Pædagogisk læreplan for Dagplejen. Version 1, september 2013

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Version 1, september 2013

2 Indhold 1. Indledning Generelle oplysninger Læreplansmål Dokumentation og evaluering Børnemiljø Evaluering af pædagogiske læreplaner... 18

3 1. Indledning Du sidder nu med den pædagogiske læreplan for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune. På dagtilbudsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fastsat fælles læringsmål for hele området, for børn i alderen 0-2 år, og alderen 3-5 år. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at dagplejen ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens 8 stk. 6 samt 9 og 10. Pædagogisk læreplan Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. (Dagtilbudsloven) Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanen skal være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a.

4 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Dagplejen, Faaborg-Midtfyn Kommune Fakta om institutionen Adresse og institutionstype: Floravej 17A 5750 Ringe Hjemmeside: Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune er kommunens primære pasningsordning til børn fra 0 2,11 år. Fra foråret er der ansat 160 dagplejere og 7 pædagogiske supervisere. Dagplejen foregår i private hjem med hvert sit særpræg, og med forskellige rammer for etablering af læringsog udviklingsmiljø for børnene. Børnegruppen er normalt på 4 børn, og eventuelt et gæstebarn. Dagplejen er en institution, der tilbyder leg, læring og udvikling i et lille overskueligt miljø, med hjemlige og trygge rammer. Der er varierende muligheder for offentlig transport, cykelstier mv., idet dagplejen er beliggende i meget forskellige lokalmiljøer rundt om i kommunen. Legestuer Dagplejerne er opdelt i netværksgrupper. Disse mødes hver 14. dag i heldagslegestue. I heldagslegestuen afleverer og henter forældrene børnene i legestuens lokaler. Heldagslegestuerne har til huse i meget forskellige lokaliteter. Flere steder i kommunen har dagplejen fået lokaler i forbindelse med daginstitution, skole eller plejecenter. Her er der fine faciliteter med eget køkken, legeplads mv., og generelt gode muligheder i ft. at etablere udviklende og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer. Netværksgruppernes hjemmesider Åbningstider og lukkedage: De enkelte dagplejehjem har individuelle åbningstider 48 timer ugentlig som tilrettelægges efter de behov, der er for pasning det enkelte sted. Dog som udgangspunkt tidligst kl og senest kl på ugens 5 hverdage.

5 Lukkedage: - Grundlovsdag - Fredag efter Kr. Himmelfartsdag - Den 24. december og den 31. december - Dagene mellem jul og nytår Der kan holdes åbent i fornødent omfang, bortset fra den 24. december. Hvis der på disse dage er behov for pasning, skal henvendelse ske til dagplejekontoret senest 1 måned før. Der kan ikke garanteres pasning i eget område, eller hos egen gæstepleje. Såfremt dagplejerne holder ferie / fri, eller er syg, tilbydes en gæstedagplejer. Det tilstræbes, at barnet har få faste gæstedagplejere fra dagplejerens netværksgruppe. Årsnorm: Pr. april 2014 er der ca. 605 børn i dagplejen. Personale. Dagplejere Alle kommunale dagplejere har dagplejens grunduddannelse, samt førstehjælp. I 2013 har alle dagplejere deltaget i intern uddannelse i børns sprogudvikling. Den uddannelsesmæssige baggrund herudover er forskellig, med relevante faglige kurser indenfor eksempelvis marte meo, kost, sprog, tegn-til-tale, sensitive børn, for-tidligt-fødte, natur/grønne spirer og meget andet. Der er kontinuerlig opmærksomhed på kompetenceudvikling. Pædagogiske supervisere I dagplejen er ansat et team af pædagogiske supervisere, der alle har en basis uddannelse som pædagoger. Her ud over er der særlige kompetencer og uddannelse i forhold til fx sprog, motorik, sensitive børn, for tidligt fødte, børn med særlige behov, marte meo mv. Alle supervisere skal kunne vejlede og rådgive bredt og generelt, udover deres særlige kompetencer i afgrænsede emner. De pædagogiske supervisere fører lovpligtige tilsyn i alle dagplejehjem samt legestuer, og vejleder dagplejerne i forhold til pædagogiske aktiviteter, børnenes trivsel og udvikling mv. Superviserne har ligeledes til opgave at vejlede dagplejere og forældre, når børn har særlige behov og brug for mere støtte til deres udvikling. Institutionens værdier Dagplejens fundamentale værdier er nærhed, omsorg, tid og anerkendende relation. Udvikling og læring vokser i relationen mellem mennesker, og dagplejerens evne til at skabe og etablere kvalitet i den nære relation er derfor afgørende for, hvordan børnene trives og udvikles.

6 Med udgangspunkt i værdier fra Den Sammenhængende Børnepolitiks, om, at alle børn skal sikres god trivsel, læring og sunde rammer, har vi i dagplejen fokus på at give alle børn mulighed for at opdage og afprøve verden, med en omsorgsfuld, understøttende og guidende dagplejer ved siden af sig. Vi arbejder ud fra intentionen i Den Sammenhængende Børnepolitik, om at alle børn skal mødes individuelt, og ikke udskilles fra fællesskabet. Vi har fokus på at skabe et højt fagligt fundament for alle børns læring i dagplejen, og vægter at børnenes lærings skal være flettet ind i dagligdagens liv med nærvær og omsorg, leg og læring, trivsel og udvikling. Vi sikrer systematik i de metoder og systemer, der skal understøtte det enkelte barns læring og udvikling, særligt for børn med særlig behov. I Den Sammenhængende Børnepolitik ses det som en forudsætning for et velfungerende og demokratisk samfund, at der etableres inspirerende rammer hvor børnene har gode muligheder for at trives, udvikle sig og lære. For at understøtte dette, ser vi det derfor som en forudsætning, at vi har fokus på hvert enkelt barns læringspotentiale, og derudfra planlægger, kvalificerer og udvikler de lærings- og udviklingsmiljøer, der giver hvert barn de bedste betingelser. Vi vægter det fysiske læringsmiljø indretningen i det enkelte dagplejehjem, de udendørs rammer mv., samt dagplejerens personlige og faglige kompetencer. Med fokus på hvor børnenes læring og udvikling finder sted, skal dagplejeren konstant være aktiv i ft. både vokseninitierede som barneinitierede lege og aktiviteter. Heldagslegestuerne skal være et fagligt udviklingssted for både børn og dagplejere, hvor der arbejdes med faglig sparring, gensidig inspiration og kvalitetsudvikling i det faglige udviklingsarbejde. Gældende aftalemål Dagplejens aftalemål for 2014: Inklusion Mål: Den overordnede målsætning er at udvikle almenområdet, så flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber inkluderes i nærmiljøet (fra den sammenhængende børnepolitik) Målet i 2014 er at; Systematikker og kompetencer omkring inklusion og tidligt forebyggende arbejde konsolideres i institutionernes praksis De udlagte støtteressourcer anvendes målrettet til at understøtte konkrete indsatser i forhold til inklusion og tidligt forebyggende arbejde. (uddrag fra aftaletekst) Overgang Der er på nuværende tidspunkt etableret systematisk procedure for overgang fra hjem til dagpleje, der beskriver rammer, form og indhold for opstartssamtale mellem forældre og dagplejer. I opstartssamtalen har deltager dagplejeren og forældrene, og fokus er på gensidig information og forventningsafstemning. Her fastlægges ligeledes dato for opfølgningssamtale efter 3. måneder i dagpleje. Ultimo 2014 igangsættes sidste del samtaleforløbet og alle dagplejere skal her holde afslutningssamtale med alle forældre.

7 Læreplaner og læringsmiljøer Mål Den overordnede målsætning er at skabe udviklende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud, der giver rum for leg, læring og udvikling af børn. Målet i 2014 er at; Alle dagtilbud udarbejder nye skriftlige læreplaner efter den fælles kravspecifikation og at læreplanerne godkendes af kommunen. Alle dagtilbud sikrer klar sammenhæng mellem læreplan og den pædagogiske praksis, sådan at det daglige læringsmiljø afspejler beskrivelserne i læreplanen. (uddrag fra aftaletekst) I 2014 gennemgår alle dagplejere en stor læreplansuddannelse i samarbejde med UCL. Se dagplejens hjemmeside på Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. Det er særligt vigtigt at barnets potentialer ikke bliver overset, og læreplanerne skal være et redskab til at sikre udvikling af centrale kompetencer hos børn, der har et særligt behov for stimulering. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. I dagplejen skal der være fokus på hvilke metoder og aktiviteter, der er velegnede og hensigtsmæssige i forhold til børn med særlige behov. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. Det fremgår dermed af handleguiden, hvilken procedure der skal iværksættes ved bekymring for et barn i dagplejen.

8 Hvordan arbejder I med indsatsplaner? Indsatsplaner udarbejdes på initiativ af enten forældre, dagplejer eller pædagogisk superviser, jf. Handleguiden. På møde mellem forældre, dagplejer og superviser udarbejdes indsatsplan, og der aftales opfølgning og evaluering. Den pædagogiske superviser har ansvaret for at skrive indsatsplanen, samt opfølgning. Dagplejeren har ansvaret for at arbejde med de aftalte konkrete tiltag. Indsatsplanen bruges som dagplejerens arbejdsredskab, og der arbejdes systematisk med de aftalte tiltag. Hvordan inddrager I Indsatsguiden samt Handleguiden? Alle dagplejere har Handleguiden, og bruger den som et arbejdsredskab. På tilsynsbesøg en gang årligt placerer superviser og dagplejer i samarbejde alle børn på børnelinien. Dette anvendes fremadrettet som et arbejdsredskab af dagplejeren, i forhold til at sikre den ønskede udvikling for det enkelte barn. Hvis et barn scorer 2 eller mere på børnelinien, skal den pædagogiske superviser inddrages. Ansvaret for hvilke tiltag og aktiviteter, der skal sættes i værk, er herefter hos superviseren. Hvilke metoder og aktiviteter anvender I? Metoder og aktiviteter i henholdsvis dagplejehjem og i legestue, er forskellige. I legestuen er der eksempelvis mulighed for at aldersopdele børnene, eller dele op i små grupper i forhold til særlige indsatser for de enkelte børn. Den pædagogiske superviser kan fx deltage i aktiviteter i ft. at tilrettelægge og gennemføre særlige aktiviteter for børn med særlige behov mv. I dagplejehjemmet kan dagplejeren bistås af en dagplejemedhjælper, der sendes ud fra dagplejekontoret. Dagplejemedhjælperen kan understøtte arbejdet med børnegruppen, mens dagplejeren arbejder med et enkelt barn, jvnf. indsatsplaner eller vejledning fra superviser eller tværfaglige samarbejdspartnere. Hvordan arbejder I systematisk med evaluering og dokumentation? Evaluering fremgår af de konkrete indsatsplaner. Hvordan samarbejder I tværfagligt? De pædagogiske supervisere holder faste møder med - Sundhedsplejersker - Tale-hørekonsulenter - Ergoterapeuter Disse samarbejdspartnere kommer ligeledes på besøg i legestuerne, og bruges konsultativt. Der samarbejdes med de pædagogisk/psykologisk konsulenter i forbindelse med indstilling af børn til nærmere udredning. Der afholdes lokalmøder jf årsplan, og før et lokalmøde udarbejdes fokuscirkler på barnet. Superviser har ansvaret for dette. Fokuscirkler er en strukturel og anerkendende ramme om samtalen, der sikrer at alle positioner bidrage til afdækning af barnets udfordringer og ressourcer. Rammen gør det muligt at bevæge sig fra fejlfinding og problemfokusering til konstruktive muligheder og handlinger.

