Indholdsfortegnelse. 6 Tekstanalyse Præsentation af aviser Artikelanalyser -1970erne Artikelanalyser nutiden...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt Problemformulering: Metode og teori En diskussion om begrebet terrorisme Terrorgruppernes historiske baggrund Rote Armee Fraktion Al Qaeda og Osama bin Laden Tekstanalyse Analysemodel Præsentation af aviser Dagbladet Information Berlingske Tidende Artikelanalyser -1970erne Analyse af: Hetz og hysteri Analyse af Terroristernes blodige vej til døden for egen hånd Sammendrag af artikelanalyser -1970erne Artikelanalyser nutiden Analyse af Ekstremisme giver identitet Analyse af: Interview: Islamistiske terrorister minder om 70'ernes venstre-ekstremister Sammendrag af artikelanalyser - nutiden Analyser af manifest og fatwa

2 10.1 Analyse af RAFs manifest: Røde Armé Fraktion VÆBNET KAMP I VEST-EUROPA Manifestets bidrag til gestaltningen Analyse af: Al Qaedas fatwa: Declaration of war against the americans occupying the land of the two holy places Fatwaens bidrag til gestaltningen Gestaltningen af terrorisme Diskussion Konklusion Procesbeskrivelse Summary Litteraturliste Primær litteratur Sekundær litteratur Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 5.3 2

3 1 Problemfelt For mange mennesker står angrebet på World Trade Center i New York d. 11. september 2001 stærkt i erindringen terrorismen kom endnu engang på den internationale dagsorden. På dansk TV kunne man på tæt hold følge terrorismens konsekvenser og efterfølgende i avisernes skildring af begivenheden. Terrorisme blev en del af danskernes daglige bevidsthed og er til stadighed højaktuel. Netop denne aktualitet og dominans i samfundet vakte vores interesse for emnet terrorisme. Terrorisme er et dualistisk fænomen, som årsagsmæssigt kan anses for værende såvel frihedskamp som organiseret politisk vold. Overordnet set betragter vi terrorisme som et politisk virkemiddel og et ideologisk fænomen. Ved at tale om terrorisme frem for terror, ser man bag handlingerne og anerkender dermed, at der er et motiv bag terroristernes aktioner, som muligvis kan legitimeres. Det kan være svært at gennemskue, hvilke motiver grupperne arbejder udfra. Men når terroristerne mener at have en årsag til at handle, bør vi alligevel overveje, hvorfor det sker. Det betyder ikke, at vi mener, man skal efterkomme terroristernes krav, men man bør reflektere over årsagerne. Vi har valgt at arbejde med to vidt forskellige terrorgrupper, Rote Armee Fraktion og Al Qaeda, og ønsker at anvende disse som eksempler på terrorismen. Vi har valgt at analysere gestaltningen af terrorisme udfra de danske medier, da vi hermed undgår at sætte os selv ud af vor egen erfaringskontekst. 3

4 Når vi i dag taler om terrorisme, er det stort set synonymt med Al Qaeda. Årsagen er, at Al-Qaeda er den dominerende terrorgruppe i vores tid. Der er en bemærkelsesværdig tendens til at gøre Rote Armee Fraktion til en integreret del af den nostalgi der er omkring 1970erne og ungdomsoprøret. Det, der står tilbage i vores fælles erindring om Rote Armee Fraktion, er konkrete begivenheder og personer. Den frygt, der forårsages af terrorhandlingerne, forsvinder tilsyneladende med tiden. Disse overvejelser fik os til at undre os over terrorismens væsen i et tidsmæssigt perspektiv. Følgende spørgsmål rejste sig: Hvad er terrorisme? Hvem definerer den? Er der sket en forandring i gestaltningen af terrorisme fra 1970erne til i dag? Vort udgangspunkt for opgaven er, at gestaltningen af terrorisme har ændret sig. Alene i gruppernes baggrund og ideologier er der forskelle, der med stor sandsynlighed vil ændre opfattelsen af terrorismen. Ydermere er der sket et paradigmeskift siden Den Kolde Krigs afslutning, hvilket vil sige, at Rote Armee Fraktion og Al Qaeda indgår i vidt forskellige kontekster ikke blot kulturelt men også historisk. Dette, og relevansen heraf, vil vi belyse i vort problemorienterede projektarbejde. 4

5 2 Problemformulering: Hvad kan årsagerne være til at gestaltningen af terrorisme har ændret sig fra 1970erne til i dag (2006)? 3 Metode og teori For at undersøge om der er sket en ændring i gestaltningen af terrorisme fra 1970erne til nutiden (2006), vil vi foretage en komparativ tekstanalyse af materiale af og om RAF og Al Qaeda. Vi benytter os af en analysemodel, som vi selv har opstillet med inspiration fra klassiske, retoriske principper. Analysemodellen tager stilling til forholdet mellem tekstens afsender og modtager, tekstens opbygning og praktiske struktur. Ydermere vil vi analysere skribentens retoriske virkemidler, samt tekstens formål, budskab og tilgængelighed. Analysemodellen er anvendt på udvalgte avisartikler samt på Rote Armee Fraktions manifest og Al Qaedas fatwa. Artiklerne er udvalgt eksemplarisk efter bearbejdning af mange forskellige artikler. Vi har anvendt denne metode, fordi vi ønsker en kvalitativ indholdsmæssig fremstilling af gestaltningen frem for en kvantitativ. Når man arbejder komparativt, skaber den eksemplariske metode desuden overskuelighed. Med ordet gestaltning forstår vi det samlede billede af et begreb i det offentlige rum, i denne opgave det danske offentlige rum. Gestaltningen er en mosaik af små fortællinger, der tilsammen danner det store billede. Gestaltning er ikke alene den direkte skildring af det der sker, men også en fortolket videreformidling. 5

6 Med disse undersøgelser forankrer vi opgaven i Tekst og Tegn. For at anskueliggøre ligheder og forskelle i gestaltningsbilledet af de to terrorgrupper, vil vi i diskussionen benytte os af Samuel P. Huntington, Edward Said og Olivier Roys syn på verdenssituationen. Edward Said ( ) var professor i engelsk litteratur ved Columbia University. Han var palæstinenser og bosat i USA. Mest kendt er Edward Said for sin bog Orientalism (1978). Hovedbudskabet i bogen er, at Vesten har undervurderet den arabisk-muslimske kultur og på den måde retfærdiggjort mange års kolonisering. Clash of civilizations and the remaking of the new world order, er amerikanske Samuel P. Huntingtons værk, fra Den bygger på et kontroversielt essay af samme fra Samuel P. Huntington (f. 1927) er professor ved Harvard University og politolog. Teorien om civilisationernes sammenstød går ud på, at der efter den kolde krig er sket et paradigmeskift og en forandring i fjendebillederne, der har gjort at Vesten er rykket tættere sammen med USA og dermed udgør en form for unipol. Samuel P. Huntington siger, at Vestens ekspansionslyst og den islamiske verdens ønske om at blive moderne uden at blive som Vesten, vil skabe sammenstød mellem de to civilisationer. Olivier Roy (f. 1949) er forskningsleder ved CNRS, Centre National de la Recherche Scientifique, i Paris. Hans seneste bog, L Islam mondialiasé (Den globaliserede islam) fra 2002, er Olivier Roys bud på en forklaringsmodel på den nye fundamentalisme, der er opstået indenfor islam. Olivier Roy giver forskellige bud på årsager til denne fundamentalisme, blandt andet sekulariseringen og moderniseringen af de muslimske samfund. 6

