Årsrapport VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

Transkript

1 Årsrapport 2014 VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Udgivet: oktober socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

3 Indhold Forord... 4 Resumé Henvendelser og sager Henvendelser til VISO Sager i VISO Koordinering af specialrådgivning Indgåelse af kontrakter med seks leverandører Fokusområder fremadrettet Videnskortlægning Leverandører Rekruttering af nye VISO-leverandører Udvikling af specialisterne i leverandørnetværket Deklaration af leverandørernes vidensgrundlag mv Kvalitetssikring Kvantitativ faglig opfølgning i form af tilfredsmålinger Kvalitativ faglig opfølgning i form af auditeringer Økonomi Rådgivning og udredning Koordinering af specialrådgivning Bilag 1. Datamateriale Bilag 2. Indblik i to rådgivningsområder Bilag 3. Særlige fokusområder

4 Forord Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialstyrelsen har siden 2007 haft til opgave at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkelt- og gruppesager på social- og specialundervisningsområdet mv. I de mest sjældent forekommende sager yder VISO kommunerne vejledende udredning eller bistand til kommunernes egen udredning. Sammen med resten af Socialstyrelsen skal VISO også indsamle og formidle faglig viden for at understøtte kommunernes og VISOs specialrådgivning og udredning. I 2014 fik VISO ydermere ansvaret for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivningen, vidensudviklingen og store dele af materialeproduktionen på området for den mest specialiserede specialundervisning. Om disse opgaver handler årsrapporten for Indledningsvist kommer et resumé, der giver et hurtigt overblik over nøgletal og udviklingstendenser mv. i det forløbne år. Herefter følger syv hovedafsnit, som giver et nærmere indblik i forskellige dele af VISOs virksomhed. Først præsenteres udviklingen i efterspørgslen efter VISOs ydelser, som i store træk er en fortsættelse af tendenserne fra de foregående år. Derefter bliver baggrunden for og håndteringen og udviklingen af VISOs nye opgave koordinering af specialrådgivningen gennemgået. Herpå vises VISOs arbejde med løbende at tilpasse sammensætningen af netværket af leverandører og sikre og udvikle kvaliteten af rådgivningsydelserne, så udviklingen i behovene imødekommes bedst muligt. Endelig gennemgås kort VISOs samlede økonomi i Bilagene rummer detaljerede data om VISOs aktiviteter, en beskrivelse af rådgivningen rettet mod to målgrupper samt en gennemgang af VISOs særlige fokusområder. God fornøjelse! Jan Christensen Kontorchef 4

5 Resumé Boks 1. Resumé nøgletal, udviklingstendenser, kvalitetssikring mv. VISO modtog henvendelser i 2014 svarende til niveauet i 2013: o På voksenområdet voksede antallet med 3 pct. fra 2013 til 2014 o På specialundervisningsområdet voksede antallet med 10 pct. o På børne- og ungeområdet faldt antallet med 15 pct. o Hovedparten (75 pct.) af henvendelserne til VISO kom i 2014 fra kommunerne VISO igangsatte sager i 2014 svarende til niveauet i 2013: o På voksenområdet voksede antallet med 9 pct. fra 2013 til 2014 o På specialundervisningsområdet faldt antallet med 1 pct. o På børne- og ungeområdet faldt antallet med 5 pct. VISO-sagerne fordelte sig i 2014 på stort set samme måde som i 2013, idet 59 pct. af sagerne omhandlede voksenområdet, 15 pct. af sagerne drejede sig om specialundervisningsområdet, mens 24 pct. af sagerne faldt inden for børne- og ungeområdet Hovedparten af sagerne i 2014 vedrørte i lighed med 2013 borgere med 1) udviklingshæmning, 2) autismespektrumforstyrrelser, 3) udadreagerende adfærd, 4) opmærksomhedsforstyrrelser, 5) angst, 6) erhvervet hjerneskade, 7) mobilitetsnedsættelser, 8) forandret virkelighedsopfattelse, 9) kommunikationsnedsættelse, 10) seksuelt overgreb, 11) stofmisbrug, 12) social isolation og 13) medfødt hjerneskade Hovedparten (75 pct.) af problematikkerne i VISO-sagerne i 2014 handlede om mangel på metoder og mangel på viden om målgruppen VISOs nye opgave koordinering af specialrådgivningen (KaS) afstedkom i 2014 indgåelse af kontrakter med seks nye leverandører og en lang række udviklingsaktiviteter VISO fortsatte i 2014 arbejdet med at udvikle og forny netværket af leverandører, herunder at understøtte og kvalitetssikre rådgivningsydelserne VISOs samlede budget var i 2014 på godt 190 mio. kr. Forbruget endte på 170 mio. kr. 5

6 1. Henvendelser og sager 1.1 Henvendelser til VISO VISO fik i skriftlige og telefoniske henvendelser, hvilket svarer til niveauet for de to foregående år, jf. figur 1. Den ellers støt opadgående tendens siden etableringen af VISO i 2007 har således efterhånden fundet et relativt stabilt og højt niveau. Det ses som udtryk for, at kendskabet til mulighederne for at anvende VISOs rådgivning er blevet udbredt blandt kommunerne, sociale tilbud og borgere. Derudover viser resultaterne af VISOs faglige opfølgning, jf. afsnit 4.1, at modtagerne fortsat er meget tilfredse med VISOs ydelser, hvilket også kan påvirke antallet af henvendelser. Figur 1. Antallet af henvendelser i alt og fordelt på hovedområder, Note: Andet kan være tværgående emner, som ikke kan kategoriseres under ét af de tre hovedområder: Voksne, børn og unge eller specialundervisning. Der sondres overordnet mellem henvendelser rettet mod 1) børn og unge under 18 år, 2) voksne borgere over 18 år og 3) børn, unge og voksne, der får specialundervisning. Sondringen skyldes det forhold, at områderne er underlagt forskellige lovbestemmelser. Fordelingen af henvendelser på disse tre hovedområder viser, at der i forhold til voksne borgere har været en stigning på 3 pct. siden 2013, jf. bilagstabel 1 (tallene i tabellen udgør grundlaget for figur 1). Stigningen kan primært henføres til en øget efterspørgsel fra især kommunale forvaltninger og tillbud på rådgivning og udredning omkring borgere med autisme, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd eller angst. 6

7 På specialundervisningsområdet er antallet af henvendelser vokset med 10 pct. siden Det er VISOs vurdering, at hjemtagningen af børn fra specialskoleområdet til det almene folkeskoleområde giver henvendelser fra især forældre, men også skoler og PPR, om børn, som mistrives i den almene folkeskole. Faldet i antallet af henvendelser på børne- og ungeområdet har været på 15 pct. siden Dette skal formentlig delvist ses i sammenhæng med overgrebspakken på børneog ungeområdet fra oktober I den forbindelse blev der oprettet fem kommunalt drevne børnehuse, som kommunerne skal benytte som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret. Frem til udgangen af 2014 har børnehusene ifølge indberetninger til en database i Socialstyrelsen haft 999 sager og 1084 konsultative henvendelser, som antageligt for en dels vedkommende ellers ville være tilgået VISO. På baggrund af de henvendelser om rådgivning eller udredning igangsatte VISO i alt VISO-sager, jf. afsnit 1.2. Henvendelser til VISO fører således ikke altid til, at der sættes en sag i gang. Hvad der sker, når VISO får en henvendelse, vises i boks 2. Boks 2. Henvendelser og VISO-sager mv. Det er de faglige konsulenter i VISO, der tager imod henvendelser til VISO enten som telefonopkald eller pr. mail. En henvendelse kan komme fra en borger, en pårørende, en fagperson eller en leder i et socialt tilbud, en kommunal forvaltning og/eller PPR. Udredninger kan kun iværksættes efter en kommunal henvendelse. Borgere kan henvende sig om rådgivning hos VISO, når det gælder vedkommende selv eller dennes pårørende. Når der kommer en henvendelse, spørger konsulenten grundigt ind til de problemstillinger, der ønskes rådgivning om. Konsulenten foretager herefter en indledende vurdering af, hvordan henvendelsen skal behandles. Typisk vil der ske ét af følgende: Det vurderes, at henvendelsen har en sådan karakter, at der kan være brug for at igangsætte et specialistydelsesforløb, også kaldet en VISO-sag. Den, der har henvendt sig, bliver da bedt om at udfylde og indsende et henvendelsesskema. Hvis henvendelsen vedrører rådgivning om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, henvises den, der har henvendt sig, til PPR, som i første omgang har den rådgivende forpligtelse. Konsulenten giver konsultativ bistand i forhold til problemstillingen, og det vurderes, at der ikke er behov for yderligere rådgivning fra VISO. 7

8 Sagen bliver henvist til en anden instans såsom DUKH eller Ankestyrelsen. Når VISO modtager et henvendelsesskema, fordeles henvendelsen til en faglig konsulent i VI- SO. Konsulenten kontakter henvender, og hvis det efter drøftelser med henvender vurderes relevant, igangsættes en VISO-sag. Det kan være i form af en enkeltsag eller en gruppesag. Ved enkeltsager gives der rådgivning eller udredning i forhold til en enkelt borger. I gruppesager gives der rådgivning i forhold til en problemstilling, der er fælles for flere borgere. VISO-konsulenten vurderer ud fra den beskrevne problemstilling, hvilken eller hvilke af VISOs leverandører, der bedst kan yde rådgivning eller udredning i sagen. Rådgivningsforløbet planlægges herefter på et afklarende møde mellem VISO, henvender og øvrige relevante parter. 1.2 Sager i VISO Som det er tilfældet med antallet af henvendelser til VISO, er der siden 2007 sket en markant udvikling i antallet af igangsatte VISO-sager. Og tilsvarende har niveauet siden 2012 været stabilt med cirka sager årligt. I 2014 blev der således igangsat VISO-sager, jf. figur 2. Det er knap 4 pct. mere end i 2013, jf. bilagstabel 2. Figur 2. Antallet af VISO-sager i alt og fordelt på hovedområder, Note: Andet kan være tværgående emner, som ikke kan kategoriseres under ét af de tre hovedområder:voksne, børn og unge eller specialundervisning. VISO-sager fordelt på voksne-, børn- og unge- og specialundervisningsområdet I 2014 vedrørte 59 pct. af alle igangsatte VISO-sager voksne borgere (871 sager), 24 pct. af sagerne handlede om børn og unge (359 sager), mens 15 pct. af sagerne faldt inden for specialundervisningsområdet (222 sager), jf. bilagstabel 2. 8

9 På voksenområdet har der været tale om en stigning på 9 pct. siden Årsagen hertil kan primært findes i en øget efterspørgsel fra kommunale forvaltninger og kommunale tilbud på rådgivning og udredning i forbindelse med borgere med autisme, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd eller angst. Faldet i antallet af VISO-sager på børne- og ungeområdet har været på 5 pct. siden Det kan formentlig delvist forklares med overgrebspakken på børne- og ungeområdet, jf. afsnit 1.1. Det spiller givetvis også ind, at VISO frem til andet kvartal 2013 registrerede f.eks. fire børn i en familie på hver deres sag. Siden da har praksis været, at alle i en familie bliver registreret på én sag. Antallet af sager på specialundervisningsområdet har været stabilt siden Stigningen i antallet af henvendelser i 2014 førte således ikke til en tilsvarende stigning i antallet af sager. Det kan skyldes det forhold, at VISO får flere telefoniske henvendelser fra forældre til inkluderede børn, som VISO imidlertid må henvise til PPR, jf. boks 2. I bilag 2 gives et lidt nærmere indblik i rådgivningen rettet mod to målgrupper voksne borgere med udviklingshæmning mv. og børn og unge i social isolation. Aldersfordeling VISO-sagernes fordeling på forskellige aldersgrupper svarede i 2014 stort til udviklingen i de foregående år. Således omhandlede 593 af sagerne borgere fra 24 år og opefter, jf. figur 3. Det svarer til 40 pct. af alle sager. Det drejede sig især om borgere med udviklingshæmning, udadreagerende adfærd, erhvervet hjerneskade og mobilitetsnedsættelse, jf. bilagstabel 3. Dernæst udgjorde børn og unge mellem 7-17 år en relativ stor målgruppe med 521 sager svarende til 35 pct. af alle sager. Disse sager omhandlede især borgere med udviklingshæmning, autisme og/eller udadreagerende adfærd, jf. bilagstabel eller 16 pct. af sagerne var rettet mod unge mellem 18 og 23 år. Sagerne omhandlede i de fleste tilfælde unge med udviklingshæmning, autisme og opmærksomhedsforstyrrelser, jf. bilagstabel 3. For denne aldersgruppe er eventuelle overgangsproblematikker i særlig grad i fokus, herunder behovet for at yde en helhedsorienteret indsats. Førskolebørn er den aldersgruppe, hvor der var færrest VISO-sager 92 i alt svarende til 6 pct. Disse sager omhandlede som oftest omsorgssvigt, autisme eller udviklingsforstyrrelser af tale og sprog, jf. bilagstabel 3. 9

