Samspil mellem religion og oldtidskundskab i stx. Forløbsforslag og idéer til samarbejde

Transkript

1 Samspil mellem religion og oldtidskundskab i stx Forløbsforslag og idéer til samarbejde

2

3 Indhold Indhold...1 Indledning...2 Forløb...3 Æsel - epifani...3 Du bliver hvad du spiser til bords med guderne...4 Tro flytter bjerge...5 Sokratisk og kristen etik...6 Helvedets univers...7 Isis en hellenistisk mysteriereligion...9 Herskerbilleder magtens ansigter...10 Etik: Retfærdighed...12 Kærlighed...13 Washington det moderne akropolis?...14 Andre forløbsforslag/idéer...15 Idéer med en konkret tekst v. Christian Gorm Tortzen...15 Idéer, v. prof. dr. theol. Per Bilde:...17 Tidligere udarbejdede forløb...18 Forløb udarbejdet af lektor Jens Hestbech...18 Fra vejledningernes paradigmatiske eksempler :...18 Forløb udarbejdet af lektor Knud Erik Sørensen...18 Forløb fra Samtiden anbefalet...18 Litteratur

4 Indledning Dette hæfte er dels en opsamling af allerede foreliggende arbejder, dels et resultat af et udviklingskursus afholdt af Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF i samarbejde med klassikerforeningen med støtte fra UVM s udviklingspulje. Målet er at styrke samarbejdet mellem religion og oldtidskundskab og dette på en måde, så begge fag kan genkende sig selv og få et relevant og fagligt styrkende udbytte. Forløbene fra udviklingskurset er opbygget over samme skabelon i videst mulige omfang. Den anvendte litteratur er anført i forbindelse med hvert enkelt forløb, men sidst i hæftet findes også en samlet litteraturliste. Hæftet indeholder ligeledes en række ubearbejdede, men ikke mindre inspirerende idéer fra udviklingskurset samt en link-oversigt til andre tidligere udarbejdede forløb m.m. Vi vil her gerne takke følgende for inspirerende deltagelse i udviklingskurset: Per Bilde, professor, dr. theol., Aarhus Universitet, Afd. for Religionsvidenskab Christian Gorm Tortzen, lektor v. Helsingør Gymnasium og ekstern lektor v. Saxoinstituttet, Københavns Universitet George Hinge, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Jens Hestbech, lektor v. Christianshavns Gymnasium Bjarne Troelsen, lektor v. Ålborg Katedralskole Ivan Z. Sørensen, lektor v. Roskilde Gymnasium Knud Erik Sørensen, lektor v. Alssund Gymnasium Jakob Engberg, postdoc, ph.d., cand.mag., Aarhus Universitet, Afd. for kirkehistorie og praktisk teologi Tine Graugaard Christensen, lektor v. Aurehøj Gymnasium Marie Kongskov, adjunkt v. Langkær Gymnasium og HF Til slut en stor tak til alle, som har meldt sig til det efterfølgende kursus på Langkær Gymnasium og HF d. 22. november Vi håber, materialet kan være med til at inspirere til et frugtbart samarbejde mellem fagene. Claus Vestergaard Sørensen Marie-Louise Ebert Lauritsen 2

5 Forløb Titel: Æsel - epifani Emne Anslået varighed Litteratur Epifaniens fænomenologi og strukturer 2x4 moduler Liste over tekster og billeder, opdelt i Christensen og Tortzen: Romersk Antologi, s Per Bilde: Den hellenistisk-romerske verden, Verdensreligionernes hovedværker, Spektrum 1998, s (Isis-areatologi) M. Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistisk-romersk tid i Nye Religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag, red. Per Bilde 1999 (perspektivtekst for oldtidskundskab) Forløb i skematisk form: Old Religion Forud for forløbet Homer 1 Lukian: Æslet (underholdning) Plutarch: Isis og Osiris Fænomenologi, naturfolk 2. Mos 3, Ez 1, Matt 17, Acta 9. Gruppearbejde 2+3 Apulejus: Det Gyldne Æsel 1. Oldtidskundskab: Præsentation 2. Gruppearbejde 3. Religion: Opsamling Produktkrav: Synopsis-problemformulering 4 Perspektivtekst: M. Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistisk-romersk tid Isis-areatalogi, Arkan-disciplin, Markus: Messias-hemmelighed 3

6 Titel: Du bliver hvad du spiser til bords med guderne Emne Anslået varighed Mad og ofringer 7 klokketimer Litteratur Hesiod, Theog , Euripides, Bakk., Matt 26,17-29 / Mk 14,12-25 Forløb i skematisk form: J.P. Vernant: Myte og religion i det antikke Grækenland, Zaidman/Pantel: Religion in Ancient Greek City, s Skønnet timeforbrug Særfaglig kontekst 2t 3t 2t re: Fænomenologi, intro/ritualer ol: Homer, offermåltider + billeder Hesiod Nadver + billeder Eur. Bakk. + billeder Babettes gæstebud + gourmetnadver. Sammenfatning 4

7 Titel: Tro flytter bjerge Emne Anslået varighed Helbredelser og tro 7 klokketimer Litteratur Bilde (ed.): Den hellenistisk-romerske verden, nr. II, s , 78 Mk 8,22-30 Lk. 7,11-17 Jh 5 Pontoppidan: Det forjættede land (mislykket helbredelse) Zaidman/Pantel: Religion in Ancient Greek City, s Forløb i skematisk form: Skønnet timeforbrug Særfaglig baggrund 2t 3t 2t re: Kristendom, Jesus ol: Skulptur Intro og nutidige eksempler Jesu helbredelser + billeder (sarkofager) Helbredselshistorier og billeder Sammenfatning: Apologetisk medicin (Hvidt) + kritisk videnskab 5

8 Titel: Sokratisk og kristen etik Emne Anslået varighed Litteratur Indsigtsdeterminisme 2-3 klokketimer Sokrates forsvarstale, Apologien 24d 26b Evt. kommentar fra Platon, Menon 77b 78b, Gorgias 467c 468e Romerbrevet 7,7-25 Søren Kierkegaard: Ideens politispion. Udvalgte religiøse og filosofiske tekster v. Bjarne Troelsen, 2. udgave, Systime Forløb i skematisk form: Særfaglig kontekst 1 2 re: Kristendom/etik ol: Litterær el. filosofisk søjle Evt. bemærkninger Romerbrevet Apologien Fælles: Kierkegaard: Sygdommen til døden Sokratisk etik kan kort karakteriseres med formlen dyd er lig viden. Grundtanken er, at forudsætningen for at gøre det gode er at vide, hvad det gode er. Men Sokrates går videre end det og hævder, at den som i sandhed ved, hvad det gode er, aldrig vil gøre det onde. Man har kaldt dette princip for indsigtsdeterminisme, hvilket indebærer at indsigt eller viden har en forvandlende indflydelse på os, så den kommer til at bestemme vore handlinger. Over for dette princip står den kristne forestilling om mennesket som et væsen der er uhjælpeligt i syndens vold, mest markant udtrykt af Paulus: Det gode som jeg vil det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det gør jeg. Indsigtsdeterminismen er den implicitte tankegang bag Sokrates ordveksling med Meletos i Forsvarstalen om, hvorvidt Sokrates har fordærvet ungdommen forsætligt eller uforsætligt (Apologien 24d 26b). Her kunne man til yderligere belysning inddrage passager fra en af de andre Platondialoger, hvor princippet er klart udfoldet. Mest udførligt (men også lidt omstændeligt) sker det i Protagoras (352a-357e), som kan forkortes ved at bortklippe enkelte mindre afsnit. Kort og klart fremstilles princippet i Menon (77b 78b). Hvis man synes sidstnævnte er lidt for kort, kan man evt. supplere med Gorgias (467c 468e). Parallelt hermed gennemgår klassen i religion Paulus brev til Romerne kap. 7, v Forløbet afsluttes med en gennemgang og drøftelse af Søren Kierkegaards diskussion af den sokratiske etik ud fra et kristent standpunkt i Sygdommen til Døden, en tekst der med denne forberedelse lader sig læse uden uoverstigelige vanskeligheder, og som gør hele problemstillingen særdeles nærværende for nutidsmennesker. Teksten findes tilklippet til brug som tekst 46 i Søren Kierkegaard: Ideens politispion. Udvalgte religiøse og filosofiske tekster ved Bjarne Troelsen. 2. udgave. Systime

9 Titel: Helvedets univers Emne(-r) Anslået varighed Det hinsides og forestillinger herom 3-4 moduler pr. fag Litteratur Dantes guddommelige Komedie på danske vers af Ole Meier, 2001 Forløb i skematisk form: Relevante tekstuddrag og introduktion til Dante i: Ivan Z. Sørensen: Inden turen går til Firenze, Dansklærerforeningen 1993, s , bl.a. Helvedet Sang 5 og Lærerpræsentation/-gennemgang af Dante, DgK og komediens univers, komposition og genre 2 2 Tekster: Helvedet Sang 1,1-9 Helvedet Sang 4 Helvedet Sang 5,1-13 Skematiske fremstillinger af DgKs Helvede og Paradis (verdensbillede) Claus Deleuran: Mikkeline på skattejagt, 1984/ Jumbobog nr. 98, 1989 (høj underholdningsværdi!) Elevopgaver Religion Tekst: Helvedet Sang 4,13-63: Udøbte børn og de gamle fra GT Religiøse fænomener markeres i teksten: dåb, påske, Limbo, opstandelse, frelse osv. og kommenteres. Eleverne skal relatere Dante til flg.: Dåbs-steder i NT; Trosbekendelsen; de gamle fra GT (Adam, Abraham, Moses ); Grundtvig: I Kveld blev der banket paa Helvedes Port, 1837; H.C. Andersen: Metalsvinet, (Grundtvig og Andersen findes på billeder: Kristus nedfart til dødsriget (søges f.eks. på Limbo afskaffes af paven april 2007 (søg Limbo i INFOMEDIA) Lærerstyret gennemgang Religion Tekster: Opslag / baggrundsstof om Helvedet, Skærsilden og Paradiset, bl.a. Torben From: Vilhelm Grønbechs opgør med den europæiske pilgrimsmyte, i: Tidsskriftet Religion, nr. 4 / 2006 Oldtidskundskab Tekst: Helvedet Sang 4,79-151: Antikkens digtere og filosoffer Elevpræsentationer af de store kanoner : Homer, Vergil, Ovid Aristoteles, Sokrates, Platon, Ptolomeus Averroes Læreropsamling og -præcisering af bl.a. genre: Epos m.m. Oldtidskundskab Tekster: Helvedet Sang 5, 1-13: Minos / Løn som forskyldt Leksikonopslag om orfismen Platon: Myten om dommen i det hinsidige, Gorgias (523Eff) 7

10 Evt. bemærkninger Forløbet tager udgangspunkt i Dantes guddommelige Komedie (DgK), som står centralt i europæisk litteratur, og som samler tråde fra både den antikke og den kristne tradition. Forløbet lægger metodisk op til intertekstuelle studier og til refleksion over, hvordan centrale forestillinger her om den hinsides verden konstrueres, ved at opsøge nogle af de markante kilder til denne forestillingsverden. Forløbet vil kunne indgå i en litterær søjle i oldtidskundskab, der beskæftiger sig med epos. I religion kan det indgå som et tema i et kristendomsforløb. Forløbet kan let og givende udvides til et AT-forløb med inddragelse af f.eks. dansk, historie, billedkunst, fysik, engelsk. 8

11 Titel: Isis en hellenistisk mysteriereligion Emne Anslået varighed Åbenbaringer, mysteriereligion, det romerske samfund ca. 7 t, afhængigt af fagenes prioriteringer forud for og efter forelæsninger Litteratur Christensen og Tortzen: Romersk antologi (2006). Forløb i skematisk form: Bilde og Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistisk-romersk tid og i dag Antik mytologi Per Bilde: Den hellenistisk-romerske verden, Verdensreligionernes hovedværker, Spektrum 1998 Skønnet timeforbrug Særfaglig forudsætning 2t 2t 3t re: Åbenbaringer som fænomen ol: Drømme og drømmetydning (fx Homer, Herodot) Det romerske samfund, evt. introduceret gennem Lukas 2 Evt. bemærkninger 2. Mos. 3 Matt. 17 Ez. 1 Jer. 1 Gabriel og Muhammed Æslet (barsk skildring af det romerske samf.) (evt. Vergils Æneide, 6. sang: Sibyllen) Isis og Osiris (Bilde nr. 133) Evt. Apollodor om Io og hendes forvandling (forbindelse ml. græsk og ægyptisk mytestof, Antik mytologi ) To miniforelæsninger om Apulejus metamorphoser Tekstlæsning, gruppearbejde og opsamling Perspektivtekst: Rothstein i Bilde og Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistiskromersk tid og i dag s. 83ff. ApG 9, Isisaretalogier (Bilde 130 og 131) Dette samarbejde tænkes som (a) to forudgående enkeltforløb, (b) nogle få timer, hvor de to fag samarbejder direkte, evt. med to lærere, (c) en afslutning i religion. Processen kan beskrives som et Y, hvor de to arme løber sammen i ét. Udgangspunktet er mysteriereligion i det romerske samfund (2. årh. e.kr.) med Apulejus beskrivelse af Isiskulten i 11. bog af Metamorphoses som udgangspunkt. Teksten findes ligesom de indledende kapitler af den anonyme roman Æslet (1. årh. e.kr.?) i Christensen og Tortzen: Romersk antologi (2006). 9

12 Titel: Herskerbilleder magtens ansigter Emne Ikonografiens rolle i magthaverens selviscenesættelse Litteratur Henrik Fich: Græsk kunst, Systime 2003 Lukas 2 og 20 Billedforbudet i Jødedom: 2. Mos. 20 Islam: Kristendom: Særfaglig kontekst Evt. bemærkninger re: Symboler og ikonografi eller en af de nævnte religioner ol: Skulpturer Ideen med dette samarbejde er at gøre eleverne bevidste om ikonografiens rolle i magthaverens selviscenesættelse. Udgangspunktet er fremstillingen af guder, mennesker og guddommeliggjorte mennesker i den græske og hellenistisk-romerske kultur og den jødiske, kristne og senere muslimske reaktion mod billeder. Forløbet tænkes som to dele i forlængelse af hinanden, således at old begynder og inddrager forløbet i den almindelige kunsthistoriske gennemgang i skulptur. Udgangspunktet er moderne: Hvorfor er Dronningens portræt på 10- og 20kronerne, og hvorfor vender hun altid ansigtet mod højre? Hvordan ser 1 og 2 euromønterne ud i de forskellige lande og hvorfor? Tesen er, at grækerne i demokratiet fremstillede guderne som de egentlige herskere (se dog Perikles-portrættet), mens de hellenistiske og romerske herskere overtog gudernes plads på mønter og skulptur både m.h.t. ikonografi og attributter. Der går således en lige linie fra det demokratiske Athens Athene-mønter over ptolemæernes guddommeliggjorte portrætter til vore dages 10- kroner. Hvorfor er det i den græsk-romerske kultur naturligt at afbilde mennesker, og hvorfor er det det ikke i den jødiske? Lignelsen om Skattens mønt ville være et fint afsæt. Sandsynligvis har mønten båret et portræt af Augustus jf. Lukas 2. Materiale Figurnumre refererer til Græsk kunst, hvis ikke andet er anført, men billederne kan findes mange andre steder. De følgende billeder er valgt som eksempler og kan varieres i det uendelige. Arkaisk: mønter: 62 (tidlige græske mønter) skulptur: det olympiske pantheon, 96 (Hera) 106 (Apollon?), 128 (Herakles) Klassisk: mønter: 74 (athenske mønter med Athene og ugle), (sicilianske mønter) skulptur: 180 (Perikles), 193 (Athene), 239 (Zeus/Poseidon), 251 (Athene), 258 (votivrelief) Hellenistisk: mønter: I gudekongens land s (ptolemæiske herskerportrætter) skulptur 284 (Alexander), 289 (Alexander), 309 (poergamensk fyrste som dioskur), maleri: 297 (Alexandermosaikken) Romersk: 10

13 mønter: skulptur: maleri: Babelstårnet s (de romerske kejsere), 10- og 20-kroner 319 (romersk hærfører), Prima porta-augustus, Marcus Aurelius, Christian V på Amalienborg, Christian X på Sct Annæ Plads Margrethe II (Strøbech, Kluge, Nørgaard, Mydtskov) Andre samarbejdsmuligheder: Forløbet kan fint afvikles i (AT-)samarbejde med historie, evt. m. inddragelse af J. Bek: Magtens Billeder portrætter af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal Uddannelse

14 Titel: Etik: Retfærdighed Emne Om etikkens grundlæggelse og anvendelse indenfor hhv. antikken og den kristne og muslimske monoteisme. Litteratur Troels Engberg-Pedersen, Antikkens etiske tradition - Gyldendal Kap 4, pp (basisteksterne T4.1-T om Sokrates, Platon, Aristoteles, stoicisme og epikuræisme). Seneca, Breve om etik (nr. 47) - I: Christensen & Tortzen, Romersk Antologi. MTF 2007, pp Cicero, Stoiske paradokser (nr. 5) - I: Christensen & Tortzen, Romersk Antologi. MTF 2007, pp Jørgen Bæk Simonsen, Det retfærdige samfund; om islam, muslimer og etik, Samleren 2001, (s ) Matthæus 5 ( Bjergprædikenen ) Lukas 6,17 ff. ( Sletteprædikenen ) Galatherbrevet 5,13-26 ( Paulus lastekatalog ) Evt. eksamensstof, ekstemporal, religion: I) Jakobs brev 1,19-27 II) Jakobs brev 2,14-26 begge tekster giver mulighed for også at perspektivere til Islam som lovreligion. 12

15 Titel: Kærlighed Emne Litteratur Om kærlighed og erotik indenfor den græsk-romerske kontekst sat i relation til kristne og hinduistiske opfattelser. Old: (Homer, Iliaden: 6. sang) (Sappho, Tre erotiske digte - I: Johansen, Fri mands tale (Centrum, 1984), pp ) Platon, Symposion - 189c-193d ( Diotima-talen ) Myten om Orfeus og Eurydike Ovid, Elskovskunst - In: Christensen og Tortzen, Romersk Antologi (MTF 2007), pp Dante, Den guddommelige komedie: Inferno 5. sang Religion: GT: Højsangen 3-4 NT: 1. Korintherbrev 13 (et uddrag af) Kama Sutra (incl. billedmateriale) (et uddrag af) Søren Kierkegaard, Tale ved en brudevielse (In: SV 6, ) (et uddrag af) Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger (In: SV 11) Evt. bemærkninger Perspektiverende materiale: Litteratur: Thomas Mann, Døden i Venedig Billeder: græsk vasemaleri (erotiske motiver) Film: Lars von Trier, Breaking the Waves Musik: Wagner, Tristan og Isolde Sekundær litteratur: Allan A. Lund, I seng med romerne - MTF, 2006 Samtiden anbefalet, Klassikerforeningens kildehæfter O. Thomsen: Sex, kærlighed og venskab (pp ) Kaj Albæk Nielsen, Kærlighed i antikken - Gyldendal Anders Nygren, Den kristne kærlighedstanke (Eros og Agape) Munksgaardserien,

16 Titel: Washington det moderne akropolis? Emne Anslået varighed Litteratur Akropolis og Forum Romanum, arkitektur og bygningernes anvendelse, perspektivering til de moderne udgaver. Religiøs legitimering af magt, civil religion og dens symboler 3 timer Furseth & Repstad: Religionssociologi, en introduktion, HRF 2007, s , især Rousseau og Durkheim (se også Forløb i skematisk form: Særfaglig kontekst re: Særligt emnestudium i civilreligion ol: Arkitektur Skønnet timeforbrug 3t Gruppearbejde med begge lærere som vejledere på baggrund af det i den særfaglige undervisning gennemgåede materiale. Eleverne skal studere opbygningen af Washingtons politiske centrum og analysere paralleller til Akropolis. Parallellernes funktion og betydning vurderes. Evt. bemærkninger Det hvide Hus Lincoln Memorial Washington Monument Capitol 14

17 Andre forløbsforslag/idéer Idéer med en konkret tekst v. lektor Christian Gorm Tortzen Med teksten som udgangspunkt, slutpunkt eller mødested: Tekst Acta 17,16-34 Paulus på Areopagos new age -stemningen og opgøret med filosof-skolerne Tekst Tekst Tekst a. Paltons og Xenofons versioner af Forsvarstalen b. Jean Pieree Vernant: Myte og religion i det antikke Grækenland (oversat af B. og Th. Alkjær 1992) Sokrates anklage som illustration af forskellen på borgerreligion og individuel religion Arne Mørch: Haven og venskabet (1990) og i RA, evt. et par Herots-oder i RA Religionskritikken hos Epikur og Lukrets fx i samarb. med fysik (afvisning af døden som etisk problem) Platon Staten Platons opfattelse af religionen i det retfærdige samfund og fordrivelsen af Homer. Myten som den sande løgn, sindelagskontrol Tekst Lignelser i NT, Antik mytologi 2004, s Udpluk af hellenistiske fortolkningsmodeller af myter (traditionel, allegorisk, rationalistisk, religionskritisk). Lignelsens Sitz im Leben Tekst Tekst Aristoteles Om himlen (oversat af Helms 1957), Hygenius i RA eller Geminos Introduktion til astronomi (Hellenismestudier 8, 1993), sammenstillet med Gen 1-2 Verdensbilleder Scipios Drøm (RA), Æneidens 6. sang (Dante) kan inddrages Ciceros stoicisme og tanker om det hinsidige illustreret med Scipios Drøm og forholdet til senere tiders hinsighedsforestillinger Tekst Seneca (RA), Paulus og Marcus Aurelius (K.G. Brøndsted 1964) Brevet som litterær genre; at se Paulus ikke som noget ekstraordinært, men som del af en tradition Tekst Aristofanes: Skyerne, Fuglene, Freden Aristofanes komedier som kilde til græsk religion 15

18 Tekst Æneiden (RA), Juleevangeliet, Kejserens Mønt, Ara pacis, Josefus, Plinius indberetning Imperium Romanum, jøderne og tidlig kristendom Kan også læses som del af forløb om imperialisme, fx White Man s Burden Tekst Kritias religionskritik (Antik mytologi, s ) Religionskritik anno 410 fkr: Religion er opfundet af et menneske for at civilisere menneskeheden Tekst Tekst Tekst Tekst Epiktets livsvisdom (Andreas Simonsen, 2. udg. 2003), Epiktets håndbog (v. J.A. Bundgaard 1918, 1999) Epiktets stoicisme Plutarch: Om E i Delfi (RA) En platonisk-inspireret diskussion af guds evige eksistens og menneskets relative og kortvarige liv. Kunne inddrages i forbindelse med læsning af Nietzsche Æselromanen (den oprindelige version af Pseudo-Lukian), Apuleius Isisversion (RA) Sammenligning med ritualer og bønner i tidlig kristendom og evt. andre religioner. Cicero: Stoiske paradokser (RA) sammenlignet med Bjergprædikenen Tekst Perpetua-martyriet (J. Balling: De unge skal se syner, 1997) 16

19 Idéer, v. prof. dr. theol. Per Bilde: 1. Jerusalem Athen Rom og det moderne Europa (el. det moderne Europas rødder i ) 2. Hellenisering af antik jødedom og tidlig kristendom 3. Historieskrivning i græsk-romersk og jødisk-kristen kultur 4. Forholdet mellem religion og filosofi i antikken 5. Begrundelser af/for etik i oldtiden 6. Omvendelse/konversion i antikke religioner 7. Forsøg på at omgå/overvinde/komme til rette med døden i antik religion og filosofi 8. Religion og samfund/politisk magt i oldtiden 9. Folkelige bevægelser i hellenistisk-romersk tid? 10. Myters funktion i antikken 11. Sokrates og Jesus (jf. Jacobi 2006) 12. Martyr og martyrium i oldtiden 13. Gudsbilleder og gudsbegreber i oldtiden 14. Apologetik i antikken 15. Alexander, Cæsar og Jesus: Guddommeliggørelse i antikken 16. Orfisk, platonsk, jødisk og kristen eskatologi 17. Sekularisering i hellenistisk-romersk tid? 18. Syn på og holdninger til verden i oldtiden 17

20 Tidligere udarbejdede forløb Forløb udarbejdet af lektor Jens Hestbech Mytebegrebet Kosmogonier Logosbegrebet Billedopfattelser Fra vejledningernes paradigmatiske eksempler : Gudsbegrebet Skyld og skæbne Determinisme og fri vilje Skam og skyld Forløb udarbejdet af lektor Knud Erik Sørensen Se Religion 2004, nr. 3 Forløb fra Samtiden anbefalet - en antologi til undervisning i oldtidskunskab, Klassiskerforeningens Kildehæfter 2005, s Forløbene er beskrevet med større eller mindre detaljeringsgrad og indeholder omfattende litteraturforslag m.m. Emnerne gengives her i overskriftsform: 2.1 Etiske problemstillinger Drab og forsoning Retfærdighed Slaveri og frihed Syntesen af bibelske og græsk-romerske forestillinger i Dantes skildring af Inferno 2.2 Frelse, v. Jens Hestbech og Morten Warmind - Herokult - Helbredelser - Gnosis - Verdenssyn - Mysteriereligioner 2.3 Hellige bygninger og kultrum, v. Jens Hestbech Det græske tempel Hellenistisk-romerske templer 2.4 Mitras-kulten, v. Morten Warmind 2.5 Kejserkulten, v. Morten Warmind 2.6 Byzans den ortodokse kirke Østeuropa 18

21 Antik mytologi Høst 2004 Aristofanes: Skyerne Akademisk Forlag 1982 Aristoteles: Om himlen Nyt Nordisk Forlag, 1957 Litteratur Bek, J.: Magtens Billeder portrætter af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal Uddannelse 2000 Bibelen DDB 1992 Bilde, Per: Den hellenistisk-romerske verden Verdensreligionernes hovedværker, Spektrum 1998 Bilde, Per (ed.) Den hellenistisk-romerske verden - nr. II Aarhus Universitetsforlag 1994 Bilde og Rothstein (ed.): Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag Aarhus Universitetsforlag 1999 Christensen og Tortzen: Romersk Antologi MTF 2007 Dantes guddommelige Komedie på danske vers af Ole Meier Multivers 2001 Engberg-Pedersen, Troels: Antikkens etiske tradition Gyldendal Euripides: Bacchanterne Gyldendal 1985 Fich, Henrik: Græsk Kunst Systime 2003 Friis, Elisabeth: Hvad er en digter? Orfeus i litteraturen Syddansk Universitetsforlag 2004 Fuglene samt Freden Hans Reitzels Forlag 1985/1979 Furseth & Repstad: Religionssociologi, en introduktion Hans Reitzels Forlag

22 Gorgias, Platonselskabets skriftserie Gyldendal 1977 Hesiod: Theogonien Gyldendal 1973 Homer: Iliaden Gyldendal 1999 Johansen, H. F.: Fri mands tale græsk litteratur indtil Alexander den Stores tid Centrum 1984 Kama Sutra Utallige udgaver, men fx Apostrof 2006 Kierkegaard: Tale ved en brudevielse og Kjerlighedens Gjerninger - In Samlede værker 6 og 11, Gyldendal 1962 Kierkegaard: Ideens politispion. Udvalgte religiøse og filosofiske tekster (v. Bjarne Troelsen, 2. udgave) Systime 2004 Lund, Allan A.: I seng med romerne MTF 2006 Mann, Thomas: Døden i Venedig Marcus Aurelius Kejser Marcus Aurelius tanker "til sig selv" Haase 1959 Mørch, Arne Haven og venskabet Mørch & Wagner 1994 Nielsen, Kaj Albæk Kærlighed i antikken Gyldendal Nygren, Anders: Den kristne kærlighedstanke (Eros og Agape) Munksgaardserien, 1965 Platon: Sokrates forsvarstale samt Menon - In Udvalg af Platons skrifter Munksgaard 1999 (1940) Symposion Gyldendal 1999 Pontoppidan, Henrik Det forjættede land Gyldendal 1997 Samtiden anbefalet Klassikerforeningens kildehæfter

23 Sørensen, Ivan Z. Inden turen går til Firenze Dansklærerforeningen 1993 Thomsen, O.: Sex, kærlighed og venskab Tortzen, Chr. Gorm et al. (ed.): Den hellenistiske skole In Hellenismestudier 8 Aarhus Universitetsforlag 1993: Vernant J.P.: Myte og religion i det antikke Grækenland Skovlænge 1992 Xenofon: Erindringer om Sokrates og Sokrates' forsvarstale Odense Universitetsforlag, 2000 Zaidman/Pantel: Religion in Ancient Greek City Cambridge University Press