Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16"

Transkript

1 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette: Præsentation 13. april 12:47 Mit navn er Henri, jeg bor i Arden og har boet her i ca. 6 år, tidligere boede jeg i Varstrup. Jeg har en datter på 12 år, der bor sammen med mig. For ca. 4 år siden kom jeg ud af et voldeligt forhold. Igennem ca. 5 år var jeg udsat for både psykisk og fysisk vold. Min datter har ikke været udsat for fysisk vold, men har været vidne til mange af de voldelige episoder, og på den måde lidt psykisk overlast og svigt fra min side. Jeg har ikke længere vold tæt inde på livet, men oplever at jeg ofte har store vanskeligheder i mit forhold til andre mennesker. Jeg har en kæreste, som jeg er glad for. Men jeg har svært ved at give mig hen og tro på, at noget kan være godt, det medfører ofte problemer. Det var lidt om mig. Venlig Hilsen Henri

2 DIT LIV C side 17 Mailene Her følger fortsættelsen af mailene fortsættelsen på Solstråle Dit liv A og B. Overførselsmekanismer m.m. 3. august 12:46 Kære Henri! Hvor tidligt kan vi som voldsramte selv se, at der var noget galt i familiestrukturen? Jeg ved i dag, at jeg, fra jeg blev født, har været forkert, eller hvad jeg nu skal kalde det. Jeg ved, jeg lå under for min mors jalousi allerede dengang, og at hun var den eneste, der skulle have opmærksomhed. Selv da hun var gravid, var det hende og ikke mig. Jeg tror først, det var, da jeg begyndt at være voksen, at det gik op for mig, at der var noget galt. Jeg var jo totalt involveret i deres livsmønster, og troede at verden skulle være sådan. Det tog mig meget meget lang tid, at finde ud af, at tænke anderledes, end jeg var opdraget til. Nemlig at min mor var så sød, og at min far var ond ved hende, og at jeg skulle hjælpe hende, at jeg i mig selv intet var kun forkert. I Afrika ved jeg, at jeg havde en anden livslærdom. Men da vi kom hjem fra Afrika, begyndte mine forældres livsmønster at præge mig. Jeg blev mere og mere syg. Det havde jeg ikke været i Afrika. I Afrika havde afrikanerne erstattet det hul, der kom af at min mor ikke magtede at give mig opmærksomhed, værdighed, troen på mig selv, selvbestemmelse, osv., bl.a. det at jeg skulle være mor for min mor, beskytte hende mod hendes grusomme mand den far, jeg havde osv. Hvad fik mig til at acceptere mine tidligere forhold, når jeg ikke troede mine kærester syntes, jeg var dejlig dengang? Hvad får mig til at indse i dag, at de syntes, at jeg var dejlig? Jeg accepterede kun mine tidligere kæreste, fordi jeg hjemmefra

3 DIT LIV C side 18 havde lært, at der var ingen, der holdt af mig. Når så, der var et menneske, der gav udtryk for, at det holdt af mig, var jeg der med det samme. Sådan var det med min voldelige x, og sådan har det været med flere af de andre kærester. Men det var ikke mig, der holdt af dem, ud fra en viden om, at jeg var noget værd. Sådan er det i dag med min nuværende kæreste, jeg holder af min kæreste og kan gøre det, fordi jeg ved, jeg er værdifuld, og fordi jeg kan elske mig selv og ved, at jeg er værd at elske. Selvfølgelig kan jeg få tilbagefald og tro, jeg ikke er det, sådan som det var i gamle dage, men sådan er det gennemgående ikke i dag. Er det sådan, at jeg hellere selv vil gå fra et forhold, end at opleve at blive svigtet, fordi jeg tidligere har følt mig svigtet? Nej, sådan har det ikke været for mig, men jeg ved, det er sådan for flere voldsramte, der er blevet svigtet. Jeg gik fra kæresterne, når tingene kom til at minde mig for meget om den vold, jeg har været udsat for. Det kan jeg se i dag, men nok ikke have sat ord på dengang. For dengang kendte jeg ikke til overførselsmekanismer, og derfor troede jeg, at de kærester jeg havde, var ligesom den voldelige x og mine forældre. Det har nok været sådan, at fordi jeg ikke vidste, at der var overførselsmekanismer, blev forholdene med alle mulige overførselsmekanismer, og derfor endte de i psykisk voldelige forhold, og derfor gik jeg. I dag med min nuværende kæreste har jeg kæmpet meget med overførselsmekanismerne. Det er altså virkelig svært at se, hvad der er hvad, når man er tæt på hinanden i et forhold til en kæreste. Kæresten har jo også sine overførselsmekanismer. Så det er bedst først at lære, hvad overførselsmekanismer er. Når man har lært det, så indgå i et forhold, hvis man til den tid, gerne vil det. Selvfølgelig kan man være heldig at finde en kæreste, der har forståelse for alle disse overførselsmekanismer og dermed kan tage vare på den side af forholdet. Er jeg bange for, at min kæreste skal komme til at styre tingene ligesom min mor og min voldelige x gjorde, sådan at jeg ikke tør give mig

4 DIT LIV C side 19 hen og nyde at min kæreste ind imellem får lov til at styre på en god måde? Nej, det mener jeg ikke, at jeg er. Fordi jeg har lært, hvad jeg selv vil, inden jeg indgik i dette forhold. Desuden er min nuværende kæreste just ikke en, der vil styre. Så der er slet ingen grundlag for det. Jeg har min frihed og selvbestemmelse sammen med min nuværende kæreste. Sådan som min erstatningsfar lærte mig, at jeg skulle have. Så det, at jeg har lært det, har gjort, at jeg ikke er bange for det. Der er lavet en undersøgelse over nogle sociale udbrydere, nogle der var blevet spået en dårlig fremtid, fordi de som børn havde levet under dårlige vilkår, men som alligevel havde formået at klare sig godt i samfundet. En af de ting der gjorde, at de fik en god fremtid, var, at der var mindst én person, der troede på dem, eller at de selv havde en tro, f.eks. på at Gud ville hjælpe dem. Ja, sociale udbrydere er dejlige mennesker, der virkelig forstår, at bryde en social arv, og bryde et dårligt handlingsmønster i dem. Jeg er stødt på nogen af dem, og de er meget meget forskellige. Flere af dem er virkelig dejlige. Men der er også dem, der har vendt deres dårlige situation til noget for andre mennesker meget destruktivt. De klarer sig godt set udefra, altså godt socialt, økonomisk og deres stilling. (Ligesom min voldelige x, som kommer fra et socialt meget meget lavt stade.) Men inden i er de menneskeligt ligesom psykopater, og lever efter normen. Det jeg skrev lidt om i en anden mail. For mit eget vedkommende, skulle jeg have haft en virkelig god ballast og virkelig komme godt i vej, og være en af vores samfunds store mennesker. Men det var ikke det, der reelt skete. Min sociale arv var virkelig god, og mine muligheder skulle have været virkelig gode. Men var det reelt ikke, og ingen tror, at det er fra min familie, det hele stammer. Derfor er kampen der. Kampen har været meget meget sværere, end hvis det er tydeligt, at den sociale arv er skylden til, at et menneske skulle have det socialt dårligt. Jeg synes, når jeg ser på de ting de sociale udbrydere har at kæmpe med, at der er mange flere aspekter i det, end der umiddelbart ser ud

5 DIT LIV C side 20 til at være. Men en ting ved jeg, at hvis der er mindst en, der virkelig tror på en anden person, har den person meget meget større chancer for at klare sig. Det er lige meget, om det er sociale tilfælde eller ej. Det gælder alle efter min mening. Man kan blive en taber, hvis der ikke er nogen, der tror på en. Man kan blive en vinder, hvis der er nogen, der gør det. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid er sådan. En ting som jeg synes, er meget skægt nej pudsigt er, at de børn på Christiania, som ofte har helt umulige forældre set med det normale samfunds briller de børn har ofte varme fingre, selv når det er meget meget koldt. Det siger mig, at de har en indre menneskelig værdifølelse af sig selv, der overstiger de allerfleste af os andres. Så! Den sociale stilling er ikke altid ensbetydende med at være taber. Men en ting ved jeg, det er, at når vi kommer ud mellem såkaldt velfungerende familier, er der alt for ofte, en meget meget menneskelig destruktiv verden her. Børnene bliver holdt i så stramme tøjler, så de ikke aner, hvad frihed og selvbestemmelse er. Normerne om hvordan god opførsel er, skal overholdes, så der er slet ikke plads til de menneskelige aspekter som frihed og selvbestemmelse. Selvfølgelig kan en tro på Gud, eller en tro på noget andet, hjælpe et menneske til at blive social udbryder. Det er klart. Så har de en tro på, at tingene kan lade sig gøre. Men der er mange måder at tro på Gud eller andet. Den tro jeg lærte hjemmefra, med en Indre Missionsk familiefar, var, at Gud var meget straffende, dømmende og streng. Jeg gjorde altid alt muligt forkert. Sådan en tro kan ikke hjælpe en. Det har den da heller ikke gjort med mig. Men dem der har en tro, hvor der er noget godt i den, og hvor den troende virkelig tror, at der er hjælp også i nødens stund, og når vi fejler, kan det hjælpe. Hvor er det godt, at jeg havde min erstatningsfar, og at han kunne se det i mig, som mine egne forældre var blinde for at se. At han ikke mindst formåede at fortælle mig det. Jeg tænker på, hvor mange, der kan hænge fast i det psykiatriske system, fordi de ikke havde en person, der troede på dem.

