Våbenlov - Sanktionspåstande i våbenlovssager ( )

Transkript

1 Våbenlov - Sanktionspåstande i våbenlovssager ( ) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: våben, eksplosiver, fyrværkeri Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Historisk Udskrevet:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager Nedsættelsesgrunde Indledning Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Konfiskation Gentagelsesvirkning 6 3. Strafpåstande Blank- og stikvåben Våbenlovens 4, stk Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk Anerkendelsesværdigt formål Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk Strafpositioner Særlig formildende omstændigheder Særlig skærpende omstændigheder Flere overtrædelser mv Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af våbenlovens 4, stk Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder Slag- og stødvåben Våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelses steder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder Skydevåben eller andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer

3 Våbenloven Straffelovens 192 a Anvendelse af straffelovens 192 a, stk. 1, eller våbenloven Besiddelse af særdeles farlige våben, herunder visse skydevåben Besiddelse af andre skydevåben Offentligt tilgængeligt sted Bopæl mv Strafpositioner Straffelovens 192 a, stk Offentligt tilgængeligt sted Bopæl mv Anvendt skydevåben Våbenloven Besiddelse af ammunition til skydevåben Andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, straffelovens 192 a, stk Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 og Gasvåben Besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder af gasvåben Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af gasvåben Besiddelse af gasammunition Spraydåser til selvforsvarsbrug Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Besiddelse på bopælen af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af signalvåben og kombinerede gas- og signal våben Besiddelse af ammunition til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Opbevaring af våben Øvrige overtrædelser

4 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere retningslinjer om behandlingen af våbenlovssager

5 Sanktionspåstande i våbensager 1. Indledning I denne meddelelse fastsættes retningslinjer om strafpåstandene i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a og våbenloven på de områder, hvor der i praksis eller lovforarbejder er grundlag for det. Meddelelse blev oprindeligt udsendt i Ved meddelelsen skete en forhøjelse af bødepåstandene under hensyn til løn- og prisudviklingen siden Rigsadvokatens bødekatalog fra Forhøjelsen, der var nævnt i de almindelige bemærkninger pkt i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af bl.a. lov om euforiserende stoffer, skete som udgangspunkt med 32 pct. Den ændring af våbenloven, der blev gennemført ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) er indarbejdet i meddelelsen. Lovændringen, der trådte i kraft den 15. juni 2009, medførte en yderligere skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben samt andre våben (end skydevåben) og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Retningslinjerne i meddelelsen er udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne til lovændringen og retspraksis. Ændringen af våbenloven ved lov nr. 274 af 27. marts 2012 (Straf for overtrædelse af knivforbuddet) om ændring af strafbestemmelsen i 4, stk. 1, er indarbejdet i meddelelsen. Loven trådte i kraft den 1. april 2012 og indebærer, at førstegangstilfælde af overtrædelse af knivforbuddet som udgangspunkt straffes med bøde, således at der kun udmåles en frihedsstraf, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Retningslinjerne i meddelelsen er udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne og retspraksis. Ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) er straffen for besiddelse af knive og skydevåben på offentligt tilgængeligt sted skærpet. Loven trådte i kraft den 1. juli Ved loven er der indsat et stk. 3 i straffelovens 192 a, hvorefter det ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, skal indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Hvis der samtidig besiddes ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Samtidig indsættes som 2. pkt. i 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, en bestemmelse, hvorefter det ved fastsættelsen af straffen skal anses for skærpende, at gerningsmanden flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af 4, stk. 1. Retningslinjerne i meddelelsen er udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser i forarbejder og retspraksis. Der er i afsnit 2 nedenfor fastsat retningslinjer om nedsættelse af bøden til sigtede under 18 år og til sigtede med særlig lav indtægt. I afsnit 3 findes retningslinjerne om strafpåstanden angivet for de enkelte bestemmelser i våbenlo-ven/våbenbekendtgørelsen og straffelovens bestemmelser om våben, hvor Rigsadvokaten har grund-lag for at fastsætte generelle retningslinjer. Endvidere omtales muligheden for at anvende rets-håndhævelsesarrest i våbenlovssager omfattet af straffelovens 192 a

6 Ikrafttræden og ophævelse omtales i afsnit Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager 2.1. Nedsættelsesgrunde Indledning Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af straffe-rammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelo-vens strafferammer mv. I lovforslagets pkt er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende ret-ningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens om-råde. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Der er i forslaget til loven under pkt om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende: Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav ind-tægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog. På dette grundlag fastsættes retningslinjer om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færd-selslovens område, jf. nedenfor Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt - 5 -

7 Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med ret-ningslinjerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsen-delse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumen-tation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslin-jerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan be-grunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbe-løb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsæt-telse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt Konfiskation I medfør af bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000, 1 og 2, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovlige våben mv. Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Konfiskation af våben kan i øvrigt ske efter straffelovens regler Gentagelsesvirkning Af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991, fremgår, at der tillægges overtrædelser af våbenloven gentagelsesvirkning, såfremt den seneste overtrædelse er begået inden for de seneste 5 år

8 Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af straffe-rammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) skete bl.a. en ændring af straffelovens om straffens fastsættelse. Den nye bestemmelse i straffelovens 84 indebærer en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagel-sesvirkning ( 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år ( 84, stk. 3) mod hidtil 5 år. Det fremgår af bemærkningerne til lovens 84, at de ændrede betingelser for anvendelse af forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde finder anvendelse i forhold til bestemmelser i straffelovgiv-ningen samt i særlovgivningen, hvor den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens 81 ikke er fraveget. Hvor der i våbenlovgivningen er fastsat forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde, ophører gentagelsesvirkningen således først, når der, før den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Hvis der er tale om en bøde, regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse, mens fristen ved en be-tinget dom regnes fra den endelige dom. De nye regler trådte i kraft den 2. april Tidligere blev det bl.a. på grundlag af en afgørelse truffet af førstekammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antaget, at det er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 at anvende skærpede regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirk-ningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de tidligere gældende regler forud for ikrafttrædel-sen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning. Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid ved en dom af 29. marts 2006 (sag nr /01) ændret førstekammerets afgørelse, og denne afgørelse er fulgt af Østre Landsret i U Ø, der omhandlede gentagelsesvirkningen i forbindelse med spirituskørsel. I den sag havde T i januar 2000 for bl.a. spirituskørsel vedtaget en bøde og 2 års frakendelse af fører-retten. I oktober 2005 havde han kørt spirituskørsel med en promille på 2,25. Østre Landsret fandt, at straffen for det nye forhold efter ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af spirituskørsel, uanset at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005 og således før vedtagelsen af lov nr. 363 af 24. maj Østre Landsret anførte bl.a. følgende i præmisserne: Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen den 17. januar 2000 efter den tidli-gere praksis udløb den 17. januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, indebærer ikke, at forholdet ikke fuldt ud skal bedømmes efter den nye lov. Der henvises i den - 7 -

9 forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. marts 2006 i sagen Achour mod Frankrig Det må antages, at Østre Landsrets dom i U Ø og Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom, der vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen, indebærer, at reglen i straffelo-vens 84, stk. 3, om 10 års gentagelsesvirkning kan anvendes, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse truffet før lovændringens ikrafttræden den 2. april 2004 var ophørt efter den tidligere gæl-dende regel om gentagelsesvirkning i 5 år. Det må således antages, at både afgørelser fra før og efter den 2. april 2004 tillægges gentagelsesvirk-ning efter de nye regler, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse med en 5-årig gentagelses-virkning fra før 2. april 2004 var udløbet ved ikrafttræden af lov nr. 218 af 31. marts For så vidt angår gentagelsesvirkningen af overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, må det også på baggrund af de ovennævnte domme antages, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelses-tilfælde kan anvendes, selv om den tidligere afgørelse vedrører et forhold begået før den 2. april 2004, mens gerningsmanden endnu ikke var fyldt 18 år. For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende straffe-rammer dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde anvendes straffelovens 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gernings-manden tidligere er straffet af betydning for sagen. Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen. Det fremgår dog af forarbejderne til den nye bestemmelse i 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betyd-ning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen til-lægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år. 3. Strafpåstande 3.1. Blank- og stikvåben Der er i våbenbekendtgørelsens 16 fastsat regler om, hvilke knive der ikke kan besiddes lovligt uden våbentilladelse. Disse regler gælder uanset, hvor kniven besiddes, herunder i tilfælde hvor en kniv alene besiddes på bopælen. Knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive og butterflyknive, halsknive, kasteknive, kasteøkser og lignende kan således ikke besiddes lovligt uden våbentilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr Det samme gælder for dolke og knive med en - 8 -

10 klinge over 12 cm, medmindre de alene anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, og kniven er udformet hertil, jf. våbenbekendtgørelsens 16, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1. Våbenlovens 4, stk. 1, som er nærmere omtalt i det følgende afsnit, regulerer spørgsmålet om besid-delse af kniv på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Hvis overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, sker med en kniv, der ikke lovligt kan besiddes efter våbenbekendtgørelsens 16, skal der rejses tiltale for overtrædelse af begge bestemmelser. I afsnit er der redegjort nærmere for anvendelsesområdet for våbenlovens 4, stk. 1. I afsnit er der fastsat nærmere retningslinjer om strafpåstanden ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, herunder ved samtidig overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, mens afsnit indehol-der retningslinjer om strafpåstanden i de tilfælde, hvor det alene er våbenbekendtgørelsens 16, som er overtrådt Våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik våbenlovens 4, stk. 1, følgende ordlyd: På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lyst-fiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 og lov nr. 555 af 24. juni For så vidt angår førstnævnte lov kan der særligt henvises til Folketingets Retsudvalgs betænk-ning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003) Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev den dagældende undtagelse vedrørende foldeknive med en klinge på højst 7 cm på offentligt tilgængelige steder indskrænket til at omfatte foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Det er herefter fortsat tilladt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, uden at der foreligger et særligt anerkendelsesværdigt formål, forudsat at klingen ikke kan fastlåses i udfoldet position. Kravet om, at klingen ikke må kunne låses i udfoldet position, blev indført for at begrænse mulighe-den for at anvende foldeknive som stikvåben

11 Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev det stedlige anvendelsesområde for forbuddet mod at bære kniv mv. på offentligt tilgængelige steder udvidet til også at omfatte uddannelsessteder, ungdoms-klubber, fritidsordninger og lignende. Det blev således forbudt at bære kniv eller dolk bortset fra de i afsnit nævnte foldeknive på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej. Der henvises til Folketin-gets Retsudvalgs betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003). Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dækker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ungdomsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, men også andre klubordninger og lignede fritidstilbud til større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i kommunalt, amtskommunalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social service. Ifølge bemærkningerne i Retsudvalgets betænkning vil det dog fortsat være tilladt at bære kniv eller dolk de opregnede steder, hvis besiddelsen sker som led i undervisningen eller øvrige aktiviteter, der naturligt hører hjemme i disse sammenhænge. Udtrykket steder, hvortil der er almindelig adgang blev ved lovændringenerstattet af offentligt tilgængelige steder. Herved blev ordlyden og anvendelsesområdet for bestemmelsen bragt i overens-stemmelse med straffebestemmelsen i våbenlovens dagældende 10, stk. 2. Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, par-ker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelsen af kniv i køretøjer, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af forbuddet. Anvendelsen af udtrykket offentligt tilgængelige steder i 4, stk. 1, i stedet for det hidtidigt anvendte steder, hvortil der er almindelig adgang, har i øvrigt ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde Anerkendelsesværdigt formål

12 Forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende anerkendelsesværdigt formål. Udtrykket anerkendelsesværdigt formål stammer fra lov nr. 861 af 23. december 1987, hvor 4, stk. 1, blev indsat i loven. Om baggrunden for denne ændring er der bl.a. anført følgende i lovforslaget (lovforslag nr. 92 af 18. november 1987, de almindelige bemærkninger pkt. 3): Det foreslås derfor at gøre forbuddet mere generelt, således at det for alle personer bliver forbudt at bære kniv eller dolk (bortset fra visse lommeknive) på offentligt sted, medmindre besiddelsen har et nærmere angivet konkret formål, der i lovteksten foreslås afgrænset således, at det sker som led i er-hvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerken-delsesværdigt formål. Bag denne afgrænsning ligger, at det kun skal være tilladt at bære kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel grund til det. Efter bestemmelsen er det således forbudt at gå med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller den ikke skal bruges til noget bestemt. Det vil heller ikke være tilladt at bære kniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare sig eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ud fra de hidtidige erfarin-ger navnlig i de her nævnte tilfælde, hvor kniven ikke bæres med et forud fastlagt bestemt formål, at der kan opstå farlige situationer med risiko for, at der tilføjes andre personer legemsskade. Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er det tilladt at bære den på offentligt sted. Det gælder også, når kniven bæres, mens den pågældende person er på vej direkte til eller fra den pågældende aktivitet. Opreg-ningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene eller andet lignende anerkendelsesværdigt for-mål. Således vil kniv også kunne bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den forbindelse anvender kniv. Herudover vil der være en række andre tilfælde, hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv på offentligt sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse med transport af kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligt område. Kniven er f.eks. købt i en forretning og skal bringes hjem til bopælen. Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, må udgangspunktet tages i den alminde-lige processuelle grundsætning, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er således ikke tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som led i erhverv mv. Noget andet er, at sigtede/tiltalte for at kunne unddrage sig strafansvar i praksis i almindelighed ikke vil kunne nøjes med at hævde, at kni-ven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændig-heder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der un-derbygger denne påstand. Denne

13 samlede bedømmelse vil medføre, at der forekommer en række si-tuationer, hvor personer normalt aldrig lovligt vil kunne bære en kniv. Det vil f.eks. gælde tilskuere til sportskampe, gæster på værtshuse og personer, der går i byen for at more sig. Knive, der anvendes som værktøj i lovligt erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsud-øvelse, kan således lovligt besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Det samme gælder for knive, der anvendes i forbindelse med anden lovlig fritidsaktivitet, f.eks. spejdere og andre, som dyrker frilufts-virksomhed, herunder vandreture, skovture og lignende. Selv om det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at våbenloven er overtrådt, kan tiltalte som nævnt i forarbejderne ovenfor i almindelighed ikke unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstæn-digheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Hvis det f.eks. oplyses, at kniven besiddes med henblik på fiskeri eller jagt, vil det kunne være rele-vant at undersøge, om den pågældende har fisketegn/jagttegn, om vedkommende har medbragt andet fiskegrej/jagtudstyr osv. Knivens art kan også være af afgørende betydning, idet det svækker troværdigheden af tiltaltes forkla-ring, hvis knivens udformning ikke er forenelig med oplysningerne om formålet med besiddelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter rigsadvokaturens opfattelse sjældent vil kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af knive, der ikke kan besiddes lovligt efter våbenbe-kendtgørelsens 15, jf. afsnit 3.1. Det er ligeledes lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Efter rigsadvokaturens opfattelse kan der endvidere foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet/ærindet, varigheden heraf, knivens placering og troværdigheden af besidderens forklaring om omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, nor-malt ikke udgøre en overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig efter rigsadvokaturens opfattelse gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages andre ærinder. Der-imod vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant. Der vil endvidere normalt aldrig foreligge et anerkendelsesværdigt formål, når en kniv medbringes til f.eks. sportskampe eller i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller et værtshus. Fra retspraksis kan der henvises til følgende domme, hvor domstolene direkte eller indirekte har taget stilling til, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen: TfK Ø, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en halskniv med klinge på 7,5 cm i dørlommen og en dolk, som lå i bagagerummet sammen med en række andre ef-fekter. Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 4, stk. 1, vedrørende begge knive. Landsretten frifandt tiltalte

14 for besiddelsen af dolken, idet tiltaltes forklaring om, at en kamme-rat havde anbragt dolken i bilen, uden at han havde bemærket det, ikke kunne afvises. Derimod fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, for besiddelsen af halskniven, som tiltalte ifølge sin forklaring havde lagt i dørlommen, da hans kammerat havde tabt den, hvorefter han havde glemt den. TfK /3V, hvor tiltalte, der tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, var i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm, som han efter det oplyste an-vendte til at rense negle med og spise med. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i over-trædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK V, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 8,5 cm. Tiltalte havde brugt kniven som et stykke værktøj på en forlygte for 2-3 måneder siden, og det skyldtes en forglemmelse, at kniven fortsat befandt sig i bilen. Både byretten og lands-retten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på over 7 cm. Tiltalte benyttede kniven i forbindelse med sit arbejde som skomager og havde efter sin forklaring ved en forglemmelse medbragt kniven uden for værkstedet og var nu på vej til arbejde. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, idet tiltalte efter det oplyste ikke repare-rede sko andre steder end på sit værksted, og det således ikke var nødvendigt for arbejdets udførelse, at han bar knive andre steder end på værkstedet. TfK /2V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en hobbykniv med låsbart blad i sin bil på en offentlig parkeringsplads. Kniven lå i bilen, da tiltalte kørte ud til en anholdelse af sin svoger. I landsretten forklarede tiltalte, at han havde været i lære som tømrer den pågældende dag. Landsretten fandt ligesom byretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK Ø, hvor tiltalte havde medbragt knive og et skarpladt skydevåben i forbindelse med, at han og hans kæreste skulle afgive vidneforklaring i retten om en sag, hvor de havde været udsat for et meget alvorligt overfald i deres hjem, og hvor de var af den opfattelse, at de ikke fik tilstrækkelig beskyttelse i retten. Både byret og landsret fandt tiltalte skyldig i bl.a. besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. U Ø, hvor landsretten konfiskerede en kniv, som tiltalte benyttede i sit hverv som kok på en sushibar. Retten fandt, at tiltalte ved at medtage kniven, da han efter arbejdstid gik i byen, og ved at færdes med kniven i den indre by indtil kl den følgende morgen, havde udvist en sådan mangel på forståelse for forsvarlig omgang med arbejdsredskaber, der kan benyttes som våben, at det var påkrævet at konfiskere kniven. For så vidt angår knive, der bæres som religiøse symboler, henvises til U Ø, hvor landsret-tens flertal fandt, at den omstændighed, at tiltalte bar en kniv (kirpan) som troende sikh, ikke kunne anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af våbenlovens 4, stk. 1. Herudover kan nævnes en utrykt dom afsagt af Vestre Landsret den 7. oktober 2009, hvor tiltalte i sin bil på en motorvejsrasteplads ved Padborg havde været i besiddelse af en enhåndsbetjent låsbar folde-kniv med klinge på 8,9 cm lang og en totenschlæger. I byretten var sagen blevet fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af

15 retsplejelovens 855, stk. 3, nr. 3. I landsretten forklarede tiltalte, at han af sikkerhedsgrunde brugte den låsbare foldekniv, når han grillede i haven eller var på skovture, idet han tidligere havde skåret sig på en rigtig køkkenkniv. Han forklarede endvidere, at han havde brugt kni-ven dagen før, hvor han havde været til et grillselskab hos en bekendt i Tyskland, og at han var kørt fra Fyn medbringende en engangsgrill og forskellige madvarer. Vedrørende totenschlægeren forkla-rede han, at den var købt i Tyskland til hans søns brug, og at han havde glemt den lå i bilen. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. Landsretten henviste her-ved bl.a. til, at det ikke alene på grundlag af tiltaltes oplysninger, som først var fremkommet i lands-retten, kunne lægges til grund, at hans besiddelse af den pågældende foldekniv udelukkende skyldtes, at han havde brugt den til at grille med ved et selskab i Tyskland. Efter en samlet vurdering, herunder at tiltalte også havde en totenschlæger i bilen, fandt landsretten det således godtgjort, at tiltalte ikke havde haft et anerkendelsesværdigt formål med sin besiddelse af kniven. Endelig kan der henvises til den ene af de to knivsager, hvor Højesteret afsagde dom den 15. decem-ber 2009 (U H). Sagen vedrørte besiddelse af et multiværktøj med et integreret låsbart knivblad på 7,3 cm, der blev opbevaret i handskerummet i en bil, der holdt på offentligt tilgængeligt sted. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at tiltalte ikke brugte kniven, men at han jævnligt brugte mul-tiværktøjets øvrige funktioner på sit arbejde som pædagogmedhjælper og til andre formål af praktisk karakter. Han havde sidst brugt det for ca. en uge siden og havde ikke planer om at bruge det senere den pågældende dag. Det var Højesterets opfattelse, at der ikke havde foreligget et anerkendelsesvær-digt formål med besiddelsen af kniven, og at tiltalte derfor var skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. I den anden knivsag, hvor Højesteret afsagde dom den 15. december 2009 (U H), var anken begrænset til strafudmålingen. Tiltalte var i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, ved i sin bil om natten foran et diskotek at have været i besiddelse af to hobbyknive Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1 Overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, straffes efter våbenlovens 10, stk. 2. Våbenlovens 10, stk. 2,er senest ændret med indsættelse af 2. pkt. ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 (lovforslag L 112 af 15. januar 2014). Den har nu følgende ordlyd: Stk. 2. Overtrædelse af 4, stk. 1, straffes med bøde, under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Ved fastsættelse af straffen skal det særligt anses for skærpende, at gerningsmanden flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af 4, stk. 1. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2014 og har virkning for overtrædelser begået den 1. juli 2014 eller senere

16 Det følger af bestemmelsen, at førstegangstilfælde af overtrædelse af knivforbuddet som udgangspunkt straffes med bøde, således at der kun skal udmåles en frihedsstraf, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Med indsættelse af 2. pkt. i 10, stk. 2, skærpes straffen for besiddelse af knive efter våbenlovens 4, stk. 1, i tredjegangstilfælde. Det følger af udtrykket flere gange tidligere er straffet, at der mindst skal være tale om et tredjegangstilfælde. Det er således ikke hensigten at regulere det gældende sanktionsniveau for så vidt angår overtrædelser i første- og andengangstilfælde. Det følger endvidere af henvisningen til våbenlovens 4, stk. 1, at der skal være tale om tidligere overtrædelser af netop denne bestemmelse. Det er således ikke hensigten at regulere det gældende sanktionsniveau i sager, hvor der er tale om tidligere overtrædelser af andre bestemmelser i våbenlovgivningen. Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der er i forarbejderne til lov nr. 274 af 27. marts 2012 og lov nr. 733 af 25. juni 2014 fastsat nærmere retningslinjer for strafniveauet ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. I afsnit er der redegjort nærmere for disse retningslinjer. Afsnit og indeholder bemærkninger om straffelovens regler om formildende omstændigheder og straffen under skærpende omstændigheder. Endelig indeholder afsnit enkelte bemærkninger om straffen ved flere overtrædelser Strafpositioner 1. gangstilfælde Overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, dvs. ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende uden samtidig overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, straffes som udgangspunkt med en bøde på kr. I sager, hvor der foreligger en overtrædelse af både våbenlovens 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, forudsættes der fastsat en bøde på kr. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forudsættes der både for lovovertrædere over og under 18 år idømt en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. Hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste

17 I almindelighed vil der kun foreligge skærpende omstændigheder, hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 274 af 27. marts 2012 (pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 61 af 21. december 2011). Dette vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet mv. Der vil dog også i andre tilfælde f.eks. ved visse fodboldkampe, byfester og koncerter kunne være en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter. Det er anført, at der i den forbindelse må lægges vægt på, om medbragte knive ved den pågældende type af begivenhed erfaringsmæssigt bidrager til at skabe farlige situationer. Folketinget har i vedtagelsen af V 35 fra folketingssamlingen lagt til grund, at der kan foreligge en risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter som følge af f.eks. en bandekonflikt. Udtrykket bærer betyder, at der ikke vil foreligge skærpende omstændigheder, hvis overtrædelsen af knivforbuddet består i, at en person blot besidder kniven, f.eks. fordi den pågældende kniv ligger i en bils bagagerum. Der kan i den forbindelse henvises til U H, hvor Højesteret idømte tiltalte en bøde på kr. for på offentlig sted at have besiddet en kniv med et blad på mere end 7 cm, som kunne fastlåses i udfoldet position. Kniven lå i tiltaltes bil. Det vil i sidste ende bero på domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den enkelte sag, om der foreligger sådanne skærpende omstændigheder, at der skal udmåles en frihedsstraf i stedet for bøde. 2. gangstilfælde I andengangstilfælde forudsættes straffen både for lovovertrædere over og under 18 år som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 7 dage. Straffen kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der kan forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i andengangstilfælde vil være urimeligt henset til de omstændigheder, hvorunder kniven mv. har været medbragt. Det er forudsat, at der i sådanne tilfælde er mulighed for at idømme en bøde. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 274 af 27. marts 2012 (pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 61 af 21. december 2011), Hvis der tidligere er idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel for en førstegangsovertrædelse efter de nugældende retningslinjer for straf i førstegangstilfælde, jf. ovenfor, forudsættes straffen i andengangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage

18 Hvis der i førstegangstilfælde er idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel efter de tidligere gældende regler (lov nr. 500 af 17. juni 2008), forudsættes straffen efter de nugældende regler i andengangstilfælde fastsat til fængsel i 7 dage. En ubetinget fængselsstraf på 7 dage i et førstegangstilfælde efter reglerne i våbenloven fra 2008 vil således alene tælle som en bødestraf, når andengangstilfældet kommer til pådømmelse. 3. gangstilfælde Med indsættelsen af 2. pkt. i 10, stk. 2, ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 forudsættes det, at der ved strafudmålingen for ulovlig besiddelse af knive efter våbenlovens 10, stk. 2, jf. 4, stk. 1, fremover i tredjegangstilfælde (det vil sige tilfælde, hvor gerningsmanden to gange tidligere er straffet) både for lovovertrædere over og under 18 år som udgangspunkt fastsættes en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage. Straffen kan dog gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det bemærkes, at den nævnte straf forudsættes anvendt, når der er idømt frihedsstraf i andengangstilfældet uanset længden heraf. Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunne tænkes at foreligge sådanne særlig formildende omstændigheder, at udgangspunktet om frihedsstraf kan fraviges. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 733 af 25. juni 2014 (pkt i de almindelige bemærkninger i nr. L 112 af 15. januar 2014). 4. gangstilfælde eller mere I fjerdegangstilfælde og derover vil det ifølge forarbejderne til lov nr. 733 af 25. juni 2014 (pkt i de almindelige bemærkninger i nr. L 112 af 15. januar 2014) være op til domstolene på baggrund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes straffen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt fastsættes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner Særlig formildende omstændigheder Det følger af den almindelige bestemmelse i straffelovens 83, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder en handling, jf. straffelovens 82, nr. 4. Et eksempel herpå kan efter rigsadvokaturens opfattelse være tilfælde, hvor en person, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som uden kendskab til dansk lovgivning rejser ind i Danmark i besid-delse af en kniv, der ikke er lovlig efter dansk ret

19 Et andet eksempel kan være, hvor ulovlig besiddelse af kniv konstateres ved en sådan persons udrejse af Danmark efter et kortere ophold her f.eks. som turist. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i tilfælde af mindre betydningsfulde overtrædelser, og såfremt omstændighederne, herunder den pågældendes betalingsmuligheder, taler herfor, kan være grundlag for at meddele den pågældende et tiltalefrafald, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale 1, nr. 1, litra e. I øvrigt kan om et lignende tilfælde henvises til U Ø, hvor tiltalte, der anvendte kniv som et arbejdsredskab, under en erhvervsmæssig begrundet rejse til udlandet havde medbragt en foldekniv med en klingelængde på over 7 cm i sin håndbagage, hvilket blev opdaget i lufthavnens sikkerheds-kontrol. Det var som følge af hans erhverv et anerkendelsesværdigt formål, at han havde medbragt kniven, men ikke at denne efter indtjekning blev opbevaret i håndbagagen. Han blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, men da det utvivlsomt skyldtes en forglemmelse, at han ikke havde anbragt kniven i sin kuffert, lod landsretten bødestraffen bortfalde i medfør af straffe-lovens 83, 2. pkt Særlig skærpende omstændigheder Hvis overtrædelsen begås under særlig skærpende omstændigheder, kan der eventuelt være grundlag for at anse overtrædelsen for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2, hvorefter den, der overtræder våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, uden at forholdet falder ind under stk. 1 om besiddelse mv. af skydevåben og andre særlig farlige våben og eksplosivstoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag L 211 af 29. april 2009), og det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at straffelovens 192 a, stk. 2, kan omfatte overtrædel-ser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, der angår andre våben end skyde-våben eller særdeles farlige våben eller eksplosivstoffer. Efter omstændighederne vil f.eks. spring-knive, springstiletter, faldknive og faldstiletter efter våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 3 og 4, således kunne være omfattet. Ved vurderingen af, om der foreligger særlig skærpende omstændigheder, bør der ifølge forarbejderne til lovændringen først og fremmest lægges vægt på våbnets farlighed. Herudover vil der bl.a. kunne lægges vægt på, hvilken mængde der f.eks. indføres, besiddes eller overdrages, herunder om der er tale om en mere systematisk overtrædelse af våbenlovgivningen, hvor forholdet har karakter af et illegalt erhverv, om våbnene opbevares eller anvendes under sådanne forhold, at der er en nærlig-gende risiko for, at de vil blive anvendt, herunder i voldelige opgør mv., om de er skaffet illegalt, om de bæres i forbindelse med indbrud eller brugstyveri, og om gerningsmanden tidligere har begået til-svarende lovovertrædelser. Der henvises i øvrigt til afsnit om andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens 192 a, stk Flere overtrædelser mv

20 Der er hverken i forarbejderne til ændringslovene fra 2004, 2008, 2012 eller 2014 bemærkninger om straffen ved besiddelse af flere ulovlige våben eller ved flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse til samtidig pådømmelse. Hvis overtrædelsen består i samtidig besiddelse af flere ulovlige våben, eller hvis flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse er til samtidig pådømmelse, finder straffelovens 88 anvendelse, og der skal således fastsættes en samlet straf for samtlige forhold. Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der måtte blive idømt bødestraf, vil det således bero på en konkret vurdering, om bøden skal fastsættes ved en sammenlægning af normalbøderne for de enkelte overtrædelser (absolut kumulation) eller til et mindre beløb (modereret kumulation). Det er i forarbejderne til tidligere ændringer af våbenloven forudsat, at der sædvanligvis vil blive anvendt modereret kumulation (lovforslag L 97 af 26. november 2003, de almindelige bemærkninger pkt. 3.1) Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1 Skærpelsen af sanktionsniveauet for tredjegangstilfælde ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 vil i øvrigt have den afledte effekt, at det i sådanne sager vil blive muligt at varetægtsfængsle gerningsmanden, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt. Det er således bl.a. en betingelse for at anvende varetægtsfængsling, at lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre en højere straf end 30 dages fængsel, jf. retsplejelovens 762, stk. 3, modsætningsvis. Der henvises til pkt i de almindelige bemærkninger i nr. L 112 af 15. januar Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder Ved lovændringen i 2004 blev der også tilsigtet en skærpelse af straffene for overtrædelse af våben-bekendtgørelses 16, stk. 1, nr. 1-7, om besiddelse af ulovlige knive mv. samt slag- og stødvåben på bopælen eller andre steder, hvortil der ikke er almindelig adgang (lovforslag L 97 af 26. november 2003). Der er siden lovændringen i 2004 udarbejdet nye våbenbekendtgørelser, senest bekendtgørelse nr af 30. oktober 2013, der trådte i kraft den 5. november gangstilfælde

21 Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, ved ulovlig besiddelse mv. af skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge over-stiger 12 cm (nr. 1), knive med tværstillet greb beregnet til stød (push dag-gert) (nr. 2), kastestjerne, kasteknive, kasteøkser og lignende (nr. 7), kårde-stokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand mv. (nr. 8) kr. Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 3-6, dvs. ulovlig besiddelse mv. af springknive, springstiletter (nr. 3), faldknive, faldstiletter (nr. 4), enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive) (nr. 5), og knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd (nr. 6) kr. Gentagelsestilfælde Straffebestemmelsen vedrørende 16, stk. 1, i våbenbekendtgørelsens 57, stk. 4, har efter den sene-ste ændring følgende affattelse: Stk. 4. Overtrædelse af 16, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end én gang straffet for overtrædelse af 16, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde. Der skal således efter bekendtgørelsen idømmes frihedsstraf i 3. gangstilfælde, hvorimod de oven-nævnte bødetakster kan anvendes i 2. gangstilfælde. Særlig skærpende omstændigheder Hvis overtrædelsen begås under særlig skærpende omstændigheder, kan der eventuelt være grundlag for at anse overtrædelsen for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2, hvorefter den, der overtræder våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, uden at forholdet falder ind under stk. 1 om besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben og andre særdeles farlige vå-ben og eksplosivstoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Der henvises til afsnit og afsnit om andre overtrædelser under særlig skærpende om-stændigheder, jf. straffelovens 192 a, stk Slag- og stødvåben

22 Våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr. 6 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik strafskærpelsen i våbenlovens 10, stk. 3 (nu 10, stk. 2), også virkning for overtrædelser af den dagældende våbenlovs 4, stk. 2, om besiddelse af stød- og slagvå-ben. På baggrund af lov nr. 555 af 24. juni 2005, følger forbuddet mod at erhverve, besidde, bære eller anvende slageller stødvåben herefter alene af våbenbekendtgørelsen 16, stk. 1, jf. bemyndigelses-bestemmelsen i den nugældende våbenlovs 4, stk. 2, nr. 6. Strafbestemmelsen fremgår af våbenbekendtgørelsens 57, stk Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelses-steder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende 1. gangstilfælde Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr. 6, - dvs. ulovlig besiddelse på offentligt tilgængelige steder, uddan-nelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende kr. 2. gangstilfælde og mere Der henvises til strafpåstandene beskrevet i afsnit , gentagelsestilfælde Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 1. gangstilfælde Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 9, dvs. ulovlig be-siddelse af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummi-knipler og lignende kr