7 Vi har valgt disse tre teoretikere fordi de i samspil, kan inspirere til nogle interessante tolkninger af terrorisme i det 21. århundrede. Med dette forankrer vi vores opgave i Historie og Kultur. Den empiri, vi har gjort brug af, er avisartikler fra 1970erne og fra perioden Ydermere har vi benyttet os af litteratur om og af de to terrorgrupper, Rote Armee Fraktion og Al Qaeda, som vi har beskæftiget os med. Vi vil begynde med at diskutere begrebet terrorisme, for at få en bedre forståelse for dette. 7

8 4 En diskussion om begrebet terrorisme Når man diskuterer terrorisme, opstår der et dilemma, man nødvendigvis må forholde sig til; nemlig det, at den enes frihedskæmper ofte er den andens terrorist. Her kan man som eksempel nævne PLOs afdøde leder og Palæstinas tidligere præsident, Yasser Arafat, der indtil 1993 af USA og andre, betragtedes som terrorist, på trods af, at han fungerede som folkevalgt leder i det Palæstinensiske selvstyre. 1 Netop dette eksempel tydeliggør denne problematik, for det er uden for enhver tvivl, at palæstinenserne og store dele af den arabiske verden, betragtede Arafat som en legitim leder, mens USA, Israel og andre vestlige lande så Arafat som en gemen terrorist. Det er blandt andet dette spænd, der virkelig problematiserer dét at definere terrorisme. Grunden til, vi anvender netop Israel-Palæstina konflikten som et eksempel her, er den tydelige dualisme, der er beskrevet ovenfor. Problematikken er, at, i de definitioner vi her bearbejder, er der ingen, der anerkender frihedskampen i diskussionen om terrorisme. Her kan der argumenteres for, at selv om en given terrorist bryder et lands love i kampen for eksempelvis demokrati, som de danske frihedskæmpere gjorde under 2. Verdenskrig, kan denne ifølge disse definitioner ikke anerkendes som frihedskæmper, uagtet at motivet for kampen på et senere tidspunkt kan retfærdiggøres i lovmæssig forstand og umiddelbart også i moralsk forstand. 2 1 Hansen, 2001:

9 Det er frygten, der giver næring til det bål, en terroraktion starter. En frygt, der resulterer i omtale, der igen genererer frygt, for ikke at nævne frustration, for hvad gør man mod en fjende, der stort set er usynlig? Nu, da terrorismen har formået at gøre sin indtræden på verdensscenen, er det ikke kun dens konsekvenser og diverse muligheder til bekæmpelse, der diskuteres, men noget langt mere essentielt, nemlig terrorismens definition. For hvad er terrorisme? Hvad er dens formål og konsekvenser? Er terrorisme måske frihedskamp, og i givet fald, hvad er det? Mange spørgsmål rejser sig, når man beskæftiger sig med terror og terrorisme, og derfor mener vi, det er fornuftigt at danne sig et billede af, hvad det er, man beskæftiger sig med. Derfor har vi valgt at udarbejde en arbejdsdefinition, der tager afsæt i forskellige definitioner skrevet af forskellige mennesker med forskellige baggrunde og interesser. Vi har udvalgt alsidige teoretikere indenfor emnet, samt den danske straffelovs definition, men først vil vi kort kigge på ordets etymologi. Ordet terrorisme kommer fra det latinske terrere, der betyder at ryste og skælve, og det beslægtede ord detererre, som betyder at skræmme. Allerede i ordets afstamning er terrorismens væsen fastlagt, terrorisme er et middel til at skabe rædsel. Men én ting er, hvorledes ordet tilnærmelsesvist er selvdefineret, en ganske anden er, hvordan det defineres i vort samfund, altså den vestlige verden. Til at belyse dette har vi udvalgt: Walter Laqueur, der er amerikansk historiker ved Georgetown University og politisk kommentator 3. Jan Øberg, der er dansk freds- og fremtidsforsker med en ph.d. i sociologi 4, Brian M. Jenkins 5,

10 der er anerkendt ekspert i terrorisme og i kraft af denne egenskab har arbejdet som rådgiver for den amerikanske regering, Walter Enders, som har en ph.d. i økonomi og er ansat ved University of Alabama 6, Todd Sandler, der er professor i political economy ved University of Texas 7 og, som før nævnt, definitionen i den danske straffelov 144. Disse vil vi diskutere og derigennem nå frem til en brugbar arbejdsdefinition. Inden vi gør dette, vil vi gerne pointere, at det er en isme vi arbejder med, altså idégrundlaget for terror, og ikke selve terroren. Når vi taler om terrorisme, mener vi dermed selve terrorismens idé, og når vi skriver terror er det i betydning af den udøvede terrorisme, altså selve terrorhandlingerne. Allerede her opstår der en diskussion, for hvordan kan man skille begreberne ad? På trods af at vi postulerer, at det er forskellige begreber, må vi alligevel erkende, at deres eksistensgrundlag er forbundet med hinanden; uden terror er der ingen terrorisme, og vice versa. Vi vil behandle terrorismen som et politisk virkemiddel. Vi anser gruppemedlemmerne for at være idealister, der søger at lave ulovlige omvæltninger i et samfund ved hjælp af terror. Med udgangspunkt heri, mener vi, det vil være passende at skelne mellem terroristers idegrundlag og deres udøvelse af terrorhandlinger. Det er sammenfaldende for både Jenkins, Øberg og straffeloven, at frygten, der afstedkommes af truslen om voldshandlingen, i ligeså høj grad som selve

