Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland

Transkript

1 Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland - grundlag for naturturisme Biomedia 2. udgave 2011 d

2 Datablad Titel: Forfattere: Udgiver: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme Anne-Marie C. Bürger, Stine Bjerager og Jon Feilberg, Biomedia Anette Petersen, Region Sjælland (side 16-18) Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet (side 30-36) Regional Udvikling, Region Sjælland Udgivelsesår: 2011 Udgave: Rekvirent: 2. udgave (især med ændringer i afsnittet Naturparker) Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland Styregruppe: Paul Debois, Vordingborg Kommune; Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune; Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og Jan Woollhead, Region Sjælland Layout: Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Gitte Grønkvist Olsen, Region Sjælland (kort) Fotografer: Stine Bjerager, Biomedia: Side 29, Figur 47 Anne-Marie C. Bürger, Biomedia: Forside, Side 3, 52, 59, 85, 95, 97, 100, 105 & Figur 19, 31, 33, 34, 36, 38, 48, 50 Jon Feilberg, Biomedia: Side 23 & Figur 2, 4, 6, 9, 22, 24, 30, 38 Eigil Holm, Gedved: Figur 35 Anette Petersen, Region Sjælland: Figur 7, 8 Jan Woollhead, Region Sjælland: Figur 1, 12, 27 Figur 1. Forfatterne til denne rapport. Fra venstre: Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Claus Helweg Ovesen, Anette Petersen og Gitte Grønkvist Olsen (layout af kort). Tryk: Jan Bengtsson og Randi Semberlund Jensen, Region Sjælland ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Indledning...5 Resumé...7 Definitioner af beskyttede naturområder...8 IUCN...8 UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker...14 EUROPARC s charter for bæredygtig turisme...19 Danske nationalparker...20 Friluftsrådets naturparkkoncept...21 Biogeografiske regioner...24 Naturparker...26 Naturparkbegrebet...26 Karakteristik af regionale naturparker...27 Naturparker i historisk perspektiv...30 Planlagte naturparker i Region Sjælland...37 Naturparker i internationalt perspektiv...38 Turisme i naturparker...46 Grønne korridorer Naturlige grønne korridorer Menneskeskabte korridorer Etablering af nye grønne korridorer Metode Celleanalyse med CellMaker Analysen Foreslåede naturparker Temaer for potentielle naturparker Temaer for potentielle grønne korridorer Sammenstillinger Foreslåede naturparker og potentielle naturparker Potentielle naturparker med potentielle grønne korridorer Planlagte naturparker og potentielle grønne korridorer Forslag til brug af andre kortlag Naturparker og grønne korridorer i fremtidens naturnetværk Konklusion Nøgleord

4 Forord Naturparker oprettes for at sikre større, værdifulde landskaber med deres natur- og kulturværdier og for at fremme muligheder for at opleve disse gennem friluftsliv og turisme. Denne rapport samler de hidtidige forslag om naturparker i Region Sjælland og bringer en samlet analyse af mulighederne for naturparker i regionen koblet med grønne korridorer som spredningsmuligheder for dyr og planter. Formålet med den regionale analyse er at understøtte kommunernes og regionens ønsker om, at der udvikles naturparker. Analysen skaber overblik over mulige nye områder med naturparker, men den konkluderer ikke, hvor de skal være. Der kan lægges mange forskellige oplysninger og hensyn ind, når et område skal identificeres som potentiel naturpark. Nogle gange kan et enkelt vigtigt hensyn være afgørende. Det beror på vurderinger i kommunerne. Naturparker giver mulighed for at fremme bæredygtig turisme i vores større naturområder, så både naturen får det bedre, og turismen kan fremmes til gavn for det lokale erhvervsliv. Naturparker forudsætter, at der laves en samlet planlægning og formidling af det udvalgte naturområde. Det kan ske med udgangspunkt i kommuneplanlægningen og efterfølgende forvaltningsplaner, evt. med en strategi for turismesamarbejde. Bæredygtig turisme er en turisme, der ikke indebærer nedslidning af naturen. Tilrettelagt på den rigtige måde kan den fremme bedre oplevelser og vilkår for lokalbefolkningen og derved øge bosætningen. Turismen kan direkte og indirekte give arbejdspladser. Det kan bl.a. være i forhold til butikker og spisesteder, som også er et aktiv for lokalbefolkningen. Den regionale analyse, der er udført af Biomedia, har været forankret i Regionalt Netværk for Naturparker, der består af fagmedarbejdere i kommunerne i Region Sjælland, Roskilde Universitet og regionen selv. Formålet med netværket er at fremme videns- og erfaringsudveksling om natur i bred forstand, men også at udvikle nye koncepter og projekt-ideer. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia Analysen udspringer af EU-Interregprojektet, Parks & Benefits. Projektet løber fra og er støttet af EU s Interreg-program for Østersøen. Projektet er et samarbejde mellem partnere i 6 Østersølande. Danske partnere i projektet er Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt regionen selv. Formålet med projektet er at se på, hvordan de større naturområder som natur- eller nationalparker kan bidrage til udvikling af turismen regionalt. Der ønskes den bredest mulige dialog om naturparker i regionen. Naturparkerne vil naturligt skulle støtte sig på et bredt privat-offentligt samarbejde. Et eksempel herpå er Naturpark Maribosøerne, hvor der er et brugerråd med de vigtige aktører. Der arbejdes her med en særlig strategi og handlingsplan for bæredygtig turisme. Naturparken blev oprettet i 1994 og indgår i projektet Parks & Benefits. Det er forhåbningen, at analysen vil kunne støtte op om Friluftsrådets initiativ om naturparker i Danmark. Initiativet bidrager til, at der i Danmark er en to-strenget naturpark-tilgang: på nationalt plan ( nationalparker ) og regionalt plan ( naturparker ). Dette svarer til systemet i Tyskland, hvor der i dag er et fuldt udbygget system af nationalparker og regionale naturparker. Analysen ser ikke kun på, hvilke naturområder, der har potentiale som naturparker. Den ser også på, hvordan de kan forbindes med korridorer. Korridorerne er vigtige i forhold til sikring af spredning af plante- og dyrearter imellem og i naturområderne, så bestandene bedre kan overleve i et ændret klima. Der lægges på den måde op til, at der kan tænkes en samlet grøn struktur for Region Sjælland, som også kan give inspiration til kommunernes arbejde hermed. Et særligt analyseværktøj til kortdata stilles i den forbindelse til rådighed. Koordinationsgruppen for Regionalt Netværk for Naturparker: Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune Paul Debois, Vordingborg Kommune Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet Jan Woollhead, Region Sjælland

5 Indledning Naturparker I vore nabolande er der en lang tradition for at gøre naturområder til naturparker (inklusive nationalparker), hvor der stilles særlige krav til beskyttelse af natur- og kulturværdier og til formidling og publikumsfaciliteter. I Danmark er vi kun lige begyndt på etableringsprocessen, selv om der var tilløb til oprettelse af naturparker allerede i 1960 erne. I 1962 blev der udgivet et planforslag til en naturpark mellem Ringsted og Roskilde og i 1964 blev Tystrup-Bavelse Naturpark formelt åbnet (men aldrig formaliseret). I dag er der udpeget fem danske nationalparker, hvoraf tre er indviet. De følgende to forventes indviet inden for få år. I Region Sjælland er der endnu ikke udpeget nationalparker, om end der arbejdes målrettet på det i Roskilde-Lejre området og på Møn. Til gengæld findes der regionale naturparker (et eksempel ses i Figur 2), hvoraf to er blevet optaget i organisationen for beskyttede naturområder i Europa, EUROPARC. Ved at oprette naturparker kan det sikres, at områdernes landskaber, natur, geologi og kulturhistorie bevares samtidig med, at de synliggøres, så de kommer alle til gode. Naturparker kan både medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed og til at åbne nye muligheder for turisme, friluftsliv og naturformidling. Grønne korridorer Landskabet i Danmark bliver mere og mere fragmenteret som følge af dets aktive udnyttelse. Derfor er mange af de eksisterende naturområder under pres. Dette påvirker naturområdernes funktion set som økosystemer, da de har brug for plads for at kunne trives. Biodiversitet er grundlaget for økosystemernes sundhed og stabilitet. Tabet af biodiversitet kan minimeres, hvis der gives plads til arters mulighed for at udvikle sig, bevæge sig, migrere, udbredes og udveksle individer imellem bestande i naturområderne. Formålet er at sikre arternes og naturtypernes overlevelse. Også på tværs af landegrænser i Europa. Grønne korridorer er derfor blevet en vigtig medspiller i fremtidens natur. Der bør altid tages højde for korridorer, hvilket kan ske igennem en integreret arealforvaltning og omhyggelig fysisk planlægning. Grønne korridorer kan rumme fx skov, kyststrækninger, våde og tørre naturtyper. Korridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes. Korridorer kan allerede være til stede som naturlige træk i landskabet, eller de kan opstå ved at genoprette sløjfede naturområder eller ved etablering af helt nye. Grønne korridorer kan bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende større naturområder og forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed. 5

6 Ny viden og inspiration I denne analyse fokuseres på en lang række arealdata, som er digitaliseret for hele regionen. Data behandles, så det er muligt at finde områder med flest mulige værdier inden for temaerne natur, kultur, geologi og geomorfologi. Ved anvendelse af rapportens metoder og data vil fremtidige placeringer af naturparker og korridorer i Region Sjælland kunne ske på et mere ensartet grundlag. Til brug for undersøgelsen anvendes et analyseværktøj udviklet af Aestas. Værktøjet kan hjælpe til at overskue og forenkle store datamængder, og har fået navnet: CellMaker. Metoden er baseret på kvantitative data hvis brug altid bør kobles med kvalitative vurderinger. Yderligere analyse og vurdering bør især fortsættes lokalt, hvor det også er lettere at inddrage anden viden af mere kvalitativ karakter eller gøre brug af kortdata af mere lokal karakter. I rapporten ses forslag til søgeområder for naturparker og grønne korridorer. Det er vigtigt at pointere, at der også er elementer af subjektivitet i metoden. Det gælder især i forhold til afgrænsningen af større områder med høje koncentrationer af bestemte arealdata. Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer, og at rapporten viser vigtigheden af, at der produceres gode kortdata. Figur 2. Orkidéeng i Naturpark Maribosøerne. Eksempel på bevaringsværdigt natur i en af naturparkerne i Region Sjælland. 6

7 Resumé Naturparker er beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. En analyse af mulige placeringer af naturparker i Region Sjællands kommuner er lavet på baggrund af temaer inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur ( 3-områder) og kultur. Et nyudviklet analyseredskab CellMaker benyttes til at forenkle store datasæt, så der skabes et overblik. Metoden er kvantitativ og brugen bør altid kobles med kvalitative analyser og vurderinger. En kombineret analyse af alle temaer (Kort 1) indkredser områder, hvor der er basis for at placere naturparker. I de mørkerøde områder er den højeste koncentration af temaer med natur- og kulturværdier. Resultatet af analysen er et forslag med 27 områder, hvor naturparker kan placeres. Ud af de 27 områder er der identificeret 4 nye områder, som ikke tidligere er blevet bragt i forslag. Naturområderne i Danmark bliver mere og mere fragmenteret, og der er et voksende behov for grønne korridorer til at binde de værdifulde naturområder sammen. Etablering af nye naturparker og grønne korridorer kan sikre udveksling af arter mellem naturområder og dermed øge antallet af levesteder for dyr og planter. Grønne korridorer inddeles i typerne skovkorridorer, kystkorridorer, våde korridorer og tørre korridorer. Ved hjælp af CellMaker er der fundet en lang række mulige grønne korridorer som samlet set dækker alle kommuner i Region Sjælland. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Bæredygtig turisme forener naturbeskyttelse, friluftsliv og formidling af natur og kultur til turister, der giver et betydeligt bidrag til økonomien i det lokale samfund. I Region Sjælland vil et system af naturparker kunne øge synligheden af natur- og kulturværdier, og en fælles markedsføring kan skabe et brand for naturparker i regionen. Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer. 7 Kort 1. Mulige naturparker i Region Sjælland. En kombineret analyse af søgeområder inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur og kultur. Den højeste koncentration af temaer med natur- og kulturværdier findes i de mørkerøde områder.

8 Definitioner af beskyttede naturområder Der findes en række internationale og nationale initiativer og systemer til at definere beskyttede naturområder. De beskrives kort i dette kapitel. Den vigtigste er IUCN s opdeling af beskyttede naturområder. IUCN IUCN, International Union for Conservation of Nature, er verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Medlemmerne af IUCN omfatter mere end 80 stater, 110 statsinstitutioner og 800 NGO ere (non-governmental organisations, hvilket vil sige ikke-statslige organisationer). Organisationens vision er at bevare naturens mangfoldighed og sikre, at enhver brug af naturressourcer er rimelig og økologisk bæredygtig. IUCN har været initiativtager til en række internationale aftaler, fx Ramsarkonventionen og Countdown2010-initiativet (FN-kampagne, som arbejdede på at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010). IUCN kategorier IUCN s kategorier er udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige oversigter over beskyttede naturområder af forskellig karakter over hele verden. Kategorierne gælder kun for naturområder, der er beskyttede. IUCN s definition (2008) af et beskyttet naturområde ( protected area ) lyder således: Boks 1. Definition af beskyttet naturområde Et beskyttet naturområde er et klart defineret geografisk område; anerkendt, afsat til og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen med tilhørende økosystem-service og kulturelle værdier. IUCN Begrebet økosystem-service defineres som de fordele mennesket har fra økosystemer. Ud over resurser som mad, planter dyr, svampe, mikroorganismer og andre råstoffer, angives også funktioner såsom bestøvning af afgrøder, forebyggelse af jorderosion og vandrensning. I Danmark kan beskyttede naturområder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og naturskovsstrategien. IUCN har formuleret 6 forskellige kategorier for beskyttede naturområder, hvoraf den første opdeles i to: Ia Naturreservat: Beskyttet naturområde med særligt karakteristiske økosystemer, herunder geologiske eller fysiske forhold og/eller enestående arter. Disse områder forvaltes hovedsageligt med videnskabelige formål og for at sikre helt urørt natur. Ib Vildmarksområde: Store beskyttede naturområder, hvor den naturlige karakter er bevaret. Området er uden permanent eller betydelig beboelse og skal være underlagt fredningsbestemmelser, der sikrer bevarelsen af den vilde natur. II Nationalpark: Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der dog alle skal have miljømæssige og kulturelle formål. III Naturmonument: Beskyttede naturområder, hovedsageligt forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturattraktioner. Disse attraktioner er generelt mindre områder med enestående værdi og stor besøgsinteresse. IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttede naturområder forvaltet for bevarelse af specifikke arter og deres leveområder.

9 V Beskyttet landskab: Beskyttede naturområder på landjorden eller i havet, hvor samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt et særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Det er ofte steder som besidder en høj grad af biologisk diversitet, hvorfor sikring af den traditionelle udnyttelse kan være af vital betydning for opretholdelsen og udviklingen af denne type områder. VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse: Større beskyttede naturområder, der overvejende består af naturlige økosystemer. Områderne forvaltes for at sikre langvarig beskyttelse af værdierne, men samtidig tillades, at lokalsamfund kan foretage en bæredygtig udnyttelse af naturen. Kategorierne skal ikke forstås som et simpelt hierarki (I-VI). For eksempel indbefatter kategori VI faktisk mere naturnære områder end kategori V (Figur 3). Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse af områder, hvor større påvirkning og ændringer af naturen kan finde sted. Kategori V gælder for de områder, hvor landskaber er blevet ændret som et resultat af langsigtet interaktioner med mennesker; typisk landbrug, skovbrug og turisme (Figur 4). Det er ifølge IUCN afgørende, at alle naturområder uanset kategori bidrager til beskyttelse af naturen, og at det er den konkrete situation, der afgør valget af kategori. Europa er specielt karakteriseret ved dominans af kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug. Store dele af arealerne er privatejede, og mange lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især vanskeligt at klassificere beskyttede naturområder, der opfylder kriterierne for IUCN kategori I, II og VI. For at gøre retningslinierne mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og EUROPARC i 1999 udarbejdet uddybende retningslinier for europæiske forhold. Begrebet nationalparker bruges ofte om andre typer af kategorier end kategori II. Generelt må det siges, at nationalparker defineres ret frit af nationalstater med udgangspunkt i nationalt betydningsfulde naturområder, og de kan så henhøre under alle kategorier. Kategori II må derfor mest ses som større beskyttede økosystemer. Tilsvarende gælder også for regionale naturparker, der ofte søges hæftet på kategori V, men ved en nærmere vurdering kan de henføres til andre IUCN-kategorier, afhængig af det konkrete tilfælde. Figur 3. IUCN kategorier for beskyttede naturområder sat op imod graden af naturtilstand (efter Dudley 2008). 9

10 IUCN-Klassifikation Når beskyttede arealer klassificeres til de forskellige kategorier, lægger IUCN først og fremmest vægt på: at det primære formål ved beskyttelsen er opfyldt at det primære formål bør gælde for mindst 75 % af arealet. Det vil sige op til 25 % af det samlede areal behøver ikke at leve op til den udpegede kategori. Ved klassificering af fx et kategori II område, kan der således accepteres op til 25 % af arealet ikke passer med kategori II, fx turistlejre i beskyttede områder på Afrikas savanne eller en landsby bevaret i Cat Tien National Park i Vietnam. Det er dog en forudsætning, at forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med det primære formål med området. Når et område skal klassificeres lægger man især vægt på: Arealstørrelse Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold til det vand- eller landområde, der er nødvendigt for at gennemføre formålet med beskyttelsen. Tabel 1 viser arealstørrelsen relateret til de forskellige kategorier. Flere kategorier inden for samme beskyttede naturområde Det er muligt at have flere kategorier inden for samme område, såfremt der sker en underopdeling. Fx kan der ofte i et kategori IIområde ligge områder af både kategori Ia og Ib og i et kategori V- område kan ligge områder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, naturligvis med respekt for, at nogle områder er offentligt ejede og andre privatejede. Figur 4. Parti af Naturpark Åmosen ved Lille Åmose, som kan kategoriseres i IUCN s kategori V. Naturområdet er formentlig et kerneområde for de få tilbageværende oddere på Sjælland. 10

11 Zonering Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold i et delområde. Der kan fx udlægges zoner for naturbeskyttede kerneområder og zoner for friluftsaktiviteter med lempeligere naturbeskyttelse. Forvaltningsansvar Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder kan spænde fra centrale, regionale til lokale myndigheder samt NGO er, den private sektor eller det lokale samfund. Det vigtigste er, at den ansvarlige part har mulighed for at realisere forvaltningsmålene. Ejerskab De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. Typisk vil kategori I III være ejet af en offentlig instans eller en NGO, mens det ofte ses, at de øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer. Tabel 1. Størrelse af beskyttede områder relateret til IUCN-kategorier (efter Dudley 2008). Kategori Relativ størrelse Forklaring Undtagelser Ia Ib II III Ofte små Sædvanligvis store Sædvanligvis store Sædvanligvis små Strengt beskyttede områder uden adgang er altid vanskeligt at enes om, med undtagelse af områder med meget lille befolkningstæthed. Selvom store områder eksisterer (fx i Australien), så er de rimeligvis undtagelsen. En del af rationalet med vildmarksområder er, at de giver nok rum til at opleve ensomhed og naturlige økosystemer i stor skala. Fredning af økosystem-processer indikerer, at området behøver at være stort nok til at indeholde hele processer eller det meste af sådanne. Store områder indeholdende naturmonumenter vil generelt også beskytte andre værdier (fx økosystemer og/eller vildmarksområder). Store områder med lille befolkningstæthed og lille interesse i turisme. Forholdsvis små vildmarksområder er etableret med håb om, at de senere kan udvides. Små øer kan effektivt være økosystemer og således funktionelt kategori II. - IV Ofte små Hvis et område er etableret for kun at beskytte specifikke arter eller levesteder antyder det, at området er relativt lille. Store områder udlagt som naturreservater, der dog behøver regelmæssig naturpleje for at fungere, kan være bedst placeret i kategori IV. V VI Sædvanligvis store Sædvanligvis store Mosaikken af forskellige tilgange i landskabsforvaltningen betyder samlet, at naturbevarelse bliver fremmet i forvaltningen, hvilket foreslår, at der er tale om større områder. Nogle mini-reservater er etableret med henblik på at beskytte vilde slægtninge til kulturplanter. Den ekstensive naturpleje foreslår, at det sædvanligvis vil være store områder. Nogle marine kategori VI-områder er små. 11

12 Når beskyttede naturområder skal vurderes og klassificeres kan processen have et forløb, som vist i Figur 5. Myndighederne rapporterer herefter til UNEP World Conservation Monitoring Centre, så oplysningerne kan optages i World Database on Protected Areas (WDPA) og på UN List of Protected Areas. Der er store variationer mellem de lande, der benytter IUCN s kategorier. Det væsentlige er at give områderne en passende kategori, således at der skabes et fælles sprog for beskyttede naturområder. IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning. Der er registreret 229 nationalt beskyttede områder med IUCN kategori i Danmark i WDPA, hvoraf 50 ligger i Region Sjælland. Dette ses i Tabel 2, hvor områderne også er fordelt på IUCN kategorierne. Som det fremgår af Tabel 2 kan det være vanskeligt at kategorisere beskyttede områder med IUCN s system. Nogle områder placeret i kategori V kunne også være placeret i kategori VI, eksempelvis flere af godslandskaberne. Mange af de beskyttede områders placering i kategorier kan diskuteres ikke mindst på baggrund af de nyeste retningslinier fra IUCN, hvorfor en revidering af listen med fordel kunne overvejes. Ifølge statistik i WDPA har antallet af indberetninger af beskyttede områder i Danmark ligget konstant på 4,95 % siden Det tyder på ophør af tilmelding til databasen efter Dette passer også godt med, at der mangler angivelser i kategori VI. Denne kategori er først tilføjet efter Figur 5. Forløb ved tildeling af kategorier for beskyttede områder (efter Dudley 2008). 12

13 Tabel 2. Beskyttede naturområder i Region Sjælland med IUCN-kategori i WDPA (World Database on Protected Areas). Nogle af placeringerne i kategorierne bør genovervejes. IUCN kategorier Ia Naturreservat Karakteristiske økosystemer, ofte små Ib Vildmarksområde Store områder - bevarelse af den vilde natur. II Nationalpark Større økosystemer III Naturmonument Landskabs- eller naturattraktioner, ofte små områder. IV Habitat/artsforvaltningsområde Bevarelse af specifikke arter og deres leveområder, ofte små. Eksempler Antal indenfor Region Sjælland Øer i Roskilde Fjord, Allindelille Fredskov Møens Klint - Høje Møn 1 Maribo Søerne, Ulvshale 2 Bagholt Mose, Boserup Skov - Kattinge Vig, Bøtø Nor, Dybesø - Rørvig, Dybsø, Dybsø Fjord - Stejlebanke, Enø Overdrev, Eskebjerg Vesterlyng, Feddet - Præstø Fjord, Gammel Køgegård, Gundsømagle Sø, Holmegårds Mose, Karlstrup Mose, Nyord, Ordrup Næs Strand - Fårevejle, Regnemark Mose, Saksfjed Inddæmning - Hyllekrog, Saltbæk Vig, Sejerø Bugt - Korevlen, Skejten og Lilleø, Trehøje, Veddinge Bakker. 23 V Beskyttet landskab Samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt en særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Åstrup Gods, Avnstrup Overdrev, Bækkeskov Gods, Benzondal - Geddesdal, Borreby Gods, Brorfelde, Hammer Bakker, Hvalsø, Kisserup, Ledreborg Gods, Marienlyst Gods, Møens Klint - Høje Møn, Pederstrup Gods, Ryegaard Gods - Tempelkrog og Bramsnæs Vig, Selsø Sø, Selsø-Lindholm Gods, Smålandsfarvandet (NV, NØ, og S), Sonnerupgård, Stigsnæs, Strandgården - Rone Klint, Tystrup - Næsbyholm Gods - Bavelse Gods, Vallø. 22 VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse Større områder med bæredygtig udnyttelse af naturen. - - I alt 50 13

14 UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Organisationen har tre projekter af relevans for denne analyse: Miljøprojektet MAB (Man And Biosphere). Lande, der er tilknyttet MAB, har mulighed for at implementere konceptet Biosfæreområder. Projektet blev en del af UNESCO s program Man and Biosphere i 1970 og er senere slået igennem internationalt, så der på verdensplan i dag er over 500 biosfæreområder i over 100 lande. Nordøstgrønland blev allerede i 1977 udpeget som biosfæreområde og er med ha verdens største biosfæreområde (og nationalpark). I Syddanmark er der ikke etableret biosfæreområder. Verdensarv, et hovedsageligt kulturelt projekt. Dog omfatter ca. en fjerdedel af de optagne områder Verdensnaturarv. GGN (Global Geoparks Network), som de facto har etableret konceptet Geoparker på globalt plan. Biosfæreområder Biosfæreområder betegner økosystemer på landjorden eller i havet, der forvaltes ved at forene bevarelse af biodiversitet med en bæredygtig udnyttelse. Et biosfæreområde skal opfylde tre grundlæggende funktioner: en bevarende funktion - at bidrage til bevarelsen af landskaber, økosystemer, arter (Figur 6) og den genetiske variation. en udviklende funktion - at fremme økonomisk og menneskelig udvikling, der er socio-kulturelt og økologisk bæredygtig. en logistisk funktion - at yde støtte til forskning, overvågning, uddannelse og udveksling af oplysninger relateret til lokal, national og global beskyttelse og udvikling. Figur 6. Sibirisk Iris i biosfæreområde Flusslandschaft Elbe, Tyskland. 14

15 Verdensarv Verdensarv er enestående kultur- og naturarv, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvprogram knyttet til Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv: Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage (vedtaget i 1972). Programmet administreres af UNESCO. Verdensarvlisten omfatter 911 områder, fordelt på 704 områder med kulturværdier, 180 naturområder og 27 områder med både kultur- og naturværdier i 151 stater. Som eksempler kan nævnes: ødemarken af Østafrikas Serengeti, pyramiderne i Egypten og Great Barrier Reef i Australien. I alt 186 lande har ratificeret verdensarvlisten World Heritage Convention. For at blive optaget på verdensarvlisten skal steder være af enestående universel værdi og opfylde mindst ét ud af ti udvælgelseskriterier (Tabel 3). Disse kriterier beskrives i Operational Guidelines for the Implementation of the World Heritage Convention. I Danmark er Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord optaget på verdensarvlisten. Desuden arbejdes der på at få Stevns Klint optaget. Tabel 3. Kriterier for optagelse på verdensarvlisten (fra UNESCO 2010). Kriterier Beskrivelse I II III IV V VI VII VIII IX X Repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativitet og genialitet. Viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, med udvikling af arkitektur, teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation. Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling, som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie. Er et fremragende eksempel på en traditionel menneskelig bosættelse, jordbrug eller havbrug, som er repræsentativ for en kultur (eller flere kulturer), eller viser menneskets samspil med miljøet, specielt der hvor det er blevet sårbart under virkningen af irreversible forandringer. Berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning. Indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning. Er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, hvor der var betydningsfulde geologiske processer i forhold til udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfologiske eller fysiografiske kendetegn. Er et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde økologiske eller biologiske processer og udvikling af økosystemer på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet og udvikling af plante- og dyresamfund. Indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for in-situ bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter, som har særlig universel værdi set fra et videnskabeligt synspunkt. 15

16 Geoparker En geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særlig geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde. En geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme. Et nyt begreb blev i 2000 indført inden for naturparker: geoparker. Ligesom naturpark er geopark ikke et beskyttet begreb, og det anvendes i dag i en række forskellige sammenhænge. Men nogle geoparker er certificeret som European Geopark Network - EGN geoparker eller Global Geopark Network - GGN geoparker, hvilket er en kvalificering af geoparkerne i overensstemmelse med standarder som varetages af UNESCO. Antallet af certificerede geoparker har været i kraftig vækst lige siden begrebet blev introduceret. Baggrund I 2000 blev de første europæiske geoparker etableret i netværket EGN, European Geopark Network. Året efter, i 2001 fulgte UNESCO s afdeling for naturvidenskab trop og underskrev en aftale med EGN, hvorved UNESCO gav netværket sin godkendelse. Der gik yderligere tre år og i 2004 blev endnu en aftale mellem EGN og UNESCO underskrevet, og de retningslinier, der var udarbejdet for at kunne blive optaget som en Geopark under EGN, blev anerkendt af UNESCO. Hermed var vejen banet for Global Geopark Network, GGN. Aftalen betød samtidig at en europæisk region, der ønsker at blive medlem af det globale netværk under UNESCO, opfordres til at indsende en komplet ansøgning til koordinationsudvalget i EGN, hvorved EGN fik ansvaret for at regulere medlemskab af UNESCO s globale net af geoparker i Europa. Som godkendt medlem opnås rettighed til at anvende GGN s logo og som europæisk geopark samtidig EGN s logo. En EGN/GGN geopark godkendes for en periode på 4 år, hvorefter medlemskabet tages op til revision. Herved sikres at kvaliteten af en godkendt geopark vedbliver at leve op til de kvalitetskrav, som netværket har fastlagt, og at logoet for geoparker fastholdes som et kvalitetsstempel af geoparken. Som medlem i EGN forpligter man sig til at arbejde aktivt i netværket. Det sker blandt andet ved deltagelse i de to årlige møder og ved markedsføring af de øvrige geoparker. I de forløbne 10 år er antallet af EGN/GGN Geoparker vokset støt. Den 1. oktober 2010 var der 71 medlemmer af Global Geopark Network fordelt på 22 medlemslande. Heraf var de 37 geoparker medlem af European Geopark Netværk, fordelt på 15 europæiske lande. 16

17 Definition af en europæisk geopark En EGN Geopark er et område, der er blevet anerkendt som et særligt område af UNESCO/EGN på baggrund af sin vigtige geologiske arv på internationalt niveau. En geopark har til formål at beskytte den geologiske mangfoldighed, at formidle den geologiske arv til den brede offentlighed, såvel som at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af geoparkens område, primært gennem udvikling af geoturisme. En geopark skal have klart definerede grænser og en tilstrækkelig arealmæssig udbredelse, så en reel territorial økonomisk udvikling kan finde sted. Samtidig skal geoparken arbejde med lokale virksomheder for at fremme og støtte salg af nye lokale produkter, der relaterer til den geologiske arv i overensstemmelse med EGN s retningslinier. Netværket har samlet områder fra hele Europa, der deler disse mål, og som nu arbejder sammen for at nå dem. Netværket fungerer primært ved elektronisk kommunikation, hyppige koordinationsmøder, årlige konferencer og etablering af fælles projekter, hvorigennem geoparkerne kan udveksle ideer, erfaringer og best practice og dermed støtte hinanden til at opfylde de fælles mål. For at en geopark kan kvalificeres som en EGN geopark, skal den omfatte et vist antal geologiske lokaliteter af særlig betydning med hensyn til deres videnskabelige kvalitet, sjældenhed, æstetisk appel eller uddannelsesmæssige værdi. De fleste af lokaliteterne inden for geoparkens afgrænsning, skal være en del af den geologiske arv, men lokaliteterne kan også repræsentere arkæologiske, økologiske, historiske eller kulturelle interesser. Det som kendetegner en europæisk geopark i EGN er desuden, at den har en direkte indvirkning på området ved positiv påvirkning af lokalbefolkningens levevilkår og miljø. Det er et af geoparkens formål, at fremme lokalbefolkningens værdsættelse af områdets kulturarv og dermed deltage aktivt i områdets kulturelle vitalisering. En europæisk geopark forpligter sig til at eksperimentere med og forbedre metoder til at bevare den geologiske arv, og geoparken skal arbejde inden for det Europæiske Geopark Netværk (EGN) og derved arbejde aktivt for netværkets udvikling og samhørighed. Figur 7. Udsigt i den ønskede EGN GeoPark Odsherred ved Diesebjerg mod Præstehøj. Den inddæmmede Lammefjord ses i baggrunden. 17

18 I Region Sjælland arbejdes med et geoparkprojekt i Odsherred Kommune, GeoPark Odsherred (Figur 7 og 8). Projektet er vedtaget som et fyrtårns-projekt i kommuneplanen for I januar 2010 blev der nedsat en styregruppe, som skal sikre projektets fremdrift og der forventes afsat midler på kommunens anlægsbudget de næste tre år til udvikling af geopark-projektet og til udarbejdelse af et prospekt til et geocenter. Region Sjælland bidrager til projektet med tilvejebringelse af viden og rådgivning og senest har Tilskudsudvalget i Region Sjælland bevilget midler til en række aktiviteter, som relaterer sig til projektet. Derudover deltager GeoPark Odsherred sammen med Region Sjælland i KU- LIFE s forskningsprojekt, Diaplan (dialog og planlægning). Region Sjælland har, ud over den administrative kontakt til EGN medlemmer, deltaget i de årlige åbne EGN møder. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Figur 8. Udsigt fra Vejrhøj i Odsherred ned over Sanddobberne, som er et eksempel på en barrierekyst og et yndet udflugtsmål for badegæster og fugleinteresserede. 18

19 EUROPARC s charter for bæredygtig turisme EUROPARC Federation er en fælles europæisk sammenslutning af national- og naturparker og biosfæreområder mm. i Europa. EUROPARC Federation har omkring 440 medlemmer i 36 europæiske lande og koordinerer European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas. Målet med alle Charter-projekter og -aktiviteter er beskyttelse af naturog kulturarv og en løbende forbedring af turismen i de beskyttede områder, så der tages hensyn til miljøet, den lokale befolkning, virksomheder samt besøgende. Naturpark Maribosøerne er det første naturområde i Danmark, som er blevet optaget i EUROPARC Federation og er nu under certificering efter charteret. Siden er Naturpark Åmosen og Nationalpark Thy (Figur 9) kommet til. Charteret for bæredygtig turisme er designet til beskyttede naturområder af enhver art. For at opnå status som certificeret efter charteret skal det beskyttede område opfylde en række krav: Etableringen af et permanent forum, der skal rumme et partnerskab mellem park-myndighed, lokale kommuner, lokale naturbeskyttelsesorganisationer og repræsentanter for turistbranchen. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Udarbejdelse af en bæredygtig turismestrategi for det beskyttede område. Dette forløb skal behandle vigtige spørgsmål som angivet af Charteret og indeholde en handlingsplan for at opfylde de identificerede strategiske mål. Figur 9. Udsigt over det centrale af Nationalpark Thy. Parken er et af de danske naturområder, der er optaget i EUROPARC. 19

20 Danske nationalparker Danske nationalparker er beskrevet i Lov om nationalparker (6. juni 2007) og har til formål: at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Oprettelsen af nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Ved at oprette nationalparker sikrer vi, at områdernes landskaber, de geologiske formationer og de kulturhistoriske værdier ikke går tabt - men netop bliver bevaret og gjort synlige, så de kommer alle til gode. ( ) Det giver dig samtidig bedre muligheder for friluftsliv. Du vil kunne komme til at opleve storslåede og flotte landskaber, se sjældne og truede arter og færdes i uberørte naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv. Hertil kommer, at nationalparkerne vil kunne medvirke til at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. i form af øget turisme. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Fem områder (Figur 10) er udpeget som nationalparker efter en fase med pilotprojekter, der blev igangsat af regeringen i Nationalpark Thy blev den første danske nationalpark indviet i Året efter fulgte Nationalpark Mols Bjerge. Vadehavet blev indviet som nationalpark i efteråret 2010, mens de to sidste områder, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland, forventes indviet i løbet af de næste få år. Den danske model for nationalpark er ikke klassificeret til IUCNkategori II Nationalpark. Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet og bruges generelt om mange beskyttede områder over hele verden. Den første nationalpark i verden var Yellowstone National Park, der blev etableret i 1872 i USA. Figur 10. Danmarks fem udpegede nationalparker (Naturstyrelsen 2011). Nationalparker oprettes for at beskytte og formidle natur- og kulturværdier. De er naturparker på nationalt niveau. De væsentlige forskelle i forhold til de regionale naturparker (blot kaldet naturparker ) består i at nationalparker rummer natur af national interesse, har en særlovgivning og modtager statslig finansiering. Naturparker udspringer af lokale initiativer. De er baseret på beskyttelse af natur og kultur af regional interesse, frivillig indsats og lokal/regional finansiering. 20

21 Friluftsrådets naturparkkoncept Friluftsrådet igangsatte i 2009 et projekt om implementering af et naturparkkoncept med en mærkningsordning i Danmark. Projektet indledes med en 2-årig pilotfase. Baggrunden for projektet om naturparker er blandt andet at give de områder, der ikke opnår at blive nationalparker en mulighed for at opnå en anerkendelse for deres arbejde, og at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med processen om forberedelse af nationalparker. Arbejdsmetoden har givet et løft til forvaltningen af de pågældende områder gennem en udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang (Figur 11). I formålet beskrives at danske naturparker skal: skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet skabe plads til mere dynamisk natur styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen (Figur 12) bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser for befolkningen og områdets gæster bruge borgerinddragelse som et bærende element i etableringen, udviklingen og opretholdelsen af naturparkerne bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne med naturparken fremme økonomisk og social udvikling i samfundene i og omkring naturparken være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab Pilotfasen skal medvirke til at lave forsøg med lokal forvaltning af naturområder ved eksempelvis høslætlaug, kogræsserlaug, lokale grupper i lighed med Fugleværnsfondens reservatgrupper mv. Forsøgene skal udmøntes i udarbejdelse af rammer for anvendelse af lokal forvaltning af naturområder. De deltagende naturparker vil i en to-årig pilotfase skulle udvikle en certificeringsordning for naturparker af regional betydning i Danmark. Den enkelte naturpark vil modtage mærkningen for en 4-årig periode. Derefter kan der søges om fornyet mærkning. Figur 11. Friluftsrådets hjemmeside, hvor naturparkkonceptet debatteres (Friluftsrådet 2010). 21

22 Henvisninger Dudley N IUCN. Guidelines for Applying Protected Area Management Categories 8th European Geopark Conference, Idanha-a-Nova, Portugal Geopark. (oktober 2010). EUROPARC. (januar 2011) European geoparks (juni 2010). Feilberg J & Schneekloth M Naturpark Åmosen-Tissø Specialrapport: Naturværdier. Udarbejdet til Styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø. Vildnis. Friluftsrådet Notat om naturparkprojekt. Friluftsrådet. (juni 2010). Globalgeopark. (juni 2010). IUCN. (juni 2010). IUCN og EUROPARC Interpretation and Application of the Protected Area Management Categories in Europe. Magma Geopark Conference, Egersund, Norge Professor Patrick Mc Keever, EGN advisory committee, pers.com. Naturstyrelsen. (januar 2011). Miljøministeriet Lov om nationalparker. Retsinformation R0710.aspx?id=13117 (juni 2010). UNESCO. (december 2010). WDPA. World Database On Protected Areas (juni 2010). Figur 12. Naturturister går i land på Albuen i Nakskov Fjord. 22

23 23

24 Biogeografiske regioner I de europæiske landes arbejde med udpegning af områder efter habitatdirektivet indgår en opdeling af Europa i biogeografiske regioner. Ved opdeling i biogeografiske regioner ser man efter naturtyper og arter, der optræder sammen og findes i regioner med lighedspunkter i henseende til klima, højde og geologi. Dette giver et mere retvisende billede af deres status på verdensplan, end hvis der udelukkende fokuseres på forhold inden for landenes egne grænser. EU er inddelt i syv biogeografiske terrestriske regioner (Tabel 4 og Figur 13) og fire biogeografiske marine regioner (Figur 13). Danmark ligger i to af de terrestriske og to marine regioner, med hele Sjælland og omgivende øer i den kontinentale region, og i den Marine Østersøregion. Når et naturområdes bevaringsstatus skal vurderes er det fornuftigt at tage udgangspunkt i områdets biogeografiske placering. Ved at arbejde for at bevare naturområder og etablere korridorer i Region Sjælland, arbejdes der også for at bevare natur i den kontinentale region. Dette er vigtigt set i lyset af at klimaet forandrer sig i verden. Ændres klimaet i Europa samtidig med at den biologiske mangfoldighed søges bevaret, er det nemlig nødvendigt at skabe plads til, at arter kan migrere til nye steder med passende klimatiske betingelser. Så arbejdet med naturparker kan også betyde, at naturen i Region Sjælland gøres mere robust i forhold til at tilpasse sig klimaændringerne som følge af global opvarmning. Der forventes, at der kan ske et betydeligt tab af biodiversitet som følge af en hurtig global opvarmning. Henvisninger EU Rapport fra kommissionen til rådet og europa-parlamentet. Sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivets artikel Bruxelles. Naturstyrelsen /Hvad_er_Natura_2000/Europaeiske_omraader/ (januar 2011). Tabel 4. Oversigt over Europas biogeografiske regioner (efter Naturstyrelsen 2011). Biogeografisk region Alpin region Atlantisk region Boreal region Kontinental region Makaronesisk region Middelhavsregion Pannonisk region Medlemslande Finland, Frankrig, Italien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig (Alperne, Appenninerne, Karpaterne, Pyrenæerne og de nordlige Fennoskandiske bjerge) Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig Portugal og Spanien (Atlanterhavsøerne) Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn 24

25 Figur 13. Europas biogeografiske regioner. ALP = Alpin region; ATL = Atlantisk region; BOR = Boreal region; CON = Kontinental region; MAC = Makaronesisk region; MED = Middelhavsregion; PAN = Pannonisk region; MATL = Marin atlantisk region; MBAL = Marin Østersøregion; MMAC = Marin makaronesisk region; MED = Marin Middelhavsregion (EU 2009). 25

26 Naturparker Naturparkbegrebet Ordet naturparker kan ses som et samlet begreb, der sammenfatter alle beskyttede naturområder, der forvaltes og udvikles som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Områderne kan så deles op i forhold til, om de har regional eller national betydning. For den sags skyld kan der også være lokale og internationale naturparker. I Tabel 5 præsenteres kort naturparkbegrebet som samlebegreb. Brugen af de forskellige begreber indenfor genren er med til at skabe forvirring: Naturpark benyttes synonymt for regionale naturparker, og en nationalpark i Danmark er en naturpark af national betydning. Men et sådant område kan ikke nødvendigvis klassificeres efter IUCN s kategori II: Nationalparker. I lande som Spanien, Frankrig, Italien, Litauen og Tyskland arbejdes både med nationalparker og regionale naturparker. I de fleste lande indgår regional i betegnelsen for regionale naturparker. Dette er dog ikke tilfældet i Tyskland og i Danmark. Naturparker kan ses som et modstykke til naturreservater, hvis mål som udgangspunkt alene er naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt fungere som kerneområder i naturparker, men ikke omvendt. De to hovedtyper af beskyttede naturområder, naturparker og naturreservater, kan også findes i forskellige overgangsformer, ligesom et reservat nogle gange kan blive forvaltet, som var det en naturpark. Fx vil Natura 2000-områder som udgangspunkt kunne ses som reservater, da de alene er sat op med beskyttelsesformål, men i den konkrete forvaltning vil de kunne blive forvaltet mere som naturparker: Naturpark Maribosøerne er også et Natura 2000-område for størstedelen af sit areal. Se Tabel 6 for definitioner. Begrebet beskyttede naturområder (Tabel 6) skrives internationalt blot beskyttet område (protected area). Men et beskyttet område kan for den ikke indforståede være, hvad som helst. Der mangler det lille ord natur for, at det er forståeligt i en bredere sammenhæng. Alternativt kræves mange års brug af begrebet, for at det bliver almindeligt forbundet med naturområder, som det nu efterhånden er sket med brugen af begrebet naturparker. Naturparker - opdeling Lokale Regionale Nationale Internationale Beskrivelse af begrebet Døllefjelde-Musse Naturpark kan fx betragtes som en lokal naturpark. Kan også kaldes naturparker. Ofte bruges begrebet regionale naturparker. Eksempler er Naturpark Åmosen og Naturpark Maribosøerne. Kaldes nationalparker. Vadehavet kan fx betragtes som en international naturpark! Tabel 5. Naturpark som begreb og en beskrivelse af hvad det dækker over. Begreb brugt i tekst Naturparker (overordnet begreb) Naturreservater Beskyttede naturområder Naturområder Kort definition Beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Beskyttede naturområder etableret og forvaltet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater og naturparker. Se særlig definition side 8. Områder med et større naturindhold. Tabel 6. Oversigt over hovedbegreber for naturområder. 26

27 Karakteristik af regionale naturparker Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland har i 2009 formuleret en karakteristik af naturparker i regional sammenhæng. I dette afsnit bruges begrebet naturpark som synonym for regional naturpark. Definition Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer (Boks 2). Væsentlige forudsætninger Borgerinvolvering er et bærende element i skabelsen og opretholdelsen af naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører. Kommunen kan beslutte ved kommuneplantillæg at oprette en naturpark. Tiltag og aktiviteter tager udgangspunkt i frivillighed. Realisering tager udgangspunkt i eksisterende arealbindinger som plan- og naturbeskyttelseslovens generelt regulerende bestemmelser, eventuelle fredninger, vildtreservater mm. Planlægning Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen - typisk som særlige kommuneplantillæg, hvor naturparken afgrænses og planmæssige retningslinier fastlægges. Det er bindende for offentlige myndigheders planlægning og sikrer dermed naturparkens legalitet. Der udarbejdes en samlet forvaltningsplan (naturparkplan) for området som både fokuserer på sikring, vedligeholdelse og evt. forbedring af natur- og kulturværdier (pleje og evt. genopretning) og på planlægning for friluftsliv, herunder passende styring af besøgstrykket. Samarbejde med lokalbefolkning Ved oprettelse af en naturpark etableres et naturparkråd eller tilsvarende, hvor alle vigtige aktører i eller ved området er repræsenteret. Samarbejde og inddragelse af lokale aktører er vigtig for at sikre bred opbakning. Lokalsamfundene skal i videst muligt omfang kunne drage fordel af at have en naturpark. Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet naturparkbegrebet øger mulighed for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver øgede muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på, hvilke steder det har særlig interesse at værne om, fordi de tillægges værdi af de besøgende. Boks 2. Definition af regionale naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland

28 Formidling Natur- og kulturformidlingen bygger på en samlet planlægning af naturparkens bæreevne, der også styrer, hvor friluftsliv kan finde sted og med hvilket omfang og karakter i forhold til de værdier, der ønskes beskyttet. Der produceres et fælles, ensartet formidlingsmateriale (herunder hjemmeside) for området. Der vil normalt være mindst et formidlingscenter med en tilhørende naturvejleder knyttet til en naturpark. Naturparker og nationalparker Regionale naturparker kan rumme de samme kvaliteter med hensyn til landskab, natur- og kulturværdier som nationalparker. Naturparker er imidlertid lokalt udpegede og er ikke omfattet af særlovgivning som nationalparker. Både naturparkernes og nationalparkernes indhold er baseret på frivillighed, aktiv involvering af borgere og interesse- og erhvervsorganisationer samt engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen. Logo Der udvikles et særligt logo for hver naturpark (Figur 14). Logoet går igen i al formidling og kan eventuelt bruges til mærkning efter nærmere kriterier af lokale produkter og hos virksomheder i området. Eventuelt kan man ved indgange til området foretage afmærkning med logoet på pæle e.l. Logoet bør findes på alle faciliteter opsat for friluftslivet og på informationstavler. Figur 14. Eksempler på logoer fra naturparker af regional betydning i Region Sjælland. 28

29 Præstø Fed 29

30 Naturparker i historisk perspektiv Naturparkstatus som værktøj til sikring af større landskaber med alsidigt, fredningsmæssigt indhold har eksisteret i Europa siden De første nationalparker i Europa blev etableret i Sverige. I mange lande har begrebet naturparker omfattet både nationale og regionale naturparker. Hvor nationalparkerne typisk har været store områder med vild og oprindelig natur, bjerge og kyster og med staten som hovedejer, så er regionale naturparker typisk områder i ekstensivt udnyttede kulturlandskaber med både naturmæssige og kulturhistoriske interesser. For både nationalparker og regionale naturparker er det ønsket, at de skal kunne bruges til friluftsliv. I Tyskland, Italien, Spanien, Litauen, Frankrig m.fl. har man et system med både nationalparker og regionale naturparker, mens lande som Storbritannien, Sverige, Norge og Finland kun har nationalparker og ingen regionale naturparker. Naturparker i Danmark Herhjemme blev naturparktanken aktuel i forbindelse med 1960 ernes velstandsstigning, hvor der kom pres på værdifulde kyst- og indlandsområder til sommerhusudstykning. Dengang, før loven om byog landzoner trådte i kraft i 1969, skulle der ved fredning betales erstatning for den fortjeneste, som en lodsejer kunne opnå, hvis vedkommende ville udstykke til sommerhuse. Det var det daværende Overfredningsnævns fortolkning af den gældende naturfredningslovens herostratisk berømte 22. Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent var i 1960 erne gået i gang med at gennemføre nogle store fredninger omkring Tystrup- Bavelse Søerne for gennem en større fredningsplan at sikre landskaber og værdifulde naturområder ved søerne. En del arealer var almindelige, dyrkede marker, hvor truslen primært var sommerhusudstykning. Gennemførelsen af disse fredninger blev meget bekostelige, og for at tydeliggøre visionen med området, lancerede konsulenten tanken om en naturpark ved Tystrup-Bavelse Søerne. Naturparktanken blev videreført i arbejdet i slutningen af 1960 erne i Naturfredningskommissionen. Her drøftede man midler til sikring af det åbne land og særligt værdifulde landskaber, og i den forbindelse blev naturparkerne beskrevet. Betænkningen fik i den forbindelse to vigtige bilag. Det ene var fra Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent. Det viste en zonering af hele landet efter fredningsinteresser på et Danmarkskort (ca. 1: ) (Figur 15). Sikringen af de mest værdifulde dele som naturparker blev nærmere beskrevet i bilaget. Det andet bilag om emnet var fra Naturfredningsrådet, der på et tilsvarende kort viste landets mest naturvidenskabeligt værdifulde områder og beskrev dem (Figur 16). Rådet tilsluttede sig i princippet tanken om sikring af større, værdifulde landskaber som naturparker, hvori så de fleste af landets større og naturvidenskabeligt mest værdifulde områder skulle være beliggende. I beskrivelsen påpegede rådet også den almindelige nytte for husholdning med naturresurser og miljøbeskyttelse, som sådanne større områder kunne få. Begrebet naturpark kom dog ikke med i den ny naturfredningslov, men i den nyformulerede formålsparagraf hed det, at loven skulle anvendes til sikring af større landskaber og andre områder som havde betydning for bevarelse af natur og kulturhistorie og for friluftslivet. Figur 17 viser forslag til naturparker i Region Sjællands område frem til

31 Figur 15. Kort med zonering af områder med fredningsinteresser. De grønne områder var muligt grundlag for udpegning af naturparker. Figur 16. Naturfredningsrådets kort med videnskabeligt værdifulde områder - mulige naturparker. 31

32 Eksempler på områder med naturparkplanlægning I 1970 ernes første halvdel arbejdede flere af de daværende fredningsplanudvalg med naturparkplaner. Eksempler på områder aktuelle i 70 erne er Tystrup-Bavelse Sø Vestsjællands Amt Vestsjællands Naturpark Vestsjællands Amt Naturpark mellem Roskilde og Ringsted Frederiksborg, København og Roskilde Amter Holme Å Naturpark Ribe Amt Gudenåens kilder Vejle Amt Rørbæk Sø Vejle Amt Vejle ådal Vejle Amt Jyske Ås Nordjyllands Amt Mols Bjerge Århus Amt Midtjyske Søhøjland Århus, Ringkøbing og Vejle Amter Ulfborg-Stråsø Bakkeø Ringkøbing Amt Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Naturparkredegørelserne blev for nogle områders vedkommende rekvireret hos et konsulentfirma af fredningsplanudvalget, mens udvalgenes sekretariater for de øvriges vedkommende selv stod for planlægningen. Under planprocessen blev materialet løbende forelagt udvalgene med deres blandede politiske og organisationsmæssige sammensætning. Ingen af de nævnte områder opnåede formel status som naturparker. Dette skyldtes, at en sådan status faktisk ikke eksisterede; men gennem fredninger, arealopkøb, naturpleje, bedring af adgangsforhold og naturformidling skete der i vekslende omfang en del, som gjorde, at områderne efterhånden i praksis kom til at fungere som naturparker. 32 Figur 17. Forslag til naturparker i Region Sjælland frem til 1970.

33 Forløbet efter 1970 erne Med overførslen af fredningskompetencen til amterne i 1977 kom naturparkbegrebet noget i baggrunden, også fordi konsulentembedet, der havde været en drivende kraft, kom til at indgå i Fredningsstyrelsen fra midten af 1970 erne og andre temaer i fredningsarbejdet i en årrække fik højere prioritet. I 1980 erne kom naturparkbegrebet atter op, fordi man fra de daværende oppositionspartiers side stillede forslag til Folketingsbeslutning vedrørende deres oprettelse. Det førte til en fredningsanalytisk gennemgang af landets større danske naturområder. Efter en længere redaktionsperiode udkom resultatet som en flot bog (Fredningsstyrelsens 3. kontor 1984, Figur 19). En egentlig genoplivning af det praktiske arbejde med at oprette naturparker blev det dog ikke til. Figur 18 viser forslag til naturparker og lignende i Region Sjælland stillet mellem 1970 og I 1994 oprettes Naturpark Maribosøerne på initiativ fra Storstrøms Amt, og Nordisk Ministerråd udpeger i 1996 flere mulige marine reservater i Danmark. Dette skyldes, at Ministerrådet siden begyndelsen af 1970 erne stod for en række projekter vedrørende udpegning af nordisk værdifulde, større naturområder, hovedsageligt med henblik på landområder. I 1990 erne blev dette arbejde fulgt op med et pionerarbejde om udpegning af marine områder, som her kan sidestilles med mulige marine naturparker (inkl. tilhørende kystområder). 33 Figur 18. Forslag til naturparker og reservater i Region Sjælland mellem 1970 og 2000.

34 Efter 2000: Nationalparker og regionale naturparker I 2001 anbefalede Wilhjelmudvalget, at der skulle etableres større nationale naturområder for at styrke naturen. Året efter tog miljøministeriet initiativ til at igangsætte pilotprojekter for nationalparker. Fra blev der gennemført i alt syv pilot- og tre undersøgelsesprojekter. Undersøgelsesprojekterne var især støttet af Friluftsrådet. Loven om nationalparker blev vedtaget i 2007 (se også side 20). Adskillige kommuner og amter (indtil udgangen af 2006) arbejdede samtidigt med et regionalt naturpark-koncept, ofte som et samarbejde mellem flere kommuner. Et udviklingsprojekt blev igangsat af Friluftsrådet i 2009 i samvirke med interesserede kommuner landet over (se også side 21). Projektet er støttet af Danske Regioner m.fl. I Region Sjælland er der efter 2000 foreslået tilsammen 27 naturområder som naturparker (Figur 20). Figur 19. Albuen har været blandt naturparkkandidaterne siden

35 Figur 20. Forslag til naturparker i Region Sjælland efter 2000 og signaturforklaring. 35

36 Henvisninger Bach Rasmussen, J & Vestsjællands Amtskommune 1969/1989. Vestsjællands Naturpark. Spadsere-, cykel- og bilture. Frilufts- og turistkort med oplysninger om seværdigheder, overnatningsanlæg, spisesteder mv. Vestsjællands Amtskommune med støtte fra tipsmidlerne. Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens Natur i Danmark. Lundsgaard R (ed.). Danmarks Naturfredningsforening & Forlaget Rhodos. Danmarks Naturfredningsforening Velegnede lokaliteter for marine nationalparker. Rapport udarbejdet af Goldberg C & Nejrup L, Orbicon A/S for Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsstyrelsens 3. kontor Danmarks større nationale naturområder. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Friluftsrådet Friluftsrådets forslag til danske nationalparker. Kort. GeoPark Odsherred, Kortmateriale. (oktober 2010). Guldborgsund Kommune, Kommuneplan (oktober 2010). Friluftsrådet, Kreds Storstrøm, Friluftsliv i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund-web2.pdf (oktober 2010). Lolland Kommune, forslag til Kommuneplan med tilhørende miljøvurdering. /Forslag_til_kommuneplan.aspx (oktober 2010). Nationalparker, pilot- og undersøgelsesprojekter (oktober 2010). Naturfredningsrådet Om naturparker i Danmark Bilag 6. Naturpark Maribosøerne GIS-lag tilsendt juni 2010 fra Guldborgsund Kommune. Naturpark Nakskov Fjord, Naturpark Nakskov Fjord. Fra idé til handling et visionsoplæg. jord_5_formindsket.pdf (oktober 2010). Naturpark Åmosen 2005/ (oktober 2010). Naturstyrelsen. (marts 2011) Nordisk Ministerråd Marina reservat i Norden, Del II. TemaNord 1996:546. Sekretariatet, Fredningsplanudvalg STAM Idéskitse for anvendelse af naturområderne i Storstrøms amt. Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt. Storstrøms amtskommune. Sekretariatet, Fredningsplanudvalgene Notat vedrørende forslag til naturpark mellem Roskilde og Ringsted. Fredningsplanudvalgene for Frederiksborg, København og Roskilde amtsrådskredse. Skjoldungelandet. Kortmateriale. Skjoldungelandet-og- Nationalparken.5362.aspx (oktober 2010). Stevns Klint (oktober 2010). Storstrøms Amt Regionplan December Storstrøms Amtsråd. Vordingborg Kommune, Kommuneplan (oktober 2010). Værdifulde geologiske områder, Kortmateriale. LANDSKABET/Landskab/GeologiskeInteresser (oktober 2010). 36

37 Planlagte naturparker i Region Sjælland I Region Sjælland er der i dag særlig fokus på 10 naturparker, som enten er etableret, eller er ved at blive det (Tabel 7, Figur 21). Flere af naturparkerne arbejder også på en national eller international klassificering som beskyttet naturområde. Stevns Klint er med fordi området ved en eventuel optagelse på verdensarvlisten, forvaltnings- og konceptmæssigt svarer til at blive etableret som en naturpark. Ud over de 10 nævnte er der flere forslag til nye naturparker i de gældende kommuneplaner. Forslagene er dog endnu kun naturparker på papiret, hvorfor de er udeladt af oversigten. Det gælder forslag om naturparker i Det sydlige Smålandsfarvand, ved Hyllekrog-Rødsand og Karrebæk Fjord-Dybsø Fjord-Knudshoved Odde (Figur 20). Tabel 7. Status over 10 planlagte naturparker i Region Sjælland. Naturparker Status, klassifikation ( ) GeoPark Odsherred Skjoldungelandet Naturpark Åmosen Tystrup-Bavelse Søerne Stevns Klint Præstø Fjord Nationalpark Møn Guldborgsund Naturpark Naturpark Maribosøerne Naturpark Nakskov Fjord Arbejder for at opnå status som Geopark i EGN Arbejder for at opnå status som nationalpark i Danmark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark, medlem af EUROPARC Naturparkbegreb bruges, men forvaltningsplan mv. mangler Arbejder for at opnå status som Verdensarvsområde, UNESCO Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Medtaget i kommuneplanen som ønsket nationalpark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Arbejder på at udarbejde en bæredygtig turismestrategi ift. EUROPARC s charter Der arbejdes lokalt for naturparken, bl.a. er der etableret en lokal forening af erhvervsdrivende Figur 21. Planlagte naturparker i Region Sjælland 37

38 Naturparker i internationalt perspektiv I Storbritannien og Skandinavien har man en lang tradition for at etablere nationalparker. Dette afspejles i Tabel 8, hvor antallet af regionale naturparker og nationalparker er opstillet. I Storbritannien, Sverige, Norge og Finland findes mange nationalparker og ingen regionale naturparker. Lande som Tyskland, Frankrig, Litauen, Italien og Spanien har derimod både nationalparker og et stort antal regionale naturparker. Tabel 8. Antal regionale naturparker og nationalparker i udvalgte europæiske lande. Land Regionale naturparker Nationalparker Storbritannien 0 15 Sverige 0 29 Norge 0 33 Finland 0 35 Danmark 2(5)ª 3(5) b Tyskland Frankrig 46 9 Litauen 30 5 Italien Spanien ª Naturpark Maribosøerne og Naturpark Åmosen (Figur 22) (+ Tystrup-Bavelse Naturpark, Farum Naturpark, Søllerød Naturpark) b Nationalparkerne Thy, Mols Bjerge, Vadehavet (+ Skjern Å og Kongernes Nordsjælland) Vi har valgt særligt at beskrive regionale naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen, fordi de i disse lande har en stor udbredelse og en lærerig historie. Ligesom de er velorganiserede og rummer stor inspiration. Let tilgængelig information findes på nettet, og der er mange gode eksempler på markedsføring. Danmark har et geografisk og kulturelt fællesskab med Tyskland, Frankrig og Litauen og vi kan let dele metoder og indgå i samarbejde med disse lande. Naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen har en stærk kobling til bæredygtig udvikling. De ser naturparker som et instrument til at bevare og udvikle beskyttede naturområder og til at fremme lokale økonomiske og menneskelige resurser. Figur 22. Naturpark Åmosen har Sjællands eneste elv, Halleby Å ved Øresø Mølle. 38

39 Naturparker i Tyskland Naturparker er en beskyttet betegnelse i Tyskland under den tyske naturbeskyttelseslov, der kombinerer beskyttelse og udnyttelse af naturen og landskabet på delstatsniveau. De kan derfor bedst sidestilles med regionale naturparker, da der også findes nationalparker i Tyskland. De tyske naturparker omfatter 101 beskyttede naturområder og dækker 25 % af landet (Figur 23). Desuden er der etableret 15 biosfæreområder i landet, der på mange måder ligner naturparker i deres opbygning (Figur 24). Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Sammenslutningen af tyske naturparker VDN - Der Verband Deutscher Naturparke - stiftet i beskriver naturparker som model-landskaber til udvikling af landdistrikterne, hvor der søges en balance mellem uspoleret natur, økonomisk velfærd og god livskvalitet. VDN er et af de stiftende medlemmer af EUROPARC. Naturparkbevægelsen i Tyskland fik i 1957 oprettet den første naturpark; Naturpark Hoher Vogelsberg og inden udgangen af 1964 var i alt 25 naturparker etableret. Naturparkerne er velorganiserede og rummer mange tilbud og aktiviteter inden for ferie og friluftsliv, skoletjeneste, naturvejledning mm. Desuden er der salg af lokale fødevarer, Naturparkspecialiteter, og de sælges online på naturparkernes hjemmesider. Figur 23. I Tyskland findes 101 naturparker (farvet grønt) og de udgør 25 % af landet! 39

40 VDN har lavet en fælles hjemmeside for alle naturparkerne med grundig information om organisation, historie og aktiviteter ( Her kan der også linkes til de fleste (97 af 101) naturparkers egne hjemmesider. Siden 2004 har VDN iværksat en Qualitätsoffensive for naturparker. Målet er at give et værktøj til at naturparker løbende kan forbedre kvaliteten af deres arbejde og deres tilbud. Deltagelse i dette kvalitetsinitiativ er frivilligt for den enkelte naturpark. Kvalitetsinitiativet er også et redskab til at gøre det klart, at naturparker har et betydeligt potentiale for en integreret udvikling af naturbeskyttelse, bæredygtig turisme, miljøundervisning og bæredygtig regional udvikling. I kriterierne for udvælgelsen indgår grundlæggende oplysninger om parkerne, og der skal besvares i alt 87 spørgsmål inden for fem indsatsområder. For hvert indsatsområde kan der scores op til 100 point, dvs. i alt kan scores op til 500 point. Specialuddannede kvalitets-spejdere står for at evaluere arbejdet inden for de fem indsatsområder i de enkelte naturparker. Naturparker, der får mindst 250 point ud af 500 mulige point og samtidig får mindst 20 point for hvert indsatsområde, bliver tildelt udmærkelsen Qualitäts-Naturpark. Parker, der ikke når disse point får betegnelsen Partner Qualitätsoffensive Naturparke. Naturparker med udmærkelsen modtager et certifikat og får mulighed for at annoncere med det på markedsføringsmateriale. Begge udmærkelser er begrænset til fem år. Naturparkerne skal herefter ansøge igen. Til dato har 59 naturparker udmærkelsen Qualitäts-Naturpark og fem naturparker har udmærkelsen Partner Qualitätsoffensive Naturparke (Figur 25). Det omfattende og inspirerende katalog med kvalitetsinitiativet for naturparker kan downloades på hjemmesiden: Figur 24. I Biosphärenreservat Südost-Rügen fremmes bæredygtige transportformer, bl.a. cyklisme. 40

41 Figur 25. Kort over tyske naturparker med udmærkelser. 41

42 Naturparker i Frankrig I dag findes 46 regionale naturparker med betegnelsen Parc naturel régional i Frankrig (Figur 26). De dækker 13 % af landet, hvilket svarer til mere end 7 millioner hektar. Mere end 3 millioner mennesker bor der. Naturparkerne rummer i alt 9 Ramsarområder, 5 biosfæreområder, 2 verdensarvsområder og 12 % af det samlede areal af naturparker er Natura 2000-områder. De regionale naturparker er blevet skabt for at beskytte og udvikle store landområder, hvis landskaber, naturmiljøer og kulturelle arv er af stor kvalitet. Det er kun områder med en bemærkelsesværdig naturarv for regionen, der kan klassificeres Parc naturel régional (PNR). Naturparkerne skal indeholde elementer, der anerkendes nationalt og/eller internationalt. Et eksempel på en regional naturpark er Parc naturel régional de la Montagne de Reims (Figur 27), der ligger i Champagnedistriktet. De 46 regionale naturparker danner en mosaik af landskaber og naturområder. Skovene dækker 37 % af det samlede areal og landbrugsarealer repræsenterer omkring 40 % af det samlede areal. Halvdelen af dette område består af græsarealer. Bebyggede områder dækker kun 1,9 % af områderne. Figur 26. I Frankrig findes 46 regionale naturparker Parc naturel régional og de udgør 13 % af landet.. 42

43 De franske regionale naturparker arbejder for en bæredygtig udvikling og for at kunne leve op til følgende målsætninger fastsat ved dekret: Beskyttelse og forvaltning af natur- og kulturarven, herunder passende forvaltning af naturlige levesteder og landskaber. Planlægning og ledelse af udviklingsprojekter. Økonomisk og social udvikling. Naturparker støtter miljøvenlige virksomheder, der værdsætter natur- og menneskelige ressourcer. Modtagelse, uddannelse og information. Naturparker skal fremme den enkeltes kontakt med naturen og uddanne folk i miljøspørgsmål. Forsøg og forskning. Naturparker skal bidrage til forskningsprogrammer og iværksætte nye procedurer og metoder til handling. En regional naturpark er organiseret som et samarbejdsprojekt med involvering af lokale partnere, som politikere, landmænd, virksomheder, foreninger, natur- og kulturorganisationer. La Fédération des Parcs naturels régionaux er organisationen for de regionale naturparker. Den repræsenterer deres interesser over for myndigheder og organisationer. I 2007 havde organisationen 40 års jubilæum. Mere end 35 naturparker er involveret i europæiske eller internationale samarbejdsprojekter. Temaer for samarbejde er: forvaltning af økosystemer, bæredygtig turisme, lokal udvikling landbrug, systemet af regionale naturparker, internationale aftaler, kommunikation, miljøuddannelse og kulturel arv. La Fédération des Parcs naturels régionaux har en informativ hjemmeside ( Her kan læses om organisationen og dens indsatsområder samt om de mange tilbud til turister, fx naturoplevelser, overnatning, lokal produktion, prøvesmagning af lokale fødevarer mv. Her er også links til de enkelte naturparkers hjemmesider. Hver naturpark må bruge betegnelsen Parc naturel régional og et individuelt logo. Logoet ejes af miljøministeriet og brugen af det er strengt reguleret. 43 Figur 27. Udsigt fra besøgscenteret i Parc naturel régional de la Montagne de Reims, en regional naturpark i Champagnedistriktet.

44 Naturparker i Litauen Jomfruelige skove og uspoleret marsk, beboet af beskyttede vilde dyr og sjældne fugle findes i de 5 nationalparker og 30 regionale parker, der er udpeget i Litauen (Figur 28). Beskyttede områder, herunder natur- og kulturområder samt nationalparker, regionale parker og et biosfæreområde dækker op til 12 % af hele landet. I mange parker findes gamle landsbyer, der er bevaret med deres oprindelige gader, stråtækte gårde og marker. De har status af etnografiske reservater. The Association of Lithuanian State Parks and Reserves (LVPRA) er en uafhængig, non-profit organisation, der er engageret i forvaltningen af nationale og regionale parker, naturreservater samt besøgscentre. Et vigtigt formål med organisationen er at øge offentlighedens opmærksomhed på at deltage i planlægning af bæredygtig regional udvikling gennem ændringer af livsstil, adfærd og produktion. Figur 28. Kort over nationalparker (Nacionaliniai parkai) og regionale parker (Regioniniai parkai) i Litauen. 44

45 Medlemmerne af LVPRA er de forskellige nationalparker, regionale parker og naturreservater. Organisationens hjemmeside har relevant information om sit virke og en kort beskrivelse af hver park (på engelsk) og der er links til hjemmesider for hver enkelt park (på litauisk eller engelsk). Man har designet logoer i samme stil til alle parker, som eksempel kan i Figur 29 ses logoer for Anyksciai regionale park, Sartai regionale park og Meteliai regionale park. Henvisninger Finland. (august 2010). Frankrig. (august 2010). Italien. (august 2010). Litauen. (august 2010). Litauen. (august 2010). Litauen. (august 2010). Norge. (august 2010). Spanien. (august 2010). Storbritannien. (august 2010). Sverige. (august 2010). Tyskland. (august 2010). Tyskland. (august 2010). Figur 29. Eksempler på logoer fra litauiske regionale naturparker. 45

46 Turisme i naturparker Naturparker tilbyder naturoplevelser, kultur, friluftsliv og ferieophold til turister (Figur 30). Aktiviteter som alle styrker vores sundhed og velvære. Samtidig skal naturen beskyttes. Udfordringen i planlægningen af naturparker er at rumme både målet om naturbeskyttelse og tiltrækning af turister, som kan skabe lokal økonomisk udvikling. Manning (2007) stiller følgende spørgsmål i forhold til brugen af naturparker: Hvor meget kan vi bruge miljøet uden at ødelægge det, som vi finder så værdifuldt ved det? Begrebet carrying capacity eller bærekapacitet diskuteres i bogen, og det beskriver den bæreevne i form af antal turister, som naturen kan tåle i et givent naturområde. Forfatteren undersøger og diskuterer forvaltning og bæreevne i naturparker. EUROPARC koordinerer Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, der omhandler kombinationen af naturbeskyttelse og turisme. Charteret er et praktisk værktøj, der muliggør udvikling af bæredygtig turisme i naturparker. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Charteret forpligter en naturpark til at beskytte naturen og samtidig skabe løbende forbedringer for turister, den lokale befolkning og virksomheder i området. Repræsentanter for disse grupper skal indgå i et forum, der skal formulere en lokal strategi for bæredygtig turisme, hvori der indgår en situationsanalyse og en handlingsplan (se også side 19). Figur 30. Der kigges efter gribbe ved Montfraguë National Park, Spanien. 46

47 Den økonomiske betydning af turisme i naturparker er belyst i en omfattende undersøgelse i seks tyske nationalparker. Mayer m.fl. (2010) har undersøgt antallet af besøgende turister og deres forbrug. Resultaterne ses i Tabel 9. Andelen af turister med interesse for at det er en nationalpark varierer fra 11 % i Niedersächsisches Wattenmeer til 46 % i Bayerischer Wald. Den lave interesse-procent i Niedersächsisches Wattenmeer må skyldes, at den er en magnet for strandturister. De overnattende turister har et større gennemsnitligt dagligt forbrug end dagsturister. Det gennemsnitlige daglige forbrug pr. dagsturist varierer fra kr., hvilket er under gennemsnittet for en turist i Tyskland (landsgennemsnit: 207 kr.). Det daglige forbrug pr. overnattende turist varierer fra kr. og er tilsvarende lavt (landsgennemsnit: 887 kr.). Disse sammenligninger afspejler et stort potentiale for turisme i beskyttede naturområder, konkluderer Mayer m.fl. (2010), og lokalsamfundet kan øge indtjeningen markant ved at forbedre service og markedsføring af det unikke nationalpark-brand over for turister. Tabel 9. Besøgstal og turisters forbrug i seks tyske nationalparker a. Nationalpark (oprettelses år) Niedersächsisches Wattenmeer b (1986) Bayerischer Wald (1970) 47 Eifel (2004) Müritz (1990) Hainich (1998) Kellerwald-Edersee (2004) Besøgsdage pr. år (i millioner) 20,6 0,8 0,5 0,4 0,3 0,2 Besøgstæthed (besøgsdage pr. ha pr. år) Besøgsandel begrundet i interessen for at det er en nationalpark 906,8 31,4 42,1 12,1 38,6 34,9 11% 46% 27% 44% 41% 26% Gns. dagligt forbrug pr. person 373 kr. 256 kr. 143 kr. 254 kr. 128 kr. 144 kr. Gns. dagligt forbrug pr. dagturist 95 kr. 74 kr. 78 kr. 59 kr. 70 kr. 51 kr. Gns.dagligt forbrug pr. overnattende turist 421 kr. 367 kr. 347 kr. 378 kr. 309 kr. 276 kr. Brutto turist forbrug i alt i mio. kr. 206 mio. kr. 64 mio. kr. 99 mio. kr. 37 mio. kr. 29 mio. kr. - heraf begrundet i interessen for 858 mio. kr. 100 mio. kr. 21 mio. kr. 41 mio. kr. 16 mio. kr. 7 mio. kr. at det er en nationalpark (2007) Note a. Undersøgelse af den genererede indtjening fra seks tyske nationalparker (alle med IUCN kategori II). Den er baseret på face-to-face interviews foretaget i 2004 og Heraf korte interviews om varighed, type (dag-eller overnattende) samt overnatningstype, samt dyberegående interviews. Note b. NiedersächsischesWattenmeer (1986) er en af de vigtigste turistdestinationer i Tyskland med lange kyststrækninger, populære strande og helse ressorts.

48 I Danmark findes en lang række af tilbud og erfaringer med bæredygtig turisme som danner et godt grundlag for at modtage turister. Den Grønne Nøgle er et miljømærke, der garanterer, at turistvirksomheder, der har erhvervet mærket, lever op til en række konkrete miljøkrav. Fra Sydøstdanmark kan fremhæves inspirerende eksempler som fx sejlads i Naturpark Maribosøerne (Figur 31), vandreruter på Sjællandsleden, cykelruter og lystfiskeri. Der kan også fremhæves udvikling af miljøvenlige turismevirksomheder og lokale producenter, som leverer råvarer til restauranter. Der skabes derved en synergi, som tiltrækker flere turister. Der er ikke udregnet konkrete tal for turismepotentialet i naturparker i Danmark, men man kan se på de generelle tendenser i turistbranchen. VisitDenmark har lavet en rapport (oktober 2010) om turisme i Region Sjælland. Rapporten viser et turismeforbrug på 8,3 mia. kr. i regionen i 2008, svarende til godt 11 % af landets samlede turismeforbrug. Turismen udgør 1,6 % af regionens samlede omsætning og er dermed på niveau med turismens økonomiske betydning i landet generelt. Regionens turisme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og svenskere. Hjemmemarkedet alene tegner sig for 67 % af turismeomsætningen. Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt jobs, eller 3 % af regionens samlede beskæftigelse. Turismeforbruget i de forskellige kommuner er vist i Figur 32. I Region Sjælland er Odsherred den største kommune målt i turismeforbrug. Herefter kommer Roskilde, Guldborgsund og Slagelse, der har over 700 mio. kr. i turismeforbrug og sammen med Odsherred udgør 47 % af regionens samlede turismeforbrug. Den kommercielt overnattende turisme er størst i Roskilde, Guldborgsund og Lolland, mens den ikke-kommercielle overnatning er størst i Odsherred, Slagelse og Kalundborg. Figur 31. Turisme og naturoplevelser kan godt forenes. Turbåden Anemonen sejler om sommeren på Maribo Søndersø i Naturpark Maribosøerne. 48

49 Figur 32. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstyper (mio. kr.). Sorteret efter størrelse i Region Sjælland. Turismeforbruget i figuren er baseret på tal fra Kommercielle overnatningsformer: hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, lystbådehavne, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Ikke-kommercielle overnatningsformer: overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. 49

50 Danmarks vigtigste udenlandske markeder er blevet undersøgt i syv lande i Europa i en ferieundersøgelse: Opfattelsen af Danmark i udlandet af VisitDenmark. I undersøgelsen bliver der stillet to centrale spørgsmål: (1) Hvordan vil du beskrive Danmark? Skriv alle de associationer du får om Danmark. Resultatet ses i Tabel 10. (2) Hvorfor overvejer du en ferie i Danmark? Af svarene fremgik det, at for rejsende fra Tyskland og Holland er de primære motiver for en rejse til Danmark ønsket om at opleve naturen i kombination med fred og ro. For rejsende fra Sverige og Norge er de fire stærkeste motiver for at besøge Danmark tilgængelighed, gæstfrihed, mad og tryghed. God tilgængelighed ses som det vigtigste motiv. Potentielle gæster fra Storbritannien, Spanien og Italien har en anden kombination af rejsemotiver i forhold til en mulig rejse til Danmark. Blandt de vigtigste rejsemotiver er et ønske om at opleve naturen i kombination med en ny destination samt spændende bymiljøer. Danmarks styrke er stemningen i landet. Natur er ligeledes en stærk association til Danmark og et rejsemotiv i flere af landene. Natur i Danmark ses i betydningen smukt landskab, fredeligt, rent og sundt land med gode strande (Figur 33). Naturen og stemningen i Danmark er således en stærk positiv association og er et vigtigt rejsemotiv hos mulige turister fra landene omkring os (Figur 34). Netop interessen for natur peger i retning af at flere turister kunne ønske sig at holde ferie i eller ved en naturpark. Tabel 10. Top 20 associationer til Danmark, på tværs af 7 lande: Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Italien og Spanien. Figur 33. Strandkål på rullestensstrand fotograferes. 50