POLITISK PROGRAM Danmarks Idrætsforbund

Transkript

1 POLITISK PROGRAM Danmarks Idrætsforbund

2 2 POLITISK PROGRAM DANMARKS IDRÆTSFORBUND UDGIVER Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon LAYOUT/TRYK Formegon ApS Juni 2015

3 POLITISK PROGRAM DANMARKS IDRÆTSFORBUND 3 Forord BEVÆGER DANMARK DIF BEVÆGER DANMARK Det er vores motto og samtidig titlen på DIF s politiske program for 2015 til Det forpligter at være den største idrætsorganisation i Danmark og varetage interesserne for omkring 2 millioner medlemmer i mere end foreninger. Bevægelse er den glæde, vi opnår ved at dyrke idræt sammen og den fantastiske følelse, når tingene på sportsbanen går op i en højere enhed. Bevægelse er den fysiske aktivitet i idrætten, der gør os sunde og forebygger sygdomme. Vi bliver bevæget og stolte over danske atleter, som klarer sig godt til OL, VM og andre internationale mesterskaber. Idrætten er en frivillig, folkelig bevægelse, som er med til at videreudvikle det danske samfund. Vi har vedtaget et ambitiøst politisk program, fordi vi i endnu højere grad vil bevæge Danmark i de kommende år. Det politiske program for 2015 til 2020 skal opfylde DIF s overordnede mål om, at: Opnå verdens højeste idrætsdeltagelse Fremme idrættens betydning i samfundet Skabe idrætstilbud med høj kvalitet Udvikle frivilligheden i idrætten og i Danmark Sikre et mangfoldigt idrætsbillede Arbejde visionært med talentudvikling og eliteidræt DIF s politiske program består af to dele: I første del beskriver vi vores vision for DIF og idrættens rolle i Danmark frem mod I anden del udpeger vi fire idrætspolitiske fokusområder, som i væsentlig grad skal være med til at realisere DIF s overordnede mål. Fokusområderne er: Kvalitet: Det gode idrætsliv Samarbejde: Vi gør det ikke alene Eliteidræt: Mere end medaljer Faciliteter: Bedre fysiske rammer for idræt I det politiske program viser vi den udviklingsvej, vi ønsker for DIF og dansk idræt. Vi vil værne om idrættens værdier og sikre gode rammer at dyrke idræt i. Vi vil give mulighed for, at man kan involvere sig og sikre, at idrætstilbuddene er attraktive, fleksible og mangfoldige. Til gavn for den enkelte og for fællesskabet i samfundet. Bestyrelsen Danmarks Idrætsforbund

4 4 POLITISK PROGRAM DANMARKS IDRÆTSFORBUND

5 POLITISK PROGRAM DANMARKS IDRÆTSFORBUND 5 FORORD 3 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020 Idrættens betydning for det danske samfund 7 DIF værner om idrættens værdier og integritet 10 DIF bidrager til udvikling af international idræt 11 Sådan vil vi arbejde med det politiske program 13 PEJLEMÆRKER FOR DIF FREM MOD 2020 Kvalitet: Det gode idrætsliv 15 Samarbejde: Vi gør det ikke alene 19 X Eliteidræt: Mere end medaljer 25 Faciliteter: Bedre fysiske rammer for idræt 29

6 6 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020

7 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020 IDRÆTTENS BETYDNING FOR DET DANSKE SAMFUND Idrættens rolle skal styrkes DIF ønsker at bevæge befolkningen i endnu højere grad end tidligere. Vores interessevaretagelse vil have fokus på at sikre idrættens finansiering, gode rammevilkår og øge politikernes anerkendelse og prioritering af idrætten. Som et nyt interessepolitisk område stiller vi desuden skarpt på at få mere velfungerende idrætsfaciliteter og øge mulighederne for at dyrke idræt i det grønne, i byen og på vandet. Vi vil frem mod 2020 sætte indsatser i gang, som konkret leverer på de idrætspolitiske målsætninger, vi har i det politiske program. I hjertet af vores interessevaretagelse er de frivillige ledere, trænere og hjælpere i vores godt foreninger. Frivilligheden er under forandring, og vi vil sikre, at det fortsat er attraktivt at være frivillig leder og træner. Vi vil talentudvikle de frivillige og styrke foreningernes arbejde med at engagere flere frivillige og gerne i større og stærkere foreninger. Vores forankring i det frivillige foreningsliv er af en helt særlig værdi. De mange idrætsaktive danskere oplever i foreningerne et fællesskab, hvor andre frivilligt tilbyder deres hjælp til, at de kan dyrke deres idræt. Det skaber en grundlæggende tillid og tryghed til andre mennesker, som er helt uvurderlig i det danske samfund.

8 8 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020 Vi påtager os som national idrætsorganisation et massivt samfundsansvar. Samfundsnytteværdi har den organiserede idræt altid haft, men vi har behov for at synliggøre og arbejde tydeligere med idrættens værdi i samfundet. Den model, vi har i Danmark, hvor idrætten har sin egen autonomi og demokratiske struktur, er unik, og den skal vi værne om også i fremtiden. Vi vil i de kommende år forstærke idrættens betydning i samfundet ved at få endnu flere danskere til at dyrke idræt både i og uden for foreningerne og ved at sikre, at idrætten anerkendes som et betydende politisk område. Vision En vision for et idrætsaktivt Danmark Betydningen af en høj idrætsdeltagelse kan ikke overvurderes. Vi er derfor gået sammen med DGI i et historisk samarbejde om at skabe et idrætsaktivt Danmark. Vores vision for Danmark er, at 75 % af befolkningen er idrætsaktive i 2025, og 50 % af befolkningen er medlem af en idrætsforening. Vi har visionen, fordi det har en stor værdi for det enkelte menneske at være idrætsaktiv både sundhedsmæssigt og socialt. Vi ved samtidig, at det har en helt særlig værdi, når man er idrætsaktiv i en forening. Her trives og udvikles det sociale fælleskab, som også er med til at sikre en varig idrætsudøvelse. Visionen betyder, at flere danskere skal være idrætsaktive i 2025, heraf skal flere være medlem af en idrætsforening. Det er en ekstremt ambitiøs vision at skabe et idrætsaktivt Danmark i den størrelsesorden. Og det er derfor et afgørende afsæt for vores arbejde i dette politiske programs løbetid frem mod ambitiøse mål, kræver det et bredt ejerskab til arbejdet og ikke kun i idrætten selv. Vi vil derfor arbejde for, at kommende regeringer indskriver vision i regeringsgrundlaget og aktivt tager ejerskab til indfrielsen af visionen. Visionen er et skift for DIF, hvor vi ikke blot indgår i et historisk partnerskab med DGI, men hvor vi samtidig tager et medansvar for danskernes idrætsdeltagelse også uden for foreningsverdenen. Vi understreger dermed, at vi ikke kun er interesseorganisation for foreningsidrætten. Vi er også interesseorganisation for idrætten i Danmark bredt set. Vi er altså interesseorganisation for danske idrætsudøvere uanset organisering. Politisk anerkendelse af idrættens værdi for det danske samfund Idrætten har en massiv samfundsmæssig og samfundsøkonomisk værdi. Det viser en række analyser og undersøgelser. Hertil kommer, at idrætten har vist sin store værdi i forhold til indsatser på en række andre politikområder, hvor det ikke er muligt at sætte kroner og øre på den store værdi, som idrætten og foreningslivet bidrager med. Det gælder idrætten som middel til integration og inklusion i udsatte boligområder. Idrætten som vej til øget indlæring i folkeskolen. Idrættens bidrag til at skabe sociale rela tioner og en god hverdag for mennesker med handicap og for udsat te grupper. Indfrielse af visionen kræver, at vi i DIF ændrer vores måde at arbejde på. Vi vil i langt højere grad indgå samarbejder med myndigheder, organisationer, virksomheder, fonde og andre, der er relevante i forhold til at skabe et mere idrætsaktivt Danmark. Hvis vi skal nå vores Vision Målet om at fremme idrætsdeltagelsen er en rød tråd i både DIF s nye politiske program og det visionsarbejde, vi gennem fører sammen med DGI.

9 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD I DIF sætter vi stor pris på, når politikere og beslutningstagere roser idrætten og foreningslivet for sin betydning for det danske samfund. Måden, som vores fælles vision med DGI om et idrætsaktivt Danmark er blevet modtaget, understreger med al tydelighed en klar politisk anerkendelse af idrættens værdi for det danske samfund. Hvis vi skal lykkes med at indfri visionen om flere idrætsaktive danskere, kræver det dog også politisk og økonomisk prioritering hos såvel regeringen og kommunerne som hos DIF og DGI selv. I DIF er vi klar til at foretage de nødvendige prioriteringer, men vi kan ikke løfte indsatsen alene. Flere idrætsaktive danskere stiller krav til grundfinansieringen af foreningsidrættens aktiviteter. Når idrætten bringes i spil på andre politikområder og bruges som redskab til inklusion, integration og sociale indsatser, må det ikke baseres på en kortsigtet og fragmenteret puljefinansiering af mindre projekter. I DIF mener vi, at idrættens bidrag til indsatsen over for for eksempel udsatte grupper bør være strategisk og økonomisk forankret i en national indsats, hvor både staten og kommunerne i partnerskab med DIF tager ansvar. Alle skal bidrage. Frem mod 2020 vil vi lancere politiske udspil, der både handler direkte om et eller flere af de fire fokusområder i det politiske program og andre områder.

10 10 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020 DIF som offensiv meningsdanner DIF er interesseorganisation og talerør for forenings - idrætten. Vi vil i højere grad også have en stemme i offentligheden på vegne af idrætten generelt. Det er en naturlig følge af DIF s position i dansk idræt, specialforbundenes idrætsarbejde, vores samfundsansvar og vision At være Danmarks største idrætsorganisation er både et privilegium og en forpligtelse. Vi vil sætte idrætspolitiske dagsordener og deltage i den offentlige debat med klare holdninger og værdier. Vi vil blive bedre til at sætte ansigter på de utallige idrætsaktiviteter i foreningerne, skolerne og andre arenaer. Hovedrollerne i dansk idræt indtages af de frivillige ildsjæle og idrætsglade børn, voksne og ældre. Historierne om dem vil vi have ud over rampen, så foreningsidrættens værdier bliver nærværende og konkrete. DIF er en vidensorganisation. Med dokumentation i hånd en vil vi fremhæve de specialforbund, foreninger, kommuner og andre, som kan være rollemodeller for udvikling på idrætsområdet. Mangfoldighed i idrætsudøvelsen DIF er landets eneste bredde- og eliteidrætsorganisation. Vi rummer børnene, motionisterne, talenterne og de olympiske atleter.

11 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD DIF VÆRNER OM IDRÆTTENS VÆRDIER OG INTEGRITET Idrætten er en del af samfundet, hvori det har sin autonomi. Vi vil fortsat selv kunne bestemme og styre, dels reglerne i idræt, dels måden idrætsorganisationerne og den frivillige idræt skal ledes på. Det er DIF s grundlæggende synspunkt. Respekt for modstanderne, dommerne/ officials og idrættens regler skal overholdes af alle, uanset om man er miniput eller deltager ved de olympiske lege. Det sker i langt de fleste tilfælde, og vi vil insistere på, at alle skal leve op til disse grundlæggende værdier i idrætten. Fair play på idrætsbanerne er desværre ingen selvfølge. Dopingbekæmpelse har i mange år været på DIF s dagsorden. Og de senere år har en ny trussel mod idrættens integritet vist sig større end frygtet, nemlig aftalt spil. DIF indførte derfor i som den første nationale idrætsorganisation i verden - egne regler til forebyggelse og bekæmpelse af matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd. Reglerne skal beskytte idrættens ånd og integritet. Matchfixing er så stor og kompleks en trussel, at det kræver samarbejde mellem idrætsorganisationer, regeringer og politimyndigheder på såvel nationalt som internationalt niveau at imødegå den. Idræt for alle Idrættens værdimæssige fundament går vi ikke på kompromis med. Idrætten skal kunne rumme alle, og vi accepterer ingen form for diskrimination. Alle skal have mulighed for at dyrke idræt uanset køn, alder, etnisk og social baggrund, religiøs overbevisning eller seksuel observans. Det er en kerneopgave for DIF som paraplyorganisation at sikre en høj grad af mangfoldighed i idrætten. Mangfoldigheden afspejles i vores mere end 100 idrætsgrene. Medlemmerne spiller volleyball, svømmer, klatrer, springer med faldskærm, spiller fodbold, håndbold, golf - og meget mere. Vi vil også fremadrettet sikre et mangfoldigt idrætsudbud i foreninger, skoler m.m. og i højere grad være åbne over for nye idrætstendenser for at kunne give plads til den enkelte uanset forudsætninger og interesser. Mangfoldighed er også de forskellige formål, man hver især kan have med at dyrke DIF-idræt, og som alle er legitime og en del af værdigrundlaget: Glæden og legen i idrætsudøvelsen, bedre sundhed, det sociale element, konkurrencen, dygtiggørelsen og perfektionen. Eller en kombination af det hele. Foreningsidrætten og den frivillige organisering af idrætten indeholder særlige værdier: De involverede får personlige kontakter og kompetencer, opnår demokratisk læring og indgår i et inkluderende fællesskab baseret på tillid og gensidighed. Det styrker både sammenhængskraften i samfundet og er med til at udvikle den enkelte til samfundsborger.

12 12 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD 2020 DIF BIDRAGER TIL UDVIKLING AF INTERNATIONAL IDRÆT DIF vil bidrage til at udvikle den internationale idræt. Med en af verdens mest aktive befolkninger og med dansk idræts helt unikke demokratiske og frivillige historie og organisering har vi meget at byde på i et internationalt perspektiv. Op mod 90% af alle børn op til 12 år er aktive i idrætsforeningerne, og vi har en tradition for frivillighed. I DIF har vi arbejdet hårdt for, at det nu er et krav, at alle børn i den danske folkeskole skal have minimum 45 minutters idræt og bevægelse om dagen. Og vi har en fokuseret og ekspertdrevet talentudvikling. Idrættens position i Danmark er noget mange lande misunder os. Vi bliver mødt med ønsker til inspiration og rådgivning til, hvordan idrætten kan udvikles og til, hvordan idrættens position i andre lande kan nå samme niveau. Det er en rådgivning og inspiration, vi gerne vil imødekomme. DIF arbejder kontinuerligt på, at dansk idræt får indflydelse på international idrætspolitik. Vi gør det, fordi vi erkender, at den internationale idræt desværre stadig kæmper med manglende demokrati og åbenhed. Udvikling af det olympiske DIF er som idrætsorganisation og olympisk komité i Danmark en del af den olympiske bevægelse. Det er ikke mindst i den kontekst, DIF s internationale arbejde skal ses. Vi tager vores rolle seriøst, og vi påtager os et medansvar for at modernisere den olympiske bevægelse. Vi deltager i den politiske dialog og stiller forslag i de olympiske fora, vi er repræsenteret i. OL har enorm fascinationskraft, og er det ultimative at deltage i for de fleste atleter. OL har den højeste kend - skabsgrad i verden sammenlignet med andre sportseller kulturbegivenheder. Og hele 93% kender på tværs af geografi, køn og alder de olympiske ringe. Forvaltningen af verdens største sportsbegivenhed forpligter. Vi mener, at OL s sportsprogram skal moderniseres. Derudover skal barriererne for at kunne ansøge om værtskab for OL være lavere, så flere byer bliver interesseret i og kan magte værtskabet. Afholdelsen af OL skal i højere grad være bæredygtig, og fremtidige OL-værtsbyer skal desuden inkludere planer for mere idræt og fysisk aktivitet i samfundet. Vi tror på, at vi bedst kan ændre tingene indefra og un - d erstøtter derfor specialforbundenes internationale arbejde, så de kan påvirke de internationale specialfor bund med de værdier, vi står for. Åbenhed, gennemsigtighed og demokrati er essentielt, hvis idrætten skal bevare sin integritet og troværdighed. Ligeledes ønsker DIF, at der i international idrætspolitik i højere grad arbejdes for bæredygtige idrætsbegivenheder. Med Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 blev idrætten en del af EU s kompetenceområde. Vi er i DIF glade for, at EU tager en aktiv idrætspolitisk rolle. Det skyldes, at en række af idrættens alvorligste udfordringer kræver en fælles europæisk indsats, hvis de skal løses. Det gælder kampen mod matchfixing. Det gælder arbejdet for, at idrættens ejendomsret til egne begivenheder i forbindelse med spil på kampe og turneringer anerkendes, og for at idrætten kompenseres for rettighederne. Endelig gælder det ikke mindst et fælles europæisk behov for, at flere europæere er idrætsaktive og lever et sundere liv. Vi vil involvere os i idrætspolitikken i EU og bringe viden og kompetencer i spil for, at idrætsdeltagelsen i EU s medlemslande kan øges. De olympiske værdier som fair play, venskab og det at yde sit bedste er en del af DIF s DNA i forhold til både talentudvikling, bredde og elite. Som olympisk komité i Danmark har DIF en unik position. Vi vil skabe en stærkere olympisk identitet til gavn for både specialforbundene, atleterne og vores kommercielle partnere. DIF skal i den sammenhæng i endnu højere grad engagere den sportsinteresserede befolkning. Det involverer også befolkningens stolthed over Danmark til OL og det danske OL-hold, som DIF har ansvaret for. Det skal være med til at tydeliggøre den sammenhængskraft, som den olympiske idræt er med til at skabe i samfundet.

13 DIF OG IDRÆTTENS ROLLE FREM MOD OL for skolebørn Skole OL holder det olympiske varmt året rundt i Danmark. DIF og Dansk Atletik Forbund satser på stor national udbredelse af Skole OL, der har atletikdiscipliner tilpasset målgruppen og med stort olympisk finalestævne som gulerod. Skole OL og skolereformens idrætsfokus matcher hinanden, og lokale atletikklubber står klar til at hjælpe. Skole OL eksponerer OL over for titusind vis af børn, som konkret udlever de olympiske værdier som venskab og fair play. Målet er, at flere idrætsgrene er med i Skole OL frem mod SÅDAN VIL VI ARBEJDE MED DET POLITISKE PROGRAM Med det politiske program har vi sat os en ambitiøs målsætning for, hvilken rolle idrætten skal spille i det danske samfund, og vi har sat os nogle markante mål for DIF s arbejde frem mod Realisering af så markante mål kræver, at vi kigger indad i egen organisation og ser på, hvordan vi bedst sætter ressourcerne i spil. I arbejdet med det politiske program vil vi styrke DIF s profil som politisk interesseorganisation. Samtidig vil vi udvikle vores rolle som udviklingsorganisation for idrætten i Danmark. Styrkelse af 61 forskellige specialforbund fordrer en differentieret støtte. Støtte til det enkelte forbund skal tage afsæt i, hvor det pågældende forbund befinder sig, og hvilke potentialer forbundet har for sit virke. Støtten skal basere sig på en dialog om, hvilke mål og indsatser der er relevante for det enkelte forbund og for dansk idræt. Det vil være nødvendigt med en fleksibel økonomisk støttestruktur og med kompetent faglig og strategisk forbundsindividuel support. Det vil også være nødvendigt med en stærk central koordination, styrket dialog og vidensdeling på tværs af forbundene og imellem DIF centralt og forbundene. I DIF er vi organiseret i 61 specialforbund med hver sine styrker og særkender. Det politiske program kræver, at specialforbundenes muligheder styrkes for at arbejde strategisk og målrettet med indsatserne i det politiske program. I DIF vil vi i de kommende år derfor justere den administrative og økonomiske støttestruktur for internt at styrke specialforbundenes muligheder og kompetencer for at arbejde målrettet og strategisk med målsætningerne i det politiske program.

14

15 PEJLEMÆRKE KVALITET 15 Pejlemærke KVALITET: DET GODE IDRÆTSLIV DIF-idrætten er kendt og anerkendt for sin høje kvalitet. Det er en grundsten i arbejdet med at bevæge Danmark, at vi har fortsat fokus på at udvikle kvaliteten. Kvalitet skal forstås bredt, hvor DIF-idrætten tager af - sæt i målgruppernes behov. De idrætsaktive bliver i stigende grad forbrugere, der vælger de idrætstilbud, som tilfredsstiller deres behov her og nu. Det er individuelt, hvad der opleves som kvalitet, og det knytter sig blandt andet til personens livsfase. For den travle mor er det vigtigste måske fleksibilitet i træningstidspunktet. For pensionisten kan det være øget sundhed. For den unge det sociale fælleskab. Det kan også være muligheden for at motionere i det fri, et varieret udbud af træningsformer, ønsket om at blive stærkere eller slet og ret lysten til at konkurrere (og vinde), som er det, den enkelte forbinder med kvalitet. Derfor er det essentielt med en differentieret tilgang til kvalitet for at imødegå danskernes motions- og træningsbehov. Med vision har vi en ambitiøs målsætning om at fremme idrætsdeltagelsen både i og uden for foreningerne. Det kræver, at specialforbund og foreninger forholder sig til forskellige målgruppers idrætsbehov, inddrager ny viden og idrætstrends og opnår synergi på tværs af idrætter og idrætsudbydere. DIF-idrætten skal udvikle idrætstilbuddet som et hele. Både det konkrete træningstilbud og den enkelte idræts træningskultur, men også idrættens stævner, turneringer og events. Og gerne i samarbejde med andre aktører. Vi mener, at foreningerne fortsat skal være den helt centrale ramme for danskernes idrætsaktiviteter. Samtidig mener vi, at større og stærkere foreninger vil kunne arbejde mere strategisk og systematisk med at udvikle såvel forening som idrætstilbud. Ved at udvikle kvaliteten i idrætten, som tager afsæt i befolkningens behov, og ved at styrke foreningen som idrætsarena, skal DIF ikke bare bevæge Danmark. DIF skal også sikre, at Danmark bliver en førende nation, når det handler om det gode idrætsliv set fra individ-, forenings- og samfundsperspektiv. Fakta: De voksne Antallet af voksne idrætsaktive stiger. 64 % er fysisk aktive, men kun 41 % er medlem af en idrætsforening. Det er generelt de fleksible og uforpligtende motionsformer, der er i størst vækst. Foreningsidrætten taber markedsandele, og den udvikling skal vendes. Fakta: Børn og unge Blandt de 7-15-årige er lysten til at dyrke foreningsidræt fortsat helt i top med deltagelse af 86 %. Andelen falder herefter drastisk. 67 % af de årige dyrker motion og kun 58 % i en forening. Børne- og ungeidrætten skal derfor udvikles, så den følger med udviklingen i børn og unges liv. Vi mener, at foreningerne fortsat skal være den helt centrale ramme for danskernes idrætsaktiviteter.

16 16 PEJLEMÆRKE KVALITET MÅLSÆTNING DIF vil skabe større og stærkere foreninger DIF vil understøtte, at medlemsforeningerne udnytter mulighederne for tættere og tværgående samarbejder inden for og på tværs af idrætter. Vi vil arbejde for, at flere foreninger arbejder systematisk med at dygtiggøre sig og skabe en professionel tilgang, der kan styrke driften og engagementet hos frivillige og aktive. Vi vil talentudvikle frivillige med samme engagement, som vi talentudvikler de aktive idrætsudøvere og styrke foreningernes arbejde med at engagere flere frivillige. MÅLSÆTNING DIF vil være drivkraft for udvikling af idrætterne DIF vil gøre idrætsdeltagelse relevant for flere både i og uden for foreningen. Vi vil indtænke nye idræts- tendenser og udvikle idrætterne, foreningerne og træ - nerne, så de målgrupper, som er dårligt repræsenteret i foreningslivet, bliver aktive. Vi vil sikre udvikling af kernetilbuddene inden for træning, turneringer, stævner og uddannelse, så vi fortsat motiverer de, der allerede er i foreningsidrætten. Indsatser > Vi vil fremme mulighederne for, at foreninger samarbejder lokalt inden for enkeltidrætter og på tværs af idrætter for at styrke foreningsdriften. Frem mod 2020 vil vi sammen med DGI i vision arbejde med foreningsudvikling. Samtidig vil vi understøtte, at specialforbund, kommuner, idrætsråd, landsdelsforeningerne og andre lokale aktører udvikler og implementerer modeller for lokale foreningssamarbejder, for eksempel satellitforeninger, i mindst 25 kommuner. > Vi vil skabe en forenings- og forbundskultur, hvor ledelseskvaliteten er i fokus. Frem mod 2020 vil vi arbejde for en kulturforandring og skabe viden og rammer for, at alle specialforbund aktivt og systematisk kan arbejde for at fremme ledelseskvaliteten i forbundet og medlemsforeningerne. Desuden vil vi inden udgangen af 2016 have udviklet en klar uddannelsesstruktur for foreningsledere. Indsatser > Vi vil udvikle fleksible og lettilgængelige motionstilbud til voksne, der ikke i dag er foreningsaktive. Gennem visionsarbejdet vil vi samarbejde med DGI om, at der inden 2020 skal være sket en medlemsstigning på samlet voksne medlemmer i mindst ti idrætter. > Vi vil være opsøgende og lærende i forhold til nye måder at dyrke idræt på. Inden 2020 vil vi have forankret nye idrætstendenser, og/eller konkurrence- og stævnestrukturer i mindst 15 specialforbund og deres foreninger. Udviklingen skal ske på et analytisk grundlag og understøttes gennem DIF s økonomiske støttestruktur. Case: Når de store udvikler de små I Dansk Tennis Forbund har man søsat et nyt samarbejdsprojekt, hvor store tennisklubber skal hjælpe de mindre klubber i omegnen med at blive større og stærkere. Målet er at skabe udvikling og synergi på tværs af klubberne og derved styrke de små klubber og hjælpe dem med at fastholde medlemmer. Moderklubbens opgave er at understøtte et højere aktivitetsniveau i de små klubber, for eksempel ved at invitere deres medlemmer til stævner, sommerskoler, voksen introduktion og andre konkrete træningstilbud. I Holbæk Tennisklub har de allerede kastet sig over opgaven og blandt andet åbnet for, at medlemmer i de små netværksklubber kan deltage i de sociale aktiviteter for som de siger: Vi kan sagtens have 10 ekstra tennisspillere med på vores årlige tur til Sverige.

17 PEJLEMÆRKE KVALITET 17 MÅLSÆTNING DIF vil være danskernes idrætsudbyder i alle livets faser DIF vil sikre, at øget fleksibilitet og tilgængelighed samt tilpasning af idrætstilbuddene til forskellige livsfaser giver danskerne den gode idræts- og foreningsoplevelse. Indsatser > Vi vil udvikle tværidrætslige foreningstilbud med særlig vægt på motionsevents og oplevelser for voksne, der er idrætsaktive uden for foreningerne. Frem mod 2020 vil vi lave strategiske aftaler med specialforbund og understøtte disse via DIF s økonomiske støttestruktur. Partnerskaberne skal føre til, at mindst ikke-foreningsaktive er blevet idrætsaktive i foreninger. > Vi vil gennem øget tilgængelighed og dialog forbedre mulighederne for at dyrke idræt. Inden 2020 skal mindst 10 specialforbund have indgået udviklingsprojekter, der fokuserer på at rekruttere tidligere udøvere af den pågældende idræt. MÅLSÆTNING DIF vil give alle børn og unge en god start på et langt idrætsliv DIF vil arbejde for at skabe en aktiv børne- og ungegeneration ved at skabe kvalitet i idrætten i alle de arenaer, hvor børn og unge møder idrætten. Vi vil udvikle børne- og ungdomsidrætten og fremme kvaliteten af idræts- og bevægelsestilbud i skoler og andre institutioner. Vi vil også have fokus på, hvordan man med kvalitet og nytænkning kan undgå, at mange unge stopper med idræt i løbet af teenageårene. Indsatser > Vi vil udvikle kulturen i børne- og ungdomsidrætten, så fællesskab, motorisk udvikling og fastholdelse i foreningsidrætten prioriteres og styrkes. Inden 2018 vil vi skabe viden, erfaringsudveksling og rammer for, at alle specialforbund med børne- og ungdomsmedlem - mer har udviklet en politik og en plan for, hvordan de vil arbejde med at udvikle kulturen i deres børne- og ungdomsidræt. > Vi vil udvikle kompetencerne hos de fagpersoner, børn og unge møder i hverdagen, så de møder kvalitet i idrætstilbuddene. DIF centralt vil sammen med specialforbund, DGI, uddannelsesinstitutioner og andre aktører kompetenceudvikle mindst lærere og pædagoger inden for idræt og bevægelse. Derudover vil vi arbejde for, at stat og kommuner har fokus på at sikre, at den øgede idræt og bevægelse i skolen sker på et højt fagligt niveau. > Vi vil arbejde for, at teenagere bevarer motivationen til at være idrætsaktive i foreningslivet. DIF centralt vil sammen med udvalgte specialforbund og DGI udvikle modeller til fastholdelse af teenagere i idrætten modeller som skal kunne implementeres af alle forbund. Samtidig vil DIF centralt understøtte samarbejde på tværs af udvalgte forbund med henblik på at gøre det nemmere for teenagere at skifte fra en idræt til en anden.

18

19 PEJLEMÆRKE SAMARBEJDE 19 Pejlemærke SAMARBEJDE: VI GØR DET IKKE ALENE DIF vil være tegnende og samlende for dansk idræt: For foreningsidrætten og danskernes idrætsudøvelse bredt set For elite- og breddeidrætten For motions- og konkurrenceidrætten For børns såvel som voksnes idrætsliv DIF er den mest mangfoldige og alsidige idrætsorgani sation og vi vil fortsat være det. Vi ønsker, at for - eningsidrætten skal bevare sin historiske betydning og rolle i det danske samfund, og vi tror på, at for - eningsidrætten har et endnu større samfundspotentiale. Det er en af hovedgrundene til, at vi sammen med DGI har skabt en vision for et idrætsaktivt Danmark vision Med afsæt i danskernes ændrede idrætsvaner vil vi i DIF lade os inspirere af udviklingen. Vi vil være nysgerrige og frem mod 2020 åbne os endnu mere for at indgå samarbejder og nye partnerskaber med andre idrætsudbydere for eksempel med kommercielle idrætsudbydere. Det er ikke nødvendigvis nogen indbyrdes modsætning at være aktiv i foreningsidræt og i kommerciel, privatorganiseret idræt. Vi vil være nysgerrige og frem mod 2020 åbne os endnu mere for at indgå samarbejder og nye partnerskaber. At fastholde og udvikle foreningsidrættens rolle i det danske samfund kræver, at DIF, specialforbundene og foreningsidrætten er forandringsparate og udvik - lingsorienterede. Billedet af, at idræt primært foregår i den lokale idrætsforening, er under forandring. Den største vækst i idrætsdeltagelsen foregår i disse år uden for foreningsidrætten, hvor særligt de kommercielle fitnesscentre er i vækst, men også en række kommercielle events tiltrækker mange. I DIF tror vi på, at denne udvikling er positiv for idrættens betydning i samfundet. Vi ser, at udviklingen åbner en række nye muligheder for DIF som organisation, for specialforbundenes udvikling af deres idræt og for foreningernes muligheder for at tilbyde og organisere nye og anderledes idrætsaktiviteter. I lyset af vision vil vi i den organiserede idræt i årene fremover være med til at tage hånd om danskernes idrætsliv også uden for foreningerne. Specialforbundenes idrætstilbud skal derfor være relevante for endnu flere idrætsaktive danskere, hvad enten de er medlem af en idrætsforening under et specialforbund eller ej. Vi vil fortsat arbejde for, at idrættens rolle i samfundet forstærkes. Ikke kun ved at flere dyrker idræt, men også ved at tage et aktivt samfundsansvar. Vi vil bringe idrætten i spil på andre politikområder og vise, hvilken betydning idrætten kan spille for udsatte grupper i det danske samfund. Det er dog ikke en indsats, vi skal stå alene med. Som idrættens interesseorganisation vil vi søge partnerskaber med både kommuner og ministerier, så idrættens fulde potentiale for det danske samfund kan udfoldes.

20 20 PEJLEMÆRKE SAMARBEJDE MÅLSÆTNING DIF vil udfordre, styrke og udvikle specialforbundene DIF vil sætte fokus på målrettet produktudvikling i specialforbundene. Forbundenes muligheder for at tilbyde produkter eller aktiviteter, som i endnu højere grad kan fastholde og tiltrække medlemmer, skal styrkes. DIF-idrætten skal derved også blive mere attraktiv over for den store gruppe af danskere, der i dag dyrker selvorganiseret idræt. MÅLSÆTNING DIF vil være nysgerrige og imødekommende Idrætten er i disse år under forandring. Der opstår nye idrætstrends, og organiseringen sker ikke altid efter gængse modeller eller i eksisterende specialforbund. Det kan for eksempel være fællesskaber organiseret via sociale me dier eller forbund, der er på et tidligt stadie i Danmark, men allerede er veletableret internationalt. DIF og de enkelte specialforbund skal varetage foreningernes interesser, men også være relevante organisationer for alle aktive danskere. Indsatser > Vi vil arbejde målrettet med strategisk udvikling i vores organisation. Således skal størstedelen af specialforbundene i 2020 enten indgå i et visionsprojekt, eller have indgået en strategisk aftale med DIF centralt om tiltrækning og fastholdelse af medlemmer, for eksempel via innovation eller samarbejde på tværs af forbund. DIF skal fremover være en mere nysgerrig og imø dekommende organisation over for nye trends og orga ni - seringsformer. DIF centralt skal kunne tage selv stæn - digt initiativ for at knytte nye fællesskaber tættere til DIF. Det skal være med til at gøre tilknytningen til DIF mere fleksibel og differentieret, så DIF også fremover er samlende og tegnende for dansk idræt. Indsats > DIF centralt skal have mulighed for selvstændigt og direkte at understøtte og udvikle nye idrætstrends uagtet organiseringsformen, så idrætten kan udvikle sig i retning af et formelt medlemskab af DIF. DIF s økonomiske støttestruktur skal understøtte dette og skabe incitament for øget tværidrætsligt samarbejde mellem forbundene. DIF centralt vil frem mod 2020 identificere fem idrætstrends, der skal have tættere relationer og tilknytning til DIF centralt eller til et specialforbund. > DIF er interesseorganisation for både specialforbund og for idrætten i det danske samfund. Vi vil derfor varetage interesserne for både de, der dyrker idræt i en idrætsforening, og de der dyrker idræt uden for for - eningslivet. Vi vil derfor understøtte, at specialforbundene også kan arbejde som interesseorganisationer for både deres medlemsforeninger og deres idræt for de, der dyrker idræt i forbundets medlemsforeninger, og de, der dyrker den pågældende idræt uden for foreningerne. Det vil vi gøre ved at samarbejde med mindst 10 specialforbund inden 2020 om indsatser rettet mod gruppen af idrætsaktive, men ikke foreningsaktive, inden for de 10 forbunds idrætter.

21 PEJLEMÆRKE SAMARBEJDE 21 MÅLSÆTNING DIF vil være en åben og samfundsansvarlig organisation DIF har sammen med DGI en ambitiøs vision om at gøre endnu flere danskere idrætsaktive. Visionen lader sig dog ikke realisere af DIF og DGI alene, og der er behov for, at vi styrker vores samarbejde med kommercielle og offentlige idrætsaktører samt andre mulige samarbejdspartnere, der arbejder for at gøre flere danskere idrætsaktive. Vi anerkender de kommercielle og offentlige idrætsaktørers virke og rolle særligt i relation til at få 75 % af befolkningen til at være idrætsaktive. Indsatser > Vi vil samarbejde tættere med offentlige myndigheder med henblik på at øge idrætsdeltagelsen blandt udsatte målgrupper. Frem mod 2020 vil vi søge at indgå partnerskaber med relevante ministerier, kommuner, fonde, virksomheder, boligselskaber og andre om at øge idrætsdeltagelsen for ud satte borgere og borgere i udsatte boligområder. > Vi vil samarbejde tættere med kommercielle idrætsaktører til gavn for idrætsdeltagelsen. Frem mod 2020 vil DIF centralt og specialforbund indgå partnerskaber med fem kommercielle idrætsaktører om emner som facilitetsfællesskab, fitnessforeninger, idrætsspecifikke samarbejder og indsatser mod udvalgte målgrupper. MÅLSÆTNING DIF vil skabe mere idræt for pengene DIF vil skabe en økonomisk støttestruktur baseret på principper om, at støtten til specialforbundene skal være strategisk, fleksibel, differentieret og resultatorienteret, så der i fremtiden kan skabes endnu mere idræt for pengene i DIF. Det forpligtende fællesskab i DIF giver specialforbundene muligheder for udvikling, men stiller også forventninger om optimal ressourceanvendelse og opgaveløsning. Indsatser > Vi vil skabe en økonomisk støttestruktur, der kan understøtte arbejdet med DIF-idrættens samlede udfordringer og mest mulig idræt for pengene. Vi vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DIF centralt og specialforbund. Gruppen skal komme med forslag til fremtidens økonomiske støttestruktur i DIF. Forslaget skal behandles af DIF s repræsentantskab på årsmødet > Vi vil sætte fokus på, hvordan digitalisering og kom - munikationen med foreningerne og den enkelte idrætsaktive dansker kan styrkes. Dialogen skal være udviklende og inkluderende i forhold til de danskere, der er idrætsaktive. Arbejdet vil tage sit afsæt i Idrættens Medieudvalg, der inden 2016 skal have besluttet, hvordan arbejdet gribes an frem mod 2020.

22 22 PEJLEMÆRKE SAMARBEJDE MÅLSÆTNING DIF vil styrke sit internationale samarbejde og netværk DIF vil med en strategisk tilgang styrke det internationale arbejde for at fremme danske idrætspolitiske synspunkter. Samtidig vil vi også styrke det strategiske arbejde i de specialforbund, der ønsker at sætte et aftryk på udviklingen i den internationale idræt for at sikre og varetage dansk idræts interesser internationalt. Indsatser > Vi vil tage ansvar for den idrætspolitiske udvikling i internationale fora og organisationer med dansk repræ sentation. Udviklingen skal præges med de rette værdier og good governance og åbenhed i beslutningsprocesserne. DIF centralt vil frem mod 2020 støtte specialforbundenes internationale arbejde, forstærke sin indsats i for hold til rådgivning af forbund, og indgå lobbykontrakter med forbund med særlig potentialer for at opnå international indflydelse. DIF centralt vil som led heri indlede et samarbejde med et internationalt kommunikationsbureau, der kan styrke specialforbundenes kampagneaktiviteter for de danske idrætsledere. > Vi vil sikre, at specialforbund, som vurderes at kunne spille en rolle i det internationale arbejde, i højere grad bliver i stand til at forfølge deres internationale politiske målsætninger og skabe good governance i de internationale forbund. Det kræver kvalificeret sparring og rådgivning. Derfor vil DIF centralt frem mod 2020 i dialog med alle de valgte danske idrætsledere i de internationale og europæiske forbundsbestyrelser og eksekutivkomiteer. Målet er at understøtte udviklingen af individuelle handle- og karriereplaner for deres arbejde.

23 PEJLEMÆRKE SAMARBEJDE 23 CASE: Visionssamarbejde mellem Dansk Atletik Forbund og DGI løb I lyset af vision er der lavet en samarbejdsaftale mellem Dansk Atletik Forbund og DGI løb, der tager udgangspunkt i, at løb er ekstremt udbredt. Hver tredje over 16 år løbetræner, og intet tyder på, at det billede ændrer sig. Løb skal bidrage væsentligt til realiseringen af vision Målsætningen for samarbejdet er, at flere danskere bliver aktive løbere, og flere løbere i eksisterende eller nye foreninger. Udover at rekruttere flere medlemmer vil Dansk Atletik Forbund og DGI løb arbejde for at være det centrale fællesskab for alle aktive løbere i Danmark uanset deres organiseringsform. Løb er den mest udbredte selvorganiserede motions- og idrætsaktivitet. 90 % af løberne i 2011 var selvorganiserede. Løbere organiseret i foreninger udgjorde 7 %. Dertil kommer, at danske motionsløb p.t. har omkring starter årligt. Skønsmæssigt deltager danskere hvert år i mindst ét motionsløb.

24

25 PEJLEMÆRKE ELITEIDRÆT 25 Pejlemærke ELITEIDRÆT: MERE END MEDALJER DIF sætter fokus på eliteidrætten i det politiske program, fordi eliteidræt er en central del af specialforbundenes DNA. For langt de fleste forbund er eliteidræt et centralt omdrejningspunkt uanset om atleterne konkurrerer på klubniveau, nationalt niveau eller internationalt niveau. For langt de fleste forbund er eliteidræt et centralt omdrejningspunkt. I DIF er eliteidræt mere end medaljer. Eliteidræt er stolthed, fællesskab, glæde og begejstring på nationalt plan og i de lokale idrætsforeninger. Og den danske eliteidrætskultur rummer en enorm selvstændig værdi baseret på talent, vilje og engagement hos atleter, trænere og ledere. Samtidig kan eliteidrætten være katalysator for udvikling af idrætter og katalysator for teknologisk udvikling af sportsmateriel. Som olympisk komité for Danmark og paraplyorganisation for 61 specialforbund vil DIF styrke eliteidrættens værdi i samfundet. Vi vil præge debatten om udvikling af dansk eliteidræt, som skal bygge på en styrket, langsigtet strategi og en insisteren på eliteidrættens værdier. Vi vil også rette fokus mod samfundets anerkendelse og respekt om eliteidrætten og atleterne. DIF mener, at atleterne skal anerkendes på niveau med udøvere inden for andre kulturområder, hvor talent, perfektion og dedikation er altafgørende. Sammen med Team Danmark, der har en lovbestemt koordinerende funktion, vil vi samarbejde med kommuner og andre relevante samarbejdspartnere om at optimere rammer og vilkår for udvikling af dansk eliteidræt. Målet er at udnytte det sportslige potentiale på tværs af idrætsgrene maksimalt og sikre, at danske atleter kan vinde medaljer i den skærpede internationale kon - kurrence. Samtidig er det målet at give flere specialforbund bedre muligheder for at forfølge deres talent- og elitepotentiale. Vores klare afsæt er, at de specialforbund, som kan og vil satse på talent- og elitearbejdet, skal have muligheden for det. På eliteidrætsområdet er der store krav til udvikling og kompetenceløft og skærpede krav til viden, erfaringer og kvalifikationer. Vi vil derfor blive endnu bedre til at opsamle viden om talentudvikling og søge samarbejde i internationale miljøer. Talentudviklingsarbejdet i dansk idræt skal være rollemodel for andre lande og også gerne for andre sektorer i det danske samfund. DIF s idrætspolitiske målsætninger og handlinger skal komplementere Team Danmarks arbejde med eliteidrætten, styrke fødekæden til at blive verdensklasseatlet og sikre de bedst mulige rammer og vilkår for de specialforbund, der kan og vil prioritere udvikling af talent- og elitearbejdet. Fakta: Økonomi og elite i DIF DIF centralt og specialforbundene anvender omkring 300 mio. kr. årligt til eliteidræt, eller 37% af de samlede årlige udgifter. Udgiften til eliteidræt er stigende og ser ud til at fortsætte i takt med en stigende global konkurrence, hvor det bliver mere og mere omkostningstungt at være konkurrencedygtig i eliteidræt på internationalt niveau.

26 26 PEJLEMÆRKE ELITEIDRÆT MÅLSÆTNING DIF vil styrke det langsigtede eliteog talentarbejde i forbundene DIF vil styrke specialforbundenes forudsætninger for at arbejde langsigtet med elite- og talentarbejde og understøtte samarbejde på tværs af forbund. Dette gælder også i forhold til udvikling af forbundenes elitesportslige administration, ledelse og sportsfaglige kompetencer. Indsatser > Forudsætningerne for at arbejde langsigtet med eliteog talentudvikling skal styrkes. Derfor vil vi sikre, at DIF s økonomiske støttestruktur understøtter det langsigte - de elite- og talentarbejde i forbundene. Støtten til eliteidrætten skal i højere grad være strate - gisk og målrettet de enkelte forbunds særkende og for - udsætter, at det enkelte specialforbund selv prioriterer indsatsen. MÅLSÆTNING DIF vil styrke videndeling og erfaringsudveksling på tværs af specialforbund DIF vil styrke udbredelsen af ny viden, videndeling og erfaringsudveksling for elitetrænere og -ledere på tværs af specialforbund. Vi vil styrke forbundenes forudsætninger for at kunne samarbejde på tværs, og for at ressourcer og kompetencer inden for dansk elite- og talentudvikling udnyttes optimalt. Indsatser > Vi vil tage initiativ til, at relevante specialforbund samarbejder på tværs for at få en højere udnyttelsesgrad af ressourcer, faciliteter, viden og kompetencer. Det skal blandt andet ske på baggrund af forbundsanalyser. Minimum 10 idrætsgrene skal frem mod 2020 etablere tværgående samarbejde, evt. i samarbejde med kommuner. > Vi vil blive bedre til at identificere de enkelte forbunds styrker og potentialer i talent- og elitearbejdet. Med afsæt i Team Danmarks disciplinanalyser vil vi der - for gennemføre forbundsanalyser i relevante specialforbund. Analyserne skal være en del af grundlaget for at kunne skabe økonomiske incitamenter for specialforbundene i DIF s økonomiske støttestruktur. Forbundsanalyserne gennemføres for alle specialforbund, der ønsker det, inden Analyserne skal blandt andet være med til at sikre, at ressourcer udnyttes bedst muligt, skabe grundlag for nye samarbejdsrelationer, vurdere elitestruktur og sammenhæng mellem talent- og elitearbejde samt trænerstruktur, kompetenceudvikling mv. > Vi vil skabe et bredere og stærkere samarbejde mellem trænere og ledere samt en kultur med videndeling og erfaringsudveksling. Vi vil derfor frem mod 2020 i samarbejde med Team Danmark facilitere træner- og ledersymposier inden for talent- og elitearbejde både lokalt og nationalt. > Vi vil arbejde for at samle og udbrede eksisterende viden og initiere ny viden til gavn for dansk eliteidræt. Herunder bidrage til at skabe tættere kontakt mellem dansk eliteidræt og forskningsmiljøer. DIF centralt vil derfor arbejde for, at der etableres en national vidensog forskningsportal for eliteidræt og talentudvikling, som kan supplere Team Danmarks viden om elite- og talentudvikling. > Vi vil frem mod 2020 skabe grundlag for større inter national inspiration, sparring, videns- og erfaringsudveksling. Internationalt samarbejde gælder både for DIF centralt i forhold til nationalt niveau og de enkelte specialforbund inden for den pågældende idræt.

27 PEJLEMÆRKE ELITEIDRÆT 27 MÅLSÆTNING DIF vil styrke faglighed og kompetencer hos trænere og ledere DIF vil styrke kvaliteten af idrættens træner- og lederuddannelser og kurser for at øge fagligheden. Det skal sikres, at elite- og talentudviklingen varetages på et højt kvalificeret og vidensbaseret grundlag og med afsæt i Team Danmark og DIF s fælles værdisæt Talenthuset. Indsatser > Vi vil motivere specialforbundene til at uddanne og udvikle kompetencerne hos flere trænere og ledere igennem idrættens uddannelser, herunder certificering af trænere. Relevante specialforbund skal frem mod 2020 indarbejde minimumskrav for elite- og talenttræneres kvalifikationer i et individuelt tilpasset certificeringssystem med respekt for forskellighed, størrelse og niveau. > Kvaliteten af idrættens uddannelser skal løftes og deltagernes kompetenceniveau øges i en international kontekst. Vi vil derfor søge international inspiration og motivere forbundene til udvikling af træner- og lederuddannelser inden for elite- og talentudvikling i forhold til struktur, indhold, niveau og funktionssigte. MÅLSÆTNING DIF vil styrke udviklingen og etableringen af elite- og talentmiljøer DIF vil tage aktiv part i udviklingen og etableringen af særlige lokale, regionale og nationale elite- og talentudviklingsmiljøer. Vi vil i samarbejde med Team Danmark, relevante kommuner og øvrige samarbejdspartnere sikre de bedst mulige vilkår for at skabe optimale eliteog talentudviklingsmiljøer på tværs af idrætsgrene. Indsatser > Udviklingen af elite- og talentmiljøer skal stimuleres ved at udnytte faciliteter, viden og erfaring på tværs af idrætter. Frem mod 2020 vil vi derfor med afsæt i forbundsanalyser etablere samarbejder på tværs af specialforbund og idrætter eventuelt i samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner. Vi vil også skabe grundlag og motivation for yderligere forskning, der skal klarlægge, hvilke faktorer der skaber lokalt forankrede elite- og talentmiljøer. > Vi vil sikre relevante atleter adgang til talentudviklingsmiljøer for at skabe flere og bedre talenter og bedre vilkår for at kombinere eliteidræt og ungdomsuddannelse. Frem mod 2020 vil vi afklare, hvilke specialforbund og idrætter der har særligt potentiale for udvikling af fælles talentmiljøer. Samtidig vil vi sammen med Team Danmark identificere, hvor der kan skabes lokale talentmiljøer og gennem kommunal interessevaretagelse påvirke oprettelsen heraf. Case: Træningsfællesskaber på tværs af idrætter Som Team Danmark Elitekommune arrangerer Viborg Elite hver tirsdag og torsdag fra kl morgentræning for eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannelserne fra de prioriterede idrætsgrene/klubber. Det er basistræning med fokus på den enkeltes behov i sin idræt. Uanset hvilken idræt, der dyrkes og uanset hvilken ungdomsuddannelse, eleven går på, er der mulighed for at deltage i basistræning, hvis eleven træner på eliteniveau. De unge talenter fra fodboldklubben FK Viborg, Viborg Gymnastik Forening, Bjerringbro BMX klub, Viborg Håndbold Klub og Viborg Svømmeklub har stor glæde af morgentræningen, hvor de på tværs af deres idrætter kan få kompetent træning på højt niveau og samtidig mødes med unge i samme livssituation. Atleterne opnår bedre resultater på fysiske parametre, som ikke er sportsspecifikke, og de bliver en del af et motiverende socialt miljø.

28

29 PEJLEMÆRKE FACILITETER 29 Pejlemærke FACILITETER: BEDRE FYSISKE RAMMER FOR IDRÆT Adgang til velfungerende fysiske rammer og funktionelle faciliteter er afgørende for alle idrætsaktive, uanset køn, alder og sportsligt niveau. Og med vores meget ambitiøse vision om et idrætsaktivt Danmark, hvor yderligere danskere skal være fysisk aktive i 2025, bliver idrættens fysiske rammer et helt afgørende idrætspolitisk fokusområde i vores arbejde. I DIF vil vi indtage en mere markant rolle i debatten om idrættens fysiske rammer. Vi vil sørge for, at forenings - idrætten får en stemme i debatten, men vi vil også ud - fordre vanetænkning og politiske prioriteringer. Som interesseorganisation for idrætten bredt set vil vi fo kusere på en national indsats, hvor vi gennem strategisk interessevaretagelse vil påvirke beslutningstagere i stat og kommune, så vi sammen kan skabe bedre fysiske rammer for idræt. danskere gjort idrætsaktive ikke går på kompromis med vores kerneværdi om idrættens mangfoldighed. Der vil derfor stadig være behov for specialiserede idrætsanlæg, der kan tilgodese også de mindre idrætsgrene. I vores interessevaretagelse vil vi sætte fokus på den kommunale og statslige facilitetspolitik. Vi vil minde kommunerne om, at det ikke kun er nye, spændende prestigebyggerier, der tæller. Renovering, vedligeholdelse, opgradering og udnyttelse af eksisterende kommunale idrætsanlæg er af mindst lige så afgørende betydning for idrætten og foreningslivets vilkår. Traditionelt har facilitetspolitikken på idrætsområdet været overladt til kommunerne. Med de store demografiske ændringer, der sker i disse år, mener vi, det er nødvendigt, at staten tager et væsentligt større ansvar. Det gælder så - vel rammesættende som finansierende. I vores strategiske interessevaretagelse vil vi særligt have fokus på to ting. Først og fremmest vil vi have fokus på at realisere vision og skabe flere og bedre rammer for, at flere danskere kan være idrætsaktive. Det kræver en bred strategi for idrættens fysiske rammer. Vi vil fokusere vores indsats mod de typer idrætsfaciliteter og rammer, som særligt kan motivere de endnu ikke fysisk aktive danskere. Det vil blive nødvendigt for os at prioritere de idrætsgrene, hvor vi ser det største potentiale. Vores fokus vil derfor også omfatte mere end de traditionelle idrætshaller. Både det grønne naturarealerne, det blå vandet og luften, samt det grå de åbne byrum, skal omfattes. Vi vil samtidig sikre, at foreningsidrættens interesser varetages også i disse rum, så det ikke er op til andre at sætte grænserne for, hvad idrætsaktive må og ikke må. Dernæst vil vi have fokus på at sikre bedre fysiske rammer for de 40 idrætsgrene, vi ikke har fælles med DGI. Det er afgørende, at vi i vores stræben efter at få flere Vi vil brede vores facilitetsmæssige interessevaretag - else ud og ikke kun have fokus på det klassiske kulturog fritidsområde, men også fokusere på andre dele af den offentlige forvaltning som sundhedsområdet og byplanlægningen. Vi vil arbejde for en mere bæredygtig udvikling i anvendelse og drift af faciliteter. Vi vil understøtte projekter og kampagner for at få en mere effektiv drift og udnyttelse af eksisterende ressourcer og idrætsfaciliteter. Nye teknologiske løsninger skal inddrages med økonomiske gevinster til glæde for alle. Samtidig vil vi understøtte en regional bæredygtig udvikling af større specialidrætsanlæg. Vi vil tage rollen som facilitator og bringe kommuner, specialforbund og fonde sammen om at tegne den regionale udvikling. Vi vil med vores indsats have et større fokus på idrættens fysiske rammer. Frem mod 2020 vil vi skabe os en skarpere profil og udvikle DIF til at være en troværdig, vidensbaseret og naturlig strategisk sparringspartner på facilitetsområdet.