Synopsis: Titel: Kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synopsis: Titel: Kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen"

Transkript

1

2

3 Institut for Mekanik og Produktion Fibigerstræde 16 DK Aalborg Telefon Titel: Kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen Tema: Kandidatspeciale Projektperiode: BL4, forårssemester 2011 Studerende: Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen Vejleder: Erik Bejder Sidetal: Hovedrapport: 128 sider Samlet: 229 sider Oplagstal: 4 eksemplarer Appendiks og Bilag Appendiks: A - W Bilag: 1-10 Afsluttet 31. Maj 2011 Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen Synopsis: Nærværende speciale tager sit udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse, der sætter fokus på de virkninger, som følge af uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchen. Denne beskrivelse leder frem til den initierende problemstilling Hvilke årsager er der til uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchens udførelsesfase. Denne problemstilling er udgangspunktet for en længere analyse, hvor der med fokus på Byggeprocessen, Byggeledelse, Uddannelse og kompetencer samt Traditioner og kultur, udledes årsager til en uhensigtsmæssig kommunikation. Resultatet er et problemtræ med årsager og virkninger i forhold til uhensigtsmæssig kommunikation. I en interviewrunde med 13 respondenter fordelt på branchens parter: bygherre, rådgiver, tilsyn og entreprenør, testes årsagerne mod parternes erfaringer. Respondenternes svar leder ikke til en falsicering af problemanalysens udledte årsager, hvorfor problemtræet justeres inden der udarbejdes en målanalyse. På baggrund af analysen, interviewrunden samt relevant teori i forhold til analysens konklusioner, udvælges emnerne Projektgennemgang, Opstartsworkshop samt Efteruddannelse som de emner løsningsforslagene skal koncentreres omkring. Løsningsforslagene beskrives med det formål at berøre, de punkter analysen viser som vigtige for at opnå en konstruktiv og naturlig kommunikation i udførelsesfasen. Endelig laves en samlet konklusion for specialet, som leder over i en perspektivering. Denne sætter fokus på, hvilke områder specialet ikke har været omkring, men som har vist sig relevante for emnet.

4

5 Forord Dette speciale er udarbejdet i foråret 2011 af Else Marie Boye Andersen og Maja Rørbæk Nielsen. Rapporten er et resultat af det sidste semester, BL4, på kandidaten i Byggeledelse ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet. Specialets hovedrapport er bygget over to dele. Første del er en analyse, der tager udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse, der giver udtryk for en række virkninger af uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchens udførelsesfase. Med afsæt i denne beskrivelse udledes igennem en problemanalyse en række årsager til uhensigtsmæssig kommunikation. Årsagerne testes i forhold til erfaring hos parter i branchen. I anden del fokuseres på løsningsforslag til forbedring af kommunikationen i udførelsesfasen. Gennem specialet refereres der ofte til byggebranchen, som en fælles betegnelse for byggeog anlægsbranchen. Specialet består af en Hovedrapport, Appendiks og Bilag. Appendiks er supplerende kapitler eller materiale udført af projektgruppen, hvorimod Bilagene er andet relevant materiale som eksempelvis mailkorrespondance. Hovedrapportens kapitler har en arabisk nummerering, hvorimod Appendiks er nummereret med store bogstaver begyndende fra A og ndes bagerst i rapporten. Bilagene er nummereret fra 1-10 og ndes på vedlagte Bilagscd. I denne udgave af rapporten er Appendiks I til T ikke at nde. Dette skyldes, at disse appendiks indeholder referater fra interview og som vi af hensyn til respondenterne ikke oentliggører. Det samme gælder bilagene 1-10, der indeholder materiale, der ikke kan oentliggøres. Kildehenvisningerne er angivet i rkantede klammer efter Harvard-metoden, med forfatter og udgivelsesåret, eksempelvis [Mikkelsen og Riis, 2007]. Benyttes der ere forskellige kilder med samme forfatter og årstal, dierentieres der mellem henvisningerne med små bogstaver placeret efter udgivelsesåret fortløbende fra a. Kilderne ndes i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten bagerst i rapporten. Ved gurer er der kildeangivelser, medmindre de er udarbejdet af projektgruppen. Vi vil begge rette en stor tak til alle respondenter, der har brugt tid på at hjælpe os med at teste problemanalysens årsager og komme med råd til løsningsforslag. Takken er derfor rettet mod: Jens Kristian Mikkelsen - Jakobsen og Blindkilde A/S, Arne Rasmussen - Hasserisgaard Ingeniørkontor Aps, Mads Andreasen, Jesper Bjerre, Bo Nielsen og Per Holm Helgesen - Arkil A/S, Steen Boysen og René Bo Amini - Vestas Building Department, Bjarne Dupont og Hans Garset - Rambøll A/S, Henrik Broen - Vejdirektoratet/ Rambøll A/S, Thomas Christensen - Cowi A/S samt Tommy Kragballe - Teknisk forvaltning v/ Aalborg Universitet. Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen v