11 udførelsen af terror betragtes som terrorisme. Med henvisning til ordets latinske betydning er denne frygt et væsentligt element, som Laqueur udelader. Som tidligere nævnt er terrorismens kerne den frygt, den kan sprede mellem mennesker, hvilket vil resultere i ændringer, store eller små, i folks tankegang og endeligt i samfundet. Frygten, der affødes af terrorisme kan i kortere eller længerevarende perioder præge et helt samfund. Det ses, hvordan den kollektive frygt for terrorisme afspejles, f.eks. i forbindelse med offentlige transportmidler, hvor man bedes holde sin bagage under opsyn hele tiden. Terrorismens essentielle væsen, består i at skabe frygt, da terrorismen uden frygten er resultatløs. Som Øberg pointerer: Fælles for al terror er desuden at den fungerer gennem at skabe frygt, fordi den er uforudsigelig, uberegnelig og hensynsløs, selv uden at være udført. 8 I henhold til den danske straffelov 9 ses det også tydeligt, hvordan truslen om terrorhandlinger, i juridisk henseende, er at sidestille med udførelsen af terrorhandlinger. Denne sammenligning mellem den tænkte og den udførte terror, er også at finde i Brian Jenkins definition: Terrorism is the use of or the threatened use of force designed to bring about a political change Straffeloven 144, stk

12 Til forskel fra eksempelvis Laqueur, mener Jenkins, der er tale om terrorisme når der bruges voldshandlinger for at nå et politisk mål. Laqueur mener imidlertid kun, der er tale om terrorisme, når ofrene er uskyldige. Terrorism constitutes the illegitimate use of force to achieve a political objective when innocent people are targeted. 11 Begrebet uskyldige er både at finde hos Laqueur og Øberg 12. Vi anser dette ordvalg som værende for værdiladet og vælger derfor at tage afstand fra det. Laqueur anerkender ganske enkelt ikke, at terrorisme kan have legitime mål. Ofrene er uskyldige og terrorisme er ulovlig brug af vold, ifølge Laqueur. Normalt omtales personer, der bliver ofre for krigs- eller voldshandlinger, som civile eller tilfældige ofre, men sjældent som uskyldige. Da terrorisme, som tidligere nævnt, kan betragtes som en krigshandling, mener vi, at det er mere passende også at definere ofre for denne som civile. Det må derfor udledes, at anslag mod civile er et virkemiddel, ligesom ødelæggelse af materiel, som skal få magthaverne til at efterleve terroristernes krav. Enders og Sandler mener, som Laqueur, at alle angreb på civile er terrorisme. Det giver god mening og er at betragte som den brede erkendelse af, hvad terrorisme er. Det springende punkt i definitionerne er hvilket ordvalg, der er anvendt. Nogle anvender civile og andre uskyldige, men meningen, må antages at være den samme. Nemlig, at angreb på ikkekrigsførende (eller noncombatants) 13 er terror Enders og Sandler, 2006:3 12

13 Terrorism is the premeditated use or threat to use violence by individuals or sub-national groups in order to obtain a political or social objective through the intimidation of a large audience beyond that of the immediate victims 14 I arbejdet frem mod nedenstående terrorismedefinition, rejste sig endnu et spørgsmål. Hvorfor er der i det hele taget brug for definitioner? For os, som for det verdenspolitiske system, er det essentielt, at der er en form for konsensus mellem stater og internationale organisationer i den måde, man definerer terrorisme på. Begrebet er yderst komplekst, og kun ved at forholde sig til det og definere det, kan man på en ensartet og saglig måde behandle terrorisme, terror og disses placering og rolle i fortid og nutid. Uanset hvilken måde man søger at definere terrorisme på, om man begrunder den i religion, ideologi eller i ønsket om en anden samfundsorden, kan man argumentere for, at al terrorisme i bund og grund er ideologisk. Fælles for terrorismedefinitionerne, vi har beskæftiget os med, er, at de alle henviser til, at terror og terrorisme er et middel til at opnå et ideologisk mål. Det, at terroren anvendes som middel i kampen for at opnå et mål, gør at terrorisme netop er en ideologi - en isme. Samtidig er det et gennemgående træk i de bearbejdede definitioner, at anse ofrene som værende et middel til opfyldelse af målet. Terrorismens vigtigste virkemiddel er frygten for nye terrorhandlinger snarere end selve anslaget, og den fælles angst, det skaber. Ud fra disse fællestræk er vi kommet frem til en arbejdsdefinition. Den lyder som følger: 14 Enders og Sandler, 2006:3 13

14 Terrorisme er udførelsen, eller truslen om udførelsen, af organiseret vold, med det formål at opnå et ideologisk mål. Kendetegnende for terrorismen er desuden, at dens aktioner bruger civile mål som middel til at gennemføre politiske omvæltninger. 14

15 5 Terrorgruppernes historiske baggrund For at skabe et overblik og en fælles baggrundsviden om de to terrorgrupper Rote Armee Fraktion og Al Qaeda, vil vi i det følgende afsnit redegøre for deres baggrund og dermed placere dem i hver deres historiske kontekst. 5.1 Rote Armee Fraktion Tyskland stod efter det nazistiske Tredje Riges og 2. Verdenskrigs afslutning overfor en kæmpe økonomisk og politisk udfordring, der i 1949 mundede ud i opdelingen af Tyskland i Øst og Vest. Gennem 1950erne skete et økonomisk opsving i Vesttyskland, det såkaldte Wirtschaftwunder 15. Udover at Vesttyskland ligesom mange andre vesteuropæiske lande efter 2.verdenskrig modtog økonomisk støtte i form af Marshall-hjælpen, havde Vesttyskland i efterkrigsårene en stor afhængighed af USA både økonomisk, militært og politisk. USA fik øget indflydelse, da Vesttyskland indtrådte på det internationale økonomiske marked, som i årene efter 2.verdenskrig, overvejende blev domineret af USA. Denne økonomiske åbenhed medførte både amerikansk kulturel indflydelse og en kapitalistisk tradition efter amerikansk model, i Vesttyskland. Politisk havde landet i efterkrigsårene været regeret af CDU og som følge af dette, havde oppositionens muligheder for at få indflydelse på den førte politik været indskrænkede. Som følge af disse tendenser i det tyske samfund, opstod i slutningen af 1960erne et opgør, en frigørelse fra tidligere tiders normer og traditioner 16. I Finsen m.fl., 2001:296 15

16 begyndte et ungdomsoprør at kunne anes, og i 1968 var bevægelsen på sit højeste. I Vesttyskland opstod ungdomsoprøret på baggrund af flere faktorer; en generationskonflikt, arven fra nazitiden samt et fastlåst og elitært uddannelsessystem. Desuden blev den amerikanske studenterbevægelse betragtet som et forbillede bl.a. på grund af dennes kritik af Vietnam-krigen 18. Heraf udsprang en række revolutionære grupper og miljøer rundt omkring i Europa. Mange af grupperne påbegyndte en målrettet, voldelig og militant praksis mod de eksisterende samfundsnormer og værdier. Nogle grupper udførte også direkte angreb mod kapitalistiske objekter såsom banker, regeringsbygninger, varehuse, politistationer og ambassader. En kendt person i det tyske studentermiljø var Andreas Baader, som var aktivt AOP-medlem (Ausserparlamentarische Opposition) 19. Den 3. april 1968 anbragte han og en række andre unge AOP-medlemmer rørbomber i to varehuse i Frankfurt. Brandstiftelserne blev erklæret et symbol på solidaritet med befolkningen i Vietnam som modstand mod USAs bombardementer samt som en protest mod et kapitalistisk symbol - varehuset. De skyldige, Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Thorvald Proll og Horst Söhnlein, blev arresteret dagen efter. De tog ansvar for aktionerne og blev fængslet. Den 14. maj 1970 blev Andreas Baader under et biblioteksbesøg befriet af en bevæbnet gruppe, der stormede bygningen 20. Bag befrielsen stod underviser og journalist Ulrike Meinhof og andre venstrefløjsaktivister. Denne befrielse blev startskuddet til dannelsen af terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), der i 22 år skulle 17 Finsen m.fl., 2001: Finsen m.fl., 2001: Baumann, 1998:157 16

