Trivselsstrategi på H. C. Andersen Skolen

Transkript

1 Trivselsstrategi på H. C. Andersen Skolen Vi arbejder ikke med en navngiven antimobbestrategi, idet det signalerer, at vore forventninger umiddelbart er, at elever mobber hinanden. Derfor har vi navngivet vores lovpligtige antimobbestrategiarbejde trivselsstrategi i stedet. Det er en mental omformulering men med præcist samme sigte. Formål med trivselsstrategien Skabe optimale læringsbetingelser for alle elever gennem et systematisk arbejde med at kvalificere læringsmiljøet og fremme god orden.

2 Forskellige definitioner, så vi taler om det samme Definition af trivsel Vi definerer trivsel som det at være i flow altså at befinde sig i feltet mellem tilpas udfordring og tilpas tryghed. Definition af mobning Ved mobning forstår vi systematisk psykisk og/eller fysisk vold, forfølgelse og/eller udelukkelse rettet mod en eller flere personer og udført af enkeltpersoner eller grupper over en længere periode. Det er vigtigt at skelne mellem mobning og almindeligt drilleri. Det kan være svært at vurdere, hvornår almindeligt drilleri går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning. Vi har valgt at dele drilleri og mobning op i 3 grupper Drilleri er få, uplanlagte handlinger. Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange. Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede. Gentagne handlinger kan f.eks. være øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse man holdes uden for det sociale fællesskab fysiske handlinger trusler, tvang ødelæggelse af fx tøj, taske, cykel, bøger. Alvorlig mobning afhænger af flere forskellige faktorer der iblandt: hensigten med mobningen mobningens art hvor ofte sker det sker

3 mobningens konsekvens Definition af konflikter Vi sondrer mellem uenigheder og konflikter. Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. Definitionen kan uddybes ud fra følgende tre punkter: 1. Uoverensstemmelser henviser til sagen. Det vil sige indholdet, substansen eller problemet, som er selve konfliktens genstand. 2. Spændinger henviser til relationen mellem de uenige parter. Det vil sige, hvordan konflikten påvirker kontakten, samarbejdet eller forholdet mellem de implicerede. 3. I og mellem mennesker henviser til, at der er spændinger hos den ene part eller hos begge parter. En konflikt skal tages alvorligt, også når det kun er én part, som oplever konflikten. De to aspekter sag og relation er altid til stede i en konflikt, dog med varierende styrke. Det er kun muligt at finde en løsning, når begge aspekter inddrages. I arbejdet med konflikter skal der etableres kontakt mellem parterne (relationen). Ligesom problemet og konfliktens årsager (sagen) skal håndteres. Konflikthåndtering er altså ikke at undgå konflikter. Læringspotentialet i konflikterne skal udnyttes, enten ved at gribe aktive konflikter eller ved at arbejde med konfliktcases i generaliseret form. Det konkrete arbejde har mange facetter Undervisningsmiljøvurdering Der arbejdes processuelt med vurdering af undervisningsmiljøet, således at der ud over den obligatoriske test fra DCUM også foretages jævnlige evalueringer på læringsmiljøet. I udskolingen foretages en halvårlige evaluering, som dels måler på samarbejdet i elevgruppen, læringsmiljøet generelt og samarbejdet mellem elever og lærere. Der inviteres til åben feedback på undervisningen fra elevside, ligesom de professionelle medarbejdere ser bagom elevadfærd og har erkendt, at elevers reaktioner er meningsfulde. Derfor siger vi også, at urolige elever kan være et udtryk for, at deres styrkesider ikke iagttages, eller at de voksne ikke rammer deres båndbredde. Undervisningsmiljøvurderingen tager sit afsæt i eleverne, handleplanen bliver til i et samarbejde mellem elevrådet og PR, og ansvaret for tiltag ligger både de pædagogiske medarbejdere og elevgruppen.

4 Open Minds Vores erfaringer viser tydeligt, at når man arbejder særskilt med metoder, adfærd og forbedringer i undervisningen, så udvikler man trinvise ændringer og forbedringer. Vil man lave væsentlige store forbedringer, skabe nye tiltag og gøre en forskel, må der arbejdes med paradigmer, hvor det handler om hele undervisningskomplekset. Derfor har vi udviklet disse antagelser, opfattelser og teorier i udskolingen. Der undervises i filosofi- og etik, og igennem denne undervisning udvikler vi redskaber til elevens egen tænkning. Igennem samtalen arbejdes der bevidst med at anskue en sag fra forskellige sider, at overveje, at formulere, at argumentere, at søge grundigt, at afprøve viden og at forholde sig kritisk over for hurtige meninger og fordomme. Dette er meget centralt i OPEN MINDS modellen, der som udgangspunkt har kommunikation og det at kunne håndtere at træffe valg i alle situationer som ledetråd. I den sammenhæng er det også vigtigt at vide, at man til enhver tid kan vælge om. Filosofien udvikler sproget, og de redskaber der udvikles, kan bruges i alle faglige og medmenneskelige sammenhænge. Ud fra vores dybeste overbevisning er det allerbedste, det mest praktiske, det mest relevante, for os som mennesker, at vi altid har friheden til at vælge. Vi er i stand til at styre vores liv, at opbygge vores livskvalitet via de valg vi træffer. Grundlæggende er vi et produkt af nogle valg, ikke kun af gener, opdragelse eller kultur. Disse faktorer har også indflydelse, men de er ikke de afgørende. Filosofi i undervisningen Filosofi handler om: HVORDAN SKAL VI LEVE? HVORDAN TALER VI OM DE STORE SPØRGSMÅL? Filosofien gør sig ikke klog på dine forhold men forsøger: AT GØRE DIG SELV KLOG PÅ DINE EGNE FORHOLD Vi skal kunne forstå os selv og forstå konsekvensen af de handlinger vi foretager. Jo bedre vi bliver til at vælge i situationer - jo bedre bliver vores liv - jo højere livskvalitet - jo bedre livsmod. I den filosofiske samtale er der tale om en spørgeteknik, der kan minde om den, Sokrates anvendte. Sokrates var den egennyttige sandhedssøger (ca f. kr.). Han grundlagde en egenlig humanistisk filosofi, der tog udgangspunkt i menneskelivet og de menneskelige værdier. Han prøvede at vække folk, at få dem til at reflektere ved at udspørge dem. Sokrates har lært os:

5 AT DEN AFGØRENDE MÅDE AT TÆNKE OG UDVIKLE NY ERKENDELSE PÅ ER VED: Samtalen Igennem samtalen lærer vi: at tænke at anskue en sag fra forskellige sider at formulere at overveje at argumentere at søge grundigt at afprøve viden at forholde os kritisk over for hurtige meninger og fordomme AKT-arbejde generelt AKT-arbejdet generelt har til formål at give de fagprofessionelle de allerbedste værktøjer til at forstå og arbejde med elever med vanskeligheder inden for områderne adfærd, kontakt og trivsel. Udgangspunktet for dette arbejde er et ønske om at møde disse elever positivt og anerkendende med en relationskompetent voksenadfærd, der bedst muligt håndterer de behov, disse elever har for struktur, anerkendelse og forudsigelighed. Vigtige statements i arbejdet med elever med særlige behov: På H. C. Andersen Skolen er ingen elever forkerte Vi ser børns reaktioner som meningsfulde børnene som kompetente, hvilket vil sige, at vi ser bagom adfærd, fordi børnene giver os alle de informationer, der skal til, for at vi kan skabe den mest gunstige undervisningsramme for dem. Vi skal skabe det vi vil ha, fx gennem en anerkendende dialog. Vi er for børnene: den betydningsfulde voksne og regulerende anden Vi udvikler vores pædagogiske relationskompetence for at kunne være professionelle og de autentiske og konsistente voksne. Alle arbejder vi med at flytte vores bevidsthed i forhold til disse børn fra: behandlingskrævende til kræver bevidste handlinger. Vi betragter veluddannede medarbejdere som den væsentligste ressource.

6 Vi sætter fokus på: Magten til at afgøre, hvad der er normalt og hvad der ikke er Magten til at adskille og udskille nogen ( de ) fra andre ( os ) Der er ingen børn der er blevet mere rigtige af at få at vide hvor forkerte de er. AKT-patruljen Eleverne har gennemgået en miniuddannelse i AKT-problematikker. Forud for udvælgelsen af de 15 elever har der været afholdt en formel ansættelsesrunde med stillingsopslag, interviews samt endelig udvælgelse af elever til AKT-patruljen. Målet med patruljen er siden handleplanens tilblivelse udvidet, således at et af målene nu også er at gøre de store elever synlige i området på en positiv måde og medvirke til en hensigtsmæssig adfærd også blandt udskolingens elever. Det er toptunede elever med mod på opgaven! Personaleudvikling Kompetenceudviklingen i medarbejdergruppen foregår løbende som kursusvirksomhed, vejledning, kollegasparring og supervision Personalet har gennemgået kursus i Konflikthåndtering Reflekterende team som metode AKT Lærerautoritet Omsorgssvigtede børn Elevrådsindsats for mindre læringsmiljøer og ungdoms-hygge-miljøer HANDLEPLAN: I samarbejde med elevrådskontaktlærer og ledelse udarbejder elevrådet et forslag til, hvor og hvorledes der kan skabes disse miljøer. Økonomiudvalget afsætter et antal etableringskroner til formålet, som udmøntes i samarbejde mellem parterne med de formål at understøtte elevdemokratiet. NY STATUS PR. 1/ Der er etableret ungdoms-hyggemiljø på Storetorv.

7 Der er etableret to mindre læringsmiljøer i udskolingen. Der er brugt i alt kr. til dette formål. Forum for Specialpædagogik Vi er proaktive i stedet for reaktive foregribende i stedet for indgribende er det mål, vi forfølger i Forum for Specialpædagogik. Beskrive, udvikle og evaluere organiseringen af specialpædagogiske indsatser og rummelighedsfremmede tiltag på skolen. Drøfte fordeling af skolens tildelte specialpædagogiske ressourcer med særligt fokus på forebyggende, foregribende og rummelighedsfremmede foranstaltninger. Beskrive retningslinjer for hvornår / hvordan den enkelte lærer / lærerteam kan indhente specialpædagogisk rådgivning og vejledning ved skolens egne rådgivere og interne vejledere, kommunale konsulenter, PPR s specialpædagogiske ekspertise, rådgivere for kommunen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) beskrive proceduren for skolens samarbejde med tilknyttede medarbejdere fra Serviceafdelingen såsom sagsbehandlere og sundhedspersonale. Udarbejde procedurer for: a) hvordan arbejdet med undervisningsdifferentiering og holddannelse systematisk iværksættes i forhold til undervisningen af elever, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og støtte, b) brugen af faste / obligatoriske skemaer herunder inddragelse af individuelle undervisningsplaner, c) indstilling til skolens Støtteenhed, d) indstilling til pædagogisk psykologisk vurdering, samt e) inddragelse af skolebestyrelsen. Udviklingsorienterede opgaver: Udarbejde planer for videndeling og læringsfremmede tiltag (intern kompetenceudvikling) for det pædagogiske personale i forhold til den specialpædagogiske bistand samt de aftalte fokusområder. KLASK KLASK klassekonferencen har til formål at opfange elever med særlige behov / problematikker. På KLASK gennemgås elever, for hvilke teamet har faglige, adfærdsmæssige eller sociale bekymringer. Den årlige KLASK følges op, så det sikres, at den udarbejdede handlingsplan udmøntes som aftalt. Derudover vurderes der i opfølgningssamtalen på, om yderligere tiltag er nødvendige / hensigtsmæssige. Klasselog I klasseloggen opsamles al relevant information om eleverne, så alle pædagogiske medarbejdere kan deltage i at skabe den mest optimale plan for eleven. Kontaktlærerordningen Kontaktlærerordningen har til hensigt at skabe en tæt relation omkring eleven, hvor forældre, elev

8 og medarbejdere kan have den mest hensigtsmæssig dialog omkring elevens uddannelse og trivsel. Retningslinjer for reaktion ved tegn på mistrivsel (Mj s ringe) Der er lavet køreplan ved bekymring. Der er lavet handleanvisninger på tegn ved mistrivsel Disse to meget illustrative instrukser bør kunne håndtere personalets handlinger ved bekymring. Mangfoldighedsstrategi Mangfoldighed må være en grundlæggende sag for en organisation, der har en grundlæggende respekt for alle børn og forældre, og som servicerer et område, der repræsenterer stor mangfoldighed / forskellighed. Elementer i en mangfoldighedsstrategi Samfundsudviklingen fra tilpasning (assimilation) over integration (tolerance)..til mangfoldighed (aktiv udnyttelse af forskelligheden) Lige muligheder det lovmæssige grundlag for mangfoldighed Ledelse af mangfoldigheden (Qvortrup ville sige at bringe organisationens diffuse ressourcer i spil). Er mangfoldigheds- eller flerkulturel ledelse et svar på den demografiske udvikling? Arbejdsmarkedets udfordringer? Individualiseringen? Det sociale ansvar? Globaliseringen? Eller er det bare lovgivningen? (af 1996) Mangfoldighedsprincipper: forskellighed er en ressource, ligestilling er et grundvilkår, optimering af organisationen kræver brug af hele paletten, arbejde med markører og bevidsthed om disse. Kan man trække et etnicitetskort!!!!? i en jobsamtale på vores arbejdsplads? Definition af mangfoldighed: Fx Mangfoldighed betyder forskel i alder, etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, helbred og race. Mangfoldighed omfatter også uddannelsesbaggrund, familiesituation, erhvervserfaring, livserfaring, geografisk tilhørsforhold osv. osv. Interkulturel ledelse og kompetence hvad er det for os? Interkulturel ledelse og kompetence bygger på en grundlæggende respekt for modparten og at modparten har en fornuftig grund til at sige og gøre, som vedkommende gør. Det er ledelsen / den professionelle medarbejder, som har ansvaret for at finde en kommunikationsform, som fungerer. Fx for en ansøger (Jensen 2002). Og det er ikke Morten Jensen. Kulturel orienteringsramme hvad rummer den? Mangfoldig rekruttering formulering af strategi Mangfoldighed kræver motivation: at kunne se behov, at kunne se et perspektiv, at kunne øjne en succesoplevelse hvad er vores motiv? Twist: to tilgange til ledelse: jeg behandler andre, som jeg selv vil behandles. Eller jeg behandler andre, som de selv gerne vil behandles. Interkulturel ledelse og mangfoldig kommunikation: gå efter handlingen (sagen) ikke efter personen, Anerkende og respekter din medarbejder, mød kan / hende med optimisme, drop tanken om én sandhed, drop tanken om én løsning. Lad alle optikker skinne på sagen så bliver

9 den bedre behandlet. Mangfoldighedsværktøjet: se personalestyrelsen under ledelsen mangfoldighedsværktøj. Ledelsen skal være stærk i værdier og handlinger, i håndtering og brug af forskelle og i indsigt og viden. Ledelse og mangfoldighed kræver, at ledelsen kan træffe beslutninger ud fra værdier, at ledelsen kan se det hele menneske, at ledelsen kan skabe et værdsættende miljø, at ledelsen skal kunne sætte grænser, at ledelsen skal kunne praktisere åbenhed og dialog samt sammensætte gode teams. Inklusionsvision Inklusionsvision: Vi inkluderer de elever, som vurderes at have glæde og gavn af at fortsætte i et normalt fællesskab på en sådan måde, at de får udbytte af både undervisningen og fællesskabet. Dette stiller store krav til medarbejdernes professionalitet og indsigt. Dette arbejder vi til stadighed på at facilitere, idet vi anerkender den store udfordring arbejdet med elever med sådanne behov er for de pædagogiske medarbejdere. Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen. Elevrådet er en del af en skoles demokratiske opbygning. Det skal derfor samarbejde med skolens ledelse, lærere og andre ansatte. Elevrådet skal her tage sig af elevernes interesser i forhold til skolens beslutninger. Loven tilskriver, at eleverne inddrages i spørgsmål omkring sundhed og sikkerhed i undervisningen. I samarbejde med skolens ledelse og lærere skal eleverne arbejde for at forbedre undervisningsmiljøet på skolen. Læs mere på Vækkeuret Vækkeuret er en indsats, der er iværksat som et projekt for udsatte elever. Projektet har til hensigt at øge elevernes aktive fremmøde. H. C. Andersen skolens politik på området er følgende: Teoribaggrund Baggrunden for, at vi har valgt at sætte ind mod skoleskulkeri skal findes i følgende forskning - beskrevet i Asterisk i artiklen: Hvad du troede, du vidste om social arv: /CurrentVersion/Asterisk%2022%20s4-7.pdf. Denne ligger også i arkiv-samlemapper-normalundervisning-fravær Konklusion

10 1. Vi skal sætte ind med forebyggelse mod skoleskulkeri - insistere på elevernes aktive deltagelse i skolelivet 2. Vi skal gøre deltagelsen i skolen meningsfuld 3. Vi skal opjustere forventningerne til børn fra socialt dårligt stillede familier Procedure ved almindeligt elevfravær 1. Forældrene ringer til skolen mellem 7.30 og 8.00 for at afmelde deres barn med angivelse af årsag. Beskeden formidles af én fra ledelsen i forbindelse med morgensangen for Klasse og ved teamets henvendelse til kontoret for Klasse. 2. Hvis vi ikke har modtaget meddelelse, og barnet ikke dukker op, ringer skolens kontor til familien for at høre, hvor barnet bliver af. 3. Hvis barnets fravær af den ene eller anden årsag tager til, indledes der en dialog med forældrene om årsag m.v. (klasselærernes ansvar) 4. Afdelingslederne for de respektive afdelinger tjekker måned for måned klassernes fravær med henblik på opfølgning med klasselærerne. 5. Det er vigtigt, at der er en ensartethed i fraværsregistreringen. Derfor skal de anviste bogstavbetegnelser anvendes: S = sygdom E = ekstraordinær frihed (>1 dag skal ledelsen bevilge friheden) U = ulovligt fravær Y = sygdom bekymrende L = ulovligt fravær bekymrende F = for sent fremmøde NB. Der skal i alle tilfælde følges op på ulovligt fravær og bekymrende sygdom. Ulovligt fravær er kun ulovligt, så længe årsagen til fraværet er ukendt. Herefter skal U et rettes til den korrekte kategori. 6. Fraværsregistreringssedlen afleveres til kontoret i Bj s dueslag senest den 5. i den efterfølgende måned, så indberetningen af fravær til den centrale forvaltning kan ske rettidigt. Oversigt over fraværet vil herefter blive offentliggjort på SAS-portalen. Procedure ved bekymrende eller ulovligt fravær Hvis barnet af den ene eller anden årsag ikke kommer / vil i skole, indkaldes forældrene til samtale, hvor der i fællesskab udarbejdes en handleplan. I denne kan evt. indgå afhentning af barnet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt og er i overensstemmelse med forældrenes ønske. Der kan være flere aktører i denne handleplan afhængig af årsagen til fraværet.

11 Vækkeuret inddrages i alle tilfælde. Handleplanen i punktform: 1) Klasselæreren samtaler med forældre og barn efter: - 3.ulovlige fraværsdag sygedag - 2. lovlige ferie/fritagelse 2) Klasselæreren og forældrene udarbejder en handleplan for bedring. Tvungen opfølgning efter 1 mdr. 3) Klasselæreren inddrager skoleledelsen 4) skoleledelsen og klasselæreren afholder møde med forældre og barn. 5) Skoleledelsen underretter de sociale myndigheder. Mål for Vækkeuret At mindske og på sigt eliminere elevernes fravær fra undervisningen At støtte forældrene i at få eleverne i skole At tilstræbe en ensartethed i registreringen af elevfravær Konkrete arbejdsopgaver for Vækkeuret At lave opsøgende arbejde i familier med mange ulovlige forsømmelser. At motivere forældre og børn til at deltage i skolens dagligdag At deltage i koordinerende møder med de andre vækkeure og projektkoordinator At holde samtaler med kolleger og ledelse om elevers ulovlige og bekymrende fravær At tage på hjemmebesøg hos familier, hvor besøget skønnes at have en positiv virkning At udarbejde handleplaner for enkeltelever i samarbejde med elevens forældre og årgangens lærere Opbygning af infrastruktur Organisering af personale og opgavefordeling, så elever med alvorlige problemer kan opfanges og støttes. Teambaseringen sikrer flere optikker på barnets trivsel, ligesom overvågningen af elevfraværet i kategorierne ulovligt fravær, bekymrende sygdom og for sent fremmøde kan

12 medvirke til at tegne et billede af barnets trivsel. Der anvendes forskellige værktøjer og metoder i arbejdet med at opfange tegn på et usundt undervisningsmiljø, faresignaler og anden usædvanlig adfærd. Det gøres på KLASK, teammøder, forældremøder, forældrenetværk, Forum for Specialpædagogik, Ungeforum og TUS. Dialogen også den fortrolige dialog med elever er en mulighed. Der er indført elevsamtaler med samtlige elever, som lægges efter behov. Eleverne ved, at såvel kontaktlærerne, skolens psykolog og sundhedsplejerske samt skolens ledelse kan bruges til individuelle samtaler. Især Sundhedscenter Vollsmose udgør en vigtig brik i det eksterne netværk. Beboerrådgivere og Boligforeninger driver eftermiddagsaktiviteter i deres områder og kan derigennem også opfange faresignaler på børn, der mistrives. Der arbejdes løbende med vurderingen af undervisningsmiljøet, og i udskolingen ( klasse) er arbejdet sat i system med halvårlige evalueringer på læringsmiljøet. Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i et anerkendende børnesyn og har eleven som udgangspunkt for opstilling af både individuelle faglige og sociale mål. Eleverne udfordres I FORLÆNGELSE af deres kompetencer, så oplevelsen af at være bagud mindskes. Elev- og læreplaner afdækker det indlærte og peger på udviklingsmuligheder. Eleven er til enhver tid agent i sin egen uddannelse. Kodeks for god adfærd findes i skolens ordensregler. Drøftet og indstillet i Skolebestyrelsen februar Skolebestyrelsen indstiller trivselsstrategien til Pædagogisk Råd