10 Figur 3. VISO-sager fordelt på borgerens alder, 2014 Note: Antal igangsatte sager i alt i 2014 er Der er sager, der omhandler flere borgere med forskellig alder (såkaldte familie sager), hvorfor det samlede antal sager fordelt på alder overstiger antal sager i alt. Henvendertyper Det fremgår af diagram 1, at godt 75 pct. af VISO-sagerne i 2014 blev iværksat efter henvendelse fra kommunale forvaltninger og tilbud. Diagram 1. VISO-sager fordelt på henvendertyper, 2014 Forvaltningernes henvendelser vedrørte primært voksne og børne- og ungeområdet, mens tilbuddene især henvendte sig om voksne borgere. 13 pct. af sagerne alt overvejende på specialundervisningsområdet - blev igangsat efter henvendelse fra PPR, mens 8 pct. af sagerne blev iværksat efter henvendelse fra borgere eller pårørende. 10

11 Målgrupper I forbindelse med henvendelse til VISO og den efterfølgende igangsættelse af en VISOsag registreres det, hvilke målgrupper indsatsen retter sig imod. Da VISO yder rådgivning i de mest specialiserede og komplicerede sager, registreres den enkelte sag oftest med flere forskellige målgrupper. I 2014 blev der i lighed med de foregående år igangsat flest sager målrettet borgere med udviklingshæmning, autisme eller udadreagerende adfærd. Bilagsfigur 1 viser hvilke målgrupper, der blev ønsket rådgivning om i Der er iværksat flest VISO-sager efter henvendelser fra kommunale forvaltninger, som efterspurgte rådgivning omkring de fleste målgrupper. De kommunale tilbud har især fået iværksat VISO-sager inden for målgrupperne udviklingshæmning, udadreagerende adfærd, demente eller selvskadende adfærd. Kommunernes PPR har oftest fået iværksat VISO-sager omhandlende børn og unge med udviklingsforstyrrelser af tale og sprog eller sansemotoriske færdigheder, indlæringsvanskeligheder eller multipel funktionsnedsættelse. VISO-sager iværksat på baggrund af borgerhenvendelse handlede ofte om senfølgeskader hos voksne som følge af overgreb i barndommen eller ungdommen. Køn Omkring 60 pct. af VISO-sagerne i 2014 rettede sig mod drenge og mænd, hvilket svarer til kønsfordelingen igennem de fleste af årene, jf. bilagstabel 4. Det ses i bilagsfigur 2, at drenge og mænd er overrepræsenterede, når det gælder en række af de hyppigst forekommende målgrupper: Udviklingsforstyrrelser af tale og sprog (72 pct.) Udviklingsforstyrrelser (69 pct.) Autismespektrumforstyrrelser (69 pct.) Opmærksomhedsforstyrrelser (66 pct.) Udadreagerende adfærd (64 pct.) Piger og kvinder er overrepræsenteret i forhold til disse ofte forekommende målgrupper: Seksuelle overgreb (58 pct.) Personlighedsforstyrrelser (58 pct.) Selvskadende adfærd (57 pct.) 11

12 Hovedområder Det ses i bilagsfigur 3, at VISO-sager på voksenområdet i 2014 hyppigst var rettet mod borgere med forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelser, seksuelle overgreb, udadreagerende adærd, erhvervet hjerneskade eller udviklingshæmning. På børne og ungeområdet omhandlede VISO-sagerne som oftest omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser eller udviklingsforstyrrelser. På specialundervisningsområdet havde VISO-sagerne hyppigst fokus på borgere med indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser af tale og sprog eller udviklingsforstyrrelser af sansemotoriske færdigheder. Problematikker I forbindelse med igangsættelsen af VISO-sager registreres udover målgrupper også hvilke problematikker, VISO skal søge at yde rådgivning omkring. Den enkelte VISO-sag vil typisk omhandle flere målgrupper og kan blandt andet dermed også rumme flere problematikker. De fem hyppigst forekommende problematikker er oplistet i tabel 1. Tabel 1. De fem hyppigst forekommende problematikker i VISO-sagerne, 2014 Problematikker Problematikkens forekomst i VISO-sager Mangel på metoder 2411 Viden om målgruppen 885 Belastede relationer 618 Overgangsproblematikker 244 Problematik vedrørende levering i indsats 313 Som det fremgår, var mangel på metoder den oftest forekommende problematik i VISOsagerne i 2014, hvilket også var tilfældet i de foregående år. Det drejede sig konkret om: Mangel på metode til at håndtere andre problemstillinger (577) Mangel på metode til at strukturering af hverdagen (398) Mangel på metode til håndtering af konflikter (396) Mangel på metode til udredning af funktionsevne (301) Mangel på metode til at omsætte udredningsresultater til praksis (263) Mangel på metode til undervisning (188) Viden om målgruppen var også en af de problematikker, som indgik i mange VISOsager. Det drejede sig om: 12

13 Specifik viden om målgruppen, når der er behov for større forståelse for konkrete problemstillinger eller konkrete målgrupper (501) Unik viden om målgruppen, når der er behov for viden om, hvad funktionsnedsættelsen betyder for den enkelte borger (300) Generel viden om målgruppen, når der er behov for viden generelt om en problemstilling eller målgruppe (84). 13

14 2. Koordinering af specialrådgivning Alle Folketingets partier indgik den 13. november 2013 en aftale om at iværksætte lovændringer mv., som skal medvirke til at styrke kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Aftalen og lovændringerne bidrager til at justere kommunalreformen og indebærer, at der i Socialstyrelsens regi er etableret en dialogbaseret national koordinationsstruktur og påbegyndt en vidensopbygning, så staten kan få en større rolle i arbejdet med at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering på områder for målgrupper med særlige behov. I den forbindelse fik VISO fra 1. juli 2014 ansvaret for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivningen, vidensudviklingen og store dele af materialeproduktionen på området for den mest specialiserede specialundervisning (forkortes KaS). Ydelserne følger af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne og skal leveres af leverandører fra praksisfeltet. Målgrupperne er mennesker med hørenedsættelser, synsnedsættelser, døvblindhed, epilepsi samt pårørende og fagprofessionelle. 2.1 Indgåelse af kontrakter med seks leverandører VISO har derfor pt. indgået kontrakter med seks leverandører, jf. boks 3. Boks 3. De seks KaS-leverandører, deres målgrupper og ydelser Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe: Børn (0-17 år) med medfødt døvblindhed, erhvervet døvblindhed eller hørenedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kurser og materialeproduktion Center for Høretab Målgruppe: Børn (0-17 år) med hørenedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kurser Børnekliniken Målgruppe: Børn (0-6 år) med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kurser Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Målgruppe: Unge og voksne (14 år +) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kurser 14

15 Synscenter Refsnæs Målgruppe: Børn (0-17 år) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kurser og materialeproduktion Specialrådgivning om epilepsi v. Filadelfia Målgruppe: Børn og voksne (0+ år) med epilepsi Ydelser: Rådgivning og vidensarbejde Kontrakterne har karakter af rammeaftaler og løber fra 1. juli 2014 til 31. december Leverandørernes rådgivning mv. var før 1. juli 2014 objektivt finansieret i henhold til Socialministeriets daværende bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud og 2016 er en overgangsperiode, hvor VISO ikke kan ændre i sammensætningen af leverandørkredsen. Der skal med virkning fra 1. januar 2017 eventuelt foretages en regulering af økonomien mv. på området. Fagpersoner og borgere kan som hidtil kontakte de forskellige leverandører direkte. Det er således ikke nødvendigt at henvende sig til VISO først for at blive visiteret. Hvis VISO får en henvendelse, som viser sig at være en opgave for en KaS-leverandør, er der lavet en procedure, som sikrer, at borgere og fagfolk oplever en smidig og korrekt sagsgang. 2.2 Fokusområder fremadrettet Det er besluttet, at KaS arbejder frem mod følgende centrale leverancer: Tilvejebringelse af specialrådgivning via de bedst kvalificerede leverandører o Indgåelse af 2. generation af kontrakter i forsommeren 2015 o Udvikling af model for identifikation og kvalitetsvurdering af leverandører o Udarbejdelse af endeligt format for leverandørernes årsrapport for 2015 o Udvikling af model for styringsdialog med leverandører og driftsherrer i 2016 samt fremadrettet Koordination af vidensudvikling og af bestemte dele af materialeproduktion om den mest specialiserede indsats på området o Udarbejdelse af indledende analyse, som blandt andet skal bruges til at kvalificere grundlaget for indgåelse af 2. generation af kontrakterne o Udvikling af overordnede pejlemærker for vidensudviklingen på områderne og hos KaS-leverandørerne 15

16 Interne aktiviteter til understøttelse af de øvrige aktiviteter o Udarbejdelse af årshjul til koordinering af monitorering, vidensudvikling og vidensdeling på tværs af Socialstyrelsen o Udarbejdelse af kommunikationsplan for KaS og om muligt forankring af aktuel viden i praksisfeltet 2.3 Videnskortlægning Der blev i 2014 igangsat en indledende videnskortlægning, som skal bidrage til at kvalificere og understøtte sammenhængen mellem specialrådgivningen og vidensudvikling på områderne under KaS. Konkret undersøger videnskortlægningen: Brugernes behov for specialrådgivning, hvilket afdækkes via en intern rapport baseret på interviews med brugerorganisationer og fagprofessionelle (udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland) Praksisviden om målgrupperne og forskningsviden om målgrupper og indsatser i Danmark og udlandet, hvilket afdækkes via litteratursøgning og afdækning af hvem ved hvad på områderne Det aktuelle vidensarbejde hos de seks leverandører, hvilket afdækkes via interviews med de seks KaS-leverandører Resultaterne fra videnskortlægningen foreligger i foråret 2015 og forventes at bidrage med overblik over videnshavere og -behov på det mest specialiserede specialundervisningsområde, samt hvad der mere konkret findes af viden om metoder og indsatser. Kortlægningen bidrager dermed til VISOs opgave med at koordinere og kvalitetssikre området og til arbejdet med at indgå kontrakter for 2016 med de seks leverandører. I 2014 blev der desuden udarbejdet skabelon for leverandørernes årsrapport til VISO. I årsrapporten skal leverandørerne beskrive deres ydelser under KaS i forhold til opgaveløsningen generelt og opgavens omfang (herunder ressourcer og økonomi). Desuden skal de beskrive særlige fokusområder i forhold til kvalitetssikring, understøttelse af den landsdækkende funktion samt strategiske perspektiver. Rapporterne indgår derfor også som elementer i samarbejdet med leverandørerne og kvalitetsudvikling af områderne. Generelt vil VISO - sammen med leverandører, driftsherrer, en tværministeriel arbejdsgruppe og VISOs faglige bestyrelse - løbende drøfte opmærksomhedspunkter og aspekter, der afdækkes i regi af KaS, således at disse kan adresseres fremadrettet og efter behov indgå i overvejelser i forbindelse med en eventuel efterregulering af området. 16

17 3. Leverandører VISO havde ved udgangen af 2014 kontrakter med 106 leverandører, der leverer rådgivning og viden på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Leverandørernes specialister spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til at kunne imødekomme efterspørgslen efter VISOs ydelser så vidt muligt med afsæt i aktuel viden om målgrupper, metoder, implementering mv. Af samme grund har VISO løbende fokus på sammensætningen af og vidensudviklingen i leverandørnetværket, jf. nedenfor. I de kommende år vil Socialstyrelsen have behov for at anvende leverandørerne til i endnu højere grad at udbrede aktuel viden i kommunerne. 3.1 Rekruttering af nye VISO-leverandører VISO arbejder løbende med at tilpasse sammensætningen af leverandørnetværket ud fra udviklingen i efterspørgslen og udbuddet. Derfor bliver der af og til indgået kontrakter med nye leverandører, som kan styrke netværket på områder, hvor efterspørgslen eksempelvis vokser, ligesom kontrakter kan opsiges, når efterspørgslen viger, eller når en leverandørs kompetenceprofil ændrer sig. I 2014 indgik VISO således kontrakter med fem nye leverandører og opsagde kontrakten med fem andre. Forud for indgåelsen af nye kontrakter screener VISO potentielt nye leverandører. Det sker efter en fast model, hvor en arbejdsgruppe af socialfaglige medarbejdere afdækker og vurderer, hvem der er de bedste specialister på et givet fagområde ud fra følgende kriterier: Faglige kompetencer (viden og metodekendskab), processuelle kompetencer, indsigt i myndighedsarbejdet og administrative kompetencer. I 2014 er der foretaget screening af nye leverandører med kompetencer inden for følgende områder: Adoption uden samtykke Radikalisering og ekstremisme Æresrelaterede konflikter Udviklingshæmning Demens Udover dette leverandørnetværk har VISO fra 1. juli 2014 tegnet kontrakter med seks leverandører. Dette skete som led i VISOs overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe en samlet koordinering af specialrådgivning mv. (KaS) inden for den mest specialiserede 17

18 specialundervisning for mennesker med hørenedsættelser, synsnedsættelser, døvblindhed og epilepsi mv., jf. afsnit Udvikling af specialisterne i leverandørnetværket VISO gennemfører løbende aktiviteter og tiltag for at sikre en dynamisk udvikling af specialisternes viden og rådgivning og derved bidrage til, at leverandørnetværket vedvarende har et højt fagligt niveau. Med udgangspunkt i Socialstyrelsens mission om viden til gavn udarbejdede VISO i 2014 således en plan for følgende konkrete udviklingstiltag: Netværksgrupper Dialogmøder med VISO-leverandørerne Introforløb for specialister i VISOs leverandørnetværk Specialistkonference Videreudvikling af gruppesager Nyhedsmails til VISOs leverandørnetværk Netværksgrupper VISO har nedsat netværksgrupper, som har til formål at øge det faglige vidensniveau, udvikle konsulent- og specialistrollen samt producere og formidle viden. Her indgår konsulenter fra VISO, VISO-specialister og repræsentanter for fagkontorer i Socialstyrelsen. I 2014 havde VISO netværksgrupper inden for følgende områder: Æresrelaterede konflikter Gruppesager Sjældne handikap Udsatte børn og unge Specialundervisning Udviklingshæmning Isolerede voksne i eget hjem Dialogmøder med VISOs leverandører Som supplement til den løbende dialog i forbindelse med konkrete VISO-sager afholder konsulenter fra VISO og den enkelte leverandør hvert andet år et dialogmøde. Det er et formaliseret forum, hvor der drøftes forskellige faglige spørgsmål, vanskelige problema- 18

19 tikker og tendenser i sagerne. Fokus er især på håndteringen af de faglige udfordringer, der kan være, med henblik på at understøtte og kvalificere rådgivnings- og udredningsarbejdet. Dialogmøderne giver også anledning til at gennemgå leverandørens metoder og behov for kompetenceudvikling. VISO får blandt andet på den baggrund mulighed for at vurdere kvaliteten af specialistens rådgivnings- og udredningsarbejde, hvilket således indgår som en del af kvalitetssikringen på området. Introduktionsforløb for VISOs specialister Der holdes løbende kurser for nye og erfarne specialister i leverandørnetværket. I 2014 blev der gennemført kurser om det it-system, som anvendes i forbindelse med VISOsagerne (VIAS), og om procedurer og sagsgange i forbindelse med VISO-sagerne. Der blev i 2014 påbegyndt et arbejde med at udvikle en ny model for introduktionsforløbet. Det består af flere moduler, som skal kvalificere specialisterne til at varetage opgaver for VISO, jf. bilagsfigur 4. Det gælder i forhold til håndteringen af VIAS, sagsprocessen og konsulentrollen, når man yder rådgivning og udredning på vegne af VISO. Specialistkonferencen 2014 VISO holdt i juni 2014 specialistkonference for 140 deltagere fra leverandørnetværket som led i den løbende udvikling af området. Temaerne for konferencen var inklusionsperspektiver i VISOs rådgivning og kvalitetsudvikling af specialistnetværket og rådgivningsydelserne. Konferencen bestod af oplæg om inklusion og otte tværfaglige workshops om kvalitetsudvikling. Konferencen vil i 2015 omhandle faglighed og metoder. Videreudvikling af gruppesager VISO havde i gruppesager. Der er gennemført en audit af en gruppesag med henblik på fremadrettet læring i disse sager. Der er udarbejdet nyt informationsmateriale om gruppesagerne og i nyhedsmails fra Socialstyrelsen er kommuner og sociale tilbud gjort opmærksom på muligheden for at få gratis rådgivning på gruppebasis. Nyhedsmails til VISOs leverandørnetværk VISO udsendte i nyhedsmails til specialisterne i leverandørnetværket. Disse mails informerer om driftsmæssige forhold i VIAS og om relevante tiltag i Socialstyrelsen såsom nyt fra fagkontorer, nye vidensnotater og anden udbredelse af viden. 19

20 3.3 Deklaration af leverandørernes vidensgrundlag mv. VISO gennemførte i et projekt, som resulterede i deklarationer af knap 100 leverandørers vidensgrundlag. Formålet var at få et: styrket indblik i specialisternes faglige miljø og profil, herunder den viden og de metoder, de bringer i spil i rådgivnings- eller udredningsforløb styrket grundlag for at kvalitetssikre netværket i forhold til at sammensætte og oppebære aktuel viden om efterspurgte målgrupper og problemstillinger kendskab til leverandørernes videns- og metodegrundlag, herunder hvorvidt der arbejdes med dokumentation af indsats og effekt i forhold til målgruppen Deklarationerne var samtidig et bidrag til Socialstyrelsens mission om viden, der virker, og til hele koncernens arbejde med at udbrede metoder, dokumentation og aktuel viden. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland udarbejdede på VI- SOs vegne deklarationerne. Med deklarationerne har VISO fået større indsigt i leverandørernes faglige og organisatoriske forhold samt deres videns- og metodegrundlag. Overordnet viser deklarationerne, at leverandørerne har specialiseret viden og kompetence på de mange socialfaglige områder, VISO dækker, men det er forskelligt, i hvilken grad de arbejder med dokumenterede metoder og aktuelt bedste viden, og hvor meget de beskriver deres indsatser. Nogle leverandører holder sig opdateret nationalt og internationalt om dokumenterede metoder og aktuelt bedste viden, mens andre har en mere erfaringsbaseret tilgang til arbejdet. Deklarationerne har givet et bedre udgangspunkt for det løbende arbejde med at kvalitetssikre den enkelte leverandørs ydelser. Således bruger VISO deklarationerne som et dialogværktøj - eksempelvis ved fornyelse af kontrakter. VISO vil følge op på projektet ved at udarbejde en tværgående analyse af en række af deklarationerne og ved at revidere modellen for deklarationerne. Modellen betragtes som et 1. generations værktøj med forbedringspotentiale set i forhold til den vidensbaserede dagsorden, som kun er blevet skærpet siden deklarationsarbejdet gik i gang i

21 4. Kvalitetssikring VISO har særligt fokus på løbende at sikre og udvikle kvaliteten af rådgivningen mv. til gavn for borgere og fagprofessionelle på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. VISO har blandt andet i flere år foretaget faglig opfølgning i form af tilfredshedsmålinger på alle og auditering af udvalgte sager. 4.1 Kvantitativ faglig opfølgning i form af tilfredsmålinger Som et led i den samlede kvalitetssikring gennemfører VISO systematisk faglig opfølgning på alle afsluttede sager. Formålet er at skabe overblik over modtagerens opfattelse af VISOs ydelser. Den kvantitative opfølgning har primært fokus på tilfredshed med og anvendeligheden af VISOs rådgivning. Den kvantitative faglige opfølgning har desuden fokus på processuelle forhold såsom inddragelse af og kommunikation med modtageren og forståelse for den kontekst, rådgivningen foregår i. Faglig opfølgning blandt fagprofessionelle Resultaterne af den kvantitative faglige opfølgning i 2014 viser, at der er stor tilfredshed blandt de fagprofessionelle modtagere af VISOs rådgivning. Samlet set var 94,6 pct. tilfredse eller meget tilfredse, jf. figur 4. Kun 4,2 pct. var utilfredse eller meget utilfredse med VISOs bistand. Figur 4. Hvor tilfreds er du med den rådgivning, du har modtaget i VISO? n=282. VISO-sagen blev afsluttet i

22 Dette vurderes alt i alt at være et tilfredsstilende resultat. VISO har dog løbende fokus på at øge tilfredsheden, ligesom der er fokus på at lære af de forløb, hvor modtageren har været utilfreds. Hertil anvendes audit som redskab. Knap 88 pct. af de fagprofessionelle modtagere af VISOs rådgivning i 2014 vurderede, at ydelsen i meget høj eller i høj grad var anvendelig i praksis, jf. figur 5. Dette resultat indikerer, at målsætningen om at levere viden til gavn i langt de fleste tilfælde bliver opfyldt. Figur 5. I hvilken grad oplever du, at VISO-specialistens ydelse i sagen var anvendelig i praksis? n=282. VISO-sagen blev afsluttet i Omkring 9 pct. af de fagprofessionelle var dog ikke tilfredse med anvendeligheden af rådgivningen, hvorfor VISO til stadighed har fokus herpå. Selv om VISOs rådgivning er rettet mod enkeltsager, er udbredelse og forankring af rådgivningen hos den enkelte henvender og dennes organisation vigtigt. I den forbindelse vurderede 68,4 pct. af de fagprofessionelle, at rådgivningen gav organisationen viden, der kan anvendes i andre lignende problematikker, jf. figur pct. af de fagprofessionelle vurderede, at deres organisation ikke fik ny viden, som kan bruges i andre sager. 22

23 Figur 6. I hvilken grad oplever du, at din organisation på baggrund af VISOsagen har fået ny viden, som kan bruges i andre sager? n=282. VISO-sagen blev afsluttet i Det skal bemærkes, at svarprocenten for de fagprofessionelle modtagere kun var på 20 i VISO gik derfor i slutningen af 2014 i gang med at revidere spørgeskemaet, der bruges ved opfølgningen. Med færre og mere målrettede spørgsmål forventes en større svarprocent, ligesom svarene vil kunne bruges bedre som led i kvalitetssikringen. 4.2 Kvalitativ faglig opfølgning i form af auditeringer VISO laver hvert år 3-4 auditeringer af udvalgte sager. Her foretager et fagligt panel en systematisk drøftelse og evaluering af en afgrænset faglig praksis for at opnå læring og formulere anbefalinger til brug for udviklingen af VISOs rådgivning. VISO informerer således efter hver audit VISO-specialisterne om anbefalingerne, og på interne læringsmøder drøfter VISO-konsulenterne anbefalingerne i forhold til eksisterende sagspraksis. Audtiforløbene i 2014 førte til anbefalinger, som kan inddeles i fire fokusområder, hvor der oftest kan opstå problemer, jf. nedenfor. Problemidentifikation o VISO har opmærksomhed på, at henvenders beskrivelse af problemstillingen foldes ud, kvalificeres og belyses ud fra et helhedsperspektiv. o VISO tydeliggør på det afklarende møde mulighederne for rådgivning og udredning, der kan tilbydes i et VISO-forløb. Det tydeliggøres, at rådgiv- 23

24 o ning kan tilbydes til såvel borger som henvender eller andre fagpersoner (f.eks. personale på botilbud), som er tilknyttet sagen. VISO udarbejder altid et fyldestgørende opsamlingsnotat fra det afklarende møde, og opsamlingsnotatet forholder sig specifikt til den fælles problemidentifikation samt til de forskellige aktørers forventninger til VISOs opgaveløsning og til hinanden. Forventningsafstemning o VISO aftaler i komplekse sager med flere involverede parter klare rammer for koordinering mellem parterne som f.eks. koordinerende møde eller udsendelse af nyhedsmails. o VISO sørger for, at koordinationen sikres ved at udpege en person (ofte VISO-specialisten), som er ansvarlig for at koordinere og videreformidle information til de relevante parter. o VISO skriver altid i sagshistorikken i VIAS om de drøftelser, som har betydning for sagens fremdrift. o VISO tydeliggør på det afklarende møde, at alle involverede parter har pligt til at bidrage til, at VISO-forløbet justeres, hvis ny viden opstår eller forholdene udvikler sig på en måde, der nødvendiggør justeringer. o VISO vurderer løbende forløbet og ved behov tager initiativ til fornyet forventningsafstemning mellem parterne. Procesrådgivning i komplekse sager o VISO sikrer, at der sættes lys på processuelle forhold ved en VISO-sag, som kan have betydning for udbyttet af rådgivningsforløbet. Processuelle forhold f.eks. kan være uenighed mellem borgeren og kommunens aktører eller uenighed mellem kommunens myndighedsafdeling og en kommunal institution tilknyttet borgeren. o VISO betragter udredning og rådgivning dynamisk, så der i komplekse sager kan foregå rådgivning af parterne og udredning på samme tid. Borgerinddragelse o VISO er opmærksom på, hvordan borgeren inddrages også i sager, hvor borgerens problemstilling omfatter en kognitiv funktionsnedsættelse. o VISO påtager sig et særligt ansvar for at tydeliggøre borgerens perspektiver i VISO-sagen. Borgeren kan have udfordringer i forhold til at ytre sig, men der er flere metoder til at indhente borgeren perspektiv. 24

25 5. Økonomi VISOs finanslovsbevilling udgjorde i alt 190,6 mio. kr. i Bevillingen er fordelt på to underkonti: Rådgivning og udredning henholdsvis Koordinering af specialrådgivning. 5.1 Rådgivning og udredning Bevillingen til rådgivning og udredning var på 140,7 mio. kr. i 2014, jf. tabel 2. Hovedparten af forbruget 119,4 mio. kr. blev i lighed med de foregående år brugt på VISO-sager. Uforbrugte midler tilbageføres til det kommunale bloktilskud. Tabel 2. VISOs bevilling og forbrug - rådgivning og udredning, Finanslovskonto (mio. kr.) Bevilling 151,0 147,7 134,2 138,8 140,7 143,4 Samlet forbrug 111,2 109,0 117,6 113,2 121,6 Heraf forbrug til rådgivningsforløb 109,4 108,7 117,5 113,1 119,4 Forbruget til rådgivning er steget med 6,3 mio. kr. fra 2013 til 2014 svarende til en stigning på seks pct. Denne udvikling skyldes en stigning i det samlede antal af VISO-sager (fra til sager) og i gennemsnitsprisen pr. VISO-sag (fra kr. til kr.). Gennemsnitsprisen er vokset, fordi VISO fra 2. kvartal 2013 begyndte at registrere f.eks. børn fra samme familie på én sag modsat tidligere, hvor de blev registreret på hver deres sag. Der hører således flere leverancer til disse sager, som trækker prisen en anelse op. VISO anvendte desuden 2,2 mio. kr. af bevillingen til vidensprojekter i 2014, idet VISO i samarbejde med de øvrige kontorer i Socialstyrelsen skal indsamle, udvikle, bearbejde og formidle faglige viden på det sociale område og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Formålet hermed er at understøtte kommunernes arbejde og sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning. 5.2 Koordinering af specialrådgivning Bevillingen til koordinering af specialrådgivning (KaS) udgjorde 49,9 mio. kr. i Opgaven er ny, idet VISO fra 1. juli 2014 fik ansvaret for at tilvejebringe en samlet koordinering af specialrådgivning og vidensudvikling på området for den mest specialiserede del af specialundervisningsområdet, jf. afsnit 2. Den samlede bevilling havde således halvårsvirkning i 2014, mens bevillingen i 2015 gælder for hele året. 25

26 Bilag 1. Datamateriale Bilagstabel 1. Antal henvendelser i alt og fordelt på hovedområder, Pct. Voksne ,1 Børn/unge ,2 Specialundervisning ,9 Andet ,9 I alt ,7 Kolonnen til højre angiver den procentuelle udvikling fra 2013 til 2014 inden for hovedområderne. Bilagstabel 2. Antal sager i alt og fordelt på hovedområder, Pct. Voksne ,4 Børn/unge ,5 Specialundervisning ,3 Andet ,0 I alt ,6 Kolonnen til højre angiver den procentuelle udvikling fra 2013 til 2014 inden for hovedområderne. Bilagstabel 3. Antal sager fordelt på målgrupper og aldersgrupper, år 7-17 år år 24 år Igangsatte forløb i alt i Klassifikation Udviklingshæmning (396) Autismespektrum (323) Udadreagerende adfærd (323) Opmærksomhedsforstyrrelse (194) Angst (170) Erhvervet hjerneskade (153) Mobilitetsnedsættelse (134) Forandret virkelighedsopfattelse (110) Kommunikationsnedsættelse (101) Seksuelt overgreb (95) Stofmisbrug (95) Social isolation (93) Medfødt hjerneskade (92) Personlighedsforstyrrelse (86) Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog (83) Depression (80) Omsorgssvigt (78)

27 Demens (73) Selvskadende adfærd (72) Tilknytningsforstyrrelse (70) Alkoholmisbrug (70) Udviklingsforstyrrelse (65) Indlæringsvanskeligheder (65) Stressbelastning (63) Sjældne diagnoser (53) Selvmordstanker eller -forsøg (49) Andet (48) Hørenedsættelse (48) Synsnedsættelse (45) Voldeligt overgreb (42) Seksuelt krænkende adfærd (41) Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder (35) Personfarlig kriminalitet (33) Ikke-personfarlig kriminalitet (30) Multipel funktionsnedsættelse (28) Indadreagerende adfærd (22) Spiseforstyrrelse (21) Krigsveteran (18) Æresrelaterede konflikter (13) Medfødt døvblindhed (7) Erhvervet døvblindhed (7) Hjemløshed (4) Prostitution (3) Note: Tallene i parentes angiver antallet af igangsatte specialistydelsesforløb i Det enkelte forløb kan være målrettet flere borgere. 27

28 Bilagsfigur 1. VISO-sager fordelt på målgrupper og henvendertype, 2014 (i pct.) 28

29 Bilagstabel 4. VISO-sager fordelt på køn, Sager i alt Drenge og mænd Piger og kvinder Fordeling i pct.: Drenge og mænd 58,0 59,6 60,1 56,0 60,8 58,5 Piger og kvinder 36,3 37,0 37,8 36,2 35,9 40,0 I enkelte rådgivningsforløb er borgeren anonym, hvorfor totalen ikke summerer op til 100 pct. 29

30 Bilagsfigur 2. VISO-sager fordelt på målgrupper og køn, 2014 (i pct.) Note: Tal i parentes angiver antallet af VISO-sager i Den enkelte sag kan være målrettet flere borgere. 30

31 Bilagsfigur 3. VISO-sager fordelt på hovedområder i 2014 (i pct.) Note: Tal i parentes angiver antallet af VISO-sager i Det enkelte forløb kan være målrettet flere borgere. 31

32 Bilagstabel 5. Antallet af VISO-sager fordelt på målgrupper, Ændring i pct. Igangsatte forløb i alt Udviklingshæmning Autismespektrum Udadreagerende adfærd Opmærksomhedsforstyrrelse Angst Erhvervet hjerneskade Mobilitetsnedsættelse Forandret virkelighedsopfattelse Kommunikationsnedsættelse Seksuelt overgreb Stofmisbrug Social isolation Medfødt hjerneskade Personlighedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Depression Omsorgssvigt Demens Selvskadende adfærd Alkoholmisbrug Tilknytningsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse Indlæringsvanskeligheder Stressbelastning Sjældne diagnoser Selvmordstanker eller forsøg Andet Hørenedsættelse Synsnedsættelse Voldeligt overgreb Seksuelt krænkende adfærd Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Personfarlig kriminalitet Ikke-personfarlig kriminalitet Multipel funktionsnedsættelse Indadreagerende adfærd Spiseforstyrrelse Krigsveteran Æresrelaterede konflikter Erhvervet døvblindhed Medfødt døvblindhed Hjemløshed

33 Prostitution Bilagsfigur 4. Det nye introduktionsforløb for specialister og administratorer Moduler/tiltag Målgruppe Kontaktpersonordning det første år hos VISO Introduktionsmøde Sparring om de første to sager Introduktionskursus i håndbogen Sådan arbejder VISO og VIAS Specifikt kursus i VIAS Specifikt kursus i specialisttrollen og procedurerne i VISO-sagerne Nye specialister og administrativt personale hos nye leverandører Nye specialister og administrativt personale hos nye leverandører Nye specialister og administrativt personale hos nye leverandører Nye specialister og administrativt personale hos nye leverandører og eksisterende leverandører Nye og erfarne specialister og administrativt personale hos nye og eksisterende leverandører Nye og erfarne specialister og administrativt personale hos nye og eksisterende leverandører Bilagstabel 6. Gruppesager fordelt på hovedområder, henvendere mv., 2014 Hovedområde og Målgrupper Omfang henvendtype Voksne Alle handicapgrupper Dagområdeteam i kommune Kommunal forvaltning Voksne Udadreagerende adfærd Socialforvaltning i kommune Kommunal forvaltning Voksne Kommunal forvaltning Opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, stressbelastning, voldeligt overgreb, udadreagerende adfærd Handicap- og psykiatri afdeling i kommune - 14 personer Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunalt tilbud Kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, demens, alkohol- og stofmisbrug, udadreagerende adfærd Udviklingsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt Hjemløshed, alkohol- og stofmisbrug, udadreagerende adfærd 10 medarbejdere i botilbud i etableringsfasen Opholdssted for unge med 16 medarbejdere Tilbud for hjemløse og stofmisbrugere med ca. 50 beboere Børn og unge Kommunalt tilbud Børn og unge Kommunalt tilbud Børn og unge Kommunal 33 Udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum Udviklingshæmning Mobilitetsnedsættelse, udviklingshæmning Fritidscenter med bl.a. 25 børn og unge med funktionsnedsættelser Bo-afdeling med 19 borgere Kommunalt børne- og familiecenter

34 forvaltning Børn og unge Kommunal forvaltning Andet Kommunal forvaltning Andet Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunal forvaltning Specialundervisning PPR Børn og unge Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Specialundervisning PPR Børn og unge Kommunalt tilbud Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunal forvaltning 34 Autismespektrum Opmærksomhedsforstyrrelse Erhvervet hjerneskade Alkoholmisbrug, udadreagerende adfærd Erhvervet hjerneskade, alkoholmisbrug Erhvervet hjerneskade, alkoholmisbrug, stofmisbrug Personlighedsforstyrrelse Alkoholmisbrug, udadreagerende adfærd, stofmisbrug Flygtning Personlighedsforstyrrelse Udadreagerende adfærd, demens Udadreagerende adfærd, demens Erhvervet hjerneskade Omsorgssvigt Omsorgssvigt Udadreagerende adfærd, demens Stressbelastning, krigsveteran, flygtning Socialforvaltning i kommune Hjemmevejlederteam i en kommune - 11 personer Hjemmevejlederteam i kommune 40 beboere og personale på plejecenter Hjerneskadekoordinatorer i kommunal forvaltning Psykiatrikoordinatorer i kommunal forvaltning Ansatte der arbejder med voksne med Borderline-problematikker Ansatte i kommunal hjemmepleje Lærere, pædagoger og PPRpsykologer på modtageskole Rådgivergruppen, konsulenter og deres ledere i en kommune Plejepersonale og leder for to demensafdelinger Kommunens tre demenskoordinatorer og 13 plejecenter- og hjemmeplejeledere Medarbejdere på døgntilbud Personalegruppen omkring indskolingsbørnene og ældste gruppe i børnehaven, inkl. pædagogiske psykologer og konsulenter Personalegruppe på specialskole Knap 15 medarbejdere på kommunalt tilbud Sagsbehandlere og pædagoger, der yder 85 hjælp. 5-7 stk.

35 Voksne Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunalt tilbud Børn og unge Kommunal forvaltning Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunalt tilbud Voksne Kommunal forvaltning Specialundervisning PPR Voksne Kommunal forvaltning Specialundervisning PPR Voksne Interesse-/brugerorganisation Autismespektrum, udviklingsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse Autismespektrum, udadreagerende adfærd, andet Autismespektrum, spiseforstyrrelse Demens, udadreagerende adfærd Andet, opstart af gruppeforløb med flerfamilieterapi og behandling for sårbare familier Udviklingshæmning - samarbejdsvanskeligheder med pårørende Erhvervet hjerneskade Demens, udadreagerende adfærd Udviklingshæmning, opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum, udviklingsforstyrrelse af tale og sprog, indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Angst, alkoholmisbrug, stofmisbrug, seksuelt overgreb Seksuelt overgreb, seksuelt krænkende adfærd Stressbelastning, krigsveteran Hjemmevejlederenhed Afdeling på 7 medarbejdere Råd/vejledning til en gruppe beboere med aspergers syndrom og personalet - 25 personer i alt Medarbejdere og beboere på plejecenter Forebyggelsesafdeling i kommunal forvaltning Bosted med 14 medarbejdere Ca. 20 ansatte og 12 beboere på bosted. Plejecenter med over 80 beboere Personaleteam på 7 lærere og pædagoger og 6 elever på specialskole 18 pædagogiske medarbejdere, der yder støtte til kommunens psykiske sårbare m.fl. Ca. 15 ansatte på skole og 9 forældre Afholdt temaaften for 20 pårørende til PTSD ramte veteraner 35