Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Transkript

1 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger erhvervsuddannelserne. Forsker kalder forskellen rystende. Blandt de unge, der i disse dage afslutter 9. og 10. klasse med dårlige karakterer i dansk og matematik, vil de fleste søge mod de faglærte uddannelser på en erhvervsskole. Men lave karakterer i de to basale folkeskolefag gør det svært for de unge at klare sig ude på en virksomhed, da de boglige krav til faglærte medarbejdere i dag er store. I gamle dage var det måske en mand og hans værktøj. Det holder bestemt ikke mere. Hverken hos os eller hos andre, siger Jesper Hansen, direktør på Frese Metal- & Stålstøberi.

2 Indvandrere og efterkommere har langt lavere gennemsnit end etniske danskere Karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen opdelt på hvilken ungdomsuddannelse der er søgt, 2011 this.na.parentelement is undefined Anm.: Karaktergennemsnittet er regnet ud fra karakterne i dansk og matematik Kilde: Danmarks Statistik, forskerordningen På trods af, at hans virksomhed ikke er præget af store avancerede maskiner, så er der alligevel høje krav til kommende lærlinges niveau i dansk og matematik. Selv om vi har relativt meget manuelt arbejde her, så er der alligevel rigtigt meget information. Og der bliver mere og mere af det. Der er skriftlige instruktioner af kvalitets- og sikkerhedsmæssig karakter, og man skal kunne modtage og videregive information skriftligt, og der er krav til at kunne forstå forskellige processor og tolke resultater. Derfor skal vi bruge lærlinge, der har godt greb om dansk læsning og skrivning og de skal være rimeligt skarpe til matematik, siger han. Ungegruppen deler sig i to Sidste år havde dem, der startede på det almene gymnasium 7,1 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Det er et langt højere gennemsnit, end dem der startede på en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer, frisør eller kontorassistent, havde på eksamensbeviset. For dem der startede på en erhvervsuddannelse var gennemsnittet på 4,4. Det viser en analyse som Agenda har foretaget på Danmarks Statistiks forskerordning. Martin D. Munk, professor på Aalborg Universitet, kalder det en meget markant forskel. Det er nærmest rystende og siger noget om, i hvor høj grad ungdommen i dag er polariseret. Det er dårligt nyt, når vi gerne vil højne niveauet på erhvervsuddannelserne, for erhvervsuddannelserne får tydeligt mange elever med utilstrækkelige færdigheder fra folkeskolen, siger han. Jesper Hansen fra Frese Metal- & Stålstøberi er generelt heller ikke tilfreds med de unges niveau i basale folkeskolefag.

3 Der kommer enkelte lyspunkter en gang i mellem, men niveauet blandt dem vi kan rekruttere fra er generelt ikke højt nok. Og jeg mener, at niveauet nu er lavere end det var for nogle år tilbage. Det er et stort problem for industrien som helhed, siger han. Stort set samme karakterniveau Karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve for dem der er begyndt på grundforløbet på en erhvervsuddannelse, opdelt på år og herkomst this.na.parentelement is undefined Anm.: Karaktergennemsnittet er regnet ud fra karaktererne i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Kilde: Danmarks Statistik, forskerordningen Svage tager ressourcer fra stærke Direktør på et af Danmarks største uddannelsescentre, CPH West, Eva Hofman-Bang, kan sagtens genkende mønsteret fra analysen. Unge fra folkeskolen vil helst i gymnasiet, for det er kulturen i folkeskolen, at det er den vej man går, og det giver mere prestige. For mange af vores elever på erhvervsuddannelserne er deres studievalg et resultat af, at de ikke havde høje nok karakterer til at kunne komme i gymnasiet. Så derfor måtte de vælge en erhvervsuddannelse i stedet. Det gælder ikke på alle linjer, men for en stor del er det billedet, siger hun. Ifølge hende giver det erhvervsskolerne nogle, med hendes egne ord, vanvittige udfordringer. Vi bruger rigtigt mange ressourcer på ekstra uddannelse og bruger megen energi på de meget svage. Det går ud over de ambitiøse, som vi meget gerne ville bruge flere midler på. Det bliver vi nødt til, hvis vi på langt sigt skal styrke erhvervsuddannelsernes popularitet og få flere til at gå den vej, siger hun. Professor Martin D. Munk er enig. Det er både dyrt for samfundet at erhvervsskolen skal samle op, og det kan være smerteligt for eleven, der tidligere har lidt nederlag i skolen. Det ville på alle måder være bedre, hvis eleven mødte op med gode skolekundskaber fra første dag, siger han

