Gode digitale vaner i småbørnsfamilier. Præsentation, formål og projektplan

Transkript

1 Gode digitale vaner i småbørnsfamilier Præsentation, formål og projektplan

2 Baggrund uddrag fra fondsansøgningen Danske børn bruger mere skærm end de fleste børn i Europa (kilde 1,2) og 91% af forældrene er aktive på deres smartphone mange gange dagligt (3). Forskning viser, at voksnes skærmbrug kan forstyrre tidlig relationsdannelse mellem børn og forældre (4) og at børn kopierer forældres skærmvaner (5). Forældre ønsker hjælp til at rammesætte skærmbrug i familien (6,7). Samtidig finder fagpersoner det svært at tale med familier om skærmbrug uden at trigge forældres dårlige samvittighed. Med projekt Gode digitale vaner i småbørnsfamilien vil Center for Børneliv sætte rammen for, at fagprofessionelle kan udvikling en praksis, der imødekommer forældres behov for støtte, så flere børn kan blomstre. Det skal ske gennem flg. aktiviteter: To tværfaglige seminarer (hhv. på Sjælland og i Jylland), hvor fagpersoner udvikler nye værktøjer til dialog med afsæt i forskningsbaseret viden, erfaringsdeling og forældreperspektiver. Pilottest af valgte værktøjer i to kommuner Formidling af projekterfaringer via fagbladsartikler, konference mm.

3 Målet at nå vejen at gå Dialog med 8 kommuner har vist os, at fagprofessionelle efterlyser mere viden om hvordan de tager hul på en god dialog om skærmvaner med gravide og småbørnsforældre. Det kan nemlig ofte være en svær samtale, der let kan trigge dårlig samvittighed hos forældrene. Selvom forældre efterspørger konkret vejledning ift. skærmforbrug, er faktum, at der endnu findes begrænset forskning om hvad skærmbrug gør ved os og ved relationer mellem forældre og børn. Det kan gøre det ekstra svært for fagprofessionelle at vejlede forældre konkret For at tage hul på denne opgave har Center for Børneliv taget initiativ til projekt Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier Formålet er: 1) At samle, dele bygge videre på den viden vi har fra forskning, fagprofessionel erfaring og fra forældres hverdagsoplevelser 2) At sætte rammen for dialog mellem fire faggrupper med tidlig kontakt til gravide og småbørnsfamilier: jordemødre, sundhedsplejersker, dagplejere og vuggestuepædagoger. 3) At facilitere disse fagpersoners fælles udvikling af idéer til dialogværktøjer, der kan gøre det lettere for fagprofessionelle at tage hul på dialogen om skærmvaner med forældrene. MÅLET med projektet: at gravide og småbørnsfamilier, på et informeret grundlag, får reflekteret over og sat rammer for hvordan de som forældre ønsker at bruge skærm i hjemmet.

4 Center for Børneliv udvikler spil til facilitering - fagprofessionelle deltagere udvikler praksis via spil Til seminaret udvikler Center for Børneliv i samarbejde med Copenhagen Game Lab et spil som faciliterings-metode Tovholderne fra de fire faggrupper har et kort møde med Center for Børneliv inden seminaret, hvor tovholderne introduceres for spillet og for deres rolle som tovholder (Center for Børnelivs kontakt) gennem projektets pilotfase. Under seminaret spiller deltagerne i tværfaglige grupper. Spillet vil udstyre spillerne med viden om skærmbrug i børnefamilier baseret på forskning, fagprofessionelle erfaringer og forældre-feedback Seminarets indledende oplæg og spilprocessen vil udstyre deltagerne med viden og inspiration til at udtænke forslag til dialogværktøjer, der kan gøre det lettere at tage hul på samtaler om skærmbrug med forældre. Med afsæt i seminar-idéerne udvikler Center for Børneliv udkast til bud på dialogværktøjer. Tovholderne vælger hvilke redskaber der skal testes af i de to landsdele.

5 Projektplan FASE 1: OPSTART FASE 2: SEMINARER FASE 3: PILOT FASE 4: EVALUERING sep nov nov dec jan mar apr jun Opstart af projekt Forberede seminarer i hhv. Hjørring og Rudersdal (Cfb) Udvikling af spil til brug på seminarer (CfB) Indledende møder m. tovholdere Afholdelse af seminarer i hhv. Hjørring/København (tovholdere + kolleger deltager) Opsamling på seminarer med tovholdere i hhv. Hjørring og København (input til dialogredskab) Udvikling af dialogredskab (CfB) Pilot-fase: Projektdeltagere i hhv. Hjørring og Rudersdal afprøver dialogredskaber i praksis Erfaringsopsamling og evaluering af dialogredskaber i praksis Justering af dialogredskab Udarbejdelse af slutrapport Udbredelse af projektets resultater og redskaber til praksis

6 Hvad kunne dialogværktøjer være? - eksempler Pjece. Eksempel: Hjørring Kommune anvender allerede pjecen Nærvær til at sætte gang i sundhedsplejerskers dialog om skærmvaner med familien Video-interview tilgængeligt på nettet. Eksempel: Det kunne være forældres fortællinger om deres skærmregler i familien og/eller en repræsentant for Sundhedsstyrelsen, der kort fortæller om de gældende anbefalinger Samtale-kort. Det svenske Statens Medieråd har i 2011 udviklet en række materialer til fagprofessionelle, der skal lette samtalen med forældre om familiens skærmvaner ery=familjeliv%2c+sm%c3%a5+barn+och+medier

7 Info om seminarer og pilot-fase På seminarerne deler de deltagende fagprofessionelle deres tanker om konkrete dialogværktøjer. Denne feedback fra deltagerne samler Center for Børneliv til bud på konkrete værktøjer til brug i praksis Projektkommunerne vælger det/de værktøjer, som afprøves i pilotperioden Pilotperioden skal gøre det muligt at vurdere om dialogværktøjerne rent faktisk gør det lettere for fagprofessionelle at tage dialogen Center for Børneliv evaluerer værktøjerne gennem opfølgning og samtale med projektets tovholdere samt familier i kommunerne.

8 Kildeoversigt Johansen, S. L., & Larsen, M. C. (2016). Digitale medier i småbørnshøjde: Om 0-8-årige børns brug af digitale medier i hjemmet. Livingstone, S., Mascheroni, G., Ólafsson, K., & Haddon, L. (2014). Children s online risks and opportunities: Comparative findings from EU Kids Online and Net Children Go Mobile. Danmarks Statistik oversigt over de årige danskeres internetforbrug i 2018 (se separat vedhæftet bilag i excel) Kildare, C. A., & Middlemiss, W. (2017). Impact of parents mobile device use on parent-child interaction: A literature review. Computers in Human Behavior, 75, Nikken, P. (2017). Implications of low or high media use among parents for young children s media use. Cyberpsychology: Journal of Psychosocial Research on Cyberspace, 11(3). Johnsen, S. S., & Glavin, K. Den digitale tidsklemma. Nordisk sygeplejeforskning, 7(03), Livingstone, S., Blum-Ross, A., Pavlick, J., & Ólafsson, K. (2018). In the digital home, how do parents support their children and who supports them?

9 Detaljeret projektplan