Ondskab: Josef Fritzl

Transkript

1 Anna Maria Rundblad, Camilla Block Tindal Drabo, Camilla Olsen, Louise Axen l Anglois-Nordgren, Louise Søborg Dahl, Sabine Hein og Simone Lemvig Frederiksen, Humbach 7.2 (vejleder: Linea Nielsen) Ondskab: Josef Fritzl En psykologisk og filosofisk analyse om det onde i Josef Fritzl og hans gerninger. Gruppe 10 HumBach 7.2 Efterår 2013

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Problemfelt... 5 Indledning... 6 Metode... 7 Afgrænsning... 7 Kildekritik af Familien i Kælderen... 9 Fritzl-sagen... 9 Historien om Josef Fritzl Psykoanalytisk teori Sigmund Freud Ødipuskomplekset Alice Miller Den sorte pædagogik Psykologisk ondskab Hvad forstås ved ondskabsfulde handlinger? Dehumanisering og tortur Filosofisk ondskab Lars Svendsen De fire former for ondskab Den dæmoniske ondskab Den dumme ondskab Den instrumentelle ondskab Den idealistiske ondskab Analyse af Josef Fritzl Psykoanalyse Opdragelse Alice Millers egen analyse af Josef Fritzl Psykologisk analyse Manglende empati Faser / hjernevask Anonymiseringsprocessen og sproglig kategorisering Filosofisk analyse Den dæmoniske ondskab Den instrumentelle ondskab Den dumme ondskab Diskussion

3 Kælderen Josef Fritzl: Arv vs. miljø Ondskab Relativt eller absolut? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Værker/Litteratur: Internet/Avisartikler: Internet/Videoer: Øvrige projektkrav (fremmedsproget materiale): Projektteknik

4 Abstract This paper investigates the subject of evil on the basis of Josef Fritzl. The focus will be on different types of evil and how they define the individual s personality as well as its actions. Furthermore it examines the childhood and upbringing of Josef Fritzl and the impact that it might have had on his actions and crimes later in life. Through an analysis of different psychological and philosophical theorists such as Sigmund Freud, Alice Miller and Lars Svendsen, it studies his mentality and immoral actions towards his daughter Elisabeth Fritzl. Through various views it is discussed whether or not one can define Josef Fritzl s actions as a result of his traumatic and loveless childhood or if they are biological and therefore congenital. The study indicates that the trauma that occurred in Josef Fritzl s upbringing has indeed had a great impact on his crimes later in life, but it also indicates that there have most likely been some sort of biological issue which have evolved during his childhood. His actions towards his family and women in general indicates that the actions have been well considered and with the intention of doing something evil towards another person due to the intent and execution of the crimes. 4

5 Problemfelt Hvad er ondskab? Kan det defineres? Og er det medfødt eller tillært? Vores interesse for emnet ondskab blev vækket af en fælles undren over, hvordan ondskab kan defineres samt hvilke mennesker, der er i stand til at udføre onde handlinger. Vi har en særlig interesse for de mennesker, der udfører onde gerninger over for egen familie, da dette viser en særlig form for grusomhed, en mangel på empati og forståelse overfor dem, man i vores opfattelse burde elske mest. Dette har ført til, at vi i denne opgave har valgt at undersøge, hvordan og hvorfor Josef Fritzl kunne begå de ubeskriveligt væmmelige gerninger over for sin egen datter og resten af sin familie som han gjorde. For at besvare disse spørgsmål vil vi tage udgangspunkt i henholdsvis psykoanalytiker Sigmund Freud, psykoterapeut Alice Miller, filosof Lars Svendsen samt diverse psykologiske teorier om ondskab. Ud fra Svendsens fire typer ondskab vil vi undersøge, hvorvidt svaret på vores undren findes her, eller om dette nærmere er at finde psykologisk. Derudover vil vi se på Josef Fritzls barndom og opdragelse i forhold til teorier opsat af Freud og Miller, hvorved vi muligvis vil opnå en klarere forståelse af Fritzl som person. Vi har opstillet følgende problemformulering: Hvordan kan Fritzl-sagen analyseres ud fra psykologiske og filosofiske teorier om det onde? Vi vil herved uddybe sagen ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvad omfatter Josef Fritzl-sagen fra 2008? Vil man ud fra psykologiske teorier kunne definere Fritzl som person? Kan Svendsens fire ondskabs-typer forklare Fritzls handlinger? Er Fritzls handlinger resultatet af en hård barndom, eller er han født ond? 5

6 Indledning Indenfor især de seneste ti år, har medierne rundt omkring i verden været præget af grusomme historier om mord, voldtægter, årelange fangenskaber og incest. Sag efter sag kommer frem i dagslyset og fortsætter med at forarge verden med denne ondskab, der hersker i dagens samfund. En af disse sager er blandt andet sagen om Josef Fritzl, som fandt sted i Amstetten, Østrig i perioden 1984 til Her havde den 73-årige Josef Fritzl holdt sin datter Elisabeth Fritzl indespærret i næsten et kvart århundrede i en hjemmekonstrueret kælder, som var beliggende under familiehusets fundament. I løbet af 24 år blev datteren mishandlet og voldtaget utallige gange, hvilket resulterede i fødslen af syv børn, hvoraf det ene barn døde kort efter fødslen. Denne sag om incest og slaveri var således på forsiden af adskillige aviser og var fortsat samtaleemne flere måneder efter episoden kom frem. Utallige bøger er ligeledes blevet skrevet om sagen samt manden bag denne forbrydelse. Kun nogle få år forinden sagen om Josef Fritzl kom frem, slap den dengang 18-årige Natascha Kampusch fri efter otte års fangenskab. Igen i år 2012 kom yderligere en sag om incest frem i Østrig. Denne gang i den lille landsby St. Peter am Hart i Branau-distriktet beliggende tæt ved den tyske grænse. Her holdt en far sine to døtre indespærret i 40 år. I løbet af denne periode led døtrene, som var henholdsvis tolv og fire år gamle, da de blev indespærret, under vold, tvang, dødstrusler, voldtægt og grov forsømmelse. 1 Psykoanalytikeren Sigmund Freud undersøgte blandt andet, hvordan børn har seksuelt betonede følelser for deres forældre, som fortrænges med alderen. Disse følelser henviser Freud til som ødipuskomplekset og opstår normalt, når barnet er mellem tre og seks år gammelt. Der kan dog også være tale om en form for omvendt ødipuskompleks, som går ud på, at barnet senere har vendt sine følelser for forældrene over mod sit eget barn. Herunder kan begrebet incest muligvis forklares, da disse dermed ikke kan modstå de farlige drifter og lyster, og således ender med at give efter, hvilket kan resultere i ovennævnte forbrydelser. Begrebet incest er i stigende grad et udtryk, som dagens samfund fortsat lærer betydningen af, grundet offentliggørelsen af alle disse forskellige forbrydelser verden over. Dette har dermed vækket vores opmærksomhed og fået os til at undre os over, hvordan sådanne mennesker kan begå disse umenneskelige handlinger overfor deres egen familie. Vi har valgt at undersøge Josef Fritzl-sagen ud fra emnet ondskab, da dette virkede oplagt til at belyse hans mentalitet. Herunder har vi valgt at fokusere på teorier om ondskab i sig selv samt filosofiske, psykologiske og psykoanalytiske teorier om ondskab hos det enkelte individ. Disse undersøgelser af Josef Fritzl-sagen kan muligvis give os en forklaring på, hvorfor denne mand begik de forbrydelser, han gjorde

7 Metode I vores opgave har vi anvendt en række metoder til at belyse vores opgave bedst muligt. Vi har foretaget en kildekritisk analyse af vores sekundære materiale, Familien i Kælderen, eftersom bogen er skrevet af to britiske journalister. Vi har anvendt den hermeneutiske metode, som bygger på analyse og fortolkning af skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Vi har taget udgangspunkt i romanen Familien i Kælderen, som er den bog, der har givet størst indsigt i sagen. I starten af vores opgave har vi lavet et problemfelt til at belyse vores undren. Herefter har vi anvendt en række materialer i form af bøger, artikler og videoer, som har givet os en bredere forståelse af emnet. Dette har givet os en ny forståelse, som har dannet rammen for vores endelige problemformulering. Uanset om man anvender den deduktive eller den induktive metode, bevæger forståelsen og fortolkningen sig gennem den hermeneutiske spiral, hvor man hele tiden får ny indsigt til en mere uddybet forståelse. I vores opgave har vi ligeledes anvendt den induktive metode, idet vi har valgt en case, hvorefter vi har vi udvalgt nogle teoretikere, som vi mente belyste vores emne bedst muligt. Ved brug af denne metode har vi fortolket forbrydelserne begået af Josef Fritzl og ud fra en række analyser og diskussioner, har vi kunne afgive en konklusion på vores undersøgelser. Den induktive metode genererer en teori ud fra vores observationer og undersøgelser. Vi har derudover anvendt den psykoanalytiske metode, hvor vi har taget udgangspunkt i Freuds faser. Vi har anvendt Freuds faser, personlighedsmodel og forsvarsmekanismer, som har bidraget til at dække vores forståelse af psykoanalysen og dens betydning for Fritzl. Vi har herunder også taget udgangspunkt i teorier af psykoterapeuten Alice Miller, som kan stå i kontrast til Freuds teorier. Afgrænsning I opgaven har vi valgt at ligge vægt på dimensionskurserne filosofi og videnskabsteori samt subjektivitet og læring. Disse dimensionskurser er valgt på baggrund af vores problemformulering og problemfelt. Subjektivitet og læring er valgt på baggrund af projektets hovedproblem, som omhandler Fritzls tænkning og formåen indenfor den sociale ramme. Ud fra dimensionskurset har vi fået en forståelse for samspillet mellem individet og de sociale rammer, hvor subjektet dannes. Denne indsigt i individets dannelse har givet os viden om, hvorledes Fritzls barndom har været, og hvordan den har påvirket hans adfærd fremadrettet. Med dette kendskab har det været muligt at analysere givne problemstillinger set i lyset af Josef Fritzls gerninger mod sin datter. Med denne kompetence har det været muligt at diskutere og afslutningsvis afgive en mulig konklusion på vores problemformulering. 7

8 Vi har ligeledes valgt at operere med dimensionskurset filosofi og videnskabsteori. Vi har endnu ikke haft dimensionskurset, men ved hjælp af relevant materiale har vi erhvervet os en delvis forståelse herom. Denne viden har været med til at forstå den filosofiske tilgang som vi har fået til Fritzl og hans gerninger. Med denne viden har vi kunne anskueliggøre hvilke ondskabstyper det er muligt at sætte på Josef. I forståelsen af Josef som person har det været behjælpeligt at have kendskab til moral og etik, idet disse to elementer har haft en afgørende betydning for vores brede forståelse. De to ovenstående dimensionskurser har været behjælpelige set i lyset af den problemformulering, som vi har lavet. Gennem vores kursusgange har vi fået kendskab til en række metoder, som har været behjælpelig i forhold til vores opgave og forståelsen heraf. I det anvendte materiale har vi fokuseret på den teoretiske, metodiske og empiriske tilgang. Ved hjælp af Ondskabens Psykologi har vi fået kendskab til psykologiske forklaringsområder, som er relevante for Fritzl-sagen. De psykologiske tilgange har været relevante i forståelsen af empati, dehumanisering og de faser, som har haft betydning for Elisabeths fysiske og psykiske udvikling i kælderen. Ondskabens Filosofi har været behjælpelig i forhold til forståelsen af ondskabstyper, moral og etik. Disse elementer har været betydningsfulde vedrørende opfattelsen af Josef som person og de gerninger, han gennem tiden har gjort. I forhold til et kritisk element af Ondskabens Filosofi kan det siges, at det har været svært at forholde sig til den dæmoniske ondskab, eftersom der findes to definitioner af den. Lars Svendsens forståelse bygger på et mere moderne og humant perspektiv, hvilket har været med til at give en forvirring herom. Den oprindelige definition på dæmonisk ondskab bygger på den teologiske opfattelse. Derudover har empiri af Alice Miller bidraget til forståelsen af Fritzls barndom og dens betydning i hans senere liv. Hans dysfunktionelle barndom har haft en afgørende faktor for hans senere adfærd og været med til at give indsigt hans gerninger, som i sidste ende har været med til at afklare vores problemformulering. Ovenstående litteratur er anvendt med velovervejede kritiske og metodiske tilgange. Det har været en udfordring at finde pålideligt materiale om Josef Fritzl, eftersom den tilgængelige empiri var tydeligt farvet af forfatternes holdninger. Derudover forefindes ingen anskaffelige førstehåndskilder om sagen. 8

9 Kildekritik af Familien i Kælderen Inden der redegøres for selve sagen om Josef Fritzl vil det blive påpeget, hvorfor vi har forholdt os kritiske til Familien i Kælderen, som er den bog, vi har størstedelen af vores viden fra. Familien i Kælderen er anvendt med yderst kritisk tilgang, idet kilden er skrevet af to journalister, og den henvender sig som underholdning til den brede voksne befolkning. Afsenderne af bogen er Stefanie Marsh og Bojan Pancevski, som beretter om en autentisk historie. Bogen er en andenhåndskilde, idet det ikke er Josef eller Elisabeth selv, som skriver historien. Bogen udkom i 2009 kun et år efter, sagen blev offentliggjort. Bogen beskriver Josefs barndom, og hvorledes han indespærrede sin datter i 24 år. Afslutningsvis får vi kendskab til, hvordan retssagen forløb og sluttede. Kilden er opdelt i forskellige afsnit, hvor første del beskriver Josefs barndom og hvordan hans forhold var til sin mor. Anden del beskriver, hvordan han skabte sin egen familie og spillede sin rolle som familiens overhoved. Sidste del af bogen beskriver, hvordan Elisabeth kom op til jordens overflade og blev genforenet med virkeligheden. I sidste del af bogen bliver modtageren bekendt med retssagen og dens forløb. Forfatternes formål med kilden er at viderebringe et budskab om sagen, som fandt sted i Østrig. Derudover kan man ikke se bort fra forfatternes ønske om at sælge et produkt, hvilket farver fortællingen på dramatisk vis. Forfatternes synsvinkel har tendens til at hælde mod en negativ fremstilling af Josef Fritzl, hvilket til dels danner subjektiv beretning om sagen. De generelle historiske pointer i Familien i Kælderen er identiske med andre kilder. På baggrund af ovenstående overvejelser har vi valgt at anvende Familien i Kælderen som vores primære informationskilde. Bogen har givet indblik i mange faktiske forhold og gisninger samt de psykologiske pointer i forbindelse med Josef Fritzls opvækst. Disse pointer har været behjælpelige i forhold til den psykoanalyse, som vi har foretaget på Josef Fritzl. Fritzl-sagen Fra den 28. april 2008 blev Østrig ufrivilligt centrum for en af de mest groteske historier om slaveri, voldtægt og mord. I løbet af dagen blev den 73-årige Josef Fritzl anholdt af politiet i Østrig for at have holdt sin datter, Elisabeth Fritzl, indespærret i husets kælder gennem 24 år. Denne usædvanlige sag om incest chokerede beboerne i Østrig, og inden længe gik nyheden om den følelsesløse far hele verden rundt. 9

10 Familien Fritzls hus ligger i den lille landsby Amstetten beliggende i regionen Mostviertel i Østrig. Adressen er Ybbsstrasse 40, og huset var et familieaktiv, der er blevet videregivet til flere generationer gennem årene. Under husets fundament havde Josef bygget en isoleret kælder, som oprindeligt var tiltænkt som beskyttelsesrum, men som senere skulle vise sig at være det ydmyge hjem for datteren Elisabeth samt de børn, Josef fik med hende. Elisabeth fødte i alt syv børn, hvoraf det ene barn var sygt ved fødslen og endte sine dage i den kolde, mørke kælder. Han blev herefter kremeret i fyret i kælderen. Først et par dage før anholdelsen af Josef Fritzl fik Elisabeth lov til at se dagslys i forbindelse med hendes ældste datter, Kerstins, sygdom. Den 19. marts 2009 idømtes Josef Fritzl livsvarigt fængsel, og dommen afsones i dag på et psykiatrisk hospital. Historien om denne mand, uden nogen tilsyneladende samvittighed, begyndte dog allerede den 9. april 1935 året, hvor Josef Fritzl kom til verden. Historien om Josef Fritzl Følgende fakta og citater er baseret på udsagn fra bogen Familien i Kælderen af Bojan Pancevski og Stefanie Marsh. 2 Josef Fritzl blev født i 1935 af Maria Nenning. Maria kom fra en voldelig familie, idet hendes plejemor, Anna Fritzl, ikke var i stand til at få børn. Dette medførte, at hendes ægtemand blev voldelig overfor hende og mente, det var hendes egen skyld. Han begyndte derfor at indlede tre forskellige forhold til tre forskellige tjenestepiger over en længerevarende periode, hvilket resulterede i tre børn med hver deres mor. Et af disse børn var Maria Nenning. Ægtemanden krævede, at Anna opfostrede børnene som sine egne. Han var henrykt over sit svindelnummer om at børnene i omverdenens øjne voksede op i en familie, der ikke falder uden for normerne for det konservative landsbysamfund i Østrig. Bag husets fire vægge hånede han dog konstant sine børn med deres uægte baggrund. Marias far lod hende aldrig glemme, at hun var uægte, et uneheliches kind 3, og hun var en konstant påmindelse om utilstrækkeligheden hos den kvinde, faren havde valgt til hustru. Hele sit liv drømte hun om at finde en mand, der kunne tage hende væk fra denne rædsel. Da Maria blev ældre giftede hun sig med en bondemand. Flere år efter brylluppet var Maria, ligesom sin plejemor, stadig ikke blevet gravid, og hendes ægtemand gav derfor også hende skylden. Han fortalte hende, hun ikke var en rigtig kvinde, og herefter blev de skilt. Hjemløs, ydmyget og arbejdsløs vendte 2 Familien I Kælderen er skrevet i år 2009 af Stefanie Marsh og Bojan Pancevski, som begge er britiske journalister. Bogen er således en andenhånds kilde, da det ikke er selve Josef Fritzl el. Elisabeth Fritzl, der har været inde over bogen. Bogens citater og fakta er altså baseret på forfatternes eventuelle interviews med disse hovedpersoner, og ses således ud fra forfatternes synspunkter. Udover denne bog om Josef Fritzl har de også skrevet en anden bog om Josef Fritzls forbrydelser, som hedder I m No Monster: The Horrifying True Story of Josef Fritzl. 3 Pancevski, Marsh (2009:26) 10

11 Maria Nenning tilbage til sit barndomshjem, hvor hun og plejemoren, Anna Fritzl, flygtede fra den voldelige ægtemand og far. Herefter tog de til byen Amstetten, hvor huset, som Anna Fritzl har arvet igennem familien, ligger placeret på adressen Ybbsstrasse 40. Huset var det eneste aktiv, familien havde, og i takt med Østrigs økonomiske kollaps og høje arbejdsløshed betød det, at der var massevis af løsarbejdere, som havde brug for billig indkvartering. Familien Fritzl begyndte derfor at leje værelser ud til fremmede mennesker for at tjene penge. Derudover arbejdede Maria i en husholdning af den slags, hun syntes, hun selv burde have haft 4. I år 1934 indledte Maria et forhold til en mand ved navn Josef. Hendes eneste formål med forholdet var at blive gravid, så hun kunne rette op på den ydmygelse, der havde ødelagt hendes og plejemorens liv. Hun havde brug for bevis på sin kvindelighed og tørstede efter hævn over de mænd, som var skyld i hendes nuværende situation. Til sin forbløffelse blev Maria kort tid efter gravid. Barnet blev født den 9. april 1935 og døbt Josef Fritzl. I sin mors øjne havde drengen opfyldt sit formål den dag, han kom til verden. Josef var således et alibibarn, en selvretfærdiggørelse og intet andet. 5 Igennem hele Josef Fritzls barndom blev han omsorgssvigtet af sin følelsesløse mor, som udover at vise foragt for sønnen, også var voldelig og straffede ham for helt almindelige børneforseelser. På trods af denne ekstreme omsorgssvigt samt det faktum, at hun skubbede ham længere og længere væk fra sig, var hun på sin vis også bange for at miste ham. Dette kom til udtryk ved, at Maria krammede ham efter hun havde slået ham og råbt ad ham, og hun fortalte ham, at han aldrig måtte forlade hende. Maria blev taget til fange af nazisterne da Josef var barn, og hun vendte først tilbage adskillige år senere. I denne periode gav de østrigske myndigheder Josef den fejlagtige information, at hans mor var død, og han blev herefter ført til et børnehjem. Maria var dog i live, og var blevet en gammel, tvær og skør dame, der blandt andet mistede sit ene øje i en slåskamp med en af sine udlejere. Hun endte sine dage i huset på Ybbsstrasse 40. Josefs far var aldrig en del af hans liv og tog til Østfronten, da Josef var fire år gammel. Han blev senere taget til fange af sovjetiske tropper og sad indespærret i en krigsfangelejr i adskillige år. Da krigen sluttede blev faren løsladt og forsøgte derefter at vende tilbage til Maria og sin søn, men blev afvist, eftersom hun ingen interesse havde for ham. Herefter fandt han en anden kvinde og var dermed permanent ude af Josef Fritzls liv. 4 Pancevski, Marsh (2009:27) 5 Pancevski, Marsh (2009:28) 11

12 Josef blev gang på gang svigtet af sin mor, som gentagne gange gjorde ham opmærksom på, at hun ikke ville have ham: Hvordan kunne du dog tro, at jeg elskede dig? 6 Josef blev altså født nogle få år før Anden Verdenskrig brød ud, i et samfund i opløsning, af en kærlighedsløs mor, der fødte ham i trods, og med en far, som gradvist gled ud af hans liv. På trods af morens opfindsomme afstraffelse af Josef, som eksempelvis indebar at sparke ham i ansigtet og slå ham med støvler, klarede Josef sig godt i skolen. Han var intelligent, klassens stille dreng og havde et nydeligt udseende. Da Josef var femten år og dermed begyndt at få en mere maskulin fremtræden, slog han for første gang sin mor igen. Han slog hende så hårdt, at hun tumlede tværs gennem køkkenet. Efter denne begivenhed ændrede forholdet sig mellem Josef og Maria, hvilket resulterede i, at hun blev bange for sin søn. Det var her, at Josef indså, hvor stor en magt han havde over sin mor, og det var denne tørst efter magt og muligvis hævn, som kom til at præge Josef Fritzl resten af hans liv. Kort tid efter denne episode begyndte Josef at vise tegn på usædvanlig adfærd på andre områder især det seksuelle område. Han begyndte således at føle sig tiltrukket af naboens soveværelsesvindue og endte med at sidde helt op ad muren, hvor han ventede og lyttede. På dette tidspunkt havde Josef ingen seksuel erfaring, men han håbede, lydene fra vinduet var lydene af sex. Herefter blev Josef en slags spion, som gjorde sig bekendt med sine naboers vaner: hvornår de plejede at klæde sig af, gå i bad og så videre. Derudover fandt han udkigsposter i byen, hvor han kiggede på piger i korte skørter og høje hæle. Da Josef Fritzl var seksten år, skete det, der muligvis karakteriserede hele hans fremtidige seksualliv: han blottede sig for en kvinde. Efter denne hændelse var Josefs seksuelle oplevelser ensidige og foregik i ensomhed. Josef Fritzl gik ud af folkeskolen som sekstenårig og var en af de få, der fortsatte sin uddannelse som ingeniør. Han videreuddannede sig herefter til elektroingeniør, og fik hurtigt startet sin karriere inde for dette fag. På trods af den stigende karriere haltede privatlivet dog efter. I Østrig var det på dette tidspunkt normalt, at unge mænd giftede sig, når de var i begyndelsen af tyverene. Josef havde dog endnu aldrig haft en kæreste. Dette ændrede sig i år 1956, da Josef mødte en ung pige ved navn Rosemarie. Kort tid efter blev de gift, og begge deres mål i livet var at klare sig godt og få en masse børn. Det unge ægtepar flyttede ind i huset på Ybbsstrasse 40, og i løbet af de næste seks år fik de tre børn. Med sin karriere i opsving og det velfungerende familieliv havde Josef fået en vis selvtillid, og den kejtede, sørgmodige dreng, som han engang havde været, var forsvundet. Han gik med rank ryg i fine jakkesæt, var blevet forfængelig, og folk der kendte ham i denne periode, beskrev ham som en respektabel mand en fin herre. 7 6 Pancevski, Marsh (2009:28) 7 Pancevski, Marsh (2009:52) 12

13 I år 1962 tog Josef til Afrika i forbindelse med sit arbejde. Her tilbragte han tre år, hvor han angiveligt fik en masse kortvarige seksuelle oplevelser. Da han vendte hjem til Amstetten i år 1965 begyndte de første sprækker i ægteskabet at vise sig. Rosemarie var ulykkelig og ensom og følte sig overbebyrdet med ansvaret for tre børn. Josef havde vænnet sig til livet som ungkarl og til at blive opvartet af tjenere, og han følte derfor, han fortjente familiens kærlighed og respekt uanset hvad. Da dette ikke var tilfældet, blev han voldelig og tyede til samme afstraffelsesmetoder som sin mor. Efterfølgende blev et af Josef yndlingsordsprog: Hvis du ikke gør, hvad jeg siger, bliver det bare værre. 8 Denne sætning brugte han gentagne gange overfor sin kone og senere også overfor Elisabeth og børnene i kælderen. Herefter begyndte Josef at forfølge og blotte sig for kvinder. Han forsøgte sig endda med voldtægt, hvilket resulterede i, at han fik en advarsel fra det østrigske politi. Det skulle dog snart vise sig, at det ikke var tilfredsstillende for Josef bare at forfølge og blotte sig kvinderne. Da han var 32 år fulgte han efter en kvindelig sygeplejerske, lurede uden for hendes hus gentagne gange, og begav sig til sidst ind ad hendes soveværelsesvindue for at voldtage hende mens han holdt en kniv for hendes strube. Voldtægten blev meldt til politiet, Josef blev anholdt og tilbragte atten måneder i fængsel. Den milde dom var begrundet med, at Josef var karrieremand og far til fire børn, hvilket fik Østrigs domstol til at formilde omstændighederne. Josef var et hengivent familieoverhoved, et billede han selv dyrkede og som nu blev forstærket af retten i Østrig. En brutal voldtægtsforbryder og en god far den milde dom fortalte ham, at han sagtens kunne være begge dele. Ifølge Familien i Kælderen tyder det således på, at voldtægten blot var kulminationen på en stribe seksuelle overgreb, at hans adfærd muligvis var tvangsmæssig, og at han ikke kunne stoppe, når han først var begyndt. 9 Udover sigtelsen for voldtægten blev Josef Fritzl også mistænkt for brandstiftelse og forsikringstyveri vedrørende hans Bed & Breakfast ved Mondsee-søen i Østrig. Josef blev herefter fyret fra sit job, men fik dog hurtigt erhvervet sig et nyt, da han var eftertragtet på forretningsmarkedet. Hans arbejdsopgaver bestod blandt andet af at designe maskineri til fremstilling af betonrør. Her lærte han, hvordan man lægger gulve og rør, forsegler, pudser, isolerer mod støj, kulde og fugt, installerer døre, vinduer og luftkanaler færdigheder, han senere i livet brugte til at konstruere kælderen. Overgrebene på Elisabeth begyndte antageligt, da hun var omkring elleve år gammel, og Josef 43. Josefs ældre børn var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, og Elisabeth var således alene mod sin temperamentsfulde far. Hendes personlighed mindede Josef om sig selv, da han var barn. Hun var 8 Pancevski, Marsh (2009:53) 9 Pancevski, Marsh (2009:57) 13

14 en stille, føjelig pige med sin indadvendte natur og dagdrømmende facon. 10 Han fejlfortolkede de genkendelige træk som et særligt bånd mellem far og datter. Herefter begyndte Josef at udspionere sin datter, og han gemte hendes post for hende. Han ønskede således at komme tættere på hende på en måde, som han vidste ville gøre hende dybt ulykkelig. Josef begyndte angiveligt at gemme pornoblade under hendes pude som en form for practical joke, og herefter begyndte han at befamle hende og masturbere foran hende. Elisabeth Fritzls personlighed ændrede sig drastisk i takt med sin fars seksuelle overgreb, og hun forsøgte at flygte fra rædselshjemmet to gange, hvilket resulterede i, at Josef endnu mere ihærdigt forsøgte at holde hende afskåret fra omverdenen. Ifølge udsagnene fra Josef begyndte Elisabeth at interessere sig mere for det modsatte køn og havde eftersigende flere forskellige forhold til både ældre og gifte mænd. Derudover var det også af Josefs overbevisning, at Elisabeth drak store mængder alkohol og tog stoffer. Ifølge Josef var det dermed for at beskytte hende mod alle disse lokkende farer i verden, at han låste hende inde. Den 29. august 1984, kun et par dage før Elisabeth skulle flytte hjem til sin storesøster, lokkede Josef hende ned i den isolerede kælder under huset på Ybbsstrasse 40. Han brugte undskyldningen, at hun skulle hjælpe med at løfte en dør, hvorefter han bedøvede hende med en kloroformvædet klud og spærrede hende inde i kælderen. På andendagen af Elisabeths fangenskab tog Josef ned på den lokale politistation og meldte sin datter savnet på trods af, at han udmærket var klar over, hvor hun var. Han overbeviste politiet og myndighederne om, at hun var stukket af og havde sluttet sig til en sekt. Denne forklaring blev understøttet af et brev fra Elisabeth selv, hvori hun skrev, at hun havde det godt og ikke ville findes. Dette brev havde Josef selv tvunget hende til at skrive i kælderen. Denne velbenyttede evne til at lyve og manipulere andre mennesker er et af særtrækkene ved Josef Fritzl, som han benyttede, ved flere lejligheder under datterens fangenskab. I begyndelsen af fangenskabet var kælderen kun indrettet som en celle med de mest nødvendige artikler heriblandt en seng, et toilet og en vask samt et lille komfur. 11 Derudover var cellen udstyret med et fjernsyn, hvor Josef strategisk havde placeret diverse pornofilm ovenpå. Overgrebene på Elisabeth eskalerede, da hun blev låst fast til sengen med en jernlænke om maven, blev tæsket og herefter voldtaget af sin far. Elisabeth gjorde modstand mod sin fars overgreb og kontrollerende adfærd i to år, men dette forandrede sig i år 1986, da det viste sig, at hun var gravid med sit første barn. Ifølge Josef burde hun være taknemmelig, da enhver kvinde ønsker sig et barn, og at han har givet hende en gave. 12 Efter to måneder aborterede Elisabeth, og fra dette tidspunkt var hun ikke længere den samme, men sank 10 Pancevski, Marsh (2009:75) 11 Pancevski, Marsh (2009:117) 12 Pancevski, Marsh (2009:131) 14

15 hen i håbløshed. I år 1988 blev Elisabeth gravid igen, og i de følgende år fødte hun i alt syv børn. Josef mente, at familieforøgelsen krævede en udvidelse af kælderen, og han påbegyndte derfor et nyt bygningsprojekt, som medførte, at Elisabeth og børnene fik et rigtigt badeværelse, et bedre køkken, samt at børnene får deres eget lille værelse. 13 Grundet nogle af børnenes højlydte gråd begyndte Josef at bringe enkelte af dem op i selve huset, så de kunne leve sammen med ham og Rosemarie. Dette gjorde han ved at placere børnene på dørtrinnet til huset med en efterladt seddel tvangsskrevet af Elisabeth selv. Ifølge Josef Fritzl var børnene således blevet efterladt af Elisabeth, da hun ikke længere kunne tage sig af dem grundet sin involvering i en sekt. De østrigske myndigheder undersøgte sedlerne for at se, om skriften stemte overens med Elisabeths håndskrift, hvilket den gjorde. Herefter godtog de østrigske myndigheder historierne om de efterladte børn, som, år efter år, pludseligt dukkede op på familien Fritzls dørtrin. Da Elisabeths ældste barn, datteren Kerstin på nitten år, blev alvorligt syg grundet mangel på D- vitamin og andre vigtige næringsstoffer, indvilgede Josef i at tage hende med på hospitalet. Da lægerne, og senere det østrigske politi, begyndte at stille spørgsmålstegn ved Kerstins ukendte sygdom, fandt Josef sig nødsaget til at tage Elisabeth op af kælderen så hun kunne afgive sin forklaring. Først troede man, at mediernes søgen efter Kerstins mor var årsag til, at Elisabeth vendte hjem, men da hun endelig begyndte at åbne op for, hvad der var foregået de sidste 24 år, blev 73-årige Josef Fritzl anholdt af det østrigske politi Pancevski, Marsh (2009: ) 14 Ifølge bogen Familien I Kælderen fik Josef Fritzl en kort fængselsdom for voldtægt af kvinden i år 1967 grundet det faktum, at han var en karrieremand, en respektabel herre og familiefar. Ligeledes blev han ikke anholdt for tidligere hændelser angående ekshibitionisme og voldtægtsforsøg, men fik således bare advarsler af det østrigske politi. Derudover blev han mistænkt for forsikringssvindel og ildspåsættelse af hans og konens, Rosemarie, Bed & Breakfast ved Mondsee søen, men der skete aldrig noget yderligere. 15

16 Psykoanalytisk teori Sigmund Freud Sigmund Freud grundlagde psykoanalysen i slutningen af 1800-tallet. Teorien fokuserer primært på patientens eventuelt traumatiske oplevelser i barndommen, som Freud beskriver som fortrængte og oftest den primære årsag til patientens neurose(r). Han tillægger derudover seksualitet stor betydning for patientens problemer og påstår, at menneskets seksualitet er et centralt element allerede fra fødslen. Freud havde et deterministisk menneskesyn, hvilket vil sige, at alle begivenheder i livet har en årsag, og alle individets handlinger har et bestemt udfald i pågældende situationer. Ifølge Freud har individet altså ingen fri vilje. Freud opdeler barnets opvækst i tre forskellige psykoseksuelle faser. Disse kaldes den orale, den anale og den ødipale fase, og er opkaldt efter, hvad der er i fokus for barnet på dette tidspunkt. Ifølge Freud følger barnets udvikling et biologisk mønster, men denne udvikling kan forstyrres, og dette kan give barnet neuroser som voksen. Går der således noget galt i de forskellige faser, hvor barnet udsættes for traumatiske oplevelser eller manglende omsorg, kan barnet blive fikseret til den psykoseksuelle fase, hvor der gik noget galt. Dette resulterer i en prægning af dets personlighed som voksen, som kan disponere for senere psykiske lidelser. 15 Modtager barnet derimod en god omsorg i sine første leveår, vil det, ifølge psykologen Erik Erikson, udvikle en grundlæggende tillid til livet og omverden og dermed danne en basic trust. 16 Derudover har han opstillet en personlighedsmodel, der indeholder id et, jeg et og over-jeg et. Disse kan også defineres som menneskets tre sjæle. 17 Den første sjæl kaldes begærssjælen eller id et, og huserer alle drifterne eller lysterne og er altid på farten efter mad og drikke og seksuel tilfredsstillelse. Id et er således den oprindelige instans i personligheden, som barnet råder over fra fødslen og som fuldstændigt dominerer barnet i den orale fase. Id et er ubevidst og styres af lystprincippet, hvilket vil sige ønsket om at tilfredsstille sine behov med det samme. Den næste sjæl er således fornuftssjælen eller over-jeg et, som har sin placering i hovedet og varetager bevidsthed og indsigt. Denne har til opgave at styre alle drifterne og kan også defineres som samvittigheden. Over-jeg et dukker op i løbet af den anale fase og indeholder individets idealer og samvittighed. Når individet således ikke kan leve op til dette, kan det påføre det skyld, skam og selvbebrejdelse. 15 Larsen (2009:51) 16 Erikson (( ) tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog.) Freud (2006:19) 16

17 Over-jeg et er både bevidst, ubevidst og førbevidst. 18 Det er her jeg ets opgave at manøvrere mellem disse to dele af personligheden. Jeg et kaldes også viljessjælen og holder til i brystet, nær hjertet. Denne udvikles langsomt i den anale fase og svarer til den bevidste og førbevidste del af individet. Jeg et indeholder alle de forestillinger, som udgør vores identitet, fornuft og dømmekraft, samt de kognitive processer, som eksempelvis tænkning og hukommelse. Jeg et styres af realitetsprincippet, som kan defineres som evnen til at udskyde individets behov. Jeg et skal ikke kun indrette sig efter ydre krav, men også efter id et og over-jeg ets krav. Jeg et indeholder en censurinstans, som består af en række forsvarsmekanismer. 19 Forsvarsmekanismerne er således et samspil mellem psykens elementer og skal opfattes som én tjener med to herrer: jeg et og id et. 20 Ifølge Freud og psykoanalysen kan et barn, som har oplevet omsorgssvigt i børneårene, tage forsvarsmekanismer i brug, som har til hensigt at beskytte individet mod angst og ubehagelige traumatiske minder eller oplevelser. Disse forsvarsmekanismer påbegyndes i den anale fase og anvendes ubevidst. Forsvarsmekanismerne indebærer fortrængning, projektion, identifikation, forskydning, fornægtelse, rationalisering, regression, reaktionsdannelse og sublimering. Herunder vil udvalgte forsvarsmekanismer, som har relevans for vores case om Josef Fritzl, blive uddybet nærmere. Fortrængning er en forsvarsmekanisme, der går ud på, at når der er driftsønsker og oplevelser, som jeg et og over-jeg et ikke kan godkende, bruger man psykisk energi på at undertrykke det i mentaliteten og dermed fortrænge det det smides således i den mentale kulkælder. 21 Ifølge den amerikanske egopsykologiske opfattelse, hvilken uddybes af Anna Freud, opretter jeg et fortrængningen som en sund og velfungerende barriere i barnets psykiske liv. I lege og drømme virker fortrængningen ikke stærkere end, at den kan lade det ubevidste komme delvist og indirekte til udtryk, mens barnet i konflikter med forældre eller andre autoriteter kan beherske sig. Hvis barnet dog bliver mødt med kulde, hårdhed eller forførelse fra disse, vil fortrængningen blive for stærk, for svag eller helt ustabil. Resultatet vil blive et menneske, som vil være disponeret for neurotisk angst, depression eller forstyrrelser i personlighedsstrukturen, når det senere bliver belastet med krav om selvstændighed og ansvar. 22 Et resultat af fortrængning kan være 18 Det førbevidste er et mellemliggende niveau, som har været eller kan blive bevidst igen. ( 19 Larsen (2009:53-54) 20 Freud (2006:181) 21 Freud (2006:21) 22 Freud (2006:180) 17

18 reaktionsdannelse. Denne forsvarsmekanisme gøres ved, at en ubehagelig følelse ubevidst erstattes med sin modsætning. For eksempel kan had vendes til kærlighed. 23 Projektion går ud på, at man projekterer eller forskyder diverse negative sider, tanker og følelser fra sig selv over på andre, således, at man selv slipper for at skulle have dårlig samvittighed. I ekstreme tilfælde kan projektion skabe en syndebuk, så man har en ydre fare at forholde sig til, hvilket dermed gør det lettere for sig selv at håndtere. Formålet med projektion er primært at ændre en indre fare fra id et, som kan være en seksuel lyst, eller en indre fare fra over-jeg et, der eksempelvis kan være skyldfølelse eller skamfølelse. Dette ændres fra en indre til en ydre fare, da det hermed vil blive lettere at håndtere. 24 Forsvarsmekanismen fornægtelse tager udgangspunkt i, at man fortolker en konflikt eller en traumatisk oplevelse på den måde, der passer en bedst. Man har en subjektiv eller urealistisk tilgang til sådanne situationer, således at de ikke volder angst for individet, der anvender denne forsvarsmekanisme. Man er altså i en fase, hvor man benægter sandheden. Som en særlig form for fornægtelse findes rationalisering, hvor individet forsøger at bortforklare sin adfærd, i bestemte situationer, med fornuftige forklaringer individet forsøger at rationalisere adfærden. Individet fremhæver ubevidst de gode motiver og fortrænger de problematiske. 25 I Freuds terapi arbejder han sig hen imod at frembringe disse undertrykte oplevelser for patienten, således, at denne kan se oplevelserne i øjnene og herefter arbejde med dem. Ved siden af jeg-drifterne beskrev Freud også livsdriften Eros, som indeholder de seksuelle drifter, og dødsdriften Tanatos, som rummer de aggressive drifter 26. Ifølge Freuds senere forskning, post Første Verdenskrig, indgår aggression i menneskets gener og er dermed medfødt, og denne onde arv er en byrde, som menneskeheden til evig tid er dømt til at bære 27. Denne dødsdrift resulterer altså i frustration, smerte og psykisk ubehag, som i psykoanalytisk teori fører til øget aktivitet for at tilfredsstille driften. Dette kan for eksempel ske ved, at psykens jeg tager forsvarsmekanismerne i brug, hvilket har til formål at dæmpe trangen, eller det kan ske ved at give efter for den enorme trang Larsen (2009:55, 58) 24 Larsen (2009:55-56) 25 Larsen (2009:58) 26 Freud (1983:38,40) 27 Freud (2004:113) 28 Nielsen (2006:ukendt sidetal) 18

19 Ødipuskomplekset Den mandlige falliske også kaldet den ødipale fase fase går ud på, at en lille drengs kærlighed til moderen udvikles til et seksuelt begær. Dette gør drengen fjendtlig over for faderen, idet han anses som en rival. Dette kaldes ødipuskomplekset, opkaldt efter den græske kong Ødipus, der ubevidst havde seksuelle relationer til sin mor og dræbte sin far. Som følge af ødipuskomplekset får drengen kasterationsangst, da han frygter, at faderen vil fjerne hans kønsorgan, hvilket er den usømmelige faktor, der får ham til at opgive sin jagt på moderen. Da drengen indser, han ikke kan stille noget op mod faderen, identificerer han sig i stedet med ham. Den kvindelige falliske fase omhandler, hvordan pigens første kærlighedsobjekt, i lighed med den mandlige falliske fase, er moderen. Ved identificering med faderen opdager hun, at hun ikke besidder mandens ydre kønsorganer, hvorved hun føler sig kastreret og bebrejder moderen herfor. Dette gør, at pigen begynder at foretrække faderen, da han har det organ, hun mangler. Eftersom faderen besidder det organ, som pigen mangler, blandes hendes kærlighed til ham med misundelse, hvilket også kaldes penismisundelse. 29 Alice Miller Alice Miller blev født i 1923 og arbejdede som psykoterapeut i Zürich i tyve år. I år 1980 besluttede hun således at dedikere sin tid til at arbejde med undersøgelser af, hvordan barndommen påvirkede mennesket i dets voksne liv. Hun nåede at skrive tretten bøger om dette emne inden sin død i år Alice Miller fokuserede på, hvordan vold og undertrykkelse af børn, som ikke var i stand til at forsvare sig selv, var skyld i, at barnet blev nødt til at undertrykke og fortrænge stærke følelser såsom angst. Denne undertrykkelse kunne være årsag til at individet, i sit voksne liv, behandlede sine egne børn på netop samme måde. As children are forbidden to defend themselves against the violence done to them, they must suppress the natural reactions like rage and fear, and they discharge these strong emotions later as adults against their own children. 30 Miller udviklede en terapiform, hvor formålet var at konfrontere individet med dets barndom og de eventuelle følelser, denne måtte forvolde. Først herefter kunne individet acceptere og hermed gennemarbejde følelserne af undertrykkelse, og således vokse op og blive fri. Ifølge Miller var hendes terapi positiv, trods tragiske aspekter, idet der blev frigjort muligheder for individet og dets 29 Hall (1987: ) 30 Miller ( ) 19

20 bevidsthed om barndommens sande begivenheder. Dette frigjorde således individet fra dets destruktive adfærd. 31 Denne research repræsenterer en forskel fra psykoanalysen, da der hos Freud påstås, at en traumatisk barndom skyldes fejl i de forskellige faser eller manglende tilfredsstillelse af de forskellige drifter. Alice Miller er tværtimod af den overbevisning, at alle børn er uskyldige og forsvarsløse, samt at det udelukkende er forældrenes opdragelsesmetoder, der former individet. Ifølge Alice Miller indebærer mishandling af børn eksempelvis ydmygelse, prygl, slag, forræderi, seksuel udnyttelse, hån og lignende. Alt dette skader barnets integritet og værdighed, også selvom konsekvenserne ikke er synlige med det samme. Oftest vil individer, som er blevet mishandlet på en eller flere af overnævnte måder, således også lade andre lide i deres voksenliv grundet de skader, individet selv har fået af sin ubehagelige barndom. Barnet vil være af den opfattelse, at det har fortjent denne straf, og at det blev slået med kærlighed. Dette er fordi, at barnet ikke er klar over, at årsagen til den strenge opdragelse, er grundet forældrenes lignende barndom, hvor heller ikke de har været i stand til at stille spørgsmålstegn herved. Denne afstraffelse af barnet foregår oftest i den del af barnets opvækst, hvor dets hjerne opbygger de vigtigste strukturer, der er grundlæggende for hjernens videre udvikling. Ifølge Miller bør barnet i stedet lære egenskaber som venlighed, ærlighed og kærlighed, frem for grusomhed og bedrageri. Ydermere nævner Miller, at ingen børn er født voldelige, men at de derimod lærer at anvende vold senere i livet, da det er sådan de har lært at agere. Alice Miller påpeger hermed, hvordan den strenge opvækst overføres fra generation til generation og dermed skaber et dysfunktionelt samfund, hvis ikke cirklen brydes. Alice Millers holdning til dette problem er tydelig: Children should not be the scapegoats for the adults painful experiences. 32 Derudover nævner Miller, at en sådan hård opvækst kan føre til, at individet kan være tilbøjeligt til at tage hævn over eksempelvis hele nationer, hvortil hun nævner Adolf Hitler. Miller påpeger dog, at de negative konsekvenser af en hård opvækst kan afværges, hvis der såmænd bare er en enkelt person i barnets opvækst, der udviser kærlighed og forståelse for barnet. Miller anerkender den hårde opdragelses historiske signifikans, men er dog alligevel af den overbevisning, at cirklen må brydes, og at den strenge opdragelse dermed skal erstattes af en kærlig og forstående opdragelse. 31 Miller( ) 32 Miller ( ) 20

21 Den sorte pædagogik I bogen I Begyndelsen var Opdragelsen af Alice Miller nævnes begrebet den sorte pædagogik, hvis grundlæggende teorier blev samlet i 1977 af den tyske forfatter Katharina Rutschky. Dette er en samling pædagogiske skrifter, der beskriver en streng form for børneopdragelse. 33 Et af formålene med denne opdragelse er at aflede barnets opmærksomhed fra motiverne bag forældrenes handlinger, og i stedet få barnet til at indse, at dets egne behov og ønsker er forkerte. 34 Andre formål med denne opdragelsesform går ud på at lære barnet, at de voksne er barnets ubestridte herskere, som således bestemmer over ret og uret, som var de guder. Barnet skal lære, at dets vrede skyldes egne konflikter, og det skal altså gøres ansvarlig herfor. Ifølge Rutschky har forældrene altid ret i deres strenge behandling af barnet, og disse må til enhver tid beskyttes. Barnets egne følelser udgør således en fare for de herskende forældre, og det er derfor vigtigt at nedbryde barnet så tidligt i dets alder som muligt at berøve barnet dets vilje. Ifølge den sorte pædagogik er det yderst vigtigt, at denne nedbrydelse netop sker så tidligt, da barnet således ikke mærker det, og derfor ikke kan forråde forældrene senere i livet. 35 Alice Miller kritiserer den sorte pædagogik for at manipulere, ydmyge, håne og udøve vold overfor barnet i nedbrydelsesprocessen, og hun mener, at dette decideret afgrænser til tortur. Hun anklager den sorte pædagogik for at formidle forkerte informationer og meninger til barnet fra en tidlig alder. Ifølge Miller vil disse således blive videregivet til næste generation på trods af, at de er påviseligt ukorrekte. Til denne pædagogik hører desuden meninger om, at pligtfølelse avler kærlighed, at had kan dræbes med forbud, at forældre fortjener agtelse, således fordi de er barnets forældre, og at barnet ikke fortjener respekt og ikke skal have sine behov taget i betragtning overhovedet. 36 Ifølge Miller er disse meninger vitterligt absurde og kan medgøre, at barnet oplever skadelige følgevirkninger. Ifølge hende opstår denne form for opdragelse i faser. Først udsættes barnet for overlast, som ingen anser for at have nogen betydning. Dernæst får barnet ikke mulighed for at reagere på den efterfølgende smerte, som det ellers ville have været naturligt for barnet at gøre. Afslutningsvis vil barnet blive ældre og således vise taknemmelighed for de velmenende krænkelser, og det vil senere glemme eller fortrænge alt. Når barnet er blevet voksen, vil al denne ophobede vrede, som individet ikke fik afløb for som barn, resultere i, at individet skader sig selv eller andre. Ifølge Miller vil det således føre til voldelig eller selvudslettende adfærd Miller (1984:25) 34 Information ( ) 35 Miller (1984:63) 36 Miller (1984:63-64), Millers gennemgang af den sorte pædagogik 37 Miller (1984:99) 21

22 Psykologisk ondskab Hvad forstås ved ondskabsfulde handlinger? Ondskabsfulde handlinger kan karakteriseres som handlinger, der skader andre, uanset om det er fysisk eller psykisk. Onde handlinger reducerer således offerets livskvalitet. Handlingen er, i de fleste tilfælde, bevidst og målrettet, men kan således også ske uden at have en reel ondskabsfuld hensigt. Handlingen skal ligge ud over det almindelige, hvilket vil sige, at den skal være ekstrem og grænseoverskridende i forhold til de kulturelle og sociale værdier, der findes på det givne tidspunkt og i det eksisterende miljø. Ifølge bogen Ondskabens Psykologi: Socialpsykologiske Essays er ondskab relativt, hvilket betyder, at det er samfundsafhængigt. Med det kan det anskues, at den relative ondskab er afhængig af de kulturelle og moralske omstændigheder og dermed betinget af de omgivelser man befinder sig i. Ifølge bogen Ondskabens Psykologi er det således også det bagvedliggende motiv, som er afgørende for, om en handling er ond eller ej. 38 Bag ondskabsfulde handlinger kan blandt andet ligge neurologiske, personligheds- og socialpsykologiske forhold, eller en kombination af disse. Derfor er det næsten umuligt at forklare og forudsige den individuelle ondskab hos individet. Definitionen af ondskabsfulde handlinger kan således opsummeres ved følgende citater: Prototypen af menneskelig ondskab involverer handlinger, der intentionelt skader andre mennesker 39. Der sidestilles til en anden opfattelse af det onde, hvor Lars Svendsen siger: I snæver forstand betegner ondskab menneskelige handlinger, som med overlæg er begået til skade for andre 40. Disse definitioner af ondskabsfulde handlinger svarer til de klassiske definitioner på aggression. Ifølge Ondskabens Psykologi defineres dette som: Enhver form for adfærd, der udføres med det formål at gøre fortræd eller tilføje andre skade 41. Hertil kan det dog tilføjes, om ondskabsfulde handlinger kan ligestilles med aggressive handlinger i forhold til, om det at slå sine børn også kan defineres som tortur, eller om der findes en gradsforskel indenfor dette. Derudover kan der tilføjes, at disse ondskabsfulde handlinger begås af et individ, som ikke udviser nogen decideret form for medfølelse eller empati for offeret. Denne empati kan dog være situationsafhængig, da individet eventuelt ikke har yderligere problemer med at udvise medfølelse i andre tilfælde 42. Begrebet empati har mange definitioner, men den mest udbredte er, at empati er 38 Kuschel, Zand (2004:15) 39 Citat af Baumeister Kuschel, Zand (2004:16) 40 Citat af Svendsen Kuschel, Zand (2004:16) 41 Kuschel, Zand (2004:16) 42 Kuschel, Zand (2004:35) 22