6 DIT LIV C side 21 Ja, der er mange, der hænger fast i det psykiatriske system. Der er i det hele taget mange, der hænger fast i hele systemet; læger, socialrådgivere, politi, osv. osv. osv. Det er efter min mening sådan, at systemet alt for ofte destruerer folk i stedet for at støtte dem og vejlede dem til at komme i gang med et godt liv. Men det er også den eneste måde, de virkelig kan tjene penge på, dem der får løn af systemet. Sådan som min kæreste altid påpeger, når jeg snakker om systemet. Det er uhyggeligt, når jeg støder på det, synes jeg. Men det har jeg vist skrevet om før. Sig endelig til, hvis du gerne vil have det gentaget. Jeg fungerede som familiens ventil, og de var ikke villige til at trække alle deres projektioner tilbage. Ja, det gjorde jeg. I den korte periode, hvor min ældste lillebror var stiknarkoman, der var det ham, der fik alle projektionerne, så havde jeg fri. Men så vendte det, fordi jeg ville ud af det voldelige forhold. Jeg fik igen alle familiens projektioner. Min lillebror slap, og han kunne så få en god tilværelse. Mit ønske var ikke at ødelægge min brors liv, og jeg har derfor ikke gjort så meget for at få dem til at lave projektionerne på ham igen. Det ville sikkert koste dem for meget og være en alt for stor indrømmelse for dem også den, at jeg var ordblind, fordi min far ikke kunne lære fra sig. Nej det kunne han sikkert ikke, fordi han ikke kunne sætte sig ind i min situation, og dermed kunne han ikke lære mig noget det er klart. Sådan som jeg oplevede det med ordblindheden, var det min fars undervisningsmiddel, nemlig angst, der ikke gjorde det muligt for ham at lære mig noget i hans danskundervisning. På andre områder har han magtet at lære mig flere ting. Så det er ikke rigtigt, at han ikke har kunnet lære mig noget. Det, der er pointen, er, at hans fejl blev overført til mig. At han ikke formåede at få mig til at være super dygtig i dansk, så var det mig og ikke ham, der var forkert, altså måtte jeg være ordblind. Han formåede ikke at få mig til at være interesseret, og derfor lærte jeg det ikke. Når jeg ikke lærte det, begyndte han at bruge vrede mod

7 DIT LIV C side 22 mig, og det skabte angst i mig. Så kunne jeg slet ikke lære det. Som voldsramt kan vi være så gode til at holde facaden, så vi tror, vi ikke kan føle. Men jeg mener godt, at voldsramte kan mærke følelser. Men jeg mener, at nogle voldsramte ikke tør være ved dem og ikke tør reagere. Jeg synes, at de godt kan vise følelser, det ser jeg ofte, derfor mener jeg, at de kan mærke dem. Men de fornægter, at de kan, fordi de så slipper for at tage hånd om sig selv, og kan tage vare på andre i stedet, f.eks. den voldelige som kræver det. Det er lettere for den voldsramte, at tage vare på andres problemer og følelser end at tage vare på sine egne. Tage vare på sig selv først. Det er et eller andet sted så farligt for dem, så de simpelthen ikke tør. Det er helt forståeligt. Den kender jeg nemlig også. Sådan har jeg også haft det. Fordi jeg blev udelukket af mine forældre mor mest eller blev udsat for vold, når jeg tog vare på mig selv eller i det mindste forsøgte. Selvfølgelig kan det være anderledes for dig, og dine traumer er anderledes end mine traumer, men de er der, og de giver en fornægtelsesmekanisme af dig selv. Nogen gange kan den voldsramte ikke græde, og bruger det som eksempel på, at de ikke kan føle. Men de kan have det sådan, at de mener, at gråd er det samme som, at de bryder sammen, og at de så ikke kan finde ud af tingene omkring dem og i sig selv. På den måde kan de lave en låsemekanisme, så de ikke græder, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan føle. F.eks. De kan blive glade, når deres far smiler, det er at føle. Men de reagerer ikke på alle deres følelser, kun dem, der ikke er farlige for dem. Derfor kan voldsramte øve sig i at give sig selv lov til at sige til sig selv, at de kan mærke deres egne følelser, og at de gerne må reagere på dem. Tage hånd omkring sig selv og varetage sine egne behov. De voldsramte kan have meget meget svært ved at finde ud af, hvad de har behov for, sådan har jeg i hvert tilfælde haft det. Jeg ved, at det er helt almindeligt for voldsramte. Den voldelige har ofte helt destrueret denne side af den voldsramte. Ved at fortælle den voldsramte, at de ikke ved noget om det, det er kun den voldelige, der ved det.

8 DIT LIV C side 23 Det her er min mening, og det kan være, der er sider af det, som ikke passer på andre. De kærligste hilsner og knus til du dejlige menneske. Lise Ny 3. august 22:47 Kære Lise! Jeg har så mange problemer i øjeblikket med hotmail, så jeg vil prøve at skrive i out.look.express. Her har jeg fået en anden adr. Men nu skal jeg først lige finde ud af, hvordan det virker. Kærlig Hilsen Henri. Overførselsmekanismer m.m. 4. august 00:41 Kære Henri! Overførselsmekanismer kan somme tider være noget besværligt og indviklet noget. Hvor kommer de oprindeligt fra? Man kan komme til at tillægge andre at have overførselsmekanismer, de ikke har, men som i virkeligheden stammer fra en selv, så bliver det indviklet. Overførselsmekanismer er egentlig uundgåelige og som en del af livet i samværet med andre, og de gode positive overførselsmekanismer er der også. Man skal passe på ikke at pålægge andre ting, som skyldes en selv.

9 DIT LIV C side 24 Eller at påtage sig andres ting, som skyldes dem. Forhåbentlig bliver vi hele tiden klogere og klogere. Men det er ikke ensbetydende med, at vi før vi gør noget, skal kunne det hele. Vi må gerne lære under vejs. Selvfølgelig er der nogle ting, vi er nødt til at kunne først, før vi gør det, f.eks. er det godt at have et kørekort, inden vi giver os til at køre bil på almindelig vej. Men i parforhold, er der ikke en facitliste, inden vi giver os i kast med det. Vi må lære under vejs. Nogle ting kan vi sagtens lære inden, men det er ikke et spørgsmål om, at vi skal kunne det. Noget lærer vi altså bedst, når vi er alene. De kærligste hilsner Fra Lise Overførselsmekanismer m.m. 4. august 17:54 Kære Henri! Overførselsmekanismer laver man ikke kun på sin kæreste eller andre helt nære. Man laver dem på alle. Derfor kan man øve sig på dem, man har kontakt til. Sådan var det for mig. Det var først, da jeg vidste, hvad overførselsmekanismer var, og vidste hvordan de virkede, og hvad der i mig var mest det, jeg lavede overførsel omkring, så kunne jeg skille tingene ad, så jeg kunne bruge dette i et forhold til en kæreste. Forhåbentlig bliver vi hele tiden klogere, dem der ikke tror det, eller især dem der ikke ønsker det, synes jeg ikke, er til at være sammen med. Det vigtigste jeg har lært, tror jeg, er, at jo visere man bliver, jo mere ved man, at man intet ved.

10 DIT LIV C side 25 Jeg håber ikke, at det tager dig lang tid at finde ud af, hvad overførselsmekanismer er. Du er så godt i gang, så det tager ikke så lang tid. Det skal nok komme hurtigt. Du skal bare gå det første skridt, når du har lært det, og fundet ud af, at det var let, herefter kommer de andre hurtigere og hurtigere. Ligesom når et lille barn skal lære at gå, det første skridt er svært, men så bliver det lettere og lettere. Du har følelser, som du kan vælge at vise. Men der er nogle, der er sværere at have med at gøre end andre. Derfor laver man ofte en blokering overfor dem. Det gør alle ikke kun voldsramte. Når du lige så stille tager fat på tingene en ad gangen, kommer det også. Du vil turde vise de følelser, du ellers nu fortrænger. Det at blive forfulgt, er ofte i den almindelige holdning og normen, at det er den voldsramte selv, der ser dette, og at det ikke har noget med virkeligheden at gøre. Man lægger hele skylden for den voldsramtes situation på den voldsramte. Efter min mening og erfaring er det ikke sådan. Endnu en holdning jeg er stødt på: Det er den voldsramte selv, der laver forfølgelsen som en form for forsvar mod ens egen oplevelse som offer. Sikken noget sludder. Når en voldelige mand / kvinde forfølger den voldsramte på de mest snedige måder og mest destruktive måder overfor offeret, mener de altså, at det er offeret, der er den forkerte, og har en form for forsvar mod ens egen oplevelse som offer. Jeg går ikke med til det. NEJ!!! Det er en sygeliggørelse af den voldsramte og at lægge skylden på og ansvaret hos offeret for den voldeliges handlinger. På den måde får offeret endnu flere ydmygelser i stedet for hjælp. Jeg kan mærke, at jeg bliver rasende over det. Ja ja! Lise, det er dit hjertebarn de voldsramte af partnervold. Ingen skal komme og sige noget om dem. Voldsramte har ikke brug for flere ydmygelser end dem, de får fra den voldelige. Det offentlige system skal ikke også til at gøre dem skyldige for forfølgelsen, volden, osv. Det er sådan ca. det samme som at sige, at man selv er skyld i at

11 DIT LIV C side 26 f.eks. den voldelige anlægger retssager mod den voldsramte, fordi det er et forsvar med ens egen oplevelse som offer. Altså! Den voldelige er selv ansvarlig og skyldig i den forfølgelse, den voldelige laver. Det er ikke den voldsramte. Jeg ved, at jeg er meget meget anderledes tænkende, end det der er normen overfor voldsramte. Jeg kender alt for meget til det selv, og til den måde voldsramte bliver behandlet af systemet på. Det er alt for ofte meget meget destruktivt for den voldsramte. I stedet for hjælp bliver den voldsramte udsat for endnu mere ydmygelse og mere at skulle slås med, når de henvender sig til mennesker i systemet, der repræsenterer den holdning, at det er offeret selv, der er den skyldige. De laver en form for forsvar mod ens egen oplevelse som offer. Ja ja!! Jeg ved ikke, hvor meget hjælp du har fået af systemet. Men så vidt jeg kan huske, er du også stødt på, at der ikke var nok hjælp, eller at den hjælp du kunne få, ikke var det, du havde brug for. Jeg har også oplevet ydmygelser fra systemets side, også af meget grov karakter. Det har just ikke hjulpet mig. Det er ikke mig, der er den skyldige og laver underlige ting, der medfører, at jeg er blevet voldsramt. Det er og bliver den, der er voldelig, der er ansvarlig for den vold, de udøver. Husk på at i det næste forhold, er den voldelige også voldelig mod den næste. Så der bliver endnu en voldsramt. Det er alle mennesker, der kan bliver voldsramte, der er ingen forskel på det. Det er den voldelige, der laver et psykisk fængsel, som er mere svært at komme ud af, end det er af et almindeligt fysisk fængsel. Det er den voldelige, der laver problemerne for den voldsramte, ikke den voldsramte der selv laver dem. Den voldelige respekterer på ingen måde et nej fra den voldsramte. Selv en lukket dør bliver ikke respekteret, men den voldelige begynder med al kraft at ville trænge ind hos den voldsramte. Det er svært at gøre op med indgroede normer, og her den norm, at det er den voldsramte selv, der laver forfølgelsen som et forsvar. Ja ja!!!

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

NÆRVÆR, GNIST OG SAMTALE - en bog for par

NÆRVÆR, GNIST OG SAMTALE - en bog for par NÆRVÆR, GNIST OG SAMTALE - en bog for par Mette Glargaard Forlaget Grenen Nærvær, gnist og samtale - en bog for par Hvorfor en bog om parforhold Jeg udgav min første bog»selvværd for begyndere«i 2009.

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben OPGAVER TIL Ondskaben NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad tænker du på, når du læser ordet ondskab? Skriv stikord: OPGAVE 2 Instruktion: Kig på bogens forside og læs teksten på bagsiden.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere