Finansforbundets magasin nr. 7, Jernmanden

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 7, 2007 Jernmanden Bent Bjerregaard Thomsen har i over 25 år klaret presset som erhvervsassurandør uden at have en eneste sygedag. Står det til den 63-årige århusianer, tager han ti år mere Sexchikane i mindre pengeinstitut Pudsige møder med kunderne TEMA: Rådgivning af iværksættere

2 Indhold Sexchikane i mindre pengeinstitut Ekspeditionsleder udsatte nyansat for seksuelle overgreb Hundredvis af kameraer på bankfacaderne Jernmanden 63-årige Bent Bjerregaard Thomsen stortrives i jobbet som erhvervsassurandør 24 De hæver støtten hos konkurrenten 224 medlemmer på Færøerne gennemførte en historisk strejke Tema: Rådgivning af iværksættere Banker og vækst-iværksættere er ofte umage par, som ikke taler samme sprog, til stor ulempe for alle 36 Pudsige møder med kunderne Fuldmægtig på toiletbesøg i sommerhus uden vand 42 Papir giver tryghed It-ansatte hos Nykredit i gang med masteruddannelse 46 Der skal mere end en hoppe til Lena Frandsen fylder en del af sit otium ud med at opdrætte heste Læserbrev Internationalt Spørgehjørnet Frikvarter Ajour med Finansforbundet Ledere Ledige og seniorer Finans august 2007

3 Månedens resultater Nykredit blogger Nykredit hopper med på blog-bølgen. Kunder kan komme i dialog med Nykredits medarbejdere gennem webblogs. Jyllands-Posten Bloggen er virksomhedernes nye vidunder, der bliver sat i forreste række, hvis man vil være en moderne virksomhed. For bloggen er hurtig og uhøjtidelig og kan bruges til at give Nykredit en menneskelig udstråling. Banker skyder penge i sharia-lån Fire store pengeinstitutter er parat til at skyde kapital i en ny type rentefri halal-boliglån til muslimer. Nyhedsavisen Langt om længe har nogle banker fået regnet på, at der kan tjenes penge på lån til muslimer, der ifølge deres tro ikke må betale renter, hvis lånene gives som halal-lån, hvor kunden slipper for renter mod at betale en højere markedspris. Danske banker nærige med velgørenhed Danske banker er gode til at tjene penge, men når det handler om at give penge tilbage til samfundet, er de lysår efter udenlandske. Berlingske På den tredobbelte bundlinje, der handler om profit, people and planet er danske banker kun gode til profit. Mest velgørende er Danske Bank ved at bruge 0,43 procent af overskuddet før skat. Mens Northern Rock bruger 5 procent. Klækkelige dusører skaffer ansatte Overraskende mange chefer udbetaler dusører i jagten på nye medarbejdere. Børsen Så er der ekstra bonus til dygtige medarbejdere. I stedet for at betale dyre headhuntere for at skaffe ny arbejdskraft er stadig flere chefer i den finansielle sektor gået over til at udlove en dusør til de medarbejdere, der skaffer en ny medarbejder. Finans august

4 Nyheder Forsikringsselskaber havde rekordoverskud Forsikringsselskaberne tjente i ,1 milliarder kroner. Lagt sammen med pengeinstitutternes overskud, rundede finanssektoren sidste år et overskud på 52,5 milliarder kroner 10,1 milliarder kroner, svarende til næsten 28 millioner kroner i døgnet eller 1,1 millioner kroner i timen. Så meget tjente de danske skadesforsikringsselskaber i 2006 ifølge en opgørelse fra Finanstilsynet, som er baseret på indberettede årsregnskaber for 109 direkte tegnende skadesforsikringsselskaber. Det er 46,9 procent mere end året før, og i forhold til 2004 er forsikringsselskabernes overskud steget med over 90 procent. Tallene understreger, at den danske finanssektor er inde i en ualmindelig indbringende periode. For seks uger siden udsendte Finanstilsynet en opgørelse, der viste, at pengeinstitutterne i 2006 også havde rekordindtjening med ikke færre end 42,4 milliarder kroner. Det forsikringstekniske resultat for branchen steg med hele 94 procent sidste år til 6,6 milliarder kroner. Årsagen er, at præmieindtægterne korrigeret for genforsikring steg med 8,3 procent, samtidig med at erstatningsudgifterne faldt med 1,8 procent. Samtidig steg investeringsafkastet med knap 23 procent til 7,9 milliarder kroner. Målt på bruttopræmier er Tryg den største forsikringskoncern med en andel på 21 procent af markedet. Derefter følger Topdanmark med 18,7, Codan med 13,4 og Alm. Brand med 9,5 procent. Tilsammen udgør de fire skadesforsikringskoncerner knap 63 procent af markedet. Se hele opgørelsen på finanstilsynet.dk./cjo NFU-konference: Fortsæt dansen med arbejdsgiverne Den nordiske dans er bedre end den angelsaksiske boksekamp, vurderer forsker i fagforeningstraditioner Allan Bang Christina Colclough, kandidatstipendiat på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, skitserede to fagforeningstraditioner i Europa for de godt 100 deltagere fra de nordiske finans- og forsikringsforbund på NFU s (Nordiske Finansansattes Union) konference om transnationale fagforeningsstrukturer den juni i Malmø. Der er den angelsaksiske boksekamp, og så er der den nordiske dans. "Man kan karakterisere den nordiske model som en elegant vals, hvor parterne af og til godt nok kommer til at træde hinanden over tæerne, men hvor samarbejdet fundamentalt er præget af venlighed, konstruktivitet og vilje til at nå et fælles resultat. Og i betragtning af at de nordiske lande netop af World Economic Forum er udnævnt til nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier på trods af relativt høje lønomkostninger - kan det jo ikke være helt galt, hvad I gør", sagde forskeren. Selvom modellen er et forbillede for mange andre lande, er den under pres af internationalisering, fald i organisationsprocenter, voksende individualisering med mange kontraktansættelser og flere politiske indgreb. Formand for Finansforbundet Allan Bang, der er præsident for både NFU og for UNI Finance, benyttede lejligheden til endnu en gang at argumentere for indførelsen af et system, der kan håndtere uoverensstemmelser på tværs af grænser et tværnationalt tvistløsningssystem og for, at der også bliver en tværnational konfliktret: "Arbejdskraft, varer og penge bevæger sig frit over grænserne. Løsning af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet og konfliktretten skal følge med. Vi skal værne om og udbrede de principper, vi har kæmpet os frem til i Norden. Og så skal vi have et europæisk direktiv, der slår medarbejderindflydelse fast én gang for alle. Som det er nu, er det ligesom at spille ludo. Hver gang vi begynder forhandlingerne om et nyt direktiv på arbejdsmarkedet, bliver de faglige organisationer slået tilbage til start og skal kæmpe for deres indflydelse i SE-selskaber, ved fusioner, ved flytning af hovedsæder, eller hvad det aktuelle direktiv nu handler om", sagde Allan Bang./ET 4 Finans august 2007

5 Bankanalytiker: Det bliver sjovere at være kunde Northern Rocks indlånskonti med en rente på fem procent har skærpet konkurrencen om kunderne På få måneder har Englands femtestørste bank, Northern Rock, fået kunder i Danmark og rusket godt op i konkurrencen om kundernes gunst pengeinstitutterne imellem. "Vi er ikke et alternativ til kundernes primære bank. Vi har kun et enkelt produkt, men kunderne kan lide konceptet", siger Jan Thygesen, direktøren for den danske filial af Northern Rock til Finans og henviser til, at målet det første år om at opnå indlån for to milliarder kroner er inden for bekvem rækkevidde mindre end fem måneder efter bankens etablering i Danmark den 7. februar. Bankanalytiker Bjarne Jensen vil ikke sætte tal på, hvad indtrængere som Northern Rock kan komme til at betyde for indtjeningen i den danske banksektor. Men for ham er der ingen tvivl. Konkurrencen stiger. Krigen om kunderne er for opadgående, og det bliver sjovere og sjovere at være kunde: "De vil snuppe andele, og de suger, hvor de kan. Sådan er vores samfund nu engang indrettet, og det er ikke noget at pive over", mener Bjarne Jensen, der driver konsulentfirmaet Bjarne Jensen Consult. Bankanalytikeren er også overbevist om, at danskernes holdninger til at "have bank" vil ændres over tid. Vi vil shoppe rundt. "Det er jo ligesom, da Aldi og Netto trængte ind på markedet. I starten var det ikke rigtig fint, og man luftede ikke gerne de gule poser. Nu er det helt accepteret. Vil de etablerede være med, så må de gå til den. Det er det, Danske Bank og Nordea gør. De er formodentlig irriterede over tabte markedsandele. De prøver at tryne de nye. Men det er klogt af dem at bevæge sig og begynde at dele med kunderne"./et Læs side Danskerne er blevet bedre til at gå på pension Hvis ikke man holder sig i gang, dør man af det, lyder erfaringen i Ældre Sagen Danskerne bliver bedre og bedre til at gå på pension, vurderer konsulent Knud Erik Madsen fra Ældre Sagen, som i otte år har undervist på seniorkurser. I dag har det store flertal en uddannelse og kommer fra et arbejdsmarked, hvor man i stadig højere grad skal disponere sin egen tid. Samtidig bliver folk jævnligt udsat for forandringer på jobbet, og det giver dem flere og flere strenge at spille på. Men det gælder om at forberede sit otium. "Hvis de ikke har sørget for at opbygge alternative netværk i tide, er der stor risiko for, at de sætter sig hen foran fjernsynet hele dagen, de gider ikke lave mad, og de har ikke længere lyst til at være sammen med andre. De får mindreværd og bliver måske depressive. Det dør man af", siger Knud Erik Madsen. Den 66-årige konsulent i Ældre Sagen arrangerer seniorkurser om livet som pensionist for folk fra 50 år og op, for det gælder om at forberede sig i god tid. Deltagerne fortæller om deres interesser, inspirerer hinanden og bliver klar over, hvor de skal finde deres nye netværk. "De skal helst søge netværk, allerede mens de er i job, men det er også vigtigt, at de gør noget ud af deres senkarriere, så de fortsat udvikler sig. Ellers risikerer de at miste jobbet før tid", siger Knud Erik Madsen. Når mænd har sværere ved at blive pensionister, hænger det sammen med, at der er frit valg på alle hylder. Men det kan være svært at begrunde, hvorfor man vil spille golf frem for at tage på udflugt. Derfor oplever mange mænd, at alt bliver ligegyldigt. Kvinden er vant til at være sin egen iværksætter. Hun gør rent og laver mad og får i det hele taget hjemmet til at fungere, så hendes rolle som administrerende direktør i huset kører videre. Hun gør nytte og nyder anerkendelse, når hun passer børnebørnene. Ingen roser manden for at samle på frimærker./ HS Læs også side Finans august

6 Nyheder 20 procent flere arbejdsulykker i finanssektoren Flere medarbejdere kommer til skade med ryggen eller udsættes for psykisk chok. Antallet af anmeldte arbejdsulykker i finanssektoren steg med over 20 procent i 2006 til 182 mod 151 i 2004 og 2005, viser Arbejdsskadestatistikken Efter at have ligget stabilt på 151 i 2004 og 2005 steg antallet af anmeldte arbejdsulykker i finanssektoren med over 20 procent i 2006 til 182. Det viser Arbejdsskadestatistikken, som Arbejdsskadestyrelsen har udsendt. Stigningen er påfaldende, idet antallet af bankrøverier som normalt er den væsentligste ulykkesårsag i branchen faldt til 69 i 2006 fra henholdsvis 98 og 121 i årene før. Sidste år blev der anmeldt 47 arbejdsulykker inden for finanssektoren som følge af overbelastning. Året før var tallet blot 21, viser Arbejdsskadestyrelsens opgørelse. En del af overbelastnings-skaderne går ud over ryggen. Ved 26 ulykker i 2006 blev ryggen beskadiget, hvilket er markant flere end de foregående år, hvor tallene var 18 og anmeldelser i 2006 skyldtes psykisk chok (udløst af bankrøvere), mens der i 2005 blot var 22 anmeldelser, hvor psykisk chok angives som årsag. Den tredje markante årsag til, at ansatte i finanssektoren kommer til skade, er fald/styrt. I 2006 var der 55 fald/styrt, som blev anmeldt et mindre end året før, men flere end de 40 fald-/styrt-ulykker, som blev anmeldt i 2003 og Der anmeldes dog stadig færre arbejdsulykker i finanssektoren end i 2003, hvor tallet var 220, hvilket Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, glæder sig over. "Det er positivt, at der over en længere periode kan konstateres et faldende antal arbejdsulykker, men det er klart, at en stigning på 20 procent over de sidste par år vækker bekymring. Nu må vi sammen med arbejdsgiverne kigge nærmere på årsagerne og se, om vi kan forebygge yderligere for at undgå flere ulykker", siger Kent Petersen./cjo 32 fusioner i sektoren siden 2005 Kundernes krav om topprofessionel rådgivning og ønsket om at klare de stadig stigende administrationsomkostninger er de hyppigst brugte argumenter for at fusionere Siden 2005 har der været 32 fusioner eller overtagelser langt de fleste i Jylland, viser en opgørelse, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Lars Danmark, direktør i Østhimmerland Andelskasse, som i marts i år fusionerede med Onsild Andelskasse, mener, at fusioner er med til at skabe fremgang for virksomheden. "Nu, hvor vi er blevet et større pengeinstitut, kan vi trække på ekspertise inden for blandt andet kredit, investering og pension. På den måde er vi sikre på at kunne levere rådgivning og løsninger, der som minimum matcher de store pengeinstitutters, samtidig med at kunderne fortsat vil nyde godt af, at vi er et lokalt pengeinstitut", forklarer han og understreger, at man valgte fusionen af frivillighedens vej og ikke af nød. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der ud over at beskæftige sig med fremtidens arbejdsmarked har løst udviklingsopgaver for blandt andre Danske Bank og Nordea, er ikke i tvivl om, at fusioner også i fremtiden vil blive en stor del af de små pengeinstitutters hverdag. "Den væsentlige årsag er, at kunderne stiller større krav til pris og ydelser. Og i øjeblikket ser vi en priskonkurrence, som vi ikke har set i lang tid. Selvom de små pengeinstitutter i de senere år har tjent mange penge på deres ydelser, så vil administrative omkostninger blive for stor en byrde for dem, og konsekvensen er, at de ikke overlever i den hårde konkurrence. Derfor vil det af strategiske grunde kunne betale sig at stå sammen", vurderer Jesper Bo Jensen. Han mener dog ikke, at fusioner nødvendigvis er løsningen. "Det vigtigste er, at de små pengeinstitutter bliver velkørende. Det er ikke givet, bare fordi man bliver større. Der skal med andre ord være et mål med det, eksempelvis at man bedre i samarbejde kan få erhvervskunder og løfte de administrative opgaver"./sf Se opgørelsen over fusioner på finansforbundet.dk gå ind under Nyheder og Nyhedsbrevet Finans nr Finans august 2007

7 UDDANNELSE ER AFGØRENDE FOR SEKTORENS OMDØMME Leder Efteruddannelse og kompetenceudvikling er et varemærke for vores sektor. Noget af det, som vores virksomheder er rigtig gode til. Veluddannede rådgivere betyder tryghed og sikkerhed for kunden. Men uddannelse er også afgørende for sektorens omdømme, når offentlighedens kritiske lys er rettet mod den, mod medarbejderne og mod bestemte ydelser. Med lovforslaget om indførelse af en ny lånetype, de særligt dækkede obligationer eller SDO-lånene, som de forkortes, kastede regeringen i foråret en afsikret håndgranat ind på det danske finansielle marked. Lånene giver pengeinstitutterne adgang til det attraktive boligmarked og bryder dermed en mere end 100 år gammel borgfred mellem pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne om, hvem der tager sig af hvad. Især Forbrugerrådet var kritisk og satte spørgsmålstegn ved rådgivernes vilje og evne til at give kunderne en god og hæderlig rådgivning. De talte for nye og skrappere krav og anbefalede, at der skulle udfyldes et standardskema ved boligrådgivning. Det blev dog kategorisk afvist af partierne bag lovforslaget som unødvendigt. Hermed har efteruddannelse endnu engang vist sin værdi for virksomhederne. Uddannelse er et bolværk mod angreb på virksomhedernes og medarbejdernes troværdighed og etik. Og sagen viser, at medarbejdernes kompetencer og evner til hurtigt at omstille sig til nye produkter ikke kun opfylder kundernes behov for rådgivning, men i stigende grad også er garanten for, at sektoren opfattes som troværdig og kan bryste sig af et godt image. Lovforslaget blev modtaget med tilfredshed af nogle i sektoren og kritik fra andre. Det ændrede dog ikke ved forslaget, som blev vedtaget med et bredt flertal til ikrafttrædelse 1. juli. Debatten handlede ikke kun om, hvem der skal have ret til finansiering af boliger. Den handlede også om, hvem der kunne rådgive om boliglån. Om rådgiverne i pengeinstitutterne var uddannede til at rådgive kunderne og svare på deres spørgsmål, når loven trådte i kraft. Virksomhederne har grebet uddannelsen forskelligt an. Men alt tyder på, at virksomhederne lever op til deres ansvar, og at medarbejderne i de virksomheder, der hurtigt er på banen med de nye lån, allerede har fået efteruddannelse, der gør dem i stand til at give kunderne kvalificeret rådgivning. Kent Petersen Næstformand Allan Bang Formand Michael Budolfsen Næstformand Finans august

