Semesterbeskrivelse for 2. semester. Hold SYDE Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDE 2017 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 12. januar 2017 og revideret januar 2018 Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato 22. januar 2018 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 2. semester Semesterbeskrivelsen er gældende for indskrevet på Studieordning 2016 Semesteransvarlig Karen Holst Lisby Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Anbefalet litteratur findes som særskilt bilag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 42 timer. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Semesterets overordnede tema Semesteropbygning og struktur Studieaktivitetsmodel Semesterets indhold og tilrettelæggelse Indhold Tilrettelæggelse Fagintegrerede forløb Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA OSA OSA Klinisk undervisning Klinisk forberedende undervisning (KFU) Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Opsamling på klinik Afsluttende ekstern prøve på andet semester Prøveform Prøveforløb for prøvens første del Prøveforløb for prøvens anden del Rammer for prøven Mål for den skriftlige opgave Beskrivelse af krav for at opnå karakteren Beskrivelse af krav for at opnå karakteren Kriterier for bedømmelse Feedback i forbindelse med ekstern prøve Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af andet semester Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester

4 Bilag 2: Sygeplejeprocessen Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward

5 1.0 Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Temaet retter sig mod at tage kliniske beslutninger i samspil med patient/borger og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner i stabile og komplekse pleje-og behandlingsforløb. 2.0 Semesteropbygning og struktur Andet semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 17 ECTS, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 13 ECTS. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en afsluttende ekstern skriftlig prøve. Den teoretiske undervisning starter med ni ugers undervisning med udgangspunkt i tre temaer. Derefter kommer otte ugers klinisk undervisning (praktik) på somatiske afdelinger. Efterfølgende er der opsamling på klinik med inddragelse af teorier, hvorefter de forbereder sig på eksterne prøve, bestående af to dele, prøven afvikles og semesteret afsluttes. Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt, som findes via IntraPol og uddannelsens hjemmeside. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet: Tema 1 Tema 2 Tema 3 Klinik Opsamling Ekstern prøve Uge 6-9 Uge Uge Uge Uge 24 Uge Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Feedback Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Feedback Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Simulation Feedback OSA 1: Sygeplejeintervention OSA 2: Medicinhåndtering Opsamling på klinik Krop og bevægelse Intro til prøve Individuel digital stedprøve samt skriftlig opgave OSA 3 : Studiefaglig samtale OSA: Obligatorisk studieaktivitet Tabel 2. Oversigt over placering af teoretiske og kliniske perioder uge T/K T T T T T T T T T K K K K K K K K T P P T: Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitutionen K: Klinisk undervisning på somatiske afdelinger P: Prøveforløb 5

6 Tabel 3. Følgende fagområder indgår på andet semester: Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag ECTS fordelt mellem teori og klinik Sygepleje 11 Sygdomslære, ernæring 3 Farmakologi 3 Folkesundhed 1 Ergonomi 1 Teknologi/dokumentation 1 Forskningsmetodologi og videnskabsteori 2 Naturvidenskabelige fag Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 4 Mikrobiologi 2 Humanistiske fag Kommunikation 1 Samfundsvidenskabelige fag Organisation, ledelse og jura 1 Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende fire professionsfaglige elementer på andet semester og gennem hele uddannelsen: Curologi retter sig mod omsorg og det accelererede og kroniske patientforløb. Patientologi retter sig mod at mestre livet med sygdom, livsduelighed og livskvalitet i hverdagen, afhængighed af hjælp i hverdagen samt krop og kropslighed i forbindelse med at være patient. Klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen (se bilag 2) retter sig med at identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre og dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner. Klinisk lederskab retter sig mod kompetencen til at lede egen sygeplejepraksis på baggrund af klinisk beslutningstagen i forhold til stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer: 1. Tema 1 (T1): Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene 2. Tema 2 (T2): Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom 3. Tema 3 (T3): Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i 6

7 komplekse pleje- og behandlingsforløb. Disse vidensformer udgør samlet videngrundlaget for evidensbaseret sygepleje. 3.0 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den s engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den s læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til den teoretiske del af uddannelsen og på den måde styrke, at de udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den s studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de selv og underviserne på det pågældende semester i teoridelen. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af undervisningen er at finde i afsnit 7. Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 2. semester 33% Introduktion til semesteretet Holdundervisning Vejledning og feedback Ekstern prøve OSA Studiefaglig samtaler Klinisk undervisning Semestermøder Forskningens døgn Stormøde Morgensamling Kategori 1 Deltagelse af undervisere og initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af Initieret af underviser 37 % Forberedelse til undervisning, studiespørgsmål Gruppearbejde Forberedelse til OSA Evaluering Patientbesøg Ergonomi Kategori 4 Kategori 3 Deltagelse af undervisere og initieret af Deltagelse af Initieret af 5% Benytte undervisernes tilbud om konsultation/office hour Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Idrætsdag 25% Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og klinisk undervisning Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til ekstern prøve 7

8 4.0 Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4.1 Indhold Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen (se bilag 2). Indholdsmæssigt er der fokus på at identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre og dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner. Tema 1, 2 og 3: I de tre temaer opnår den viden og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold at kunne observere, identificere sundheds- og sygdomsudfordringer samt opstille mål, planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. En mere detaljeret beskrivelse fremgår på IntraPol i semesteroversigten og i de respektive lektionsplaner. 4.2 Tilrettelæggelse Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer: Sygepleje til patienter med sygdom i fordøjelsessystemet, sygepleje til patienter med sygdom i stofskiftet samt sygepleje til patienter med sygdom i bevægeapparatet. I forbindelse med hvert af de tre temaer afvikles et fagintegreret forløb, hvor alle fagområder kan inddrages. De arbejder casebaseret i studiegrupper, sideløbende med at der gives oplæg ved underviserne oplæg, der knytter sig til de tre temaer. I forløbene er der mulighed for vejledning og mundtlig feedback ved underviserne (se bilag 3). Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, skills undervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse med feedback, gruppearbejde samt vejledning individuelt og i grupper. Ligeledes indgår studiebesøg og besøg af patienter. De lærer at søge forskningslitteratur i udvalgte databaser. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Skills undervisningen består af aktiviteter knyttet til de tre temaer, og har særligt fokus på instrumentelle sygeplejeinterventioner. Skills er integreret i sygeplejeundervisningen. De øver forskellige teknikker og procedurer rettet mod patienters sundhedsudfordringer. Krop og bevægelse Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse inddrages ligeledes i den teoretiske undervisning og direkte i forlængelse af den kliniske undervisning. 5.0 Fagintegrerede forløb Hvert tema afsluttes med udarbejdelse af en skriftlig gruppeopgave med henblik på at integrere fagområderne fra temaet. Kriterier for den skriftlige gruppeopgave: Med udgangspunkt i en case, skal de : 8

9 Identificere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Begrunde udvælgelse af én sundhedsudfordring til videre bearbejdelse Analysere den udvalgte sundhedsudfordring og de dertil knyttede sygdomssammenhænge med inddragelse af litteratur fra semesterets fagområder Opstille mål for sygeplejeinterventioner i forhold til den valgte sundhedsudfordring Begrunde og argumentere for sygeplejeinterventioner i forhold til den valgte sundhedsudfordring med inddragelse af evidensbaseret sygepleje Give forslag til evaluering af de opstillede mål og sygeplejeinterventioner. Krav til den skriftlige gruppeopgave: Opgaven må have et omfang på max tegn med mellemrum (svarende til 4 tekstsider) Der skal inddrages og refereres til litteratur inden for semesterets fagområder Opgaven udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning, som findes på IntraPol Opgaven uploades på IntraPol. Den skriftlige gruppeopgave: Opgaven vurderes ud fra kriterierne for den skriftlige gruppeopgave Der gives mundtlig feedback og feedforward i klynger (se bilag 3). 6.0 Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Andet semester indeholder tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA). De skal have gennemført og godkendt alle tre OSA er for at kunne gå til semesterets eksterne prøve. 6.1 OSA 1 En aktivitet som foregår i den kliniske undervisning. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres af både teoretisk underviser og kliniske vejleder. Den obligatoriske studieaktivitet består af tre dele: Første del: Den skal i samarbejde med klinisk vejleder gennemføre udvalgte kliniske sygeplejeinterventioner på baggrund af klinisk beslutningstagning. Anden del: Den skal på baggrund af sygeplejeinterventionen udarbejde et skriftligt oplæg ud fra følgende kriterier: Kort præsentation af patienten og den aktuelle situation Identificering af en af patientens sundhedsudfordring og sygdomssammenhæng Opstilling af mål for den valgte sundhedsudfordring og sygdomssammenhæng Beskrivelse af de udførte sygeplejeinterventioner med kort teoretisk begrundelse ud fra semestrets temaer og med inddragelse af relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. 9

10 Oplæggets omfang må være på max tegn med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer: Den skal aflevere det skriftlige oplæg i PraktikPortalen senest to hverdage før tredje del af OSA 1. Tredje del: I et mindre forum med deltagelse af klinisk vejleder, den tilknyttede underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe af, skal den enkelte med udgangspunkt i det skriftlige oplæg, mundtligt begrunde og reflektere over de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra semestrets temaer. Der er endvidere mulighed for at få en kort feedback og feedforward i forhold til det skriftlige oplæg. Dokumentation af OSA: Klinisk vejleder godkender gennemførelse af udvalgte sygeplejeinterventioner med baggrund i klinisk beslutningstagen Klinisk vejleder godkender aflevering af skriftligt oplæg Kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen godkender gennemførelse af mundtlige begrundelse og refleksion i grupper. Hvis den ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal den kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 6.2 OSA 2 En aktivitet som gennemføres i den kliniske undervisning. Den skal i samarbejde med klinisk vejleder gennemføre sygeplejeinterventioner til en udvalgt patient i forhold til medicinhåndtering, som skal begrundes og reflekteres ud fra semestrets temaer. Kriterier for medicinhåndtering i henhold til gældende Bekendtgørelser og vejledninger 1 : Redegørelse for den udvalgte medicins virkninger, bivirkninger og kontraindikationer Dispensering af medicin: Ophælde eller optrække den udvalgte medicin samt sikre patientidentifikation. Administration af medicin: Informere patienten om den udvalgte medicin, hjælpe patienten med indtagelse af den udvalgte medicin samt observere patienten for virkning og bivirkning. 1 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 990 af 18/08/ ( 17 om omhu og samvittighedsfuldhed) Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr af 12/02/ (2.6 om medhjælperens ansvar) Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet VEJ nr af 13/12/2013 Gældende findes på: (særligt 3 om identifikation af indlagte patienter) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr af 15/01/2013. Gældende findes på: (særligt afsnit 5) 10

11 Mundtlig begrundelse og refleksion over medicinhåndtering ud fra semestrets temaer samt overvejelser om sygeplejerskens juridiske ansvar, lokale vejledninger samt patientsikkerhed. Klinisk vejleder godkender gennemførelsen af medicinhåndtering på Praktikportalen. Hvis den ikke gennemfører medicinhåndtering i løbet af klinisk undervisning, skal den kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 6.3 OSA 3 Den skal i løbet andet semester gennemføre en studiefaglig samtale. Samtalen er individuel og har en varighed på minutter. Til samtalen medvirker den og en underviser eller studievejleder. Formålet med samtalen er: At give den mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i Studieordningen med henblik på at fremme den s studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse At fremme gennemførelsen blandt, der fastholder, at de har en interesse i at forsætte studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter At give den forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udviklingssamtaler. Kriterier for samtalen er: Samtalen foregår i samarbejde med en underviser efter nærmere aftale Den medbringer sin Portfolio. Som forberedelse til samtalen skal den reflektere over spørgsmål i relation til faglig indsats, ansvar, egen læreproces, samarbejde med med og trivsel. Spørgsmålene findes på IntraPol under første og andet semester under Obligatorisk Studieaktivitet. Den udarbejder et skriftligt oplæg på 1-2 sider, hvor der redegøres for, hvad den ønsker at tale om til den studiefaglige samtale. Underviseren dokumenterer på IntraPol, at samtalen er gennemført. 11

12 7.0 Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af otte uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 7.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU) Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer og krav for den kliniske undervisning Læringsmuligheder lokalt for det kliniske undervisningssted OSA, der skal gennemføres i den kliniske undervisningsperiode Individuel studieplan og Logbog i medicinhåndtering 7.2. Forudsætning for klinisk undervisning Den skal fremskaffe følgende attester: E-learning: Håndhygiejne (må max. være et år gammelt) E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max. være et år gammelt) Certifikat for Hjerte Lunge Redning (HLR) (må max. være to år gammelt) Der er link til E-learning kurser på: Den skal inden klinik på andet semester have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). Dette foregår på uddannelsesinstitutionen og er skemalagt i den teoretiske undervisning på 1. semester. Dokumentation for gennemførelse uploades på PraktikPortalen. 7.3 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studeplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den og klinisk vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkende klinisk vejleder den s opnåelse af deltagelsespligten i PraktikPortalen. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre 1. eksterne prøve. I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den gennemføre to obligatoriske studieaktivitet i samarbejde med klinisk vejleder. Se afsnit 6. 12

13 Figur 2. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af 2. semester 72% timer Klinisk undervisning, herunder Studiesamtaler, studieplan Obligatorisk Studieaktvitet (OSA 1) Logbog i medicinhåndtering Kategori 1 Deltagelse af undervisere og initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af Initieret af underviser 19 % - 60 timer Forberedelse til klinisk undervisning, herunder: Udarbejdelse af individuel studieplan Forberedelsetil studiesamtaler Forberedelse/gennemførelde af OSA 1 Forberedelse og gennemførelse af OSA 2 Kategori 4 Deltagelse af undervisere og initieret af Kategori 3 Deltagelse af Initieret af 9% - 30 timer Egen forberedelse til klinik Vidensøgning Forberedelse til OSA Refleksion af klinisk undervisning 7.4 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for andet semester, hvor omdrejningspunktet er klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. I andet semester arbejder den dermed videre med klinisk beslutningstagen på en måde, der tydeliggør progression i den s læringsforløb. I den kliniske undervisning indgår den i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske har den fokus på: 13

14 Klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere: observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygepleje Kliniske metoder til systematisk dataindsamling herunder validitet og reliabilitet Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis Professionel relation og kommunikation med patient og pårørende Professionel håndtering af egne og patientens oplevelser og reaktioner Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter) o Flydende lægemiddelformer fx injektioner Ergonomi og arbejdsstillinger Teknologier i sygeplejen Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 7.5 Studiesamtaler og individuel studieplan I andet semester gennemføres minimum tre studiesamtaler. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af. Efter den indledende studiesamtale udarbejder den en obligatorisk individuel studieplan, som den efterfølgende uploades i PraktikPortalen. Klinisk vejleder godkender den individuelle studieplan i PraktikPortalen. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den s læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. I Logbog i medicinhåndtering fremgår også den s ansvar i relation til medicinhåndtering samt hvad den i denne sammenhæng kan træne på andet semester. Se Logbog i medicinhåndtering: Opsamling på klinik Opsamling på klinik foregår i det teoretiske læringsrum direkte i forlængelse af klinisk undervisning. De skal i mindre grupper reflektere over deres oplevelser og erfaringer fra den kliniske undervisning. 14

15 8.0. Afsluttende ekstern prøve på andet semester Den skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte, rettet mod klinisk beslutningstage i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. 8.1 Prøveform Den eksterne prøve er individuel og består af to dele, der vægtes ligeligt i den samlede bedømmelse. Den første del af prøven udgøres af en digital stedprøve 2 inden for det naturvidenskabelige fagområde, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde: Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi). Den anden del af prøven udgøres af en skriftlig opgave som udarbejdes med udgangspunkt i en case inden for semestrets temaer. Med udgangspunkt i casen skal den skriftligt identificere, planlægge og vurdere sygeplejeinterventioner til patienter i udvalgte stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. 8.2 Prøveforløb for prøvens første del Den digitale stedprøve afholdes i perioden efter semesterets kliniske undervisning. Der vil i løbet af semesteret blive introduceret til prøven. 8.3 Prøveforløb for prøvens anden del Uddannelsesinstitutionen tildeler de en case inden for semesterets temaer. Casen danner grundlag for den skriftlige opgavebesvarelse og er tilgængelig på WISEflow tre dage før afleveringstidspunktet. Der tilbydes én klyngevejledning á to lektioner ved eksaminator, den dag casen er tilgængelig på WISEflow Rammer for prøven Prøvens andel del tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for semesterets temaerne: Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet Den er automatisk tilmeldt semesterets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 2 En stedprøve er kendetegnet ved, at den på et fastlagt tidspunkt, på en bestemt angivet fysisk adresse og under opsyn, får stillet en opgave, som inden for et afgrænset tidsrum skal besvares af den alene og afleveres inden tidsfristens udløb. 15

16 Opgaveaflevering Den skriftlige opgave afleveres i pdf-format på WISEflow. Her bekræfter den med sit login, hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol. Kriterier for den skriftlige opgave Omfang: Der inddrages og refereres til 400 sider litteratur inden for semestrets fagområder. Opgaven afgrænses til max tegn med mellemrum. Udformning: Opgaven udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning som findes på IntraPol: Mål for den skriftlige opgave Med udgangspunkt i casen, skal den : Systematisk observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter, i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, med afsæt i patientviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data Udvælge og anvende viden fra semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen Søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen Anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet Anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den har ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til semesterets samlede læringsudbytte. Det betyder, at den i den digitale stedprøve demonstrerer viden inden for det naturvidenskabelige fagområde, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde: Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi) med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det betyder, at den i den skriftlige opgave på fremragende vis systematisk kan observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter, i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, med afsæt i patientviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Den skal herunder på fremragende vis 16

17 systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data, samt udvælge og anvende viden fra semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den skal ligeledes på fremragende vis kunne søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen. Endvidere skal den kunne anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet med ingen eller få uvæsentlige mangler. Gennemgående skal den kunne anvende akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 02 Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af semesterets samlede læringsudbytte. Det betyder, at den i den digitale stedprøve demonstrerer minimalt acceptabel viden inden for det naturvidenskabelige fagområde, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde: Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi) der lige præcis demonstrerer en tilstrækkelig præstation. Det betyder, at den i den skriftlige opgave på minimalt acceptabel niveau systematisk kan observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter, i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, med afsæt i patientviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Den kan herunder på minimalt acceptabel niveau systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data, samt udvælge og anvende viden fra semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen med acceptabel grad af målopfyldelse. Den kan ligeledes på minimalt acceptabel niveau kunne søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen. Endvidere kan den anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet med en acceptabel grad af målopfyldelse. Gennemgående kan den på minimalt acceptabel niveau beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent. 8.4 Kriterier for bedømmelse Hver del af prøven vægter 50% i den samlede bedømmelse. Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer og en censor. Den ene eksaminator er bedømmer på den digitale stedprøve (prøvens del 1), og den anden eksaminator er vejleder og bedømmer på den skriftlige del (prøvens del 2). Censor er beskikket af Undervisningsministeriet. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den eksterne prøve er bestået, når den har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. 8.5 Feedback i forbindelse med ekstern prøve Mundtlig feedback på del 1 og del 2, tilbydes alle, og gives af eksaminatorer fra 3. uge efter, at resultatet er tilgængeligt på WISEflow. Hver tilbydes 15 minutters samlet individuel feedback face to face, telefonisk eller virtuelt. 17

18 Tiden for feedback fastsættes af eksaminatorer. Formålet med feedback er at styrke den s læreprocesser. Fokus for feedback er, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er nået, og hvordan den fremadrettet kan arbejde med sin læring og præstation. Se i øvrigt bilag Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på andet semester. Den bliver automatisk tilmeldt prøven. 8.7 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på andet semester indgives individuelt af den til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 9.0 Evaluering af andet semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 18

19 10. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester Bilag 2: Sygeplejeprocessen Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward 19

20 Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester Den har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive systematiske kliniske metoder til at indsamle data hos patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive klinisk lederskab i udvalgte stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse til observation, analyse, vurdering, opstille mål, planlægning, udførelse og justering af sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient-/borgerviden i forbindelse med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionelle møder med patient/borger og pårørende Har viden om og kan beskrive udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om og kan beskrive søgning af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med fokus på sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation samt kan beskrive og reflektere over egen læreproces Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patienten/borgeren, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden 20

21 Kan systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data hos patienter/borgere i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for enkelte elementer i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering og ernæringslære i klinisk beslutningstagen i relation til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden om patient-/borgerviden i klinisk beslutningstagen i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan etablere og indgå i relationer og kommunikere professionelt med patienter/borgere og deres pårørende i forbindelse med udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til observation og identificering af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge hos patienter/borgere i stabile og komplekse forløb Kan selvstændigt varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for udvalgte elementer i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan professionelt håndtere egne og den enkelte patient/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation 21

22 Bilag 2: Sygeplejeprocessen Evaluering Analyse Udførelse Dataindsamling Planlægning 22

23 Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feed- forward er studie-og læringsredskaber til brug for og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feed-Up Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feed-Forward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den er i læreprocessen og dermed den s nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den. Litteratur: Hattie, J. A., Timperleys, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 23