fra magtkamp til konsensus

Transkript

1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model fra magtkamp til konsensus Jesper Due & Jørgen Steen Madsen

2 Etableringen af de nye arbejdsmarkedspensioner i årene omkring 1990 skete i et krydsfelt mellem to overordnede samfundspolitiske og samfundsøkonomiske debatter. På den ene side en magtdiskurs om lønmodtagernes indflydelse på virksomhederne og andel i overskuddet (ØD/OD). På den anden side en diskurs om velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblemer på pensionsområdet, og herunder indførelsen af arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger som en erstatning for eller et supplement til generelle velfærdsydelser. Spørgsmålet om de kollektive arbejdsmarkedspensionsordningers fremtid har stået højt på den politiske dagsorden i de seneste år. Bogen giver et bud på, hvorfor disse ordninger har så stor betydning og kortlægger i et historisk sociologisk perspektiv opkomsten og implementeringen af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark fra årene omkring 1990 frem til i dag. Analysen viser, hvordan et projekt, der som udgangspunkt i høj grad blev opfattet som magtkamp mellem parterne på arbejdsmarkedet, uviklede sig til et fælles projekt, som har forbedret samarbejdet mellem parterne, og som en væsentlig effekt har betydet en styrkelse af organisations- og aftalesystemet eller den danske model. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge fil.dr. og hhv. centerleder og forskningsleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. ISBN

3 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Fra magtkamp til konsensus Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003

4 Sidehoved Fra magtkamp til kosensus Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model 1. udgave, 1. oplag 2003 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan Omslaget er tilrettelagt af Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2006 ISBN E-bog Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

5 Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Indledning Krydsfeltet Aftalemodellen AMP som et projekt fra oven Metode Bogens indhold Kapitel 2. Øer i havet - De første arbejdsmarkedspensionsordninger ( ) Indledning De første pensionsordninger tre specifikke forløb Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet Lægernes Pensionskasse Fysioterapeuterne Den generelle udvikling på pensionsområdet frem til De to spor Pensionskassernes Administrationskontor PKA Pen-Sam Kommunernes Pensionsforsikring A/S KP Konklusion Kapitel 3. Det politiske pensionsspor sander til - Fra ATP til ITP ( ) Indledning Tillægspensionsdebatten før ATP Helhedsløsningen Tillægspensionsudvalget Den indtægtsbestemte tillægspension ITP-debatten i Folketinget Den Sociale pensionsfond

6 3.8 Pensionsreformarbejdsgruppens endelige betænkning Konklusion Kapitel 4. Det magtpolitiske spor - Fra ØD, medejerskab og OD til pension ( ) Indledning Økonomisk demokrati - den ideologiske fase Grünbaum-udvalget Lovforslaget - første fremsættelse ØD og aftalemodellen Økonomisk demokrati - den politiske fase og OD Økonomisk demokrati og pension Økonomisk demokrati som overenskomstkrav og LM-udvalgets rapport Lovforslaget anden fremsættelse Begyndelsen til enden Konklusion Kapitel 5. Den store pensionspolitiske kabale - Optakten til arbejdsmarkedspension ( ) Indledning De sammenløbende diskurser Budgetredegørelse Arbejsdstidsudvalget som tillidsskabende foranstaltning Regeringen bakker baglæns LO's pensionsudvalg Den treleddede pensionsreform Lov eller aftale Magtperspektivet Det politiske tilbageslag Storkonflikt og politisk indgreb Pension udskudt til Uenighed mellem LO og Socialdemokratiet Nyrup skifter spor DLTS Det Lille Tankevækkende Selskab Fælleserklæringen regeringens nye linie Lønfesten Centraliseret decentralisering I Valg i september

7 Trepartsforhandlingernes første fase Fælleserklæringen Socialdemokratiske fingeraftryk Starten på udvalgsarbejdet NATO-valget Mellem samarbejde og konfrontation Udvalgsarbejdets forløb De fire modeller og det 'alment acceptable' Afslutning med svævende resultat Pendulet svinger igen Den nye rådgiver Nytårstale med fiks idé Perspektivet der forsvandt Centraliseret decentralisering II Magtforskydningen i hovedorganisationerne Det (amts)kommunale gennembrud Kimen til en løsning Det tilfældige sammentræf af heldige omstændigheder De store planers fallit Presset på Svend Auken Raseri i LO og sprækker i Socialdemokratiet Pres på arbejdsgiverne Opsamling Kapitel 6. Overenskomstsporets gennembrud - Etableringen af arbejdsmarkedspension ( ) Indledning Parternes strategi frem mod OK LO's centraliseringslinie Forbundene vil selv Holdningen i SiD ØD-sporet forladt KAD og arbejdsmarkedspension Dansk Metal: OK91 sidste udkald Arbejdsgivernes strategi Slutspillet på Christiansborg Aukens ubrugelige sejr LO's selvstændige kurs De offentligt ansattes pensionsordninger

8 De mest begunstigede imod PKS, Pensionskassen for Kvindelige Arbejdere og Specialarbejdere De nye AMP-ordninger i kølvandet på OK Rutebilejernes brud med DA-linien Striden om ATP PKS som model Overenskomstforhandlingernes forløb Optaktsfasen Industriens køreplaner AMP og lønstyring Kontakterne blomstrer Industriens forhandlinger Pensionsmodeller på bordet Det første sammenbrud Det andet sammenbrud Endnu et forsøg LO siger nej - men uden effekt Ballade med hovedorganisationerne Byggeri og transport AMP-kravet droppes Forløbet i Forligsinstitutionen Butiks- og Kontorområdet melder pas BYG bryder DA's linie Slutspil i Forligsen Beslægtede overenskomstområder Etableringen af de ny pensionsordninger De aftalte ordninger Industriens Pension PensionDanmark B&A Pension Protokollatet om B&A Pension Nørrevold-selskaberne PKS for både offentlig og privat Udliciteringernes betydning DFF og Frisørforbundet SALA-området Justering af vedtægterne HTS Pension

9 Udvidelsen af Nørrevold-selskaberne Udvidelsen af HTS Pension B&T Pension Funktionærområdet Fortsatte restgruppeproblemer Opsamling Kapitel 7. Fra magtkamp til investeringskonsensus - Arbejdsmarkedspension i praksis ( ) Indledning Hvordan de 9 pct. blev nået LO/DA-området SALA-området Den (amts)kommunale sektor AMP-ordningerne Medlemstal i selskaber og kasser Fra åben krig til fusion Betydningen af AMP-ordningernes størrelse Farvel til 'det magtomvæltende perspektiv' Etiske investeringer Fra fagbevægelsens top til medlemmernes projekt - den 'almene accept' opnås Restgruppeproblemet Løfterne om følgelovgivning Ny regering, men ingen følgelovgivning Udvalgsarbejde om problemets omfang Restgruppen i den offentlige sektor Et bæredygtigt pensionssystem ATP-løsningen ATP og AMP Gennem 9 pct. muren Samlet stigning eller frit valg Konklusion Kapitel 8. Mod nye udfordringer - Fremtidige perspektiver for AMP Indledning En saltvandsindsprøjtning til den danske model

10 8.3 Frit valg hvordan og hvor meget? Demokrati og åbenhed Det tredobbelte frie valg Pensionsordningernes egne initiativer Bremer-udvalget Det hidtil største privatiseringsprojekt Et brud med den skandinaviske velfærdsmodel? Konklusion Om at gå sine egne veje Ikke-tilsigtede konsekvenser og den danske model Bilag s. 422 Interviewliste s. 427 Litteratur og kilder s. 430 Index s

11 Forord Det har i en årrække været et ønske i FAOS at foretage en analyse af etableringen af de kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark i perioden Fra midten af 1990'erne fremstod det tydeligt for os, at etableringen af disse ordninger har spillet en central rolle ikke alene socialpolitisk for sikringen af fremtidens pensioner, men også for organisations- og aftalesystemet, dvs. den særlige form for regulering af arbejdsmarkedsrelationerne, som vi kalder for den danske model. AMP-ordninger gennemført som aftaler mellem parterne i overenskomstforhandlingerne i stedet for lovgivning blev et afgørende element i hele pensionssystemet. Denne udvidelse af overenskomsternes bredde til et centralt velfærdsområde er en af forklaringerne på aftalemodellens fortsatte samfundsmæssige vægt. Forudsætningen for at forstå dagens arbejdsmarkedsrelationer og fremtidens muligheder for den danske aftalemodel er derfor ikke mindst en tilstrækkelig viden om, hvad det var, der skete, da AMP-ordningerne blev gennemført. Det har været det afgørende formål med denne bog at tilvejebringe denne viden. Det forskningsarbejde, som ligger til grund, er det blevet muligt at gennemføre takket være finansiel støtte fra PensionDanmark, som har fundet det væsentligt netop i året for de første indbetalinger til de nye AMP-ordninger at sikre offentliggørelsen af en bog, som fortæller historien om arbejdsmarkedspensionsordningernes etablering. PensionDanmark har ikke alene finansieret vores forskning, men har også stillet et omfattende dokumentarisk materiale til vores rådighed, ligesom adm. direktør Torben Möger Pedersen og sekretariatschef Niels Bonø har fungeret som sparringspartnere i forskningsprocessen. Vi har haft stort udbytte af dette forløb og takker for den velvillige bistand, herunder ikke mindst for de kritiske bemærkninger, som naturligt er kommet undervejs og har hjulpet os med at fastholde sporet. En særlig tak skal også rettes til formanden for PensionDanmark, Poul Erik Skov Christensen, som ikke alene har været velvillig i forhold til hele projektet, men samtidig har stillet sig til rådighed for interview om sin rolle i etableringen af AMP-ordningerne. Den samme tak skal lyde til de øvrige fremtrædende aktører i processen, som har stillet sig til rådighed og dermed sikret os et uvurderligt interviewmateriale. Uden det kunne bogen aldrig være skrevet. Navnene fremgår af interviewlisten bag i bogen. 11

12 Forskningsarbejdet i FAOS er gennemført af en gruppe, der ud over de to undertegnede forfattere til den afsluttende bog har bestået af lektor Steen E. Navrbjerg, og de to forskningsassistenter og studentermedhjælpere ved FAOS, Cecilie Wehner og Mikkel Møller Johansen. De har bidraget med gennemgangen af det omfattende dokumentariske materiale, renskrivning af interview, udarbejdelse af notater om de forskellige forløb i etableringsperioden og første udkast til nogle af kapitlerne, der derefter er endeligt udformet af undertegnede. Kapitlerne er i en første udgave blevet diskuteret med Torben Möger Pedersen og Niels Bonø, PensionDanmark. Desuden har cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen, LO, og overenskomstchef Steen Müntzberg, DA, velvilligt stillet deres omfattende viden om pensionsområdet til rådighed ved at gennemlæse og kommentere teksten. Vi takker også for deres bidrag. Denne fase har givet anledning til omfattende justeringer og tilføjelser, som har krævet supplerende interview og dokumentarisk analyse, før den anden udgave af bogen er blevet drøftet med de nævnte sparringspartnere. Det har for os været en særdeles givende proces, som i høj grad har bidraget til at løfte kvaliteten. De fejl og mangler, der formentlig fortsat vil kunne findes i denne endelige udgave, er naturligvis alene vores ansvar. Lejre og København i juni 2003, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. 12

13 Kapitel 1 Indledning Arbejdsmarkedspensionernes etablering og betydning for den danske aftale- og velfærdsmodel "Da vi ønskede en omfattende aftale med DA og LO, forberedte vi en samlet 'Social Kontrakt', en trepartsaftale, og den forelagde jeg for arbejdsgiverne og LO, da vi indledte trepartsforhandlinger den 17. november [1987]... Vi afsluttede forhandlingerne med en meget omfattende trepartsaftale. Den indeholdt regler om lønstyring, om uddannelsestilbud og opbygning af pensionsordninger. Det sidste var for mig en fundamental og enormt betydningsfuld sag. Den var virkelig ideologi, så det battede." (Poul Schlüter 1999: 208). "Jeg er ikke i tvivl om, at når historiebøgerne om vores tid engang skal skrives, vil indførelsen af arbejdsmarkedspension få en plads på linje med ferieloven, 40-timers ugen og efterlønsordningen i rækken af sociale reformer, der sikrer den brede befolkning tryghed og social sikring." (Ole Andersen, formand, på PKS Pensions generalforsamling ). "Jeg var til et møde i LO i Hjørring [i februar 2003]. Der var 100 mennesker fra alle deres forskellige sektioner, og så sluttede de af med at spørge: 'Hvad, synes du, er det bedste, du har været med til?' Så stod jeg lidt og tænkte, og så sagde jeg: 'Det er gennemførelsen af arbejdsmarkedspensionerne.' (Poul Erik Skov Christensen, formand for PensionDanmark). 1.1 Krydsfeltet Formålet med denne bog er i et historisk sociologisk perspektiv at kortlægge opkomsten og implementeringen af arbejdsmarkedspensionerne (AMP) i Danmark. Etableringen af de nye arbejdsmarkedspensioner i årene omkring 1990 skete i et krydsfelt mellem to overordnede samfundspolitiske og samfundsøko- 13

14 nomiske debatter. På den ene side en magtdiskurs om lønmodtagernes indflydelse på virksomhederne og andel i overskuddet (ØD/OD og ID). På den anden side en diskurs om velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblemer på pensionsområdet og herunder indførelsen af arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger som en erstatning for/eller et supplement til generelle velfærdsydelser. Parternes enighed om opbygningen af de nye pensionsordninger, som blev understøttet af det politiske system, kan ses som afslutningen på den traditionelle arbejderbevægelses socialisme- og magtdiskurs. Den blev erstattet af et neo-korporatistisk projekt, hvor sikringen af lønmodtagernes pension af det politiske system gennem inddragelse af parterne på arbejdsmarkedet blev brugt til etablering af pensionskasser til aflastning af velfærdsstatens langsigtede udgiftsbyrde på pensionsområdet. AMP kan ses som det klassiske kompromis, der afmonterede magtdiskursen og samtidig sikrede en langsigtet løsning på en del af velfærdsstatens finansieringsproblem. AMP kan alternativt/supplerende ses som en fastholdelse af magtdiskursen inden for nye rammer. Hvor ØD-diskussionen af den ene part blev anset som illegitim i forhold til grundpræmisserne i aftalemodellen dvs. anerkendelsen af arbejdsgivernes ledelsesret i sammenhæng med indgåelsen af kollektive overenskomster, der giver lønmodtagerne og deres organisationer indflydelse blev AMP set som liggende inden for aftalemodellen, fordi der er tale om en fælles ledelse af systemet, så den øgede økonomiske indflydelse, som de faglige organisationer får, foregår sammen med og ikke på bekostning af arbejdsgiverparten. Aftalemodellen Samtidig betød indførelsen af AMP en styrkelse af organisations- og aftalesystemet eller den danske model, fordi den nye ordning blev administreret i fællesskab af parterne og gav en tilskyndelse til indmeldelse i organisationerne og øget overenskomstdækning. AMP kan i et neo-korporatistisk perspektiv vurderes som et væsentligt indholdsmæssigt element i den stærke, men som regel uformelle trepartsregulering af det danske arbejdsmarked. Betydningen af AMP ligger ikke mindst i, at det nye pensionssystem er placeret i krydsfeltet mellem arbejdsmarkedsparternes selvstændige regulering af løn- og arbejdsforhold og det politiske velfærdssystem. Etableringen af arbejdsmarkedspensionerne markerede således en afgørende drejning af hele den danske velfærdsstats opbygning i perioden efter 2.verdenskrig: en formindsket vægt på den generelt finansierede velfærdsydelse og større vægt på den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsydelse. 14