Rids af dansk skolehistorie

Transkript

1 Danmark Historie Oversigt: 622 Muhammad fordrives fra Mekka, Muslimsk tidsregnings begyndelse Vikingetid i Danmark. 826 Harald Klark* døbes og Ansgar* begynder sin mission i Danmark. 830 Ansgar frikøber 12 drenge til uddannelse 970 Kristendommens (romersk-katolsk) indførelse i Danmark Kristendommen indføres på Island. Nordboerne i Vinland Dr. Martins Luthers Lille Katekismus.* 1536 Reformationen i Danmark Kirkeordinansen - Latinskoler i købstæderne erne Frederik 4.* opretter rytterskoler* Den amerikanske uafhængighedserklæring Den franske Revolution Den store Skolekommision Slaget på Reden, 2. april Københavns bombardement Napoleon besætter Moskva 1814 Lov om Almueskolerne 1815 Napoleon lider nederlag ved Waterloo, 18. juni Folkehøjskole i Rødding, Sønderjylland Første slesvigske krig Grundloven*, 5. juni Kolds artikel Om Børneskolen* 1864 Anden slesvigske krig. Nederlag ved Dybbøl 18. april Folkeskolen Det Styhske Cirkulære Folkeskolelov.* Anden verdenskrig. Danmark besat fra 9. april 1940 til 5. maj Folkeskolelov Berlinmuren Folkeafstemning om Danmaks deltagelse i EF, 2. oktober Energikrise Folkeskolelov Berlinmurens fald Folkeskolelov Terrorangreb på USA, 11. september Revidering af Folkeskolens Formål. Dansk skolehistorie handler om forandringer i skoleuddannelsernes indhold og vilkår i vekselvirkning med ændringer i samfundsudviklingen. Det første vi hører om skole i det danske område er, at Ansgar ca 830 frikøber 12 drenge ( dreng betyder på den tid en ung, ugift mand) for at uddanne dem til missionærer. De skoler der i de næste 1000 år blev oprettet havde som vigtigste opgave at opdrage eleverne til kristne mennesker, først katolske siden luthersk. Efterhånden fremstod klosterskoler, katedralskoler og byskoler. Undervisningen foregik på latin, datidens internationale sprog, og målet var først og fremmest gejstlig uddannelse. Fagene var som regel: grammatik, dialektik, retorik, astronomi, geometri, aritmetik og musik. Reformationen i 1536 medførte at statsmagten overtog ansvaret for skolerne.. I 1537 kom Kirkeordinansen (på dansk 1539), der bestemte, at der i hver købstad skulle oprettes en latinskole, så drenge kunne få teologisk grundviden. Undervisningen foregik stadig på latin, og peblingene (eleverne) måtte tjene til livets opretholdelse ved småjobs og tiggeri. 1