17 udfordre den tyske stat med voldsomme terrorhandlinger. RAFs erklærede idegrundlag udsprang fra marxismen og socialismen og havde et politisk globalt mål. Deres middel til opnåelse af deres mål var byguerilla - metoden. Ordet guerilla betyder lille krig og er en væbnet kamp, hvor der kæmpes mod en stat eller en anden form for magt 21. Forfattere til bøger omkring terrorisme og krig, bruger en del ord på at skelne mellem terrorisme og guerillakrig. Mahmood Mamdani, som har skrevet bogen Good muslims, Bad muslims trækker en skillelinje mellem de to begreber ved at definere terroristerne som isolerede fra civilbefolkningen, mens guerillakrigerne har stor opbakning i befolkningen, der også føler stærkt for den sag, der kæmpes for. 22 Gennem hele RAFs eksistens forstod gruppen desuden at bruge medierne i deres terrorkamp, da de via disse kunne kommunikere budskaber bag aktioner ud til befolkningen. 23 Omtrent 20 af RAFs medlemmer tog i begyndelsen af 1970erne til en træningslejr i Jordan, hvor de blev oplært i at føre væbnet kamp af den palæstinensiske terrorgruppe PFLP 24. I 1971 påbegyndtes de egentlige RAF-aktioner konfrontationen med ordensmagten begyndte. I løbet af 1971 udførte RAF adskillelige attentater mod offentlige bygninger, amerikanske institutioner, politistationer og banker. RAFs aktioner bekymrede den vesttyske befolkning og udfordrede den tyske stat, hvilket resulterede i, at staten, udover at iværksætte en massiv Mamdani, 2004: Pinkowsky, Popular Front for the Liberation of Palestine 17

18 politioffensiv, vedtog en undtagelseslovgivning. Denne indebar overvågning ved demonstrationer og Berufsverbot, som var en lov, der krævede at offentligt ansatte skulle have specielt troskab overfor forfatningen, og kunne udelukkes fra ansættelse på baggrund af politisk aktivitet 25. RAFs attentater var dog kun en forsmag på gruppens formåen. I maj 1972 steg antallet af RAF-bombeattentater voldsomt. De var bl.a. rettet mod en højesteretsadvokat, et politipræsidium, mediekoncernen Springer og amerikanske kaserner, og de kostede mange dødsfald. I juni og juli blev de fleste af kernemedlemmerne, herunder Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrike Meinhof, arresteret og isolationsfængslet i specialfængslet Stammheim. Med fængslingen af RAFs lederfigurer ændrede deres kamp i høj grad karakter. Formålet med deres aktioner var ikke længere primært at omstyrte den herskende imperialistiske verdensorden men snarere at få forbedret de fængslede RAF-medlemmers vilkår i fængslerne. Samtidig sultestrejkede fangerne selv i et forsøg på at få indflydelse på deres situation. I denne periode blev en del højtstående dommere og justitsembedsmænd angrebet var præget af den nye generation af RAF-aktivister. Den 4. februar 1974 blev de fleste kendte aktivister fra RAFs såkaldte anden generation imidlertid anholdt og fængslet. Processen mod den oprindelige kerne af RAFmedlemmer begyndte i 1975 og fik et forholdsvist kaotisk forløb. I 1976 blev Ulrike Meinhof fundet hængt i sin fængselscelle. I dødsattesten stod der, at 25 Finsen m.fl., 2001:308 18

19 der var tale om selvmord, men der var fra venstrefløjens side mistanke om en likvidering. 26 I 1977 begyndte terrorismen for alvor at blusse op igen. Den 7. april indledte RAF en kampagne for at befri deres indsatte aktivister. I en række aktioner blev først et medlem af Vesttysklands øverste anklagemyndighed Siegfried Buback likvideret, og senere bestyrelsesformanden for Dresdner Bank, Jürgen Ponto. I september blev Hans Martin Schleyer, som på dette tidspunkt var præsident for den vesttyske arbejdsgiverforening, bortført. I oktober samme år kapredes et tysk charterfly over Mallorca af den palæstinensiske gruppe PFLP. Deres krav var, udover løsladelse af 11 RAF-fanger, løsladelse af to palæstinensiske kammerater, som sad fængslet i Tyrkiet. Den Vesttyske stat afviste dog at bøje sig for afpresningen. Efter at det kaprede fly blev stormet, valgte Hans Martin Schleyers kidnappere at likvidere ham og oplyste, at han kunne findes i en bil i Frankrig ikke langt fra den tyske grænse. Den 18. oktober 1977 blev Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan Carl Raspe fra RAFs grundlæggergeneration fundet døde i deres isolationsceller i Stammheim. Venstrefløjen såede igen tvivl om, hvorvidt disse centrale RAFmedlemmer begik selvmord eller blev likvideret i deres celler. I årene efter dødsfaldene i Stammheim var der forholdsvist stille omkring RAF. Dette skyldtes hovedsagligt, at gruppen manglede deciderede lederfigurer, og at politiet havde anholdt mange af gruppens medlemmer. Derfor udførte gruppen kun et begrænset antal terrorattentater i denne periode. 26 Finsen m.fl., 2001:307 19

20 I begyndelsen af 1980erne optrappede RAF dog igen sine aktioner. Disse var primært rettet mod amerikanske mål, men også repræsentanter fra den vesttyske stat og folk fra erhvervslivet blev likvideret. Det har efterfølgende vist sig ved åbningen af STASIs arkiver, at RAF blev støttet og trænet af det østtyske DDR. Bemærkelsesværdigt besluttede gruppen i 1992 at opgive vold som politisk middel, som en erkendelse af, at den væbnede kamp ikke havde ført til den revolution, som RAF havde troet og håbet på. Fra denne erkendelse til gruppens endelige opløsning var vejen kort. I 1998 nedlagde RAF definitivt våbnene efter 28 års terrorkamp. 5.2 Al Qaeda og Osama bin Laden En ting man i sin søgen efter informationer om Al Qaeda må erkende er, at kildematerialet er ret upræcist. Der er store forskelle i tidsangivelser og store forskelle i beskrivelsen af og redegørelserne for, i dette tilfælde især, Osama bin Ladens gøren og laden. Det har kun været muligt at skaffe ganske lidt primær litteratur, nemlig Al Qaedas fatwaer mod USA, Israel og et enkelt interview med Osama bin Laden. Det er formodentligt fordi en terrororganisation som Al Qaeda af indlysende grunde ikke fører arkiv, og ikke søger at dokumentere sine handlinger af frygt for retslige efterspil. Derfor tages forbehold for de upræcise oplysninger, der måtte være i nedenstående tekst. Osama bin Laden blev født i 1957 i Saudi Arabien, som 17. barn af en af Mellemøstens rigeste mænd, forretningsmanden Muhammad bin Laden. Muhammad bin Laden havde gode forbindelser til den saudiske kongefamilie, 20

21 og udførte mange opgaver for den. Han døde i 1971, og efterlod Osama bin Laden ca. 300 millioner dollars. 27 Der er uklarhed om, hvad Osama bin Laden studerede på Abd al-aziz Universitetet i Jedda, men i sin tid her mødte han professor Abdallah Azzam. Azzam mente, at salafiya-bevægelsen 28 og militant jihad var vigtige begreber i forhold til at befri palæstinenserne fra Israels besættelse og den stigende vestlige indflydelse i Mellemøsten. Jihad er et arabisk ord der betyder at stræbe og at anstrenge sig. Oftest bliver ordet kun oversat til dansk som hellig krig, men der findes fem former for jihad. Den egentlige krigeriske jihad er den, der kaldes sværdets jihad, hvor man går i væbnet kamp for Allah 29. Når Osama bin Laden anvender ordet jihad, tager vi ikke stilling til, hvilken form jihad, han opfordrer til. Når han selv anvender ordet jihad, opfatter vi det som kampen i Allahs navn. Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979, opstod den afghanske modstandsbevægelse, Mujahedin, som er et islamisk arabisk ord for muslimer i krig for en hellig sag. Kort efter drog Osama bin Laden til Peshawar for at støtte de afghanske mujahedinere både økonomisk og ved selv at deltage i kampene mod de sovjetiske tropper. I 1984 etablerede Osama bin Laden og Abdallah Azzam, i Peshawar, Maktab al-khidmat, MAK, eller Afghan Service Bureau 30. MAK stod for rekruttering og organisering af de mange udenlandske og arabiske mujahedinere, der rejste til og fra Peshawar og var en vigtig del af 27 Erslev Andersen og Aagard, 2002: Erslev Andersen og Aagard, 2002: Gunaratna, 2002:18 21

22 modstandskampen. I løbet af 1980erne etablerede Osama bin Laden og Abdallah Azzam også flere træningslejre for det stigende antal mujahedinere. 31 Allerede fra starten havde Mujahedin mange støtter. Den vigtigste var USAs efterretningstjeneste, CIA, som fra bidrog med omkring 2 milliarder dollars. 32 Amerikanernes støtte bestod også af undervisning i forskellige former for militærstrategi, bl.a. i brugen af moderne kommunikationsudstyr, fremstilling af bomber og fra 1986 også med amerikanske Stinger-missiler, som blev afgørende for det sovjetiske nederlag. Også den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, spillede en vigtig rolle, og havde både tæt kontakt med den saudiske regering, og var CIAs forbindelse til Mujahedin. 33 Fra midten af 1980erne deltog også det britiske forsvar i træningen af afghanske mujahedinere. Med CIA som bagmænd kanaliseredes store mængder penge og våben i disse år til de afghanske mujahedinere. Pengenes og våbnenes vej gik gennem muslimske humanitære organisationer og rige arabiske oliestater med Saudi- Arabien i spidsen. At USA aktivt støttede Mujahedin i kampen mod de sovjetiske besættelsesstyrker var indtil 1986 benævnt som sandsynlig benægtelse. Da de i 1986 gav Stinger-missiler til de afghanske krigere trådte de ud af deres anonyme rolle og langt mere åbenlyst ind i konflikten Gunaratna, 2002:19 32 Erslev Andersen og Aagård, 2002: Gunaratna, 2002:20 34 Erslev Andersen og Aagård, 2002:123 22

23 Udover at være en vigtig økonomisk og organisatorisk støtte for modstandsbevægelsen, deltog Osama bin Laden også direkte i flere kampe mod de sovjetiske tropper, og dette gjorde ham blot mere populær og respekteret blandt de mange mujahedinere. Abdallah Azzam udbredte budskabet om jihad og politisk islam, og nogle kilder mener, at det var ham, der skabte konceptet til Al Qaeda ( basen ) i 1988 og Abdallah Azzam rejste meget rundt og rekrutterede mujahedinere fra hele verden, bl.a. USA og Tyskland. Der er stor usikkerhed om, hvor mange mujahedinere, der deltog i kampen mod de sovjetiske tropper, for MAK holdt ingen journaler om dette indtil Kildernes bud på antallet af mujahedinere, spænder fra og helt op til involverede i konflikten i Afghanistan. 36 Omkring 1992 blev det anslået, at der var et sted mellem og mujahedinere i Afghanistan og Pakistan. 37 Den sovjetiske tilbagetrækning i 1989 betød at USA skruede ned for støtten, og efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stoppede opbakningen herfra også. Kampen mod det regerende pro-sovjetiske styre i Afghanistan fortsatte dog til I dette tomrum efter den sovjetiske besættelse opstod der omkring 1994 en ny politisk organisation, Taleban ( teologistuderende, munke-soldat ), en organisation af muslimske studerende fra de meget religiøse madrasaskoler, hjulpet af ISI. 38 Da det efter flere års kamp i 1996 lykkedes Taleban- 35 Gunaratna, 2002:21 36 Gunaratna, 2002:21 37 Erslev Andersen og Aagård, 2002: Jacquard, 2001:

24 styret at indtage Kabul, var en af de første handlinger talebanerne udførte, at hænge den siddende afghanske præsident Najibullah. Forholdet mellem Osama bin Laden og Abdallah Azzam var blevet dårligere; de var bl.a. blevet uenige om, hvordan MAK og Al Qaeda skulle styres, efter krigen mod Sovjetunionen var vundet. Abdallah Azzam blev i 1989 dræbt af en bilbombe. Ingen tog ansvaret for drabet. Efter Abdallah Azzams død spillede den egyptiske Dr. Ayman al-zawahiri en vigtig rolle i udviklingen af bin Ladens organisation til det netværk, vi kender i dag. Dr. Ayman al- Zawahiri er en af de ledende skikkelser i den religiøse del af Al Qaedas øverste ledende organ, Shura Majlis. 39 Efter krigen tog Osama bin Laden tilbage til Saudi Arabien og hjalp den saudiske efterretningstjeneste med at skabe den første jihad gruppe i Yemen. Da Irak invaderede Kuwait i 1990, tilbød Osama bin Laden at skaffe mujahedinere fra Afghanistan, til at hjælpe den saudiske kongefamilie med at bekæmpe irakiske tropper. Kongefamilien afslog og tog i stedet imod amerikanske troppers hjælp. At tillade amerikanske tropper på muslimsk jord, mente Osama bin Laden, var et bevis på, at den saudiske kongefamilie og regering ikke var ordentlige muslimer, jahiliyya 40, og at de skulle styrtes og erstattes af en ren islamisk stat. 41 Her startede Osama bin Laden sin propaganda mod den saudiske kongefamilie og sin kamp mod amerikanerne. 39 Gunaratna, 2002: Jahiliyya: et begreb, som stammer fra den egyptiske Sayyid Qutb og hans bog, Vejvisere langs stien (1964), som er en vigtig inspirationskilde for den militante islamisme siden 1970erne 41 Gunaratna, 2002:

25 Kongefamilien pressede ham til at forlade landet, og i 1994 fratog de ham statsborgerskabet. 42 Osama bin Laden tog i 1989 til Sudan, på opfordring fra Dr. Hassan al- Turabi, lederen af National Islamic Front (NIF), som kom til magten i Sudan samme år. Bin Laden flyttede ca af sine bedst trænede mujahedinere til Sudan, men havde stadig Al Qaeda træningslejre i Afghanistan og Pakistan. Osama bin Laden lavede forretninger i Sudan, såvel som han trænede de mange Al Qaeda krigere. Han begyndte også at oprette kontakter i London, New York, Tyrkiet og andre steder. 43 Efter et mislykket attentat på Egyptens præsident, Hosni Mubarak, i 1995, pressede Egypten med støtte fra USA og UK, Sudan til at udvise Osama bin Laden, som herefter vendte tilbage til Afghanistan. I Afghanistan tog Osama bin Laden hurtigt kontakt til talebanlederne og fik indflydelse ved at støtte dem økonomisk og materielt. Han etablerede en Al Qaeda enhed på mand, 055 Brigaden, som skulle være en del af Talebans militær og hjælpe i kampen mod Nordalliancen. Til gengæld for støtten fik Osama bin Laden og Al Qaeda ophold, beskyttelse og træningsfaciliteter. 44 Al Qaeda havde nu to mål; muslimske ledere som ikke ledede deres lande på den rigtige muslimske måde, og USA, som Osama bin Laden mente, blandede sig for meget i andre landes politik. I 1996 udstedte Osama bin Laden sin første fatwa: Declaration of War Against the Americans Occupying the Land of The Two Holy Places. 45 Han fik bred opbakning fra mange lande og 42 Nauntofte, 2004:76 43 Alexander og Swetnam, 2001:38 44 :Alexander og Swetnam, 2001:40 45 Alexander og Swetnam, 2001:appendix 1 A 25

26 terrorgrupper, og i 1998 udstedte Osama bin Laden sin fatwa, World Islamic Front for the Jihad Against the Jews and the Crusaders. 46 I august 1998 blev de amerikanske ambassader i Nairobi og Dar es Salaam bombet. Al Qaeda tog ikke ansvar for denne terrorhandling, men roste aktionen. Da det var otte år siden, at amerikanske tropper var gået ind i Saudi- Arabien så mange terrorbombningerne som hævn for dette. 47 USA besvarede angrebet ved at affyre missiler mod Al Qaeda træningslejre med det formål at dræbe Osama bin Laden. De fik ikke ram på ham, men dette førte til yderligere støtte til Osama bin Laden blandt mange asiatiske og mellemøstlige islamistiske organisationer. Daværende præsident Bill Clinton gav CIA tilladelse til at dræbe Osama bin Laden; CIA vurderede, at så længe han var i live, ville han blive ved med at planlægge terroraktioner mod Vesten, og især USA. 48 I årene op til 11. september 2001, er der utallige rapporter om Al Qaeda aktiviteter. Anholdelser, forpurrede terroranslag og offentliggjorte videooptagelser med Al Qaeda - budskaber dukker jævnligt op i medierne. 49 Selve Al Qaedas opbygning, dets internationale størrelse og udbredelse og antallet af såkaldte jihadister eller hellige krigere, er umulig at beskrive nøjagtigt og sandfærdigt. Meget tyder på, at Al Qaeda tidligt organiseredes horisontalt, med en central ledelse bestående af Osama bin Laden og hans 46 Gunaratna, 2002:45 47 Gunaratna, 2002:46 48 Gunaratna, 2002: Gunaratna, 2002:

27 betroede. Denne gruppe af ledere har organiseret sig med en bestyrelse, Shura Majlis, bestående af fire komiteer: - en militær, der står for koordination af aktioner. - en økonomisk, hvis ansvar det er at formidle og allokere midler til driften af Al Qaeda. - en religiøs, der er mere ideologisk orienteret. Her udstedes fatwaer og udstikkes den moralske vej Al Qaeda skal træde. - en medie, hvis indlysende opgave er at udbrede Al Qaedas ideologi. En opgave, der skal gøre opmærksom på, hvilken kamp Al Qaeda fører, men som samtidig skal skaffe organisationen nye medlemmer ved at sprede deres budskab. I disse komiteer sidder de ledende medlemmer af Al Qaeda og træffer beslutningerne. 50 Efter angrebene den 11. september 2001 tyder meget på, at Al Qaedas struktur har ændret sig, og at organiseringen nu er mere løs. Al Qaeda består nu mere af uafhængige grupper, der på mere ideologisk vis knytter sig til Al Qaeda. Disse grupper udfører, hvad man kan kalde ad-hoc opgaver for organisationen, og er at betragte som celler. 51 USA og Storbritannien gik ind i Afghanistan i den 7. oktober Operationen fik navnet varig fred. 50 Alexander og Swetnam, 2001:3 51 Erslev Andersen og Aagård, 2002:171 27

28 I starten rettedes angrebet mod Taleban-styret og Al Qaedas træningslejre og kommunikationslinier. Angrebene i Afghanistan blev de første i USAs War Against Terrorism. 52 Angrebene på Taleban og Al Qaeda i Afghanistan blev startskuddet til kampen mod Al Qaeda. Siden har Al Qaeda og Osama bin Ladens organisering af kampen ændret sig fra at være direkte styret af Al Qaedas ledelse til nu at udgøre en vertikal struktur. Osama bin Laden skal angiveligt selv have udtalt at hans eget liv og egen død "ikke betød noget", fordi "vækkelsen var i gang". 53 Al Qaeda fortsætter formodentlig med, at operere. Krigen mod terrorisme har endnu ikke formået at opløse Al Qaedas netværk. 52 Hansen, 2001:

29 6 Tekstanalyse Da vi skal bruge vores udvalgte tekster til at vise terrorismens gestaltning, har vi udarbejdet en analysemodel, baseret på forskellige kilder, med elementer fra den klassiske argumentationsretorik. 54 Blandt de begreber, vi anvender i analysemodellen er ethos, pathos og logos, som vi her kort vil gøre rede for. Ethos stammer fra græsk og betyder væsenskarakter eller natur/temperament. I Renæssancen får det den mere kendte betydning af etik. Ethos bruges i klassisk retorik til at beskrive det rigtige, altså det etiske, og dets hovedformål er at vække en tilhøre- eller læserskares bevidsthed om netop dette. En taler eller forfatter bruger på denne måde ethos til at få sit budskab frem som noget sandt og moralsk rigtigt. Ethos er tæt forbundet med pathos. Pathos stammer fra græsk og knytter sig til følelser eller følelsesudbrud. Pathos skal således også spille på de følelser taleren eller forfatteren ønsker at frem i sit publikum. Hvis ethos mestres vil det naturligvis være lettere at benytte pathos, da man således kan vække disse følelser gennem folks ideer om etik. Pathos kan i høj grad være manipulerende, da man henvender sig til følelser og ikke fornuft. Logos stammer fra græsk og betyder ord, mening eller plan. Grækerne anså logos for den guddommelige indgriben, der holdt orden i kosmos. Logos er den klare (guddommelige) tankegang, og har i dag betydning af logik. 54 Collin, 1998 og bilag 5.1, 5.2,

30 Indenfor tale- og skrivekunsten er logos dermed det uomtvistelige argument, der er alment anerkendt. Således støtter udsagnet 2+2=4 sig opad logos. Da en analysemodel er et redskab, bruger vi nedenstående pragmatisk, dvs. at vi kun medtager punkter, som er relevante i forhold til det materiale, vi arbejder med. I de fire artikelanalyser har vi først og fremmest søgt efter tekstens budskab. Herefter har vi fremhævet, hvordan og med hvilke midler der argumenteres og hvilken holdning, der kommer til udtryk i teksten. I fatwaen og manifestet har vi søgt efter gruppernes erklærede mål og midler, samt hvordan de legitimerer disse. 6.1 Analysemodel Hvilket medie analyseres? - Hvor og hvornår er det fra? Hvem er tekstens afsender? - Er det en enkeltperson eller en gruppe? - Hvad er personens/gruppens baggrund? Hvem er tekstens modtager? - Er det en enkeltperson eller en hel målgruppe? - Hvordan ser denne målgruppe ud? Hvordan er tekstens opbygning? - Hvordan er teksten struktureret? 30

31 Hvilke retoriske hjælpemidler benytter teksten? - Hvordan benytter teksten pathos, ethos og logos? 55 - Inddel teksten efter, hvornår disse bruges. - Bruger teksten værdiladede verber/udsagnsord og adjektiver/tillægsord? - Bruges der metaforik? Hvordan bruges den? - Er teksten objektiv eller subjektiv? - Er teksten spørgende eller konkluderende? Hvad er tekstens formål (budskab)? Sammenlign evt. med andre tekster. I hvilket omfang er teksten tilgængelig? - Er teksten udgivet på et trykkeri, er den fra Internettet, er det et personligt brev? - Hvem har udgivet den? - Hvor stort er dens oplag? - Er teksten oversat? - Er den, under normale omstændigheder, kun tilgængelig i et bestemt miljø? 31

32 7 Præsentation af aviser Vi har valgt aviserne Information og Berlingske Tidende, fordi vi ønsker at danne os et bredt billede af mediernes del af gestaltning af terrorisme. Berlingske Tidende har et stort oplagstal i modsætning til Information, som til gengæld er kendt for mere dybdegående artikler. 7.1 Dagbladet Information Information er stiftet d. 5. maj 1945 og er dermed Danmarks yngste dagblad. Dagbladets målsætning er dets slogan, nemlig at være uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser 56. Information associeres således med neutralitet, og da der primært skrives dybdeanalyserende artikler af politisk, økonomisk eller kulturel art, henvender det sig til en intellektuel, og relativt lille, læserskare. Et af dets særkender er således også, at det stort set ikke beskæftiger sig med nyheder, der falder udenfor disse kategorier. Informations oplag var størst fra slutningen af 1960erne, hvor mange studerende og politisk aktive læste bladet, grundet dets positive indstilling til studenteroprøret og den politisk aktive studenterbevægelse Information.dk 57 ow=../fremvisninghtml/omos/omhistorie.php og Poulsen, 2005:

33 7.2 Berlingske Tidende Berlingske Tidende er fra 1749 og er således en af de ældste aviser i Danmark. Partipolitisk har avisen tradition for at høre til den borgerlige, konservative fløj. Varepriser, højkonjunktur og Danmarks internationale position er avisens primære interesser, dvs. en avis der i særdeleshed omhandler økonomi og politik, og derfor også henvender sig til en læserskare med disse interesser. Avisen har et bredt, indholdsmæssigt spektrum, men de oprindelige fokuspunkter ses stadig. Til forskel fra Information er Berlingske Tidende mere alsidig i sine artikler, hvilket resulterer i, om ikke andet, en større læserskare. 33

34 8 Artikelanalyser -1970erne Vi har udvalgt to eksemplariske artikler, Terroristernes blodige vej til døden for egen hånd og Hetz og hysteri. Den førstnævnte artikel er skrevet af Henrik Bonde Henriksen, som har skrevet adskillige artikler om RAF, og som vi derfor syntes var interessant, fordi han på denne måde har markeret sig i debatten om RAF. Klummen, Hetz og hysteri, er interessant, da den reflekterer over holdningen til terrorismens påvirkning på det danske samfund. Vi har valgt at analysere to forskellige journalistiske genrer, fordi det giver et bredt billede af mediernes del af gestaltningen. Baggrunden for de to eksemplariske artikler fra 1970, er tre specifikke begivenheder. Den 5. september 1977 bortførte Rote Armee Fraktion, præsidenten for den vesttyske arbejdsgiverforening, Hanns Martin Schleyer. Formålet var at få løsladt 11 indsatte med tilknytning til Rote Armee Fraktion. Denne aktion udløste en reaktion fra den vesttyske regering, som strammede sin kurs overfor gruppen, og nægtede at forhandle med dem. Dette førte til en sympatiaktion fra den palæstinensiske gruppe PFLP, som kaprede et tysk charterfly, og krævede de 11 RAF-fanger, samt to palæstinensiske fanger, frigivet. Det kaprede fly måtte nødlande i Somalia, hvor det blev stormet af det vesttyske antiterrorkorps. Efter meldingen om den mislykkede aktion, og Vesttysklands manglende vilje til forhandling, begik de tre ledende medlemmer, af Rote Armee Fraktion, selvmord i deres respektive isolationsceller i Stammheim-fængslet i Stuttgart. 34

35 8.1 Analyse af: Hetz og hysteri Hetz og hysteri blev bragt som klummen i dagbladet Information den 21. oktober Den reflekterer over reaktioner på kapringen af et tysk charterfly, samt de tre RAF-medlemmers selvmord i fængslet i Stammheim. Det er bemærkelsesværdigt, at man i denne klumme vælger at benævne RAFmedlemmerne som medlemmer af Baader-Meinhof-gruppen, da det ikke er denne betegnelse, gruppen selv benytter. Det er altså pressens og offentlighedens mærkat på gruppen. En klumme er ikke nødvendigvis skrevet af en journalist, men kan også være skrevet af en gæsteskribent. Den udtrykker typisk en subjektiv holdning til et aktuelt emne, men det er ikke en selvfølge, at det er den pågældende avis holdning, der træder frem i en klumme. Det kommer ikke til udtryk i denne klumme, hvem den egentlige afsender er, da klummen kun er underskrevet med initialer. Det står derfor hen i det uvisse, om det er en journalist fra Information, eller en gæsteskribent, der har skrevet denne artikel. Klummens budskab er, at mediernes dækning af terroraktionen, og politikernes reaktion på samme, er overdreven og overdramatiseret. Skribenten begrunder sit synspunkt med, at terrorhandlingerne ikke foregår på dansk grund, og at det er en vesttysk ikke en dansk terrorgruppe, der står bag. Journalisten ønsker at mane til besindighed i pressen, såvel som i dansk politik. Der indledes med en reference til et DR tv-program, Hetz. Tv-programmet påpeger den hetzstemning, de mener, der er omkring terrorismen i 1970erne. Artiklen beskriver det hysteri, der opstår som følge af, at DR sender dette 35

36 program umiddelbart efter TV- Avisens indslag om terrorbegivenhederne i Vesttyskland. Artiklen understreger, at terrordebatten, på det givne tidspunkt, ikke rummer forståelse for baggrund for og årsag til terrorhandlinger. Skribenten har en del pointer i sin kritik af mediedækningen af terroraktionen. Det er tydeligt, at han ikke bifalder den måde, de øvrige danske medier behandler terrorismen på. Kritikken af medierne kommer til udtryk i formuleringen Forbrydelser, der er særlig modbydelige, som eksempelvis en gidseltagning, antager i mediernes spejlbillede karakter af ren underholdning. Her er det tydeligt, at skribenten mener, det billede, der tegnes af terrorismen ikke nuanceres i den grad, det burde. Efter indledningen nævnes, at udenrigsminister, K. B. Andersen, i et radioprogram, har betegnet den tilspidsede situation i Vesttyskland som krig. Den efterfølgende dag trækker han denne udtalelse tilbage. Skribenten konkluderer herefter, at K.B. Andersens handlinger er styret af et ønske om at styrke samarbejdet med den vesttyske regering ledet af Helmut Schmidt. Skribenten nævner i øvrigt en situation, hvor Venstre Socialisten Steen Folke i en udtalelse påpeger, at terrorisme har en årsag, og hvor han efterfølgende bliver belært af udenrigsministeren om ikke at blande tingene sammen. Ligeledes står Danmarks Radio også for skud. Både Radioavisens chef, Jørgen Schleimann, og Radiorådets formand, Jørgen Kleener, hævdes at overreagere på det politiske pres efter hændelserne i Vesttyskland. Jørgen 36

37 Schleimann, ved at fortie oplysninger af hensyn til politiske forhold, og Jørgen Kleener fordi han suspenderer en medarbejder, efter at denne har spillet Beethovens Egmont Ouverture i forlængelse af et indslag om de tre Rote Armee Fraktion-medlemmers selvmord. Grev Egmont var en hollandsk frihedskæmper, og nummeret blev derfor tolket som en hyldest til terroristerne. Skribenten understreger hysteriet yderligere, da det påpeges, at denne medarbejder altid vælger højtidelig klassisk musik til sine programmer og aldrig tidligere har været genstand for Radiorådets politiske mishag. I skribentens sprogbrug træder hans holdning klart frem. Eksempelvis skriver han, at Jørgen Kleener snarere beordrer end foranlediger suspenderingen af tidligere omtalte DR medarbejder. Samtidig er han hyppigt sarkastisk, som når han i forbindelse med K.B. Andersens støtte til Vesttysklands regering skriver: Måske var det også af hensyn til det fremtidige samarbejde, at Schmidt fik så loyale og lobhudlende lovord fra den danske udenrigsminister. Men det er naturligvis kun en mistanke, og bør derfor ikke tages alt for alvorligt. Det er da muligt at ministeren var oprigtigt opbragt. Ligeledes kommenterer han sarkastisk, at Jørgen Kleener: har tillige et vist ry for at tage sit partis liberale målsætning nogenlunde alvorligt. Denne hentydning til Kleeners Venstre-tilknytning, og mangel på netop liberal tankegang i DR-affæren, giver et klart billede af klummeskribentens syn på Jørgen Kleeners udførelse af dennes hverv. 37

38 Opsummerede kan siges, at selvom artiklen tager afsæt i terrorhandlinger udenfor Danmarks grænser, sender begivenheden dønninger langt ind i dansk mediepolitik. Store begivenheder i udlandet, kan have indvirkning på mange aspekter i dansk politik. 8.2 Analyse af Terroristernes blodige vej til døden for egen hånd I artiklen Terroristernes blodige vej til døden for egen hånd fra Berlingske Tidende den 19. oktober 1977, tilkendegives der allerede i overskriften en vis holdning til Rote Armee Fraktion. Skribenten, Henrik Bonde-Henriksen, sympatiserer ikke med gruppen. Dette fremgår tydeligt eftersom gruppen betegnes som terrorister, og ikke revolutionære eller frihedskæmpere. Artiklen er skrevet på baggrund af RAF-medlemmernes selvmord i Stammheim. De tre centrale RAF-medlemmer, der begik selvmord, var Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan Raspe. Henrik Bonde-Henriksen vælger at betegne gruppen som Baader-Meinhof banden, men nævner selv, at gruppen ikke benytter sig af dette navn. Dette kan tyde på, at Henrik Bonde-Henriksen ikke anerkender RAF og deres mål. Budskabet i artiklen bunder i en grundlæggende kritik af Vesttysklands håndtering af RAF og terrorismen i 1970erne. Artiklen indledes med et kort oprids af situationen omkring selvmordene, og Henrik Bonde-Henriksen fremhæver disse som et martyrium. Derefter forsøger han mere indgående at beskrive medlemmernes motiv for at tage deres egne liv. Han mener, at den tyske Forbundsregering havde vundet kampen mod terroristerne, og at de indsatte havde opgivet alt håb om 38