Karsten Møller S PLC - Standardisering

Transkript

1 Karsten Møller S PLC - Standardisering 1

2 PLC - Standardisering, Standardisering af PLC byggeklodser. Rapporten er udarbejdet af: Karsten Møller s Vejleder(e): Morten Lind DTU Elektro Sektion eller center Danmarks Tekniske Universitet Adresse Bygning 2800 Kgs. Lyngby Denmark www: Sektion eller center www Tel: (+45) Fax: (+45) 45 Udgivelsesdato: < > Klasse: Udgave: Bemærkninger: <Offentlig> 1. udgave Denne rapport er indleveret som led i opfyldelse af kravene for opnåelse af <Grad> på Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten repræsenterer <15> ECTS point. Rettigheder: <Karsten Møller>, <2008> 2

3 Indledning: Dette eksamensprojekt tager udgangspunkt i PLC programmering til styring af automations maskinanlæg. Problemet med denne form for styring er, at det er næsten umuligt at lave PLC programmer, som kan genanvendes på andre maskinanlæg. Men hvis der nu er tale om nogle næsten identiske maskinanlæg, ville det så være muligt at fremstille nogle PLC programdele, som kunne genbruges? Altså en slags standard PLC software byggeklodser, som kunne bruges igen og igen, uden at der skulle ændres i dem! Det er dette spørgsmål der vil være fokus på i dette eksamensprojekt. Der er i dette eksamensprojekt taget udgangspunkt i en allerede eksisterende case, som er udviklet af virksomheden Dan-Palletiser A/S. Det er i samarbejde med dem at dette projekt er opstået. Casen er fra et eksisterende PLC program, der ønskes omdannet til disse PLC software byggeklodser. Grunden til dette projekt, er at Dan-Palletiser ofte laver flere næsten ens maskiner. Disse maskiner er opbygget på en sådan måde, at nogle bestemte maskindele, bliver brugt igen og igen på de forskellige maskiner. Det vil derfor være fordelagtigt, at lave er standard PLC program, altså en slags software byggeklods, til hver af disse maskindele. Det vil for Dan-Palletiser betyde både færre udviklingstimer til PLC programmet, samt færre fejl når disse byggeklodser er færdigudviklet. Alt i alt kan der være tale om en rimelig besparelse når et maskinanlæg er færdigt. 3

4 Afgrænsning: I denne rapport er vist hvordan der ud fra et eksisterende PLC program, kommer frem til disse software byggeklodser. Det er sket ved en række ændringer og bearbejdninger af PLC programmet. Der vil i denne rapport være beskrevet, hvilke betragtninger og forudsætninger der skal foretages, inden der begyndes på et sådan automationsprojekt. Her vil også være beskrevet lidt om Dan-Palletiser A/S, som er samarbejdspartner, og som har været med til at stille denne opgave. Videre vil der stå lidt om hvilke miljø, dette projekt er bearbejdet i. Når disse introduktioner til partner og opgave er beskrevet, vil selve beskrivelsen af processen med at udvikle software byggeklodserne begynde. I procesbeskrivelsen vil det så fremgå, hvordan der er taget hånd om de forskellige problemer, der kan opstå i forbindelse med udviklingen af disse byggeklodser. I denne rapports forløb, vil være vist nogle figurer, der vil hjælpe læserne af denne rapport, til bedre at forstå de situationer der er beskrevet. Resultaterne af de enkelte afsnit, vil også fremstå i de afsnit hvor emnet bliver behandlet. Til sidst vil være en helhedsvurdering af dette eksamensprojekt, i form af konklusionen. I bilagene vil være vist tabeller over variables navneændring, og billeder af hvordan byggeklodserne endeligt vil fremstå. 4

5 Indholdsfortegnelse: Virksomhedspræsentation(samarbejdspartner):... 6 MK 1-A1 Palletiser:... 6 Step 7:... 7 Præsentation af problem:... 8 Problemformulering:... 9 Metoder: Analyse: Overvejelser: Reduktion af funktioner: Interface: Globale og Lokale Variable - Datablokke: Opdeling af software byggeklodser: Ændring af byggeklodser: Ændring i organisationsblok: Netværk: Simuleringer: Test: Konklusion: Litteraturliste: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Appendiks A: Programmeringssprog(IEC ):

6 Virksomhedspræsentation(samarbejdspartner): Virksomheden Dan-Palletiser A/S er geografisk placeret i Vemmelev på Vestsjælland. Her ligger både produktion og administration. Dan-Palletiser har specialiseret sig i at udvikle interne transportog palleteringssystemer, og har en bred kundekreds rundt om i verden, blandt andet Coca-Cola, Unilever, Nestlé, GlaxoSmithKline, Dansk AvisTryk og mange flere. Dan-Palletiser har ca. 100 medarbejdere, som deler sig over administration, teknisk afdeling, produktion, logistik, projektafdeling og montageafdelingen. Derudover har de et netværk af agenter i udlandet. Deres produktion består af blandt andet pallelastere, pakke- og palletransport samt dåse- og låganlæg. MK 1-A1 Palletiser: Den maskine der er taget udgangspunkt i, er en MK 1-A1 Palletiser. Det er den mindste serieproducerede maskine, som Dan-Palletiser producerer. MK 1-A1 er en pallelaster, som stabler specificeret produkter på paller. Pallelasteren kan arbejde med pakker i forskellige størrelser, lige fra små flade papkasser eller sukkerposer, til de noget større. For at være kompatibel med alle de slags pakker og kasser der findes, og som pallelasteren kan transporterer, er styringen til maskinen udstyret med et mønsteropbygnings system. Mønsteropbygningen gør at for den aktuelle størrelse pakker pallelasteren bearbejder, bygges et mønster op på den måden som pakkerne skal ligge på pallen. På den måde kan pallelasteren tilpasses til de forskellige størrelse pakker, som brugerne af pallelasterne ønsker. Pallelasteren består i hovedtræk af et indløb, en skubbearm, en lasteramme og en elevator. Alt dette styres fra PLC en som sidder i eltavlen. Eltavlen indeholder alt det elektriske til at styrer pallelasteren med. Til at indtaste værdier til mønsteropbygningen, og til at styre pallelasteren med, er der placeret et touchscreen betjeningspanel i lågen på eltavlen. Fra betjeningspanelet foregår som sagt alt styring, både automatik og manuelt, alle værdier til mønsteropbygningen indtastes her, og under kørsel udskrives løbende meddelelser om pallelasterens status, eller om der er opstået fejl. Altså alt hvad der sker, eller skal ske med pallelasteren, foregår på betjeningspanelet. 6

7 Step 7: PLC programmet er udviklet i miljøet Siemens step 7. Både det eksisterende PLC program fra Dan- Palletiser, og det PLC program der udvikles i dette eksamensprojekt er step 7. Step 7 er et grundlæggende programmerings og konfigurations software værktøj, som er bygget op af en del applikationer, som hver gør et specifikt job inden for programmering af automation, så som: Konfiguration og tildeling af parametre til hardwaredelen. Fremstilling og fejlretning af bruger programmer. Konfiguration af netværk og forbindelser. Den grundlæggende programpakke kan udvides med en række andre programpakker, for eksempel yderligere programmeringssprog pakker, såsom SCL(Structured Control Language), S7 Graph eller HiGraph. I appendiks A vil være beskrevet de 3 hoved programmeringssprog, der bruges i step 7. Det grafiske brugerinterface der bruges til disse opgaver, er kendt som Simatic manager. Simatic manager samler alt data, og alle indstillinger som er nødvendige i et projekt, for en automations opgave. I dette projekt bliver alt data struktureret efter deres funktion, og bliver repræsenteret som et objekt. Objekter: På en lignende måde som mappestrukturen i Windows explorer indeholder filer og mapper, bliver et step 7 projekt delt op i mapper og objekter. Objekter som kan indeholde andre mapper og objekter, bliver kaldt mapper, for eksempel et S7 program som indeholder mapperne Blocks og Source files, og objektet symbols. Arbejde med objekter: De forskellige typer af objekter i Simatic manager, bliver linket sammen med de applikationer som de behøver for at blive processeret. Det betyder at du ikke behøver, at kunne huske hvilke applikationer, du skal starte for at kunne editere et specifikt objekt. Du skal ganske simpelt bare vide hvad du skal gøre. 7

8 Præsentation af problem: Der er to vigtige problemstillinger der skal belyses i dette eksamensprojekt. Det ene er hvordan opbygningen af et sådan projekt skal foregå. Altså hvordan gribes an, hvor meget skal med, hvordan deles maskinen op, hvor meget skal en byggeklods indeholde, kommunikation(interface) mellem software byggeklodserne, dokumentation af byggeklodserne, kan det reelt lade sig gøre at standardiser disse byggeklodser. Den anden er omkring selve programmeringssproget. Altså hvilke slags programmeringssprog, struktur i programmet, dokumentation af program. Der er ikke nogen fast standard om hvordan et automationsprojekt skal bygges op. Det er der ikke fordi alle maskiner jo ikke er ens. I nogle tilfælde kan en standardisering godt lade sig gøre. Det kan det for eksempel i dette anlæg, da det er de samme slags maskindele der skal bruges til flere forskellige maskiner. Er det specialmaskiner der bliver produceret, er det sjældent de samme slags maskindele der bruges igen og igen. Men hvis en specifik del af maskinen kan bruges på flere maskiner, så kan det lade sig gøre at lave et program, og en dokumentation der kan bruges igen og igen. Dokumentationen af en maskine er ofte forskellig fra producent til producent. De skal blot overholde nogle standarder om indhold og så videre. Programmeringssproget derimod skal overholde en speciel standard som hedder IEC 1131(International Electrotechnical Commission). Det er en standard der beskriver hvorledes programmeringssproget er opbygget, og hvordan det skal bruges. 8

9 Problemformulering: Hovedformål: Kan der skabes standard software byggeklodser til opbygning af PLC programmer, ud fra en virksomheds eksisterende PLC program? Udførelse: Da virksomhedens produktion har flere varianter af samme maskine, ofte hvor de samme maskindele indgår, skal der i opsætning af et PLC program laves en software byggeklods tilsvarende en bestemt del af maskinen. Disse byggeklodser skal så kunne bruges i et tilsvarende PLC program på andre maskiner. 9

10 Metoder: For at finde frem til den bedste måde at gribe dette eksamensprojekt an på, skal der gennemgås en række metoder. Når metoderne er gennemgået, vil det vise sig hvilken af dem der bedst betaler sig, med henhold til tid og brugbarhed. Metode 1: Skabe et nyt program. Hvis man vælger at starte fra bunden, skal man sørge for at have god tid. Her vil være en del opsætning, og en masse skrivearbejde med at få navne indskrevet i symboltabel, funktioner og især datablokke. Det gode ved at starte på ny, er at man kan skabe sit projekt på sin egen måde. Der kan for eksempel ændres i sammensætningen af funktioner, eller ændres i datablokkene, eller ændre variabelnavne så man selv har bedre overblik. Man skal bare huske at det er mere tidskrævende. Metode 2: Ændring af eksisterende program. Nøjes man med at foretage ændringer af det eksisterende program, skal man huske at holde øje med hvor man er. Her kan det være en stor hjælp, hvis man vælger at lave en tabel over, hvilke variable man ændrer, og til hvad. Hvis man kan holde overblikket, kan man på denne metode spare en del tid. Alle variable i symboltabel og i hardwareopsætning vil beholde navn og type, dog skal man så lære at gennemskue de navne som er i det eksisterende program. Metode 3: Skrive sit eget program. Hvis man føler at man har en bedre løsning end det eksisterende program, kan man selvfølgelig også prøve at lave sit eget. Men da Dan-Palletiser har bruge meget tid på at udvikle programmet, ville dette være noget af en bedrift. Nogle steder kan det måske lade sig gøre at forbedre programmet, men i det lange løb ville det ikke kunne betale sig. Og hvis man vælger at lave sit eget program, skal man have tiden i orden. 10

11 Analyse: Overvejelser: Inden man starter på at ændre det eksisterende program fra Dan-Palletiser, skal der foretages nogle overvejelser. Først og fremmest skal der vælges hvilke metode man vil bruge. Dernæst skal man finde ud af, om der eventuelt kan foretages nogle ændringer i programmet, der gør det nemmere at fremstille disse byggeklodser. Det kan være at ændre antallet af funktioner, eller måske at dele nogle af funktionerne op, så de ikke indeholder for meget. Det er selvfølgelig ikke noget man bare lige kan se, om nogle af disse ændringer vil hjælpe, men det kan være at man kan se nogle fordele eller ulemper, jo længere man når med byggeklodserne, for så kan ændringerne jo foretages undervejs. Man skal selvfølgelig også huske, at programmet som Dan-Palletiser har udviklet, er udviklet af professionelle folk. Derfor er programmet jo rimeligt optimeret. I dette eksamensprojekt er metode 2 valgt. Her er derudover valgt at reducerer antallet af funktioner, da nogle af de funktioner der er brugt er ret små, og kun bliver brugt forholdsvis få gange. Det er ikke noget der betyder noget for hvordan programmet kører. Det eneste der sker, er at det programmæssige der ligger i de funktioner der bliver fjernet, bliver lagt ind i de funktioner der kaldte på dem. Figur 1 viser hvordan kaldet bliver foretaget, før de funktioner der skal reduceres væk, bliver fjernet. Figur 2 viser hvordan det programmæssige ser ud, efter funktionen er fjernet. FC Kaldene funktion FC FC FC Kaldte funktion Figur 2. Efter Figur 1. Før 11

12 Reduktion af funktioner: Når der er valgt hvilke funktioner der skal reduceres væk, skal der først findes ud af hvor mange kald der er til de enkelte funktioner. Til at finde ud af hvor mange kald der til hver funktion, er der et værktøj i step 7. I menuen options er et værktøj der hedder Reference data, der kan vise hvor mange kald der er til de enkelte funktioner, datablokke, timere, countere, mærker og så videre. Vælger man her at søge efter en bestemt funktion, vil man få vist hvor mange kald der er til den søgte funktion. Figur 3. Eksempel på værktøjet Reference data. I figur 3 er vist et eksempel på, hvordan værktøjet Reference data fungerer. Her kan blandt andet ses hvor mange steder funktionen FC160 bliver kaldt. FC160 kaldes i funktionen FC6, i netværk 44 og netværk 48, og den kaldes i funktion FC8, netværk 3. Når nu man ved hvor mange steder funktionen FC160 kaldes, kan man begynde at udskifte kaldene til FC160 med den programtekst der står i FC160. På denne måde kan funktionen FC160 nu fjernes fra PLC programmet. Figur 4. Funktion med kald til FC160 Figur 5. Programtekst fra FC160 indsat i funktion 12

13 Figur 4 viser kaldet til FC160. Idet kaldet til FC160 ændres med programteksten fra FC160, vil der opstå nogle fejl. Da der har været nogle lokale variable i FC160(lokale variable beskrives senere), skal disse variable også deklareres som lokale variable, i den funktion som kaldte på FC160. I FC160 var også nogle lokale IN variable(in variable forklares senere). Til disse IN variable er tilknyttet en værdi, eller en variabel fra den kaldende funktion. Det vil sige at den funktion der har kaldt FC160, har en række værdier eller variable, der skal bruges i FC160. Når programteksten fra FC160 er flyttet til den funktion, der kaldte på FC160(se figur 4 og 5), skal de værdier og de variable der var henvist til FC160, indsættes i programteksten fra FC160, i stedet for de lokale IN variable. Dette kan lyde ret indviklet, men når man har fanget princippet, er det ikke så slemt. Figur 6 viser hvordan programteksten kommer til at se ud, når de lokale IN variable er udskiftet med de værdier og variable der var tilknyttet dem. Figur 6. Efter udskiftning af lokale IN variable. Her er hvilke funktioner der er fjernet fra Dan-Palletisers PLC program. Fjernet funktioner: FC100, FC101, FC102, FC103, FC104, FC105, FC106, FC107, FC111, FC160, FC161 og FC

14 Interface: Interfacet er den kommunikation der kommer til at foregå mellem funktionerne. Interfacet på de enkelte byggeklodser vil bestå af de indgange, udgange, mærkebit, data-bit og byte, tællere og timere der skal bruges i dem. I3.2 I5.4 M23.5 T23 FC Q15.7 Q5.2 Figur 7: Eksempel på Funktion I figur 7 er vist et eksempel på et interface på en af software byggeklodserne. Her kommer alle de oplysninger ind og ud, som de enkelte funktioner skal bruge, for at fungerer optimalt. Alle funktionerne skal på denne måde defineres, for at kunne bruges som byggeklodser. Alle data til og fra de enkelte funktioner, kommer enten fra andre funktioner, fra betjeningspanelet, en datablok, eller et andet sted. 14

15 Globale variable / Data blokke FC FC FC FC FC FC Figur 8 I figur 8 er vist hvordan interfacet er opbygget. Nogle af funktionerne er blot hjælpefunktioner for andre, men hovedparten af funktionerne arbejder med globale variable, så som mærker eller datablokke. Det gør at alle funktioner kan læse tilstand eller værdi på alle variable. Dog kan der ikke skrives til de forskellige variable mere end et sted. På den måde kan byggeklodserne sættes ind i et program, og bruge alle de globale variable til at arbejde med. Med denne metode sikres at interfacet bliver etableret mellem funktioner. 15

16 Globale og Lokale Variable - Datablokke: Det data der bruges i en funktion kan både være lokal og global. Lokalt data kan kun skrives til og læses i den funktion som den defineres i. Dog kan en anden variabel tilknyttes ved hjælp af IN, OUT og INOUT funktionerne, som gør at værdierne af de lokale data kan læses og skrives til. IN, OUT og INOUT data deklareres i den funktion de skal bruges, hvorimod globalt data deklareres i symboltabellen. I symboltabellen er endvidere overblik over hvor mange funktioner der er i programmet. Her er også vist alle datablokke, countere, timere, mærker(flag), indgange og udgange. Globalt data kan bruges i alle funktionerne. Problemet med globalt og lokalt data, er at hvis PLC en går i stop, eller der er strømsvigt, mistes alle værdier. Det er her en fordel at bruge datablokke, da alle værdier huskes ved svigt. På betjeningspanelet kan for eksempel indtastes op til 25 forskellige mønstre, og det ville være meget besværligt, hvis det hele skulle tastes ind igen, hver gang der har været stop eller strømsvigt. Ud over mønster data er der også start/stop kommandoer, plus manuel kørsel og meget mere fra panelet. Her er der brugt en bestemt datablok til alt hvad der kommer fra betjeningspanelet. Det gør at det er nemmere at overskue når programmet konstrueres. Samtidig er det nemmere at finde fejl, når man ved at alt fra betjeningspanelet ligger i en bestemt datablok. Figur 9. Udsnit af symboltabel. 16

17 Opdeling af software byggeklodser: Når de funktioner man har valgt at reducerer væk er fjernet, kan man begynde at dele det resterende PLC program op. For at få programmet delt op på en fornuftig måde, kan man starte med at se på de fysiske maskindele på pallelasteren. Kan man få en enkelt maskindel til at passe med en bestemt programdel, vil det give et godt udgangspunkt for en software byggeklods. Da der i dette eksamensprojekt er taget udgangspunkt i Dan-Palletisers PLC program, ville det være en god ide at bruge, og ændre de funktioner det er i programmet til pallelasteren. Da PLC programmet til pallelasteren blev udviklet, er denne metode med at tilpasse en programdel til en bestemt maskindel blevet taget i brug. Det gør at de funktioner der er designet i Dan-Palletisers program, vil blive brugt som de er i dette eksamensprojekt. Der vil dog blive ændret på variabelnavne og variabeldefinitioner, men den proces beskrives senere i denne rapport. I tabel 1 vises navnene på de funktioner til pallelasteren der er behandlet i denne rapport. Funktionsnavn FC30 FC35 FC38 FC40 FC44 FC50 FC 52 FC60 FC70 Symbolnavn Turner Conveyor under pusher Infeed Pusher Guides loading plate Loadingplate Strip bar Elevator Palet Tabel 1. Navne på funktioner. 17

18 Ændring af byggeklodser: Når software byggeklodsernes størrelse og indhold er valgt, skal alle globale variable ændres til lokale variable. Det gøres for at sørge for, hvis byggeklodsen indsættes i et program, er der ikke mulighed for, at der findes en variabel der har samme navn som en variabel i byggeklodsen. Samtidig vil adresserne på de globale ind- og udgange i byggeklodsen, ikke passe overens med adresserne i andre programmer. Når de globale variable i byggeklodserne skal ændres, er det vigtigt at have overblik. Hvis blot en variabel mangler når programmet er ændret, vil det nye program ikke fungere korrekt. Derfor er det fordelagtigt først at lave et skema over hvilke variable der ændres, og til hvad. For eksempel: Fra Variabelnavn: Type: Til Variabelnavn: Type: M63.2 Global mærke #Elevator op Lokal / INOUT I6.4 Global IN #Max.Infeed Lokal / IN Q14.4 Global OUT #Turner up Lokal / OUT Skemaerne over variablerne for alle de ændret funktioner er vist i bilag 2. Når de globale mærker eller ind og udgange ændres til lokale variable, kan de kun bruges i den enkelte funktion som de bliver defineret i. Det vil sige at hvis de variable i en sådan funktion, skal kunne bruges i andre funktioner, skal de defineres som en IN, OUT eller INOUT. En IN variabel bliver brugt til at føre data ind i en funktion. Det vil sige at hvis en global variabel, eller en udgang fra en anden funktion føres til en IN variabel(figur 10), vil denne variabels tilstand styres udefra. M23.5 IN#Infeed Figur 10. Det gør at man kan lave disse forud definerede byggeklodser, som kan bruges flere steder, og styres af forskellige variable. OUT variablen bliver brugt til at føre data ud af funktionen, og INOUT 18

19 variablen bruges til at sende data ind i en funktion, hvor de processers, og hvor den opnåede tilstand bliver gemt i den samme variabel. Når de funktioner der skal bruges til byggeklodser er ændret, og alle globale variable i de funktioner er ændret til lokale variable, er byggeklodserne defineret. Herfra kan de bruges i PLC programmet. Når en bestemt byggeklods, der er defineret ud fra en bestemt del af maskinen skal bruges, kaldes funktionen i PLC programmet. Det gøres ved at der defineres en funktion hvor alle byggeklodserne placeres i. Det vil sige at den definerede funktion kalder på byggeklods funktionerne. Figur 10 viser princippet i hvordan en funktion kaldes fra en anden. Når dette er gjort, skal de variable ind- og udgange tilføjes til en global variabel som beskrevet tidligere. I bilag 2 er vist nogle af de ændret funktioner. Når kaldefunktionen er lavet, og alle globale variable er defineret og sat ind, skal funktionen testes. Testene er beskrevet senere i rapporten. Figur 11. Kald til funktion 19

20 Ændring i organisationsblok: I step 7 er der nogle såkaldte organisationsblokke. Disse blokke er lavet til at sikre PLC systemet, hvis der skulle ske uforudsete fejl, eller systemet går ned. Hovedorganisationsblokken OB1 foretager kald til de funktioner, der skal være med i programmet. Hvis ikke funktionerne er kaldt i OB1, eller kaldt igennem en funktion der er kaldt i OB1, vil funktionerne ikke blive medtaget i programmet. Da der er foretaget ændringer i hvordan funktionerne arbejder sammen, skal der også ændres i OB1. De funktioner der er lavet om til byggeklodser, bliver nu kaldt igennem funktionen FC9(Main_Interface). Derfor skal de funktioner der blev kaldt igemmen OB1, i det oprindelige program fra Dan-Palletiser, nu slettes fra OB1, og indsættes i FC9. Til genæld skal FC9 tilføjes i OB1 for at blive medtaget i programmet. Figur 12. Oprindelig OB1. Figur 13. OB1 efter ændring. 20

21 Netværk: I step 7 programmet er der flere måder at føre data rundt mellem programdele på. Men hvad lige så vigtigt er, hvordan der føres data ud af PLC en, og for eksempel til en frekvensomformer, en servo eller et betjeningspanel. Betjeningspanelet kommunikerer over det der hedder et MPI(Message passing interface). MPI interfacet er, som navnet antyder, et interface til at passere meddelelser igemmen, og det er meget passende når der kun er et petjeningspanel på pallelasteren. Skal der derimod overføres meget data hele tiden, er en BUS interface mere fordelagtig(der er desværre ingen BUS kommunikation på denne maskine). En BUS forbindelse kan overføre meget data hurtigt, som for eksempel fra en servomotor, hvor der hele tiden skal læses position og hastighed, så PLC programmet kan standse den i den rigtige position. 21

22 Simuleringer: I Siemens step 7 er der mulighed for at foretage en simulering af ens program. Det vil sige at programmet kan testes før det downloades til PLC en. Funktionerne er testet på denne måde: Først er det oprindelige program fra Dan-Palletiser testet i en simulering. Derefter er funktionerne ændret en af gangen, og testet med det samme disse ændringer er foretaget. På den måde ændres der ikke for meget af gangen, og det er nemmere at finde og rette fejl. Simulering af funktion: Simulering OK / Ikke OK Dan-Palletisers oprindelige program OK FC30 OK FC35 OK FC38 OK FC40 OK FC44 OK FC50 OK FC52 OK FC60 OK FC70 OK Tabel 2. Når der er foretaget simuleringer, og der har været opstået en fejl, er fejlen rettet med det samme. Derfor kan alle ændret funktioner meldes OK. Når simuleringerne foretages virker det på samme måde, som når PLC en står i RUN mode. Det vil sige at der kan testes på alle indgange og udgange. I simuleringsværktøjet er der funktioner der kan simulerer tilstandene på ind- og udgange. På den måde kan der følges med i programmet, om de forskellige funktioner virker korrekt. 22

23 Test: De fysiske tests foregår på selve pallelasteren. Når alle komponenter og motorer og så videre, er monteret på pallelasteren, er det tid til at teste om alt fungerer korrekt. Når programmet er downloadet til PLC en, og programmet til betjeningspanelet er downloadet, kan testene begynde. På et sådan automationsanlæg vil normalt være en del sikkerhed som først skal være indkoblet, ellers vil det ikke være muligt at køre med automationsanlægget. Det samme er gældende på pallelasteren. Når sikkerheden er indkoblet, vil det være fordelagtigt at foretage tests af PLC ens ind- og udgange, for at teste for forbindelsesfejl, om motorer og pneumatik har korrekt omdrejningsretning og stempelretning. For at teste om PLC ens indgange virker korrekt, og er korrekt monteret, er der et specielt værktøj i step 7. I step 7 kan oprettes det der hedder en variabeltabel. I den variabeltabel kan så indtastes lige nøjagtig den variabel som man gerne vil overvåge. Det vil sige at hvis for eksempel alle indgange skrives ind i en tabel, vil man kunne teste om indgangene virker korrekt, ved at påvirke de tilhørende følere eller aftastere eller hvad der ellers kan sidde. På den måde kan man hurtigt teste om alle indgange virker, og om de er monteret korrekt. Figur 14. Figur 14 viser et eksempel på en variabeltabel. De fysiske tests er ikke medtaget i dette eksamensprojekt, da det teoretiske omkring opbygningen af disse software byggeklodser er opprioriteret. 23

24 Konklusion: Fra opgavestillers synsvinkel er disse standard software byggeklodser en god ide, det kan sparre en del tid, hvis PLC programmet er udviklet på forhånd, men det er mest for virksomheder som Dan- Palletiser, som producerer forskellige maskiner med samme slags maskindele. Har man med specialmaskiner at gøre, vil det være svært at producerer faste programdele til. Men ser man bort fra specialmaskiner, og tager udgangspunkt i serieproduceret maskiner, som kan bruge de samme slags maskindele, kan disse byggeklodser være en rigtig god ide. Både i konstruktionsfasen hvor der kan sparres en masse tid på udvikling, men også i indkøringsfasen hvor der vil være en reduceret fejlprocent, og samtidig her kan spares tid og penge. I dette eksamensprojekt er byggeklodserne som vist, men der er jo oceaner af muligheder når det gælder forud programmeret programdele. Sådan programdele behøver ikke være så store som i dette projekt, men hvis man har en masse små programdele, som for eksempel forskellige modeller af en start/stop kreds, som man kan indsætte i et program, kan man måske på den gøre programmører mere effektive. Nogen vil måske så sige at der vil være alt for mange små delprogrammer at finde rundt i, men det må jo være en temperamentssag blandt programmører. Med hensyn til Simatic Manager og step 7, er der rigtig mange gode værktøjer til hjælp. Det er helt sikkert en stor fordel, at der er alle disse værktøjer. Mange gange er der situationer, man ikke lige helt ved hvordan skal takles, men så er der god hjælp at hente i help filen. 24

25 Litteraturliste: Dan-Palletiser A/S. Simatic Manager Help. IEC Applying S88. 25

26 Bilag 1: 26

27 27

28 Bilag 2: FC30 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "M11.1" Global mærke Automatic_infeed Lokal INOUT "M22.4" Global mærke Turner_90_dec_cw Lokal INOUT "M22.5" Global mærke Turner_90_dec_acw Lokal INOUT "M22.6" Global mærke Turner_180_dec Lokal INOUT "M21.0" Global mærke Countsignal Lokal INOUT "M11.2" Global mærke Reset_infeed Lokal INOUT "-S6/0" Global IN Turner_upper_pos_I6_0 Lokal IN "-S5/5" Global IN Pack_in_turner_I5_5 Lokal IN "-S5/6" Global IN Turner_in_pos_1_I5_6 Lokal IN "-S5/7" Global IN Turner_in_pos_2_I5_7 Lokal IN "M10.0" Global mærke Manuel_palletiser Lokal INOUT "M31.0" Global mærke Manuel_start_turner Lokal INOUT "M10.7" Global mærke Main_air_OK Lokal INOUT A_TP170".ManualDB1_DBX57_0 DB Form_op_turner_clockw Lokal IN A_TP170".ManualDB1_DBX57_1 DB From_op_turner_anticw Lokal IN "M30.0" Global mærke Pack_must_be_turned Lokal INOUT "M30.1" Global mærke Pack_fixed_over_turner Lokal INOUT "M30.2" Global mærke Turner_free_of_position Lokal INOUT "M30.3" Global mærke Turner_in_pos_90_dec Lokal INOUT "M30.4" Global mærke Turner_free_of_pos_90_dec Lokal INOUT "M30.5" Global mærke Turner_in_pos_180_dec Lokal INOUT "M30.6" Global mærke Turning_finished Lokal INOUT "m31.2" Global mærke Manuel_stop_turner_inpos Lokal INOUT "M31.1" Global mærke Manuel_turner_free_ofpos Lokal INOUT "-Y14/3" Global OUT Turner_up_Q14_3 Lokal OUT "-Y14/4" Global OUT Turner_down_Q14_4 Lokal OUT "DO13_4" Global OUT Turner_forward_Q13_4 Lokal OUT "DO13_5" Global OUT Turner_reverse_Q13_5 Lokal OUT "DO13/6" Global OUT Turner_high_speed_Q13_6 Lokal OUT 28

29 FC35 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "DBtoFC20".DB20_DBW30 DB Pattern_in_machine Lokal INOUT "m182.0" Global mærke Control_software_gate Lokal INOUT "m182.1" Global mærke Stop_gate Lokal INOUT "m182.2" Global mærke Acknowledge_operator_gate Lokal INOUT "m183.1" Global mærke Operator_error_occurred Lokal INOUT "m182.3" Global mærke Load_new_counter_value Lokal INOUT "m184.4" Global mærke Prepare_new_counter_value Lokal INOUT "m182.5" Global mærke Load_new_comparison_value_1 Lokal INOUT "m182.6" Global mærke Load_new_comparison_value_2 Lokal INOUT "m182.7" Global mærke Delete_synchronization_status_bit Lokal INOUT "m183.0" Global mærke Delete_zero_pass_status_bit Lokal INOUT "-s5/4" Global IN Countint_to_pusher_I5_4 Lokal IN "m46.0" Global mærke Pusher_fw_at_emptying Lokal INOUT "m46.1" Global mærke Signal_at_empty_pusher Lokal INOUT "m35.0" Global mærke oneshot_1 Lokal INOUT "m11.2" Global mærke Reset_infeed Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBW70 DB Value_from_layer_counter Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBW12 DB Value_in_count_to_pusher Lokal INOUT "m24.4" Global mærke Pack_turned_90_dec_cw Lokal INOUT "m24.5" Global mærke Pack_turned_90_dec_acw Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBD40 DB Preset_value Lokal INOUT "m21.1" Global mærke Count_signal_pusher Lokal INOUT "m36.0" Global mærke oneshot_2 Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBD36 DB Total_length Lokal INOUT "m24.0" Global mærke Pusher_fw_from_pattern Lokal INOUT "m24.1" Global mærke Pusher_fw_unload Lokal INOUT "m42.0" Global mærke Pusher_forward Lokal INOUT "-k10.0" Global IN Pusher_forward_Q12_0 Lokal IN "DBtoFC20".DB20_DBW54 DB Space_after_last_pack Lokal INOUT "m40.0" Global mærke Pusher_fw_with_row Lokal INOUT "m40.1" Global mærke Pusher_fw_for_unload Lokal INOUT "m21.3" Global mærke Counter_equal Lokal INOUT "m36.1" Global mærke Last_pack_in_row Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBW58 DB Added_dist_for_space Lokal INOUT "m35.2" Global mærke oneshot_3 Lokal INOUT "m35.1" Global mærke Start_row_of_packs Lokal INOUT "m35.3" Global mærke Packs_ready Lokal INOUT "m11.1" Global mærke Automatic_infeed Lokal INOUT "m35.4" Global mærke Start_space_after_pack Lokal INOUT "m35.5" Global mærke Stop_space_after_pack Lokal INOUT "DBtoFC20".DB20_DBW46 DB Count_value_in_mm Lokal INOUT "m35.6" Global mærke oneshot_4 Lokal INOUT "m35.7" Global mærke Slow_speed_pos Lokal INOUT "Q13/1" Global OUT Infeed_undr_pusher_Q13_1 Lokal OUT "DO13_2" Global OUT Infeed_highspeed_Q13_2 Lokal OUT "DATA / Always DB DATA_Always_0 Lokal INOUT 0".DB2_DBX4_0 "DBtoFC20".DB20_DBW50 DB Space_after_pack Lokal INOUT 29

30 FC38 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "-s6/4" Global IN max_infeed_i6_4 Lokal IN "m38.0" Global mærke max_infeed Lokal INOUT "m11.1" Global mærke automatic_infeed Lokal INOUT "-s5/4" Global IN Count_in_to_pusher_I5_4 Lokal IN "-s6/1" Global IN Count_to_pattern_I6_1 Lokal IN "-s6/5" Global IN Start_infeed_I6_5 Lokal IN "-y14/5" Global OUT Counting_in_stop_Q14_5 Lokal OUT "m39.0" Global mærke Reset_timeout_on_infeed Lokal INOUT "m10.5" Global mærke Oneshot_auto_palletiser Lokal INOUT "-k22_0" Global OUT Infeed_Q13_7 Lokal OUT "-k21_0" Global OUT Infeed_befor_pushr_Q13_3 Lokal OUT "-k15/4" Global OUT RUN_to_pack_machin_Q15_4 Lokal OUT 30

31 FC40 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "M22.0" Global Mærke Pusher_fw_from_pattern Lokal INOUT "M21.0" Global Mærke Count_signal Lokal INOUT "M43.0" Global Mærke Prepare_pusher_fw Lokal INOUT "M40.0" Global Mærke Pusher_fw_with_row Lokal INOUT "M11.2" Global Mærke Reset_infeed Lokal INOUT "M43.1" Global Mærke oneshot_1 Lokal INOUT "-s4/0" Global IN pusher_back Lokal IN "M22.1" Global Mærke Pusher_fw_to_unload Lokal INOUT "M43.2" Global Mærke Prepare_pusher_to_unload Lokal INOUT "M40.1" Global Mærke Pusher_forward_for_unlod Lokal INOUT "M43.3" Global Mærke oneshot_2 Lokal INOUT "-s4/1" Global IN Pusher_start_unload Lokal IN "M46.0" Global Mærke Pusher_fw_at_emptying Lokal INOUT "M46.1" Global Mærke Signal_at_empty_pusher Lokal INOUT "M60.2" Global Mærke Start_unloading Lokal INOUT "M21.3" Global Mærke Counter_equal Lokal INOUT "M35.4" Global Mærke Start_space_after_pack Lokal INOUT "M35.7" Global Mærke Slow_speed_pos Lokal INOUT "M41.6" Global Mærke Start_pusher_from_back Lokal INOUT "M66.0" Global Mærke pallet_full Lokal INOUT "M72.0" Global Mærke Palletiser_stopped Lokal INOUT "M52.1" Global Mærke Ready_for_unload Lokal INOUT "M61.3" Global Mærke Elevator_up_at_unloading Lokal INOUT "-s4/2" Global IN Loading_plate_pos_I4_2 Lokal IN "-s4/4" Global IN Strip_bar_up_pos_I4_4 Lokal IN "M11.1" Global Mærke Automatic_infeed Lokal INOUT "-k11.0r" Global IN Strip_bar_up_Q12_3 Lokal IN "M40.3" Global Mærke Auto_pusher_can_go_fw Lokal INOUT "-s5/3" Global IN Safety_at_pusher_I5_3 Lokal IN "Q13/1" Global OUT Infeed_under_push_Q13_1 Lokal OUT "M40.4" Global Mærke Auto_pusher_forward Lokal INOUT "M10.0" Global Mærke manuel_palletiser Lokal INOUT "M41.1" Global Mærke Manuel_pusher_forward Lokal INOUT "A_TP170".Manual.DB1_DBX56_1 DB From_op_pusher_back Lokal IN "M41.2" Global Mærke Manuel_pusher_back Lokal INOUT "M41.7" Global Mærke Pusher_going_back Lokal INOUT "A_TP170".Manual.DB1_DBX56_0 DB From_op_pusher_forward Lokal IN "M42.0" Global Mærke Pusher_forward Lokal INOUT "M42.1" Global Mærke Pusher_back_1 Lokal INOUT "-K10.0" Global OUT Pusher_forward_Q12_0 Lokal OUT "-K10.0.R" Global OUT Pusher_reverse_Q12_1 Lokal OUT "-S6/5" Global IN Start_infeed_I6_5 Lokal IN "-s6/4" Global IN Max_infeed_I6_4 Lokal IN "-s6/1" Global IN Count_to_pattern_I6_1 Lokal IN "-s5/5" Global IN Pack_in_turner_I5_5 Lokal IN "-s5/4" Global IN Count_to_pusher_I5_4 Lokal IN "M11.5" Global Mærke Start_emptying Lokal INOUT "M46.2" Global Mærke Emptying_finished Lokal INOUT 31

32 FC44 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "M52.0" Global mærke Strip_bar_in_pos Lokal INOUT "M44.0" Global mærke Side_guides_in Lokal INOUT "-s4/2" Global IN Loading_plate_back_I4_2 Lokal IN "-s4/4" Global IN Strip_bar_up_pos_I4_4 Lokal IN "M10.2" Global mærke Reset_palletiser Lokal INOUT "M10.0" Global mærke manuel_palletiser Lokal INOUT "M10.1" Global mærke Automatic_paletiser Lokal INOUT "M10.7" Global mærke Main_air_OK Lokal INOUT "-Y15/2" Global OUT Sideguide_on_plate_Q15_2 Lokal OUT FC50 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "-S4/3" Global IN Load_plate_front_I4_3 Lokal IN "M10.0" Global mærke Manuel_palletiser Lokal INOUT "M10.1" Global mærke Automatic_palletiser Lokal INOUT "M60.2" Global mærke Start_unloading Lokal INOUT "M66.0" Global mærke Pallet_full Lokal INOUT "M72.0" Global mærke Paletiser_stopped Lokal INOUT "-s4/4" Global IN Strip_bar_up_pos_I4_4 Lokal IN "-s4/7" Global IN Elevator_down_I4_7 Lokal IN "A_TP170".Manual.DB1_DBX58_0 DB From_op_load_plate_fw Lokal IN "-K12.0" Global OUT Load_plate_fw_Q12_4 Lokal OUT "M52.0" Global mærke Strip_bar_in_unload_pos Lokal INOUT "T60" Timer Timer_elevator_over_load Lokal IN "T45" Timer Timer_Sideguides_in_pos Lokal IN "M50.0" Global mærke Loadplate_back_auto Lokal INOUT "-s4/2" Global IN Loadplate_back_I4_2 Lokal IN "M62.0" Global mærke Manuel_elevator_up Lokal INOUT "M10.2" Global mærke Reset_palletiser Lokal INOUT "A_TP170".Manual.DB1_DBX58_1 DB From_op_loadplate_back Lokal IN "M50.1" Global mærke Manuel_loadplate_back Lokal INOUT "-K12.0.R" Global OUT Load_plate_rev_Q12_5 Lokal OUT 32

33 FC52 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "M10.0" Global mærke Manuel_palletiser Lokal INOUT "M10.1" Global mærke Automatic_palletiser Lokal INOUT "-S4/3" Global IN Load_plate_front_I4_3 Lokal IN "-s4/4" Global IN Strip_bar_up_pos_I4_4 Lokal IN "-K11.0" Global OUT Strip_bar_down_Q12_2 Lokal OUT "DBtoFC52".DB52_DBW0 DB Set_value_strip_bar_low Lokal INOUT "DBtoFC52".DB52_DBW2 DB Act_value_strip_bar_low Lokal INOUT "DBtoFC53".DB53_DBW68 DB Strip_bar_in_lowre_pos Lokal INOUT "-s4/5" Global IN Strip_bar_low_pos_I4_5 Lokal IN "M52.0" Global mærke Strip_bar_in_unload_pos Lokal INOUT "_K11.0.R" Global OUT Strip_bar_up_Q13_3 Lokal OUT "M60.2" Global mærke Start_unloading Lokal INOUT "M72.0" Global mærke Paletiser_stopped Lokal INOUT "A_TP170".Manual.DB1_DBX58_2 DB From_op_Strip_bar_down Lokal IN "T50" Timer Timer_50 Lokal IN "-s4/2" Global IN Loadplate_back_I4_2 Lokal IN "A_TP170".Manual.DB1_DBX58_3 DB From_op_strip_bar_up Lokal IN "M70.1" Global mærke Pallet_under_elevator Lokal INOUT "T60" Timer Timer_elevator_over_load Lokal IN "M52.1" Global mærke Ready_for_unload Lokal INOUT "M10.2" Global mærke Reset_palletiser Lokal INOUT 33

34 FC60 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "DBtoFC20".DB20_DBW30 DB pattern_in_machine Lokal INOUT "M10.1" Global mærke Automatic_palletiser Lokal INOUT "M40.1" Global mærke Pusher_fw_for_unload Lokal INOUT "-K10.0" Global IN Pusher_forward_Q12_0 Lokal IN "M11.1" Global mærke Automatic_infeed Lokal INOUT "M60.0" Global mærke Pusher_fw_prep_start_unl Lokal INOUT "M60.2" Global mærke Start_unloading Lokal INOUT "M10.2" Global mærke Reset_palletiser Lokal INOUT "M11.2" Global mærke Reset_infeed Lokal INOUT "-S4/1" Global IN Pusher_start_unlo_I4_1 Lokal IN "M52.1" Global mærke Ready_for_unload Lokal INOUT A_TP170".Manual.DB1_DBX56_0 DB From_op_Pusher_fw Lokal IN A_TP170".Manual.DB1_DBX56_1 DB From_op_pusher_back Lokal IN "-S4/7" Global IN Elevator_down_I4_7 Lokal IN "-S5/0" Global IN Elev_in_rec_pos_I5_0 Lokal IN "-S5/1" Global IN Elev_in_rec_pos_but_I5_1 Lokal IN "M60.3" Global mærke Elevator_in_recieve_pos Lokal INOUT "-S5/2" Global IN Elev_max_up_I5_2 Lokal IN "M60.4" Global mærke Elev_over_recieve_pos Lokal INOUT "T50" Global IN Timer_50 Lokal IN "M70.1" Global mærke Pallet_fixed_undr_elev Lokal INOUT "T60" Global IN Timer_elevator_over_load Lokal IN "M61.1" Global mærke Elev_up_over_load Lokal INOUT "M63.0" Global mærke Elev_high_speed Lokal INOUT "M66.0" Global mærke Pallet_full Lokal INOUT "M72.0" Global mærke Palletiser_stopped Lokal INOUT "M61.0" Global mærke Elev_down_over_load Lokal INOUT "-S4/2" Global IN Load_plate_back_pos_I4_2 Lokal IN "-S4/6" Global IN Elevator_up_down_I4_6 Lokal IN "-K12.0.R" Global IN Loading_plate_rev_Q12_5 Lokal IN "M61.3" Global mærke Elev_up_at_unload Lokal INOUT "M61.4" Global mærke Elev_down_after_up_at_un Lokal INOUT "M65.1" Global mærke Elevator_down Lokal INOUT "M52.0" Global mærke Strip_bar_in_unload_pos Lokal INOUT "M61.5" Global mærke Elev_to_recive_pos Lokal INOUT "M61.6" Global mærke Elev_up_to_recive_pos Lokal INOUT "M62.0" Global mærke Manuel_elevator_up Lokal INOUT "M61.7" Global mærke Elev_down_to_recieve_pos Lokal INOUT "M10.0" Global mærke Manuel_palletiser Lokal INOUT "-S4/0" Global IN Pusher_back_I4_0 Lokal IN "M62.2" Global mærke Manuel_stop_elev_rec_pos Lokal INOUT "-S4/4" Global IN Strip_bar_up_pos_I4_4 Lokal IN A_TP170".Manual.DB1_DBX58_4 DB From_op_elevator_up Lokal INOUT A_TP170".Manual.DB1_DBX58_5 DB From_op_elevator_down Lokal INOUT 34

35 "M62.1" Global mærke Elev_not_in_recieve_pos Lokal INOUT "M62.3" Global mærke Manuel_elevator_down Lokal INOUT "Q12/7" Global OUT Elevator_down_Q12_7 Lokal OUT "M64.4" Global mærke Elev_low_speed_downto_lo Lokal INOUT "Q12/6" Global OUT Elevator_up_Q12_6 Lokal OUT "M63.1" Global mærke Elev_hi_speed_downto_lo Lokal INOUT "M63.2" Global mærke Elev_hi_speed_to_rec_pos Lokal INOUT "M63.3" Global mærke Elev_high_speed_up Lokal INOUT "M40.4" Global mærke Automatic_pusher_fw Lokal INOUT "M41.1" Global mærke Manuel_pusher_forward Lokal INOUT "M63.6" Global mærke Inhibit_elev_at_push_fw Lokal INOUT "M65.0" Global mærke Elevator_up Lokal INOUT "Q13/0" Global OUT Elev_high_speed_Q13_0 Lokal OUT "M66.3" Global mærke Pallet_full_from_lyer Lokal INOUT "M46.1" Global mærke Full_signal_at_empty_pus Lokal INOUT "-S7/0" Global IN Pallet_in_load_pos_I7_0 Lokal IN "M66.1" Global mærke Count_signal_from_pusher Lokal INOUT "M66.2" Global mærke oneshot_1 Lokal INOUT "M66.4" Global mærke Oneshot_reset_layer_coun Lokal INOUT "DB to FC60".DB60_DBW0 DB Layer_counter_Word Lokal INOUT "DB to FC60".DB60_DBW2 DB Layer_counter_Int Lokal INOUT FC70 Fra Variabelnavn Type Til Variabelnavn Type "-K114.0" Global IN Safety_stop_I8_5 Lokal IN "M72.0" Global mærke Paletiser_stopped Lokal INOUT "M72.4" Global mærke Stop_machine Lokal INOUT "M72.3" Global mærke Reset_machine Lokal INOUT "M3.7" Global mærke Pulse_1280msec Lokal INOUT "-H15/5" Global OUT Safety_stop_Q15_5 Lokal OUT "-K145.2" Global IN Stop_start_I9_2 Lokal IN "M72.2" Global mærke Oneshot_1 Lokal INOUT "M72.1" Global mærke Stop_reset Lokal INOUT "-S7/0" Global IN Pallet_in_load_pos_I7_0 Lokal IN "M70.1" Global mærke Pallet_fixed_undr_elev Lokal INOUT A_TP170".Automatic.DB1_DBX91_5 DB From_op_reset_pallet_cu Lokal IN "A_TP170".Various.DB1_DBW128 DB Pallet_counter Lokal INOUT 35

36 Bilag 3: Figur 21. Figur 15. Byggeklods FC30 Turner 36

37 Figur 16. Byggeklods FC44 Guides loading pallet 37

38 Figur 17. Byggeklods FC50 Loading plate 38

39 Figur 18. Byggeklods FC70 Pallet 39

40 Appendiks A: Programmeringssprog(IEC ): Der findes 5 forskellige programmeringssprog: Ladder diagram (LD) Structured text (ST) Instruction list (IL) Sequential function chart (SFC) Function block diagram (FBD) I PLC programmering ses mest 3 af sprogene, nemlig LD, FBD og ST. Da der er nogle ting LD ikke kan udfører, er det somme tider en kombination af dem. I 0.0 I 0.1 Q 0.0 Figur 19 LD I 0.0 I 0.1 & Q 0.0 = Figur 20 FBD A I 0.0 AN I 0.1 = Q 0.0 Figur 21 ST De i figur 19, 20 og 21 viste programmeringssprog, er alle inkluderet i IEC 1131 standarden. 40

41 IEC definerer de 5 programmeringssprog. For eksempel: Normally open contact Tilstanden på venstre side bliver kopieret til højre side, hvis den tilknyttede Boolean variabel er ON, ellers vil tilstanden til højre være OFF. Ovenstående eksempel er fra det grafiske sprog LD. Alle boolian funktioner i LD sproget er defineret på denne måde. Alle PLC`er der anvender LD sproget, vil anvende dette symbol. Standarden indeholder også alle tekst definitioner. For eksempel: Rising edge Ændringen fro 0 til 1 af en boolean variabel. Der er også defineret hvordan variable deklareres, hvordan funktionsblokke initialiseres, hvordan kommunikation skal foregå, og i det hele taget hvordan alle disse funktioner virker, i alle 5 programmeringssprog. Det er lige netop dette IEC standarden er udviklet til. Så alle der bruger disse sprog, vil kunne teste og fejlfinde i et program de ikke selv har programmeret. For når sproget er det samme, kan der nemmere og bedre samarbejdes internationalt. Dette projekt kunne også bygges op omkring S88. S88 er en standard i det der hedder batch processering. Batch processering er ifølge definition en proces som fører til en produktion af endelig mængde, ved at tilfører endelige mængder materialer til et antal processer over en endelig periode af tid ved at bruge en eller flere forskellige værktøjer. S88 kan tilføres dette projekt ved hjælp af nogle værktøjer der er beskrevet i S88 standarden. Dette er dog ikke medtaget i dette projekt, da det er ude for eksamensprojektets formål. 41

42 Department of Electrical Engineering Technical University of Denmark Ørsteds Plads Building 348 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Tel: (+45) Fax: (+45) ISBN 42