2 Det var (selvfølgelig) skoler for de få udvalgte og blandt dem var der kun meget få, der nåede frem til universitets præsteuddannelse. I landsbyerne var det degnens pligt at undervise børnene i den kristne lærdom. Det var dog ikke noget, der blev taget lige alvorligt alle steder. Overklassens børn blev normalt sendt til udlandet for at uddanne sig. Frederik 4. lod opføre 241 rytterskoler på de kongelige godser, der skulle stille ryttersoldater til hæren. Baggrunden var bl. a. at samfundsudviklingen havde medført et stigende behov for embedsmænd og et begyndende pietistisk begrundet ønske om at danne børnene til gode, kristne og nyttige borgere. For pietisterne var det centrale, et aktivt, næstekærligt levned, præget af fromhed, flid og dygtighed. Både Rousseau og Pestalozzi inspirerede skoletankerne i sidste halvdel af 1700-tallet. Statsmagten blev mere og mere bevidst om skolen som grundlag for forbedring af sociale, økonomiske og moralske forhold, herunder kvalificering af arbejdskraften. I 1736 kom bestemmelser om kirkelig konfirmation i Danmark-Norge på baggrund af skoleundervisning med Sandstensrelief over døren til en Rytterskole. Denne skole og 240 andre som denne, har VI FREDERIK DEN FJERDE, af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner. kristendom på skemaet forsøgte staten sig med en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet, men forsøget måtte opgives, fordi bl. a. godsejerne klagede over udgifterne. Reformivrige godsejere med brødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow i spidsen tog i 1780'erne skolesagen op på deres godser og i statsapparatet og fik gennemtvunget, at Den Store Skolekommission blev nedsat i I løbet af de næste 25 år blev arbejdet i kommissionen udmøntet både i bestemmelser om læreruddannelse og skoler for både land og købstæder. Reventlowerne indtog meget centrale positioner i den enevældige konges statsadministration. De var meget optaget af de europæiske tanker om menneskerettigheder, der bl. a. kom til udtryk ved den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) og i den franske revolution (1789). I 1814 udsendtes kongelige forordninger, der fastsatte bestemmelser for undervisning for alle børn i kongeriget, der omfattede det nuværende Danmark indtil Kongeåen, hvor hertugdømmet Slesvig begyndte. Det var præsterne, der skulle sikre undervisningen, der skulle vare fra børnene var syv år indtil konfirmationen. Sognene skulle betale for undervisningen, mens kongen, dvs. staten bestemte indholdet. I perioden fra blev latinskolerne reformeret. Fra nu af blev eksamenssproget dansk og der blev afsat midler til fripladser der var tale om betalingsskoler. Efterhånden blev latinskolerne generelle forskoler for andre embedsuddannelser end de kirkelige tallets samfund fik et voksende behov for indsigt og færdigheder, der viste sig i det stigende antal af skoler, både offentlige (almueskoler) og private skoler. Fra 1881 dannedes der både kommunale og private realskoler, der førte frem til en præliminæreksamen. Folkehøjskolebevægelsen med både faglige, nationale og kristelige interesser blev indledt med Rødding højskole i De modtog statsstøtte fra I byerne opstod efterhånden erhvervsskoler (tekniske skoler), hvor både håndværks- og forretnings- og kontorlærlinge modtog undervisning. Ligesom i dag var det stor forskel på befolkningens accept af og interesse for uddannelse. Mange børn fik således kun en meget nødtørftig uddannelse, også fordi der var brug for deres arbejdskraft både i husholdningerne og ved landbruget. Især religiøst og politisk vakte kredse, inspireret af Grundtvig og Christen Kold, oprettede friskoler efter Friskoleloven, der gav forældre lov til at oprette egne skoler fra Især på Fyn slog bevægelsen rod, tydeligst i det midt- og sydøstfynske område. Fra 1899 kunne friskolerne opnå statstilskud. I 1899 skiftede almueskolerne navn og blev til folkeskoler. Der blev arbejdet på at sikre sammenhæng mellem de forskellige skoler. Både bøndernes parti (Venstre) og den nye industriarbejderklasses parti (Socialdemokratiet) krævede således at, latinskolerne skulle kunne optage en bredere del af ungdommen. 2

3 Folkeskolens fagkreds blev udvidet og Det Sthyrske Cirkulære fra var grundlag for større ensartethed skolerne imellem. Der blev f. eks fastsat retningslinjer for undervisningen i bl.a. "anskuelsesundervisning" og dansk. De højere almenskoler, dvs. latinskolerne, blev reformeret i 1903 og blev til gymnasieskoler, omfattende en fire-årig mellemskole, en et-årig realskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger. Gymnasieskolens opgave var at kvalificere både til akademiske studier og til et moderne samfunds behov, hvilket medførte nye fag som kemi, samfundslære og oldtidskundskab. Både folkeskolelærere og gymnasielærere kunne undervise i mellemskolen. Flere og flere børn og unge fik hermed mulighed for uddannelse ud over folkeskolen. De fleste børn på landet fik sammen med det store flertal af børn fra købstadsskolernes 6. og 7. klasser ikke denne mulighed. Især blev mellemskolen, hvor børnene gik i 4 år fra 11-års alderen, populær, mens gymnasieskolen stadig var forbeholdt en lille del af hver ungdomsårgang. I forbindelse med Nordslesvigs indlemmelse i kongeriget i 1920 ( genforeningen ) blev der udformet særlige bestemmelser for en sønderjysk skoleordning. Dette blev videreført i et stadigt reformarbejde, der i 1933 førte til en begrænsning af det kirkelige tilsyn med skolerne og ansættelse af amtsskolekonsulenter. I 1937 kom en ny folkeskolelov, der skulle give de eksamensfrie klasser mere indhold og prestige gennem indførelse af den såkaldte eksamensfrie mellemskole, der dog heller ikke indsnævrede forskellen mellem købstads- og landsbyskolerne. I 1958 kom der nye skolelove for både folkeskole og gymnasium. Endelig blev der kun én folkeskolelov for alle. Mellemskolen blev afskaffet, og erstattet af almene og boglige linjer, der dog kunne undervises samlet, efter 5. klasse. Efter 7. skoleår kunne eleverne fortsætte enten i klasse med en afsluttende prøve eller i realafdelingen med mulighed for realeksamen efter 3. real. Efter både 2. og 3. real var der adgang til det treårige gymnasium, hvor der oprettedes både sproglige, matematiske og samfundsfaglige grene. Reformen blev fulgt op dels af nye læseplaner, Den Blå Betænkning for folkeskolen og Den Røde for gymnasiet, dels af et omfattende skolebyggeri, hvor især landsbyskolerne blev samlet i centralskoler. I løbet af 1960'erne blev det almindeligt, at klasserne forblev udelte efter 5. klasse, og at elever fortsatte skolegangen ud over den undervisningspligtige alder, fordi samfundsudviklingen med den øgede industrialisering medførte et stigende behov for en bedre uddannet arbejdskraft, både i de private virksomheder og i den voldsomt stigende offentlige sektor. Kvindernes arbejdskraft blev efterspurgt, så samfundet i stigende omfang måtte påtage sig såvel børne- som ældreomsorg. Konsekvensen af det øgede uddannelseskrav blev reformer af undervisningens indhold i 1972 og Folkeskolen kom herefter til at bestå af en niårig grundskole, en frivillig 10. klasse og en frivillig børnehaveklasse. Elever kunne aflægge folkeskolens afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse eller folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse loven gav folkeskolen et nyt formål med vægt på demokratiske holdninger, udvikling af lærelyst, skole-hjem-samarbejde mv., men uden binding til folkekirken. Loven åbnede mulighed for deling af eleverne i grundkursus og udvidet kursus i matematik, fysik og fremmedsprog. Niveaudelingen bortfaldt ved Folkeskoleloven af Enhedsskolen, forstået som skolen for alle børn i den undervisningspligtige alder, blev hermed skabt. I 2006 indførtes nye bestemmelser for folkeskolen, der særlig lagde vægt på en øget faglighed med baggrund i fælles mål for fagene og tests på bestemte alderstrin. Endelig blev antallet af fag, der afsluttes med skriftlig og/eller mundtlig prøve og karakterer udvidet til stort set hele folkeskolens fagkreds. Kilder: Vagn Skovgaard-Petersen; Den store danske Encyklopædi. 3

4 Faktabokse Almueskole Skoler for almuen, de uoplyste smårkårsfolk. Man havde tidligere prøvet at give bønderbørn lidt lærdom, men først med skolelovene fra 1814 kommer der langsomt, men sikkert gang i undervisning af bøndernes børn. Ansgar Ansgar var en bennekdiktinermunk der blev sendt til den nordiske lande for at missionere. Anledningen er at Harald Klark, der stræbte efter den danske trone, har ladet sig døbe og skal nu have en missionær med hjem. Ansgars mission i Danmark startede i Hedeby, hvortil han kom i 826. Ansgar byggede kirker i Hedeby, i Birka i Sverige og i Ribe. Fra 849 var Ansgar ærkebiskop af Hamburg-Bremen, et stift der også dækkede hele norden. Frederik 4. Frederik var Christian 5. ældste søn. Han blev født 11. oktober 1671 og døde den 12. ktober Han er konge i perioden 1699 til Kongen prøved, i Den store nordiske Krig, at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge, hvilket ikke lykkedes. Den største af Frederik 4. bedrifter bliver således oprettelsen af de 241 rytterskoler, hvorved han søgte at sikre børdernes børn nogle kundskaber. Folkehøjskole Begrebet højskole var i 1800-tallet forbundet med universitetet, som den højere skole. Det oplysningsbegreb der var bundet til universitetet var, at frie borgere skulle udgøre en intelektuel elite og modpol til den suveræne monark. Over for dette oplysningsbegreb sætter Grundtvig ( ) et oplysningsbegreb med et oplyst folk der kan gå i dialog med den kulturelle elite. Ideen havde Grundtvig primært fra sine besøg i England, hvor han oplevede samtalerne mellem lærere og studerende på universiteterne. Det frembrydende folkestyre gør det efter Grundtvigs mening nødvendigt med en tilsvarende folkeoplysning. Et folk der skal styre et land må være et oplyst folk. Det var Grundtvigs egen tanke at gøre Sorø Akademi til folkehøjskole. Dette bliver dog ikke til noget, men i 1844 indvies den første folkehøjskole i Rødding i Sønderjylland. Folkeskolelov Lovgivning, der på grundlag af grundlovens bestemmelser, angiver hvorledes den gratis undervisning for børn i den undervisningspligtige alder skal organiseres. Centralt i forbindelse med lovgivningen er den politiske udmelding om undervisningens overordnede formål, der i 1814 var den retskafne, kristne borger og i dag den oplyste verdensborger. 4

5 Grundlov Harald Klark Kateksimus Om Børneskolen 5