Bilag til Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier

Transkript

1 Bilag til Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier BYGNINGSKOMPLEKSET ved RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER v. arkitekt Caitlin Madden og Jakob Ingemann Parby Matrikelnr.: 36h Udenbys Klædebo Addresse: Nørrebrogade 45,45a,45b, 45c, 45 samt Stengade København N Opført: Gl. fabriksbygn (arkitekt ukendt) Forhus (arkitekt Alfred Thomsen) Ny fabriksbygn (arkitekt Alfred Thomsen) DEL 1: KOMPLEKSET Områdets udvikling Komplekset og området Komplekset som helhed DEL 2: BYGNINGERNE Gl. Fabriksbygning (opf. 1876) - Beskrivelse - Karakteristiske detaljer - Tilstand og ombygninger Forhuset (opf ) - Beskrivelse - Karakteristiske detaljer - Tilstand og ombygninger Nye værkstedsbygning (opf. 1911) - Beskrivelse - Karakteristiske detaljer - Tilstand og ombygninger - Sammenligning af de to fabriksbygninger Småhuse og udhuse Glimt af produkter

2 2

3 3 DEL 1: KOMPLEKSET Områdets udvikling Indre Nørrebro, I begyndelsen af 1800-tallet var der kun spredt bebyggelsen i området. Nørrebrogade (eller bare Nørrebroe) havde kun tre sideveje: Blågårdsvej, Fælledvej og Jødevej (efter Mosaisk Kirkegård, opr. 1684, senere Møllegade). Bebyggelsen ophørte ved Assistens Kirkegård. Den mest samlede bebyggelse var på stykket mellem Fælledvej og Kirkegården og nord herfor, langs Fælledvej og Blegdammen. På den anden side af Nørrebrogade lå de nyligt udstykkede jorder fra Blågård Slot, lyststedet Solitude og kirkegården. Blågårdsvejen var dengang en jordvej anlagt ved udstykningen i 1820erne sammen med Korsgade, der endte som blind vej. Omkring 1830 boede der næppe mere end 1500 mennesker på hele Nørrebro. Den første bebyggelse af det udstykkede område skete, da jernstøber Heegaard i 1828 anlagde sit jernstøberi ved nuværende Blågårds Plads og heromkring skød bebyggelsen op. Det var lave bygninger af træ i overensstemmelse med reglerne for demarkationsterrænet. Hele området ud til Peblingesøen var uopdyrket land, med små damme og vandhuller samt en del haver og gartnerier. På den anden side af Blågårdsvejen var lidt flere bygninger, hvoraf de fleste var tjenesteboliger, stalde og andre bygninger knyttet til Blågård, som Prins Carl havde bygget som landsted i Især i forbindelse med oprettelsen af Dugmanufakturet i 1780 blev der bygget en række nye bygninger til værksteder, lagre, kontorer og boliger for betjente (opsynsfolk) og fabriksarbejdere. Og det var formentlig både nogle af disse bygninger samt funktionærboliger fra en tidligere tid, der lå på grunden som Rasmussen og Groule overtog i Deres grund er altså oprindelig en del af ud-stykningen af Blågårds jorder. Slotsgade er den gamle indkørsel til slottet. 1 Matrikelkort Området idag Indre Nørrebro, Kilde: Kortbog 1:4000 Stadskonduktørembedet

4 4 Før: Området bag komplekset i første halvdel af 1900-tallet. Til højre skorstenen i sidegården. Bagved denne et taghjørne af den nye værkstedsbygning. Nu: Området bag komplekset idag (Stengade), med de store sanerede områder og etageboliger fra sidst i 1980erne. Den karré, hvori komplekset omkring Rud Rasmussens snedkeri ligger, har undergået en udvikling, der er typisk for lokalområdet: I sidste halvdel af 1800-tallet, da Nørrebro og de øvrige brokvarterer blev udbygget, var det ret spredte, lave randbebyggelser, der definerede de enkelte matrikler. Fra de sidste årtier af 1800-tallet og op gennem første halvdel af 1900-tallet fortættedes karréerne gradvist. De blev nu karakteriseret af 4-5 etagers boliger med baggårdsbebyggelse, der spændte over alt fra grundmurede bygninger i flere etager til småskure med bliktag. Baggårdene rummede en del beboelseshuse, men også utallige mindre industri- og håndværksvirksomheder. 2 Saneringen af Den Sorte Firkant blev hovedsaglig gennemført i løbet af 1980erne. Beboerne i slumlejlighederne var for en stor dels vedkommende flyttet ud af byen i løbet af 1960erne og 70erne, baggårdsindustrierne lukkede og flere karréer blev ryddet fuldstændig, særligt i området omkring Blågårds Plads. Andre steder blev baggårdene ryddet, mens randbebyggelserne blev bevaret og de mere utidssvarende (der typisk ikke havde bad) blev istandsat, særligt vha. byfornyelsesmidler i sidste halvdel af 1990erne. Baggårdsindustriernes forsvinden havde at gøre med en øget udlægning af egentlige industrikvarterer. Udviklingen gik så småt igang omkring år 1900 med anlæggelsen af Frihavnen i starten af 1890erne og etableringen af Islands Brygge lige efter år Men først med byplanlovgivningen fra 1938 blev intentionen om adskillelse af boliger og industri systematiseret. Især efter krigen slog tendensen igennem. Idealet var store fladebygninger placeret i industriområder afgrænset fra den øvrige bebyggelse. 3 Et godt eksempel er Håndværkerbyen i Valby, Danmarks første værkstedsby (opført ), der blev en model for, hvordan rationelle værksteder for den mindre industri kunne udformes. 4 I dag er kvarteret, der i skala og udformning især minder om Vesterbro, karakteriseret af karréer bestående af 5-etagers randbebyggelser - hovedsagligt boliger med butikker i stueetagen - og store åbne gårdrum, med fællesfaciliteter for flere matrikler. I Rud. Rasmussen-kompleksets tilfælde ses dette ved at de skurer og andre småbygninger, der tidligere fandtes i gården mellem fabriksbygningerne er fjernet, mens sidegården mod øst er omdannet til fællesgård med nabomatriklen. Karréudvikling Nørrebro Rud.Rasmussens Snedkeri markeret med rød firkant. (ej i mål) Kilde: Bydelsatlas Nørrebro

5 5 KOMPLEKSET I OMRÅDET Funktioner: Fabrik/værksteder Kontor og Showroom Erhverv og Bolig NØRREBROGADE Forhold til Nørrebrogade Forhuset underlægger sig funktionsstrukteren på Nørrebrogade med detailhandel i stueetagen og lejligheder højere oppe. STENGADE Saneringslinien Kortet fra SAVE-atlasset for Nørrebro kan tolkes som udtryk for forekomsten af ældre bygninger, idet det kun omfatter bygninger ældre end 50 år. Det viser tydeligt kontrasten mellem saneringsområdet ved Den sorte Firkant og den usanerede del af Nørrebro på den nordvestlige side af Nørrebrogade. SANERINGSLINIE Kilde: Bydelsatlas Nørrebro

6 6 Adgangsforhold: Adgangen fra Nørrebrogade er et vigtigt led i kompleksets sammenhæng. Der er et klart styret bevægelsesforløb fra Nørrebrogade til kontoret i den gamle fabriksbygning. GÅENDE: Personale Offentlighed/Kunder Beboere/Lejere KØRENDE: Anlægget set fra Stengade kørende trafik ankommer fra denne side. Indgang fra Nørrebrogade Indgangspartiet falder diskret ind i butiksfronterne i stueplan. Vindfang på Gamle Fabriksbygning bygget i forbindelse med bygningens overgang til kontor og udstilling, visuel orientering mod indgangen fra Nørrebrogade. Gården efter 1911 Samtidig med opførelsen af den nye fabriksbygning blev gården delt i en repræsentativ og en værkstedsorienteret del. Det i dag eksisterende vindfang på den gamle fabriksbygning blev tilføjet som del af et portanlæg med de samme røde murede bånd som værkstedsbygningen. I dag er vindfanget det eneste, der er tilbage af portanlægget. Kilde: Rud. Rasmussens arkiver

7 7 KOMPLEKSET SOM HELHED Kompleksets udvikling: Tilmuret hul til dampkedel, Gl. fabriksbygning, kælderen. I opførtes den ældste fabriksbygning med dampskorsten, kælder og 4 etager; taget er vinkeltag dækket med skifer; bygningen er 10 m i dybden og har 9 fag til hver side. Fra starten var fabrikken fabrikken med kedel i kælderen og en 3 a 4 HK dampmaskine placeret i maskinsnedkeriet i stuen. Maskinen driver en Høvle- og Kehlemaskine, en amerikansk Fraiseog Sinkemaskine, en Baandsaug, en Dekupørsaug og en Tapmaskine, hvilke Maskiner alle er af nyeste og bedste Konstitution. 5 I 1880 opførtes kontor og lager i mellemrummet mellem forhuset og længen mod Slotsgade. I de følgende år frem til 1885 blev et skur midt i gården til opbevaring af træ samt et havehus bygget. I 1881 desuden et udvendigt kedelhus i forlængelse af bygningen mod sydøst. Kedelhuset gav plads til en ny dampmaskine med HK, der blev placeret i kælderen, forbundet til den nye kedel gennem en åbning i ydermuren. Rasmussen og Groule fik tilladelse til at opstille et træpanel med trærude omkring dampmaskinen, i stedet for tidligere tilladte mur, da flere drivremme skulle passere skillerummet, der derfor ville blive meget gennemhullet. Maskinsnedkeriet blev samtidig udvidet med en del af stueetagen i den lave bygning mod Nørrebrostræde. Maskinparken omfattede nu også 2 rundsave samt en stemmemaskine. Efter opførelsen af den nye fabrik i 1911 omdannes den ældre fabriksbygning til kontorer, møbellager og udstillingslokaler. 6 Forhuset HK dampmaskine i kælderen, ca Næste skridt var opførelsen af et nyt 5-etagers forhus i Rud. Rasmussen og hans svoger var så langt fra de eneste, der byggede nyt og højere i slutningen af 1800-tallet. Nedrivningen af en del af den ældre bygningsmasse og opførelsen af et - i hvert fald hvad højde og formgivning angår - mere ensartet byggeri, er en tendens, der præger alle brokvartererne i disse år. Det nye forhus bevægede sig rundt om hjørnet, så det føjede sig til fabriksbygningen, og opførtes ligesom denne med hensyntagen til en fremtidig sløjfning af Nørrebrostræde og gennemføring af Stengade helt til Nørrebrogade, som fandt sted i Det fremgår af byggesagen, at dette hensyn er taget efter krav fra myndighederne. Forhuset opførtes med 8 stk. femværelses-, 4 stk. fireværelses- og 6 stk. treværelseslejligheder + 3 butikker i sidebygningen (langs Nørrebrostræde/Stengade). Lejlighederne var målrettet det bedre borgerskab. Dette fremgik også af, at man allerede i 1902 søgte om tilladelse til at installere etagetoiletter. Netop det år var hovedpumpestationen i Kløvermarken under opførelse og et nyt kloaksystem etableret, hvorefter det igen blev tilladt at installere wc er efter en lang årrække med forbud. Og i ejendommen på Nørrebrogade var man straks klar til at opgradere komforten. I 1913 indføres i første omgang centralvarme i butikslokalerne i stueetagen og senere i 1935 centralvarme og bad på 2., 3. og 4. sal i forhuset. Både Rasmussen og Groule bosatte sig i sidefløjen mod Nørrebrostræde, henh. på 2. og 3. sal. Fra 1949 fås elektricitet til belysning fra Københavns Belysningsvæsen, mens varme og el til maskinparken fortsat blev genereret af dampmaskinen og kedlen i kælderen under den nye fabriksbygning. 7

8 8 Ny fabriksbygning Dampkedlen anbringes i den nye fabrik i forbindelse med opførelsen i I opførtes endelig den nuværende fabriksbygning, idet en ældre længe på stedet samtidig sløjfes og nedrives. Fabriksbygningen har samme dybde som den ældre fabrik (10 meter), men er betydeligt længere (55 meter). I fabriksbygningen installeredes fra starten en ny dampmaskine på 50 HK med en dynamo, der leverede jævnstrøm til værkstedets maskiner. Den var placeret i kælderen, hvor også kedel og akkumulatorrum fandtes. Brændslet var fortrinsvis spåner og trærester fra snedkeriet. Arbejdsmaskinerne i den nye bygning havde individuelle elmotorer og var placeret i stuen. Det præcise antal maskiner kendes ikke for 1911, men både i 1932 og 1944 omfattede maskinsnedkeriet 18 maskiner. Dertil kom en del maskiner i skotøjsfabrikken på de to øverste etager. Overskudsvarmen blev via et rørsystem ledt igennem tørrekælderen og rundt i den øvrige bebyggelse. Kort efter blev den ældre værkstedbygning fra 1876 bygget om til kontorer og udstillingslokaler fortrinsvis for Rasmussen og Groules to snedkerier. Mellem fabriksbygningen og beboelsesejendommene ud mod Slotsgade markerede et plankeværk adskillelsen mellem grundene. Der rejstes to vindfang samt en port på tværs af gården mod Nørrebrostræde/Stengade. Porten markerede klart adskillelsen mellem publikums- og produktionsområdet, men er senere revet ned igen. 8 Øvrige bebyggelse Dampkedlen i Ny fabriksbygning i den dybe kælder beregnet til formålet, Udover de to fabriksbygninger og forhuset var der tidligere også en del mindre bygninger på grunden, som det fremgår af tegninger fra 1898 og 1944 (se side 27). Det drejede sig dels om en række åbne og lukkede skurer bygget til træoplag og lufttørring af træ, retirader, senere wc er og cykler. I 1898 fandtes også en staldbygning ved Nørrebrostrædes udmunding i Stengade. Havehuset mod Slotsgade var allerede i 1898 omdannet til butikslokale, mens længerne mod Slotsgadegrunden og Nørrebrostræde blev anvendt til erhverv og boliger, indtil nedrivning i henholdsvis 1911 og Mange af erhvervene var naturligt beskæftiget med bearbejdning af træ. Det gælder f.eks. dampdrejeri, træskobundefabrik, tapetsererværksteder. Andre virksomheder som f.eks. kaffebrænderi med 4 ovne og sennepsfabrik med 2 ansatte må karakteriseres som forlagsvirksomheder. Stenhuggeriets dominerende plads i gårdmiljøet fremgår af vedstående foto. Efter sløjfningen af Nørrebrostræde (1927) blev der indrettet benzintank med garager på den nedrevne længes område. Alle mindre bygninger inkl. benzintanken blev revet ned i forbindelse med saneringerne i begyndelsen af 1980erne, så det i dag kun er de tre hovedbygninger samt havehuset og en toiletbygning i gården mod Slotsgade, der står tilbage. 9 Gården i Til højre fabriksbygningen fra 1876, til venstre 2-etagers længe med bolig og erhverv: Gravsten i forgrunden stammer fra Jensens Enkes Stenhuggeri, der havde værksted i den ene halvdel af fabrikkens kælder.

9 9 Komplekset i dag Komplekset fremstår derfor i dag mere stringent end tidligere med klare linjer langs Nørrebrogade og vinkelret bagud mellem Stengade og Slotsgade. Dette afspejler en forenkling af funktionerne i fabriksbygningerne, der i dag er skarpt delt op i snedkeri og administration/udstilling, idet der dog stadig er enkelte andre erhvervslejemål i såvel forhus som ny fabriksbygning. Butikkerne har undergået forandringer og ombygninger i overensstemmelse med deres funktion og de skiftende lejeres behov. Boligerne er moderniseret i forventligt omfang, primært i form af installation af bad og toilet. Udefra er en af de største forandringer fjernelsen af skorstenen i gården mod nordøst i forbindelse med overgangen til fjernvarme i 1980erne. Trods ændringer - eller måske netop på grund af dem - fremstår komplekset fortsat som et typisk eksempel på byggeriet i brokvartererne i anden halvdel af 1800-tallet. Fabriksbygninger er i flere etager og med stort lysindfald baseret på den engelske factory. Også forhuset med 4- og 5-værelses herskabslejligheder med boliger til ejerne er typisk for de kombinerede erhvervs- og boligkomplekser langs brokvarterernes hovedstrøg. 10 Loftslem i kedelrummet Tidligere blev savsmuld og spåner fra værkstederne ovenpå sendt gennem lemmen til to siloer i kedelrummet, hvorefter de blev brændt. I dag står der en brikettemaskine. Vinduer til gården De mange forskellige hætter, riste m.m. til ventilation. er karakteristiske for kompleksets pragmatiske æstetik.

10 10 Kompleksets udvikling Opr. bygninger ( ) Have Skure og småhuse Nyt forhus etableres. Der er tvivl om hvorvidt det lille sidehus mod øst er et nybyggeri eller en ombygning af det havehus, der omtales i kilderne. Gård Benzinstation Større bygninger Grunden som Rud. Rasmussen købte den. 1-etages beboelse mod Nørrebrog/nord samt 1-etages bygning mod Nørrebrostræd/ vest. Toetages bygning mod haven. En del af haven blev hurtigt solgt fra. Ny fabriksbygning, hvor værkstedet fortsat ligger idag, tilføjes. Mod syd ses skorstenen til det nye dampkedelanlæg. Kedel under Gl. fabriksbygning sløjfes, og begge bygn. opvarmes nu med spilddamp fra den nye kedel. Gl. fabriksbygn. omdannes til kontor og showroom og fungerer fortsat som sådan. Rud. Rasmussen bygger den første fabrik (Gl. fabriksbygning). 4 etager i gule mursten grundplan med lysindfald fra to sider og sadeltag. Efter Nørrebrostrædes sløjfning bliver der indrettet en benzinstation på matriklen i På dette tidspunkt er der adgang til 2. sidehus fra nye værkstedsbygning. En del skure og småbebyggelser er kommet til, heriblandt en kælderbygning til en dampkedel umidd. syd for fabriksbygningen. Bygningerne på den anden side af gården opvarmes af spilddamp fra kedlen. Matriklen år Skorstenen er fjernet sidst i 1980erne i forbindelse med kompleksets tilslutning til fjernvarmesystemet. Benzinstationen nedrevet ifm. saneringen af Den Sorte Firkant og arealet er lavet til boldbur og opholdszone med græs. Baggården er blevet til åben fællesgård, der deles med nabomatriklen. Kilder: Byggesagsarkivet, Københavns Kommune; R. Berg: Rudolph Rasmussen Et Mindeskrift, København 1919

11 11 Byggesager : De væsentligste byggesager vedr. matriklen : Opførelse af ældste fabriksbygning i 4 etager. 1883: Opførelse af 1-etages halvtagsbygning til opbevaring af træ 1884: 1-etages kælderbygning (til dampkedel)+ flytning af retirade : Opførelse af ny beboelsesejendom (Forhus) i 5 etager med 18 lejligheder + 3 butikker i sidebygning (langs Nørrebrostræde/Stengade). 1902: Installation af 3 x 5 stk etagetoiletter i forhus 1911: Ny fabriksbygning opføres (arkitekt Alfred Thomsen) og samtidig nedrives ældre 2-etagers længe. Gl. fabriksbygning omdannes til kontor og lagerbygning, der opvarmes med spildedamp fra dampkedel i Ny fabriksbygning via rørledning under gården. (Tidligere opvarmet med spildedamp fra ældre dampkedel i bygningen.) 1912: Kontor og lager på 1. sal i forhusets sidehus mod Nørrebrostræde tilbageføres til lejligheder. 1913: Indretning af wc for kvinder på 4. sal i Ny fabriksbygning. Centralvarme i butikslokaler i stueetagen (forhuset) 1929: Opførelse af Benzinstation (efter Nørrebrostrædes sløjfning) 1935: Installation af centralvarme + badeværelser på 2., 3. og 4. sal i forhuset : Udbedring af skader på Ny fabriksbygning efter sabotage 1944: Rum til brandfarlige væsker 1949: Nedlæggelse af to gårdtoiletter 1961: Sprøjtebox/-kammer ved trappen til højre 2. sal 1963: Pudsemaskine RR stueetage 1966: Pressemaskine RR, stueetage 1971: Sinkemaskine RR, stueetage. 1984: Tilslutning til fjernvarme - skorstenen i gård mod nordøst nedrives. Kilde: Byggesagsarkivet, Københavns Kommune.

12 12 DEL 2: BYGNINGERNE GL. FABRIKSBYGNING - opført 1876 Den oprindelige fabriksbygning er en 4-etagers grundmuret bygning med høj kælder, i gule sten muret i krydsforbandt. Bygningen har indgang fra gården gennem et vindfang i midten af bygningen vendt mod Nørrebrogade. Bygningen har sadeltag belagt med sort skifer. Facaden ud mod gaden har røde murstensbånd under vinduerne, flade buestik over vinduerne, en muret gesims mellem den høje stueetage og 1. sal og afsluttes under tagskægget med en tandsnitsgesims, ligeledes i røde sten. (ej i mål) Både for- og bagfacade er inddelt i ni fag. Alle kældervinduer er malet vogngrønne, og de øvrige er hvide. I facaden mod Stengade er muren med et buemotiv omkring det midterste vindue i stueetagen trukket en sten tilbage som den eneste afvigelse i den stramme, meget ensartede facade. Vinduerne over indgangspartiet fra gården følger trappen og er dermed forskudt i forhold til vinduerne på etagerne. Vindfanget er ligesom den modstående facade udsmykket med røde murede bånd. Gavlen er pudset til og med stueetagen, og i højre side sidder firmaets runde, vogngrønne logo. Bygningens overordnede grundplan er åben med lysindfald fra begge sider og en midtrække søjler i bygningens længde, der understøtter en langsgående drager, hvorpå de tværgående bjælker hviler. Husdybde: 10 m. Længde: 18,2 m. Højde: 15,2 m. Samlet areal: 182 m 2 Gl. fabriksbygning Facaden mod Stengade, med de karakteristiske bånd og gesimser i røde mursten.

13 13 Indvendigt er bygningen indrettet med en kælder, hvor der er magasinrum og toiletter; forhøjet stueetage med reception, 2 kontorer samt udstillingsrum, hvori der er placeret en vindeltrappe til 1. salen, hvor udstillingen fortsætter. På 1. salen er et buesænket loft og denne og den følgende etage er indrettet som et stort sammenhængende rum med de originale bærende søjler synlige tværs gennem rummet. (Se foto). På 3. salen er også indrettet udstilling, her dog med tynde gennemskårne skillevægge opdelt i tre rum. Yderligere rummer bygningen to lofter. På det nederste er indrettet fotoopstilling til affotografering af møbler. Åben planløsning Snedkeriets showroom på første sal viser den åbne planløsning med den bærende stolperække i bygningens længderetning og mulighed for lette skillevægge efter behov. Etagekonstruktion m.v.: Over kælderen er delvis jernkappelag med kapper. Nedgang fra gården, indtil nuværende indgang gennem vindfanget opførtes. Oprindelig var der trægulv i en del af kælderen, men i dag er der overalt beton. Etagerne bæres af træstolper og -dragere med undtagelse af kælderen, hvor der er støbejernssøjler. I stueetagen parketgulv og på de øvrige etager plankegulv. Udstillingslokale på 3. sal med skillevægge med isatte ruder.

14 14 Gavl mod syd idag set fra Stengade (bemærk nederst t.v. spor efter tagkant af hus i det gl. Nørrebrostræde) Nørrebrogade ved Nørrebrostrædes udmunding, ca I forgrunden den gamle boliglænge i en etage, i baggrunden den nybyggede fabriksbygning. Gavl mod syd ca set fra det daværende Nørrebrostræde. I forgrunden den gl. en-etages bygning under nedrivning i forbindelse med Nørrebrostrædes sløjfning.

15 15 Karakteristiske detaljer: Væg mod gård: Krydsforbandt med brændte fuger, forneden buestik over kældervindue Dobbelt branddør i stål på loftet i brandmur ind mod forhuset fotograferet på 1.sal Dobbelt branddør i stål Loftet Bærende støbejernssøjle, bjælke og kapper i kælderloftet. Tilstand og ombygninger: Grafitti på facaden mod Stengade. Et eksempel på kompleksets pragmatiske æstetik: De overmalede kældervinduer er udskiftninger. De får dog lov til at stå med graffiti, da stenene bliver porøse af rensningsprocessen og bygningens funktion er upåvirket. Kældervindue til gård Vinduer og døre i kælderetagen er udskiftet til vinduer med 2 sprodser og kitfals samt hjørnebånd magen til dem, der ses på de andre etager. De øvrige vinduer i facaden er tilsyneladende originale.

16 16 FORHUSET - opført (ej i mål) Forhuset er en grundmuret 5-etagers bygning opført i røde sten til gaden og (de billigere) gule sten til gården. Fra Nørrebrogade er der dør til porten og videre ud til gårdrummet. Adgang til opgangene dels herfra dels fra gården. Første sal fremstår med pudset facade til gaden. I stueetagen butiksvinduer af nyere dato og dannebrogsvinduer uden sprodser. Vinduerne på 1.,2. og 3. sal med buestik. Første sals vinduer er udskiftet til termovinduer, de øvrige vinduer har forsatsrammer. Vinduerne på 4. sal er med sandstensindfatning. Facaden til gaden har murede frisebånd og gesims med konsoller. Bygningen har sadeltag beklædt med skifer. Største husdybde (mod Nørrebrogade): 11,7 m. Samlet længde: 47,9 m. Højde: 19,6 m. Samlet areal: 468 m 2 Facaden til Nørrebrogade og Stengade

17 17 Facade til Nørrebrogade, 1894 (ej i mål) Etageplan, sals planen viser den for tiden typiske indretninger af københavnerlejligheder. (ej i mål) Kilde: Københavns Kommune, Byggesagsarkivet

18 18 Konstruktion: For bygningerne under ét gælder, at der over hele kælderen er jernbjælkelag med kapper. Foran alle kældervinduer er murede lyskasser, dækket med jernriste. gulve i kælderen er betongulve. Alle murtykkelser er efter byggeloven. Etagerne i sidebygningerne er med træbjælkelag, mens forhuset har jernbjælker med indskud og forskalling i alle etager. Ca. midt i bygningen mod Nørrebrogade findes en gennemgangsport med pudset loft, gesims, brystpanel, spaltede og slebne vægge. Fra porten er adgang til forrum med mosaikgulv og en hovedtrappe meed jernbalystre og mahognihåndlister samt linoleum på trin og reposer. Opgangen er udsmykket med billedskærerarbejder over dørene og glasmosaikker i vinduerne. I lejlighederne er dekoreret med rosetter og loftsgesimser.

19 19 Lejlighedstyper og interiører Lejlighederne i forhuset er indrettet som på opførelsestidspunktet typiske herskabslejligheder. Der findes 3 typer: Lejlighederne i opgang A t.h. har entré, herreværelse, to stuer og gang med 2 værelser, køkken, fadebur og endelig pigekammer med adgang fra køkkentrappen. I 1932 er pigekammeret omdannet til badeværelse med WC og badekar. Lejlighederne i opgang A t.v. har ligeledes entré, herreværelse og to stuer. Herreværelse og stuer er placeret en suite i længdeaksen langs Nørrebrogade. Fra entréen er der desuden adgang til 2 værelser, hvoraf det foreste siden 1932? er omdannet til badeværelse med WC og badekar. Fra det andet værelse fører en gang om hjørnet som forbindelse til endnu et værelse, køkken og et fadebur, der nu er omdannet til toilet. Lejlighederne i opgang B, der støder op til den gamle fabriksbygning er de mindste lejligheder med to stuer en suite ud mod hjørnet af Stengade og Nørrebrogade og to værelser samt pigekammer i forlængelse langs Stengade. Langs med værelserne findes gang med adgang til køkken mod gården og mindre badeværelse med WC og badekar og blændet lysindfald fra opgangen. Lejlighedstype 1, opgang A, th. Lejlighederne er gennemgående velbevarerede og kun lettere forandrede i form af blændede døre, isatte ruder i døre og nogle steder indsættelse af en ekstra væg i gangforløb til forbedring af isoleringen. I enkelte lejligheder er køkken udvidet ved sløjfning af tidligere fadebur, men overordnet er også lejlighedernes oprindelige struktur bibeholdt. Det samme gælder gulve og stukkatørarbejde samt radiatorer (fra 1932?) Ifølge lejer findes en enkelt lejlighed (45A, 2. tv.), hvor en oprindelig kamin er bevaret i en af stuerne. De originale paneler herfra findes på loftet i Gl. fabriksbygning. Lejlighedstype 2, opg. A, tv. Lejlighedstype 3, opg. B, th. Herreværelse, opgang A, 3.tv. Stukrosette, opgang A, 3. tv. Badeværelse, opg. A, 3. tv.

20 20 Karakteristiske detaljer: Billedskærerarbejde over indgangsdør til lejlighed i opgang A. Ansigterne findes over alle døre bortset fra 3. sal. Indgangsdør til lejlighed i opgang A. Indgangsdør samt udsmykket vindue med lysindfald til badeværelse, opgang B. Ornamentalfrise over 1. sal til gaden. Gesims med konsoller hjørnet af Nørrebrogade og Stengade. Gårdfacade i de billigere gule sten med røde murede bånd og enkeltsprossede dannebrogsvinduer, hvorimod de større og dyrere vinduesfag uden sprosser blev brugt til gadefacaden. Tilstand og ombygninger: Vindues-udskiftninger 1. sal til gården, vinduerne i erhvervslejemålet er skiftet til termoruder. Vinduerne længere oppe er originale vinduer med forsatsrammer. Butik- og Erhvervslejemål Butikkerne er som forventeligt ombygget i betragtelig grad, i takt med de skiftende ejeres behov. Dette gælder ligeledes erhvervslejemålene på 1. sal, dog i mindre udstrækning. Vindues-udskiftninger i erhvervslejemålet 1. sal til gården.

21 21 NY FABRIKSBYGNING - opført 1911 Fabriksbygningen fra 1911 er placeret i gården vinkelret på forhuset med indgang lige over for den ældre fabriksbygnings indgang. Gavlen mod syd er fritliggende. Fabrikken er fire etager høj plus en mansardetage og er ligeledes udstyret med høj kælder. Bygningen fremstår, ligesom den gamle, i gul blankmur med vandrette ornamentbånd i røde sten under vinduerne i hver etage i hele bygningens længde. Bygningen er inddelt i 23 fag med store vinduesåbninger der alle, på nær de på to øverste etager, er rundbuestukket. Vinduerne er 3-fags, sprossede dannebrogsvinduer, malet mørkebrune. Nogle af vinduerne i de nederste etager er dog udskiftet med nyere, enkeltsprossede udgaver. Taget er dækket af mørkt tagpap. Facaden der vender ud imod nabobaggården fremstår, på nær portåbningen og nogle interimistiske læsseramper, helt ensartet og nærmest monoton, mens facaden mod gården, der samtidigt er forsiden, er brudt flere steder. Dels er der den samme gennemgående port, samt diverse læsseramper og døråbninger og dels afsluttes bygningen mod syd med et fremskudt fag, i et fags dybde. Selve facaden er brudt af et antal fremskudte trappe- og elevatortårne, med tilhørende hejsekviste, og flere steder er der monteret udsugningsrør direkte på facaden. Husdybde: 10, 1 m. Længde: 55,2 m. Højde: 15,2 m. Samlet areal: 568 m 2 Facade mod sidegården Næste side: Plan, snit og situationsplan, Åben planløsning med lysindfald fra begge sider og en langsgående bærende søjlerække i midten. Det overordnede konstruktionsprincip er det samme som for den gl. fabriksbygning. Etageplanen, der i alt væsentligt ligner den oprindelige, stammer fra installationen af et udsugningsanlæg i den daværende skotøjsfabrik i Den nordlige ende af bygningen er ligeledes udlejet idag til hhv. en anden snedkervirksomhed og et hattemagerværksted.

22 22 Karakteristiske detaljer: Foto CM Kilde: Byggesagsarkivet, Københavns Kommune

23 23 Træet lastes ind gennem portene i gårdfacaden. Der bliver også læsset træ ind gennem kældervinduet, hvis det skal tørre. Store træstykker tørres i den dybe kælder beregnet til formålet. Møbelpolstrerværksted under taget. Moderne maskineri Efter næsten et helt århundrede opfylder bygningen fortsat de krav, der stilles i en moderne snedkervirksomhed. Værkstedet Den åbne grundplan med lysindfald fra begge sider giver bevægelsesfrihed og optimalt arbejdslys. Lette skillevægge bruges til at opdele de åbne etager efter behov. Værkstedsetagerne fremstår dog altovervejende åbne.

24 24 Karakteristiske detaljer: Dørparti til trappeopgang i gården. Porten detalje fra porten mellem gården og sidegården. Læssedør til gården Tilstand og ombygninger: Vinduesudskiftninger til gården i på stuen og første sal, der idag er udlejet til en anden snedkervirksomhed. Facade mod baggård Der anes en nuanceforskel i stenene i venstre side på de to etager under tagrenden, hvor der er udbedret skader efter sabotage under 2. verdenskrig.

25 25 Etagekonstruktion, mv.: Over kælderen er jernbjælkelag med betonkapper. Maskinrummet er desuden beklædt med fliser i 2 meters højde, resten af kælderen har pudsede vægge og lofter. På 1. sal er maskinsnedkeriet indrettet med betongulv, mens de øvrige etager har brædegulve. Alle etager med undtagelse af tagetagen er understøttet med jernbjælkelag og iøvrigt udstyret med pudset loft, pudsede eller monierklædte dragere og søjler samt afkurede og malede vægge. I modsætning til i de øvrige bygninger er gelændrene i fabriksbygningen hovedsageligt af fyrretræ. Tørrekælder, ca Fabrikkens indretning Fabrikken er i dag indrettet som følger, idet en vareelevator, placeret næsten midt i bygningen, anvendes til transport af materialer og færdige møbler rundt i huset. Kælder: Træet tørres i 3 tørrekældre i kælderetagen. Her findes både to kælderrum med almindelig dybde og en særlig dyb kælder til tørring af de største planker og plader. Den dybe kælder er etableret i forbindelse med installeringen af dampmaskine ved bygningens opførelse i Dampmaskinen, der fra starten drev en dynamo med tilsluttet akkumulator, som leverede jævnstrøm til værkstedets maskiner og hvis kedel, via et rørsystem, leverede varme til tørrekælderen og ejendommen, blev sløjfet omkring 1960, hvorefter man hentede strøm fra det offentlige elnet. Kedlen blev opvarmet ved hjælp af kul og spåner fra produktionen. I dag leveres varmen via fjernvarmenettet og sørger for den rette temperatur og tørhed i kælderen. Desuden findes en tørreovn i kælderen, der benyttes til hurtigtørring fortrinsvis af træ til de Mogens Koch-reoler, der i dag er firmaets hovedproduktion. Der er indrettet boileranlæg for fjernvarmen i det tidligere akkumulatorrum. Kedelen findes stadig i et særligt kedelrum i kælderen, da det vil være en meget dyr og kompliceret proces at få den ud. I dag er der desuden installeret briketteanlæg i kedelrummet, der omdanner savsmuld og spåner til briketter. Desuden findes et eldrevet udsugningsanlæg i rummet. I kedelrummet ses lemme ud til de tidligere siloer til kul og spåner, som kan tømmes fra gården ud mod Slotsgade. Herigennem fik man tidligere kul og spåner til opvarmning af kedlen. Stueetagen, limstue. Sammenlimning af træ er et arbejde, der kræver øje for mønstre og linjer i træet. Foto: Københavns Bymuseum, Skorstenen, der fandtes i gården bag værkstedsbygningen mod Slotsgade, blev revet ned efter tilslutning af fjernvarme i midten af 1980erne. Stueetage: I stuetagen finder vi maskinsnedkeriet, hvor tilskæring og fræsning af møbeldelene foregår. På etagen er opstillet i alt 13 maskiner. Bl.a. nogle forskellige save, en firside-kehlemaskine samt to avancerede fræsemaskiner (såkaldte CNC-maskiner 11 ), der kan lave 3 forskellige arbejdsgange på 3 stykker træ på ca. 12 minutter en betydelig forandring i forhold til tidligere, hvor arbejde som høvling, fræsning og gratning skulle udføres på hver sin maskine og hvert stykke træ altså skulle gennem 3 forskellige arbejdsgange efter tur for at opnå samme resultat. Dette var naturligvis mere tids- og arbejdskrævende. På etagen findes også et særligt område til limning af træ, hvortil der anvendes en pressemaskine. Desuden er CNC-maskinerne både mere nøjagtige og i stand til at lave mere komplekse operationer end de traditionelle værktøjsmaskiner.