4 Han peger også på forskning, der viser, at 2 ud af 3 dårlige læsere ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Så der er ingen tvivl om, at ringe kundskaber fra folkeskolen gør det klart vanskeligere at gennemføre en uddannelse. Og erhvervsuddannelserne er bestemt ikke blevet mindre teoretiske med årene, tværtimod. Mange af retningerne udnytter teknologier, der fordrer dansk, matematik og engelsk på højt niveau. Dem bliver det meget svært for de bogligt svage at gennemføre, siger han. Store etniske forskelle Hvis man ser på forskelle i folkeskolekarakterer mellem etniske grupper, bliver billedet endnu mere markant. En typisk indvandrer fra et ikke-vestligt land, der søgte en erhvervsuddannelse sidste år, havde 2,9 på 12-skalaen i gennemsnit fra folkeskolen. Den etniske dansker der søgte en erhvervsuddannelse havde 4,6 og den etniske dansker, der søgte alment gymnasium havde 7,3. Eva Hofman-Bang kalder det intet mindre end en katastrofe, at forskellen er så stor. Det kan ikke siges stærkt nok, at vi ikke har gjort det godt nok i folkeskolen for nogle grupper. Vi må have større ambitioner, og især efterkommerne skal det lykkes at løfte. Der er nogle indvandrere og efterkommere, der klarer sig fremragende hos os, som regel fordi de får opbakning hjemmefra, og forældrene har store ambitioner på deres børns vegne. Men indvandrere og efterkommere har det typisk sværere med sproget og heraf begrebsdannelsen, siger hun. Dansk og matematik er nødvendigt Leder af lærlingeafdelingen på Grundfos, Finn Brøndum, er med til at ansætte studerende fra erhvervsuddannelserne i praktikforløb. Han mener, at et godt niveau i dansk og matematik er en grundlæggende forudsætning for at kunne fungere på en virksomhed som Grundfos. Det danske er indirekte vigtigt, fordi du skal kunne læse og skrive rapporter fra og til andre medarbejdere, og matematikken er direkte vigtig, fordi du ikke kan lære faget hos os uden at kunne matematik. Det er langt lettere for os at oplære en lærling eller elev, hvis han eller hun er god til de to fag, siger han. Han har mange gange oplevet, at virksomheden har sagt nej til en praktikplads-ansøger, fordi vedkommende ikke havde de fornødne forudsætninger i dansk eller matematik. Og der bliver færre og færre unge, som vi kan rekruttere som lærlinge og elever. Over de senere år har jeg oplevet, at den gruppe af unge, der vælger erhvervsuddannelserne, bliver mindre og mindre, siger han. Ingen udvikling de senere år Agenda analyse ser også på niveauet i karaktererne i 2009, 2010 og I løbet af de tre år rokker gennemsnittene sig stort set ikke. Det kommer ikke bag på Eva Hofman-Bang. Men det er rasende uheldigt, at vi oplever en så stor segmentering, og det mønster skal bare ændres. Det kræver en ændret kultur i folkeskolen og et større fokus på andre erhverv end de bogligt funderede. Og så skal vi på

5 erhvervsuddannelserne være bedre til at sælge os selv, siger hun. Martin D. Munk peger på, at erhvervsskolerne på forskellige måder prøver at forhindre, at de svagere elever ødelægger motivationen for de stærkere elever, der bevidst har valgt erhvervsuddannelsen. Skolerne er begyndt at opdele eleverne, så de svagere kører nogle længere obligatoriske grundforløb for sig. Det er en standardklasse, men den er sammensat så de svagere bliver bragt sammen. Så kan de få hjælp, og de stærkere elever kan køre ud ad deres eget spor, siger han. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk