRUG FÅ MERE DITUD AF FORBUND KONTINGENTET FÅ MERE UD AF KONTINGENTET MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT hjemmeside.qxp :58 Side 1 SPØRG DIT FORBUND / KURSER MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT KARRIERE /... OG MEGET MERE SPØRG DIT FORBUND / KURSER KARRIERE /... OG MEGET MERE MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT SPØRG DIT FORBUND / KURSER KARRIERE /... OG MEGET MERE FINANSFORBUNDET.DK FINANSFORBUNDET.DK FINANSFORBUNDET.DK Temadage om rekruttering og fastholdelse I Perioden november inviterer Finansforbundet ledere til fem temadage om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere endnu et aktuelt emne for finanssektoren. Instruktør på temadagene, som strækker sig fra kl og afvikles i henholdsvis København, Århus, Aalborg, Kolding og Fredericia, er chefkonsulent Torben Jakobsen fra Kjerulf & Partnere. Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på finansforbundet.dk/ledere /cjo Finans august

54 Ledige & seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. NETVÆRK RINGKØBING Sommerudflugt til Ærø Efter opsamling i Holstebro og Herning kører bussen til Fåborg, hvorfra vi sejlertil Søby på Ærø. Her møder vi vores lokale guide, som vil vise os rundt på øen. Undervejs vil der også være tid på egen hånd. Efter en forhåbentlig dejlig dag med mange oplevelser sejler vi fra Ærøskøbing til Svendborg, hvorefter turen går hjemad. Tid: Onsdag den 22. august Pris: 100 kr. for medlemmer, ledsager 400 kr. Frist: 15. august Tilmelding: Birthe Mikkelsen Bodholtvej 5, 7441 Bording Tlf [email protected]. Netværk Viborg Silkeborg og Himmelbjerget Vi besøger Asger Jorns Museum og sejler derefter til Himmelbjerget. Torsdag d. 9. august inviterer vi dig og din ægtefælle/ledsager med følgende program: Kl. 9. Afgang fra Tinghallen (samkørsel) kl. ca. 18 Middag på landsbykro (drikkevarer for egen regning) kl. ca Forventet hjemkomst til Tinghallen Tid: 9. august Sted: Tinghallen Pris: Gratis Frist: jf. tidligere udsendte brev Tilmelding: Evt. spørgsmål til Esbern Ege Møller, tlf NETVÆRK FYN Udflugt til Trapholt/Grimmerhus Bussen starter præcis kl. 9 fra Dannebrogsgade i Odense. Vi kører til Kolding, hvor vi skal besøge Kunstmuseet Trapholt. Efter rundvisning og en let frokost går turen til Keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart. Turen slutter på Kulturøen. Forventet hjemkomst ca. kl. 17. Tid: 5. september Pris: Gratis Frist: 27. august Tilmelding: Lene Lorenz, Kronhjortløkken Odense NV NETVÆRK FREDERIKSBORG Udflugt til København Første stop er på Fælledvej i Københavns gamle politistation Station 6. Her ligger politihistorisk museum, der fortæller politiets historie i København fra de første bysvende i 1294 til nutidens politi. På rundvisningen hører vi mange spændende historier herunder flere om de berømte kriminalsager op gennem tiden. Efter denne spændende oplevelse indtager vi en dejlig frokost på Cafe Chantilly i St. Kongensgade. Når alle er mætte, fortsætter vi turen ud over Valby bakke til Nordisk Film, som blev grundlagt i 1906 af Ole Olsen. På den guidede rundvisning skal vi høre om det 100 år gamle selskabs historie og se verdens ældste filmscene, hvor bl.a. Olsen banden og Matador er optaget. Efter kaffe med kage på "Fy og Bi" er vi tilbage i Hillerød kl Tid: 5. september kl Sted: Bus afgår fra Carlsbergvejens P-plads Pris: Gratis Frist: 20. august Tilmelding: Hanne Christensen, Klokkerskoven 8, 3200 Helsinge, i tilfælde af afmelding. NETVÆRK ÅRHUS Fyn er fin Odense, Bogense, Middelfart Bustur til det sydfynske smukke smørhul er fastlagt. Det kulinariske Sydfyn har i århundreder været hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion. Vi får muligheder for at smage og købe en vifte af kvalitetsprodukter. Vi gør stop i Den Gamle Gartners Have i Søndersø. En privat have på m2 der er anlagt med over 800 forskellige krydderurter, lægeurter og urter til kryddersnaps desuden fin- des ca. 90 duftpelargonier og forskellige aloer og agaver. Medbring evt. kaffe/the og forvent sen hjemkomst. Tid: 4. september Sted: kl fra Syddjurs Busser Hornbjergvej 10, Hornslet kl fra Ødum v/tanken kl fra Vejlby Risskov Hallen Pris: 50 kr. Frist: 21. august Tilmelding: Flemming Begtrup, Skæring Havvej 57, 8250 Egå, tlf NETVÆRK SØNDERJYLLAND Familietur til Egeskov Slot Vi skal besøge Egeskov Slot, og vi mødes kl ved indgangen. Vi skal se både parken, labyrinter, museer og selv slottet. Ca. kl vil vi servere frokost i det grønne medbring selv drikkevarer og evt. kaffe. Vi kører selv vi vil prøve at arrangere fælleskørsel. Tid: Lørdag den 25. august Pris: Medlemmer gratis, ledsager 200 kr. og børn 4-12 år 50 kr. Frist: Senest 10. august Tilmelding: Aase Holdt, Egevej 7, 6520 Toftlund Netværk Nordjylland Cirkusrevy 2007 Netværk Nordjylland inviterer ledige medlemmer til cirkusrevy inkl. spisning i Aalborg Kongres og Kultur Center. Billetterne vil blive tildelt efter "først til mølle-princippet". Der er et begrænset antal pladser. Billetterne vil blive udleveret i foyeren inden forestillingen. Tid: 29. august kl Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center Pris: Gratis Frist. 15. august 2007 Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet [email protected] tlf Finans august 2007

55 Ledige & seniorer Netværk Hovedstaden SENIORGRUPPEN FREDERIKSBORG SENIORGRUPPEN ROSKILDE Viljen til sejr Kom og bliv inspireret af Arne Nielssons meget medrivende foredrag til at blive vinder i dit eget liv og opnå dine mål. Som tidobbelt verdensmester og olympisk mester i kanoroning ved han, hvad der skal til for at blive en vinder. han fortæller, hvordan du kan opnå harmoni i tilværelsen gennem nogle enkle redskaber. Kodeordene er begejstring, mental træning og coaching. Efter foredraget vil der være frokost. Der er begrænset deltagerantal. Tilmelding er bindende. Tid: 16. august kl Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K Pris: Gratis Frist: 10. august Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet [email protected] eller tlf Seniorgruppen Ribe Udflugt til Nordøstfyn Udflugt til det nordøstlige Fyn med Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg, som guide. Tag selv kaffe/te med til et rundstykke og en dram ved Lillebæltsbroen. Via Odense kører vi langs Odense Fjord mod Fyns Hoved (sandwich) og ad små veje til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Aften: Middag på Mørkenborg Kro og Hotel, Veflinge. Tid: Onsdag den 12. september Køreplan: Bus fra Ribe Vandrehjem kl. 7.30/21.30 Esbjerg Museumsplads kl. 8 /21 Varde Banegård kl. 8.30/20.30 MC. Donald, Vejen kl. 9./20. Pris: Medlemmer 200 kr. Ledsager 400 kr. Drikkevarer for egen regning. Frist: Tilmelding og betaling senest 29. august Konto Nordea reg nr Tilmelding Lis Lauridsen, Spættevænget 4, 6760 Ribe, tlf , mail: [email protected] På baggrund af den meget beskedne interesse for deltagelse i gruppens sommertur den 30. maj er det af stor interesse for arrangementsgruppen at modtage tilkendegivelser fra medlemmerne om gruppens arrangementer. Jeres meninger herom kan sendes på følgende -adresser: [email protected] eller [email protected] (Inge Seidenschnur) @ofir.dk (Kirsten Melballe) Jeres svar enten pr. ovenstående -adresser eller på anden måde vil blive drøftet i arrangementsgruppen med henblik på vort fremtidige arbejde for seniorerne. På forhånd tak. På gruppens vegne, John Kirkvald SENIORGRUPPEN FREDERIKSBORG Besøg på Glyptoteket Vi besøger Glyptoteket i København, hvor vi får en guidet rundvisning. Vi mødes ved Glyptoteket, som ikke ligger langt fra Københavns Hovedbanegård. Herefter går vi samlet til Frederiksholms Kanal (kort gåtur), hvor vi i Kanal Cafeen kl. ca får serveret en god frokostanretning. Drikkevarer for egen regning. Der afsluttes med kaffe. Tid: 12. september, kl Sted: Glyptoteket, H.C. Andersens Boulevard Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 270 kr. Frist: 3. september Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Tisvildeleje, tlf Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank, konto nr , med oplysning om afsendernavn/tlf.nr. Eventuelt afbud på dagen bedes givet på mobiltlf Refusion må ikke forventes. Vandretur på Nekselø Vi kører i bus til Havnsø og sejler derfra til Nekselø. Medbring tøj efter vejret en lille rygsæk siddeunderlag vand og solidt fodtøj. Der bliver uddelt proviant til alle under overfarten. Turen er ikke for gangbesværede. Tid: Tirsdag den 4. september Sted: Solrød Center nr. 47 kl. 8 Hyrdehøj Centret i Roskilde kl Der er masser af parkeringsplads ved centret. Bus fra Roskilde Station mod Hyrdehøj 227 kl og 602 kl Pris: Medlemmer gratis. Ledsagere 250 kr. Frist: Fredag den 17. august. Tilmelding: Eivind Falshøj, Bakkehusene Jystrup tlf , mobil SENIORGRUPPEN VESTSJÆLLAND Efterårsturen 2007 Turen går som tidligere meddelt til Johs. Larsen Museet i Kerteminde, hvor der vil være en guidet rundvisning. Efterfølgende skal vi have en Kertemindebuffet på restaurant Marinaen. Og vi slutter dagen med et besøg på Kerteminde Bryghus med rundvisning og smagsprøver. Busafgang: 7.45 Holbæk, administrationsbygningen 8.15 Ringsted Busterminal 8.35 Sorø Ehlers Supermarked 9. Slagelse Busterminal Hjemme Dato: Onsdag den 19. september. Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr. Betaling vedlægges tilmeldingskuponen i check eller indsættes på konto , husk at skrive dit navn og ikke efterårstur eller lignende, og husk at anføre påstigningssted. Frist: Søndag den 19. august. ggg Finans august

56 Hvis du kun kan gøre det, du er bedst til, skal du ikke arbejde hos os banktrelleborg er måske ikke så kendt som visse andre pengeinstitutter. Men vi arbejder på sagen. Og det går faktisk så godt, at vi har brug for mange nye kolleger. Vi tilbyder en karriere i en flad organisation, som du skal være med til at gøre endnu stærkere. Hvis du vil være med til at give de store drenge bank, så tjek banktrelleborg.dk/job. Pensionsteamet søger ny kollega banktrelleborg oplever stor efterspørgsel på alle områder i vores rådgivning, herunder også pensionsområdet. Vi søger derfor til nyoprettet stilling en dygtig og selvstændig kollega til back office opgaver i vores Pensions- og Forsikringsafdeling. Jobbet Du vil blive en del af den administrative funktion i pensionsafdelingen. Jobbet vil bl.a. bestå af håndtering af pensionskontrakter og PALskat samt øvrige administrative opgaver, der vedrører pension og forsikring. Vi forventer Du har praktisk erfaring med administrative rutiner på pensionsområdet og har relevant viden om personforsikring. Du er ansvarsbevidst, har et stort engagement og lyst til at gøre en ekstra indsats. Har du et godt humør og kan lide at gøre en forskel for kunder/ kolleger, vil du falde godt til hos os. Vi tilbyder Du kan se frem til udfordrende opgaver og gode muligheder for at præge jobbets indhold og udvikling. Du bliver del af en virksomhed, der lægger stor vægt på at være en god arbejdsplads med høj grad af frihed, stor medindflydelse, korte beslutningsveje og åben ledelsesstil. I dagligdagen har vi en frisk og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at vores resultater opnås gennem teamwork. Vil du vide mere Er du meget velkommen til at kontakte pensionschef Birgitte Müthel på tlf eller Du kan også ringe til Bodil Hellemann, der vil være en af dine mange nye, dygtige kolleger. Bodil vil fortælle dig mere om, hvordan det er at være i afdelingen og kan træffes på tlf Vi glæder os til at høre fra dig Send din ansøgning til [email protected] mrk. Kundemedarbejder pension og dit navn. Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk, mail: [email protected], tlf Kontakttelefon 19. september, mobiltelefon SENIORGRUPPEN HOVEDSTADEN Wild West Dag Pensionister med ægtefæller/ledsager (som noget nyt) inviteres til en sommerudflugt Wild West Dag på TEXAS RANCH ved Klippinge (ca. 15 km syd for Køge) med div. cowboyaktiviteter bl.a. Line Dance, samt Wild West frokost-buffet (drikkevarer for egen regning kreditkort modtages ikke) Tid: Tirsdag den 21. august Sted: Busafgang fra Høje Tåstrup Station eller DGI-Byen kl. 10. ankomst TEXAS RANCH kl Hjemkomst ca. kl. 17. Pris: 150 kr. pr. medlem og 350 kr. for ægtefælle/ledsager Tilmelding: Senest 10. august på kupon inkl. betaling til Alex Wagner Ørnens Kvt. 30 B 2620 Albertslund eller på mail: [email protected] og samtidig indsætning af betaling på konto med angivelse af telefonnummer og navn på deltagere. Husk at oplyse hvor I stiger på. Rundvisning i Frimurerlogen Vi inviterer til besøg/rundvisning i Frimurerlogen med efterfølgende frokost ca. kl (2 stk. smørrebrød, ost, 1 øl eller vand samt kaffe/the) Tid: Onsdag den 5. september kl.10. Mødetid ved indgangen til Frimurerlogen, Blegdamsvej København Ø. Pris: Gratis Frist: Senest den 14. august Tilmelding: Kaj Hilken Nielsen Platanhaven Glostrup eller på mail: [email protected] Opgiv venligst telefonnummer i tilfældet af overtegning. Begrænset deltagerantal 56 Finans august 2007

57 SENIORGRUPPEN FYN Jeg tilmelder mig arrangementet: Sensommertur til Nyborg Vi skal besøge den gamle Danehofby Nyborg, hvor vi byder på guidede rundvisninger på slottet og voldanlægget, som varer ca. 2 timer. Menuen indtages på Ørbæk Kro 2 retter med 1 øl eller vand. Oven på middagen byder vi på en kop kaffe. Tid: Sted: Pris: Tirsdag den 28. august. Danehofby Nyborg ved slottet, hvor vi mødes kl Medlemmer 50 kr. ægtefælle/samlever 225 kr. Beløbet indbetales til konto reg.nr senest 20. august. Tilmelding: til nedenfor anførte telefonnumre senest 20. august Lis Larsen, , J.E. Jørgensen, , H. Weber Jeppesen, , Ingvard Petersen, , Carl Ove Olsen, Samkørsel tilbydes i det omfang, det er muligt. Netværk Ringkøbing Sommerudflugt til Ærø, 22. august Netværk Viborg Silkeborg og Himmelbjerget, 9. august Netværk Fyn Udflugt til Trapholt/Grimmerhus, 27. august Netværk Frederiksborg Udflugt til København, 5. september Netværk Århus Fyn er fin Odense, Bogense, Middelfart, 4. september Netværk Sønderjylland Familietur til Egeskov Slot, 25. august Netværk Nordjylland Cirkusrevy 2007, 29. august Netværk Hovedstaden Viljen til sejr, 12. august Seniorgruppen Ribe Udflugt til Nordøstfyn, 12. september Seniorgruppen Frederiksborg Besøg på Glyptoteket, 12. september Seniorgruppen Roskilde Vandretur på Nekselø, 4. september Seniorgruppen Vestsjælland Efterårsturen 2007, 19. september Står på i: Holbæk Ringsted Sorø Slagelse Seniorgruppen Hovedstaden Wild West Dag, 21. august Seniorgruppen Hovedstaden Rundvisning i Frimurerlogen, 5. september Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: Vi SØGER EN inkassomedarbejder Har du en finansiel baggrund og erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut? Og har du arbejdet med inkassosager? Så kan vi tilbyde dig en stilling i Totalkredits kreditafdeling. ARBEJDSOPGAVER Du bliver en del af et mindre team, og dine arbejdsopgaver er bl.a. at: foretage indledende restancebehandling overdrage fordring til inkasso hos advokat udarbejde opgørelser til brug for tvangsauktioner afgive budinstruks varetage administration af overtagne ejendomme og videresalg af samme udarbejde ledelsesrapporteringer. Ud over de nævnte opgaver vil der også være en del andre administrative opgaver. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og pensionsordning. OM DiG FAGLiGE KOMPETENCER Vi forventer, du har en finansiel baggrund gerne fra et penge- eller realkreditinstitut, hvor du har arbejdet med inkassosager. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ejendomshandel og realkredit generelt. OM DiG PERSONLiGE KOMPETENCER Du er struktureret, kvalitetsbevidst, omhyggelig og arbejder godt sammen med andre. Derudover er det vigtigt, at du er positiv og har et godt humør også når der er travlt. Vi er en seriøs, men uformel organisation med plads til humor. SÅDAN GØR DU Send din ansøgning og dit cv mærket 7362 senest den 16. august 2007 til -adressen: [email protected]. Du kan også sende den til Totalkredit, att. Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Skriv gerne, hvor du har set annoncen. Vær opmærksom på, at Totalkredit holder til i Taastrup på Helgeshøj Allé 53. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Helle Rinaldo på tlf eller souschef Henrik Jacobsen på tlf OM TOTALKREDiT Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 99 banker, sparekasser og andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca filialer, der ligger over hele landet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til de danske boligejeres foretrukne realkreditinstitut. Du kan læse mere om Totalkredit på Finans august

58 Lokalbanken i Hillerød a/s Slotsgade Hillerød Tlf Filialdirektør Jesper Fruergaard søger privatrådgivere til storkunder Jeg skal bruge 2 nye privatrådgivere til vores største kunder i Hillerød. Hillerød er under kraftig økonomisk udvikling og det mærker vi på de mange nye kunder der strømmer til banken. Vi har besluttet at gøre endnu mere for vores største privatkunder og etablerer nu en gruppe af rådgivere med særligt fokus på udvalgte kunder. Du får ansvaret for en mindre portefølje af nogle af bankens mest spændende og udfordrende kunder. Du kommer i dagligdagen til at arbejde tæt sammen med investerings- og pensionsrådgivere, om at afdække kundernes behov. Mange af kunderne vil du få fra vores erhvervsrådgivere som løbende skaber kontakt til spændende erhvervskunder. Det er dig der skal samle trådene og løbende sikre, at der er stort fokus på kundernes privatøkonomi. Jobbet som privatrådgiver Som rådgiver for vores største privatkunder skal du: Rådgive en portefølje med udvalgte privatkunder Være generalist på højt fagligt niveau, med fokus på bolig, pension, investering Være god til at samarbejde med kolleger om at finde den rette løsning for kunden Være udadvendt, kunde- og salgsorienteret. Interesseret? Har du lyst til at høre mere om jobbet så ring til mig på telefon , og hør, hvad jeg kan tilbyde dig som rådgiver. Du kan også sende din ansøgning og CV til [email protected]. 58 Finans august

59 ALOC A/s Buchwaldsgade Odense C tel.: vi giver ganske enkelt bedre overblik ALOC søger flere stærke kræfter til forretningsudv. & MArked. vi søger økonomer Med fokus på strategisk produktudvikling Og træning. ALOC søger flere stærke kræfter til forretningsmæssig support på vores HAndeLs- Og informationssystem, ideas. ALOC søger flere stærke kræfter til udviklingsdivisionen. vi søger en systemudvikler til OMrådet Børser & data. vi er i dag Mere end 100 ildsjæle i Odense CentruM - Og vi BLiver flere Og flere! Hovedopgaverne for vores nye økonomer sikre at ALOC får nogle stærke produktstrategier inden for forretningsområdet og at produktstrategierne bliver synlige internt og overfor vores kunder initiere at ALOC løbende forholder sig til, hvorledes nye trends i markedet skal påvirke vores produktudvikling og strategi udføre strategisk rådgivning af ALOCs kunder i brugen af finansielle instrumenter, samt sikre vores kunder den optimale systemudnyttelse deltage aktivt med produktdemonstrationer ved salg til nye eller eksisterende kunder Løbende fungere som sparringspartner i faglige spørgsmål for andre funktioner i ALOC - herunder salg, udvikling og support Løbende vedligeholde den faglige viden gennem deltagelse i uddannelse og aktiviteter i den finansielle industri - til gavn for ALOC og vore kunder Hovedopgaverne for vores nye forretningssupporter Løbende og direkte kontakt til kunderne omkring anvendelse af ideas planlægning og gennemførelse af opdateringer og fejlrettelser hos kunder Opklaring af årsager til fejl og fejlrettelse i samarbejde med teknikere og udviklere udarbejdelse af funktionel dokumentation (brugervejledninger og beskrivelse af features), der tager udgangspunkt i kendskabet til brugernes behov og arbejdsgange som konsulent for vores kunder, at forstå og opsamle deres ønsker til ny eller ændret funktionalitet Bidrage med forretningskendskab og testressourcer til udviklings- og vedligeholdelsesprojekter Verificere, at systemløsningerne, som vi implementerer hos vores kunder, dækker deres behov og giver fuld tilfredshed for pengene undervise vores kunder i anvendelsen af ideas Hovedopgaverne for vores nye systemudvikler nyudvikling og vedligeholdelse af komplekse systemer til administration af værdipapirer og børsdata udarbejdelse af analyser, kravspecifikationer, løsningsbeskrivelser og dokumentationsoplæg deltage i tværfaglige udviklingsprojekter send din ansøgning send os din ansøgning hurtigst muligt - med posten eller på til [email protected] mærket hvilken stilling du ønsker at søge. Læs Mere OM ALLe stillingerne på Hos ALOC har vi specialiseret os i at udvikle software til finansiel styring. Det er midlet. Målet er at styrke vores kunders konkurrenceevne Finans august

60 Vil du være de store banktrelleborg 60 Finans august 2007

61 med til at give drenge bank?.dk/job banktrelleborg er måske ikke så kendt som visse andre pengeinstitutter. Men vi arbejder på sagen. Og det går faktisk så godt, at vi har brug for mange nye kolleger. Vi tilbyder en karriere i en flad organisation, som du skal Finans være august med til at gøre endnu stærkere. Så tjek banktrelleborg.dk/job, hvis du også vil være med til at give de store drenge bank.

62 Få en oplevelse for livet for dig og din familie søg en af vores ledige stillinger i GrønlandsBANKEN GrønlandsBANKEN søger medarbejdere til vores filialer i ILULISSAT, NUUK og SISIMIUT - så grib chancen og søg stillingen som: Privatkunderådgivere Filialerne er opdelt i en ekspeditionsgruppe med 4 kundemedarbejdere og en privatkundegruppe med 3 rådgivere, samt 1 elev. Dit job bliver alsidigt, og vil primært bestå i behandling af større privatkundeengagementer, med udgangspunkt i et servicekoncept. Filialchef SISIMIUT Ud over at være en knaldgod privatkunderådgiver, skal du fungere som daglig leder. Du refererer til privatkundedirektøren i Nuuk og bliver en del af ledelsesgruppen i GrønlandsBANKEN. Erhvervskunderne serviceres fra Erhvervsafdelingen i Nuuk. Erhvervsrådgiver NUUK Du skal yde rådgivning på højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstoreerhvervskunder i Nuuk. Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derforvære forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne. Stå af ræset i Danmark og få tid til fritiden og ægtefællen eller kæresten og børnene! I Grønland er tingene aldrig mere end fem minutter væk. Så selvom vi har travlt i banken, er der masser af tid til familien og aktive naturoplevelser på snescooter, i båd, i fjeldet, ILULISSAT på hundeslæde eller på ski og så kan du bagefter SISIMIUT handle ind i det nærmeste NUUK velassorterede supermarked. Du har følgende kvalifikationer Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed Serviceminded og udadvendt og har overskud til et smil, når det er mest hektisk Evne og lyst til at lære fra dig Ansættelse sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet. Tiltrædelse snarest muligt Yderligere oplysning om stillingen fås hos privatkundedirektør Thomas Elgaard på telefon ([email protected]) eller personaleudviklingsleder Thomas Nicolajsen, på telefon ([email protected]) Skriftlig ansøgning bedes sendt til GrønlandsBANKEN, att.: Direktionen, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via mail til [email protected] GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en "full-service" bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.. 62 Finans august GrønlandsBANKENs 2007 balance er på godt 3 mia. kr. og vi er 95 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på LAYOUT: INFO DESIGN NUUK

63 Synes du også, at livet er for kort til kedelige job? I Jyske Bank er vi ikke bange for at gå anderledes veje for vores kunder og heller ikke for vores medarbejdere. Som rådgiver i Jyske Bank vil du opleve, at relationen til kunderne er præget af ligeværd, åbenhed og inspiration. Og vi har indrettet banken derefter: SpørgBar, PrøvBar, Oasen og mødelokaler, der gør, at dit møde med kunden aldrig vil blive det samme. Investeringsrådgivere til fx København, Århus, Silkeborg, Aalborg Bankrådgivere til fx Bagsværd, Birkerød, Hvidovre, Hørsholm, Odense, Odder Tjek jyskebank.dk/job Dette er kun et lille udpluk - se mange andre spændende job på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere muligheder til. Lige nu søger vi rådgivere, der ikke gider kede sig. Vi har brug for kolleger i hele landet. Erhvervsrådgivere til fx Ballerup, København, Hillerød, Holbæk, Odense, Esbjerg, Vejle, Ikast, Samsø, Aalborg Finans august

64 Finansforbundet Telefon ID-Nr: 41028