Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører under Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, og er den eneste specialafdeling inden for hud og kønssygdomme i Jylland. Afdelingen varetager alle lokale- og landsdelsfunktioner inden for specialet. Afdelingen er fysisk beliggende ved Marselisborg Centret, PP Ørumsgade. Dermatologisk afdeling består af 3 afsnit. Sengeafsnit S1 med plads til 19 patienter. Dagklinik S2 samt Hudklinikken/ambulatorium. Samarbejdsrelationer Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, læger, sekretærer, serviceassistenter og bioanalytikere. Der er rig mulighed for at opsøge og indhente viden inden for de enkelte områder/afsnit i afdelingen. S1 samarbejder og koordinerer patientforløb med afdelingens Hudklinik (ambulatorie) i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Under indlæggelsen varetages nogle behandlinger og undersøgelser af Hudklinikken som dækker over områderne almen dermatologi, venerologi, badeafsnit, sårcenter, lysafsnit, laserafsnit, laboratorium og sekretariat. Efter udskrivelse følges en del patienter ambulant i Hudklinikken. I dagklinikken S2, som også er ambulatorium, samarbejdes med opfølgende tiltag eksempelvis sygeplejekonsultationer og biologisk terapi. S1 samarbejder med primær sektor i hele Jylland, samt hospitaler såvel i Århus som i hele Jylland. Patient/borger kategorier Afsnit S1 modtager patienter i alle aldre og begge køn til, undersøgelse, udredning og diagnosticering behandling/pleje af hudlidelse. Patienter indlægges med akutte som kroniske hudlidelser så som forskellige eksemer (allergiske, irritative, akutte og kroniske) samt psoriasis og urticarie (nældefeber). En del patienter har autoimmune lidelser (forstyrrelser i immunapparatet), som eksempelvis viser sig ved blæredannelse i huden. Andre svære hudlidelser kan være collagenoser (bindevævssygdomme) og vasculitsygdomme (forandringer i blodkar). Svære hudlidelser kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller fejlernæring. Afsnittet modtager patienter med ulcus cruris (bensår), som kan være arterielle, venøse eller autoimmune. Patienter indlægges også hvor hudsygdommen forårsages af bakterier og virus. Nogle af patienterne kan have en speciel type hudkræft. Patienter med veneriske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant og en sjælden gang indlægges patienter til undersøgelse og behandling. Udover den dermatologiske lidelse har en del af patienterne desuden medicinske sygdomme eksempelvis hjerte-kredsløbs problemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 6

2 Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i afsnittet omfatter grundlæggende sygepleje knyttet til den enkelte patients fysiologiske behov. Den dermatologiske sygepleje omfatter løbende observation af hudens tilstand, vurdering af behandling og pleje af hud, evaluering og ændring af tiltag, instrumentelle sygeplejehandlinger samt udredning af bagved liggende årsager til udbruddet i huden, så som psykiske eller sociale problemer. Dermatologisk sygepleje er også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden, medicinsk tabletbehandling og/eller intravenøs terapi. Sygeplejen retter sig mod den enkelte patients behov og problemer samt årsagen til indlæggelsen. Indlæggelsesforløbet planlægges i et tværfagligt regi og i samarbejde med patienten. I mødet med patienten er nogle af nøgleordene at vise respekt, nærvær og støtte patientens integritet samt yde omsorg og støtte til egenomsorg. Samtidig vil der i plejen være fokus på patientens evne og mulighed for mestring af situationen. Afsnittet modtager ofte patienter af anden etnisk herkomst, hvilket på nogle områder indebærer specielle hensyn til kommunikationen og til den følgende sygepleje. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet, sekretærer, læger, serviceassistenter og bioanalytikere. Vi samarbejder på tværs i afdelingens afsnit omkring flere af patientforløbene. Der pågår et afgrænset samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter på geriatrisk afdeling, når patienter har behov for træning eller hjælpemidler. Når patienter med allergier eller ernæringsmæssige behov indlægges, er diætist og køkken på Århus Sygehus (THG) vigtige samarbejdspartnere. I tilslutning til patienters undersøgelser samarbejdes på tværs af universitetshospitalerne i Århus. Da flere patienter kommer fra andre regioner eller fra yderområderne i Region Midt kan undersøgelser også foregå på lokalsygehus. Tværsektorielt samarbejdes der med hjemmeplejen i de fleste kommuner i Jylland. I forbindelse med sproglige problemer bestilles tolkebistand. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Dermatologiske patienter indlægges såvel planlagt som akut. En del patienter har flere indlæggelsesforløb bag sig. For den kronisk syge patient kan indlæggelsen skyldes infektion i og/eller manglende pleje af huden. Årsagerne kan eksempelvis have baggrund i sociale, psykiske eller vidensmæssige problemstillinger. Årsagen kan også være, at hudlidelsen i sig selv i perioder kan være svær at holde i ro og håndtere. Hudlidelsen kan være af en så belastende karakter, at patienten ikke har overskud til selv at pleje og behandle huden. Patientens sygdom er ofte meget synlig i form af skæl, rødme, kradsmærker pga. hudkløe og sår. I disse tilfælde vil omsorgen bl.a. omfatte plejepersonalets pleje og behandling af huden samt behandling af og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 6

3 forebyggelse af infektioner. Nogle patienter kan være helt upåvirkede af deres hudsygdom. Andre kan være meget påvirket fysisk, psykisk og socialt, og for enkelte kan det være tale om en livstruende tilstand. For den akut syge patient med hudlidelse og ukendt diagnose vil plejen og behandlingen være rettet mod symptomerne og hudens tilstand. For patienter i et udredningsforløb kan der være tale om et omfattende undersøgelsesprogram, hvor plejepersonalet koordiner plejeforløb og undersøgelsesprogram i et tværfagligt samarbejde. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejemæssige opgaver tager afsæt i den enkelte patients behov. Sygeplejehandlingerne hos den enkelte patient omfatter ofte flere af de grundlæggende behov og sigter på at forebygge, understøtte, kompensere og behandle homeostatiske forstyrrelser i patientens fysiologiske behov. De generelle sygeplejefaglige opgaver, der udføres, kan være på baggrund af problemer i forbindelse med: Respiration, cirkulation, temperaturforhøjelse, ernæring, udskillelse, væskebalancen, mobilitet, ADL, kropspleje, søvn og hvile, smerter og sanseindtryk, hud og slimhinder. Desuden er den generelle observation af patientens tilstand vigtig i forhold til at planlægge, koordinere, udføre, justere, dokumentere og evaluere sygeplejen. Kompleksiteten af de sygeplejemæssige handlinger varierer fra patient til patient og kan for den enkelte patient ændre sig fra dag til dag. De dermatologiske sygeplejemæssige handlinger omfatter pleje, soignering og behandling af huden med medicinske bade, medicinske cremer og hudplejemidler. Plejen kan også omfatte mekanisk soignering og fjernelse af fortykket hud med pincet, fjernelse af skæl med tættekam eller pincet. Ligesom beskyttende forbindinger kan være aktuelle. I forbindelse med sårpleje er der ofte tale om mekanisk fjernelse af urenheder og uønsket væv med efterfølgende anlæggelse af kompressionforbinding. Udover sygeplejemæssige opgaver relateret til huden, har den dermatologiske patient ofte andre aspekter, som er påvirket af lidelsen. Disse aspekter er ofte relateret til psykiske, sociale, adfærdsmæssige eller relationelle problemer, på grund af hudsygdommens udbredelse og udseende på huden. Her støtter sygeplejersken patienten. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der pågår et udviklingsarbejde i forbindelse med smøring med steroidcreme og fugtighedscreme, idet vi i afdelingen ønsker forenkling af arbejdsgange for patienten. Vi undersøger evidensen for om smøring med disse to præparater kan påsmøres i samme lejlighed. Undersøgelsen skal ende ud i en evidensbaseret klinisk retningslinje, såfremt litteraturen giver os svar på problemstillingen. Der arbejdes kontinuerligt på udvikling af fortrykte plejeplaner i afdelingen, og udfordringen er stadig at udarbejde individuelle plejeplaner/sygeplejediagnoser til gavn for udviklingen af sygeplejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 6

4 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Sygeplejen på Dermatologisk Afdeling har en pædagogisk dimension, hvor målet er, at patienten oparbejder viden om sygdom og forebyggelse samt opøver handlefærdigheder med henblik på at mestre behandling/pleje af egen hud. Der er mundtlige formidlingsopgaver, vejledning og instruktion af specifikke tiltag, der skal varetages i hjemmet. Målgruppen er forskellig og kan være patienten selv, ægtefælle/samboende, forældre til et barn med eksem, kæreste til teenager/ung eller pårørende til en ældre dement patient. I forbindelsen med undersøgelse og behandling udleveres skriftlige vejledninger som gennemgås sammen med patienten og/eller patientens pårørende. Afsnittet råder over hjælpeark til dokumentation af sygeplejen herunder fortrykte plejeplaner, væskeskema, kostregistreringsskema, observationsskemaer til registrering af værdier (tp. P. og BT) ark til dokumentation af udført dermatologisk sygepleje/behandling. Sygeplejejourrnalen anvendes til dataindsamling og dokumentation. Ved patientens udskrivelse udarbejdes specifikke behandlingsark evt. epikrise til hjemmeplejen samt hjælpeark/huskeliste ved indlæggelse og udskrivelse. En gang ugentlig afholdes Sygepleje- og tværfaglig konference, såvel som sygeplejefaglig som tværfaglig konference. Tværfaglig konference afholdes med henblik på at optimere den enkelte patients behandlings- og plejeforløb samt skabe mulighed for kollegial supervision. Sygeplejekonference afholdes med henblik på kollegial supervision samt udvikling af sygeplejen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tilknyttet en klinisk vejleder som udvælger relevante patienter i forhold til studerendes fokusområde, hvormed der gives mulighed for en kontinuerlig sygeplejefaglig udvikling til opnåelse af såvel studerendes individuelle klinisk studieplan og skolens målsætning. Klinisk vejleder deltager sammen med studerende i udvalgte sygeplejefaglige opgaver. I det daglige samarbejder den studerende med afsnittets øvrige sygeplejepersonale/ ad hoc vejledere omkring den direkte patientpleje og ud fra den studerendes målsætning. I denne sammenhæng vil vejledning og evaluering naturligt foregå i fællesskab med den sygeplejerske der deltager i plejen sammen med studerende. Som studiemetode indgår bl.a. Model for kliniske færdigheder samt patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb som studiemetode. Studiebogen medbringes og anvendes af studerende og det forventes at den bringes i spil i samråd med klinisk vejleder. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske støtter op om og sikrer de studerendes uddannelsesforløb i afsnittet/afd. i samråd og med klinisk vejleder, ledere og skolen og udvikler fortsat forløbene til opnåelse af den bedste læring i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager ved modtagelsen i afdelingen, ved samtaler løbende i perioden såfremt der er behov herfor og ved afsluttende evaluering af det kliniske forløb. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 6

5 Læringsmiljø /Studiemiljø Som studerende er der rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål og indgå i drøftelse med sygeplejepersonale og vejleder i relation til sygeplejeproblemstillinger og handlinger. Der lægges vægt på, at man som studerende indlemmes i fællesskabet med det øvrige personale, og der er stor interesse for vidensdeling og formidling blandt afsnittets/ afdelingens sygeplejepersonale. Det forventes, at studerende er åben, ærlig, aktiv og medansvarlig for egen uddannelse og læring. Den sygeplejefaglige udvikling hos studerende vil naturligt ske fra det observerende til det deltagende og selvstændigt udøvende indenfor den studerendes ansvars- og kompetenceområde. I takt med denne udvikling vil kompleksiteten af patientplejen ligeledes øges. Det vil være mulighed for at følge patienter til behandlinger i Hudklinikken samt til undersøgelse på øvrige sygehuse i Århus. Vejlednings- og evalueringstilbud Der afholdes refleksions- og planlægningsmøder x 1 ugentlig med klinisk vejleder, hvor studerende korrigerer individuelle kliniske studieplan afhængig af afsnittets læringsmuligheder/tilbud og egne færdigheder. De skriftlige opgaver gennemgås med klinisk vejleder med henblik på evaluering af resultat, proces og læringsudbytte, ud fra skolens kriterier og skemaer der findes i Studiebogen. Vejledning er et positivt læringsredskab til videreudvikling af såvel faglige som personlige kompetencer. Det forventes at studerende reflekterer over læringssituationer/muligheder, samt hvordan klinisk vejleder bedst kan vejlede. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder har den obligatoriske vejlederuddannelse dvs. 1/6 diplomuddannelse. Klinisk vejleder deltager i relevante kurser og temadage med fokus på uddannelse og pædagogik. Har desuden et bredt kendskab og stor viden indenfor afdelingens dermatologiske speciale og deltager i kurser vedrørende behandling og pleje af disse patienter. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studieaktivitet dokumenteres i Studiebogen og er forudsætning for at blive indstillet til den interne kliniske prøve i sygepleje: Individuel klinisk studieplan Efter planlægningsmødet med klinisk vejleder udarbejder studerende et udkast til den individuelle studieplan jf. studiebogen individuel klinisk studieplan. I studieplanen indgår overvejelser om, hvordan perioden kan tilrettelægges så læringsudbytte opnås. Studieplanen sendes indenfor 1. eller 2. uge til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 6

6 tilknyttet underviser, VIA Sygeplejerskeuddannelsen, som herefter godkender planen. Studieplanen tilrettes kontinuerligt og konkretiseres for de næst kommende uger og drøftes ved de ugentlige refleksions- og planlægningsmøder (se Individuel studieplan Procedure og godkendelse). Refleksions- og planlægningsmøder Der afholdes refleksions- og planlægningsmøder x1 ugentlig med klinisk vejleder, hvor studerende korrigerer individuel klinisk studieplan efter afsnittets læringsmuligheder, samt evaluerer patientforløb. Studiebog Studiebogen anvendes aktivt, og der opfølges og dokumenteres løbende i bogen. Retningslinier vedr. brug af Studiebogen følges. Skriftlige notater til studiebogen indsættes og medtages til refleksions- og planlægningsmøderne hver uge. Patientforløb Der udarbejdes minimum et patientforløb, hvor resultat, proces og læringsudbytte skriftligt evalueres. Den skriftlige evaluering drøftes med klinisk vejledere i forbindelse med en af de ugentlige refleksionsog planlægningsmøde. Patientforløbet kan være korte- eller længerevarende forløb. Den studerende er medansvarlig for at evalueringen gennemføres ugentlig. Der udarbejdes 1 sygeplejediagnose/plejeplan for patientforløbet og denne dokumenteres i sygeplejejournalen og drøftes med klinisk vejleder. Patientfortælling Der udarbejdes en patientfortælling med fokus på patientens oplevelse af at have en hudsygdom, og hvordan sygdommen griber ind til patientens daglige liv. Fortællingen drøftes med klinisk vejleder ved den aftalte planlægnings- og refleksionssamtale. Sygdomsforløb Der udarbejdes et sygdomsforløb hvor resultat, proces og læringsudbytte skriftligt evalueres. Den skriftlige evaluering drøftes med klinisk vejleder. Studerende er medansvarlig for at evalueringen gennemføres. Seminar Afholdelse af eget seminar samt deltage aktivt i medstuderendes seminar. Det skriftlige oplæg afleveres senest 2 hverdage før seminaret afholdes. Viden om - og kliniske færdigheder vedr. udvalgte områder indenfor specialet dermatologi. (Ikke krav om skriftlig dokumentation) Principper for og handlinger vedr. smøring med hudplejemidler og smøring med steroidcreme til patienter med hudlidelser. Vejledning til patienter i forbindelse med badebehandling. Soignere ukompliceret sår og skifte forbinding hos patienter med ulcus cruris (såfremt der er muligt i perioden). Principper for kompressionsbehandling og evt. anlæggelse af denne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 6