8 Magtmisbrug 8 Finans august 2007

9 "Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende tone sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham." Sexchikane i mindre pengeinstitut 28-årige Mette blev udsat for berøringer på bryster og lår, mails med seksuelle undertoner og et seksuelt overgreb af ekspeditionslederen, der skulle lære hende bankfaget. Først efter pres fra tillidsmanden og flere medarbejdere besluttede ledelsen at fyre Mettes mentor Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark Da 28-årige Mette Jensen (opdigtet navn hendes rette navn er redaktionen bekendt) vender hjem til hjemegnen efter endt studium, får hun ret hurtig ansættelse i et mindre pengeinstitut. Et drømmejob, hun før kun turde drømme om. Men drømmejobbet i den lille by skal snart vise sig fra sin mere mørke side. Som nyuddannet akademiker og ny i finanssektoren gennemgår Mette finanstrainee-uddannelse på ti måneder og får samtidig en mentor tilknyttet på arbejdspladsen. Valget falder på ekspeditionslederen, en mand i 50 erne, der har været i pengeinstituttet i over 25 år. Han var så hjælpsom, at han end ikke ville lade andre hjælpe mig, det var nærmest et problem, hvis andre kollegaer ville hjælpe. Vi sad rigtig meget sammen, og han klappede mig ofte på skuldrene, husker Mette. Men gradvist bliver de venskabelige klap afløst af mere intime berøringer. Han ville ofte have, at vi skulle sidde ovenpå, når sager skulle gennemgås, og ikke nedenunder, som de andre gjorde. Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende tone sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham. Hvis jeg sagde nej, tog han fat i mig og trak mig ligesom ned. Andre gange, når vi sad nede ved hans bord, lagde han hånden på mit lår under skrivebordet. En gang placerede han min hånd mellem hans ben. Jeg blev meget forskrækket. Jeg kunne flytte hans hånd igen og igen, uden resultat. Nogle gange opgav jeg for at få lært noget. Andre gange blev jeg vred, men så blev han kort for hovedet og vred på mig med det resultat, at han ikke ville hjælpe mig med det faglige, fortæller Mette. Set i bakspejlet kan Mette se, at der foregik en slags byttehandel. Hvis hun gjorde, som han sagde, og accepterede berøringerne, fik hun den faglige viden, som hun higede efter. For at få det mest mulige ud af dagen fagligt så lod jeg gradvist mine grænser blive rykket. Jeg var jo afhængig af ham for at lære mest muligt. Desuden er jeg meget autoritetstro af natur og satte derfor ikke tilstrækkelige spørgsmålstegn ved bossens metoder, forklarer hun. Seksuelle undertoner i mails Til tre-måneders-samtalen med ledelsen er der ikke andet end ros til både Mette og mentoren. Alle har et indtryk af, at Mette og mentoren har et rigtig godt samarbejde, og Mette giver også udtryk for, at hun trives i jobbet. Men det gør hun ikke. De intime berøringer bliver suppleret med daglige mails med sætninger som Jeg savnede dig og Er missen våd? Han siger også til hende, at de jo bare kan være sammen seksuelt en gang, så skal han nok lade hende være. Mette prøver at affærdige hans tilnærmelser, men det er, som om han overhovedet ikke hører hende. En dag, hvor de spiser is inde i kaffestuen, rejser han sig op og kigger søgende ud af døren for at være sikker på, der ikke kommer nogen, hvorefter han stiller sig bag hendes stol og ggg Finans august

10 Magtmisbrug ggg ligger begge hænder på hendes bryster. Hun beder ham om at holde op, men han bliver bare ved. Det står helt stille inde i hovedet på mig, men selvom jeg føler mig enormt krænket og overhørt, tør jeg ikke blive vred på ham, fortæller hun. Mette fortæller hendes kæreste gennem syv år alt, og hendes beskrivelser af dagligdagen på arbejdspladsen får ham til at ryste på hovedet, og han beder hende om at overveje at gå til ledelsen, men hun underskylder mentoren med, at han jo bare er venlig af natur. Jeg leder altid efter det bedste i folk, og jeg er typen, der gerne vil være ven med alle. Desuden kan jeg ikke lide, at folk er sure på mig. I dag ved jeg, at det er naivt, men ikke dengang, forklarer hun. I dag er Mette tilknyttet en psykolog, og i samarbejde med hende har hun konkluderet, at en del af hendes manglende modstand foruden hendes store autoritetstro skyldes, at hun som ny ikke turde gå op imod en meget vellidt ekspeditionsleder og mentor. Desuden er det meget svært for hende præcist at sætte fingeren på, hvad der skete. Set i bakspejlet er det tydeligt for hende, at han dengang manipulerede groft og gang på gang overskred hendes grænser. Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en spegepølse i køleskabet, som du hver dag tager et lille stykke af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk. Han rykkede mine grænser dag for dag, styk for styk. Overfaldet seksuelt Den for Mette absolut værste oplevelse sker, lige inden mentoren skal på sommerferie, cirka et halvt år efter hun er startet i pengeinstituttet. Han har i længere tid plaget Mette om at komme hjem til ham og drikke en cola og sige farvel, inden han skal på ferie. Konen kommer først hjem senere, så de har en time, som han siger. Da hun flere gange siger nej, reagerer han med surhed og siger, at det kan du ikke være bekendt. På selve dagen har hun det efterhånden så dårligt over, at han er sur, at hun efter en kort snak med kæresten beslutter at drikke en enkelt cola med mentoren på trods af at kæresten fraråder det. Da hun ankommer, er mentoren så glad, at han næsten græder, husker Mette. Hun går ud fra, at de skal sidde på terrassen, da det er en varm sommerdag. Men han insisterer på, at de sidder i stuen, og hun føjer ham. Han går ind for at tage skjorte og slips af og skifte til noget mere behageligt. Han kommer ud i shorts og bar mave og sætter sig ved siden af hende i sofaen. Jeg kan ikke huske, om vi overhovedet når at snakke, inden han forsøger at tage mig på brysterne og binde min top af. Jeg beder ham om at lade være og forsøger at fjerne hans hænder. Men han er stærkere end mig. Jeg kan huske, at han lænede sig hårdt ned over mig og lynede mine bukser op og sagde, at han ville se mig. Han befamlede mine bryster og kyssede mig i hovedet. Jeg prøvede at få mit tøj på, hurtigere end han kunne tage det af. Mette får efter et stykke tid vredet sig fri og vil hjem. Men det må hun ikke. Først skal han have et kys. Jeg gjorde det, men kun for at komme væk. Jeg husker, at jeg græd hele vejen hjem, og der gik næsten tre uger, før jeg fortalte min kæreste, hvad der var sket. Jeg følte mig så krænket, ydmyget flov og beskidt. I dag har hun stadig mareridt om episoden. Mens mentoren er på ferie, ringer han flere gange til Mette og hentyder til den dejlige dag. Han sender sms er med ordene jeg elsker dig og jeg savner dig. Da han kommer hjem til Danmark efter ferien, har han en halskæde med hjem til hende. Hun giver ham den retur, og han bliver meget vred. Selvom Mettes kæreste bliver ved med at sige, at hun skal gå til ledelsen, nægter hun stadig. Da han vil gøre det i stedet, får hun ham overtalt til at lade være. Hun er stadig bange for, at hun vil miste sit job. Et par måneder senere går Mette og kæresten fra hinanden. Og Mette flytter i lejlighed. Flere gange kommer mentoren tilfældigvis forbi hendes nye hjem, men kommer ikke ind. Jeg følte mig overvåget og forfulgt. Det skræmte mig, da han jo før havde bevist, at han er både fysisk og psykisk stærkere end mig. Ledelsen orienteres Selvom Mette efterhånden begynder at tage mere og mere afstand fra mentoren, har hun stadig ikke modet til at sige noget til ledelsen. 10 Finans august 2007

11 "Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en spegepølse i køleskabet, som du hver dag tager et lille stykke af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk. Han rykkede mine grænser dag for dag, styk for styk." Hun finder ud af, at han over for kollegaer giver udtryk for, at han ikke kan være mentor for hende mere, da han påstår, at hun er næsvis og sur. I mellemtiden har en god kollega til Mette dog opdaget nogle af de mails, som mentoren har skrevet til Mette, så hun går sammen med Mette til et møde med mentoren. Snakken ender med, at Mette går til ledelsen og siger, at hun vil have en ny mentor, fordi hun ikke trives. Ledelsen afkræver ingen forklaring, og Mette giver heller ingen. Jeg kunne simpelthen ikke få ordene over mine læber. En anden god kollega får dog overtalt Mette til at fortælle sparekassens ledelse om mentorens adfærd. De reagerer med vantro, men tager en snak med ham. Det fører til, at ledelsen trækker en streg i sandet, da den mener, at mentoren har fået en lærestreg. Mette, der stadig er bange for at miste sit job, accepterer ledelsens beslutning. Men Mette har ofte mareridt om natten. Stemningen på arbejdspladsen er dårlig, og kollegaerne ved stadig ikke noget. Kollegerne tager affære Cirka et år efter hun startede i pengeinstituttet, får hun endelig snakket med tillidsmanden, som sidder i en anden afdeling. I første omgang prøver de at klare det internt på arbejdspladsen, men det lykkes ikke. Så tager tillidsmanden kontakt til en af Finansforbundets jurister, som anbefaler Mette at forlade pengeinstituttet og at forlange at blive fritstillet med tre måneders løn og seks måneders løn i erstatning oveni. En retssag vil Mette ifølge juristen have svært ved at bære psykisk, selv- ggg Finans august

12 Magtmisbrug ggg om dokumentationen er rigelig. Ledelsen accepterer, og Mette indstiller sig på, at hun skal sige farvel til drømmejobbet. Men tillidsmanden og nogle kolleger, der indtil nu har stået Mette bi i hele sagen, vil det anderledes. De går til ledelsen og forlanger, at mentoren bliver fyret, og at Mette får mulighed for at blive fritstillet, hvis hun ikke kan overskue at arbejde der mere. Det ender med, at direktionen beder mentoren om at forlade sin stilling med øjeblikkelig virkning, og i dag har Mette stadigvæk sit drømmejob. Mine kolleger har været helt fantastiske, og jeg er så taknemmelig for, at der er nogle, der vil gå så langt for mig, siger Mette, der dog stadigvæk døjer med efterdønningerne af mentorens psykiske og fysiske overgreb. Mareridtene er der stadigvæk, selvom der bliver længere og længere imellem. Der er stadig dage, hvor jeg føler stor skyld og lede ved min opførsel, men psykologen hjælper mig til at forstå, at det er ham og ikke mig, der er noget galt med. I starten lavede jeg ikke andet end at tude, når jeg skulle snakke om det. I dag er jeg bare vred, så vred. Mette Jensen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes identitet. Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Mette, hendes sagsmappe indeholdende de omtalte mails og sms er Mentoren har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen. Tillidsmand blev chokeret Mettes tillidsmand (hvis identitet Finans er bekendt med) har arbejdet sammen med mentoren i mange år. Han blev både chokeret og forarget, da han hørte om, hvad han udsatte Mette for. Man mister jo fuldstændig respekt for sådan en mand. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at han kunne finde på sådan noget. Min første tanke var, at han skulle ud, da man jo ikke kan arbejde sammen med ham med den viden i baghovedet, siger han til Finans Tillidsmanden, der i første omgang prøvede at løse situationen internt, er ked af, at han ikke havde hørt noget om episoden, førend der var gået et års tid. Og han opfordrer til, at alle, der oplever noget lignende, går til deres tillidsmand med det samme. Vi har tavshedspligt og kan typisk snakke bedre med ledelsen end den enkelte medarbejder, da vi jo er beskyttet af Finansforbundet. I den her sag gik det også først op for både kollegaerne og ledelsen, hvor alvorlig sagen var, da Finansforbundet kom indover. Chefpsykolog: Sexchikane er groft magtmisbrug Det begynder i det små en henkastet bemærkning måske et blik, eller en svag berøring. Med tiden bliver bemærkningerne til kritik, blikket til en fastholden stirren, den svage berøring til en hånd på brystet, og det der er værre. Sexchikane er mange ting, men i alle tilfælde er der tale om et groft magtmisbrug, mener Professor og chefpsykolog ved Odense Universitetshospital dr.med. Jørn Beckmann. Når sexchikane forekommer i arbejdssituationen er offeret for chikanen næsten altid lavere i hierarkiet end udøveren af chikanen. Der er således et magtforhold mellem de to, og derfor er der tale om groft magtmisbrug, mener Jørn Beckmann. En undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø viser, at tre procent af danske kvinder i arbejde har været udsat for sexchikane på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Ifølge Jørn Beckmann har alle ikke lige stor risiko for at blive udsat for chikane. For personer, der er meget autoritetstro, og meget bange for at miste jobbet, er risikoen for, at chikanen udvikler sig meget større: Hvis den chikanerede siger fra med det samme på bestemt vis, vil udøveren ofte trække følehornene tilbage. Omvendt er der også eksempler på, at kvinder der ikke har givet efter for udøveren er blevet mobbet på det groveste, så det er en svær balancegang. Professoren mener også, at hvis chikanen får lov til at stå på længe, kan chikanen i værste fald slå over i en erotisk besættelse, hvor udøveren kun reagerer med følelserne. I sådanne situationer kan frustrationen over ikke at få udløb for de seksuelle fantasier slå over i halv voldelig adfærd. I sin værste form er den besættelse en form for sindssygdom en paranoia, hvor personen vil opfatte alt, hvad den udkårne gør som en gengældelse eller tilkendegivelse af de følelser som udøveren har. 12 Finans august 2007

13 Stadig feriehuse! De 10 feriehuse, som Finanssektorens Feriefond efterlyste lejere til i Finans nr. 1, blev hurtigt lejet ud i hele sommerperioden, men der er stadig ledige uger i efterårsmånederne. Lejeperioden er fra lørdag kl. 14 til den følgende lørdag kl. 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Finanssektorens Feriefond. Mulighed for udlejning til pensionister Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et feriehus, dog tidligst 1 måned før du ønsker at bruge det. Ønsker du at leje et af husene, så ring til Birgit Larsen på telefonnr , eller brug Finansforbundets hjemmeside hvor du kan finde feriefondens huse og en kalender, som viser, hvornår de enkelte huse er udlejet. Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft Ålbæk Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Urfuglevej 18 kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Ålbæk Ålbæk Ålbæk Odsherred Oksevej 61 Musvågevej 15 Musvågevej 176 Højby Lyngvej 29 kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Odsherred BornholM Engsvinget 5 Hasle Marina 31 kr pr. uge kr pr. uge Forbud mod husdyr samt rygning i huset Forbud mod husdyr samt rygning i huset Finans august

14 Røverisikring Hundredvis af kameraer på bankfacaderne Med Danske Bank og Nordea i spidsen forventes pengeinstitutterne at investere mange millioner kroner på at optage levende billeder fra røvernes omklædningsrum, nu hvor Folketinget har givet grønt lys for yderligere tv-overvågning Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk De danske pengeinstitutter er klar til at investere adskillige millioner kroner i overvågningskameraer i bankrøvernes omklædningsrum foran filialernes facader. Fredag den 1. juni vedtog et folketingsflertal (V,K, S og DF), at banker, restauranter, butikker mv. fra 1. juli har ret til at tv-overvåge facaderne og arealet omkring dem. Danske Bank vil i løbet af få måneder sætte overvågningskameraer op foran 70 af bankens i alt 450 filialer i Danmark. "De filialer, vi nu vil sikre yderligere mod røverier ved hjælp af overvågningskameraer, er første bølge. Senere vil vi få overvågningsudstyr til flere filialer. Det vil koste nogle millioner kroner ekstra, men vi har afsat penge til det", siger arbejdsmiljøchef Kaj Larssen fra Danske Bank. Han understreger, at opsætningen af kameraer foran Danske Bank-filialerne sker for at beskytte medarbejderne. "Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt ramt, nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at have stået ansigt til ansigt med en bankrøver. Og selv om der de seneste år heldigvis er sket færre bankrøverier, får det os ikke til at slække på sikkerhedsforanstaltningerne", understreger Kaj Larssen. Ifølge direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen (den danske brancheforening for sikkerhed og sikring) kan udgiften til tv-overvågning af en bankfilial svinge fra få tusinde kroner til over kroner afhængig af kameraernes kvalitet og antallet af billeder pr. sekund, som skal gemmes på den særlige harddisk. Landets næststørste bank, Nordea, vil hen over sommeren placere overvågningskameraer foran 50 af de i alt 340 filialer. "Og der er kun tale om første bølge. Senere bliver der placeret overvågningsudstyr uden for flere filialer", siger pressechef Claus Christensen. Sydbank landets fjerdestørste pengeinstitut er også klar til at investere markant i tv-overvågning. "Efter sommerferien vil vi montere overvågningsudstyr på af filialernes facader. Det har vi budgetteret med, og over en årrække vil resten af vores 110 filialer i Danmark også blive udstyret med overvågningskameraer på facaden", siger Sydbanks sikringschef Peter Draborg. Direktionerne er trætte af røverier Finansrådets røveriekspert, kontorchef Niels Crone Lyngkjær, vurderer, at de fleste pengeinstitutter vil overveje at investere i overvågningsudstyr. "Alle filialer i Danmark vil ikke fra dag et indføre mere overvågning, men der vil komme nyt udstyr. Først og fremmest tror jeg dog, at den overvågning, som finder sted af cirka 500 udendørs opstillede pengeautomater, vil blive udstrakt til at tage hele arealet foran pengeinstituttet. Vi har kæmpet for at få lov til at tv-overvåge facaderne, og Finansrådet vil klart opfordre medlemmerne til at gøre brug af muligheden. Direktionerne rundt omkring er trætte af røverier", siger Niels Crone Lyngkjær. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, roser Danske Bank, Nordea og Sydbank for hurtigt at øge tv-overvågningen af filialerne. Men han finder det også vigtigt at få de små pengeinstitutter til at tage røverisikringen mere alvorligt. "De lokale ledelser skal sætte økonomi og handling bag de holdninger, de har sendt til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor skrevet til virksomhedernes øverste faglige repræsentant for at sikre, at virksomhederne straks går i gang med 14 Finans august 2007

15 "Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt ramt, nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at have stået ansigt til ansigt med en bankrøver." Kaj Larssen, arbejdsmiljøchef Danske Bank at forbedre deres overvågning, så de ansatte og kunderne kan få den tryghed, der var tiltænkt", siger Michael Budolfsen. De danske pengeinstitutter bruger tilsammen ca. 200 millioner kroner om året til sikkerhedsforanstaltninger mod røverier. En sejr for Finansforbundet Siden 2002 har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes mulighed for udendørs tv-overvågning, men således at rammerne for en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret måde. Den 14. maj 2004 startede forbundet sin "Fri for frygt"-kampagne i forbindelse med landsmødet, hvor man blandt andet på finansforbundet.dk har beskrevet samtlige godt 270 begåede bankrøverier, som man har haft tilgængelige oplysninger om, frem til i dag. Med Folketingets vedtagelse af en lov, der tillader tv-overvågning af bankers, butikkers og restauranters facader, er det nu tid til at runde kampagnen af. "Vi har gjort et stort stykke politisk arbejde for at få politikerne i tale omkring de menneskelige konsekvenser af bankrøverierne og for at få dem til at give tilladelse til bedre forebyggelse af røverier. Det har taget lang tid, men det munder nu ud i et meget tilfredsstillende resultat", siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Bankrøverier er skyld i hovedparten af finanssektorens arbejdsskader personer eller næsten hvert femte medlem af Finansforbundet har været udsat for eller direkte påvirket af et røveri. Utryghed, søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær er nogle af de symptomer, medlemmer, der har været udsat for bankrøveri, oplever. Og ofte ender længere sygeperioder med, at de siger deres job op for traumatiserede til at være en del af arbejdsstyrken igen. n Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø... Slut med unødige løft af tunge møntsække! Slut med daglig tømning af mønttællere! Penguin 701 med pengeskab CTcoin Penguin 701 Safe Professionel mønttæller med indbygget pengeskab Med møntkar i pengeskab CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu også leveres med indbygget pengeskab og reduceret støjniveau. MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til ca. 25 almindelige fyldte møntsække. Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver - sorterende med 9 sække eller ikke sorterende med 6 sække. Kontakt CTcoin for en nærmere præsentation - og få et individuelt løsningsforslag! CTcoin Penguin 709 Safe 100% dansk produceret! Med møntsække i pengeskab CTcoin Danmark A/S Odense: Tlf København: Tlf ctcoin@ctcoin.dk Fohlmann.com Finans august

16 Portræt Jernmanden Han har altid ligget i den bedre ende med salg i forhold til andre assurandører. Årslønnen er over en million kroner, men han arbejder også hårdt for det i timer om ugen. Hans seneste sygedag var den 5. september 1975, og selvom han har rundet 63 år, føler han, at han har 10 år mere i jobbet. Mød her erhvervsassurandør Bent Bjerregaard Thomsen fra If forsikring Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark En sølvfarvet Audi A6 parkerer uden for det, der allermest minder om svinehaller i udkanten af Randers. Men der er ingen svin inden i bygningerne på denne formiddag i maj. Langt fra. Der er i stedet kunst på væggene og futonmadrasser i alle tænkelige former, farver og design, som møbelvirksomheden Innovation Randers A/S leverer til forskellige møbelkæder som Ilva og Ikea. Det ved den 63-årige erhvervsassurandør Bent Bjerregaard Thomsen godt, mens han i sit lyse jakkesæt med sin sorte attachemappe under armen bevæger sig hen mod indgangen. Uden anvisning finder Bent regnskabschefen Knud Timms kontor, hvor kaffekopperne står og venter. Bent og Knud udveksler et par smil, et håndtryk og et par muntre ord, før Bent finder brillerne frem og gennemgår møbelvirksomhedens forsikringer for knap kroner over en kop formiddagskaffe. Ord som brand, tyveri og vandskade ryger over bordet, og erhvervsassurandørens store lommeregner bliver taget i brug, da han skal give et tilbud på, hvor meget en sundhedsforsikring koster møbelvirksomheden med godt 90 ansatte. Knud og møbelvirksomheden er en gammel kending i Bents kundekreds. De har forhandlet forsikringer siden 1995, og det kan mærkes. Forsikringssnakken blander sig med uformel snak om golf og Bents 25-års-jubilæum denne sommer (efter bladets deadline, red.), hvor Knud er inviteret som en blandt flere udvalgte af Bents 250 erhvervskunder. At kunne fejre 25-års-jubilæum som erhvervsassurandør ggg 16 Finans august 2007

17 Finans august

18 Portræt "Jeg er lidt ked af, at vi kolleger ikke har udnyttet hinanden noget mere. På det faglige plan har vi ikke været gode til at samarbejde. Det er aldrig lykkedes at arbejde to om en kompliceret sag, og det synes jeg er for dårligt". ggg er noget af en præstation i et erhverv, som er kendetegnet ved et konkurrencepræget og til tider hårdt arbejdsmiljø med et højt arbejdstempo. Det overrasker ofte flere yngre assurandører og får dem til at søge andre veje. Men det har Bent aldrig overvejet. "Jeg har altid været glad for jobbet. Der er mange forskellige områder og problemstillinger, som ikke ligner hinanden. Det bedste er, at man har frihed til selv at disponere over sin arbejdsdag med kundebesøg og også har indflydelse på baglandet, når man skal forhandle tilbud. Og så møder man mange mennesker. Det er rigtigt spændende, og jeg føler, jeg har ti år mere i jobbet. Jeg synes stadig, at jeg er en "stor dreng". Jeg kan ikke forstå, at jeg er 63 år. Så gammel føler jeg mig slet ikke". Bents kundeportefølje har han opbygget, siden han som 36-årig tilbage i 1981 reagerede på en annonce fra Baltica Forsikring i Horsens. Forinden havde han arbejdet 12 år i shippingbranchen. Selvom han var glad for sin nye arbejdsgiver, fik kravet om bopælspligt i Horsens ham til efter et år at skrive Kgl. Brand i Århus på visitkortet og bevare adressen i Brabrand Vest til glæde for sine to sønner og konen Elsebeth, som for nylig har trukket sig tilbage fra jobbet som oversygeplejerske på Århus Hospital. På evig jagt efter nye kunder Arbejdet med at fastholde og rekruttere nye kunder er den daglige udfordring i assurandørjobbet, og det kræver en stor indsats både indadtil og udadtil. "Man er både sælger i forhold til kunderne, men også i forhold til baglandet, når man skal forhandle, hvilke priser og tilbud man kan give kunden. Det tager tid at opbygge en portefølje. Jeg har også overtaget nogle kunder, men 80 procent af de kunder, jeg har, har jeg selv fået". Og Bent er god til at få noget ud af sine besøg. Sidste år lavede han 10 millioner i nytegninger hos erhvervskunder. Hans titel af mediumassurandør refererer til, at hans kunder som minimum lægger kroner i forsikringskassen. I alt er hans kundeportefølje god for godt 35 millioner kroner i forsikringspræmie hos hans nuværende arbejdsgiver If forsikring. Selvom han har 250 erhvervskunder, er han stadig på jagt efter nye potentielle kunder. Det er helt nødvendigt, da der jævnligt er udskiftning i kundeporteføljen. Så efter et par kopper kaffe sammen med hans faste kunde Knud på møbelvirksomheden kører Bent i retningen mod en potentiel kunde i Randers-området, som Bent har udarbejdet et tilbud for. Da Bent drejer ind på den noget mindre parkeringsplads, stadig i Randers, er der ingen tvivl om, hvem kunden er. Fiskbæk Lastvognsservice står skrevet med store, fede bogstaver på bygningen, og gutterne i kedeldragter med olie på tøjet inden i bygningen lever op til virksomhedens navn. I virksomhedens samlingspunkt et glaskontor præsenterer Bent sit tilbud for virksomhedens to nye ejere. Under gennemgangen er der en trafik af folk ud og ind af kontoret, som bliver fulgt af de to ejere, og som til tider synes at vinde deres interesse mere end Bents forsikringstilbud. Tilbuddet bliver modtaget med skepsis. De to ejere havde forventet et billigere tilbud end de godt kroner, som Bent lægger frem, og Bent går derfra uden at have fået en underskrift på sit udarbejdede tilbud. Det ærgrer han sig over i bilen på vej tilbage til kontoret. Tankerne kører rundt i hovedet på ham. Hvad gik galt, hvad kunne han have gjort anderledes? Vil være nummer et "Man tænker meget i mål, og det bliver man også præget af. Der skulle også gerne komme noget ud af de besøg, du har", efterrationaliserer han. Ud af de 13 mediumassurandører i If forsikring over hele landet er Bent klart den med den største portefølje. Et femetagers reolsystem med godt 180 hvide, blå og røde ringbind vidner om en særdeles aktiv karriere. Randers Blikkenslager, Grafisk Tryk og Danske Tagboliger er blot nogle af de håndskrevne overskrifter på ringbindryggene, som er påtrykt et logo fra enten Kgl. Brand, Skandia og If. Hvert ringbind gem- ggg 18 Finans august 2007

19 Assurandører har barskt arbejdsmiljø Lange arbejdsdage, urolige nætter og presserende opgaver hører oftest med til jobbet som assurandør. Det viste assurandørkredsens arbejdsmiljøundersøgelse i Ifølge undersøgelsen var assurandørgruppen uden sammenligning den mest belastede i landet, når det handlede om dårligt arbejdsmiljø, travlhed og stress, og assurandørernes helbred var væsentligt dårligere end landsgennemsnittet. Et af resultaterne fra undersøgelsen var, at knap 70 procent af gruppen havde overarbejde sammenlignet med resten af befolkningen, hvor 30 procent i gennemsnit havde overarbejde. Mere end hver tredje arbejder ligesom Bent Bjerregaard Thomsen mindst 50 timer om ugen. At det er et slidsomt job, hvor man bliver målt og vejet hele tiden, oplever Bent især blandt sine yngre kolleger. "Jeg kender kolleger, som siger, de synes, at det er et hårdt pres. Det kan være svært at leve op til produktet og policen, også fordi vi har et bagland, der indimellem måske heller ikke yder den tilstrækkelige hjælp. Vi skal passe på, at de nye kommer rigtigt af sted. Der skal være den nødvendige support, som jeg har". Bent har selv nogle salgsmål, han skal leve op til. Der bliver ugentligt ført regnskab over nytegninger og skadesprocenter. Bent ligger på den gode side. Han har nået 75 procent af sit salgsmål for i år, i forhold til skadesprocenter ligger han mindre godt, da han har haft et par større skadesudbetalinger, men det er han fortrøstningsfuld over for. ggg Finans august

20 Portræt ggg mer på sin historie og afspejler hvilken kundeverden Bent har bevæget sig inden for og med hvilken arbejdsgiver. Han har loyalt fulgt sin arbejdsgiver fra Kgl. Brand til Skandia og nu If forsikring. De fleste af Bents kunder betaler i forsikringspræmie, og Bents største kunde lægger årligt 3,5 millioner kroner i forsikringskassen. Kunder i denne størrelsesklasse har sin egen plads på et aflangt bord, som er parkeret i et hjørne af Bents kontor. Der er 12 bunker af papirer i plasticchartekker på dette bord, som hver udgør en stor kunde. De betragtelige summer skæpper også godt i lønningsposen. Bents løn er udgjort af fastløn og tegningsprovision. Provisionslønnen udgør cirka en fjerdedel af Bents årlige løn, og med fem procent i provision af nytegninger går der et beløb på den gode side af en million ind på Bents lønkonto. Hans salgsmål for i år er 5,5 millioner, og han er godt på vej til at nå målet. Salgsmålet er det højeste blandt firmaets mediumassurandører, og det passer Bent fint. "Jeg har altid ligget i den bedre ende. Jeg er ambitiøs og har altid gerne villet være nummer et". Skal man klappe hunden? Men Bent er ikke kommet sovende til jobbet og lønchecken. Tiden er en vigtig faktor i jobbet som assurandør, hvor man lægger mange timer på jobbet, og det gælder også Bent. Med en arbejdsuge på godt 50 timer tilbringer han de fleste af døgnets lyse timer på jobbet. Det er dog ingenting i forhold til de første ti år i assurandørjobbet som primært privatassurandør. "I gamle dage kunne jeg arbejde til ni-ti stykker om aftenen. Når man sad i folks stuer om aftenen, mens hunden slikkede en, kunne man tænke, hvor meget skal man sælge sig selv? Og skal man klappe hunden? Og er det nok at klappe den én gang? Jeg har normalt undgået at klappe den, for klapper man den først én gang, så kan man jo blive ved. Men jeg har i grunden aldrig været træt af det. Man havde alligevel lavet en del penge. Der gik man lidt op i det, fordi vi fik ret meget i provision. Vi fik 40 procent af førsteårspræmien, og der fik man et kick, hvis man solgte en forsikring. Det var nok det, der drev værket, mere end interessen". Selv om de lange arbejdsdage ikke synes at have bekymret Bent set i bakspejlet, er han godt klar over, at hans familie måske ikke deler den samme holdning. "Hvis du spørger min kone, synes hun også, det var slemt indimellem, men det var mere, fordi hun ikke vidste, hvornår jeg var hjemme. Dengang var verden en anden. Der var ikke mobiltelefon, og jeg sagde altid, at jeg er nok hjemme ved tiden. Og hvis jeg så sad ude ved en kunde, kunne jeg ikke lige ringe og sige, at jeg kommer senere. For jeg var måske lige midt i en aftale, og spurgte jeg så, om jeg måtte låne telefonen, kunne det være, at kunderne ville bruge lejligheden til at sige, tak det var fint, vi tænker lige over det. Så jeg kom senere hjem. Jeg husker det ikke som tit, men det var det nok". Nej til hjemmearbejde Sammenlignet med tidligere tilbringer Bent i dag mere tid på kontoret end på kundebesøg. Men forsøger alligevel at besøge 20 Finans august 2007