9 Overordnet består metoden af følgende: 1. cirkel: Værdsættelsen er grundlaget for samtalen: Hvad går godt? 2. cirkel: Fra Problemer til Udfordringer : Hvilke udfordringer har barnet, set fra forskellige positioner? 3. cirkel: Muligheder i forhold til udfordringer: Hvilke muligheder ser vi hver især i direkte relation til de valgte udfordringer? 4. cirkel: Aftaler der forpligter, som vil skabe udvikling for barnet, og som er realistiske i den eksisterende kontekst. Hvordan samarbejder I med forældre? Såfremt der er bekymring for et barns udvikling og trivsel, afholdes møder hvor superviser, forældre og dagplejer deltager. Her kan fx udarbejdes fokuscirkler, indsatsplaner mv., samt træffes aftaler vedr. lokalmøde. Den pædagogiske superviser har ansvaret for udarbejdelse af fokuscirkel, indsatsplan og lokalmøde. Dagplejeren har ansvaret for det daglige samarbejde med forældre, og information til dem, samt kontinuerlig opfølgning på indsatser i henhold til aftaler. Alle børn i dagplejen placeres på børnelinien jf Handleguiden. Når et barn er i faldende trivsel jf børnelinen, kobles den pædagogiske superviser tættere på, og kan fx etablere et hjemmebesøg eller deltage i møde med forældrene. Handleguide 2012.pdf Overgange Modtagelse af nye børn Hvordan gør I? Når forældrene har modtaget tilbud om dagplejeplads, aftales besøg hos dagplejeren. Der er udarbejdet en fælles disposition for samtale med nye forældre, så det sikres hvilken information alle forældre som minimum modtager. Se side 6 vedr. overgange. På dagplejens hjemmeside kan forældre finde øvrig relevant information. Dagplejens hjemmeside Hvem involveres? Dagplejeren og forældrene Hvordan samarbejder I med andre institutioner? De enkelte dagplejere samarbejder i netværksgrupperne, samt samarbejder med de lokale daginstitutioner i eget lokalområde. Netværksgrupperne mødes 1 x hver 14. dag i heldagslegestue. Øvrigt samarbejde er ikke systematiseret, men planlægges i ft. børnenes behov og eventuelle læreplansprojekter mv. Systematisk procedure for samarbejde med daginstitutionerne er under udarbejdelse.

10 Hvordan informeres forældrene? Via opslag i dagplejehjem, mail og sms korrespondance, samt mail og nyhedsbreve fra ledelse og administration, og på dagplejens hjemmeside. Dagplejens hjemmeside Overgange Overgang til andre institutioner Hvad gør I? Dagplejerne besøger den/de institutioner, de samarbejder med, som er beliggende tættest på dagplejeren. Dette er ikke nødvendigvis de institutioner, børnene senere får plads i. Besøgene har til hensigt at gøre børnene fortrolige med hvad en børnehave er, hvordan hverdagen udfolder sig der, og evt. etablere legerelationer mellem børnene. Når det er muligt, tager dagplejeren på besøg i den institution, barnet skal begynde i. Op til et barns opstart i institution tager dagplejeren på flere besøg med børnegruppen. Hvem involveres? Dagplejer, institutionspersonale, forældre. Pladsanvisningen. For børn med særlige behov, skal den pædagogiske superviser være i tæt samarbejde med dagplejer og forældre, i aftaler om overgang til daginstitution. Senest 3 mdr. før barnet skal i institution, kontaktes den pædagogiske pladsanviser i fagsekretariatet, til en orientering om barnets behov. Senest 3 måneder før start i daginstitution afholdes et afsluttende møde hvor forældre, dagplejer og superviser sammen laver opfølgning på mål og tiltag, justerer eventuelt materiale mv., hvorefter der aftales et møde med den modtagene institution. For børn med særlige behov er der udarbejdet et særligt overgangsskema, som skal anvendes. Skemaet uddyber de indsatser og tiltag, der har været omkring barnet, og hvilke fremadrettede aftaler, der er indgået. Hensigten er at sikre barnet den bedst mulige start i dagtilbuddet. Hvordan informeres forældrene? Dagplejeren informerer forældrene om planer vedr. besøg, samt følger op med information om hvordan besøgene forløber. For børn med særlige behov er den pædagogiske superviser i tæt samarbejde.

11 3. Læreplansmål Fælles mål for de 6 læreplanstemaer

12 Krop og bevægelse Sproglig udvikling Sociale kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling MÅL At børnene får muligheder for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre. At børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ, og som positionerer sig i forhold til fællesskabet. At børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene eksperimenterer i leg og tager initiativ til kendte aktiviteter. Børnene opsøger kendte relationer og søger opmærksomhed. Børnene afprøver egne og andres grænser, kender de faste rutiner og viser vilje til at forfølge egne interesser. MÅL At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt. At børnene indgår i fællesskaber som basis for at knytte venskaber. At børnene får erfaringer med, at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene udtrykker glæde ved at møde kendte børn/voksne, og reagerer på andres kropssprog og følelsesudtryk. Børnene indgår i fællesskaber, viser nysgerrighed, tager initiativ til kontakt. Børnene kan dele legetøj o. lign. MÅL At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. At børnene udfordres til sproglig kreativitet og eksperimentering. At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene forstår kommunikationens regler. Børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med deres omverden. Børnene spørger om nye ord for, hvad ting er. MÅL At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med, og bruge kroppen. At børnene udvikler fysisk sundhed og en aktiv livsstil At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden. LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene opsøger, imiterer og gentager motoriske aktiviteter. Børnene er nysgerrige over for sansestimuli. Børnene får kendskab til egen krop og kan udpege kroppens dele. Side 12

13 Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener MÅL At børn udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børn lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning. At børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene har lyst til at være i naturen. Børnene er opmærksomme på naturfænomener. Børnene undersøger og genkender dyr og planter. MÅL At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. LÆRINGSMÅL 0-2-årige Børnene reagerer på og opsøger kulturelle og kunstneriske oplevelser. Børnene får kendskab til forskellige materialer og medier. Børnene oplever årstider/ højtider og de traditioner, der knytter sig hertil. Børnene genkender og nyder forskellige sange o. lign. med fagter og bevægelser. Side 13

14 4. Dokumentation og evaluering Dokumentation Og Evaluering Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. Dokumentation Dokumentation og evaluering ses som en del af det daglige arbejde med børnene, og er fundamentet for det pædagogiske arbejde i hverdagen, i såvel legestuer som i dagplejehjemmene. Der anvendes såvel intern som ekstern dokumentation. Superviseren har ansvaret for at den valgte dokumentation er relevant set i relation til valgte metoder og aktiviteter, og vil kunne afspejle hvorvidt og hvordan de enkelte læringsmål er nået. De pædagogiske supervisere har ansvaret for at gennemføre anmeldte og uanmeldte tilsyn i dagplejehjem og netværksgrupper. På tilsynene sker der opfølgning på mål og indsatser i forhold til læreplaner, indsatsplaner og aftalemål. Her foretager superviseren ligeledes en faglig og ledelsesmæssig vurdering af dagplejens lærings- og udviklingsmiljø, og giver anbefaling/henstilling i ft. det videre arbejde. Tilsynskonceptets skemaer er en del af den interne dokumentation af arbejdet, og skal understøtte et systematisk og struktureret arbejde med børnenes udvikling og trivsel, samt med dagplejerens fortsatte faglige kompetenceudvikling. Tilsynskoncept Dagplejerne har ansvaret for indsamling af dokumentation af læreplansarbejdet. Valg af relevante dokumentationsmetoder sker i samarbejde med den pædagogiske superviser. I netværksgrupperne og hos dagplejerne arbejdes der bl.a. med dokumentation vha.: - Praksisbeskrivelser - Udstillinger af fotos, collager mv. - Logbøger med observationer af børnenes læring - Diasshow og fotos på ipad / pc, hjemme eller på legestuens hjemmeside - Dialog med kollegaer og/eller superviser - Aktivitetsplaner - Barnets bog - Netværksgruppernes hjemmesider Dokumentationen skal føre frem til evalueringen af det pædagogiske arbejde. Side 14

