Bilag 8: Projektbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 8: Projektbeskrivelse R de nye medier 1 trusl mod skriftsprågd? Nye mediers påvirkning af det konventionelle skriftsprog Nye kommunikationssteder giver sproget nye betingelser. Det giver sandsynligvis konsekvenser for sproget og sprogudviklingen på alle sprogets områder: ortografi (fx brug af store bogstaver, smileyer og lydskrift), orddannelse (fx forkortelser der bliver til nye ord), ordforrådets udvikling (fx særlige kortformer), syntaks (fx telegramstil, dvs. udeladelse af sætningsled) og pragmatik (fx manglende start- og sluthilsner). Vi ved dog ikke ret meget om sproget i de nye medier, dvs. sproget i fx sms, chat, blogs, twitter, facebook, og messenger. Vi mangler at få belyst hvilke sprognormer der har udviklet sig i disse medier, hvilke sprognormer der implicit kommer til udtryk her, ligesom vi endnu ikke har viden om præcis hvordan det danske sprog i de nye medier adskiller sig fra brugen af skriftsproget i de traditionelle medier (fx skoletekster, avisartikler, bøger og fysiske breve), eller om hvordan de formodede særsproglige træk i de nye medier påvirker skriftsproget i de traditionelle medier. Formålet med den undersøgelse der her søges midler til, er at opnå viden om det danske skriftsprog i de nye medier, dets udbredelse, dets samspil med andre genrer og konsekvenserne for fremtidige sprognormer, fremtidens traditionelle skriftsprog og fremtidig ortografi. I Dansk Sprognævn får vi en del henvendelser fra Sprognævnets spørgere og fra pressen der går på om det fattige og grimme sprog i de nye medier, der ofte er kendetegnet ved lydefterligning og afsnupning (fx Hougaard 2001), ødelægger vores sprog. Vi vil gerne kunne give folk et svar på dette spørgsmål, og indtil videre findes der ikke forskning der har denne vinkel på sproget i de nye medier. Vi vil gerne undersøge om der er ved at ske en ny udvikling af børn og unges skriftsprog i retning af mere lydnær stavning. Hvis det er tilfældet, kan dette måske på længere sigt betyde en holdningsændring i befolkningen ift. retstavning der dermed kan danne basis for en ændring i den skriftsproglige normering. Desuden vil resultaterne fra undersøgelsen kunne bidrage til at iagttage sprogforandringsprocesser i skriftsproget mens de sker, at få større indblik hvordan sprogholdninger spiller sammen med sprogbrug, og hvordan sproglig akkommodation (Shepard et al. 2001), dvs. sproglig tilpasning fra genre til genre, finder sted og manifesterer sig. Problemformulering Formålet med det beskrevne forskningsprojekt er altså at kaste lys over hvordan skriftsproget i de traditionelle medier påvirkes af skriftsproget i de nye medier, og hvilke sprogholdninger der er knyttet til den skriftsproglige praksis begge steder: 1) Har sproget i de nye medier indflydelse på det normerede skriftsprog? Dvs. er stavningen i de traditionelle medier påvirket af de nye medier? Konkretiseret: Kan man fx i skoleelevers stile finde stavemåden oxo (for også ) og vad (for hvad ) som vil være en typisk måde at skrive på i de nye medie? 2) Hvilke skriftsproglige normer ift. traditionelle og utraditionelle medier kommer direkte (dvs. via interviews) og indirekte (dvs. via sprogbrugen) til udtryk blandt unge? 1

2 Foreliggende forskning Indtil nu har forskningen koncentreret sig om at beskrive de nye medier fra forskellige vinkler som ikke har været særligt sproglige: Den foreliggende forskning i de nye medier har ikke meget at sige om de sproglige aspekter og særligt ikke ret meget om den mulige påvirkning af sproget i andre medier og genrer. Unges brug af medier er således fx behandlet i Livingstone & Haddon 2009 og Stald 2009, og det tekniske aspekt ifm. sproget, fx stavekontroller og såkaldt intelligente ordbøger, er fx behandlet i Domeij 2008 og Hutchby Desuden har det mere teoretiske ifm. sproget i de nye kommunikationsformer været behandlet i fx Hjarvards (2004) diskussion af opkomsten af en ny lekt, den såkaldte medialekt, der ifølge ham kan sidestilles med fx en dialekt, og denne teoretiske genrediskussion og beskrivelsen af de forskellige genrer og betingelserne for at kommunikere i dem er også behandlet på et overordnet plan af fx Gärdenfors & Holsanova (2008) og mere konkret i de forskellige genrer i fx facebook af fx Rotne 2009a. Metodisk er forslag til indsamling af data, her sms er, nemlig ved at bede offentligheden om hjælp, behandlet i Fairon & Paumier Særlige karateristika ved sproget i de nye medier er behandlet for engelsk i forskellige af de nye medier i Crystal 2001, 2006 og Herring 2011, for tysk og fransk i forskellige typer af nye medier i Androutsopoulos 2011, for polsk i sms er af Kul & Gibbon (2006) og Kul (2007), for italiensk i chat fx i Rotne (2008), for svensk i sms er i Segerstad 2002b, og i s i Segerstad 2002a, i norske s i Skovholt 2009, og for dansk i sms er Sørensen, Andreasen, Holm- Christiansen & Vilstrup (2010) og i dansk chat af Hougaard Endelig er der foretaget en kontrastiv undersøgelse af spansk og engelsk sprog i de nye medier af Rúa (2005). I samtlige af disse studier har det sproglige været i fokus, men der er ikke set på anvendelsen af de karakteristiske træk i andre medier/genrer, eller på unges kommunikationsstrategier. De unges kommunikationsstrategier har til gengæld været i fokus i Hougaard 2004, Laursen 2006 og 2008 og Thurlow (2002), men her har det sproglige ikke været i fokus, og der har igen ikke været en sammenligning af sproget i forskellige genrer, dvs. traditionelle medier og nye medier. Unges kommunikation i forskellige medier har til gengæld været omdrejningspunktet i Bellander 2010, men også her har det været de unges interaktion og ikke de sproglige aspekter der har været fokuseret på. Det eneste kendte studie der har forenet en undersøgelse af unges skrivning i forskellige medier med et fokus på forskellene mellem sprogbrugen i de traditionelle medier over for de nye medier er Segerstad & Hashemis (2004 og 2007) undersøgelse af unges skrivning i skoletekster og fritidstekster. Gennem interviews med de unge blev Segerstad & Hashemi bekendte med de unges skrivevaner, og de kunne sammenligne stavningen i de to typer af medier. Konklusionen blev (Hashemi 2008) at de unge godt kunne skelne mellem det sprog de anvendte i de traditionelle medier, og det sprog de anvendte i de nye medier, og Segerstad & Hashemi fandt altså ikke belæg for en påvirkning af skriftsproget i de traditionelle medier, her skolestile. Undersøgelsesdesignet er prisværdigt eftersom forskellen på genuine stavefejl og afsmitning fra de nye medier på de traditionelle medier bliver lettere at dechifrere fra hinanden når to typer af tekster behandles: Stavefejlstyperne der er i begge tekster, er genuine stavefejl, mens stavefejl der er i kun den ene tekst, vil være karakteristisk for det ene medie og/eller afsmitning fra andre medier. Der er dog ikke taget højde for idiosynkrasier og set nærmere på de unges holdninger til stavning i forskellige medier, men undersøgelsens formål var også et andet, nemlig at finde ud af i hvilken grad stavekontroller hjalp de unge med at stave. De unges holdninger til stavning i de nye kommunikationsformer er det kun Rotnes (2009b) lille stikprøveundersøgelse som forholder sig til (det betyder noget for de unge at der staves korrekt i de nye medier som fx chatforummet Arto). Undersøgelser som har beskæftiget sig med afsmitningen af sproglige træk fra de nye medier til de traditionelle medier kendes kun Rathje & 2

3 Ravnholts (2002) lille stikprøvesondering der har haft som erklæret mål at undersøge dette, men den var hverken særlig systematisk eller omfattende. Nyere stavefejlsudredninger (Jervelund 2007) og stavefejlsundersøgelser (Jervelund & Schack 2010) forholder sig heller ikke til sproget i de nye medier og den eventuelle afsmitning på stavefejlstyper. Det burde altså nu være anskueliggjort at der mangler forskning hvis man vil svare på spørgsmålet om hvorvidt sproget i de nye medier har haft indvirkning på sproget i de traditionelle medier. Endelig skal det nævnes at forskningsnetværket NoSSinK Nordisk Sprog og Sprogforståelse i de nye Kommunikationsformer, der har eksisteret siden 2011 og er støttet af Nordplus og Netværket for de Nordiske Sprognævn og ledes af undertegnede, har konstateret at der findes forbavsende lidt forskning på området sproget i de nye medier (se også netværkets hjemmeside nossink.org), og at netværket er etableret for netop at samle den sparsomme forskning på området sammen og initiere nye forskningsinitiativer. Metode og data Herunder følger først en oversigt over de data der skal anvendes i undersøgelsen, ordnet efter funktion, dernæst en oversigt over de samme data ordnet efter datatype, dvs. hvordan de er indsamlet, og en beskrivelse af formålet med de enkelte typer data samt proceduren for hvordan disse forventes indsamlet: Datas funktioner Primære data - 1) Unges fritidstekster, dvs. sms er, s, chat, messenger-beskeder - 2) Unges skoletekster, dvs. fortrinsvis frie tekster, som sikkert vil være stile Baggrundsdata - 3) Interviews med de unges dansklærere Holdningsdata - 4) Interviews med unge, dvs. skoleelever Kontroldata - 5) Sprognævnets tekstsamling af twitter og blogs (nu på indlæg fra 2011, men forventeligt indlæg fra perioden ) - 6) Stilesamling: Ole Ravnholts (kollega fra Dansk Sprognævn) fra 1998 og nye stile fra 2012/13 Datatyper Ad 1) Fritidstekster a) b) sms c) evt. chat d) evt. messenger Formål med fritidsteksterne: 3

4 Fritidsteksterne skal belyse hvordan de unge staver i de nye medier. Fritidsteksterne skal udgøre eksempler på de nye medier i svaret på spørgsmålet om hvordan skriftsproget påvirkes i de traditionelle medier af skriftsproget i de nye medier: Hvilke træk er det vi skal se efter i skoleteksterne, som det kommer frem i en sammenligning? Procedure for indsamling af fritidsteksterne: - Der træffes aftale med elever/forældre om at få udleveret fritidsteksterne - Tapningen af data foregår ved at de unge sender deres afsendte mails og sms er til mig også, hvis chat og messenger-beskeder inddrages, sker dette ved at videooptage de unge mens de skriver ved computeren. Ad 2) Skoletekster a) Stile eller andre frie opgaver Formål med skoleteksterne: Formålet med at indsamle skoletekster er at få belyst hvordan de unges traditionelle skriftsprog manifesterer sig. Skoleteksterne skal udgøre et eksempel på de traditionelle medier i svaret på spørgsmålet om hvordan skriftsproget påvirkes i de traditionelle medier af skriftsproget i de nye medier. Procedure ved indsamling af skoletekster: - Der træffes aftale med elever/forældre/lærere om at få udleveret skoleteksterne - Det der evt. er skrevet i hånden, skrives ind på computer Ad 3) og 4) Interviews 3) Interviews med dansklærere: Hvilke typer af tekst produceres i skolen, og laves det hjemme eller på skolen, på computer eller i hånden? Formål med interviews med dansklærere: Lærerinterviewene skal bidrage med viden om hvilke skoletekster der produceres og dermed hvilke typer af tekster det vil være mest hensigtsmæssigt at indsamle (jeg antager at det er stile). Procedure ved indsamling af interviews med dansklærere: - Interviewprotokol udarbejdes - De relevante lærere opsøges og der indgås aftaler - Interviewene optages - Interviewene udskrives i det omfang det er relevant 4) Interviews med unge/elever: Få afdækket elevernes skrivevaner i skolen og i fritiden, og deres (direkte) holdninger til skriftsproglige normer i og uden for skolen Formål med interview af unge/elever: Elevinterviewene skal belyse hvilke skriftsproglige genrer de unge frekventerer i deres hverdag, og hvor meget (mest sms og messenger?, mindst facebook og ?), hvilke skriftsproglige normer de har ift. de forskellige genrer (er det ok at stave som man har lyst i sms er/på chatten?, hvilke ord må man skrive anderledes end i skolen?), og hvilke skriftsproglige strategier de benytter sig af i de 4

5 forskellige medier (retter de fejl?, bruger de ordbøger?, har de den intelligente ordbog slået til?). Interviewene skal også kaste lys over den enkelte informants baggrundsvariable. Procedure ved indsamling af elevinterviews: - Interviewprotokol udarbejdes - De relevante informanter opsøges og der spørges om lov (forældrene) - Interviewene optages (under interviewene spørges eleverne om de har lyst til at deltage med nogle af deres skole- og fritidstekster) - Interviewene udskrives i det omfang det er relevant Ad 5) og 6): Tekstsamlinger: - 5) Sprognævnets korpus af twitter og blogs: Dansk Sprognævn ligger inde med et korpus der bl.a. består af tweets og blogtekster Formål med tekstsamling af twitter og blogs: Sprognævnets korpus skal bruges som kontrolkorpus, dvs. til at tjekke at den stavning i fritidstekster (og evt. skoletekster) der afviger fra Retskrivningsordbogen, ikke er tilfældige eller idiosynkratiske fejl. Procedure ved indsamling af twitter og blogs: Teksterne er allerede indsamlet. De hentes ned og analyseres for ortografi der afviger fra retskrivningsnormen. - 6) Stilesamling: Ole Ravnholts samling af stile fra 1998 samt en ny samling af stile Formål med tekstsamling af stile: Stilene skal bruges som kontrolkorpus, dvs. til at tjekke udbredelsen og en evt. sprogudvikling, eftersom stilekorpusset vil bestå af nutidige stile, dvs. fra 2012/13 og stile fra 1998, altså en tidsafstand på år. Procedure ved indsamling af stilekorpus: Stilene fra Ole Ravnholts stilesamling er allerede indsamlet. Den nye stilesamling indhentes fra de kontakter jeg har som er folkeskolelærere. Stilekorpusset analyseres for de relevante træk, og der sammenlignes med de primære data og der sammenlignes over tid. Informanter (dvs. de unge som skal deltage i undersøgelsen): 1. Antal: Ca Alder: unge (8. klasse) 3. Køn: begge køn 4. Geografi: Sjælland vs. Jylland (dvs. skoler fra 2 steder i landet, nemlig Hammel i Østjylland (ca indbyggere) og Havdrup på Midtsjælland (ca indbyggere). Lærere og elever og forældre har allerede sagt ja til at deltage i projektet. 5. Socioøk. status/uddannelsesbaggrund: ingen præferencer, men det skal registreres (via interviewene) 5

6 Forskningsplan og tidsplan 1. del (2 måneder): Kontakter, planlægning, vidensindsamling - udvidet projektbeskrivelse - litteraturlæsning og -søgning - forberede dataindsamling af interviews, fritidstekster og skoletekster, samt nye del af stilesamling 2. del (4 måneder): Indsamling af empiri - interviews udføres med skoleelever og dansklærere og det relevante udskrives - indsamling af fritidstekster og skoletekster på baggrund af interviews - indsamling af nye del af stilesamling 3. del (6 måneder): Analyse og artikelskrivning - analyse af direkte holdninger til skrivning i traditionelle og nye medier, dvs. elevinterviews - de direkte holdninger sammenlignes med de indirekte holdninger der kommer til udtryk via sprogbrugen i de to typer af medier - analyse af afvigelser fra retskrivningsnormen i skole- og fritidstekster, inkl. Sammenligning - sammenligning af primære data med kontroldata - artikelskrivning påbegyndes Litteratur Androutsopoulos, J. (2011): Language change and digital media: A review of conceptions and evidence. In: Kristiansen & Coupland (eds.) Standard Languages and Language Standards in a Changing Europe. Oslo: Novus Bellander, T. (2010): Ungdomars dagliga interaktion. En språkvetenskaplig studie av sex gymnasieungdomars bruk av tal, skrift och interaktionsmedier, Institutionen för nordiska språk vid Uppsala universitet. Crystal, D. (2001): Language and the internet, Cambridge University Press, Cambridge Crystal, D. (2006) TXT NY1? i Susan Tresman & Ann Cooke (red.), The Dyslexia Handbook (Reading: British Dyslexia Association, 2006), Domeij, R. (2008): Tekniken bakom språket, Nordstedts. Fairon, C. & S. Paumier (2006): A translated corpus of 30,000 French SMS, i: Proceedings of LREC Genova, s Gärdenfors, P. & Holsanova, J. (2008): Att kommunicera med och utan teknik, i: Domeij, R.: Tekniken bakom språket, Nordstedts. Hashemi, S.S. (2008): Kommunkationsteknik och skrivande hos svenska skolbarn, i: Domeij, R.: Tekniken bakom språket, Nordstedts. 6

7 Herring, S. (red.) (1996): Computer-Mediated Discourse Analysis, The Electronic Journal of Communication, 6, 3 Hjarvard, S. (2004): Globaliseringen af sproget. Om mediernes rolle i udbredelsen af engelsk og fremkomsten af medialekter, i: Nordicom Review, 1-2, Göteborg universitet, s Hougaard, T.T. (2001): "Interaktionelle særtræk i chat". Findes i: 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, redigeret af Peter Widell og Mette Kunøe, 2001, s Hougaard, T.T. (2004): Nærmest en leg. En undersøgelse af sprog og interaktion i dansk webchat, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet Hutchby, I. (2001): Conversation and Technology. From Telephone to the Internet, Polity 2001, Cambridge, s Jervelund, A.Å. (2007): Sådan staver vi om ortografi og stavefejl, Dansklærerforeningens Forlag og Dansk Sprognævn, København. Jervelund, A.Å. og J. Schack (2010): En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning i Dansk Noter, september 2010, Kul, M. & D. Gibbon (2006): Economy strategies in English and Polish text messages as examples of channel constraints, i: Poznan Linguistic Meeting, April Kul, M. (2007): Phonology in Text Messages, i: Poznan Studies in Contemporary Linguistics, 43 (2), s Laursen, D. (2006): Det mobile samtalerum om unges kommunikations- og samværsformer via mobiltelefonen, ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet Laursen, D. (2008) Did he make the bus? Continuous communication among youg people via mobile phone. I: M. M. Jensen, L. Højrup, L. Kammacher, L. M. Madsen, M. Maegaard, J. Møller, P.Quist, J. S. Møller & J. N. Jørgensen (eds.): Jugendsprache Youth Language. Copenhagen: University of Copenhagen Faculty of Humanities Livingstone, S. & L. Haddon (2009): Young People in the European Digital Media Landscape, The International Clearinghouse on Children, Youth and Media, NORDICOM, Göteborgs universitet, Göteborg. Rathje, M. & O. Ravnholt (2002): R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?, i: Nyt fra Sprognævnet 2002/2, s.1-8 Rotne, L. (2008): Ti va di venire in pvt??? Italiensk chatsprog - skrift eller tale eller? (speciale fra København Universitet 2008) Rotne, L. (2009a): Facebook også for dem på 25, i: Nyt fra Sprognævnet 2009/4 7

8 Rotne, L. (2009b): LEET/1337, reverse eller popsprog? Om unges akrobatik på hjemmesiden Arto, i: Nyt fra Sprognævnet 2009/2 Rúa, P.L (2005): Shortening Devices in Text Messaging: A Multilingual Approach, i: Neuphilologische Mitteilungen, 106, 2, s Segerstad, Y.H. (2002a): "Konsonantskrift och smilisar", i Språkvård 4/2002. Segerstad, Y.H. (2002b): Use and Adaptation of Written Language to the Conditions of Computer-Mediated Communication. Göteborgs universitet. Avhandling om skrivande och kommunikation i e-post, chatt och sms. Segerstad, Y.H. & S. Sofkova Hashemi (2004): Att lära sig skriva i IT-samhället, rapport: dataindsamling, Institutionen för lingvistik, Göteborgs universitet, Göteborg. Segerstad, Y.H. & S. Sofkova Hashemi (2007): Elevernas skriftspråkande i skolan och nya medier, Slutrapport från projektet Att lära sig skriva i IT-samhället, Institutionen för lingvistik, Göteborgs universitet, Göteborg. Shepard, C.A., H. Giles & B.A. Le Poire (2001): Communication Accommodation Theory, in: P. Robinson & H. Giles: The New Handbook of Language and Social Psychology, John Wiley and Sons, UK, s Skovholt, K. (2009): Literacy in the Workplace. A study of Interaction Norms, Leadership Communication, and Social Networks in a Norwegian Distributed Work Group. PhD-dissertation. University of Oslo: Faculty of Education. Stald, G. (2009): Globale medier lokale unge, upubliceret ph.d.-afhandling, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Sørensen, C.H.D., E.B. Andreasen, L.S. Holm-Christiansen & M.B. Vilstrup (2010): Begrænsningens (u)mulighed, upubliceret BA-opgave, Aalborg Universitet. Thurlow, C. (2002): Submission to Discourse Analysis Online. Generation Txt? Exposing the sociolinguistics of young people s text-messaging, i: 8