111 BYGNINGER FORTÆLLER

Transkript

1 TI KE L M Ok ÅN tob ED er EN 20 S 15 A R 111 BYGNINGER FORTÆLLER - fredningsgennemgangen på Lolland og Falster Af: Katha Qvist, museumsinspektør, etnolog Ritmestergården, der er en af Nykøbings ældste bygninger, ligger på hjørnet af Store Kirkestræde og Frisegade. Renæssancelængen, der vender mod Store Kirkestræde, og som ses her, er fra begyndelsen af 1600-tallet. Bygningen blev fredet i På billedet ses udkragningen ved etageadskillelsen tydeligt. Passerer man forbi til fods, er det værd at lægge nakken tilbage og studere de flotte udskårne figurer. Foto: Hanne Christensen Gennem bygningshistoriske beskrivelser af samtlige fredede bygninger på Lolland og Falster får museet både et overblik over de fredede bygninger og en langt større viden om og indsigt i bygningernes historier og de omgivende kulturmiljøer. Kulturstyrelsen har gennem den landsdækkende såkaldte fredningsgennemgang indbudt museerne til at bidrage med de bygningshistoriske beskrivelser rundt om i landet. Museum Lolland-Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde, og en række af museets medarbejdere har med hver deres fagområder siden 2011 bidraget med beskrivelser af de fredede bygninger på Lolland og Fal- ster. På billedsiden har museets to frivillige fotografer, Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen, bidraget med fotos af en lang række fredede bygninger. For at materialet ikke kun bliver medarbejderne til gavn har Museum Lolland-Falster valgt at præsentere de fredede bygninger på dk. Her kan man læse de bygningshistoriske beskrivelser, efterhånden som de færdiggøres. Beskrivelserne og de nye fotos bliver i nogle tilfælde suppleret af arkivfotos og yderligere oplysninger, for eksempel ejerlister for herregårdenes vedkommende eller andre sidehistorier knyttet til bygningerne.

2 Gloslunde Præstegård. Den firelængede bindingsværksgård er opført i 16/1700-tallet. Fredet Vindeby Mølle er en hollandsk vindmølle fra omkring år Fredet Bandholm Jernbanestation blev opført i 1869/70 og fredet i Veteranbanen, som kører mellem Maribo og Bandholm, bruger stadig stationsbygningen i sommerhalvåret. Bøtø Nor Pumpestation vidner sammen med det 19 km lange falsterske dige om inddæmningen og afvandingen af Bøtø Nor. Pumpestationen blev opført i 1871 og fredet i Den blev taget ud af drift i 1967, og fungerer i dag som museum. Om fredningsgennemgangen i Danmark Hvor det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger med kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter af lokal betydning, er det staten, der har ansvar for de fredede bygninger, som har væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Fra fredningsloven blev vedtaget i 1918 og helt frem til 1990 blev bygninger fredet, uden at der fra statens side blev foretaget beskrivelser af ejendommenes bærende fredningsværdier. En af anbefalingerne i Rapport fra udvalget om bygningsbevaring (Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen, 2009) var at få rettet op på dette forhold ved at gennemgå hver og en af de fredede bygninger i Danmark, som blev fredet før I udpegningen af fredede bygninger fra 1990 og frem har Kulturstyrelsen anvendt en registreringsmodel til at begrunde fredningerne, som også i den igangværende fredningsgennemgang anvendes. Det vil sige, at samtlige fredninger i landet fremover er baseret på de samme kriterier.

3 Herudover giver gennemgangen, som er den første siden 1918, også mulighed for en statusopgørelse over de fredede bygninger. Særligt afskaffelsen af de tidligere A- og B-fredninger kan have stor indvirkning på en ejendoms fredningsværdier. Frem til 1980 skelnedes mellem A-fredninger, som var totalfredninger, og B-fredninger, hvor kun bygningens ydre var fredet. Med afskaffelsen af denne skelnen blev alle fredede bygninger totalfredet, og dermed er fredningerne af de tidligere B-fredede bygninger langt mere sårbare, da ændringer i bygningernes indre, som tidligere var tilladt, nu i yderste konsekvens vil kunne betyde, at bygningen affredes. Kulturstyrelsen iværksatte i 2010 det omfattende arbejde med en gennemgang med henblik på en vurdering af frednings- og bevaringsværdierne af alle de fredede bygninger i Danmark. Arbejdet fortsætter frem til udgangen af Kulturstyrelsens medarbejdere tager rundt i landet og besigtiger sammen med ejerne alle de fredede bygninger. Hver bygnings fredningsværdier beskrives med bygningsbeskrivelse, bygningshistorie, kilder, miljømæssig værdi, kulturhistorisk værdi, arkitektonisk værdi, bærende fredningsværdier og anbefalinger. Formålet er, ud over en status og et overblik over den samlede fredede bygningsmasse, at synliggøre og skabe en øget bevidsthed om bevaringsværdierne. Når fredningsbeskrivelsen er foretaget tilbydes ejeren en frivillig handlingsplan. Det er vist ikke nødvendigt at tilføje, at det er et kæmpe arbejde, der gøres, når omkring 9000 fredninger på landsplan gennemgås. Fredninger på Lolland og Falster Da både Kulturstyrelsen og Museum Lolland-Falster indledte arbejdet med at beskrive de fredede bygninger i Lolland og Guldborgsund Kommuner som var nogle af de første kommuner i landet, som Kulturstyrelsen gik i gang med var der i alt 111 fredede bygninger på de to øer. 60 med adresse i Guldborgsund Kommune og 51 med adresse i Lolland Kommune. Det er bygninger af alle slags, der fredes. I 2015 omfatter de fredede bygninger på Lolland-Falster bygningstyper som vind- og vandmøller, præstegårde, købmandsgårde og pakhuse, færgegårde, bondegårde, husmandssteder, byhuse, skovløberhuse, vandtårne, pumpestationer, mejerier, fyrtårne, smedjer, bomhuse, stationsbygninger, klosterbygninger, polakkaserner, industrianlæg, herregårde... På Lolland-Falster er der forholdsvis mange fredede herregårde. På i alt 22 herregårde findes der i dag fredninger, primært på hovedbygninger, men også på enkelte avlsbygninger og funktionærhuse. På foregående side ses et lille udvalg af de forskellige typer af fredede ejendomme, som man kan finde på Lolland-Falster. Affredninger Efter fredningsgennemgangen har 103 bygninger på Lolland-Falster stadig fredningsstatus. Ifølge Kulturstyrelsen var de bærende fredningsværdier på i alt otte bygninger ved besigtigelserne ikke længere intakte. Fire bygninger i hver af de to kommuner. I Guldborgsund Kommune drejer det sig om avlslængen på Vester Kippinge Præstegård, på grund af omfattende ombygninger, den tidligere håndværkergård Fiskergade 12 i Nysted, hvis fredning var baseret på den kulturhistoriske fortælling, som efter Kulturstyrelsens vurdering ikke længere er til stede efter omfattende ombygninger, byhuset Gammel Torv 9 i Nysted, fordi man her ikke i tilstrækkelig grad har opretholdt hverken de arkitektoniske eller de kulturhistoriske værdier for eksempel i bygningens rumstruktur, og endelig Sundevedgårds Mølle, som i flere år har været stærkt forfalden. Til gengæld havde møllen enestående kulturhistorisk værdi, idet den var den eneste tilbageværende gårdmølle på Lolland-Falster, og en af de meget få tilbageværende i Danmark. Til højre i billedet ses Gammel Torv 9, som blev affredet i Gammel Torv 7 til venstre er, ligesom nr. 3 og 5 i husrækken, stadig fredet.

4 I Lolland Kommune er byhuset Torvet 24 i Maribo affredet med begrundelsen, at de arkitektoniske værdier er svækkede og den kulturhistoriske helhed gået tabt blandt andet med de ikke længere synlige funktioner i baghuset. Søndergades bomhus, ligeledes i Maribo, er affredet på grund af store ændringer i det indre, for eksempel i rumfordelingen. Rådmand Mikkel Madsens Hus i Nakskov er blevet affredet med begrundelsen, at den historiske autenticitet er forsvundet med kraftige ombygninger både indvendigt og udvendigt. Herregården Sæbyholm på Vestlolland, som var udpeget med en tidligere B-fredning, bar præg af mange indre ombygninger og generelt forfald. Kulturstyrelsen mente derfor, at hverken de arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige fredningsværdier længere var til stede. blev opført som kornmagasin, og denne anvendelse var hovedfunktionen helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. På et fotografi taget af Hugo Matthiessen i 1915 ses pakhuset endnu med lemme for åbningerne i begge etager. Et lidt senere fotografi afslører imidlertid, at der i underetagen var indrettet en nymodens Auto, Motor og Cykelforretning med store udstillingsvinduer og en port. Den nuværende fremtræden med sprossede vinduer i begge etager, placeret i samme takt, stammer fra en ombygning i Ti år tidligere var bygningen blevet overtaget af familien Engelbredt, som i 1920 begyndte produktionen af arbejdstøj i det tidligere pakhus. Denne produktion varede ved i 91 år. Affredningen af Sæbyholm er et eksempel på, hvad fredningsgennemgangen også medførte. Sæbyholm blev affredet i 2012 og nedrevet i På billedet ses laden under nedrivning. Ejerne af de gamle bygninger må i dag ofte finde nye anvendelser, når de oprindelige falder bort eller ikke længere er tilstrækkelige til en fortsat fornuftig drift. I det følgende præsenteres tre nye anvendelser i tre forskellige typer af fredede ejendomme. Fra pakhus til produktion af arbejdstøj Pakhuset i Adelgade 40 i Nysted blev opført mellem 1781 og 1791 og fredet i I ikke langt fra et helt århundrede havde bygningen dog en helt anden anvendelse end den oprindelige. Pakhuset i Adelgade 40 var det første, der blev bygget i Nysted. Det skete som en konsekvens af den stigende eksport af landbrugsprodukter og den deraf følgende mangel på lagerplads. Pakhuset Stemplet med Engelbredts navnetræk er en af de genstande, som supplerer museets samlede fortælling om den fredede ejendom i Adelgade 40. Stemplet er med til at belyse det gamle pakhus seneste historie, hvor bygningen fra blev anvendt til produktion af arbejdstøj. I en årrække var Falck en af de store kunder hos Engelbredt.

5 Virksomheden Brdr. Engelbredt lukkede i 2011, efter at den største kunde gennem mange år, Falck, afsluttede samarbejdet, og Museum Lolland-Falster blev i den forbindelse inviteret til et besøg. Bygninger, lokaler og maskiner/redskaber blev fotodokumenteret, og museet hjemtog et antal genstande fra fabrikken. Der blev også lavet et interview med den seneste indehaver, Preben Høgdal, som blev ansat som kontorchef i virksomheden i Efter fire år blev han direktør, og i 1977 indehaver af virksomheden Brdr. Engelbredt. I interviewet gennemgås blandt andet virksomhedens historie, påvirkninger fra branchen generelt, udviklingen af nye maskiner og teknikker, og hvordan det, at mange flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, på den tid passede godt sammen med virksomhedens stigende behov for syersker. Hvor enkehuset oprindeligt var indrettet med tre lejligheder, fremstår ejendommen i dag med fire moderne lejeboliger. Under tidligere ombygninger er der ikke altid taget hensyn til bygningens oprindelige arkitektur, hvorfor tag og facader ved den nylige restaurering er ført tilbage til deres tidligere udseende. Ombygningen og restaureringen af enkehuset i Lille Kirkestræde er udført i tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, som skal godkende ændringer på fredede bygninger. Og så er det såmænd på denne adresse i Nysted, at produktionen af en endnu i dag særdeles velkendt og langtidsholdbar modedille kom ind på det danske marked. Fru Engelbredt og hendes datter var i USA i 1950, og da så de amerikanske cowboybukser, og kom hjem og satte en produktion i gang (Preben Høgdal, 2011, indehaver af Brdr. Engelbredt). Virksomheden startede dermed den første cowboybukseproduktion i Danmark. I årene efter solgte Brdr. Engelbredt omkring par cowboybukser om året. Man fik muligheden for at få det amerikanske mærke Wrangler, men takkede nej, da salget af virksomhedens eget mærke var så stor en succes. Fra enkehus til moderne lejeboliger Det Wichfeldske Enkehuus i Lille Kirkestræde 9-11 i Nykøbing F. blev opført 1828 og fredet i I 2014 gennemgik ejendommen en omfattende ombygning og restaurering. Enkehuse var almindelige i flere danske byer som sociale institutioner. De tjente som bolig for enlige kvinder uden andre muligheder. Enkehusene var ikke statslige, men blev oprettet af private fonde. Enkehuset i Lille Kirkestræde 9-11 blev opført af Henning Wichfeld af den danske adelsslægt af samme navn, der nedstammer fra købmand Bertel Wichmand, som efter at have tjent en formue købte herregården Engestofte på Lolland. Enkehuset blev bygget til at huse en stiftelse for fire enker eller ugifte kvinder af Wichfeldsk familie. Stiftelsen blev oprettet, så den både gav husly og pension til kvinderne. På billederne ses ejendommen før og efter ombygningen i 2014.

6 Det Wichfeldske Enkehuus modtog i september 2015 Guldborgsund Kommunes arkitekturpris i kategorien Restaurering og ombygning med begrundelsen En sjælden fin og gennemført restaurering af hele bygningens ydre både mod gaden og mod gården, inde som ude med fokus på historisk korrekthed og omsorg for bygningens mange små detaljer. Fra traditionelt landbrug til kirsebærvin Hovedbygningen på Frederiksdal herregård blev opført 1758 og fredet i Ud over hovedbygningen er også det kinesiske havehus i parken fredet. På Frederiksdal herregård indskriver man sig i den moderne innovative herregårdshistorie, hvor der satses på alternative indtjeningsmuligheder. På Lolland og Falster er der flere eksempler på store gårde og herregårde, som på den måde samtidig er med til at brande området på ny. Det gælder for eksempel også Krenkerup med sit bryggeri og Lungholm, som danner ramme om alt fra konferencer til bryllupper. Historien om Frederiksdal går helt tilbage til 1305, hvor den opstod som hovedgård i landsbyen Grimsted. Frederiksdal har siden da haft en omskiftelig tilværelse: Blandt andet flyttede det til sin nuværende placering i 1630, var i en periode hovedsæde i baroniet Christiansdal og fortsatte herefter som gods under borgerlige ejere. Sit nuværende navn, Frederiksdal, fik det i I 1800-tallet gennemgik den nu fredede hovedbygning, som er et overgangsbyggeri mellem barok og rokoko, flere moderniseringer, heriblandt etableringen af den monumentale terrasse mod haven omkring I 1914 blev haven omlagt til det nuværende parklignende landskab med flere barokke elementer, og den lokale arkitekt H.C. Glahn forestod byggeriet af en smal pavillonlignende tilbygning i to etager ved vestgavlen. Samtidig flyttedes hovedindgangen hertil, ligesom der fandt flere ændringer sted i indretningen. Siden 2007 har Frederiksdal sideløbende med landog skovdriften med stor succes satset på produktionen af kirsebærvin. Med de helt rigtige vækstbetingelser for det sorte Stevnskirsebær har godsejer Harald Krabbe valgt at satse på egenproduktionen af luksuskirsebærvin fremfor blot at levere råvaren til industrien. Den fredede hovedbygning, der fremstår som et overgangsbyggeri mellem barok og rokoko, indgår som en del af logoet i Frederiksdal Kirsebærvin. I forbindelse med omlægningen af haven i 1914 blev det kinesiske havehus opsat som et sent eksempel på sværmeriet for østen og det eksotiske, som blev dyrket i de romantiske haver igennem 1800-tallet. Det kinesiske havehus er ligesom hovedbygningen fredet. De gode fortællinger Med en fredning bliver der peget på de af bygningens værdier, som har betydning for flere end blot ejerne af bygningen. Fredningen betyder ikke, at en bygning står eller skal stå stille, eller at bygningens historie skal fastholdes i et jerngreb. Også

7 nuværende produktionsformer og den historiske udvikling i samfundet. Helt aktuelt er vi i (endnu) en historisk urbaniseringsfase, hvor mange søger mod de større byer. Det efterlader bygninger tomme i de områder, hvor der er fraflytning. En af konsekvenserne heraf er nedrivninger af bygninger, især på landet. Dermed mistes en del af den umiddelbart aflæselige fortælling, som disse landarbejderboliger, gårde mm. rummer. Men nedrivningerne er samtidig en del af fortællingen om den tid, vi lige nu befinder os i. Kommunerne kan med udpegninger af bevaringsværdige bygninger være med til at sørge for at værne om de bygninger, der har særlige kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter af lokal betydning, mens Kulturstyrelsen med fredningerne sørger for at sikre de bygninger, som har kulturhistorisk og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Det vil sige sikre, at vi for eksempel stadig kan aflæse bygningernes kulturhistoriske fortællinger og vores fælles fortid. Præstestræde 2 i Nakskov er et velbevaret eksempel på en bindingsværksbygning opført med renæssancens karakteristiske knægtbårne fremspringende stokværk. for fredede bygninger foldes historien fortsat ud. Men bygninger er vigtige fortællinger om vores fælles historie. De ligger spredt ud i landskabet og i vores byer som vidner på levede liv, tidligere og Litteratur/kilder Bandholm Stationsbygning Rapport om bygningens tilstand med forslag til istandsættelse, Arkitektfirmaet Arp & Nielsen, juni Danmarks sydligste købstæder Et antikvarisk Lokalhistorisk Bogværk. Nysted og Rødby. Genoptryk, En Plönsk arkitekt i Danmark, Christian Elling, i; Paraden, kunsten i enevældens Danmark, København, Folketælling for Nysted, 1880 Gamle Danske præstegårde, Flemming Jerk, Forum, København, DK/ marrebaek/main Huse i Nysted, Nysted bevaringsforening, redigeret udgave, Kongelige rescripter, resolutioner og collegiabreve for Museum Lolland-Falsters samarbejde med Kulturstyrelsen om fredningsgennemgangen giver museets medarbejdere en langt større specifik viden om de mange ejendomme, som beskrives gennem litteratursøgninger og arkivstudier på de enkelte bygninger. Derudover skabes der nyt overblik over de fredede bygninger på Lolland og Falster. Endelig kan de bygningshistoriske beskrivelser bidrage som øjenåbnere i den ofte travle hverdag, så vi husker at se og fortælle om de mange spændende bygningsdetaljer og gode historier, som følger med de fredede bygninger. aaret 1830 Del 7, bind 13 av Danmark Norge. Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København, Nykøbing Falster Kommuneatlas, Planstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen, 1993 Nysted december 2009, Carl Adam Hansen Nysted Krøniken Nørre Herreds historie, topografi og statistik, C.C. Haugner, Nakskov, Præstegade nr. 2 en historisk undersøgelse, Søren Lundqvist, Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i Nykøbing F., Kulturmindeforeningen i Nykøbing Falster, u.å. Vind og Vandmøller i Danmark, bind 4, Anna Marie Lebech-Sørensen, Skib Forlag, Weilbachs Kunstnerleksikon: Johannes Holck