15 Procesbeskrivelse I det følgende beskrives processen for dagplejeres og pædagogiske superviseres arbejde med dokumentation og evaluering i en systematisk proces. VÆRDIER Fælles læringsmål 0-2 år Netværksgruppe 1. fase Pba. Læringsmål: Valg af metoder og aktiviteter Valg af dokumentationsmetoder Dagplejehjem 2. fase Arbejder i praksis med de valgte aktiviteter, metoder og dokumentationsmetoder Netværksgruppe 3. fase Evaluering af læringsmål p.b.a. dokumentation P.b.a. læringsmål: Valg af nye metoder og aktiviteter 1. fase: I legestuen vælger dagplejer og pædagogisk superviser et tema fra læreplanen, der skal være fokus på i en afgrænset periode. Den pædagogiske superviser har ansvar for at metoder, aktiviteter og dokumentation er i sammenhæng med det tema og de læringsmål, der arbejdes med i perioden. Der planlægges med: Konkrete aktiviteter (den enkelte dagplejer skal arbejde med) Konkrete aktiviteter (legestuegruppen skal arbejde med) Planlægning af indhold/formål Forberedelse, "hvor skal vi hen", hvorfor? Gennemførelse, hvordan og hvad? Dokumentation, hvad skal vi "have med hjem", og hvad giver det anledning til? Hvilke tegn ser vi efter? De fysiske rammer, betydning og muligheder Hvordan gør I, hvem gør hvad? Dette udmøntes i en udvidet aktivitetsplan for hver dagplejer, og hver legestue. Side 15

16 2. fase De enkelte dagplejere arbejder med de valgte metoder og aktiviteter, samt anvender de valgte dokumentationsmetoder, i perioden frem til den legestuedag, hvor der er aftalt evaluering. Perioden kan variere. Dagplejerne understøttes i arbejdet af den pædagogiske superviser. Evaluering 3. fase I legestuen evalueres på baggrund af den valgte dokumentation (datamateriale), på opnåelse af læringsmål, valg af metoder og aktiviteter, samt valg af dokumentationsmetode. Resultatet af evalueringen er skriftligt. Systematik i evalueringen sikres via supervisernes deltagelse i struktureret evaluering i heldagslegestue. I evalueringen beskrives: Hvilken evalueringsmodel benyttes, fx SMTTE, vækstmodellen el. anden? Hvilke didaktiske overvejelser har vi gjort os? Nåede vi de læringsmål, vi havde sat os? Hvis ja, beskriv hvordan fx et narrativ. Hvis nej, hvad var årsagen? Hvad har vi lært af dette? Var de valgte aktiviteter og metoder de bedste, i forhold til opnåelse af læringsmål? Hvis ja, beskriv hvordan Hvis nej, hv ad var årsagen. Hvad har vi lært af det? Understøtter den valgte dokumentation hvordan der er arbejdet med metoder og aktiviteter? Hvis ja, beskriv hvordan Hvis nej, hvad er årsagen. Hvad har vi lært af det? Den pædagogiske superviser har ansvaret for gennemførelse af evaluering, samt for inddragelse af børnemiljøvurdering (se næste afsnit) Side 16

17 Børnemiljø Beskrivelse af arbejdet med børnekultur Børnemiljøet skal medtages i evalueringen, og sættes i forhold til de valgte aktiviteter. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed. Hvordan gør I det? Beskriv hvordan der arbejdes med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i hvert enkelt læreplanstema: Det fysiske børnemiljø o o o Hvordan er der mulighed for, at børnene kan eksperimentere og gøre sig erfaringer med deres krop i temaet? Er der ergonomiske forhold, der kunne forbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø o Indeholder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? o o Anvender vi selv i vores praksis en nysgerrig og motiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø o Er der variation eller forudsigelighed i temaet, og hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? o o o Hvordan er vores pædagogiske praksis og kontaktform til børnene, når vi er opmærksomme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vores? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi for at være anerkendende over for børnene i temaet? Hvordan handler vi, når vi observerer, at et barn ikke trives i temaet? Dokumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (fortællinger, børneinterview, foto, tegninger eller andet). Kommentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag på denne baggrund. 4. fase I legestuen vælges i samråd med superviseren et nyt læreplansteam, med læringsmål, og processen gentages fra fase 1. Side 17

18 5. Evaluering af pædagogiske læreplaner Evalueringsplan Beskrivelse af overordnet evalueringsplan for dagplejens læreplan, er under udarbejdelse. Revideret den 11. juni 2014 v/tina Teglgaard Godkendt af fagsekretariatet den Side 18