6

7 Abstract This is a short master's thesis concerning communication in the construction industry. The subject is inspired by two internships passed in the autumn of 2010, where the communication was identied as an area for improvement. In addition to that, the construction industry has been criticized for a low development regarding productivity and eectivity in the past years. Dierent reports describe a bad communication and misunderstandings as a part of the reason. Initially the thesis is based on a initiating problem: What are the reasons for an inappropriate communication among the participants in the construction execution phase? Four focus areas have been analyzed - The construction process, construction management, education and qualications and also culture and traditions. This has led to an identication of dierent reasons for an inappropriate communication within the four focus areas. The reasons have been assembled in a problem tree, which illustrates the connection between the reasons and the problem regarding inappropriate communication. In order to get a practical view, 12 qualitative research interviews were made based on the result of the analysis. People from the cotncrator, advisors and buildings owner were interviewed to get a broad perspective of opinions from the construction industry. This led to adjustments of the problem tree and functioned as inspiration for the solutions. Which solutions can contribute to a constructive and still natural communication in the execution phase? Communication is a huge part of the daily work where the focus on communication should not appear as a limitation for people involved. Many things are dened in the beginning of the execution phase, which also applies for the communication. Therefore it is important to start focusing on the communication already from the beginning and prioritizing the dialog throughout the execution phase. The construction industry is characterized as conservative, where the culture inuences on the communication and the way to communicate. A complete solution will depend on many parameters, which is why this thesis brings suggestions to solutions within three subjects. Project review This must be a priority in the beginning of the execution phase, because many problems can be prevented with a thorough project review. Therefore it is suggested to expand the project review to become more than one formal meeting. Workshops It is suggested to hold two workshops in the beginning of the execution phase, that can make a foundation for a good communication and cooperation. vii

8 Kandidatspeciale - Forår 2011 Abstract Training This is a more individual solution, but dierent courses are relevant in the construction industry. There are focus on meetings and how these can be more ecient and then how leaders can be more aware of dierent aspects of communication which can help in their daily work. The three solutions are suggested because they in dierent ways contribute to the communication between the involved participants in the execution phase. Thereby it should be possible to get a more constructive communication, which can aect the productivity and eectivity in the construction industry positively. viii

9 Indholdsfortegnelse Forord Abstract Bilagsliste v vii xiii Kapitel 1 Baggrund - Indledning Produktivitet Eektivitet Kapitel 2 Metode Videnskabsteori Overordnet metode (LFA) Analyse Specialets produkt - løsningsforslag Kilde- og metodekritik I Analyse 13 Kapitel 3 Virkninger af uhensigtsmæssig kommunikation - Problematiserende beskrivelse Problemstillinger ved kommunikation Afgrænsning Kapitel 4 Partsanalyse Beskrivelse af parter og ledende roller Informationer i udførelsesfasen Diskussion Kapitel 5 Kommunikationsteori Denitioner af kommunikation Modeller for kommunikationsprocessen Specialets anskuelse af kommunikation Kapitel 6 Problemanalyse Byggeprocessen Byggeledelse Uddannelse og kompetencer Traditioner og kultur i byggebranchen Resultat af problemanalysen ix

10 Kandidatspeciale - Forår 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 7 Inddragelse af branchens parter - Dataindsamling Interviewenes respondenter Interviewenes opbygning Kapitel 8 Interviewrunde - Databehandling Byggeprocessen Byggeledelse Uddannelse og kompetencer Traditioner og kultur i byggebranchen Resultat af interviewrunden Diskussion Kapitel 9 Målanalyse Revideret problemtræ Måltræ Specialebeskrivelse II Specialets produkt - løsningsforslag 81 Kapitel 10 Branchens tiltag 83 Kapitel 11 Baggrund for løsningsforslag Model for transaktionsanalyse Ansvar Løsninger og modeller for kommunikationsprocessen Kapitel 12 Løsningsforslag Valg af løsningsforslag Denition af forslag Projektgennemgang Indledende workshops Efteruddannelse Løsningsforslag og Leavitt Kapitel 13 Konklusion 115 Kapitel 14 Perspektivering 117 Litteratur 121 IIIAppendiks 129 Appendiks A Parter og ledende roller Appendiks B Parternes informationsbehov i udførelsesfasen x

11 Byggeledelse - 4. semester Appendiks C Branchens uddannelser Appendiks D Tiltag og trends i byggebranchen Appendiks E Samtale - Construction College Aalborg Appendiks F Plan for gennemførte interviews Appendiks G Følgebrev Appendiks H Spørgeguide til kvalitative forskningsinterview Appendiks I Appendiks J Mads Andreasen Jens Kristian Mikkelsen Appendiks K Arne Rasmussen Appendiks L Jesper B. Bjerre Appendiks M Bo Nielsen Appendiks N Steen Boysen Appendiks O Per Holm Helgesen Appendiks P Hans Garset og Bjarne Dupont Appendiks Q René Bo Amini Appendiks R Henrik Broen Appendiks S Thomas Christensen Appendiks T Tommy Kragballe Appendiks U Opsummering: Respondenternes løsningsforslag Appendiks V Opstartsworkshops - mødetype Appendiks W NLP - Neuro Lingvistisk Programmering xi

12

13 Bilagsliste Følgende Bilag ndes i mappen Bilag på bilagscden, som angivet i forordet. Bilag 1 - Praktikrapport - Bygherre Bilag 2 - Praktikrapport - Entreprenør Bilag 3 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos entreprenørrmaet Ole Sommer A/S Bilag 4 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos rådgiverrmaer Moe & Brødsgaard Bilag 5 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos E. Pihl & søn A/S Bilag 6 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos Arkitektgruppen Bilag 7 - Mailkorrespondance m. Kirsten Lagren v/ arkitektskolen i Århus Bilag 8 - Mailkorrespondance m. Poul Kring Jakobsen v/ Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) Bilag 9 - Mailkorrespondance m. studievejleder Bjarne Sørensen v/ University College Nordjylland Bilag 10 - Oplæg til en kursusrække som kan indgå i byggeprocessen for lavenergibyggeri - Udarbejdet af Gitte Visborg Pedersen v/ Construction College Aalborg xiii

14

15 Kapitel 1 Baggrund - Indledning Interessen for kommunikation i byggebranchen opstod i forbindelse med to praktikperioder i efteråret 2010 som en del af kandidatuddannelsen i Byggeledelse ved Aalborg Universitet. Praktikperioderne er foregået hos henholdsvis en bygherre og anlægsentreprenør, jf. Bilag 1 og 2. Begge praktikophold har været i forbindelse med udførelsesfaserne på forskellige projekter inden for anlæg, nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse. Som en del af organisationen har vi i praktikopholdende opnået et kendskab til blandt andet de kommunikationsmekanismer, der er til stede og den måde, hvorpå der kommunikeres både internt og eksternt i udførelsesfasens projektorganisation. Kommunikationen var i praktikopholdene en meget stor og vigtig del af dagligdagen på såvel bygge- som anlægsprojekter, med blandt andet møder, koordinering, planlægning og diskussioner. Den store andel af kommunikation på projekterne har i praktikopholdet vist sig at være både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig. Dette skyldes at kvaliteten af kommunikationen mellem parterne er identiceret som en væsentlig faktor for et godt slutresultat. Dette er både set i forhold til byggeresultatet men også de sociale relationer, der opbygges i byggeprocessen. Der er således gjort nogle observationer gennem praktikperioderne, der gør emnet relevant i forhold til videre fordybelse. Foruden vores interesse for emnet er der en række aspekter, der gør kommunikation relevant i forhold til byggeprocessen ved eksempelvis reducering af fejl og mangler samt en forbedring af eektivitet og produktivitet. Kommunikation er et grundlæggende element for at gennemføre et projekt eektivt og samarbejde med parterne i byggebranchen. Meget afhænger af kommunikationen, hvorfor der også hurtigt kan ske misforståelser. Således er kommunikationen gentagne gange blevet betragtet som årsagen til fejl og mangler i byggeriet. I Juni 2007 udkom en rapport fra Byggeriets Evaluerings Center [2007], hvor dårlig og svigtende kommunikation blev nævnt som en af årsagerne til fejl i byggeriet. Entreprenørernes vurdering er i denne rapport, at 9 % af fejl og mangler kan tilskrives misforståelser/dårlig kommunikation, [Byggeriets Evaluerings Center, 2007]. Som beskrevet ovenfor optager kommunikationen meget tid i hverdagen. Op mod 85 % af en projektleders tid anvendes på kommunikation [Wierzbicki og Uzdavinis, 2003], hvorfor emnet også er relevant i forhold til eektivitet og produktivitet. Der har i byggebranchen de senere år været fokus på både eektivitet og produktivitet og hvordan disse forbedres, [BAT-kartellet, 2010] og [Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009]. Begreberne produktivitet og eektivitet er kort beskrevet i det følgende, hvor deres relevans i forhold til kommunikation mellem byggeriets parter ligeledes beskrives. 1

16 6.4 Engagement og holdninger til kvalitetsstyring Kapitel 1. Baggrund Kandidatspeciale For at kvalitetssikring - Forår 2011 kan indføres og blive et effektivt værktøj, er det-vigtigt Indledning at der er en positiv holdning til kvalitetssikring, så virksomheder og medarbejdere engageres i systemet. 1.1 Produktivitet Produktivitet I byggebranchen er et udtryk er denne for, hvor positive stor enholdning produktion, ikke deraltid kan fremstilles stede. Ifølge pr. tidsperiode Ingeniøren [e] med (2004) en given bremser indsats deaf små produktionsfaktorer og mellemstore[olsen entreprenører og Wandahl, fornyelse 2008]. i byggeriet og anser kvalitetssikringerfor således overflødigt en blanding bureaukrati af et fysisk, uden teknisk relation og økonomisk til virkeligheden. begreb, der fortæller, Hovedparten af Produktivitet hvor de entreprenører, meget der kommer der udarbejder af en given påindsats renoveringen af ressourcer. af Skelagergårdene, Indirekte viser produktiviteten tilhører gruppen af byggeriets evne til at skabe gode og billige bygninger. [Byggepolitisk Task Force, 2000] små og mellemstore entreprenører. Dette indikerer, at holdningsbearbejdelse kan være Produktiviteten påvirkes af mange faktorer, hvorfor der er ere måder at beregne produktiviteten relevant på. for Dette Skelagergårdene. kan komplicere diverse sammenligninger, hvis der ikke er en klar denition af beregningen. Produktionen kan være svær at denere, da ikke alle emner kan måles ved en fælles regneenhed. Dernæst er indsatsen sammensat af forskellige faktorer, såsom arbejdskraft, Effektivitet maskiner, materialer i byggebranchen o.l. Arbejdskraftsproduktiviteten er et meget almindelig produktivitetsbegreb, der viser forholdet mellem værditilvækst (eksklusiv maskiner) og indsatsen afbyggebranchen arbejdskraft, [Byggeriets kendt Evalueringscenter, for at være konservativ, 2008]. Betragtes og fornyelse arbejdskraftproduktiviteten, og effektiviseringer er ikke gur noget 1.1, man er det oftest tydeligt, forbinder at produktiviteten med byggevirksomheder. i bygge- og anlægsbranchen Produktivitetsudviklingen ikke er steget i forskellige brancher takt somiandre Danmark brancher kani ses Danmark. på figur 6.3 samme Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Økonomien i alt Figur 6.3 Produktivitetsudviklingen i forskellige erhvervsøkonomiske sektorer. (Olsen og Figur 1.1: Udviklingen i arbejdskraftproduktivitet med år 1966 som indeks 100, [Statistikbanken, Wandahl 2011]. 2008) 44 Tallene dækker over de udførende virksomheders produktivitet, hvilket inkluderer entreprenører og håndværksmestre. Derimod er der ikke taget højde for rådgiveres, forhandleres og leverandørers produktivitet. I den sammenhæng kan det diskuteres, hvorvidt andre brancher påvirker de udførendes produktivitet gennem blandt andet bygbarheden i projektmaterialet eller udformningen af systemløsninger af byggevarer. [Byggeriets Evalueringscenter, 2008] En rapport fra Byggeriets Evalueringscenter [2008] er udarbejdet som resultat af en analyse af produktiviteten ved 744 entrepriser i Danmark. Denne viser, at der trods ensartede entrepriser er, stor spredning på produktivitet. Variationen kan henføres til forskelle i forbruget af kapital for en fjerdedel af entrepriserne. Dernæst nævnes den generelle kvalitet af projektmaterialet og måden hvorpå byggeprocessen organiseres og styres som forhold, der 2

17 1.2. Eektivitet Byggeledelse - 4. semester har afgørende indydelse på produktiviteten. [Byggeriets Evalueringscenter, 2008] Såfremt produktiviteten for de mindst produktive entrepriser hæves (den laveste femtedel) til det gennemsnitlige niveau, viser analysen, at dette vil medføre produktivitetsstigninger på 5-10 % [Byggeriets Evalueringscenter, 2008]. I den forbindelse har Byggepolitisk Task Force [2000] tidlige beregnet, at en produktivitetsstigning på 10 % i byggeriet, vil medføre en øget velstand på 6,5 mia. kr. [Byggepolitisk Task Force, 2000]. Potentialet synes således stort, hvis produktiviteten i byggeriet kan øges. En forudsætning for at kunne ændre produktiviteten er at forstå de forhold, der ligger til grund for denne. For at lede en byggeproces skal der ske et samspil mellem forskellige parter, hvor kommunikationen anses som en del af dette. Kommunikationen kan derfor betragtes som en del af det at styre en byggeproces og eftersom styringen af byggeprocessen som omtalt nævnes som værende et forhold, der har afgørende indydelse på produktiviteten, er kommunikation således en forudsætning for forbedringer af produktiviteten. Produktivitet og eektivitet er sammenhængende, hvor nogle betragter produktivitet som et udtryk for eektivitet, [Byggeriets Evalueringscenter, 2008]. Hvor produktivitet handler om at skabe værdi, er eektivitet et begreb, der udtrykker, hvor meget der er opnået i forhold til en opstillet standard eller et fastlagt mål. Eektiviteten kan således være medvirkende til en øget produktivitet. 1.2 Eektivitet Figur 1.2 illustrerer eektiviteten, hvor den totale eektivitet er vist som bestående af indre og ydre eektivitet. Den indre eektivitet er et udtryk for det at lave tingene rigtigt i projektorganisationen. Dette kan være et konkret stykke tømrerarbejde, der skal udføres korrekt i overensstemmelse med specikationerne uden unødigt spild. Den ydre eektivitet derimod beskriver, hvorvidt det specicerede er i overensstemmelse med interessenternes behov, hvor bygherren, brugere og øvrige relevante interessenter får deres ønsker og behov opfyldt. Den ydre eektivitet er således et udtryk for at lave de rigtige ting. Den totale eektivitet handler derfor om, at lave de rigtige ting rigtigt. 3

18 Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 1. Baggrund - Indledning Interessenternes behov Lave de rigtige ting Ydre effektivitet Specifikationer Total effektivitet Lave tingene rigtigt Indre effektivitet Ressourceforbrug Figur 1.2: Indre og ydre eektivitet, [Olsen og Bejder, 2007]. Et projekt kan sagtens have en god indre eektivitet, men samtidig have en dårlig ydre eektivitet og omvendt. Indbyrdes kommunikation er således en forudsætning for eektiviteten, hvorfor det er vigtigt at have fokus på kommunikationen, såfremt eektiviteten ønskes forbedret. Således skal alle parter have den samme opfattelse af, hvad der er et godt eller dårligt byggeri. [Ussing, 2010] På baggrund af ovenstående er det derfor i specialet valgt at fokusere på emnet kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen. I forhold til eektivitetsbegrebet, vil specialet således koncentreres omkring den indre eektivitet. I den forbindelse vil der i projektet blive arbejdet frem mod at sandsynliggøre nogle årsager til uhensigtsmæssig kommunikation. 4

19 Kapitel 2 Metode Dette kapitel har til formål at skabe overblik over specialets opbygning og de metoder, der er anvendt. Inden der redegøres for de metoder, der er benyttet, sættes specialet ind i et videnskabsteoretisk perspektiv. Herefter beskrives den overordnede metode LFA, der er benyttet gennem hele specialet. Der tages udgangspunkt i specialets overordnede afsnit, set i forhold til LFAproceduren, hvor det beskrives, hvilke metoder og fremgangsmåder der er benyttet. Endeligt vurderes metoder og kilder, idet specialets overordnede validitet og reliabilitet vurderes, især med fokus på de kvalitative forskningsinterview. 2.1 Videnskabsteori I videnskabsteorien skelnes der typisk mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, hvor hver videnskab beskriver sin del af videnskaben ud fra forskellige metoder. [Føllesdal et al., 1999] I følge Føllesdal et al. [1999] kan én metode anvendes på alle videnskaber, hvilket er den hypotetisk-deduktive metode, som ellers oftest sættes i forbindelse med naturvidenskaben. Da vi i specialet ønsker at lave en analyse med fokus på at sandsynliggøre årsager til uhensigtsmæssig kommunikation, benyttes trods emnets samfundsvidenskabelige tilhørsforhold, den hypotetisk-deduktive metode til at udlede og teste årsager/konsekvenser. Metoden går ud på at betragte vores meninger som hypoteser, hvoraf vi udleder (deducere) konsekvenser, som afprøves ved empiri. [Føllesdal et al., 1999] Selvom hypoteserne ikke umiddelbart fremstår tydeligt, er hypoteserne i specialet repræsenteret ved de meninger og holdninger, der kommer til udtryk i kapitel 1. Ud fra disse meninger/ hypoteser deduceres nogle konsekvenser, hvilket er de årsager til uhensigtsmæssig kommunikation, der sandsynliggøres i specialet. Disse årsager testes herefter i forhold til den erfaring branchens parter har. Herigennem kan hypoteser/meninger og konsekvenser/årsager testes. En anden metode inden for videnskabsteorien er den hermeneutiske metode, som anvendes i samfundsvidenskab og humaniora. Denne metode prøver i modsætning til den naturvidenskabelige metode at forstå problemstillinger. Hermeneutik er dermed et studie af, hvad forståelse er og hvordan der metodisk arbejdes for at opnå forståelse. Metoden er derfor anvendelig for at forstå, hvad der ligger til grund for og påvirker menneskelige handlinger. Den hermeneutiske metode, er således stadig den hypotetisk-deduktive metode, men på et meningsfyldt materiale som eksempelvis handlinger, holdninger og sociale institutioner. [Føllesdal et al., 1999] 5

20 Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 2. Metode Denne metode anvendes derfor i den del af specialet, hvor branchens parter inddrages gennem en række kvalitative forskningsinterview. I de kvalitative interview forsøger vi herved at forstå betydningen af de holdninger, vi støder på hos respondenterne, hvorimod vi i den indledende del har efterstræbt at deducere årsagerne til problemstillingen uhensigtsmæssig kommunikation. Ved at benytte såvel den hypotetisk deduktive metode og hermeneutik i specialet, anvendes således en teknisk-samfundsvidenskabelig metode. 2.2 Overordnet metode (LFA) Da analysefasen bliver dominerende i hele specialet, har vi valgt en overordnet metode, der har fokus på analyse. Med denne begrundelse er metoden Logical Framework Approach (LFA) valgt. LFA er et systematisk og procesorienteret planlægningsværktøj, der systematisk betragter nøgleelementerne i et projekt frem mod at opfylde dets mål. Proceduren som LFA-metoden bygger på, kan inddeles i en række faser, hvis rækkefølge afhænger af specialets formål, [Olsen og Bejder, 2007] og [Vagnby, 2000]. LFA-metodens hovedtræk ses i gur 2.1, hvor dette speciale grundet en tidsmæssig begrænsning bevæger sig inden for den indrammede del af proceduren. Figur 2.1: LFA-metodens hovedtræk, med specialets område indrammet, [Olsen og Bejder, 2007]. I løbet af specialet benyttes i mindre omfang, viden fra observationer udført i de foregående praktikophold. Observationer Observationerne er ikke gjort, med det formål at anvende resultaterne i dette speciale, men for at lære processerne at kende i praktikforløbet. Selvom dette er tilfældet, har observationerne nogle metodiske karakteristika, der gør os i stand til at anvende observationerne som inspiration i specialet. Observationerne er medtaget, da de har givet nogle umiddelbare og værdifulde informationer omkring byggeprocessen. Idet vi i praktikopholdene var en del af forskellige projektorganisationer, betragtes observationerne som feltobservationer, hvor vi var deltagende observatører, 6

21 Analyse Byggeledelse - 4. semester [Harboe, 2001]. De observerede informationer er tendenser og måder at gøre tingene på i udførelsesfasen, hvorfor de betragtes som kvalitative. Observationerne er ustrukturerede, da det ikke på forhånd var fastlagt, hvilke fænomener der skulle observeres. Da feltobservationerne er udført med deltagende observatør, har der uundgåeligt været en gensidig påvirkning af miljøet og os som observatører, hvilket betegnes Rosentahlereekten efter sociologen Robert Rosentahl, [Harboe, 2001]. Vi betragter derfor ikke os selv som objektive observatører og er bevidste omkring Rosentahlereekten, hvorfor observationerne benyttes med forbehold Analyse Den første del af rapporten er en overordnet analyse, der giver specialet et grundlag af forudsætninger for at komme med forslag til forbedringer i forhold til kommunikation. Samtidig er analysen et redskab til at få deneret specialets problemområde og målsætning. Analysefasen, kan i LFA nedbrydes i elementer jf. gur 2.2. Inddragelse er branchens parter er ikke en del af LFA-proceduren, men er medtaget i specialet for et få en praktisk vinkel på det teoretiske opnåede resultat i problemanalysen. Dette er markeret med rødt i gur 2.2 Figur 2.2: LFA-metodens elementer i analysefasen, frit efter [Olsen og Bejder, 2007]. Problemanalysen og branchens parter bidrager derfor samlet til målanalysen. Problematiserende beskrivelse Analysen tager sit afsæt i en problematiserende beskrivelse, der gennem artikler og rapporter udgivet af branchens organisationer sætter fokus på de virkninger, som uhensigtsmæssig kommunikation kan medføre. Partsanalyse Der udføres en partsanalyse, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af branchens parter: Bygherre, Rådgiver, Entreprenør og tredjeparter samt en beskrivelse af udførelsesfasens ledende roller. Beskrivelsen anvendes til at identicere indbyrdes relationer og informationsbehov. Samtidig bruges de separate beskrivelser af parterne samt ledende roller til at vurdere, hvorvidt de ledende roller i udførelsesfasen er afhængige af parternes tilhørsforhold. Problemanalyse I problemanalysen undersøges, hvorfor virkningerne beskrevet i den problematiserende beskrivelse er til stede. Herved sandsynliggøres årsagerne til uhensigtsmæssig kommunikation. I LFA-proceduren er det med udgangspunkt i den problematiserende beskrivelse at nøgleproblemet identiceres. Specialets udgangspunkt har dog været nøgleproblemet i sig selv, hvorfor det allerede fra specialets start har været fastlagt. 7

22 Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 2. Metode Som et resultat af problemanalysen kan nøgleproblemets årsager og virkninger organiseres i et problemtræ, hvor årsager og virkninger er opskrevet i en sammenhæng som årsagsvirkningskæder. Princippet ses i gur 2.3. Figur 2.3: Problemtræ med nøgleproblem, årsager og virkninger, også kaldet et årsagsvirkningsdiagram. [Vagnby, 2000] Problemanalysen kan ideelt set udarbejdes på en workshop, hvor de primære parter er til stede og kan diskutere forskellige problemstillinger, [Olsen og Bejder, 2007]. I specialet udarbejdes problemtræet dog i første omgang udelukkende ud fra den problematiserende beskrivelse (virkninger) og den udarbejdede problemanalyse (årsager). Inddragelse af branchens parter - interviewrunde Udførelsesfasens parter inddrages i en større interviewrunde efter problemanalysens afslutning. Branchens parter inddrages med det formål at teste problemanalysens årsager. Interviewene afsluttes med en præsentation og diskussion af problemtræet og de identicerede årsager. Interviews Til interviewrunden anvendes en kvalitativ interviewmetode til test af årsager. En kvalitativ metode indsamler blødedata, der ikke kan måles og laves statistik på, [Harboe, 2001]. Dette er relevant i forhold til de interview, der udføres i specialet, fordi datamaterialet er holdninger og meninger til kommunikation, der skal medvirke til specialets konklusioner. Interviewene udføres på baggrund af en spørgeguide, der tager afsæt i skalaerne i gur 2.4 og 2.5. Det røde mærke viser, hvorpå skalaen interviewene bender sig. 8

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

OPFØRELSE AF P KÆLDER, UNGDOMSBOLIGER OG CITY CAMPUS VED HAVNEFRONTEN I AALBORG

OPFØRELSE AF P KÆLDER, UNGDOMSBOLIGER OG CITY CAMPUS VED HAVNEFRONTEN I AALBORG 18.12.12 OPFØRELSEAFPKÆLDER,UNGDOMSBOLIGER OGCITYCAMPUSVEDHAVNEFRONTEN IAALBORG Alleønskerudvikling,ingenønskerforandring Udarbejdetaf: Gruppe13.49a SørenKirkegaard 2. semesterprojekt,cstbyggeledelse AalborgUniversitet,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse

Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse 1 Et projekt er oftest designet med henblik på at komme fra den nuværende situation til en bedre, fremtidig situation 2 Fra analyse til plan Handlingsplan

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Titel: BYGetTEAM.nu Vejen til bedre samarbejde i byggeriet

Titel: BYGetTEAM.nu Vejen til bedre samarbejde i byggeriet Institut for Produktion Fibigerstræde 16 9220 Aalborg Øst Tlf. 99 40 71 17 Fax 99 40 71 10 http://www.production.aau.dk/ Synopsis: Titel: BYGetTEAM.nu Vejen til bedre samarbejde i byggeriet Tema: Samarbejde

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde

PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde Styring af risiko og økonomi ved partnering 10.05.07 Der kan opstå usikkerhed i et partnering samarbejde om, hvorledes økonomien kan styres. Denne

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Andersen & Heegaard A/S Gyldigt til og med: 27. november 2015 Evalueringsstatus: Afsluttet Bygge Rating for entreprisen (Bygge Rating version 2012) Skala: Tidsfrister

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Statager & Partner A/S Gyldigt til og med: Den 12. april 2014 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating for entreprisen Skala: Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere