Sygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 7. semester. Hold SYDE14

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 7. semester Hold SYDE14 Sygepleje kundskabsbaseret praksis Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 11/ Ret til ændringer forbeholdes

2 Kolofon Dato 11. januar 2018 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen 7.semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning 2016, revideret august 2017 Semesteransvarlig Rikke Vinter Hedensted Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over 20 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 41,25 timer. 2

3 1. Semesterets overordnede tema Semestrets opbygning og struktur Internationalisering Studieaktivitetsmodel Semestrets læringsformer Valgfrie elementer... 5 Valgfrit element A: Eksistentielle temaer i palliativ optik... 6 Valgfrit element A: Evidensbaseret sygepleje... 6 Valgfrit element B: Kvalitative metoder i sygeplejen... 6 Valgfrit element B: Kvantitative metoder i sygeplejen Rammer for valgfrie elementer Semesterets obligatoriske studieaktivitet (OSA)... 7 Godkendelse:... 8 Sygdom i forbindelse med OSA Professionsbachelorprojektet Pædagogisk tilrettelæggelse Kliniske ECTS-point Rammer Prøveform Mål for prøven Den skriftlige del af prøven Opgavekriterier Kriteriesæt A, projekt-strukturen Kriteriesæt B, IMRaD-strukturen Kriteriesæt C, Kliniske undersøgelsesmetoder Den mundtlige del af prøven Eksamination Bedømmelse Karakteren Karakteren Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af syvende semester Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte

4 1. Semesterets overordnede tema Temaet retter sig mod komplekse professionsfaglige situationer med kritisk reflekterende og udviklingsorienterede tilgange til kundskabsbaseret praksis med integration af forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden samt teori og metode. 2. Semestrets opbygning og struktur Der indgår 30 ECTS-point på 7. semester 25 ECTS-point til teoretisk undervisning, heraf 10 ECTS-point til valgfrie elementer, og 5 ECTS-point til klinisk undervisning. Semesteret er på 20 uger og er opdelt i del-semester 7.1 med valgfrie elementer og del-semester 7.2, der er professionsbachelorprojektet. Der er afsat 6 uger til 7.1, 12 uger til 7.2 og 2 uger til eksamensperioden (se tabel 1). Tabel 1. Skematisk oversigt over 7. semester: Semester 7.1 (6 uger) Valgfrit element A: Eksistentielle temaer i palliativ optik eller Evidensbaseret sygepleje Valgfrit element B: Kvalitative metoder i sygeplejen, incl. OSA eller Kvantitative metoder i sygeplejen, incl. OSA Introduktion til bachelorforløbet (1 uge) Semester 7.2 (12 uger) Skriveperiode Vejledning til bachelorforløbet Prøveperiode (2 uger) 3. Internationalisering I løbet af del-semester 7.1 har den studerende efter aftale med international koordinator - mulighed for at komme på studieophold abroad i henhold til Studieordningen. Der anvendes digitale dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail, Skype, telefon og lign. Når studieopholdet er gennemført, og den studerende har indfriet studiekravene svarende til det, der var aftalt i læringsaftalen, bliver det aftalte antal ECTS overført til den studerendes studiejournal. Forløbet vil blive registreret som 'Bestået', og eventuelle karakterer modtaget efter udenlandsk karakterskala, vil ikke blive overført. 4. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studieindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 4

5 Studieaktivitetsmodel for syvende semester teori og klinik samlet 15 % Introduktion til semesteretet Klasseundervisnng valgfri elementer og ba forløb Vejledning, fremlæggelse og feedback OSA Bachelorvejledning Skrivecafé Ekstern prøve Eksamenskurser Forskningens døgn Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 30 % Forberedelse OSA Arbejde med kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i valgfrie elementer Arbejde med kliniske ECTS Bachelorprojekt Evaluering Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende initieret af studerende 5 % Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m. Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Idrætsdag 50 % Egen forberedelse Arbejde i studiegrupper Baprojekt Empiriindsamling Vidensøgning Forberedelse til ekstern prøve 5. Semestrets læringsformer Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, undervisning i klynger, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige studenteroplæg med feedback, samt vejledning individuelt og i grupper. 6. Valgfrie elementer De valgfrie elementer er opdelt i to sygeplejefaglige valgfrie elementer og to valgelementer, der omhandler forskningsmetoder i sygepleje. Den studerende skal gennemføre ét valgfrit element fra gruppe A og ét fra gruppe B (Se tabel 1). I de valgfrie elementer fra gruppe B vil der desuden indgå en obligatorisk studieaktivitet (se afsnit 6.2). De valgfrie elementer, der udbydes på UCD, Sygeplejerskeuddannelsen er: 5

6 Valgfrit element A: Eksistentielle temaer i palliativ optik Udgangspunktet er, at sundhedsvæsenet leverer ydelser til et sekulært samfund, som har vanskeligt ved at identificere eksistentielle og åndelige behov. Derfor vil der være fokus på åndelige og eksistentielle temaer og på samtalen og dialogen som kommunikativ proces i eksistentiel og åndelig omsorg. Der er også fokus på palliation som begreb og på, hvordan den palliative indsats implementeres og udvikles i primær og sekundær sektor på baggrund af aktuelle politiske og medicinske bevægegrunde. Omdrejningspunktet er, at den studerende kan identificere komplekse professionsfaglige situationer af eksistentiel karakter og i den forbindelse kan anvende kritisk reflekterende og udviklingsorienterede tilgange til kundskabsbaseret praksis med integration af forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden samt teori og metode i forhold til eksistentielle problemstillinger i det palliative felt. Valgfrit element A: Evidensbaseret sygepleje Udgangspunktet er, at evidensbaseret pleje og behandling kræver viden om forskningslitteratur. Der vil være fokus på, at den studerende kan identificere klinisk relevante problemstillinger og derefter argumentere for anvendelige evidensbaserede sygeplejeinterventioner. Der vil blive set på sygeplejefaglige områder der har interesse for de tilmeldte, finde forskningsartikler og diskutere anvendelsen af de fundne resultater i praksis. Det handler således om, hvordan sygeplejersker kan implementere og udøve evidensbaseret sygepleje i primær og sekundær sektor på baggrund af patienternes sundhedsudfordringer. Målet er også, at den studerende bliver i stand til at anvende og diskutere udviklings- og forskningsarbejde med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed. Valgfrit element B: Kvalitative metoder i sygeplejen Dette valgfrie element omhandler overordnet forskning og innovation med sygepleje som genstandsfelt ud fra kvalitative studier. Der er fokus på, hvordan forståelse af individers eller gruppers oplevelser, adfærd og reaktioner kan øge kvaliteten af den sygepleje, patienter og borgere modtager. Der vil være fokus på forskellige kvalitative metoder herunder: Observationsstudier Fænomenologisk tilgang Livshistoriske tilgang i en hermeneutisk forståelse Forskellige former for interview herunder fokusgruppeinterview, gruppeinterview, individuelt interview og terapeutisk interview. Kvalitetsudvikling, teknologi og innovative tiltag Den studerende vil efter introduktionen til forskellige kvalitative metoder selvstændigt, i grupper og under vejledning arbejde med en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra udvalgte metoder med inddragelse af patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden og evt. med inddragelse af kliniske studier. Arbejdet fremlægges ved afslutningen af det valgfrie element med fokus på proces, metoder og resultater af de teoretiske og kliniske studier (Se beskrivelse af OSA). Valgfrit element B: Kvantitative metoder i sygeplejen Dette valgfrie element omhandler overordnet forskning og innovation med sygepleje som genstandsfelt ud fra kvantitative studier. Der er fokus på, at empiren kan være med til at øge kvaliteten af den sygepleje patienter og borgere modtager. Der vil være fokus på forskellige kvantitative metoder herunder: Systematiske reviews Meta-analyser 6

7 Kohortestudier Tværsnitsundersøgelser Videnskabelige rapporter Kvalitetsudvikling, teknologi og innovative tiltag Den studerende vil efter introduktionen til forskellige kvantitative metoder selvstændigt, i grupper under vejledning arbejde med en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra udvalgte metoder og med inddragelse af patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden og evt. med inddragelse af kliniske studier. Arbejdet fremlægges ved afslutningen af det valgfrie element med fokus på proces, metoder og resultater af de teoretiske og kliniske studier (Se beskrivelse af OSA). Ud over de valgfrie elementer udbudt på UCD, sygeplejerskeuddannelsen, vil den studerende også kunne følge tværfagligt udbudte valgfrie elementer på andre uddannelser eller på andre professionshøjskoler i Danmark. 6.1 Rammer for valgfrie elementer Alle 6 ugers valgfrie elementer tages på samme uddannelsesinstitution. Ansøgningsprocedure og optagelse af valgfrie elementer samt tidsfrister fremgår af hjemmeside Semesterets obligatoriske studieaktivitet (OSA) Der er én obligatorisk studieaktivitet (OSA) som forudsætning for at gå til prøve på syvende semester. Denne er placeret i forbindelse med de valgfrie elementer i gruppe B. Den studerende skal demonstrere viden, færdigheder og kompetencer relateret til fokus for valgfrit element og semesterets læringsudbytte. Form: Den studerende skal i grupper under vejledning arbejde med en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra udvalgte metoder og teorier med inddragelse af patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden og evt. med inddragelse af kliniske studier. Arbejdet fremlægges ved afslutningen af det valgfrie element med fokus på proces, metoder og resultater af de teoretiske og kliniske studier. Der er tildelt en vejledningslektion pr. studerende/gruppe. Lektionen gives ifm. godkendelse af problemstilling. Under det selvstændige arbejde med problemstillingen tilbydes der klyngevejledning, hvor vejleder giver vejledning til flere grupper/studerende samlet. Krav: Der er høj grad af selvstændig studenteraktivitet. Den studerende udarbejder som en del af den obligatoriske studieaktivitet skriftligt 1-2 normalsiders problembeskrivelse, der udmunder i en problemstilling eller problemformulering, der drøftes med og godkendes af vejleder, inden den studerende evt. begynder studier i klinik. Det skal fremgå af notat om problemstilling, hvem der er vejleder for den studerende. Se dokumentet: Klinikrelevante dokumenter, mulighed for empiriindsamling i sygeplejestudiet i Region Hovedstaden på Praktikportalen. Alle studerende skal finde og anvende relevant peer-reviewed forskningslitteratur. Den studerende udarbejder en 4-5 normalsiders opgave indeholdende problembeskrivelse, metode og resultater af de teoretiske og kliniske studier. Opgaven afleveres på intrapol til vejleder. Det skal fremgå af opgaven, hvem der har udarbejdet hvilke afsnit. Arbejdet fremlægges for vejledere og øvrige studerende ved afslutningen af del-semestret 7.1 med fokus på proces, metoder og resultater af de teoretiske og kliniske studier. 7

8 Godkendelse: OSAen godkendes af vejleder ved fremlæggelsen, hvor der gives mundtlig feed-back. Sygdom i forbindelse med OSA. Hvis den studerende er fraværende ved OSA skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående indholdskriterier for krav. Opgaven skal omfatte 4 normalsider (9600 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Den studerende aftaler med underviser, hvornår det skriftlige produkt skal afleveres på IntraPol samt hvornår fremlæggelse for vejleder kan finde sted. 7. Professionsbachelorprojektet Syvende semester afsluttes med udarbejdelse af professionsbachelorprojekt. Professionsbachelorprojektet er et problemorienteret projekt med udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Problemstillingen godkendes af vejleder. Professionsbachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med inddragelse af relevant teori og metode. Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. 7.1 Pædagogisk tilrettelæggelse I forbindelse med opstart af bachelorprojekt tilrettelægges introduktion til forløbet af en uges varighed. Ud over en generel introduktion til bachelorprojektet vil der være tilbud om workshops og undervisning omhandlende: - Akademisk opgaveskrivning - Opsætning af bachelorprojekt - Litteratursøgning Udarbejdelse af bachelorprojekt er den studerendes ansvar, ligesom det er den studerendes ansvar at tage den første kontakt til den tildelte vejleder, hvorefter det videre forløb aftales mellem den studerende og vejleder. 7.2 Kliniske ECTS-point I professionsbachelorprojektet indgår 5 kliniske ECTS. De kliniske ECTS-point skal sikre projektets kliniske fokus. De dækker f.eks. den studerendes indsamling af empiri i klinikken, brug af materialer fra klinisk praksis ect. Den studerende er selv ansvarlig for at skabe kontakt til klinikken med henblik på indsamling af empiri. Vedrørende indsamling af empiri i klinikken se endvidere Praktikportalen: klinikrelevante dokumenter, mulighed for empiriindsamling i sygeplejestudiet i Region Hovedstaden. 7.3 Rammer Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende kan kun framelde sig prøver ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget som tabt. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets 3 første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet jf. BEK af 02/12/2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 7.4 Prøveform Bachelorprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper af max. tre studerende med vejledning ift. den skriftlige del af bachelorprojektet. Prøvens grundlag 8

9 Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en selvvalgt og af tildelte vejleder godkendt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Prøveforløb Forløbet indledes med 1 uges introduktion til bachelorforløbet med fokus på akademisk opgaveskrivning. Der afsættes ca. tolv uger til udarbejdelse af den skriftlige bacheloropgave og ca. to uger til forberedelse af den mundtlige del af bacheloreksamen. Uddannelsesinstitutionen tildeler en vejleder til den skriftlige del af bachelorprojektet. Arbejdstitel skal afleveres til semesteransvarlig på det af uddannelsesinstitutionen fastsatte tidspunkt. Samtidig meddeles til Uddannelsesinstitutionen om man ønsker at udarbejde opgaven individuelt eller i gruppe. Den studerende kan skriftligt indgive højst to ønsker om vejleder. Såfremt studerende angiver mere end to ønsker, bortfalder alle ønsker. Der tilbydes fem lektioners vejledning pr. bacheloropgave. Vejledningen ophører ved aflevering af projekt. Form Bacheloropgaven består af en skriftlig individuel opgave efterfulgt af en individuel mundtlig prøve eller en skriftlig gruppeopgave med max. tre studerende, efterfulgt af en individuel mundtlig prøve. Den mundtlige prøve varer 30 min., hvoraf den studerende har max. 10. minutter til et mundtligt oplæg. Votering inkl. feedback varer max. 15 minutter pr. studerende. 7.5 Mål for prøven At den studerende: - Selvstændigt kan identificere sundhedsudfordringer på individ-, gruppe- og samfundsniveau - Selvstændigt kan håndtere og forholde sig kritisk til sygeplejefaglige problemstillinger og anvende forskellige vidensformer i klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. - Forholde sig kritisk til det videnskabelige grundlag for klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og eksisterende praksis herunder vurdere og reflektere over videnskabsteoretiske tilgange til undersøgelse af klinisk sygeplejefaglige problemstillinger. - Forholde sig kritisk til teori, metoder, værdier og interessemodsætninger i og på tværs af professioner i det samlede sundhedsvæsen og navigere i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og i samarbejde på tværs af professioner. - Kan beskrive, reflektere over, anvende og vurdere kvalitetsudvikling og innovative tiltag samt kritisk reflektere over problemstillinger relateret til sundhedsvæsenets organisering, virkemåde og ansvarsfordeling. - Kritisk forholde sig til og integrere national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation og kritisk refleksion over sygepleje - Selvstændigt beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere transparent og stringent 7.6 Den skriftlige del af prøven Det skriftlige bachelorprojekt udarbejdes efter gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning og juridiske/etiske retningslinjer for indsamling af empiri. Evt. empiriindsamling i klinisk praksis skal godkendes på forhånd. Vejleder godkender med sin underskrift baggrunden for undersøgelsen, projektplanen, de etiske/juridiske overvejelser samt interviewguide, spørgeskema eller lignende. Underskrevne aftaler om indhentning af empirisk materiale (bilag fra juridiske/etiske retningslinjer) skal vedlægges i projektet i anonymiseret form. Opgaven afleveres i pdf-format på WISEflow. Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: 9

10 Bachelorprojektet skal uanset kriteriesæt indeholde et resumé, der skrives på engelsk og har et omfang af max tegn med mellemrum. Resuméet indgår ikke i opgavens omfang. I bachelorprojektet inddrages og refereres til: Ved et individuelt projekt refereres til min. 500 sider anvendt litteratur Ved et gruppeprojekt refereres til min. 600 sider anvendt litteratur Opgavekriterier Professionsbachelorprojektet skal dokumentere dine evner til at arbejde med en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med inddragelse af relevant teori og metode. Arbejdsformen skal i henhold til studieordningen give mulighed for forskellige metodiske tilgange, der er inspireret af såvel forskningsprocessen som undersøgelsesmetoder i professionsfeltet, og den studerende skal inddrage resultater fra udviklings- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Den studerende har derfor mulighed for at arbejde med et af flere sæt kriterier for det skriftlige produkt (se nedenfor). Bachelorprojektet udarbejdes efter de nævnte retningslinjer samt et af de tre sæt kriterier (A, B eller C se nedenfor). Den studerende anfører på projektets forside, hvilket af de tre sæt kriterier, der arbejdes ud fra. Bachelorprojektet afgrænses til et omfang af: tegn inkl. mellemrum (25 normalsider) ved et individuelt projekt uanset kriteriesæt tegn (30 normalsider) inkl. mellemrum ved et gruppeprojekt for kriteriesæt A og C tegn inkl. mellemrum (25 normalsider) ved et gruppeprojekt for kriteriesæt B. Kriteriesæt A, projekt-strukturen Dette kriteriesæt er bygget op efter den klassiske model for bachelorprojekter. De elementer, der indgår i bachelorprojektet, er struktureret således: 1) Den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Argumenter for den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og dens kontekst med afsæt i de vidensformer, der er beskrevet i studieordningen herunder en argumentation for og kritisk forholden sig til problemstillingens relevans for patienten, professionen og samfundet. 2) Afgrænsning og problemformulering Argumenter for centrale problemstillinger og en begrundet afgrænsning heraf. Angiv desuden formålet med undersøgelsen i bachelorprojektet. Afslut afsnittet med en problemformulering, der har et udviklingsorienteret sigte for professionen/klinisk praksis 3) Den problemafklarende litteratursøgning Argumenter for litteratursøgningen, herunder en kritisk tilgang til litteratursøgningens resultat 4) Videnskabsteoretisk position og metode Argumenter for det videnskabsteoretiske perspektiv, det teoretiske perspektiv, empirisk undersøgelsesmetode - herunder etiske og juridiske overvejelser. Argumenter desuden for analysestrategien 5) Bearbejdning og analyse Afsnittet indeholder en bearbejdning og analyse af undersøgelsens fund 6) Diskussion Afsnittet indeholder en kritisk vurdering af metode -, teori-, empirivalg samt en diskussion af fundene i forhold til andre undersøgelser, teorier o.a. 10

11 7) Konklusion Konklusionen er en sammenfatning af fundene fra analyse og diskussion og giver dermed et svar på spørgsmålet i problemformuleringen 8) Perspektivering Perspektivér og reflekter ud fra konklusionen over forskellige metoder til udvikling af professionen/klinisk praksis, herunder overvejelser i forhold til tilrettelæggelse af formidling af bachelorprojektets resultater Kriteriesæt B, IMRaD-strukturen Dette sæt kriterier bygger på IMRAD-strukturen. Det er den mest fremtrædende norm for struktur i sundhedsvidenskabelige tidsskriftsartikler. IMRAD er en forkortelse for Introduction, Methods, Results and Discussion. IMRaD er en struktur, som anvendes til opgaveskrivning, oplæg, rapporter og især sundhedsvidenskabelige artikler. Et bachelorprojekt, der er skrevet efter IMRaD-strukturen, skal indeholde følgende afsnit: 1) Introduktion (kan også benævnes baggrundsafsnit) Under introduktion hører baggrund, formål og formulering af undersøgelsesspørgsmålet samt evt. teoretisk baggrund. Undersøgelsesspørgsmålet og eventuelle hypoteser skal stå efter formålet, men inden metoden. Afsnittet skal formes som en tragt, der indsnævrer emnet til et klinisk sygeplejefagligt undersøgelsesspørgsmål. 2) Metodeafsnit (kan også benævnes metode og materialer) I metodeafsnittet argumenteres der for, hvordan svaret på undersøgelsesspørgsmålet findes. Hvordan og hvor indsamles data, hvilket undersøgelsesdesign vælges og hvorfor? I afsnittet argumenteres der også for etiske og juridiske overvejelser og planlægning af analysestrategien. 3) Resultatafsnit Afsnittet indeholder en objektiv beskrivelse af de fundne resultater. Beskriv kort og præcist hvad der er fundet ift. til problemstillingen og undersøgelsesspørgsmålet. Resultatafsnittet indeholder tekst og evt. figurer, tabeller. 4) Diskussion, herunder konklusion og implikationer for praksis I dette afsnit argumenteres der frem imod den konklusion, der kommer efter diskussionen. Diskussionsafsnittet kan evt. inddeles i diskussion af resultater og diskussion af metoder. Her analyseres og vurderes resultaterne og den betydning, de har sammenlignet med andre forskningsartiklers fund. Er resultaterne troværdige? Svagheder og styrker ved egen undersøgelse diskuteres her, og det vurderes hvilke betydninger, svaghederne og styrkerne har for konklusionen (intern og ekstern validitet). I konklusionsdelen svares der på undersøgelsesspørgsmålet. Konklusionen er kort og præcis og her diskuteres IKKE, og der kommer IKKE nyt af nogen art. Til slut argumenteres der for implikationer for praksis. Det kan ex. indeholde idéer til, hvor resultaterne kan anvendes i sygeplejen. Der kan også argumenteres for idéer til nye undersøgelser, der kan være behov for på området. 11

12 Kriteriesæt C, Kliniske undersøgelsesmetoder Her anvendes undersøgelsesmetoder fra den kliniske praksis. Der er typisk metoder, der anvendes i arbejdet med innovation, kvalitetssikring/-udvikling og implementering i et professionsfelt. Desuden skal perspektiveringsafsnittet indeholde anbefalinger for fremtidig sygeplejepraksis, da en vigtig del af innovative processer er en realisering i praksis. Tekstsiderne i det skriftlige projekt skal indeholde flg. afsnit: 5) Baggrund for undersøgelsen Delafsnittet indeholder en redegørelse for og dokumentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling bag den kliniske undersøgelse samt problemstillingens kontekst og relevans. Dette skal ske ud fra en indledende litteratursøgning og med henvisning til de vidensformer, der er beskrevet i studieordningen. Den indledende søgning dokumenteres. 6) Afgrænsning, formål og formulering af undersøgelsesspørgsmål Delafsnittet indeholder en argumentation for afgrænsning af undersøgelsen med en præcisering af de valgte perspektiver og den valgte kontekst. Desuden anføres formålet med undersøgelsen og det præcise undersøgelsesspørgsmål her. 7) Klinisk metode Delafsnittet indeholder en argumentation for: den videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen de(n) kliniske metode(r), der anvendes til indsamling af data og analyse af disse. Det kan eksempelvis være anerkendte screeningsmetoder, implementeringsmetoder, innovationsmetoder eller kvalitetsudviklings-/kvalitetssikringsmetoder 8) Analyse og diskussion Delafsnittet indeholder en analyse af data med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet og med anvendelse af teori og metoder, der er relevante ift. det kliniske undersøgelsesredskab. Desuden diskuteres analysens fund i forhold til andre undersøgelser og teorier samt brugbarheden af den valgte kliniske metode 9) Konklusion En sammenfatning af analyse og diskussion, så svaret på undersøgelsesspørgsmålet fremstår klart. 10) Perspektivering En udfoldelse og perspektivering af undersøgelsens resultater med anbefalinger for fremtidig sygeplejepraksis 7.7 Den mundtlige del af prøven Oplæg Den mundtlige prøve er individuel og indledes med et oplæg, der uddyber og perspektiverer den skriftlige del. Eksamination Grundlaget for eksaminationen er det skriftlige og mundtlige oplæg. Viden fra tidligere semestre, der understøtter det skriftlige og mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen af den studerende eller eksaminator, når det er relevant. Rammer 12

13 Den mundtlige del af den eksterne prøve har en varighed af 45 min. inkl. votering. Der indledes med et mundtligt oplæg på max. 10 min., derefter eksamination i 20 min. Der er efterfølgende 15 min. til votering og feedback. 7.8 Bedømmelse Prøven afholdes som en ekstern mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt bachelorprojekt, individuelt eller i grupper. Prøven vurderes efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Bedømmelsen foretages af eksaminator og censor. Prøven bedømmes individuelt, og der gives en samlet karakter, hvor det skriftlige produkt og den mundtlige eksamination vægtes ligeligt. Det vurderes herudfra i hvilket omfang prøvens mål er nået samt opgavekriterier er opfyldt. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om Karakteren 12 Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den eksterne prøve på syvende semester. Det betyder, at den studerende uden eller med få uvæsentlige mangler kan beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere transparent og stringent. Det betyder også, at den studerende på fremragende vis kan håndtere og forholde sig kritisk til sygeplejefaglige problemstillinger og anvende forskellige vidensformer i klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Derudover at den studerende på fremragende vis kan reflektere over og forholde sig kritisk til videnskabsteoretiske tilgange til undersøgelse af klinisk sygeplejefaglige problemstillinger, metoder, teori, værdier og interessemodsætninger i og på tværs af professioner i det samlede sundhedsvæsen. Den studerende kan desuden på sikker vis beskrive, reflektere over, anvende og vurdere kvalitetsudvikling og innovative tiltag samt kritisk reflektere over problemstillinger relateret til sundhedsvæsenets organisering, virkemåde og ansvarsfordeling. Derudover kan den studerende på fremragende vis uden væsentlige fejl og mangler kritisk forholde sig til og integrere national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation og kritisk refleksion over sygepleje. I den mundtlige del af prøven kan den studerende på en sikker måde uddybe og perspektivere det skriftlige oplæg med udgangspunkt i mål for prøven Karakteren 02 Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve på syvende semester. Det betyder, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau kan beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere transparent og stringent. Det betyder også, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau kan håndtere og forholde sig kritisk til sygeplejefaglige problemstillinger og anvende forskellige vidensformer i klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Derudover at den studerende på tilstrækkelig vis kan reflektere over og forholde sig kritisk til videnskabsteoretiske tilgange til undersøgelse af klinisk sygeplejefaglige problemstillinger, metoder, teori, værdier og interessemodsætninger i og på tværs af professioner i det samlede sundhedsvæsen. Den studerende kan desuden på tilstrækkelig vis beskrive, reflektere over, anvende og vurdere kvalitetsudvikling og innovative tiltag samt kritisk reflektere over problemstillinger relateret til sundhedsvæsenets organisering, virkemåde og ansvarsfordeling. Derudover kan den studerende på minimalt acceptabelt niveau kritisk forholde sig til og integrere national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation og kritisk refleksion over sygepleje. 13

14 I den mundtlige del af prøven kan den studerende på minimalt acceptabelt niveau uddybe og perspektivere det skriftlige oplæg med udgangspunkt i mål for prøven. Om- og sygeprøve Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieadministrationen senest 14 hverdage efter prøven skulle være afholdt. Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på syvende semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på tredje semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af syvende semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 14

15 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for syvende semester Bilag 1: Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over teorier og metoder relateret til kliniske sygeplejefaglige problemstillinger inden for sygeplejerskens virksomhedsområde med integration af patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over kvalitetsudvikling, teknologier og innovative tiltag Har viden om, kan beskrive og reflektere over konkrete problemstillinger relateret til sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling Har viden om, kan beskrive og reflektere over national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation relateret til sygeplejerskens virksomhedsområde Har viden om, kan beskrive og reflektere over relevante videnskabsteoretiske tilgange til at undersøge og beskrive en udvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling Har viden om, kan beskrive og reflektere over akademiske arbejdsmetoder Færdigheder Kan undersøge, vurdere og formidle sygeplejefaglige problemstillinger inden for sygeplejerskens virksomhedsområde med integration af patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan anvende og vurdere kvalitetsudvikling, teknologier og innovative tiltag Kan vurdere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger relateret til sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling Kan anvende, vurdere og formidle national/international praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i argumentation relateret til sygeplejerskens virksomhedsområde Kan anvende, vurdere og formidle relevante videnskabsteoretiske tilgange til at undersøge og beskrive en udvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent Kompetencer Kan selvstændigt håndtere sygeplejefaglige problemstillinger og integrere forskellige vidensformer relateret til klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab, kvalitetsudvikling- og sikring og sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patient/borger og pårørende Kan forholde sig kritisk reflekterende til sygeplejefaglige problemstillinger relateret til klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og sygeplejerskens virksomhedsområde Kan forholde sig kritisk reflekterende videnskabelige grundlag for klinisk beslutning, klinisk lederskab og eksisterende praksis. Kan selvstændigt identificere sundhedsudfordringer på individ- gruppe- og samfundsmæssigt plan Kan kritisk reflektere over teori, metoder, værdier og interessemodsætninger i og på tværs af professioner i det samlede sundhedsvæsen Kan navigere i sundhedsvæsnet på tværs af sektorer og i samarbejde på tværs af professioner 15

16 Kan kritisk reflektere over og integrere national/international udviklings- og forsknings-viden i argumentation og kritisk refleksion over sygepleje Kan håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke data, teori, forsknings- og udviklingsbaseret viden, metoder og resultater om kompleks klinisk virksomhed samt forholde sig kritisk undersøgende til kundskabsbaseret praksis i relation til kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kan selvstændigt beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent 16