ADELGADE 119, VORDINGBORG KOMMUNE

Transkript

1 ADELGADE 119, VORDINGBORG KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF KLOSTERLY I PRÆSTØ OG UDPEGNING AF SAMME SOM BEVARINGSVÆRDIG AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve fredningen af Klosterly, Adelgade 119 og 119 B, C og D, 4720 Præstø, matr.nr. 52 og 53, Præstø Bygrunde, i Vordingborg Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2 i lov om bygnings fred ning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Samtidig har styrelsen besluttet at udpege de samme bygninger (forhus og baghus) som bevaringsværdige. Denne beslutning er truffet efter 19 i lov om bygnings fred ning og bevaring af bygninger og bymiljøer. BAGGRUND Kulturstyrelsen underrettede Dem i brev af 13. maj 2014 om Det Sær lige Byg ningssyns udtalelse herom. De fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til den påtænkte fredningsophævelse. Forslaget om ophævelse af bygningsfredningen har endvidere været i offentlig høring. Kulturstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil: Bemærkninger af 3. juli 2014 fra Rigmor Nielsen, Bygnings- og Landskabskultur Møn, Danusia Clausen, Vordingborg Bevaringsforening og Karen Margrethe Olsen, Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn: I bemærkningerne anføres først en række generelle betragtninger over de syv påtænkte fredningsophævelser i Vordingborg Kommune, dernæst flere specifikke kommentarer til tre af de syv påtænkte fredningsophævelser i Vordingborg Kommune. Af de generelle bemærkninger fremgår det, at der ses med bekymring på det grundlag der anvendes for at ophæve fredningerne, og der efterlyses den "grundighed, der normalt kendetegner Kulturstyrelsens arbejde". Derefter ønskes der en redegørelse for følgende: "Der skal være hjemmel til at affrede en bygning, da der er tale om en bedyrende forvaltningsakt Der ses ikke at være hjemmel til affredning i nogen lov i den situation, hvor de oprindelige faktiske forudsætninger for fredning er uændrede Der er ikke hjemmel til at affrede en bygning på grund af forhold (det indvendige), der ikke i sin tid havde betydning for, om bygningen blev B-fredet (det udvendige) Der er ikke hjemmel til at affrede en bygning, hvis ydre eller indre ikke er ændret siden fredningen Også derfor kræves en særskilt hjemmel, hvis en velerhvervet rettighed skal kunne fjernes erstatningsfrit". Herefter beklages det, at der ikke er foretaget grundigere undersøgelser af bygningerne, at det ikke er klarlagt hvilke spor der findes i bygningerne som ville kunne bruges ved en reetablering, og at fredningsværdierne i flere af bygningerne ville kunne genoprettes ved overskuelige bygningsmæssige ændringer. Om Klosterly fremføres det specifikt, at der er knyttet væsentlig kulturhistorisk værdi og betydning til bygningerne, og at fredningen derfor bør opretholdes. Klosterly er et fint "fortælleeksempel" på en bestemt samfundsgruppes boligtype, det er en af ganske få købstadsfattiggårde, og selve ejendommen er en fin samlet bebyggelse omkring et gårdrum. Det er opfattelsen, at fredningsværdierne vil kunne genoprettes ved overskuelige bygningsmæssige ændringer. Brev af 17. august 2014 fra Foreningen til gamle Bygninger Bevaring ved formand Claus M. Smidt:

2 Foreningen ser med bekymring på de seneste års fredningsophævelser og nævner, at ophævelsernes præmisser til forveksling ligner de præmisser der har ligget til grund for fredningerne. Med hensyn til Klosterly anføres det, at bygningen i det store og hele fremtræder som ved fredningen i 1980, og at fredningen skete på baggrund af registranten "Gamle Huse i Præstø" fra Det fremføres, at der kun findes få bevarede fattiggårde og at bygningerne ved fredningen "endnu stod næsten uændrede siden opførelsen". Det nævnes at indretningen i begge bygninger i det store og hele var bevaret, og at "der er ingen tvivl om, at fredningen af Klosterly havde både en arkitektonisk og en kulturhistorisk begrundelse". Det anføres efterfølgende at bygningerne er opført i den "tidligere så udskældte historicistiske periode" og at bygningerne er med til at "fastholde et vigtigt kulturmiljø omkring en af landets smukkeste købstadskirker". Herefter citeres fra Kulturstyrelsens begrundelse for at ophæve fredningen, og det fremføres at de få ændringer der er sket siden fredningen (dør, blændet vindue, inddækkede faldstammer og udluftningshætter) kan genoprettes med en handlingsplan. Det nævnes, at det af begrundelsen fremgår, at "begge bygninger i det indre har bevaret dele af en ældre planløsning", og det anføres at bygningerne i det ydre "i al væsentlighed fremtræder i en autentisk historisk dragt", hvorfor det forekommer urimeligt at ophæve fredningen. Afslutningsvis opfordres Kulturstyrelsen til at fastholde fredningen, da Klosterly har tilstrækkelige både arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: KULTURSTYRELSENS KOMMENTARER TIL DE SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER TIL OPHÆVELSEN AF FREDNINGEN AF KLOSTERLY: Kulturstyrelsen er enig i at både forhuset og baghuset har bevaringsværdier, og har derfor også valgt at udpege Klosterly som bevaringsværdigt. Kulturstyrelsen er bevidst om at der er få (7) fredede fattiggårde, men er samtidig af den opfattelse, at Kosterlys fortælleværdier som købstads-fattiggård godt kan formidles gennem en status som bevaringsværdig. Kulturstyrelsen er enig i, at hele ejendommens bebyggelse omkring gårdrummet udgør en helhed, men gør samtidig opmærksom på, at hverken sidehuset eller gårdspladsen er fredet. Kulturstyrelsen gør ydermere opmærksom på, at en fredning efter bygningsfredningsloven ikke tager sigte på bevaring af sammenhængende kulturmiljøer. Kulturstyrelsen er bekendt med, at Klosterly i det ydre tilnærmelsesvis fremstår som på fredningstidspunktet, og at dele af en ældre planløsning er til stede i både forhus og baghus, men gør samtidig opmærksom på, at bygningerne i det indre er væsentligt ombyggede og kendetegnet ved nyere overflader og materialer, der ikke stemmer overens med bygningernes alder eller arkitektur. Kulturstyrelsen er ikke af den opfattelse at bygningerne i det ydre "i al væsentlighed fremtræder i en autentisk historisk dragt", idet især forhusets mange ovenlysvinduer, udluftningshætter, manglende skorstene, blændende vindue, nyere dørindfatninger og inddækkede faldstamme i høj grad har forringet bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Kulturstyrelsen gør opmærksom på, at ophævelsen af fredningen sker efter en besigtigelse i forbindelse med projektet Gennemgang af Danmarks fredede bygninger, der er den første systematiske gennemgang af landets fredede bygninger siden den første bygningsfredningslov trådte i kraft i Fredningsgennemgangen har til formål at beskrive fredningsværdierne i de fredede bygninger og, såfremt der ikke er tilstrækkelige fredningsværdier til stede, at danne grundlag for en ophævelse af bygningsfredningen. Dette sker uagtet om det er tale om tidligere A- eller B-fredninger. I tilfældet med Klosterly blev det vurderet, at der ikke var tilstrækkelige fredningsværdier i bygningerne, og spørgsmålet om en fortsat fredning blev forelagt Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn vurderede på baggrund af de manglende fredningsværdier, at fredningen kunne ophæves. Kulturstyrelsen tilsluttede sig Bygningssynets indstilling. Kulturstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at handlingsplaner kun tilbydes de bygninger der opretholder deres status som fredede. KULTURSTYRELSENS KOMMENTARER TIL DE GENERELLE BEMÆRKNINGER OM HJEMMEL VEDRØRENDE DE SYV FREDNINGSOPHÆVELSER I VORDINGBORG KOMMUNE HJEMMEL I BYGNINGSFREDNINGSLOVENS 8, STK. 2:

3 Af bygningsfredningslovens 8, stk. 2 fremgår det, at Kulturstyrelsen "kan ophæve en fredning, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes". Bestemmelsen blev ændret i forbindelse med en lovændring i 1997, inden da havde den følgende ordlyd: "Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve en fredning". I forbindelse med ændring af bygningsfredningsloven i 1979 afskaffede Folketinget den dagældende ordning, som opdelte de fredede bygninger i to klasser A og B. Begge fredningstyper omfattede hele bygningen, men i forbindelse med B-fredningerne skulle der typisk ikke gives tilladelse til arbejder i bygningens indre, på bygningens gårdfacader og bygningens tag, som ikke vender mod vej, gade eller plads. Disse bygningsarbejder skulle alene anmeldes til fredningsmyndighederne. Af bemærkningerne til ændringen af bygningsfredningsloven i 1997 (lov nr. 428 af 10. juni 1997) fremgår følgende vedrørende ophævelse af fredninger: "Bygningsfredningsloven indeholder i 8, stk. 2 hjemmel til at ophæve en fredning. Bestemmelsen har karakter af en undtagelsesbestemmelse og tager sigte på ekstraordinære forhold, hvor anvendelsen af bestemmelserne i om tilladelse til nedrivning og om statslig overtagelse er åbenbart uhensigtsmæssig, umulig eller urimelig. Frem til 1979 indeholdt bygningsfredningsloven to fredningsklasser. Inden de to fredningsklasser blev sammenlagt og undergivet samme retsvirkninger fra 1. januar 1980 ved lov nr. 213 af 23. maj 1979 var 647 ejendomme fredet i klasse A og ejendomme fredet i klasse B. Mange af de tidligere B-fredede bygningers indre er uden væsentlige fredningsværdier. Som hovedregel kan disse bygningers bevaringsværdier i dag begrundes i de værdier, der knytter sig til gadefacadens kvalitet og betydning for gadebilledet, og mange af disse bygninger ville antageligvis ikke være blevet fredet i dag. En del af disse bygninger er efterhånden også blevet omfattet af bevarende lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste bevaringsbestemmelser, der sikrer bygningernes ydre fremtræden. Der er derfor behov for løbende at vurdere, om de fredede bygninger fortsat repræsenterer de væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde deres status som fredede bygninger. Der har hidtil ikke været gennemført en systematisk gennemgang af de tidligere B-fredninger med henblik på eventuel ophævelse af fredninger, men det bør efter regeringens opfattelse være muligt at ophæve fredningen af en bygning, hvor fredningsværdierne er gået tabt. Med forslaget lettes adgangen til at ophæve fredninger, der har mistet deres fredningsværdi, og mere generelt at revidere fredningslisten." Af bemærkninger til ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj 2010) fremgår endvidere: "Målet med fredningsgennemgangen er at sikre de bærende fredningsværdier for eftertiden. Men en konsekvens af gennemgangen forventes at blive, at der blandt de eksisterende fredede bygninger også findes bygninger, som ikke længere har tilstrækkelige fredningsværdier, eller hvor det ikke vil være muligt at reetablere disse, og at der som en følge heraf vil ske en affredning af bygninger. Derved fjernes de særlige rettigheder, forpligtelser og krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsændringer." Intentionen fra lovgivers side har altså været, at en fredning kan ophæves med henvisning til, at bygningen ikke længere besidder tilstrækkelige fredningsværdier. Dette uanset om bygningen er en tidligere B-fredning, og ingen derfor er klar over, om bygningen har mistet evt. fredningsværdier i det indre før eller efter fredningen. Der er således efter Kulturstyrelsens vurdering en klar hjemmel i bygningsfredningsloven til ophævelse af en fredning. BEBYRDENDE ELLER BEGUNSTIGENDE FORVALTNINGSAKT: I bemærkningerne fra Bevaringsforeningerne anføres det, at en fredning er en velerhvervet rettighed, som ikke kan fjernes erstatningsfrit, og at en ophævelse vil være en bedyrende forvaltningsakt. Kulturstyrelsen har lagt til grund, at Bevaringsforeningerne opfatter fredningen som en begunstigende forvaltningsafgørelse for ejeren, som ikke uden videre kan tilbagekaldes, og at ophævelsen af fredningen dermed er bebyrdende for ejeren.

4 Kulturstyrelsen skal her nævne, at det i sagens natur alene er ejeren, for hvem en fredning eller en ophævelse af en fredning kan være begunstigende eller bebyrdende. En bevaringsforening kan altså ikke påberåbe sig, at ophævelsen af fredningen er bebyrdende. Kulturstyrelsen er endvidere ikke enig i, at en bygningsfredning kan karakteriseres som en begunstigende forvaltningsafgørelse. Bygningsfredningen beskrives traditionelt som en erstatningsfri regulering af den private ejendomsret, som er sikret i grundlovens 73 1). Som kompensation for indgrebet i ejerens frie råden over den fredede bygning er der imidlertid indført en række direkte og indirekte støtteordninger for ejere af fredede bygninger, herunder (i nærmere bestemt omfang) fritagelse for betaling af grundskyld og evt. ejendomsskat 2). Disse ordninger er ikke begunstigelser af ejeren men skal afbøde ulemperne ved de krav, som fredningen indebærer, og understøtte, at fredningsværdierne bevares bedst muligt 3). En ophævelse af en fredning er således ikke et indgreb i en begunstigelse og indebærer blot, at ejeren ligestilles med alle andre grundejere i relation til at kunne råde frit over sin bygning og i relation til betaling af ejendomsskatter og grundskyld m.v. Efter Kulturstyrelsens opfattelse må en ophævelse af en fredning derfor som klart udgangspunkt karakteriseres som en begunstigende forvaltningsafgørelse. Kulturstyrelsen finder ikke, at det af klager anførte eller de i øvrigt foreliggende oplysninger giver anledning til at fravige dette udgangspunkt i denne sag. BEGRUNDELSE Kulturstyrelsen finder ikke at Klosterly, Adelgade 119, 4720 Præstø, Vordingborg kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. I forhusets ydre har tegltaget mod gården, fraværet af skorstene, de mange ovenlysvinduer og udluftningshætterne svækket bygningens fredningsværdier markant, ligesom vogngennemkørslens gasbetonindfattede nyere døre, de inddækkede faldstammer og det blændede vindue på ingen måde stemmer overens med bygningens alder eller oprindelige arkitektoniske kvaliteter. Baghuset er i det ydre relativt velbevaret, ligesom begge bygninger i det indre har bevaret dele af en ældre planløsning. Interiøret i både forhus og baghus er dog kendetegnet ved nyere overflader samt nyere bygningsdele og -detaljer, hvilket i høj grad har svækket de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og som på ingen måde passer til bygningens delvist bevarede, traditionelle ydre fremtræden. Begrundelsen for udpegningen af Klosterly som bevaringsværdig er, at både forhuset og baghuset har bevaringsværdier, der bør opretholdes og bevares således, at bygningerne fortsat indgår i Præstøs velbevarede kulturmiljø. KLAGEVEJLEDNING De kan klage til kulturministeren over beslutningen om ophævelse af bygningsfredningen og udpegningen af bygningerne som bevaringsværdige. Klage fristen er 4 uger fra den dag, De har modtaget dette brev. Klagerne skal sendes til Kulturstyrelsen, der sender klagerne videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. KONSEKVENSER Udpegningen af bygningerne som bevaringsværdige betyder, at De ikke må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningernes ydre uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Dette følger af 19 a, stk. 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. OFFENTLIG BEKENDTGØRELSE OG AFLYSNING Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af beslutningerne på sin hjemmeside, samt få fredningen aflyst i tingbogen og bevaringsværdigheden tinglyst. De vil modtage en kopi heraf, når tinglysningen foreligger. 30. september ) S. 89 i "Fredede og bevaringsværdige bygninger" - rapport fra det tværministerielle embedsmandsudvalg om de fredede og bevaringsværdige bygninger, ) Lovbemærkningerne til lovforslag nr. 206 af 29. april 1981 og s. 90 sidste afsnit i "Fredede og bevaringsværdige bygninger" - rapport fra det tværministerielle embedsmandsudvalg om de fredede og bevaringsværdige bygninger, 1996.

5 3) S i "Rapport fra udvalget om bygningsbevaring", Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen 2009.