Maskinmestre har fortsat vækst og en stærk position

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskinmestre har fortsat vækst og en stærk position"

Transkript

1 Årsberetning 2014

2 Årsberetning 2014 Maskinmestre har fortsat vækst og en stærk position Der er rekordmange studerende på landets maskinmesterskoler, næsten fuld beskæftigelse og et arbejdsmarked med udsigt til fortsat vækst. 2 Maskinmester-professionen står stærkt. Der har aldrig været så mange studerende på uddannelsen til maskinmester. Maskinmestrenes Forening rundede i 2014 et rekordhøjt antal medlemmer på flere end , og maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour 2014, nåede det hidtil højeste antal udstillere og deltagere. Samtidig kan vi glæde os over næsten fuld beskæftigelse for maskinmestre, og et arbejdsmarked med udsigt til en fortsat vækst inden for blandt andet udvikling af fremtidens teknologi til produktion af energi en vækst, der allerede har og i fremtiden får endnu flere maskinmestre som centrale aktører. I Regeringen og Folketinget oplever vi en positiv og imødekommende holdning til maskinmesteruddannelsen og professionen generelt. Den indstilling skal vi fastholde, og det kan vi kun, hvis vi fortsat opretholder den nødvendige kvalitet i uddannelsen og udvikler indholdet i forhold til de fremtidige krav på arbejdsmarkedet. Fra Maskinmestrenes Forenings side skal vi fortsat medvirke aktivt til, at erhvervslivet har det fornødne kendskab til maskinmestrenes kompetencer som nøglepersoner til at omsætte ledelse og teknologi til effektiviseringer og innovation studerende i 2016 Den positive udvikling såvel for uddannelsen, på arbejdsmarkedet og i Maskinmestrenes Forening forventes at fortsætte de kommende år. Derfor vil bestyrelsen i de kommende år fortsat fokusere på at alle medlemmer af Maskinmestrenes Forening er i et ansættelsesforhold samtidig med, at optaget af studerende øges yderligere, så der i 2016 vil være mere end maskinmesterstuderende. I takt med, at der uddannes flere maskinmestre, vil antallet af nyuddannede på jagt efter deres første job alt andet lige stige de kommende år. Indtil videre er det lykkedes for størstedelen af de nyuddannede at finde beskæftigelse inden for de første seks måneder efter dimensionen. For at lette de studerendes overgang fra uddannelsen til arbejdsmarkedet, har vi blandt andet i samarbejde med De Studerendes Landsråd udviklet en ny håndbog Karriere- vejen maskinmestrenes guide til erhvervslivet. Med Karrierevejen får man værktøjer, viden og inspiration til at blive klædt bedre på til det første job. Maskinmestre som fremtidens ledere At maskinmestre har en stærk lederprofil viser rapporten Maskinmesteren mere end en Per Jørgensen, formand for teknisk leder, der Maskinmestrenes Forening. blev præsenteret i efteråret Konklusionen er blandt andet, at maskinmestre er langt mere end tekniske ledere, og at maskinmestre som ledere har nogle stærke og vigtige ledelseskompetencer, som gør dem attraktive i virksomheder såvel på land som til søs. Rapporten viser også, at fokuserer man alt for snævert på den tekniske del af maskinmestres ledelseskvalifikationer, risikerer man at overse det potentiale og den værdi, maskinmestre med lederansvar udfører for virksomheden i forhold til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke alle medlemmer, maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsescentre, samarbejdspartnere, leverandører og ansatte for indsatsen i det forgangne år. En særlig stor tak skal rettes til de mange medlemmer, som udfører ulønnet arbejde i Maskinmestrenes Forenings regi som eksempelvis talsmand, kredsformand, brancherådsformand, klubformand, medlem af De Studerendes Landsråd og som netværkskoordinator. Indsatsen for vores profession og forening er afgørende for de resultater, der er opnået i 2014.

3 Udviklingen i antal af medlemmer i Maskinmestrenes Forening: Antal medlemmer Medlemmer i alt Aktive medlemmer Senior medlemmer Studerende Årstal Medlemstal satte rekord I 2014 steg antallet af medlemmer i Maskinmestrenes Forening med 589 medlemmer tallet er nu medlemmer. Aldrig har Maskinmestrenes Forening haft flere medlemmer. I det forgangne år steg antallet af medlemmer med 589, så det samlede tal med udgangen af 2014 rundede medlemmer. Den historiske fremgang er opnået gennem en markant stigning i antallet af studerende medlemmer samt Maskinmestrenes Forenings samlede medlemstal pr. 31. december 2014: Aktive Seniorer Studerende I alt fastholdelse af både erhvervsaktive og seniormedlemmer. Antallet af studerende på landets maskinmesterskoler er gennem de seneste 10 år steget markant fra godt 800 studerende i 2004 til godt studerende i 2014 en stigning, som vi forventer vil fortsætte de kommende år på grund af det øget optag på uddannelsen, kombineret med de gunstige beskæftigelsesmuligheder og erhvervslivets fortsatte efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. De mange nye studerende forventes også at påvirke medlemstallet i Maskinmestrenes Forening positivt i de kommende år. Aldersfordeling på medlemmerne i Maskinmestrenes Forening: Alder Antal I alt

4 Årsberetning 2014 Folketinget fremmer maskinmesteruddannelsen Maskinmesterskoler må nu blandt andet udbyde åben uddannelse og videreuddannelse. Men også øget optag på uddannelsen og en udviklingspulje på ni millioner er blandt Folketingets mange initiativer, der skal styrke maskinmestrenes position i fremtidens erhvervsliv. 4 Regeringen og Folketinget har vedtaget flere initiativer, som skal styrke maskinmesteruddannelsen. Senest er en lovændring om åben uddannelse og videreuddannelse på maskinmesterskolerne blevet vedtaget. Det betyder, at skolerne nu kan udbyde efteruddannelse til maskinmestre, der har brug for en opdatering i forhold til nye fagområder.»i forhold til åben uddannelse og efteruddannelse kan man nu udbyde»maskinmesteruddannelsen er ikke kun en driftsuddannelse, der giver beskæftigelse. Det er også en uddannelse, der giver nye muligheder for vækst,«siger Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der her er på besøg på Værkstedsskolen på Frederecia Maskinmesterskole. enkeltfag eller fag, som allerede udbydes på grunduddannelsen. Det kunne for eksempel være på energiområdet, hvor mange af dem, der er ude i erhvervet, har brug for at blive opkvalificeret på det seneste nye,«siger Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Også antallet af studiepladser øges, og fremover vil det være lettere at tilføre flere pladser, hvis det skulle blive nødvendigt. Forudsætningen er, at ledigheden forbliver lav blandt de færdiguddannede maskinmestre.»vi er optaget af, at selvom maskinmesteruddannelsen jo er udviklet til det maritime erhverv, så har den siden vist sig at have stor værdi bredt i industrien og energisektoren. Og det er der et behov for at flere unge mennesker bliver opmærksomme på. Maskinmesteruddannelsen kan vitterligt bryste sig af at være en fremtidens uddannelse med mange flere perspektiver, end man har set tidligere,«siger Sofie Carsten Nielsen. Ud over flere studiepladser og øgede muligheder for videreuddannelser har de fem maskinmesterskoler med Finansloven for 2015 fået i alt ni millioner kroner årligt til at styrke uddannelsens kvalitet. Penge, som kan bruges til blandt andet samarbejdsprojekter med virksomheder inden for maskinmesterprofessionen, når uddannelserne skal udvikles.

5 Optagne på maritime uddannelser Nystartede på maskinmesteruddannelsen heraf værkstedsskole Skibsofficer 1. teorisemester Skibsfører (Professionsbachelor) Skibsfører (10 kl.) Skipperuddannelser (inkl. styrmand) heraf fiskeskippere Skibsmaskinist Skibsassistent for personer med svendebrev Skibsassistent, afslutningskursus Skibsassistent, grundkursus HF-Søfart Optagne i alt Tallene i tabellen kan ikke helt sammenlignes med kvoterne på finansloven. Det skyldes dels omfordelinger, dels at der på de fleste uddannelser er optaget personer, som ikke har været finansieret via taxametertilskud. Kilde: Indberetninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser (Søfartsstyrelsen til og med 2011). Væksten på de maritime uddannelser findes især på maskinmesteruddannelsen. Desuden har der været en betydelig vækst i den del af de maskinmesterstuderende, der optages på værkstedsskole på baggrund af en gymnasial uddannelse. Maskinmesterskoler inspirerer I Kvalitetsudvalgets rapport, Høje mål fremragende undervisning i videregående uddannelser udgivet i november 2014, fremgår det, at de studerende på maritime uddannelser er blandt dem, der bruger mest tid på forberedelse og undervisningsaktiviteter. Hvor mange andre uddannelser halter bagefter på det punkt, har maskinmesteruddannelsen her et fortrin. Det skyldes både den tætte kontakt mellem undervisere, vejledere og studerende og det faktum, at uddannelsesstederne typisk ikke er så store.»alt i alt er de mere faste rammer noget, som studerende uden akademisk baggrund virkelig efterspørger. For det bliver meget eksplicit, hvad der forventes, når der er en høj studieintensitet og mere adgang til vejledere og undervisere, som kan besvare de spørgsmål, der ikke lige kan stilles derhjemme,«siger Sofie Carsten Nielsen, om arbejdet på maskinmesteruddannelserne, som hun mener er med til at skabe en øget social mobilitet. Hun understreger, at maskinmesteruddannelsen er en uddannelse, der hele tiden udvikles i lyset af erhvervsbehovet, og det tætte aftagerperspektiv er noget, der inspirerer i forbindelse med det nye uddannelsespolitiske arbejde.»men det går også den anden vej, for maskinmesteruddannelsen udvikler også erhvervet ved hele tiden at byde ind med nye ideer og være i tæt kontakt. Måske er det derfor, der er så stor efterspørgsel på danske maskinmestre fordi de på en gang passer til behovet og er med til at udvikle erhvervet,«siger hun og tilføjer, at en af maskinmesteruddannelsens styrker er de studerendes forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.»de forskellige fagligheder giver et studiemiljø, hvor man inspirerer og supplerer hinanden. Samtidig har de studerende stor gensidig respekt for hinandens faglighed. Det har været åbenlyst, når jeg har besøgt skolerne. Personligt er jeg virkelig begejstret for maskinmesteruddannelsen,«siger Sofie Carsten Nielsen. 5

6 Årsberetning 2014 Maskinmestrene er tilbage i Esbjerg 65 studerende startede på værkstedsskole og adgangskursus som optakt til maskinmesteruddannelsen, der nu genopstår i Esbjerg efter otte års fravær som en del af Fredericia Maskinmesterskole. Efter otte års fravær er maskinmesteruddannelsen tilbage i Esbjerg. Det er Fredericia Maskinmesterskole, som har åbnet en afdeling i Esbjerg. Startskuddet gik 11. august 2014, hvor de første studerende begyndte et værkstedsskoleforløb og adgangskursus på henholdsvis Rybners Tekniske Skole og Aalborg Universitet Esbjerg. I januar 2015 starter de første studerende på den teoretiske del af maskinmesteruddannelsen som i øvrigt vender hjem til de bygninger, der i sin tid rummede Esbjerg Maskinmesterskole. I alt 65 studerende startede i august på maskinmesteruddannelsen i Esbjerg: 33 studerende på Aalborg Universitet Esbjerg med adgangskurset, og 32 studerende på Rybners Tekniske Skole med værkstedskoleforløbet. Tæt på jobgaranti Fredericia Maskinmesterskole har store forventninger til den nye afdeling i Esbjerg.»Afdelingen i Esbjerg er et nyt kapitel i Fredericia Maskinmesterskoles historie. Det kommer til at betyde en stor vækst for skolen, både når det gælder antal studerende og undervisere og vores omsætning. På sigt forventer vi omtrent en fordobling af Byggegrunden blev byttet til maskinmesteruddannelse I en alder af 36 år er Thomas Joensen begyndt på maskinmesteruddannelsen efter 15 år i speditørbranchen. Nu skal en gammel drøm realiseres. 6 Byggegrunden var købt, og arkitekten havde tegnet drømmehuset. Men nu er grunden solgt igen, og i stedet for at bygge nyt hus er 36-årige Thomas Joensen startet på maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Han har sagt farvel til det vellønnede speditørjob og firmabilen. De næste fire år er hans indkomst SU. Familien tæller hans kone og parrets to piger på henholdsvis fire år og to måneder. Måske ikke det mest oplagte udgangspunkt for flere år på skolebænken på SU. Men Thomas Joensen glæder sig til sin nye uddannelse og ikke mindst de jobmuligheder, han forventer, vil følge med maskinmesteruddannelsen.»jeg var mæt af mit speditørjob efter 15 år og kunne ikke rigtig finde ny udfordringer i jobbet eller se mig selv med de opgaver de næste 30 år. Jeg savnede lidt mere teknisk indhold i mit job. Der skulle ske noget nyt, og jeg kommer fra en familie med flere maskinmestre. Min far var fiskeskipper og havde den første stålkutter i Esbjerg, og mine brødre er uddannet skibsmontører, så jeg har haft teknik og det maritime tæt på hele min opvækst. Jeg betragter maskinmesterfaget som en meget sikker adgangsbillet til et godt job, når jeg er færdiguddannet,«siger Thomas Joensen

7 Rektor Torben Dahl i lokalerne i Esbjerg, der igen skal huse maskinmesterstuderende. antallet at studerende, så vi kommer op på omkring 600 studerende i alt, hvoraf vil være i Esbjerg,«siger rektor Torben Dahl. Om tre til fire år forventer han, at afdelingen i Esbjerg vil være fuldtallig med studerende. For at kunne undervise alle de nye studerende skal der ansættes nye undervisere de kommende år.»vi er meget glade for, at der nu igen uddannes maskinmestre i Esbjerg, som jo har rigtig mange maskinmesterarbejdspladser i kraft af blandt andet offshore branchen. Vi er blevet modtaget med åbne arme og har takket været et godt samarbejde med de lokale tekniske uddannelsesinstitutioner på kort tid fået etableret maskinmesteruddannelsen i Esbjerg. Uddannelsen er tæt på at have jobgaranti, og vi kan nu i endnu højere grad bidrage til den lokale erhvervsudvikling og på den måde understøtte målsætningen om, at Danmarks økonomiske vækst ikke må hæmmes af mangel på kvalificeret arbejdskraft,«siger Torben Dahl. Esbjerg blev afgørende Han er født og opvokset i Esbjerg og bor i dag i Ribe. At maskinmesteruddannelsen nu genopstår i Esbjerg har været afgørende for, at Thomas Joensen valgte netop den uddannelse.»afstand og transporttid betyder meget, når man har familie med små børn. Da jeg hørte, at uddannelsen ville blive udbudt i Esbjerg, var jeg ikke i tvivl om, at det var den, jeg skulle satse på. At være maskinmester er en slags universalnøgle til arbejdsmarkedet. Maskinmestre arbejder ikke længere kun om bord på skibe, men har mange jobmuligheder i land, hvilket passer mig godt, så længe jeg har små børn,«siger han. Vejen til selve maskinmesteruddannelsen er gået gennem værkstedskole på Rybners Tekniske Skole, hvor Thomas Joensen har skullet lære en række praktiske værktøjer at kende foruden teknisk teori.»jeg er nok lidt atypisk som studerende på værkstedskole. Den næstyngste på uddannelsen er 10 år yngre, men det er bestemt nogle flinke unge mennesker, jeg uddanner mig sammen med. Jeg ser meget frem til at lære nyt om en masse tekniske områder el, mekanik, pneumatik, hydraulik og så videre. Det bliver ikke afslappende, og matematikken skal jeg måske læse to gange, før jeg forstår den godt nok,«siger Thomas Joensen, som er meget motiveret for at komme godt i gang med uddannelsen.»jeg ved fra mit arbejdsliv, at motivation er afgørende for at fuldføre store projekter, så jeg er meget fortrøstningsfuld,«siger Thomas Joensen om de kommende år på skolebænken. Efter 15 år i speditørbranchen har 36-årige Thomas Joensen besluttet at skifte spor i karrieren. Han læser nu til maskinmester i Esbjerg og glæder sig til et job med flere tekniske opgaver måske offshore eller til søs. 7

8 Årsberetning 2014 Maskinmestre er fremtidens ledere Maskinmestre vil klare sig godt som ledere også i fremtiden. Det er konklusionen på rapporten Maskinmesteren mere end en teknisk leder, der bygger på to undersøgelser af professionens ledere. Maskinmestre er fremtidens ledere. De er kendte for at være tekniske generalister med godt overblik over tekniske konstellationer og problemstillinger. Men rapporten Maskinmesteren mere end en teknisk leder viser, at maskinmestrene med lederansvar også har god kommerciel forståelse, ligesom de er gode til at lede under foranderlige forhold. Med rapporten foreligger der nu dokumentation for, at maskinmestre har stærke ledelseskompetencer. De særlige styrker, som ud fra en generel betragtning kendetegner ledere med maskinmesterbaggrund tæller blandt andet, at de betragtes som troværdige og skaber tillid, fordi de udviser teknisk selvsikkerhed. Samtidig er de i stand til at gennemskue komplekse tekniske problemstillinger og formidle teknisk viden bredt. Begår sig i alle niveauer Undersøgelsen viser, at maskinmestre på en række områder ligger på linje med ledere generelt, når det gælder honorering af krav til fremtidens ledelse. Undersøgelsen viser herudover, at maskinmestre har styrker inden for 8 Organisationspsykolog og ledelseskonsulent Lone Mandix fra virksomheden manman har udarbejdet rapporten om maskinmestrenes ledelseskompetencer.

9 efterspurgte ledelseskvaliteter som stor eksekveringskraft i foranderlige miljøer, ledelse af tværorganisatorisk samarbejde og stor kommerciel forståelse af samspillet mellem økonomi, teknik og bæredygtighed. Samtidig peger forskellige rapporter fra blandt andet offshore-branchen og Det Blå Danmark på et stort vækstpotentiale for maskinmestre. I rapporterne slås det også fast, at ledelseskompetencer, forretningsforståelse og omstillingsparathed vil være i høj kurs fremover. Maskinmesteruddannelsen uddanner altså en faggruppe, som understøtter produktion og vækst i dansk erhvervsliv. De sejlende er efterspurgte på land Både i Danmark og i udlandet har ledere med maskinmesterbaggrund et godt omdømme. Maskinmestre er eksekverende ledere. De er handlekraftige igangsættere med stor autoritet, der er gode til at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. I internationalt perspektiv hviler omdømmet blandt andet på den danske maskinmesteruddannelses unikke bredde herunder de el-tekniske kompetencer samt de danske maskinmestres særlige ledelseskultur, hvor der for eksempel er kort afstand og en uformel tone mellem leder og medarbejdere i en organisation. Danske ledere med maskinmesterbaggrund hyldes altså for, at de i det ene øjeblik kan træffe overordnede ledelsesmæssige beslutninger for i det næste øjeblik at bidrage til de praktiske løsninger, hvis det er nødvendigt. I overordnet perspektiv er det især maskinmestrenes tekniske overblik, handlekraft og robusthed, som arbejdsgiverne finder attraktivt. Mange arbejdsgivere ser herudover positivt på de maskinmestre, der har sejlet, før de søger job på land. Kommerciel forståelse, bidrager til økonomisk bundlinje Maskinmestre har notorisk god omkostningsbevidsthed og fokus på økonomisk velfunderede beslutninger. Det kommer særligt til udtryk ved kontinuerlig optimering af drift, anlæg og udviklingsaktiviteter. Med sin uddannelsesmæssige profil, hvor miljø og bæredygtighed er dominerende emner, har lederen med maskinmesterbaggrund på den måde relevant teknisk indsigt i forhold til miljømæssige bæredygtighedstiltag. I forhold til miljøprioriteringer har maskinmestre med ledelsesansvar typisk fokus på at minimere skader og passe på natur, ressourcer og miljø i den daglige drift. Tilsvarende er resultatet for undersøgelsens kontrolgruppe af ledere uden maskinmesterbaggrund noget lavere. Da bæredygtighed i dag er et punkt på de fleste virksomheders strategiske dagsorden, kan ledere med maskinmesterbaggrund derfor indtage en central rolle i at udtænke bæredygtighedsinitiativer og føre dem ud i livet. Forskelle i ledelsesform Rapporten om maskinmestre i lederstillinger viser, at de typisk arbejder mere med incitamentsstrukturer, måling og kontrol, når de skal lede en gruppe medarbejdere, end kontrolgruppens ledere gør. Med incitamentsstrukturer forstås, at de har fokus på at styre og optimere driften og medarbejderes indsats. For at nå i mål med det, bruger de blandt Centralt for ledere med maskinmesterbaggrund Hav fokus på medarbejderudvikling. Hav fokus på strategisk ledelse. Bliv bedre til at skabe netværk uden for eget fag. Skab øget synlighed om egne lederkompetencer. andet målrettede aftaler og belønningssystemer. Derudover benytter de sig af måling og kontrol, så de kan kontrollere processerne og gribe ind ved ikke-tilfredsstillende resultater, ineffektive processer og ved afvigelser fra aftalte standarder. Tilsvarende havde kontrolgruppens ledere typisk mere fokus på at skabe følelsen af respekt, beundring og tillid hos medarbejderne, at skabe mening for medarbejderne og udfordre dem, at inspirere til nytænkning og udfordre den sædvanlige tilgang til problemer, ligesom kontrolgruppens leder tillagde det betydning for deres ledelse at vise personlig interesse for den enkelte medarbejder. Trives med ledelse i forandringsprocesser Maskinmestre i lederstillinger skiller sig ud fra de øvrige ledere i undersøgelsens kontrolgruppe, når det kommer til forandringsprocesser. Markant flere ledere med maskinmesterbaggrund svarer nemlig, at tilpasningsevne er en værdi, som har stor betydning for deres arbejde. Derfor ser det ud til, at en maskinmester i chefstolen har lettere ved at lede under foranderlige vilkår. Samtidig konkluderer rapporten, at maskinmestre med lederuddannelse på masterniveau leder i højere grad gennem inspirerende motivation, intellektuel stimulering og individuel opmærksomhed end ledende maskinmestre med andre typer lederuddan- 9

10 Årsberetning 2014 Figur 2: Forventet fremtidig efterspørgsel på blandt andet maskinmestre Medarbejdertyper der i særlig grad vil blive efterspurgt i fremtiden* % Maskinmester Skibsfører Civilingeniør Diplomingeniør Dualskibsofficer Jurist MBA Cand.merc. HD Ph.D. Skibsmægler Øvrige 0 92% 76% 38% 34% 29% 27% 27% 23% 23% 19% 17% 11% Medarbejder-typer * Andel af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen udsendt november 2012, der i nogen eller høj grad forventer, at den pågældende medarbejdertype vil blive efterspurgt i fremtiden. Kilde: Projekt Danmarks Maritime Klynge, Kompetencebehov i fremtidens blå Danmark nelser. Derfor ser det ud til, at de høje ledelsesniveauer spiller en vigtig rolle i forhold til at udfordre til nytænkning. Maskinmestre har desuden en veludviklet evne til at forstå og håndtere arbejdet på en multikulturel arbejdsplads. Mange af dem har arbejdet eller opholdt sig i udlandet eller på internationale arbejdspladser. Og det multikulturelle aspekt i arbejdslivet er en central del af deres værdisæt. Rapportens anbefalinger til maskinmestre De interviews, der ligger til grund for en af undersøgelserne bag rapporten, viser, at det er en god idé for maskinmestre at tage en Tabel 1: Generelle styrker og udfordringer for maskinmestre i lederstillinger 10 Generelle styrker Evne til at lede under foranderlige og komplekse forhold Kommerciel forståelse Stor handlekraft Evne til at skabe resultater på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer Teknisk indsigt. Generelle udfordringer Strategisk ledelse Medarbejderudvikling Personlig kommunikation Udvikling af netværk uden for egen profession Bliver betragtet som teknisk specialist.

11 Maskinmesteren mere end en teknisk leder Seniorklub Vest fik liv i 2014 s 16 K Maskinmesteren mere end en teknisk leder tværfaglig lederuddannelse. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at de på den ene eller anden måde får ledelsesansvar på grund af deres tekniske overblik og kompetencer. Men lige så væsentligt er det for dem at have fokus på medarbejderudvikling og strategisk ledelse, for det er nogle af de punkter, hvor maskinmestre i lederstillinger kan lære mere om den gode ledelse. Derudover anbefales maskinmestrene at netværke mere med andre faggrupper og gøre opmærksom på deres egne lederkompetencer. Rapportens baggrund Rapporten bygger på to undersøgelser. Den ene er en kvantitativ undersøgelse foretaget blandt 535 maskinmestre i lederstillinger og en mindre kontrolgruppe med 48 ledere uden maskinmesterbaggrund. Den anden er en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget blandt 24 repræsentanter fra 19 forskellige aktører omkring maskinmestre med ledelsesansvar. Både undersøgelser og rapport er udarbejdet af organisationspsykolog og ledelseskonsulent Lone Mandix fra virksomheden manman for Maskinmestrenes Forening. Læs mere her: Maskinmestrenes Forening (2014) Maskinmesteren mere end en teknisk leder. Kan læses på mmf. dk. Det er også muligt at rekvirere rapporten i print så længe lager haves ved henvendelse til Maskinmestrenes Forenings sekretariat på mail med oplysning om navn og adresse. I marts 2014 dannede 31 seniorer vest for Storebælt Maskinmestrenes Seniorklub Vest, da der blev holdt stiftende generalforsamling i Esbjerg. Seniorklubbens vedtægter lægger sig tæt op ad de gældende vedtægter for den østlige søsterklub, Maskinmestrenes Seniorklub Øst. Under generalforsamlingen valgte de 31 fremmødte seniorer fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Erik Rasmus Büchert blev formand og sekretær, Bent Helge Christensen blev næstformand og kasser. De øvrige tre bestyrelsesmedlemmer er Kristian Balleby Hansen, Torben Mathiasen og Bjarne Lyngsøe Madsen. Seniorer fra blandt andet Struer, Kolding og Nordborg var mødt op til denne første dag i den nystiftede Seniorklub Vest. Årsberetning 2014 Udgivet af Maskinmestrenes Forening Redaktion: Formand Per Jørgensen (ansv.), redaktør Jan B. Jensen. Foto: Lars Møller, Bent Medvind, Lars Rønbøg, Thomas Tolstrup, Mathilde Bech, Jan Christensen, Ricky Molloy, Anders Brohus, Lars Horn, Michael Bo Rasmussen, Klaus Sletting Jensen, Thijs Walzak med flere. Grafisk produktion: JJ Kommunikation ApS Tryk: Rosendahls Oplag:

12 Årsberetning deltagere på Ajour 2014 er rekord Maskinmestrenes årlige erhvervskonference Ajour løb af stablen for 14. gang med det højeste antal deltagere hidtil og blev for første gang afholdt sammen med kølebranchens Cool Energy. Endnu engang rekord. De deltagere gjorde den 14. udgave af maskinmestrenes årlige erhvervskonference Ajour til den mest velbesøgte hidtil. For første gang var kølebranchens CoolEnergy en del af Ajour, så antallet af faglige oplæg omkring 40 var også højere end nogensinde. Lige som antallet af udstillere var helt oppe på 177 det højeste antal hidtil. I det hele taget er tiderne gunstige for maskinmestrene som mere og mere ligner en af de seneste års største erhvervs- og uddannelsessucceser i Danmark. Der er stort set fuld beskæftigelse, og der bliver de kommende år uddannet endnu flere maskinmestre med gode jobmuligheder. Det fortalte Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, i sin velkomst til deltagere ved Ajour 2014 i Odense Congress Center. Gunstige tal Han kunne præsentere en række gunstige tal for de forsamlede maskinmestre.»vi har nærmest fuld beskæftigelse med en ledighed på kun 1,8 procent, som vi forventer falder yderligere. Svarende til omkring 100 fuldtidsledige. Hertil kommer maskinmestre under uddannelse. Et tal som vil stige til maskinmestre under uddannelse i Vi er den førende polytekniske uddannelse i Danmark, som mange andre lande kigger interesseret på,«sagde Per Jørgensen. Selv i søfart og industri, som har haft det svært under de seneste års dårlige konjunkturer, har maskin virksomheder deltog i udstillingen det hidtil største antal.

13 mestrene haft beskæftigelsesmæssig fremgang, og det lover godt for fremtiden, mener Per Jørgensen. I alt er der omkring erhvervsaktive maskinmestre i dag.»vi forventer, at den høje beskæftigelse for maskinmestre fortsætter også når der kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. I den forbindelse skal der lyde en tak til maskinmesterskolerne for at holde en høj kvalitet i uddannelserne,«sagde han videre. Fremtidens krav Men selv om fremtiden tegner godt for maskinmestrenes jobmuligheder, er der også brug for at undersøge hvilke krav der i fremtiden vil blive stillet til maskinmestrene ikke mindst når det gælder lederrollen. Derfor har Maskinmestrenes Forening udarbejdet rapporten Maskinmesteren mere end en teknisk leder som belyser, hvilke discipliner maskinmestrene er gode til, men også de kompetencer, som de med fordel kan dygtiggøre sig inden for.»vi skal tænke frem, når det gælder krav til ledere i fremtiden. Ledelse er mere end at lægge budgetter et år frem. Man skal kunne tænke 5-10 år frem på et strategisk niveau. Som maskinmestre er vi gode til mange ting, blandt andet at lede under forandring, vi har kommerciel forståelse og handlekraft og kan skabe resultater på tværs af faggrupper. Men der er også kompetencer, vi skal arbejde med, blandt andet strategisk udvikling. Vi skal også som ledere kunne arbejde med medarbejderudvikling, vi skal kunne netværke uden for egen profession, og vi skal blive bedre til personlig kommunikation,«sagde Per Jørgensen. Deltagerne fik inspiration fra godt 40 faglige foredrag. CoolEnergy og Ajour sammen For første gang blev Ajour afholdt sammen med kølebranchens største årlige konference CoolEnergy i samarbejde med Dansk Køleforening, og samarbejdet om en fælles konference skal fortsætte de kommende år.»coolenergy er den førende køleog ventilationskonference og skal fremover være en integreret del af Ajour. Rundt om i verden bliver fødevaresikkerhed en stor opgave, da store mængder fødevarer bliver kasseret på grund af mangelfuld køling, og der er brug for løsninger til at sikre infrastruktur og kølekæden og dermed fødevaresikkerheden. Det giver den danske kølebranche kæmpe eksportmuligheder,«sagde Per Jørgensen. Ajour med Technology and Management Som sædvanlig repræsenterede Ajours mange oplægsholdere en bred vifte af eksperter og ledere fra alle de brancher, som beskæftiger maskinmestre. Oplæggene har til formål at holde maskinmestrene ajour inden for både technology og management som de overordnede temaer, der viser vej til fremtidens arbejdsmarked. Ajour er desuden en mulighed for maskinmestre til at pleje deres personlige og faglige netværk blandt andre maskinmestre og leverandører. På Ajour deltager en lang række producenter og leverandører, som præsenterer deres nyeste produkter og løsninger over for de mange driftsog budgetansvarlige maskinmestre, der hvert år finder vej til Ajour. Ajour udgave af Ajour deltagere. 177 udstillere. Cirka 40 faglige foredrag. For første gang sammen med CoolEnergy kølebranchens største nordiske erhvervsevent. Ajour 2015 finder sted november 2015 i Odense Congress Center. 13

14 Årsberetning 2014 Brug for flere maskinmestre i dansk skibsfart Der er brug for flere maskinmestre i søfarten. Men med deres unikke kompetencer er der rift om dem også fra industrien og andre typer virksomhed i land, sagde Rederiforeningens formand på maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour Danske rederier er meget glade for deres maskinmestre. Det sagde Claus V. Hemmingsen, formand for Danmarks Rederiforening, til de forsamlede maskinmestre på maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour 2014.»I er i høj kurs. I har unikke kompetencer både inden for det tekniske område og inden for ledelse. I er med til at optimere drift og dermed driftsøkonomien. I kan arbejde både til søs og på land,«sagde Claus V. Hemmingsen. Det Blå Danmark er kommet nogenlunde uskadt gennem de seneste års kriser og ser frem til fornyet vækst forudsat at nye kriser ikke rammer de globale markeder. Sådan lød det videre fra Claus V. Hemmingsen, da han gjorde status på den maritime branches aktuelle tilstand to år efter at regeringens vækstplan for Det Blå Danmark blev fremlagt.»det går godt for skibsfarten, og der er grund til at se positivt på fremtiden,«sagde han videre. Blandt udfordringerne er stadig lave fragtrater, som presser nogle rederier. Men det er ikke gået ud over aktivitetsniveau og beskæftigelsen i rederierne.»danmark er blandt de ti største nationer i skibsfarten målt på opereret tonnage. Vi har aldrig haft en større flåde end i dag. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv, og vi leverer en rekordindtjening. Vores branche er om nogen afhængig af fysisk produktion og produktivitet. Uden varer er der ikke noget at sejle med, og derfor er vi selvfølgelig også en branche som er påvirkelig af regionale eller globale økonomiske kriser,«sagde Claus V. Hemmingsen. Brug for flere maskinmestre Omkring maskinmestre arbejder i den maritime sektor, og branchen får brug for endnu flere maskinmestre ifølge Claus V. Hemmingsen.»Den enkeltes kompetencer spiller en stadig større rolle, og danske maskinmestre er i høj kurs. Behovet for sejlende maskinmestre er stort og bliver større. Heldigvis er flere maskinmestre på vej, og det kan være med til at imødekomme det øgede behov. Vi er glade for samarbejdet med Maskinmestrenes Forening om både overenskomster og uddannelsen, herunder at der nu er en mere fleksibel adgang til at blive maritim maskinmester, så vi kan få flest mulige maskinmestre, der er klar til arbejde til søs. Vi er jo i skarp konkurrence med industrien om jeres arbejdskraft. Vi er overbevist om, at maskinmestre fortsat kommer til at spille en stor rolle i fremtidens søfart,«sagde Claus V. Hemmingsen. Skattemæssige rammevilkår Det største udestående med hensyn til vækstplanen for Det Blå Danmark er skatterne.»vi møder stor forståelse, når vi drøfter disse problemstillinger med politikerne, men vi mangler at se den gode vilje omsat til konkrete politiske initiativer, som kan forbedre rammevilkårene for branchen,«sagde Claus V. Hemmingsen. Hvis de danske skatteregler ikke forbedres for specialfartøjer, rigge og boreplatforme, bliver konsekvensen at indflagningen kommer til at ske andre steder i verden, hvor der er gunstigere vilkår.»i værste fald vil maritime aktiviteter forsvinde fra Danmark, og vi er her måske ikke om tyve år. Den globale konkurrence er så hård, at rammevilkår, herunder skatteforhold, er meget bestemmende for, hvor rederierne indflager deres skibe og placerer deres aktiviteter i land,«sagde Claus V. Hemmingsen. Høj produktivitet Skibsfarten står for 20 procent af dansk eksport, og i den maritime klynge er der omkring medarbejdere.»produktiviteten i skibsfarten er høj, så I gør jer som regel fortjent til jeres rekordhøje lønninger. Vi forventer øget transport af forbrugsvarer de kommende år. OECD spår, at om 15 år i 2030 vil der blive transporteret dobbelt så meget gods til søs som i dag. Hvis Danmark kan bevare sine andele af dette marked, vil det svare til en fordobling af valutaindtjening og en vækst i branchens beskæftigelse,«sagde Claus V. Hemmingsen.

15 Nye miljøkrav skal håndhæves En af de store udfordringer for rederibranchen er de nye svovlgrænser, som trådte i kraft 1. januar I forvejen er skibsfarten den mest miljø- og energivenlige transportform, og i fremtiden skal branchen bidrage endnu mere til et renere miljø. Men vil disse skrappere regler blive håndhævet af søfartsmyndighederne i alle de berørte lande?»vi skal undgå national særlovgivning og have reglerne og deres håndhævelse op på international niveau. Dansk skibsfart er gået forrest, når det gælder om at gøre branchen klar til de nye svovlregler. Vi ønsker at være i compliance, men det skal ikke kun gælde for danske rederier. Hvis loven kun håndhæves regionalt, svarer det til regionale særregler. Vi skal sikre, at Nordsøen og Østersøen bliver miljøhåndhævet ens for alle rederier,«sagde han videre. Som et eksempel på et dansk rederi, der frivilligt viser miljøvejen, nævnte Claus V. Hemmingsen Maersk Line som fra 2007 til 2020 vil mindske sin CO2-udledning med 60 procent per transporteret enhed.»det skal ske ved øget driftseffektivitet, som maskinmestre i høj grad bidrager til,«sagde han. Maersk Drilling investerer 25 milliarder kroner Ud over sin formandspost i Danmarks Rederiforening er Claus V. Hemmingsen CEO for Maersk Drilling og medlem af den daglige ledelse i Maersk Gruppen. Hos Maersk Drilling er der store vækstplaner. Der er de seneste år investeret 25 milliarder kroner i fire nye borerigge og fire ny boreskibe. Til disse er ansat nye medarbejdere. I dag er der omkring ansatte i Maersk Drilling, som har en omsætning på milliarder kroner.»i Maersk Drilling er vi stolte af både vores medarbejdere og vores stål. Og vi er meget stolte af, at vi kan bore efter olie og gas på dybder, hvor man ikke tidligere har kunnet udvinde olie og gas. Her har vi brug for maskinmestrenes kompetencer, og vi bruger jer på både tekniske positioner og ledelsespositioner,«sagde Claus V. Hemmingsen. Claus V. Hemmingsen, Formand for Danmarks Rederiforening:»Danske rederier er glade for deres maskinmestre. I er i høj kurs. I har unikke kompetencer både inden for det tekniske område og inden for ledelse. I er med til at optimere drift og dermed driftsøkonomien. I kan arbejde både til søs og på land.«15

16 Årsberetning 2014 Virksomheder kan altid effektivisere 20 procent Øget produktivitet på danske virksomheder er en forudsætning for at genskabe vækst og at forblive konkurrencedygtig på et globalt marked, lød budskabet fra Dansk Industri på Ajour Dansk industri skal blive mere produktiv for at klare sig på et globalt marked. Men hvordan? Det fremlagde en produktivitetskommission forslag til i starten af 2014, men også brancheorganisationen Dansk Industri har fremlagt konkrete forslag til både politikere og sine egne medlemmer. Det fortalte DI s adm. direktør Karsten Dybvad på Ajour Øget produktivitet har ifølge Karsten Dybvad to sider forbedret effektivitet og innovation.»siden krisen brød igennem i 08/09 har virksomhederne skåret i de faste omkostninger. De har tilstræbt større fleksibilitet. Man har rebet sejlene i en mere usikker verden. Der er indført Lean mange steder og mere effektive lønsystemer samt alle de almindelige rationaliseringstiltag. Samtidig prøver man at tilføre mere værdi til sine varer, så man kan sælge dem til en højere pris,«sagde Karsten Dybvad. Denne anden side af øget produktivitet er netop innovation, der grundlæggende handler om at udvikle produkter og varer, som ikke så mange andre kan lave og dermed kunne tilbyde en vare med højere værdi for kunderne.»danmark er og bliver et højomkostningsland, som maskinmestrenes gennemsnitsløn også viser. Det er ikke indlysende, at danske virksomheder skal konkurrere på pris og lav løn. Til gengæld skal vi være både effektive og innovative. Vi skal være foran vores produkter skal være mere attraktive end konkurrenternes,«sagde Karsten Dybvad. De rigtige medarbejdere Øget produktivitet og innovation er også afhængig af de rigtige medarbejdere. Karsten Dybvad henviste i den forbindelse til Maskinmestrenes Forenings rapport Maskinmesteren mere end en teknisk leder :»Maskinmestre kan noget særligt, som rapporten viser. Maskinmestre har en baggrund som fremmer nytænkning og innovation. Det er vigtigt med visioner i en virksomhed og en organisation, når man skal øge sin produktivitet. Maskinmestre har mange af de vigtige forudsætninger og kvaliteter, og det har mange virksomheder fået øjnene op for, ikke kun de maritime. Også industrien får glæde af de kompetencer. Tidligere var det kun de maritime behov, som styrede antallet af uddannede maskinmestrene, men heldigvis er den dimensionering blevet ophævet, og det er et stort cadeau til maskinmestrenes kvaliteter og kvalifikationer,«sagde Karsten Dybvad om det øgede antal maskinmestre der nu er under uddannelse. Plastperler i Danmark I sit oplæg gav han et par eksempler på innovative danske virksomheder: GN Resound modtog DI s Produktpris 2014 for et nyudviklet og unikt høreapparat, som er udviklet på opfordring fra Apple og som trådløst kan kobles op til en iphone og ipad den såkaldte LiNX. Et andet eksempel er Malte Haaning Plastic A/S på Mors, som producerer plastperler. Selv om det er et relativt lavteknologisk produkt, som kunne fremstilles billigere næsten hvor som helst i verden, ligger produktionen stadig i Danmark.»Jeg vil appellere til, at man ikke tænker på øget produktivitet som andres ansvar. Man skal altid starte med sit eget ansvar. Hvad kan man gøre selv? Hos DI nedsatte vi et produktivitetspanel som supplement til produktivitetskommissionen. Vi ville supplere med et panel af erhvervsledere, som har praktiske erfaringer og som skulle komme med forslag til at løfte produktiviteten i Danmark. Det resulterede i 154 anbefalinger, nogle rettet mod det politiske system, andre mod virksomhederne. Politikere og virksomheder har et fælles ansvar for at øge produktiviteten. De senere år er der heldigvis kommet en stigende erkendelse af, at vi skal have produktion i Danmark, og at produktion af varer er altafgørende for vores velstand. Vi kan ikke bare leve af viden. Den viden skal være bygget ind i varer. Det er varerne, man tjener penge på,«sagde Karsten Dybvad. Hans budskab til politikerne er, at skadelige afgifter og skatter skal sæn-

17 Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri:»Vores produktivitetsteam er altid lykkedes med at øge produktiviteten med mindst 20 procent, når de rykker ud på virksomheder.«kes, og at der generelt skal skabes mere konkurrence i samfundet.»vi er kun begyndt. Regeringen siger, de vil følge op. Forhåbentlig ikke bare på grund af det kommende valg, for vi skal videre ad den vej. Vi skal holde omkostningerne for virksomhederne nede. Samfundet skal gøres mere fleksibelt, så konkurrencen fremmes,«sagde han videre. Mere hjemlig konkurrence Danske virksomheder kan ifølge Karsten Dybvad deles op i to sektorer: En der er udsat for international konkurrence og en hjemmevendt sektor, der primært opererer i Danmark.»Vi skal have øget konkurrencen på det hjemmevendte marked. Hvis vi ikke får øget den hjemlige konkurrence, fordyres vilkårene for de eksporterende virksomheder, som skal konkurrere på globale betingelser,«sagde Karsten Dybvad. Dansk Industri har iværksat en vifte af produktivitetsaktiviteter hos sine medlemmer. Målet er, at ud af de medlemsvirksomheder skal have igangsat konkrete produktivitetsaktiviteter. Omkring 365 virksomheder har allerede iværksat konkrete handlinger.»vores produktivitetsteam, som rådgiver DI s medlemsvirksomheder, er altid lykkedes med at øge produktiviteten med mindst 20 procent, når de rykker ud på virksomheder. Nogle gange sidder man måske fast i tankegange og vaner, som hindrer øget produktivitet. Nogle gange er vi selv begrænsningen. Men der er altid noget at hente. Øget produktivitet er et fælles ansvar, men processen starter altid med os selv,«sagde Karsten Dybvad. 17

18 Årsberetning bød på flere tidsbegrænsede ansættelser Flere tidsbegrænsede kontrakter tikker ind til gennemsyn i arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening. Det er en ny tendens, lyder det fra chefjurist Rolf Trier. I arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening har juristerne i 2014 haft omkring 350 kontrakter til gennemsyn. På den måde hjælper de medlemmerne til en god start på jobbet. Maskinmestre er typisk ansat som funktionærer, men også kontrakter med direktører og selvstændige kommer oftere og oftere til gennemsyn i arbejdsmarkedsafdelingen. I 2014 har juristerne hos Maskinmestrenes Forening oplevet, at vikarog tidsbegrænsede ansættelser udgør en stigende andel af de indsendte kontrakter.»vi har ikke set samme tendens tidligere. Vores fokus er særligt rettet mod, at kontrakter for den type ansættelse hverken forringer ansættelsestrygheden eller den faglige og karrieremæssige udvikling,«siger Rolf Trier, chefjurist i Maskinmestrenes Forenings arbejdsmarkedsafdeling. Arbejdsmarkedsafdelingen modtager hver dag mange henvendelser fra medlemmerne. Medlemmerne har direkte adgang til afdelingens jurister ligesom medlemmer ved søgning på hjemmesiden kan finde de konsulenter, som er eksperter inden for deres ansættelsesområde.»afdelingen er sammensat sådan, at alle henvendelser relatereret til medlemmets erhverv kan håndteres. På den måde yder vi specialiseret rådgivning, hvad enten spørgsmålet vedrører det private, offentlige eller maritime arbejdsmarked. Det betyder også, at afdelingen løbende holder sig opdateret på blandt andet love, regler og afgørelser fra domstole og faglige nævn,«siger Rolf Trier. Han oplever, at mange medlemmer ønsker at være på forkant med potentielle konflikter, og at de vil kende deres rettigheder. Når der ikke er en aktuel modpart, modtager medlemmet faglig sparring og en afklaring af sin retstilling. Og ofte vil juristerne hjælpe med konkrete strategier, der vil være hensigtsmæssige at lægge for dagen. På den måde spiller arbejdsmarkedsafdelingen en væsentlig rolle i at forebygge, at der opstår konflikter. 12 millioner kroner til medlemmerne Derudover behandler juristerne konkrete sager, hvor medlemmerne har behov for juridisk eller faglig assistance til at få løst en opstået konflikt i sit ansættelsesforhold. I langt de fleste tilfælde kan der med arbejds- Juridisk bistand kan hindre økonomisk tab ved konkurs Mange maskinmestre oplever utryghed, når de opsiges på grund af arbejdsgiverens konkurs. 18 Når arbejdsgiveren går konkurs, skaber det usikkerhed blandt de ansatte. Særligt, hvis arbejdet har været udført i udlandet for en dansk virksomhed, kan der være tvivl, om hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond dækker.»derfor er vi særligt opmærksomme på netop den type sager. Det gælder både før og efter anmeldelsen af kravene til Lønmodtagernes Garantifond,«siger Rolf Trier, chefjurist i arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening. Lønmodtagernes Garantifond har særligt til formål at dække de krav om løn, pension og feriepenge, som den konkursramte virksomhed ikke er i stand til at dække. Alligevel kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt der er dækning på andre områder.»vi opfordrer altid medlemmerne til at kontakte os så hurtigt som muligt, for på den måde kan vi forhindre at

19 Jurister og forsikring hjælper ved ulykke på job Arbejdsulykker kan betyde lange sygdomsforløb. Men maskinmestre har gode forsikringer, som betyder, at de sjældent bliver fyret, selvom behandlingen kan være langvarig. Chefjurist Rolf Trier oplever, at mange maskinmestre ønsker at være på forkant med potentielle konflikter, og at de vil kende deres rettigheder. markedsafdelingens medvirken findes en konkret løsning på sagerne. Kun i omkring en procent af sagerne, er der behov for bistand fra eksterne advokater.»vi hjælper med at formulere de aftaler, der bliver indgået på møderne og forhindrer på den måde, at yderligere komplikationer opstår senere hen,«siger Rolf Trier. Som følge af aktiviteterne i arbejdsmarkedsafdelingen blev der i 2014 samlet udbetalt erstatninger og godtgørelser til medlemmerne på cirka 12 millioner kroner. I arbejdsmarkedsafdelingen bruger juristerne stadig mere tid på sager, hvor medlemmer har været udsat for en arbejdsulykke eller har fået en arbejdsbetinget lidelse. For nogle vil et sygdomsforløb være langvarigt og der kan være usikkerhed i forhold til, om den tilskadekomne kan vende tilbage til jobbet.»men mange maskinmestre er dækket af en forsikring, som i praksis betyder, at de fastholdes i jobbet på trods af et forudgående langvarigt sygdomsforløb. En forsikring i deres pensionsordning begrænser nemlig arbejdsgivers udgifter i forbindelse med en medarbejders sygdom. Og når forsikringen udløses tilfalder ydelsen arbejdsgiver. På den måde får arbejdsgiveren incitamentet til at fastholde medarbejderen, indtil sygdomsforløbet er afsluttet,«siger Rolf Trier, der er chefjurist i arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening. En sag fører flere med sig En sag om krav på erstatning på grund af en arbejdsulykke fører ofte flere sager med sig for eksempel sygedagpenge, revalidering og fleksjob. I centrum for sagen står det skadelidte medlem, som socialt og helbredsmæssigt har fået ændret sin tilværelse markant.»ved siden af står ofte nogle betydelige økonomiske krav på tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til behandling og godtgørelse for varigt mén,«siger Rolf Trier. Hjælp til selvstændige maskinmestre nogle af kravene under en senere konkurs ikke bliver dækket. Vælger man for eksempel selv at lægge ud for rejser, risikerer man med stor sandsynlighed at pengene er tabt, når konkursen indtræder,«advarer Rolf Trier. Arbejdsmarkedsafdelingen hjælper selvstændige maskinmestre med for eksempel personalejuridisk rådgivning, kontrakter, skattemæssige spørgsmål, erhvervsforsikringer, pension og a-kasse. Afdelingens jurister vurderer og tilpasser løbende de ydelser, der er relevante for selvstændige.»når specielle kompetencer om erhvervsrelaterede emner er nødvendige, har vi indgået aftaler med eksterne samarbejdspartnere til at servicere vores medlemmer,«siger Rolf Trier, der er chefjurist hos Maskinmestrenes Forening. 19

20 Årsberetning 2014 Et år i forhandlingens tegn Både de kollektive aftaler og overenskomstforhandlinger for søfarende og offentligt ansatte maskinmestre har været på dagsordenen i Den kollektive aftale for søfarende blev afsluttet med blandt andet en ny trainee-model. I foråret 2014 kom de kollektive aftaler med Danmarks Rederiforening og Bilfærgerens Rederiforening på plads. Og resultatet er blandt andet en sikret stigning i reallønnen i løbet af de kommende tre år, men også satser for overtid og pension for alle officerer frem til 2017 er med i aftalerne. Som en prøveordning frem til 2017 indføres den såkaldte Trainee-model. Formålet er at sikre oprettelse af stillinger for nyuddannede maskinmestre, som har begrænset sejltid. På den måde er aftalen med til at hjælpe nyuddannede med at få den resterende sejltid i hus, så de kan opnå det første sønæringsbevis.»erfaringerne fra OK 2012 viste et behov for justering af modellen for juniorofficerer, som arbejdede i forholdet to uger ude og en uge hjemme. Med den nye aftale har vi sikret dem mulighed for en 1:1-ordning mod en tilsvarende lavere løn,«siger Rolf Trier, chefjurist i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening. Endelig indeholdt overenskomsterne med både Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening bedre velfærdsydelser til officererne, som nu kan se frem til en forhøjelse af beløbene i overenskomstens bestemmelser om graviditet og barsel. Forhandlinger for offentligt ansatte skudt i gang Maskinmestrene ansat i kommuner, regioner og stat indledte i efteråret 2014 forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsterne i Forberedelserne er som tidligere foregået i tæt dialog med talsmændene på de respektive områder.»talsmændene spiller en væsentlig rolle for udvikling af løn og ansættelsesvilkår ude på arbejdspladserne. En stor del af talsmændenes arbejde består i at assistere ved lønforhandlinger. De steder, hvor arbejdspladsen ikke har valgt en talsmand, har foreningen uddelegeret forhandlingsretten til de enkelte medlemmer, mens selve aftaleretten fortsat er hos foreningen. I praksis modsætter vi os ikke lokale forhandlingsresultater, som medlemmerne opnår, men kan i konkrete tilfælde rådgive, hvis lønnen ikke er på et rimeligt niveau eller ved konkrete fejl i forhold til overenskomsten,«siger chefjurist Rolf Trier fra sekretariatet. Efter flere anmodninger fra medlemmer, deltager Maskinmestrenes Forening nu også som repræsentanter i forhandlinger, hvor parterne ikke har kunnet opnå enighed lokalt.»hvor det er fundet hensigtsmæssigt deltager talsmanden som repræsentant og har fået overdraget kompetence til at underskrive lønaftaler på foreningen vegne. På den måde sikrer vi størst mulig indflydelse lokalt,«vurderer Rolf Trier. 20 I foråret 2014 blev der forhandlet nye overenskomster på det maritime område aftaler, der blandt andet sikrer maskinmestrene en stigning i reallønnen i løbet af de kommende tre år.

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Maskinmestrenes Forenings 143. ordinære generalforsamling 2015. Onsdag den 11. marts kl. 18.00. Comwell Middelfart

Maskinmestrenes Forenings 143. ordinære generalforsamling 2015. Onsdag den 11. marts kl. 18.00. Comwell Middelfart Maskinmestrenes Forenings 143. ordinære generalforsamling 2015 Onsdag den 11. marts kl. 18.00 Comwell Middelfart Dagsorden: 1. Valg af dirigent og sekretær 2. Beretning for året 2014 3. Det reviderede

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Baggrund Nedenstående undersøgelse og dens resultater er fremkommet på grundlag af en rundspørge blandt erhvervsaktive

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere