Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland"

Transkript

1 Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland - grundlag for naturturisme Biomedia 2. udgave 2011 d

2 Datablad Titel: Forfattere: Udgiver: Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme Anne-Marie C. Bürger, Stine Bjerager og Jon Feilberg, Biomedia Anette Petersen, Region Sjælland (side 16-18) Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet (side 30-36) Regional Udvikling, Region Sjælland Udgivelsesår: 2011 Udgave: Rekvirent: 2. udgave (især med ændringer i afsnittet Naturparker) Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland Styregruppe: Paul Debois, Vordingborg Kommune; Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune; Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og Jan Woollhead, Region Sjælland Layout: Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Gitte Grønkvist Olsen, Region Sjælland (kort) Fotografer: Stine Bjerager, Biomedia: Side 29, Figur 47 Anne-Marie C. Bürger, Biomedia: Forside, Side 3, 52, 59, 85, 95, 97, 100, 105 & Figur 19, 31, 33, 34, 36, 38, 48, 50 Jon Feilberg, Biomedia: Side 23 & Figur 2, 4, 6, 9, 22, 24, 30, 38 Eigil Holm, Gedved: Figur 35 Anette Petersen, Region Sjælland: Figur 7, 8 Jan Woollhead, Region Sjælland: Figur 1, 12, 27 Figur 1. Forfatterne til denne rapport. Fra venstre: Jon Feilberg, Stine Bjerager, Anne-Marie C. Bürger, Claus Helweg Ovesen, Anette Petersen og Gitte Grønkvist Olsen (layout af kort). Tryk: Jan Bengtsson og Randi Semberlund Jensen, Region Sjælland ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Indledning...5 Resumé...7 Definitioner af beskyttede naturområder...8 IUCN...8 UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker...14 EUROPARC s charter for bæredygtig turisme...19 Danske nationalparker...20 Friluftsrådets naturparkkoncept...21 Biogeografiske regioner...24 Naturparker...26 Naturparkbegrebet...26 Karakteristik af regionale naturparker...27 Naturparker i historisk perspektiv...30 Planlagte naturparker i Region Sjælland...37 Naturparker i internationalt perspektiv...38 Turisme i naturparker...46 Grønne korridorer Naturlige grønne korridorer Menneskeskabte korridorer Etablering af nye grønne korridorer Metode Celleanalyse med CellMaker Analysen Foreslåede naturparker Temaer for potentielle naturparker Temaer for potentielle grønne korridorer Sammenstillinger Foreslåede naturparker og potentielle naturparker Potentielle naturparker med potentielle grønne korridorer Planlagte naturparker og potentielle grønne korridorer Forslag til brug af andre kortlag Naturparker og grønne korridorer i fremtidens naturnetværk Konklusion Nøgleord

4 Forord Naturparker oprettes for at sikre større, værdifulde landskaber med deres natur- og kulturværdier og for at fremme muligheder for at opleve disse gennem friluftsliv og turisme. Denne rapport samler de hidtidige forslag om naturparker i Region Sjælland og bringer en samlet analyse af mulighederne for naturparker i regionen koblet med grønne korridorer som spredningsmuligheder for dyr og planter. Formålet med den regionale analyse er at understøtte kommunernes og regionens ønsker om, at der udvikles naturparker. Analysen skaber overblik over mulige nye områder med naturparker, men den konkluderer ikke, hvor de skal være. Der kan lægges mange forskellige oplysninger og hensyn ind, når et område skal identificeres som potentiel naturpark. Nogle gange kan et enkelt vigtigt hensyn være afgørende. Det beror på vurderinger i kommunerne. Naturparker giver mulighed for at fremme bæredygtig turisme i vores større naturområder, så både naturen får det bedre, og turismen kan fremmes til gavn for det lokale erhvervsliv. Naturparker forudsætter, at der laves en samlet planlægning og formidling af det udvalgte naturområde. Det kan ske med udgangspunkt i kommuneplanlægningen og efterfølgende forvaltningsplaner, evt. med en strategi for turismesamarbejde. Bæredygtig turisme er en turisme, der ikke indebærer nedslidning af naturen. Tilrettelagt på den rigtige måde kan den fremme bedre oplevelser og vilkår for lokalbefolkningen og derved øge bosætningen. Turismen kan direkte og indirekte give arbejdspladser. Det kan bl.a. være i forhold til butikker og spisesteder, som også er et aktiv for lokalbefolkningen. Den regionale analyse, der er udført af Biomedia, har været forankret i Regionalt Netværk for Naturparker, der består af fagmedarbejdere i kommunerne i Region Sjælland, Roskilde Universitet og regionen selv. Formålet med netværket er at fremme videns- og erfaringsudveksling om natur i bred forstand, men også at udvikle nye koncepter og projekt-ideer. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia Analysen udspringer af EU-Interregprojektet, Parks & Benefits. Projektet løber fra og er støttet af EU s Interreg-program for Østersøen. Projektet er et samarbejde mellem partnere i 6 Østersølande. Danske partnere i projektet er Roskilde Universitet, Guldborgsund og Lolland Kommuner samt regionen selv. Formålet med projektet er at se på, hvordan de større naturområder som natur- eller nationalparker kan bidrage til udvikling af turismen regionalt. Der ønskes den bredest mulige dialog om naturparker i regionen. Naturparkerne vil naturligt skulle støtte sig på et bredt privat-offentligt samarbejde. Et eksempel herpå er Naturpark Maribosøerne, hvor der er et brugerråd med de vigtige aktører. Der arbejdes her med en særlig strategi og handlingsplan for bæredygtig turisme. Naturparken blev oprettet i 1994 og indgår i projektet Parks & Benefits. Det er forhåbningen, at analysen vil kunne støtte op om Friluftsrådets initiativ om naturparker i Danmark. Initiativet bidrager til, at der i Danmark er en to-strenget naturpark-tilgang: på nationalt plan ( nationalparker ) og regionalt plan ( naturparker ). Dette svarer til systemet i Tyskland, hvor der i dag er et fuldt udbygget system af nationalparker og regionale naturparker. Analysen ser ikke kun på, hvilke naturområder, der har potentiale som naturparker. Den ser også på, hvordan de kan forbindes med korridorer. Korridorerne er vigtige i forhold til sikring af spredning af plante- og dyrearter imellem og i naturområderne, så bestandene bedre kan overleve i et ændret klima. Der lægges på den måde op til, at der kan tænkes en samlet grøn struktur for Region Sjælland, som også kan give inspiration til kommunernes arbejde hermed. Et særligt analyseværktøj til kortdata stilles i den forbindelse til rådighed. Koordinationsgruppen for Regionalt Netværk for Naturparker: Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune Paul Debois, Vordingborg Kommune Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet Jan Woollhead, Region Sjælland

5 Indledning Naturparker I vore nabolande er der en lang tradition for at gøre naturområder til naturparker (inklusive nationalparker), hvor der stilles særlige krav til beskyttelse af natur- og kulturværdier og til formidling og publikumsfaciliteter. I Danmark er vi kun lige begyndt på etableringsprocessen, selv om der var tilløb til oprettelse af naturparker allerede i 1960 erne. I 1962 blev der udgivet et planforslag til en naturpark mellem Ringsted og Roskilde og i 1964 blev Tystrup-Bavelse Naturpark formelt åbnet (men aldrig formaliseret). I dag er der udpeget fem danske nationalparker, hvoraf tre er indviet. De følgende to forventes indviet inden for få år. I Region Sjælland er der endnu ikke udpeget nationalparker, om end der arbejdes målrettet på det i Roskilde-Lejre området og på Møn. Til gengæld findes der regionale naturparker (et eksempel ses i Figur 2), hvoraf to er blevet optaget i organisationen for beskyttede naturområder i Europa, EUROPARC. Ved at oprette naturparker kan det sikres, at områdernes landskaber, natur, geologi og kulturhistorie bevares samtidig med, at de synliggøres, så de kommer alle til gode. Naturparker kan både medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed og til at åbne nye muligheder for turisme, friluftsliv og naturformidling. Grønne korridorer Landskabet i Danmark bliver mere og mere fragmenteret som følge af dets aktive udnyttelse. Derfor er mange af de eksisterende naturområder under pres. Dette påvirker naturområdernes funktion set som økosystemer, da de har brug for plads for at kunne trives. Biodiversitet er grundlaget for økosystemernes sundhed og stabilitet. Tabet af biodiversitet kan minimeres, hvis der gives plads til arters mulighed for at udvikle sig, bevæge sig, migrere, udbredes og udveksle individer imellem bestande i naturområderne. Formålet er at sikre arternes og naturtypernes overlevelse. Også på tværs af landegrænser i Europa. Grønne korridorer er derfor blevet en vigtig medspiller i fremtidens natur. Der bør altid tages højde for korridorer, hvilket kan ske igennem en integreret arealforvaltning og omhyggelig fysisk planlægning. Grønne korridorer kan rumme fx skov, kyststrækninger, våde og tørre naturtyper. Korridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes. Korridorer kan allerede være til stede som naturlige træk i landskabet, eller de kan opstå ved at genoprette sløjfede naturområder eller ved etablering af helt nye. Grønne korridorer kan bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende større naturområder og forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed. 5

6 Ny viden og inspiration I denne analyse fokuseres på en lang række arealdata, som er digitaliseret for hele regionen. Data behandles, så det er muligt at finde områder med flest mulige værdier inden for temaerne natur, kultur, geologi og geomorfologi. Ved anvendelse af rapportens metoder og data vil fremtidige placeringer af naturparker og korridorer i Region Sjælland kunne ske på et mere ensartet grundlag. Til brug for undersøgelsen anvendes et analyseværktøj udviklet af Aestas. Værktøjet kan hjælpe til at overskue og forenkle store datamængder, og har fået navnet: CellMaker. Metoden er baseret på kvantitative data hvis brug altid bør kobles med kvalitative vurderinger. Yderligere analyse og vurdering bør især fortsættes lokalt, hvor det også er lettere at inddrage anden viden af mere kvalitativ karakter eller gøre brug af kortdata af mere lokal karakter. I rapporten ses forslag til søgeområder for naturparker og grønne korridorer. Det er vigtigt at pointere, at der også er elementer af subjektivitet i metoden. Det gælder især i forhold til afgrænsningen af større områder med høje koncentrationer af bestemte arealdata. Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer, og at rapporten viser vigtigheden af, at der produceres gode kortdata. Figur 2. Orkidéeng i Naturpark Maribosøerne. Eksempel på bevaringsværdigt natur i en af naturparkerne i Region Sjælland. 6

7 Resumé Naturparker er beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. En analyse af mulige placeringer af naturparker i Region Sjællands kommuner er lavet på baggrund af temaer inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur ( 3-områder) og kultur. Et nyudviklet analyseredskab CellMaker benyttes til at forenkle store datasæt, så der skabes et overblik. Metoden er kvantitativ og brugen bør altid kobles med kvalitative analyser og vurderinger. En kombineret analyse af alle temaer (Kort 1) indkredser områder, hvor der er basis for at placere naturparker. I de mørkerøde områder er den højeste koncentration af temaer med natur- og kulturværdier. Resultatet af analysen er et forslag med 27 områder, hvor naturparker kan placeres. Ud af de 27 områder er der identificeret 4 nye områder, som ikke tidligere er blevet bragt i forslag. Naturområderne i Danmark bliver mere og mere fragmenteret, og der er et voksende behov for grønne korridorer til at binde de værdifulde naturområder sammen. Etablering af nye naturparker og grønne korridorer kan sikre udveksling af arter mellem naturområder og dermed øge antallet af levesteder for dyr og planter. Grønne korridorer inddeles i typerne skovkorridorer, kystkorridorer, våde korridorer og tørre korridorer. Ved hjælp af CellMaker er der fundet en lang række mulige grønne korridorer som samlet set dækker alle kommuner i Region Sjælland. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Bæredygtig turisme forener naturbeskyttelse, friluftsliv og formidling af natur og kultur til turister, der giver et betydeligt bidrag til økonomien i det lokale samfund. I Region Sjælland vil et system af naturparker kunne øge synligheden af natur- og kulturværdier, og en fælles markedsføring kan skabe et brand for naturparker i regionen. Det er vores håb, at denne rapport kan bringe ny viden, inspiration og metoder ind i arbejdet med naturparker og grønne korridorer. 7 Kort 1. Mulige naturparker i Region Sjælland. En kombineret analyse af søgeområder inden for internationale udpegninger, fredninger, geologi, beskyttet natur og kultur. Den højeste koncentration af temaer med natur- og kulturværdier findes i de mørkerøde områder.

8 Definitioner af beskyttede naturområder Der findes en række internationale og nationale initiativer og systemer til at definere beskyttede naturområder. De beskrives kort i dette kapitel. Den vigtigste er IUCN s opdeling af beskyttede naturområder. IUCN IUCN, International Union for Conservation of Nature, er verdens ældste (1948) og første globale miljøorganisation med medlemmer fra over 140 lande. Medlemmerne af IUCN omfatter mere end 80 stater, 110 statsinstitutioner og 800 NGO ere (non-governmental organisations, hvilket vil sige ikke-statslige organisationer). Organisationens vision er at bevare naturens mangfoldighed og sikre, at enhver brug af naturressourcer er rimelig og økologisk bæredygtig. IUCN har været initiativtager til en række internationale aftaler, fx Ramsarkonventionen og Countdown2010-initiativet (FN-kampagne, som arbejdede på at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010). IUCN kategorier IUCN s kategorier er udarbejdet som en hjælp til at få bedre og mere sammenlignelige oversigter over beskyttede naturområder af forskellig karakter over hele verden. Kategorierne gælder kun for naturområder, der er beskyttede. IUCN s definition (2008) af et beskyttet naturområde ( protected area ) lyder således: Boks 1. Definition af beskyttet naturområde Et beskyttet naturområde er et klart defineret geografisk område; anerkendt, afsat til og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen med tilhørende økosystem-service og kulturelle værdier. IUCN Begrebet økosystem-service defineres som de fordele mennesket har fra økosystemer. Ud over resurser som mad, planter dyr, svampe, mikroorganismer og andre råstoffer, angives også funktioner såsom bestøvning af afgrøder, forebyggelse af jorderosion og vandrensning. I Danmark kan beskyttede naturområder fx være Natura 2000-områder, fredninger, naturreservater, vildtreservater og områder udpeget og beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og naturskovsstrategien. IUCN har formuleret 6 forskellige kategorier for beskyttede naturområder, hvoraf den første opdeles i to: Ia Naturreservat: Beskyttet naturområde med særligt karakteristiske økosystemer, herunder geologiske eller fysiske forhold og/eller enestående arter. Disse områder forvaltes hovedsageligt med videnskabelige formål og for at sikre helt urørt natur. Ib Vildmarksområde: Store beskyttede naturområder, hvor den naturlige karakter er bevaret. Området er uden permanent eller betydelig beboelse og skal være underlagt fredningsbestemmelser, der sikrer bevarelsen af den vilde natur. II Nationalpark: Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der dog alle skal have miljømæssige og kulturelle formål. III Naturmonument: Beskyttede naturområder, hovedsageligt forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturattraktioner. Disse attraktioner er generelt mindre områder med enestående værdi og stor besøgsinteresse. IV Habitat/artsforvaltningsområde: Beskyttede naturområder forvaltet for bevarelse af specifikke arter og deres leveområder.

9 V Beskyttet landskab: Beskyttede naturområder på landjorden eller i havet, hvor samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt et særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Det er ofte steder som besidder en høj grad af biologisk diversitet, hvorfor sikring af den traditionelle udnyttelse kan være af vital betydning for opretholdelsen og udviklingen af denne type områder. VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse: Større beskyttede naturområder, der overvejende består af naturlige økosystemer. Områderne forvaltes for at sikre langvarig beskyttelse af værdierne, men samtidig tillades, at lokalsamfund kan foretage en bæredygtig udnyttelse af naturen. Kategorierne skal ikke forstås som et simpelt hierarki (I-VI). For eksempel indbefatter kategori VI faktisk mere naturnære områder end kategori V (Figur 3). Kategori I-III omfatter beskyttelse af naturområder, hvor direkte menneskelig påvirkning og ændringer af miljøet er begrænset. Kategori IV-VI omfatter beskyttelse af områder, hvor større påvirkning og ændringer af naturen kan finde sted. Kategori V gælder for de områder, hvor landskaber er blevet ændret som et resultat af langsigtet interaktioner med mennesker; typisk landbrug, skovbrug og turisme (Figur 4). Det er ifølge IUCN afgørende, at alle naturområder uanset kategori bidrager til beskyttelse af naturen, og at det er den konkrete situation, der afgør valget af kategori. Europa er specielt karakteriseret ved dominans af kulturlandskaber med relativt små land- og skovbrug. Store dele af arealerne er privatejede, og mange lande har en høj befolkningstæthed. Det gør det især vanskeligt at klassificere beskyttede naturområder, der opfylder kriterierne for IUCN kategori I, II og VI. For at gøre retningslinierne mere kendte og anvendt i Europa har IUCN og EUROPARC i 1999 udarbejdet uddybende retningslinier for europæiske forhold. Begrebet nationalparker bruges ofte om andre typer af kategorier end kategori II. Generelt må det siges, at nationalparker defineres ret frit af nationalstater med udgangspunkt i nationalt betydningsfulde naturområder, og de kan så henhøre under alle kategorier. Kategori II må derfor mest ses som større beskyttede økosystemer. Tilsvarende gælder også for regionale naturparker, der ofte søges hæftet på kategori V, men ved en nærmere vurdering kan de henføres til andre IUCN-kategorier, afhængig af det konkrete tilfælde. Figur 3. IUCN kategorier for beskyttede naturområder sat op imod graden af naturtilstand (efter Dudley 2008). 9

10 IUCN-Klassifikation Når beskyttede arealer klassificeres til de forskellige kategorier, lægger IUCN først og fremmest vægt på: at det primære formål ved beskyttelsen er opfyldt at det primære formål bør gælde for mindst 75 % af arealet. Det vil sige op til 25 % af det samlede areal behøver ikke at leve op til den udpegede kategori. Ved klassificering af fx et kategori II område, kan der således accepteres op til 25 % af arealet ikke passer med kategori II, fx turistlejre i beskyttede områder på Afrikas savanne eller en landsby bevaret i Cat Tien National Park i Vietnam. Det er dog en forudsætning, at forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med det primære formål med området. Når et område skal klassificeres lægger man især vægt på: Arealstørrelse Der er ikke noget bestemt krav om arealstørrelse. Størrelsen af det beskyttede område skal ses i forhold til det vand- eller landområde, der er nødvendigt for at gennemføre formålet med beskyttelsen. Tabel 1 viser arealstørrelsen relateret til de forskellige kategorier. Flere kategorier inden for samme beskyttede naturområde Det er muligt at have flere kategorier inden for samme område, såfremt der sker en underopdeling. Fx kan der ofte i et kategori IIområde ligge områder af både kategori Ia og Ib og i et kategori V- område kan ligge områder af kategori I, II og IV. Det vil dog være en stor fordel, at hele området har en fælles forvaltning, naturligvis med respekt for, at nogle områder er offentligt ejede og andre privatejede. Figur 4. Parti af Naturpark Åmosen ved Lille Åmose, som kan kategoriseres i IUCN s kategori V. Naturområdet er formentlig et kerneområde for de få tilbageværende oddere på Sjælland. 10

11 Zonering Det påpeges, at zonering er et vigtigt værktøj. Beskyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold i et delområde. Der kan fx udlægges zoner for naturbeskyttede kerneområder og zoner for friluftsaktiviteter med lempeligere naturbeskyttelse. Forvaltningsansvar Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede områder kan spænde fra centrale, regionale til lokale myndigheder samt NGO er, den private sektor eller det lokale samfund. Det vigtigste er, at den ansvarlige part har mulighed for at realisere forvaltningsmålene. Ejerskab De beskyttede arealer kan være statsejede eller privatejede. Typisk vil kategori I III være ejet af en offentlig instans eller en NGO, mens det ofte ses, at de øvrige kategorier er domineret af privatejede arealer. Tabel 1. Størrelse af beskyttede områder relateret til IUCN-kategorier (efter Dudley 2008). Kategori Relativ størrelse Forklaring Undtagelser Ia Ib II III Ofte små Sædvanligvis store Sædvanligvis store Sædvanligvis små Strengt beskyttede områder uden adgang er altid vanskeligt at enes om, med undtagelse af områder med meget lille befolkningstæthed. Selvom store områder eksisterer (fx i Australien), så er de rimeligvis undtagelsen. En del af rationalet med vildmarksområder er, at de giver nok rum til at opleve ensomhed og naturlige økosystemer i stor skala. Fredning af økosystem-processer indikerer, at området behøver at være stort nok til at indeholde hele processer eller det meste af sådanne. Store områder indeholdende naturmonumenter vil generelt også beskytte andre værdier (fx økosystemer og/eller vildmarksområder). Store områder med lille befolkningstæthed og lille interesse i turisme. Forholdsvis små vildmarksområder er etableret med håb om, at de senere kan udvides. Små øer kan effektivt være økosystemer og således funktionelt kategori II. - IV Ofte små Hvis et område er etableret for kun at beskytte specifikke arter eller levesteder antyder det, at området er relativt lille. Store områder udlagt som naturreservater, der dog behøver regelmæssig naturpleje for at fungere, kan være bedst placeret i kategori IV. V VI Sædvanligvis store Sædvanligvis store Mosaikken af forskellige tilgange i landskabsforvaltningen betyder samlet, at naturbevarelse bliver fremmet i forvaltningen, hvilket foreslår, at der er tale om større områder. Nogle mini-reservater er etableret med henblik på at beskytte vilde slægtninge til kulturplanter. Den ekstensive naturpleje foreslår, at det sædvanligvis vil være store områder. Nogle marine kategori VI-områder er små. 11

12 Når beskyttede naturområder skal vurderes og klassificeres kan processen have et forløb, som vist i Figur 5. Myndighederne rapporterer herefter til UNEP World Conservation Monitoring Centre, så oplysningerne kan optages i World Database on Protected Areas (WDPA) og på UN List of Protected Areas. Der er store variationer mellem de lande, der benytter IUCN s kategorier. Det væsentlige er at give områderne en passende kategori, således at der skabes et fælles sprog for beskyttede naturområder. IUCN anbefaler, at alle kategorier får lige stor vægtning. Der er registreret 229 nationalt beskyttede områder med IUCN kategori i Danmark i WDPA, hvoraf 50 ligger i Region Sjælland. Dette ses i Tabel 2, hvor områderne også er fordelt på IUCN kategorierne. Som det fremgår af Tabel 2 kan det være vanskeligt at kategorisere beskyttede områder med IUCN s system. Nogle områder placeret i kategori V kunne også være placeret i kategori VI, eksempelvis flere af godslandskaberne. Mange af de beskyttede områders placering i kategorier kan diskuteres ikke mindst på baggrund af de nyeste retningslinier fra IUCN, hvorfor en revidering af listen med fordel kunne overvejes. Ifølge statistik i WDPA har antallet af indberetninger af beskyttede områder i Danmark ligget konstant på 4,95 % siden Det tyder på ophør af tilmelding til databasen efter Dette passer også godt med, at der mangler angivelser i kategori VI. Denne kategori er først tilføjet efter Figur 5. Forløb ved tildeling af kategorier for beskyttede områder (efter Dudley 2008). 12

13 Tabel 2. Beskyttede naturområder i Region Sjælland med IUCN-kategori i WDPA (World Database on Protected Areas). Nogle af placeringerne i kategorierne bør genovervejes. IUCN kategorier Ia Naturreservat Karakteristiske økosystemer, ofte små Ib Vildmarksområde Store områder - bevarelse af den vilde natur. II Nationalpark Større økosystemer III Naturmonument Landskabs- eller naturattraktioner, ofte små områder. IV Habitat/artsforvaltningsområde Bevarelse af specifikke arter og deres leveområder, ofte små. Eksempler Antal indenfor Region Sjælland Øer i Roskilde Fjord, Allindelille Fredskov Møens Klint - Høje Møn 1 Maribo Søerne, Ulvshale 2 Bagholt Mose, Boserup Skov - Kattinge Vig, Bøtø Nor, Dybesø - Rørvig, Dybsø, Dybsø Fjord - Stejlebanke, Enø Overdrev, Eskebjerg Vesterlyng, Feddet - Præstø Fjord, Gammel Køgegård, Gundsømagle Sø, Holmegårds Mose, Karlstrup Mose, Nyord, Ordrup Næs Strand - Fårevejle, Regnemark Mose, Saksfjed Inddæmning - Hyllekrog, Saltbæk Vig, Sejerø Bugt - Korevlen, Skejten og Lilleø, Trehøje, Veddinge Bakker. 23 V Beskyttet landskab Samspillet mellem mennesker og naturen over tid har skabt en særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi. Åstrup Gods, Avnstrup Overdrev, Bækkeskov Gods, Benzondal - Geddesdal, Borreby Gods, Brorfelde, Hammer Bakker, Hvalsø, Kisserup, Ledreborg Gods, Marienlyst Gods, Møens Klint - Høje Møn, Pederstrup Gods, Ryegaard Gods - Tempelkrog og Bramsnæs Vig, Selsø Sø, Selsø-Lindholm Gods, Smålandsfarvandet (NV, NØ, og S), Sonnerupgård, Stigsnæs, Strandgården - Rone Klint, Tystrup - Næsbyholm Gods - Bavelse Gods, Vallø. 22 VI Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse Større områder med bæredygtig udnyttelse af naturen. - - I alt 50 13

14 UNESCO Biosfæreområder, Verdensarv, Geoparker UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Organisationen har tre projekter af relevans for denne analyse: Miljøprojektet MAB (Man And Biosphere). Lande, der er tilknyttet MAB, har mulighed for at implementere konceptet Biosfæreområder. Projektet blev en del af UNESCO s program Man and Biosphere i 1970 og er senere slået igennem internationalt, så der på verdensplan i dag er over 500 biosfæreområder i over 100 lande. Nordøstgrønland blev allerede i 1977 udpeget som biosfæreområde og er med ha verdens største biosfæreområde (og nationalpark). I Syddanmark er der ikke etableret biosfæreområder. Verdensarv, et hovedsageligt kulturelt projekt. Dog omfatter ca. en fjerdedel af de optagne områder Verdensnaturarv. GGN (Global Geoparks Network), som de facto har etableret konceptet Geoparker på globalt plan. Biosfæreområder Biosfæreområder betegner økosystemer på landjorden eller i havet, der forvaltes ved at forene bevarelse af biodiversitet med en bæredygtig udnyttelse. Et biosfæreområde skal opfylde tre grundlæggende funktioner: en bevarende funktion - at bidrage til bevarelsen af landskaber, økosystemer, arter (Figur 6) og den genetiske variation. en udviklende funktion - at fremme økonomisk og menneskelig udvikling, der er socio-kulturelt og økologisk bæredygtig. en logistisk funktion - at yde støtte til forskning, overvågning, uddannelse og udveksling af oplysninger relateret til lokal, national og global beskyttelse og udvikling. Figur 6. Sibirisk Iris i biosfæreområde Flusslandschaft Elbe, Tyskland. 14

15 Verdensarv Verdensarv er enestående kultur- og naturarv, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvprogram knyttet til Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv: Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage (vedtaget i 1972). Programmet administreres af UNESCO. Verdensarvlisten omfatter 911 områder, fordelt på 704 områder med kulturværdier, 180 naturområder og 27 områder med både kultur- og naturværdier i 151 stater. Som eksempler kan nævnes: ødemarken af Østafrikas Serengeti, pyramiderne i Egypten og Great Barrier Reef i Australien. I alt 186 lande har ratificeret verdensarvlisten World Heritage Convention. For at blive optaget på verdensarvlisten skal steder være af enestående universel værdi og opfylde mindst ét ud af ti udvælgelseskriterier (Tabel 3). Disse kriterier beskrives i Operational Guidelines for the Implementation of the World Heritage Convention. I Danmark er Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord optaget på verdensarvlisten. Desuden arbejdes der på at få Stevns Klint optaget. Tabel 3. Kriterier for optagelse på verdensarvlisten (fra UNESCO 2010). Kriterier Beskrivelse I II III IV V VI VII VIII IX X Repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativitet og genialitet. Viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, med udvikling af arkitektur, teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation. Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling, som illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie. Er et fremragende eksempel på en traditionel menneskelig bosættelse, jordbrug eller havbrug, som er repræsentativ for en kultur (eller flere kulturer), eller viser menneskets samspil med miljøet, specielt der hvor det er blevet sårbart under virkningen af irreversible forandringer. Berører eller er direkte knyttet til hændelser eller levende traditioner, med ideer eller overbevisninger, eller med kunstneriske eller litterære arbejder af universel betydning. Indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning. Er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, hvor der var betydningsfulde geologiske processer i forhold til udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfologiske eller fysiografiske kendetegn. Er et fremragende eksempel som repræsenterer betydningsfulde økologiske eller biologiske processer og udvikling af økosystemer på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet og udvikling af plante- og dyresamfund. Indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for in-situ bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter, som har særlig universel værdi set fra et videnskabeligt synspunkt. 15

16 Geoparker En geopark er et naturskønt område med en geologisk arv af særlig geovidenskabelig betydning, som samtidig har en rækkevidde som integrerer andre naturscenarier og seværdigheder samt kulturelle interesser i et unikt naturområde. En geopark beskytter den geologiske arv, er grundlag for geovidenskabelig forskning og formidling og bidrager til den lokale udvikling i området ved udvikling af geoturisme. Et nyt begreb blev i 2000 indført inden for naturparker: geoparker. Ligesom naturpark er geopark ikke et beskyttet begreb, og det anvendes i dag i en række forskellige sammenhænge. Men nogle geoparker er certificeret som European Geopark Network - EGN geoparker eller Global Geopark Network - GGN geoparker, hvilket er en kvalificering af geoparkerne i overensstemmelse med standarder som varetages af UNESCO. Antallet af certificerede geoparker har været i kraftig vækst lige siden begrebet blev introduceret. Baggrund I 2000 blev de første europæiske geoparker etableret i netværket EGN, European Geopark Network. Året efter, i 2001 fulgte UNESCO s afdeling for naturvidenskab trop og underskrev en aftale med EGN, hvorved UNESCO gav netværket sin godkendelse. Der gik yderligere tre år og i 2004 blev endnu en aftale mellem EGN og UNESCO underskrevet, og de retningslinier, der var udarbejdet for at kunne blive optaget som en Geopark under EGN, blev anerkendt af UNESCO. Hermed var vejen banet for Global Geopark Network, GGN. Aftalen betød samtidig at en europæisk region, der ønsker at blive medlem af det globale netværk under UNESCO, opfordres til at indsende en komplet ansøgning til koordinationsudvalget i EGN, hvorved EGN fik ansvaret for at regulere medlemskab af UNESCO s globale net af geoparker i Europa. Som godkendt medlem opnås rettighed til at anvende GGN s logo og som europæisk geopark samtidig EGN s logo. En EGN/GGN geopark godkendes for en periode på 4 år, hvorefter medlemskabet tages op til revision. Herved sikres at kvaliteten af en godkendt geopark vedbliver at leve op til de kvalitetskrav, som netværket har fastlagt, og at logoet for geoparker fastholdes som et kvalitetsstempel af geoparken. Som medlem i EGN forpligter man sig til at arbejde aktivt i netværket. Det sker blandt andet ved deltagelse i de to årlige møder og ved markedsføring af de øvrige geoparker. I de forløbne 10 år er antallet af EGN/GGN Geoparker vokset støt. Den 1. oktober 2010 var der 71 medlemmer af Global Geopark Network fordelt på 22 medlemslande. Heraf var de 37 geoparker medlem af European Geopark Netværk, fordelt på 15 europæiske lande. 16

17 Definition af en europæisk geopark En EGN Geopark er et område, der er blevet anerkendt som et særligt område af UNESCO/EGN på baggrund af sin vigtige geologiske arv på internationalt niveau. En geopark har til formål at beskytte den geologiske mangfoldighed, at formidle den geologiske arv til den brede offentlighed, såvel som at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af geoparkens område, primært gennem udvikling af geoturisme. En geopark skal have klart definerede grænser og en tilstrækkelig arealmæssig udbredelse, så en reel territorial økonomisk udvikling kan finde sted. Samtidig skal geoparken arbejde med lokale virksomheder for at fremme og støtte salg af nye lokale produkter, der relaterer til den geologiske arv i overensstemmelse med EGN s retningslinier. Netværket har samlet områder fra hele Europa, der deler disse mål, og som nu arbejder sammen for at nå dem. Netværket fungerer primært ved elektronisk kommunikation, hyppige koordinationsmøder, årlige konferencer og etablering af fælles projekter, hvorigennem geoparkerne kan udveksle ideer, erfaringer og best practice og dermed støtte hinanden til at opfylde de fælles mål. For at en geopark kan kvalificeres som en EGN geopark, skal den omfatte et vist antal geologiske lokaliteter af særlig betydning med hensyn til deres videnskabelige kvalitet, sjældenhed, æstetisk appel eller uddannelsesmæssige værdi. De fleste af lokaliteterne inden for geoparkens afgrænsning, skal være en del af den geologiske arv, men lokaliteterne kan også repræsentere arkæologiske, økologiske, historiske eller kulturelle interesser. Det som kendetegner en europæisk geopark i EGN er desuden, at den har en direkte indvirkning på området ved positiv påvirkning af lokalbefolkningens levevilkår og miljø. Det er et af geoparkens formål, at fremme lokalbefolkningens værdsættelse af områdets kulturarv og dermed deltage aktivt i områdets kulturelle vitalisering. En europæisk geopark forpligter sig til at eksperimentere med og forbedre metoder til at bevare den geologiske arv, og geoparken skal arbejde inden for det Europæiske Geopark Netværk (EGN) og derved arbejde aktivt for netværkets udvikling og samhørighed. Figur 7. Udsigt i den ønskede EGN GeoPark Odsherred ved Diesebjerg mod Præstehøj. Den inddæmmede Lammefjord ses i baggrunden. 17

18 I Region Sjælland arbejdes med et geoparkprojekt i Odsherred Kommune, GeoPark Odsherred (Figur 7 og 8). Projektet er vedtaget som et fyrtårns-projekt i kommuneplanen for I januar 2010 blev der nedsat en styregruppe, som skal sikre projektets fremdrift og der forventes afsat midler på kommunens anlægsbudget de næste tre år til udvikling af geopark-projektet og til udarbejdelse af et prospekt til et geocenter. Region Sjælland bidrager til projektet med tilvejebringelse af viden og rådgivning og senest har Tilskudsudvalget i Region Sjælland bevilget midler til en række aktiviteter, som relaterer sig til projektet. Derudover deltager GeoPark Odsherred sammen med Region Sjælland i KU- LIFE s forskningsprojekt, Diaplan (dialog og planlægning). Region Sjælland har, ud over den administrative kontakt til EGN medlemmer, deltaget i de årlige åbne EGN møder. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Figur 8. Udsigt fra Vejrhøj i Odsherred ned over Sanddobberne, som er et eksempel på en barrierekyst og et yndet udflugtsmål for badegæster og fugleinteresserede. 18

19 EUROPARC s charter for bæredygtig turisme EUROPARC Federation er en fælles europæisk sammenslutning af national- og naturparker og biosfæreområder mm. i Europa. EUROPARC Federation har omkring 440 medlemmer i 36 europæiske lande og koordinerer European Charter for Sustainable Tourism in Protected Areas. Målet med alle Charter-projekter og -aktiviteter er beskyttelse af naturog kulturarv og en løbende forbedring af turismen i de beskyttede områder, så der tages hensyn til miljøet, den lokale befolkning, virksomheder samt besøgende. Naturpark Maribosøerne er det første naturområde i Danmark, som er blevet optaget i EUROPARC Federation og er nu under certificering efter charteret. Siden er Naturpark Åmosen og Nationalpark Thy (Figur 9) kommet til. Charteret for bæredygtig turisme er designet til beskyttede naturområder af enhver art. For at opnå status som certificeret efter charteret skal det beskyttede område opfylde en række krav: Etableringen af et permanent forum, der skal rumme et partnerskab mellem park-myndighed, lokale kommuner, lokale naturbeskyttelsesorganisationer og repræsentanter for turistbranchen. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Udarbejdelse af en bæredygtig turismestrategi for det beskyttede område. Dette forløb skal behandle vigtige spørgsmål som angivet af Charteret og indeholde en handlingsplan for at opfylde de identificerede strategiske mål. Figur 9. Udsigt over det centrale af Nationalpark Thy. Parken er et af de danske naturområder, der er optaget i EUROPARC. 19

20 Danske nationalparker Danske nationalparker er beskrevet i Lov om nationalparker (6. juni 2007) og har til formål: at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Oprettelsen af nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Ved at oprette nationalparker sikrer vi, at områdernes landskaber, de geologiske formationer og de kulturhistoriske værdier ikke går tabt - men netop bliver bevaret og gjort synlige, så de kommer alle til gode. ( ) Det giver dig samtidig bedre muligheder for friluftsliv. Du vil kunne komme til at opleve storslåede og flotte landskaber, se sjældne og truede arter og færdes i uberørte naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv. Hertil kommer, at nationalparkerne vil kunne medvirke til at styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, f.eks. i form af øget turisme. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Fem områder (Figur 10) er udpeget som nationalparker efter en fase med pilotprojekter, der blev igangsat af regeringen i Nationalpark Thy blev den første danske nationalpark indviet i Året efter fulgte Nationalpark Mols Bjerge. Vadehavet blev indviet som nationalpark i efteråret 2010, mens de to sidste områder, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland, forventes indviet i løbet af de næste få år. Den danske model for nationalpark er ikke klassificeret til IUCNkategori II Nationalpark. Betegnelsen nationalpark er ikke beskyttet og bruges generelt om mange beskyttede områder over hele verden. Den første nationalpark i verden var Yellowstone National Park, der blev etableret i 1872 i USA. Figur 10. Danmarks fem udpegede nationalparker (Naturstyrelsen 2011). Nationalparker oprettes for at beskytte og formidle natur- og kulturværdier. De er naturparker på nationalt niveau. De væsentlige forskelle i forhold til de regionale naturparker (blot kaldet naturparker ) består i at nationalparker rummer natur af national interesse, har en særlovgivning og modtager statslig finansiering. Naturparker udspringer af lokale initiativer. De er baseret på beskyttelse af natur og kultur af regional interesse, frivillig indsats og lokal/regional finansiering. 20

21 Friluftsrådets naturparkkoncept Friluftsrådet igangsatte i 2009 et projekt om implementering af et naturparkkoncept med en mærkningsordning i Danmark. Projektet indledes med en 2-årig pilotfase. Baggrunden for projektet om naturparker er blandt andet at give de områder, der ikke opnår at blive nationalparker en mulighed for at opnå en anerkendelse for deres arbejde, og at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med processen om forberedelse af nationalparker. Arbejdsmetoden har givet et løft til forvaltningen af de pågældende områder gennem en udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang (Figur 11). I formålet beskrives at danske naturparker skal: skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet skabe plads til mere dynamisk natur styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen (Figur 12) bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser for befolkningen og områdets gæster bruge borgerinddragelse som et bærende element i etableringen, udviklingen og opretholdelsen af naturparkerne bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne med naturparken fremme økonomisk og social udvikling i samfundene i og omkring naturparken være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab Pilotfasen skal medvirke til at lave forsøg med lokal forvaltning af naturområder ved eksempelvis høslætlaug, kogræsserlaug, lokale grupper i lighed med Fugleværnsfondens reservatgrupper mv. Forsøgene skal udmøntes i udarbejdelse af rammer for anvendelse af lokal forvaltning af naturområder. De deltagende naturparker vil i en to-årig pilotfase skulle udvikle en certificeringsordning for naturparker af regional betydning i Danmark. Den enkelte naturpark vil modtage mærkningen for en 4-årig periode. Derefter kan der søges om fornyet mærkning. Figur 11. Friluftsrådets hjemmeside, hvor naturparkkonceptet debatteres (Friluftsrådet 2010). 21

22 Henvisninger Dudley N IUCN. Guidelines for Applying Protected Area Management Categories 8th European Geopark Conference, Idanha-a-Nova, Portugal Geopark. (oktober 2010). EUROPARC. (januar 2011) European geoparks (juni 2010). Feilberg J & Schneekloth M Naturpark Åmosen-Tissø Specialrapport: Naturværdier. Udarbejdet til Styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø. Vildnis. Friluftsrådet Notat om naturparkprojekt. Friluftsrådet. (juni 2010). Globalgeopark. (juni 2010). IUCN. (juni 2010). IUCN og EUROPARC Interpretation and Application of the Protected Area Management Categories in Europe. Magma Geopark Conference, Egersund, Norge Professor Patrick Mc Keever, EGN advisory committee, pers.com. Naturstyrelsen. (januar 2011). Miljøministeriet Lov om nationalparker. Retsinformation R0710.aspx?id=13117 (juni 2010). UNESCO. (december 2010). WDPA. World Database On Protected Areas (juni 2010). Figur 12. Naturturister går i land på Albuen i Nakskov Fjord. 22

23 23

24 Biogeografiske regioner I de europæiske landes arbejde med udpegning af områder efter habitatdirektivet indgår en opdeling af Europa i biogeografiske regioner. Ved opdeling i biogeografiske regioner ser man efter naturtyper og arter, der optræder sammen og findes i regioner med lighedspunkter i henseende til klima, højde og geologi. Dette giver et mere retvisende billede af deres status på verdensplan, end hvis der udelukkende fokuseres på forhold inden for landenes egne grænser. EU er inddelt i syv biogeografiske terrestriske regioner (Tabel 4 og Figur 13) og fire biogeografiske marine regioner (Figur 13). Danmark ligger i to af de terrestriske og to marine regioner, med hele Sjælland og omgivende øer i den kontinentale region, og i den Marine Østersøregion. Når et naturområdes bevaringsstatus skal vurderes er det fornuftigt at tage udgangspunkt i områdets biogeografiske placering. Ved at arbejde for at bevare naturområder og etablere korridorer i Region Sjælland, arbejdes der også for at bevare natur i den kontinentale region. Dette er vigtigt set i lyset af at klimaet forandrer sig i verden. Ændres klimaet i Europa samtidig med at den biologiske mangfoldighed søges bevaret, er det nemlig nødvendigt at skabe plads til, at arter kan migrere til nye steder med passende klimatiske betingelser. Så arbejdet med naturparker kan også betyde, at naturen i Region Sjælland gøres mere robust i forhold til at tilpasse sig klimaændringerne som følge af global opvarmning. Der forventes, at der kan ske et betydeligt tab af biodiversitet som følge af en hurtig global opvarmning. Henvisninger EU Rapport fra kommissionen til rådet og europa-parlamentet. Sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivets artikel Bruxelles. Naturstyrelsen /Hvad_er_Natura_2000/Europaeiske_omraader/ (januar 2011). Tabel 4. Oversigt over Europas biogeografiske regioner (efter Naturstyrelsen 2011). Biogeografisk region Alpin region Atlantisk region Boreal region Kontinental region Makaronesisk region Middelhavsregion Pannonisk region Medlemslande Finland, Frankrig, Italien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig (Alperne, Appenninerne, Karpaterne, Pyrenæerne og de nordlige Fennoskandiske bjerge) Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig Portugal og Spanien (Atlanterhavsøerne) Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn 24

25 Figur 13. Europas biogeografiske regioner. ALP = Alpin region; ATL = Atlantisk region; BOR = Boreal region; CON = Kontinental region; MAC = Makaronesisk region; MED = Middelhavsregion; PAN = Pannonisk region; MATL = Marin atlantisk region; MBAL = Marin Østersøregion; MMAC = Marin makaronesisk region; MED = Marin Middelhavsregion (EU 2009). 25

26 Naturparker Naturparkbegrebet Ordet naturparker kan ses som et samlet begreb, der sammenfatter alle beskyttede naturområder, der forvaltes og udvikles som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Områderne kan så deles op i forhold til, om de har regional eller national betydning. For den sags skyld kan der også være lokale og internationale naturparker. I Tabel 5 præsenteres kort naturparkbegrebet som samlebegreb. Brugen af de forskellige begreber indenfor genren er med til at skabe forvirring: Naturpark benyttes synonymt for regionale naturparker, og en nationalpark i Danmark er en naturpark af national betydning. Men et sådant område kan ikke nødvendigvis klassificeres efter IUCN s kategori II: Nationalparker. I lande som Spanien, Frankrig, Italien, Litauen og Tyskland arbejdes både med nationalparker og regionale naturparker. I de fleste lande indgår regional i betegnelsen for regionale naturparker. Dette er dog ikke tilfældet i Tyskland og i Danmark. Naturparker kan ses som et modstykke til naturreservater, hvis mål som udgangspunkt alene er naturbeskyttelse. Naturreservater kan dog godt fungere som kerneområder i naturparker, men ikke omvendt. De to hovedtyper af beskyttede naturområder, naturparker og naturreservater, kan også findes i forskellige overgangsformer, ligesom et reservat nogle gange kan blive forvaltet, som var det en naturpark. Fx vil Natura 2000-områder som udgangspunkt kunne ses som reservater, da de alene er sat op med beskyttelsesformål, men i den konkrete forvaltning vil de kunne blive forvaltet mere som naturparker: Naturpark Maribosøerne er også et Natura 2000-område for størstedelen af sit areal. Se Tabel 6 for definitioner. Begrebet beskyttede naturområder (Tabel 6) skrives internationalt blot beskyttet område (protected area). Men et beskyttet område kan for den ikke indforståede være, hvad som helst. Der mangler det lille ord natur for, at det er forståeligt i en bredere sammenhæng. Alternativt kræves mange års brug af begrebet, for at det bliver almindeligt forbundet med naturområder, som det nu efterhånden er sket med brugen af begrebet naturparker. Naturparker - opdeling Lokale Regionale Nationale Internationale Beskrivelse af begrebet Døllefjelde-Musse Naturpark kan fx betragtes som en lokal naturpark. Kan også kaldes naturparker. Ofte bruges begrebet regionale naturparker. Eksempler er Naturpark Åmosen og Naturpark Maribosøerne. Kaldes nationalparker. Vadehavet kan fx betragtes som en international naturpark! Tabel 5. Naturpark som begreb og en beskrivelse af hvad det dækker over. Begreb brugt i tekst Naturparker (overordnet begreb) Naturreservater Beskyttede naturområder Naturområder Kort definition Beskyttede naturområder, der bliver udviklet som besøgsområder med mulighed for bæredygtig turisme. Beskyttede naturområder etableret og forvaltet alene med henblik på naturbeskyttelse. Naturreservater og naturparker. Se særlig definition side 8. Områder med et større naturindhold. Tabel 6. Oversigt over hovedbegreber for naturområder. 26

27 Karakteristik af regionale naturparker Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland har i 2009 formuleret en karakteristik af naturparker i regional sammenhæng. I dette afsnit bruges begrebet naturpark som synonym for regional naturpark. Definition Naturparker er i denne sammenhæng større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer (Boks 2). Væsentlige forudsætninger Borgerinvolvering er et bærende element i skabelsen og opretholdelsen af naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører. Kommunen kan beslutte ved kommuneplantillæg at oprette en naturpark. Tiltag og aktiviteter tager udgangspunkt i frivillighed. Realisering tager udgangspunkt i eksisterende arealbindinger som plan- og naturbeskyttelseslovens generelt regulerende bestemmelser, eventuelle fredninger, vildtreservater mm. Planlægning Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen - typisk som særlige kommuneplantillæg, hvor naturparken afgrænses og planmæssige retningslinier fastlægges. Det er bindende for offentlige myndigheders planlægning og sikrer dermed naturparkens legalitet. Der udarbejdes en samlet forvaltningsplan (naturparkplan) for området som både fokuserer på sikring, vedligeholdelse og evt. forbedring af natur- og kulturværdier (pleje og evt. genopretning) og på planlægning for friluftsliv, herunder passende styring af besøgstrykket. Samarbejde med lokalbefolkning Ved oprettelse af en naturpark etableres et naturparkråd eller tilsvarende, hvor alle vigtige aktører i eller ved området er repræsenteret. Samarbejde og inddragelse af lokale aktører er vigtig for at sikre bred opbakning. Lokalsamfundene skal i videst muligt omfang kunne drage fordel af at have en naturpark. Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet naturparkbegrebet øger mulighed for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver øgede muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på, hvilke steder det har særlig interesse at værne om, fordi de tillægges værdi af de besøgende. Boks 2. Definition af regionale naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning. De vil ofte også indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Regionalt Netværk for Naturparker i Region Sjælland

28 Formidling Natur- og kulturformidlingen bygger på en samlet planlægning af naturparkens bæreevne, der også styrer, hvor friluftsliv kan finde sted og med hvilket omfang og karakter i forhold til de værdier, der ønskes beskyttet. Der produceres et fælles, ensartet formidlingsmateriale (herunder hjemmeside) for området. Der vil normalt være mindst et formidlingscenter med en tilhørende naturvejleder knyttet til en naturpark. Naturparker og nationalparker Regionale naturparker kan rumme de samme kvaliteter med hensyn til landskab, natur- og kulturværdier som nationalparker. Naturparker er imidlertid lokalt udpegede og er ikke omfattet af særlovgivning som nationalparker. Både naturparkernes og nationalparkernes indhold er baseret på frivillighed, aktiv involvering af borgere og interesse- og erhvervsorganisationer samt engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen. Logo Der udvikles et særligt logo for hver naturpark (Figur 14). Logoet går igen i al formidling og kan eventuelt bruges til mærkning efter nærmere kriterier af lokale produkter og hos virksomheder i området. Eventuelt kan man ved indgange til området foretage afmærkning med logoet på pæle e.l. Logoet bør findes på alle faciliteter opsat for friluftslivet og på informationstavler. Figur 14. Eksempler på logoer fra naturparker af regional betydning i Region Sjælland. 28

29 Præstø Fed 29

30 Naturparker i historisk perspektiv Naturparkstatus som værktøj til sikring af større landskaber med alsidigt, fredningsmæssigt indhold har eksisteret i Europa siden De første nationalparker i Europa blev etableret i Sverige. I mange lande har begrebet naturparker omfattet både nationale og regionale naturparker. Hvor nationalparkerne typisk har været store områder med vild og oprindelig natur, bjerge og kyster og med staten som hovedejer, så er regionale naturparker typisk områder i ekstensivt udnyttede kulturlandskaber med både naturmæssige og kulturhistoriske interesser. For både nationalparker og regionale naturparker er det ønsket, at de skal kunne bruges til friluftsliv. I Tyskland, Italien, Spanien, Litauen, Frankrig m.fl. har man et system med både nationalparker og regionale naturparker, mens lande som Storbritannien, Sverige, Norge og Finland kun har nationalparker og ingen regionale naturparker. Naturparker i Danmark Herhjemme blev naturparktanken aktuel i forbindelse med 1960 ernes velstandsstigning, hvor der kom pres på værdifulde kyst- og indlandsområder til sommerhusudstykning. Dengang, før loven om byog landzoner trådte i kraft i 1969, skulle der ved fredning betales erstatning for den fortjeneste, som en lodsejer kunne opnå, hvis vedkommende ville udstykke til sommerhuse. Det var det daværende Overfredningsnævns fortolkning af den gældende naturfredningslovens herostratisk berømte 22. Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent var i 1960 erne gået i gang med at gennemføre nogle store fredninger omkring Tystrup- Bavelse Søerne for gennem en større fredningsplan at sikre landskaber og værdifulde naturområder ved søerne. En del arealer var almindelige, dyrkede marker, hvor truslen primært var sommerhusudstykning. Gennemførelsen af disse fredninger blev meget bekostelige, og for at tydeliggøre visionen med området, lancerede konsulenten tanken om en naturpark ved Tystrup-Bavelse Søerne. Naturparktanken blev videreført i arbejdet i slutningen af 1960 erne i Naturfredningskommissionen. Her drøftede man midler til sikring af det åbne land og særligt værdifulde landskaber, og i den forbindelse blev naturparkerne beskrevet. Betænkningen fik i den forbindelse to vigtige bilag. Det ene var fra Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent. Det viste en zonering af hele landet efter fredningsinteresser på et Danmarkskort (ca. 1: ) (Figur 15). Sikringen af de mest værdifulde dele som naturparker blev nærmere beskrevet i bilaget. Det andet bilag om emnet var fra Naturfredningsrådet, der på et tilsvarende kort viste landets mest naturvidenskabeligt værdifulde områder og beskrev dem (Figur 16). Rådet tilsluttede sig i princippet tanken om sikring af større, værdifulde landskaber som naturparker, hvori så de fleste af landets større og naturvidenskabeligt mest værdifulde områder skulle være beliggende. I beskrivelsen påpegede rådet også den almindelige nytte for husholdning med naturresurser og miljøbeskyttelse, som sådanne større områder kunne få. Begrebet naturpark kom dog ikke med i den ny naturfredningslov, men i den nyformulerede formålsparagraf hed det, at loven skulle anvendes til sikring af større landskaber og andre områder som havde betydning for bevarelse af natur og kulturhistorie og for friluftslivet. Figur 17 viser forslag til naturparker i Region Sjællands område frem til

31 Figur 15. Kort med zonering af områder med fredningsinteresser. De grønne områder var muligt grundlag for udpegning af naturparker. Figur 16. Naturfredningsrådets kort med videnskabeligt værdifulde områder - mulige naturparker. 31

32 Eksempler på områder med naturparkplanlægning I 1970 ernes første halvdel arbejdede flere af de daværende fredningsplanudvalg med naturparkplaner. Eksempler på områder aktuelle i 70 erne er Tystrup-Bavelse Sø Vestsjællands Amt Vestsjællands Naturpark Vestsjællands Amt Naturpark mellem Roskilde og Ringsted Frederiksborg, København og Roskilde Amter Holme Å Naturpark Ribe Amt Gudenåens kilder Vejle Amt Rørbæk Sø Vejle Amt Vejle ådal Vejle Amt Jyske Ås Nordjyllands Amt Mols Bjerge Århus Amt Midtjyske Søhøjland Århus, Ringkøbing og Vejle Amter Ulfborg-Stråsø Bakkeø Ringkøbing Amt Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Naturparkredegørelserne blev for nogle områders vedkommende rekvireret hos et konsulentfirma af fredningsplanudvalget, mens udvalgenes sekretariater for de øvriges vedkommende selv stod for planlægningen. Under planprocessen blev materialet løbende forelagt udvalgene med deres blandede politiske og organisationsmæssige sammensætning. Ingen af de nævnte områder opnåede formel status som naturparker. Dette skyldtes, at en sådan status faktisk ikke eksisterede; men gennem fredninger, arealopkøb, naturpleje, bedring af adgangsforhold og naturformidling skete der i vekslende omfang en del, som gjorde, at områderne efterhånden i praksis kom til at fungere som naturparker. 32 Figur 17. Forslag til naturparker i Region Sjælland frem til 1970.

33 Forløbet efter 1970 erne Med overførslen af fredningskompetencen til amterne i 1977 kom naturparkbegrebet noget i baggrunden, også fordi konsulentembedet, der havde været en drivende kraft, kom til at indgå i Fredningsstyrelsen fra midten af 1970 erne og andre temaer i fredningsarbejdet i en årrække fik højere prioritet. I 1980 erne kom naturparkbegrebet atter op, fordi man fra de daværende oppositionspartiers side stillede forslag til Folketingsbeslutning vedrørende deres oprettelse. Det førte til en fredningsanalytisk gennemgang af landets større danske naturområder. Efter en længere redaktionsperiode udkom resultatet som en flot bog (Fredningsstyrelsens 3. kontor 1984, Figur 19). En egentlig genoplivning af det praktiske arbejde med at oprette naturparker blev det dog ikke til. Figur 18 viser forslag til naturparker og lignende i Region Sjælland stillet mellem 1970 og I 1994 oprettes Naturpark Maribosøerne på initiativ fra Storstrøms Amt, og Nordisk Ministerråd udpeger i 1996 flere mulige marine reservater i Danmark. Dette skyldes, at Ministerrådet siden begyndelsen af 1970 erne stod for en række projekter vedrørende udpegning af nordisk værdifulde, større naturområder, hovedsageligt med henblik på landområder. I 1990 erne blev dette arbejde fulgt op med et pionerarbejde om udpegning af marine områder, som her kan sidestilles med mulige marine naturparker (inkl. tilhørende kystområder). 33 Figur 18. Forslag til naturparker og reservater i Region Sjælland mellem 1970 og 2000.

34 Efter 2000: Nationalparker og regionale naturparker I 2001 anbefalede Wilhjelmudvalget, at der skulle etableres større nationale naturområder for at styrke naturen. Året efter tog miljøministeriet initiativ til at igangsætte pilotprojekter for nationalparker. Fra blev der gennemført i alt syv pilot- og tre undersøgelsesprojekter. Undersøgelsesprojekterne var især støttet af Friluftsrådet. Loven om nationalparker blev vedtaget i 2007 (se også side 20). Adskillige kommuner og amter (indtil udgangen af 2006) arbejdede samtidigt med et regionalt naturpark-koncept, ofte som et samarbejde mellem flere kommuner. Et udviklingsprojekt blev igangsat af Friluftsrådet i 2009 i samvirke med interesserede kommuner landet over (se også side 21). Projektet er støttet af Danske Regioner m.fl. I Region Sjælland er der efter 2000 foreslået tilsammen 27 naturområder som naturparker (Figur 20). Figur 19. Albuen har været blandt naturparkkandidaterne siden

35 Figur 20. Forslag til naturparker i Region Sjælland efter 2000 og signaturforklaring. 35

36 Henvisninger Bach Rasmussen, J & Vestsjællands Amtskommune 1969/1989. Vestsjællands Naturpark. Spadsere-, cykel- og bilture. Frilufts- og turistkort med oplysninger om seværdigheder, overnatningsanlæg, spisesteder mv. Vestsjællands Amtskommune med støtte fra tipsmidlerne. Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens Natur i Danmark. Lundsgaard R (ed.). Danmarks Naturfredningsforening & Forlaget Rhodos. Danmarks Naturfredningsforening Velegnede lokaliteter for marine nationalparker. Rapport udarbejdet af Goldberg C & Nejrup L, Orbicon A/S for Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsstyrelsens 3. kontor Danmarks større nationale naturområder. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Friluftsrådet Friluftsrådets forslag til danske nationalparker. Kort. GeoPark Odsherred, Kortmateriale. (oktober 2010). Guldborgsund Kommune, Kommuneplan (oktober 2010). Friluftsrådet, Kreds Storstrøm, Friluftsliv i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund-web2.pdf (oktober 2010). Lolland Kommune, forslag til Kommuneplan med tilhørende miljøvurdering. /Forslag_til_kommuneplan.aspx (oktober 2010). Nationalparker, pilot- og undersøgelsesprojekter (oktober 2010). Naturfredningsrådet Om naturparker i Danmark Bilag 6. Naturpark Maribosøerne GIS-lag tilsendt juni 2010 fra Guldborgsund Kommune. Naturpark Nakskov Fjord, Naturpark Nakskov Fjord. Fra idé til handling et visionsoplæg. jord_5_formindsket.pdf (oktober 2010). Naturpark Åmosen 2005/ (oktober 2010). Naturstyrelsen. (marts 2011) Nordisk Ministerråd Marina reservat i Norden, Del II. TemaNord 1996:546. Sekretariatet, Fredningsplanudvalg STAM Idéskitse for anvendelse af naturområderne i Storstrøms amt. Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt. Storstrøms amtskommune. Sekretariatet, Fredningsplanudvalgene Notat vedrørende forslag til naturpark mellem Roskilde og Ringsted. Fredningsplanudvalgene for Frederiksborg, København og Roskilde amtsrådskredse. Skjoldungelandet. Kortmateriale. Skjoldungelandet-og- Nationalparken.5362.aspx (oktober 2010). Stevns Klint (oktober 2010). Storstrøms Amt Regionplan December Storstrøms Amtsråd. Vordingborg Kommune, Kommuneplan (oktober 2010). Værdifulde geologiske områder, Kortmateriale. LANDSKABET/Landskab/GeologiskeInteresser (oktober 2010). 36

37 Planlagte naturparker i Region Sjælland I Region Sjælland er der i dag særlig fokus på 10 naturparker, som enten er etableret, eller er ved at blive det (Tabel 7, Figur 21). Flere af naturparkerne arbejder også på en national eller international klassificering som beskyttet naturområde. Stevns Klint er med fordi området ved en eventuel optagelse på verdensarvlisten, forvaltnings- og konceptmæssigt svarer til at blive etableret som en naturpark. Ud over de 10 nævnte er der flere forslag til nye naturparker i de gældende kommuneplaner. Forslagene er dog endnu kun naturparker på papiret, hvorfor de er udeladt af oversigten. Det gælder forslag om naturparker i Det sydlige Smålandsfarvand, ved Hyllekrog-Rødsand og Karrebæk Fjord-Dybsø Fjord-Knudshoved Odde (Figur 20). Tabel 7. Status over 10 planlagte naturparker i Region Sjælland. Naturparker Status, klassifikation ( ) GeoPark Odsherred Skjoldungelandet Naturpark Åmosen Tystrup-Bavelse Søerne Stevns Klint Præstø Fjord Nationalpark Møn Guldborgsund Naturpark Naturpark Maribosøerne Naturpark Nakskov Fjord Arbejder for at opnå status som Geopark i EGN Arbejder for at opnå status som nationalpark i Danmark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark, medlem af EUROPARC Naturparkbegreb bruges, men forvaltningsplan mv. mangler Arbejder for at opnå status som Verdensarvsområde, UNESCO Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Medtaget i kommuneplanen som ønsket nationalpark Deltager i Friluftsrådets mærkningsordning mht. naturparker i Danmark Arbejder på at udarbejde en bæredygtig turismestrategi ift. EUROPARC s charter Der arbejdes lokalt for naturparken, bl.a. er der etableret en lokal forening af erhvervsdrivende Figur 21. Planlagte naturparker i Region Sjælland 37

38 Naturparker i internationalt perspektiv I Storbritannien og Skandinavien har man en lang tradition for at etablere nationalparker. Dette afspejles i Tabel 8, hvor antallet af regionale naturparker og nationalparker er opstillet. I Storbritannien, Sverige, Norge og Finland findes mange nationalparker og ingen regionale naturparker. Lande som Tyskland, Frankrig, Litauen, Italien og Spanien har derimod både nationalparker og et stort antal regionale naturparker. Tabel 8. Antal regionale naturparker og nationalparker i udvalgte europæiske lande. Land Regionale naturparker Nationalparker Storbritannien 0 15 Sverige 0 29 Norge 0 33 Finland 0 35 Danmark 2(5)ª 3(5) b Tyskland Frankrig 46 9 Litauen 30 5 Italien Spanien ª Naturpark Maribosøerne og Naturpark Åmosen (Figur 22) (+ Tystrup-Bavelse Naturpark, Farum Naturpark, Søllerød Naturpark) b Nationalparkerne Thy, Mols Bjerge, Vadehavet (+ Skjern Å og Kongernes Nordsjælland) Vi har valgt særligt at beskrive regionale naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen, fordi de i disse lande har en stor udbredelse og en lærerig historie. Ligesom de er velorganiserede og rummer stor inspiration. Let tilgængelig information findes på nettet, og der er mange gode eksempler på markedsføring. Danmark har et geografisk og kulturelt fællesskab med Tyskland, Frankrig og Litauen og vi kan let dele metoder og indgå i samarbejde med disse lande. Naturparker i Tyskland, Frankrig og Litauen har en stærk kobling til bæredygtig udvikling. De ser naturparker som et instrument til at bevare og udvikle beskyttede naturområder og til at fremme lokale økonomiske og menneskelige resurser. Figur 22. Naturpark Åmosen har Sjællands eneste elv, Halleby Å ved Øresø Mølle. 38

39 Naturparker i Tyskland Naturparker er en beskyttet betegnelse i Tyskland under den tyske naturbeskyttelseslov, der kombinerer beskyttelse og udnyttelse af naturen og landskabet på delstatsniveau. De kan derfor bedst sidestilles med regionale naturparker, da der også findes nationalparker i Tyskland. De tyske naturparker omfatter 101 beskyttede naturområder og dækker 25 % af landet (Figur 23). Desuden er der etableret 15 biosfæreområder i landet, der på mange måder ligner naturparker i deres opbygning (Figur 24). Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Sammenslutningen af tyske naturparker VDN - Der Verband Deutscher Naturparke - stiftet i beskriver naturparker som model-landskaber til udvikling af landdistrikterne, hvor der søges en balance mellem uspoleret natur, økonomisk velfærd og god livskvalitet. VDN er et af de stiftende medlemmer af EUROPARC. Naturparkbevægelsen i Tyskland fik i 1957 oprettet den første naturpark; Naturpark Hoher Vogelsberg og inden udgangen af 1964 var i alt 25 naturparker etableret. Naturparkerne er velorganiserede og rummer mange tilbud og aktiviteter inden for ferie og friluftsliv, skoletjeneste, naturvejledning mm. Desuden er der salg af lokale fødevarer, Naturparkspecialiteter, og de sælges online på naturparkernes hjemmesider. Figur 23. I Tyskland findes 101 naturparker (farvet grønt) og de udgør 25 % af landet! 39

40 VDN har lavet en fælles hjemmeside for alle naturparkerne med grundig information om organisation, historie og aktiviteter (www.naturparke.de). Her kan der også linkes til de fleste (97 af 101) naturparkers egne hjemmesider. Siden 2004 har VDN iværksat en Qualitätsoffensive for naturparker. Målet er at give et værktøj til at naturparker løbende kan forbedre kvaliteten af deres arbejde og deres tilbud. Deltagelse i dette kvalitetsinitiativ er frivilligt for den enkelte naturpark. Kvalitetsinitiativet er også et redskab til at gøre det klart, at naturparker har et betydeligt potentiale for en integreret udvikling af naturbeskyttelse, bæredygtig turisme, miljøundervisning og bæredygtig regional udvikling. I kriterierne for udvælgelsen indgår grundlæggende oplysninger om parkerne, og der skal besvares i alt 87 spørgsmål inden for fem indsatsområder. For hvert indsatsområde kan der scores op til 100 point, dvs. i alt kan scores op til 500 point. Specialuddannede kvalitets-spejdere står for at evaluere arbejdet inden for de fem indsatsområder i de enkelte naturparker. Naturparker, der får mindst 250 point ud af 500 mulige point og samtidig får mindst 20 point for hvert indsatsområde, bliver tildelt udmærkelsen Qualitäts-Naturpark. Parker, der ikke når disse point får betegnelsen Partner Qualitätsoffensive Naturparke. Naturparker med udmærkelsen modtager et certifikat og får mulighed for at annoncere med det på markedsføringsmateriale. Begge udmærkelser er begrænset til fem år. Naturparkerne skal herefter ansøge igen. Til dato har 59 naturparker udmærkelsen Qualitäts-Naturpark og fem naturparker har udmærkelsen Partner Qualitätsoffensive Naturparke (Figur 25). Det omfattende og inspirerende katalog med kvalitetsinitiativet for naturparker kan downloades på hjemmesiden: Figur 24. I Biosphärenreservat Südost-Rügen fremmes bæredygtige transportformer, bl.a. cyklisme. 40

41 Figur 25. Kort over tyske naturparker med udmærkelser. 41

42 Naturparker i Frankrig I dag findes 46 regionale naturparker med betegnelsen Parc naturel régional i Frankrig (Figur 26). De dækker 13 % af landet, hvilket svarer til mere end 7 millioner hektar. Mere end 3 millioner mennesker bor der. Naturparkerne rummer i alt 9 Ramsarområder, 5 biosfæreområder, 2 verdensarvsområder og 12 % af det samlede areal af naturparker er Natura 2000-områder. De regionale naturparker er blevet skabt for at beskytte og udvikle store landområder, hvis landskaber, naturmiljøer og kulturelle arv er af stor kvalitet. Det er kun områder med en bemærkelsesværdig naturarv for regionen, der kan klassificeres Parc naturel régional (PNR). Naturparkerne skal indeholde elementer, der anerkendes nationalt og/eller internationalt. Et eksempel på en regional naturpark er Parc naturel régional de la Montagne de Reims (Figur 27), der ligger i Champagnedistriktet. De 46 regionale naturparker danner en mosaik af landskaber og naturområder. Skovene dækker 37 % af det samlede areal og landbrugsarealer repræsenterer omkring 40 % af det samlede areal. Halvdelen af dette område består af græsarealer. Bebyggede områder dækker kun 1,9 % af områderne. Figur 26. I Frankrig findes 46 regionale naturparker Parc naturel régional og de udgør 13 % af landet.. 42

43 De franske regionale naturparker arbejder for en bæredygtig udvikling og for at kunne leve op til følgende målsætninger fastsat ved dekret: Beskyttelse og forvaltning af natur- og kulturarven, herunder passende forvaltning af naturlige levesteder og landskaber. Planlægning og ledelse af udviklingsprojekter. Økonomisk og social udvikling. Naturparker støtter miljøvenlige virksomheder, der værdsætter natur- og menneskelige ressourcer. Modtagelse, uddannelse og information. Naturparker skal fremme den enkeltes kontakt med naturen og uddanne folk i miljøspørgsmål. Forsøg og forskning. Naturparker skal bidrage til forskningsprogrammer og iværksætte nye procedurer og metoder til handling. En regional naturpark er organiseret som et samarbejdsprojekt med involvering af lokale partnere, som politikere, landmænd, virksomheder, foreninger, natur- og kulturorganisationer. La Fédération des Parcs naturels régionaux er organisationen for de regionale naturparker. Den repræsenterer deres interesser over for myndigheder og organisationer. I 2007 havde organisationen 40 års jubilæum. Mere end 35 naturparker er involveret i europæiske eller internationale samarbejdsprojekter. Temaer for samarbejde er: forvaltning af økosystemer, bæredygtig turisme, lokal udvikling landbrug, systemet af regionale naturparker, internationale aftaler, kommunikation, miljøuddannelse og kulturel arv. La Fédération des Parcs naturels régionaux har en informativ hjemmeside (http://www.parcs-naturels-regionaux.fr). Her kan læses om organisationen og dens indsatsområder samt om de mange tilbud til turister, fx naturoplevelser, overnatning, lokal produktion, prøvesmagning af lokale fødevarer mv. Her er også links til de enkelte naturparkers hjemmesider. Hver naturpark må bruge betegnelsen Parc naturel régional og et individuelt logo. Logoet ejes af miljøministeriet og brugen af det er strengt reguleret. 43 Figur 27. Udsigt fra besøgscenteret i Parc naturel régional de la Montagne de Reims, en regional naturpark i Champagnedistriktet.

44 Naturparker i Litauen Jomfruelige skove og uspoleret marsk, beboet af beskyttede vilde dyr og sjældne fugle findes i de 5 nationalparker og 30 regionale parker, der er udpeget i Litauen (Figur 28). Beskyttede områder, herunder natur- og kulturområder samt nationalparker, regionale parker og et biosfæreområde dækker op til 12 % af hele landet. I mange parker findes gamle landsbyer, der er bevaret med deres oprindelige gader, stråtækte gårde og marker. De har status af etnografiske reservater. The Association of Lithuanian State Parks and Reserves (LVPRA) er en uafhængig, non-profit organisation, der er engageret i forvaltningen af nationale og regionale parker, naturreservater samt besøgscentre. Et vigtigt formål med organisationen er at øge offentlighedens opmærksomhed på at deltage i planlægning af bæredygtig regional udvikling gennem ændringer af livsstil, adfærd og produktion. Figur 28. Kort over nationalparker (Nacionaliniai parkai) og regionale parker (Regioniniai parkai) i Litauen. 44

45 Medlemmerne af LVPRA er de forskellige nationalparker, regionale parker og naturreservater. Organisationens hjemmeside har relevant information om sit virke og en kort beskrivelse af hver park (på engelsk) og der er links til hjemmesider for hver enkelt park (på litauisk eller engelsk). Man har designet logoer i samme stil til alle parker, som eksempel kan i Figur 29 ses logoer for Anyksciai regionale park, Sartai regionale park og Meteliai regionale park. Henvisninger Finland. (august 2010). Frankrig. (august 2010). Italien. (august 2010). Litauen. (august 2010). Litauen. (august 2010). Litauen. (august 2010). Norge. (august 2010). Spanien. (august 2010). Storbritannien. (august 2010). Sverige. (august 2010). Tyskland. (august 2010). Tyskland. (august 2010). Figur 29. Eksempler på logoer fra litauiske regionale naturparker. 45

46 Turisme i naturparker Naturparker tilbyder naturoplevelser, kultur, friluftsliv og ferieophold til turister (Figur 30). Aktiviteter som alle styrker vores sundhed og velvære. Samtidig skal naturen beskyttes. Udfordringen i planlægningen af naturparker er at rumme både målet om naturbeskyttelse og tiltrækning af turister, som kan skabe lokal økonomisk udvikling. Manning (2007) stiller følgende spørgsmål i forhold til brugen af naturparker: Hvor meget kan vi bruge miljøet uden at ødelægge det, som vi finder så værdifuldt ved det? Begrebet carrying capacity eller bærekapacitet diskuteres i bogen, og det beskriver den bæreevne i form af antal turister, som naturen kan tåle i et givent naturområde. Forfatteren undersøger og diskuterer forvaltning og bæreevne i naturparker. EUROPARC koordinerer Det Europæiske Charter for Bæredygtig Turisme, der omhandler kombinationen af naturbeskyttelse og turisme. Charteret er et praktisk værktøj, der muliggør udvikling af bæredygtig turisme i naturparker. Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. Biomedia 2011 Charteret forpligter en naturpark til at beskytte naturen og samtidig skabe løbende forbedringer for turister, den lokale befolkning og virksomheder i området. Repræsentanter for disse grupper skal indgå i et forum, der skal formulere en lokal strategi for bæredygtig turisme, hvori der indgår en situationsanalyse og en handlingsplan (se også side 19). Figur 30. Der kigges efter gribbe ved Montfraguë National Park, Spanien. 46

47 Den økonomiske betydning af turisme i naturparker er belyst i en omfattende undersøgelse i seks tyske nationalparker. Mayer m.fl. (2010) har undersøgt antallet af besøgende turister og deres forbrug. Resultaterne ses i Tabel 9. Andelen af turister med interesse for at det er en nationalpark varierer fra 11 % i Niedersächsisches Wattenmeer til 46 % i Bayerischer Wald. Den lave interesse-procent i Niedersächsisches Wattenmeer må skyldes, at den er en magnet for strandturister. De overnattende turister har et større gennemsnitligt dagligt forbrug end dagsturister. Det gennemsnitlige daglige forbrug pr. dagsturist varierer fra kr., hvilket er under gennemsnittet for en turist i Tyskland (landsgennemsnit: 207 kr.). Det daglige forbrug pr. overnattende turist varierer fra kr. og er tilsvarende lavt (landsgennemsnit: 887 kr.). Disse sammenligninger afspejler et stort potentiale for turisme i beskyttede naturområder, konkluderer Mayer m.fl. (2010), og lokalsamfundet kan øge indtjeningen markant ved at forbedre service og markedsføring af det unikke nationalpark-brand over for turister. Tabel 9. Besøgstal og turisters forbrug i seks tyske nationalparker a. Nationalpark (oprettelses år) Niedersächsisches Wattenmeer b (1986) Bayerischer Wald (1970) 47 Eifel (2004) Müritz (1990) Hainich (1998) Kellerwald-Edersee (2004) Besøgsdage pr. år (i millioner) 20,6 0,8 0,5 0,4 0,3 0,2 Besøgstæthed (besøgsdage pr. ha pr. år) Besøgsandel begrundet i interessen for at det er en nationalpark 906,8 31,4 42,1 12,1 38,6 34,9 11% 46% 27% 44% 41% 26% Gns. dagligt forbrug pr. person 373 kr. 256 kr. 143 kr. 254 kr. 128 kr. 144 kr. Gns. dagligt forbrug pr. dagturist 95 kr. 74 kr. 78 kr. 59 kr. 70 kr. 51 kr. Gns.dagligt forbrug pr. overnattende turist 421 kr. 367 kr. 347 kr. 378 kr. 309 kr. 276 kr. Brutto turist forbrug i alt i mio. kr. 206 mio. kr. 64 mio. kr. 99 mio. kr. 37 mio. kr. 29 mio. kr. - heraf begrundet i interessen for 858 mio. kr. 100 mio. kr. 21 mio. kr. 41 mio. kr. 16 mio. kr. 7 mio. kr. at det er en nationalpark (2007) Note a. Undersøgelse af den genererede indtjening fra seks tyske nationalparker (alle med IUCN kategori II). Den er baseret på face-to-face interviews foretaget i 2004 og Heraf korte interviews om varighed, type (dag-eller overnattende) samt overnatningstype, samt dyberegående interviews. Note b. NiedersächsischesWattenmeer (1986) er en af de vigtigste turistdestinationer i Tyskland med lange kyststrækninger, populære strande og helse ressorts.

48 I Danmark findes en lang række af tilbud og erfaringer med bæredygtig turisme som danner et godt grundlag for at modtage turister. Den Grønne Nøgle er et miljømærke, der garanterer, at turistvirksomheder, der har erhvervet mærket, lever op til en række konkrete miljøkrav. Fra Sydøstdanmark kan fremhæves inspirerende eksempler som fx sejlads i Naturpark Maribosøerne (Figur 31), vandreruter på Sjællandsleden, cykelruter og lystfiskeri. Der kan også fremhæves udvikling af miljøvenlige turismevirksomheder og lokale producenter, som leverer råvarer til restauranter. Der skabes derved en synergi, som tiltrækker flere turister. Der er ikke udregnet konkrete tal for turismepotentialet i naturparker i Danmark, men man kan se på de generelle tendenser i turistbranchen. VisitDenmark har lavet en rapport (oktober 2010) om turisme i Region Sjælland. Rapporten viser et turismeforbrug på 8,3 mia. kr. i regionen i 2008, svarende til godt 11 % af landets samlede turismeforbrug. Turismen udgør 1,6 % af regionens samlede omsætning og er dermed på niveau med turismens økonomiske betydning i landet generelt. Regionens turisme er relativt stærkt afhængig af fire hovedmarkeder; danskere, tyskere, nordmænd og svenskere. Hjemmemarkedet alene tegner sig for 67 % af turismeomsætningen. Turismen skaber beskæftigelse svarende til godt jobs, eller 3 % af regionens samlede beskæftigelse. Turismeforbruget i de forskellige kommuner er vist i Figur 32. I Region Sjælland er Odsherred den største kommune målt i turismeforbrug. Herefter kommer Roskilde, Guldborgsund og Slagelse, der har over 700 mio. kr. i turismeforbrug og sammen med Odsherred udgør 47 % af regionens samlede turismeforbrug. Den kommercielt overnattende turisme er størst i Roskilde, Guldborgsund og Lolland, mens den ikke-kommercielle overnatning er størst i Odsherred, Slagelse og Kalundborg. Figur 31. Turisme og naturoplevelser kan godt forenes. Turbåden Anemonen sejler om sommeren på Maribo Søndersø i Naturpark Maribosøerne. 48

49 Figur 32. Turismeforbruget fordelt på kommuner og overnatningstyper (mio. kr.). Sorteret efter størrelse i Region Sjælland. Turismeforbruget i figuren er baseret på tal fra Kommercielle overnatningsformer: hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, lystbådehavne, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Ikke-kommercielle overnatningsformer: overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. 49

50 Danmarks vigtigste udenlandske markeder er blevet undersøgt i syv lande i Europa i en ferieundersøgelse: Opfattelsen af Danmark i udlandet af VisitDenmark. I undersøgelsen bliver der stillet to centrale spørgsmål: (1) Hvordan vil du beskrive Danmark? Skriv alle de associationer du får om Danmark. Resultatet ses i Tabel 10. (2) Hvorfor overvejer du en ferie i Danmark? Af svarene fremgik det, at for rejsende fra Tyskland og Holland er de primære motiver for en rejse til Danmark ønsket om at opleve naturen i kombination med fred og ro. For rejsende fra Sverige og Norge er de fire stærkeste motiver for at besøge Danmark tilgængelighed, gæstfrihed, mad og tryghed. God tilgængelighed ses som det vigtigste motiv. Potentielle gæster fra Storbritannien, Spanien og Italien har en anden kombination af rejsemotiver i forhold til en mulig rejse til Danmark. Blandt de vigtigste rejsemotiver er et ønske om at opleve naturen i kombination med en ny destination samt spændende bymiljøer. Danmarks styrke er stemningen i landet. Natur er ligeledes en stærk association til Danmark og et rejsemotiv i flere af landene. Natur i Danmark ses i betydningen smukt landskab, fredeligt, rent og sundt land med gode strande (Figur 33). Naturen og stemningen i Danmark er således en stærk positiv association og er et vigtigt rejsemotiv hos mulige turister fra landene omkring os (Figur 34). Netop interessen for natur peger i retning af at flere turister kunne ønske sig at holde ferie i eller ved en naturpark. Tabel 10. Top 20 associationer til Danmark, på tværs af 7 lande: Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Italien og Spanien. Figur 33. Strandkål på rullestensstrand fotograferes. 50

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

bæredygtig turisme i naturparker

bæredygtig turisme i naturparker Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration! 2. udgave på dansk 2 3 Forord Forord til Revideret oversættelse

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav:

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: UNESCO er en del af FN og forvalter verdensarvskommissionen. Verdensarvscenteret ligger i Paris. IUCN

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

bæredygtig turisme i naturparker

bæredygtig turisme i naturparker Veje til bæredygtig naturforvaltning Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse bæredygtig turisme i naturparker Få inspiration! 2 3 Forord Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND eu & regionerne EU- & SYD/SØNDERJYLLAND en region i udvikling eu-sonderjyl.indd 1 26-09-2011 11:57:48 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere