Danmark rasler ned af velstandslisten

Transkript

1 Medlemstilbud: Uddannelser, eksportpjece, seminarer, fremstød m.m. > side Borgerne glade for udbud Borgerne er mere positive overfor private virksomheder end deres borgmestre. > side 3 Planlæg ejerskiftet Et ejerskifte er en omfattende proces, der fordrer en plan og god rådgivning. > side 4 Når målet med EU-midler EU s forskningsprogrammer fremmer virksomhedens forretningsmuligheder. > side 9 Danmark rasler ned af velstandslisten Om 10 år kan både Taiwan og Sydkorea være rigere end Danmark, viser en ny analyse. Danmark rasler nedad på listen over verdens rigeste lande. René Madsen rema@di.dk Nummer 4 1. februar 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk Popstars-generationen vil være stjerner Den nye generation stiller nye krav til din virksomhed. > Læs side 6 7 Mens statsministeren drømmer om, at vi skal være blandt de ti rigeste lande i verden, fortsætter Danmark med at kurre ned af velstandslisterne. Om 10 år kan både Taiwan og Sydkorea meget vel have overhalet Danmark, viser ny analyse om vækstudsigterne, som DI har lavet. I hvert fald, hvis danske virksomheders produktivitet ikke forbedres markant samtidig med, at danskerne skal arbejde mere. Den her analyse bør være en øjenåbner. Jeg synes, det er helt rigtigt med de 10 mål, som statsministeren har defineret, men det er beklageligt, at vi ikke er kommet i gang med at diskutere, hvordan vi får opfyldt målsætningerne, siger adm. direktør Thomas Hofmann-Bang, NKT. Analysen viser, at Danmark for 40 år siden var verdens 7. rigeste land, men siden er vi dumpet helt ned på en 13. plads, og om 10 år vil Danmark blot være det 18. rigeste land i verden. Kun Island falder mere Venstres finansordfører Tina Nedergaard peger på, at regeringen har gennemført en række tiltag, som skal sikre mere arbejdskraft blandt andet velfærdsforliget og skattereformen. Men hun erkender, at Danmark står overfor store udfordringer. Lige nu bekæmper vi krisen for at skabe arbejdspladser og aktiviteter i samfundet. Men det er også klart, at vi skal have forbedret konkurrenceevnen. For det første skal vi have en større arbejdsstyrke, og for det andet skal den arbejdsstyrke, vi får have en bedre konkurrenceevne i forhold til udlandet, siger Tina Nedergaard. Hun mener forsat, at det er realistisk, at Danmark er blandt de 10 rigeste lande om 10 år. Jeg mener, at vi har et godt fundament. Hvis man ser på nøgletallene, så er de udfordringer, vi står med demografisk, ikke større end de lande, vi normalt konkurrerer med og normalt eksporterer til, siger Tina Nedergaard. Analysen viser, at kun Island, der er hårdt ramt af krisen, har udsigt til at falde længere ned af top 20-listen over verdens rigeste lande end Danmark. Get an International MBA without leaving job and family Executive MBA with CBS For more information please visit our website or contact us by mba@mba.dk or by phone Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg Phone: EMBA_DI_233x50_k1.indd 1 21/01/

2 DI Business 1. februar Global vækst større end først antaget Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at den globale økonomi står til at vokse kraftigere end hidtil antaget i år. Ifølge IMF vil væksten forøges med 0,8 pct. mere end den stigning på 3,1 pct., som IMF forudså for fire måneder siden. IMF skønner, at den globale vækst vil vokse med 3,9 pct. i Verdens største økonomi, USA, ventes at vokse med 2,7 pct., hvilket er en kraftig stigning i forhold til den stigning på 1,2 pct., som IMF forudså for fire måneder siden. Bilsalg i højt gear Danskerne køber igen nye personbiler. I december blev det til næsten , viser tal fra De Danske Bilimportører. Tallet fra bilimportørerne er normalt en god indikator for de officielle tal fra Danmarks Statistik, og hvis tallene fremskrives, svarer det til en stigning på 38,4 pct. sammenlignet med året før. For hele 2009 faldt antallet af nyregistrerede personbiler med 25,8 pct. Men med de seneste tal ser udviklingen ifølge Finansministeriet ud til at være vendt. Leder Nok en ændring af konkurrenceloven Direktør Tine Roed Vi nåede kun en lille måned ind i 2010, før vi fik endnu en række forslag til ændringer af konkurrenceloven. Næst efter skattelovene må konkurrenceloven være en af de love, der er udsat for de hyppigste ændringer. Et centralt element i lovudkastet er at grænserne for, hvornår en fusion skal anmeldes til myndighederne, sænkes til et niveau, der svarer til, hvad man finder i sammenlignelige lande. Det indebærer, at myndighederne i flere tilfælde end i dag skal vurdere, om en fusion vil hæmme konkurrencen på det pågældende marked. Til gengæld indeholder lovforslaget betydelige administrative lettelser i form af forenklede procedurer i forbindelse med anmeldelse og behandling af fusionssager. Forslaget udspringer af et udvalgsarbejde, DI har deltaget i. Vi vurderer, at de reelle lettelser i de administrative byrder i forbindelse med anmeldelse af fusionssager har et sådant omfang, at det opvejer, at flere fusioner nu skal vurderes. Lovudkastet indeholder også velbegrundede forslag om muligheder for sanktioner og klagemuligheder, når myndigheder ikke overholder reglerne om, hvornår en offentlig opgave skal i udbud. Dette forslag kommer i den selvsamme uge, som Udbudsrådet kunne melde om, at op mod hver tredje kommune ikke overvejer, om opgaverne er egnede til at blive udbudt. Det er ikke acceptabelt slet ikke i en periode, hvor det mere end tidligere er vigtigt, at de offentlige udgiftskroner bliver brugt mest effektivt. Regeringen har allerede iværksat et nyt udvalgsarbejde, der skal se på yderligere forslag til ændringer af konkurrenceloven. DI vil naturligvis give sit besyv med i dette arbejde, som efter opfordring fra DI har fokus på at forbedre virksomhedernes retsstilling. Det er nye toner dem vil vi synge med på. Konkurrenceloven skal nu have mulighed for at dokumentere, at den kan fungere. Men vores udgangspunkt er, at tiden ikke er inde til at reelle revisioner af konkurrenceloven slet ikke når det gælder spørgsmålet om sanktioner. Med den hast, loven er blevet ændret i de foregående år, har vi nu brug for en reformpause, hvor loven får mulighed for at dokumentere, at den kan fungere og virksomhederne kan få arbejdsro. Folkeskole fra eftersyn til fremsyn Parterne bag Vores Skole bringer debatten om folkeskolen ud til danskerne. Vindmøller atter i fulde omdrejninger Efter stilstand i flere år blev der sidste år opstillet i alt 52 overvejende større vindmøller på land med en samlet produktion af strøm på 94 MW. Så mange store vindmøller er ifølge Vindmølleindustrien ikke sat op siden Også i 2008 blev der ifølge Energistyrelsens tal sat 52 nye vindmøller op, men der var mange små husstandsmøller, som ikke tæller meget i det store energiregnskab. Til havs blev der i 2008 opsat hele 79 vindmøller. Langt de fleste nye havvindmøller blev sat op i forbindelse med udbygningen på Horns Rev. Der er i dag opstillet i alt vindmøller i Danmark. Eftersyn er godt, men udsyn og fremsynethed er bedre. Det var budskabet fra Vores Skole det nye samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Danske Skoleelever, Skole og Samfund, KL og DI til deltagerne ved Marienborgmødet i sidste uge, hvor regeringstoppen var vært ved et 360-graders eftersyn af folkeskolen. Det er afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste i verden lige fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universiteter og andre videregående uddannelser. Men det hele starter med folkeskolen, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for mødet. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk Men debatten om fremtidens folkeskole stopper ikke ved trappen til Marienborg. Folkene bag Vores Skole holder således fem inspirationsmøder landet over 12. februar i Herning, 1. marts i Sønderborg, 19. marts i Køge, 6. april i Ballerup og 26. april i Aalborg. På møderne sætter man fokus på konkrete, lokale aktiviteter, DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. redaktion@di.dk der skal gøre gode skoler endnu bedre. Resultatet af eftersynet på Marienborg indgår i et møde i regeringens Vækstforum juni, der samler debatten om viden og kompetence hele vejen fra folkeskole til universitet. /fgb skole.di.dk 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 29. januar Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 1. februar 2010 DI Business 3 Borgmestre ser skævt til udbud Udbud Borgerne ser mere lyst på det at bruge private virksomheder til at løse kommunale opgaver, end deres borgmestre gør. Per Geckler Møller pgm@di.dk Chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, DI, hæfter sig ved, at borgerne er mere positivt stemte end borgmestre og kommunaldirektører over for private leverandører. Vi har tidligere spurgt borgerne om det samme, og her svarede flertallet, at private både leverer en højere kvalitet og er mere omkostningseffektive, siger han. Udbyd og få vished Peter Bay Kirkegaard peger på, at den eneste vej til at skabe større klarhed om, hvordan opgaverne løses bedst og billigst, er at sende flere kommunale opgaver i udbud, så private også kan byde. I og for sig er det jo glædeligt, at borgmestre og kommunaldirektørerne mener, at de allerede i dag leverer den bedste og billigste service til deres borgere. Men det kan kommunerne først for alvor få sikkerhed for, når de sender opgaverne i udbud. Hvis det i forbindelse med et udbud viser sig, at kommunen kan løse opgaven bedst og billigst, så skal den selvfølgelig fortsat stå for opgaven, siger Peter Bay Kirkegaard. Undersøgelsen viser samtidig, at hele 80 pct. af borgmestrene og kommunaldirektørerne mener, at de private virksomheder kan være med til at nytænke opgavevaretagelsen og skabe en bedre offentlig service. Der er altså klart et potentiale for et tættere samarbejde mellem kommunerne og private virksomheder for at løse de kommunale opgaver. Især i den nuværende situation, hvor der er lagt op til nulvækst i de kommunale budgetter, er det oplagt og nødvendigt at kommunerne går nye veje, så de kan indfri borgernes forventninger til det kommunale serviceniveau, siger Peter Bay Kirkegaard. De største holdningsmæssige barrierer for at bruge private leverandører i kommunerne ligger ikke hos borgerne; de ligger hos borgmestrene og kommunaldirektørerne. Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for DI blandt borgmestre og kommunaldirektører i samtlige 98 kommuner. For mens et flertal af borgerne mener, at private leverandører leverer en bedre kvalitet, når de løser kommunale serviceopgaver, ser borgmestrene anderledes på det. Ifølge undersøgelsen mener 31 pct. af kommunaldirektørerne og de nyvalgte borgmestre, at kommunerne leverer en bedre service end private leverandører, mens 52 pct. mener, at kvaliteten er på niveau med private leverandører. Ingen af de spurgte har svaret, at de private leverer en bedre kvalitet. Samme billede viser sig, når man spørger til omkostningseffektivitet. Her mener kun fire pct., at private leverandører er mere omkostningseffektive, mens henholdsvis 54 pct. og 27 pct. mener, at kommunerne er lige så eller mere omkostningseffektive end private leverandører. > > De største holdningsmæssige barrierer for at bruge eksempelvis private rengøringsfirmaer i kommunerne er ikke hos borgerne; de ligger hos politikerne, viser en ny undersøgelse. // Ole Konstantyner Millioner skal modne grøn teknologi Grønne millioner Alt for ofte støder virksomheder på problemer med at få grøn teknologi ud på markedet. En ny fond skal give teknologierne det sidste skub ud i verden. Der er et kæmpemæssigt potentiale for virksomhederne i at udvikle grønne miljø- og klimavenlige løsninger. Men alt for ofte er det sidste skridt nemlig at få teknologien ud på markedet det sværeste. Men nu er der hjælp at hente. I sidste uge lancerede den konservative økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen en ny grøn fond på 760 mio. kr., som blandt andet har til formål at støtte virksomheder med teknologier, som bare har brug for det sidste skub for at komme ud på markedet. Det viser sig ofte, at det kan være vanskeligt for virksomheder at få kommercialiseret teknologien, fordi prisen er høj og markedet ikke modent endnu. Derfor kan den nye fond være en stor hjælp til virksomhederne, og på langt sigt kan teknologierne meget vel også blive et nyt eksporteventyr for Danmark, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen. Fondens millioner skal bruges frem til Pengene skal også støtte grøn innovation og eksport samtidig med, at den støtter udviklingen af nye velfærdsløsninger. Og det var også en tilfreds minister, som tirsdag kunne præsentere den nye fond. Jeg er meget glad for, at loven om fonden nu er vedtaget. Vi har arbejdet meget hurtigt for at få forslaget igennem, så pengene kan komme ud og arbejde og bidrage til en grøn omstilling af det danske erhvervsliv, siger økonomi og erhvervsminister Lene Espersen. /rema

4 DI Business 1. februar Det er min klare ambition, at vi skal dokumentere processerne, så Danmark kan eksportere den viden, vi får på området. Jakob Axel Nielsen Der er milliarder i Mellemøstens sundhed Sund eksport Mellemøstens sundhedssektor er et marked i hastig vækst. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) tog derfor med DI og danske virksomheder til Arab Health-messen for at promovere danske løsninger. medicinske og lægefaglige uddannelser samt forskning og udvikling i medicin. Det samlede potentiale for danske virksomheder med eksportambitioner er derfor til at få øje på. Potentialet er stort for danske virksomheder. I de rige lande i Mellemøsten satser man i stor stil på sundhed. Der investeres mange penge i nye sygehuse, og det er de bedste folk og det bedste udstyr, de køber. Her er virksomhederne fra den danske sundhedsindustri leveringsdygtige, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Ministeren har desuden ambitioner om, at investeringer i den danske sundhedsindustri skal åbne op for nye danske eksportmuligheder. Når vi herhjemme bruger 40 mia. på nye sygehuse er det selvfølgelig for patienternes skyld, men det er også min klare ambition, at vi skal dokumentere processerne i forløbet, så Danmark kan eksportere den viden, vi får på området, siger sundhedsministeren. Forventer stigende efterspørgsel Ambu var en af de danske virksomheder, der deltog på messen i sidste uge. De producerer og sælger hospitalsudstyr og eksporterer 98 pct. af deres produktion. Blandt andet til Mellemøsten, hvor de har været på markedet i 20 år. Alligevel giver et ministerbesøg nye muligheder for de deltagende virksomheder. Formålet for vores deltagelse i Arab Health var dels at vedligeholde samarbejdet med vores distributører og deres sælgere, men også for at møde de slutbrugere, som vores partnere tager med på messen. Men når en minister er med, åbner han døre til vigtige opinionsledere og beslutningstagere, og det er interessant for en virksomhed som vores, siger Søren Poulin. Vice President, Sales, Ambu. Søren Falck sfa@di.dk Arab Health-messen i Dubai er den største og vigtigste sundhedsmesse i Mellemøsten og med over besøgende, er det også den næststørste i verden. Messen er et kig ind i et sundhedsmarked, der er vurderet til en værdi af cirka 80 milliarder dollar om året og med en forventet vækst på 16 pct. årligt. I Saudi Arabien alene er der afsat 144 milliarder dollar til nye investeringer i 2010, og frem mod 2016 skal der bygges 150 nye hospitaler. Til den tid vil de årlige sundhedsudgifter runde 20 milliarder dollar. Og i Dubai er Dubai Healthcare City under opførelse og visionen med den er at samle den bedste sygehusbehandling, de Frv er det direktør Tine Roed, DI, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og sundhedsminister Dr. Hanif Hassan Ali, De Forenende Arabiske Emirater, der diskuterer sundhedspolitik på Arab Health-messen fra januar. Følgende virksomheder deltog: Ambu A/S, B-K Medical, Cowi, Gram Commercial A/S, Radiometer Medical, Statens Serum Institut, Unomedical A/S og A/S Vestfrost. Virksomheder glemmer rådgivning ved ejerskifte Gode råd Alt for få virksomheder benytter sig af rådgivning i forbindelse med ejerskifte. Kom tidligt i gang med forberedelserne, lyder rådet. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Det kan være ret besværligt, og så tager det formentlig længere tid, end du lige regner med. Sådan lyder vurderingen af det ejerskifte, som tusindvis af virksomhedsejere står overfor hvert eneste år. Derfor kan det være en ganske fornuftig ide at benytte sig af rådgivning i processen. Det vurderer Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsog byggestyrelsen, der i en rapport har kortlagt problemstillingerne ved ejerskifte. Det tager tid at gennemføre et succesfuldt ejerskifte af en virksomhed. Samtidig er det en omfattende proces, der både indeholder økonomiske, juridiske og personlige overvejelser. Derfor anbefaler vi, at virksomhedsejere går i gang i god tid og søger hjælp hos professionelle rådgivere, der kan give den nødvendige klarhed gennem hele ejerskifteforløbet, siger Anders Hoffmann. En undersøgelse, som Erhvervsog byggestyrelsen har lavet i samarbejde med DI, viser, at hver tredje af de virksomheder, der har en exitstrategi i forbindelse med et ejerskifte, ikke har indhentet rådgivning. Men det er nærmest umuligt at gennemføre et ejerskifte selv, mener adm. direktør Jesper Larsen, Helarco A/S. Virksomheden har været igennem ejerskifteprocessen, og er i dag i gang med at overdrage aktier fra den ene part til den anden. Det er svært at beregne konsekvenserne uden at have en rådgiver ind over. Reglerne er simpelthen så komplicerede, siger Jesper Larsen, der råder andre virksomheder til at få en fast pris fra revisor eller advokat. Begynd i god tid Et ejerskifte påvirker en række både økonomiske, juridiske og skattemæssige forhold, og det er ikke nødvendigvis virksomhedens normale advokat eller revisor, som man skal trække på, mener chefkonsulent Sune K. Jensen, DI. Men det kan være, at virksomhedens normale rådgivere har kontakt til advokater, revisorerer eller virksomhedsmæglere, der er specialister i ejerskifte, siger han. Han vurderer, at virksomhedsejerne har en tendens til at undervurdere, hvor lang tid et ejerskifte tager. De overser ofte, at det tager tid at salgsmodne virksomheden eksempelvis ved at trimme produktionen. Derfor er det vigtigt, at man begynder processen i god tid, inden virksomheden skal sælges, og ejerskiftet bør være en naturlig del af de løbende drøftelser i virksomhedens bestyrelse. I den forbindelse kan en kortlægning af virksomhedens situation være en god hjælp. Sammen med en ejerskifte-rådgiver kan virksomheden få et overblik over faserne i et ejerskifte og de forhold, der skal afklares i den forbindelse, siger Sune K. Jensen. DI services om ejerskifte DI har udvidet sine services på ejerskifteområdet. Som medlem af DI kan man nu også få et gratis uforpligtende møde med specialister fra Bech-Bruun. > > Få yderligere information på di.dk/ shop eller kontakt Sune K. Jensen, skj@di.dk

5 1. februar 2010 DI Business 5 KENDER DU DIT KLIMA-AFTRYK? Kom til gratis seminar torsdag 4. februar 2010 kl , hos NIRAS i Ørestaden. Se program og adresse på footprintseminar. Send mail til Steffen Brandstrup, scb@niras.dk og fortæl, hvem der kommer. 80% AF VORES UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER STAMMER FRA DE VARER OG TJENESTER, VI BRUGER Globale virksomheder som den amerikanske detailkæde Walmart er i fuld gang med at forberede sig til forbrugernes krav om synlige carbon footprints. NIRAS og Dragon Rouge London inviterer til seminar om, hvordan dit carbon footprint styrker dit Brand og hvordan du kommer i gang. Hør mere om Vejen mod fremtidens klimabevidste forretning. Meld dig til ved at sende en mail til Steffen Brandstrup, scb@niras.dk og fortæl, hvem der kommer torsdag 4. februar Læs mere: NIRAS A/S 233x310_02_2010_Klima_aftryk.indd :46:18

6 DI Business 1. februar Tema: Den forkælede generation Popstars-generation udfordrer virksomheder Den unge og nye generation, der er begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet, er påvirket af en tidsånd med større dyrkelse af egoet end tidligere. Det stiller nye krav til virksomhederne, men det er nødvendigvis ikke en ulempe. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk En 20-årig lærling bliver vist rundt på maskinfabrikken den første dag, han møder på sin nye arbejdsplads. Du skal lytte til John han har styr på det. Og hvis den er helt galt, tager du fat i Kaj, får den unge fyr at vide. John er 35 år, og Kaj er 55, og de har en masse erfaring og rutine i, hvordan opgaverne skal løses. Men den unge fyr er ikke interesseret i erfaring og deler ikke den traditionelle opfattelse af, at man skal yde, før man kan nyde, så efter kort tid dropper han uddannelsen. Vi står overfor en ungdomskultur, som selvbevidst forventer og kræver og er fuld af bevidsthed om, at der kun er én til at sætte scenen. Gymnasielærer Oluf Kjær Nielsen Sådan lyder svaret fra adm. direktør Bo Fischer Larsen, Brændstrup Maskinfabrik, som har haft lærlinge igennem 30 år, da han bliver spurgt til forskellen på unge i dag og tidligere. De unge i alderen 15 til 25 år vil det hele, men alligevel ikke hvad som helst. Valg af uddannelse og job er i dag i stigende grad, og langt mere end tidligere, styret af lyst end af pligt og ansvarsfølelse. Ifølge lektor og underviser i samfundsfag og economics Oluf Kjær Nielsen, Grenaa Gymnasium, der sammen med fremtidsforsker Anne Marie Dahl har skrevet bogen Popstars-gererationen, nutidens unge fremtidens arbejdskraft, er den unge generation præget af en tidsånd, hvor individuel udfoldelse til hver en tid kommer i første række. Vi står overfor en ungdomskultur, som selvbevidst forventer og kræver og er fuld af bevidsthed om, at der kun er én til at sætte scenen, og det er mig. Grundvilkårene i tidsånden bygger på en vis dyrkelse af egen starquality, selvom det ikke altid stemmer overens med evnerne, siger han og mener, at en stor del af begrundelsen for udviklingen skal findes i underholdning- og talentshows som Popstars og X-Factor. Generationen er vokset op med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne og et utal af muligheder og valg. De er mere privilegerede og forkælede end andre generationer og forsøger at blive små popstars i deres eget liv, siger Oluf Kjær Nielsen, der har fulgt udviklingen gennem sine 26 år som gymnasielærer. Rutinearbejde, nej tak De unge vil være stjernekokke som Jamie Oliver, men ingen gider skrælle kartofler, fortæller Oluf Kjær Nielsen og forklarer, at det er de færreste unge, der vil tage til takke med et job, som indeholder rutinearbejde, arkivering eller simpel organisering. - Det er ikke, fordi de unge ikke gider arbejde. Så længe de foretager sig noget, de føler er interessant og udfordrende, er de villige til at knokle derudaf. Det skal en form for primadonna-ledelse til, hvis de unge ikke skal sige fra og gribe ud efter ét andet af de mange tilbud, de har, siger han. På Brændstrup Maskinfabrik har uddannelsen af Popstars-generationen bl.a. betydet, at adm. direktør Bo Fischer Larsen, har ændret på den traditionelle opgavefordeling. I de senere år er vi begyndt at tænke meget mere over, hvad vi sætter lærlingene til. Tidligere kunne vi i starten sætte lærlingene til at feje gulvet og tage sig af oprydningen, men den går ikke i dag. Det //Ida Schmidt-Sørensen skal selvfølgelig gøres, men så må vi alle sammen deles om de opgaver, så lærlingene bruger tid på interessante og mere arbejdsrelevante opgaver, siger han, men pointerer samtidig, at det er hårdt arbejde at ændre en kultur, der er opstået gennem en årrække. Selvom Popstars-generationen kan give grå hår i hovedet hos mange arbejdsgivere, er de et produkt af tiden. Og ifølge Oluf Kjær Nielsen også kvalificerede til at følge med udviklingen og klare fremtidens udfordringer. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne står over for væsentlige udfordringer med at tilpasse sig de unge. Men med en stadigt stigende global konkurrence, hvor dansk vækst i fremtiden skal sikres gennem innovative løsninger og produkter, er dagens unge nok de bedst kvalificerede. Selvfølgelig skabes innovation ikke uden et fundament af grundlæggende viden. Men hvis arbejdsgiverne kan tilbyde større fleksibilitet i jobfunktionen, vil de unge mennesker kunne byde ind med spidskompetencer som opstillingsparathed, kreativitet og konstant udfordring af traditionelle løsningsmodeller, vurderer han.

7 1. februar 2010 DI Business 7 Katrine Vedel Thisted (tv) og Kathrine Dybdal vil have udfordringer på jobbet. //Ida Schmidt-Sørensen Vi er forkælede, men også ansvarsfulde Kathrine og Katrine ved endnu ikke, hvilken uddannelse de skal vælge, men én ting er sikkert; valget bliver udelukkende af lyst. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Utallige uddannelsesmuligheder ligger for deres fødder, når de to 18-årige piger Kathrine Dybdal og Katrine Vedel Thisted til sommer har sikret sig studenterhuen. Pigerne går på Grenaa Gymnasiums internationale linje, og selvom drømmeuddannel- sen endnu ikke står lysende klar, er begge overbevist om, at lysten skal være drivkraften. Jeg kunne godt finde på at bruge rigtig mange år i uddannelsessystemet og selv sammensætte min uddannelse. For mig er det vigtigt med variation i både mit liv og i jobbet. Jeg kunne godt arbejde i samme virksomhed i en årrække, bare der er ambitioner og variation med nye projekter og ansvar, siger Kathrine Dybdal, der heller ikke er bleg for at gøre det sure arbejde men kun en gang imellem. Jeg ville aldrig påtage mig en opgave, hvis den var meget utilfredsstillende, og jeg ikke syntes, det var fair, at jeg fik den. Selvfølgelig skal nogen jo tage de mindre spændende opgaver, men det skal være lige for alle på jobbet, uanset alder og erfaring, siger hun og suppleres af Katrine Vedel Thisted: Man kan godt sige, at jeg er forkælet, for jeg har langt flere muligheder end mine forældre. Men de mange muligheder betyder også, at der bliver stillet store krav til, at jeg vælger den rigtige uddannelse, og derfor stiller jeg krav til jobbet. Men det betyder også, at jeg er dedikeret til det, jeg laver. For hvis det ikke er det, jeg ønsker, finder jeg noget andet, siger hun. Jeg vil have en varierende og udfordrende hverdag, der ikke er stressende Anne, 19 år Mit drømmejob er at arbejde som sygeplejerske for Læger Uden Grænser. Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre, der virkelig har brug for det. Så det skal ikke kun være i Danmark, hvor folk f.eks. kommer ind med en forstuvning. Men for at komme med Læger Uden Grænser kræver det års erfaring. Så jeg kan først komme af sted, når jeg er 28 år, og jeg vil også gerne have familie på et tidspunkt. Emil, 19 år Det er min plan at tage på højskole og derefter søge ind på Journalisthøjskolen som fotojournalist. Det vil give mig mulighed for at sætte mit eget aftryk på det, jeg laver. Samtidig er det vigtigt, at hverdagen er varierende, så man ikke kører rundt i det samme. Men der skal helst være et jævnt pres, så det ikke bliver for stressende. Marie, 19 år Det er utroligt vigtigt, at mit fremtidige job er kreativt, så jeg har mulighed for at arbejde med mine egne idéer. Jeg skal glæde mig til at gå på arbejde, og hver opgave skal være anderledes fra den forrige, så det ikke bliver trivielt. Samtidig skal arbejdstiderne være rimeligt fleksible og med mulighed for at arbejde hjemme.

8 DI Business 1. februar !! Erhvervslivet rykker mod CSR, mens den frivillige verden rykker mod erhvervslivet. Den gode vilje som forretning Iværksætteri Erhvervslivet kan lære af sociale virksomheder, der ikke driver virksomhed for profittens skyld. Jens Fuglsang Edelholt Brian Sørensen er ikke i tvivl om, hvorfor han er direktør i Proremus: Det handler om at hjælpe mennesker. Den århusianske virksomhed laver bl.a. grafisk design, regnskabsløsninger og CSR-løsninger, og er sat i verden for at skabe arbejdspladser til sindslidende, der ellers ville have stået uden for arbejdsmarkedet glemt og opgivet af systemet. Brian Sørensen og Proremus er såkaldte sociale iværksættere og et udtryk for en stigende tendens, der var sat på dagsordenen ved Iværksætter- Dagen 2010 i sidste uge, hvor DI Business mødte Proremus. Virksomheder sættes oftere og oftere i søen for at løse et samfundsproblem og samtidig være økonomisk bæredygtig og kunne investere et eventuelt overskud i sagen eller ligefrem donere det væk. Beregninger viser, at for hver sindslidende, Proremus kan få fra førtidspension til et skånejob, sparer kommunen mere end kr. år- Personaleledelse Udstationering LØN Personalepolitikker Lønforhandling Barsel Ansættelseskontrakter Overenskomster Medarbejderrepræsentanter arbejdstid Personalejura Ferie Få Personale Update i din inbox hver tirsdag Målrettet dig, der har HR- eller ledelsesansvar Vi holder dig ajour med: Integration > Nyheder, som f.eks. nye regler og den seneste viden > Gode råd, 10 tips om rekruttering, 5 gode råd om barsel etc. > Værktøjer, standardkontrakter, trin-for-trin guider etc. > Cases, best practices og løsninger > Ekspertinterviews, markante syn på bløde værdier etc. Opsigelse Forandringsledelse Arbejdsvilkår Overenskomst Sociale virksomheder lever ikke af almisser. Tværtimod har de som målsætning at løse samfundsmæssige problemer via forretning. Det kan eksempelvis være en virksomhed, der ansætter udsatte grupper og på den måde får dem ind på arbejdsmarkedet. //Colourbox ligt. Det er derfor oplagt, at de sociale virksomheder i langt højere grad indgår i løsningen af fremtidens udfordringer i velfærdsstaten, mener Torben Bager, professor ved Syddansk Universitet. Der ligger masser af ressourcer gemt i de mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Og kan vi finde veje til eksempelvis at få de mennesker ind på arbejdsmarkedet, er det jo fantastisk, mener han. Klik ind på personaleupdate.dk og bestil nyhedsbrevet nu! Det handler om ledelse Ifølge Torben Bager er de sociale virksomheder udtryk for en mere generel tendens. Det traditionelle erhvervsliv rykker mod CSR og ansvarlighed i forretningen, mens den traditionelle frivillige verden rykker mod erhvervslivets forudsætninger om at tjene penge. Og der er masser, som erhvervslivet kan lære af de sociale virksomheder. De sociale virksomheder er enormt gode til at få adgang til ressourcer, og de ved, hvordan man skaber et netværk og får fat i viden uden at det koster særligt meget. Derudover er de innovative og kan blive brugt i traditionelle virksomheders CSR-arbejde, siger Torben Bager. Desuden er de sociale virksomheder mestre i at motivere og begejstre medarbejderne. Her ligger den virkelige lære for de traditionelle virksomheder, mener Pamela Hartigan, der er leder af Skoll Centre for Social Entrepreneurship ved University of Oxford. Lederne af de sociale virksomheder er ledere, der forstår at mobilisere en hel masse mennesker omkring det samme formål. Og så er de ofte gode til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Det åbner muligheder på områder, som andre ikke har tænkt på, siger Pamela Hartigan. arbejdstid Integration Lokalaftaler Strejke Arbejdsmiljø Ansættelse Sympatikonflikter Personalepoliti LØNNINGER Overenskomster Personale Update er en Medlemsservice+ fordel fra DI Lønsystemer Lønstatistik

9 1. februar 2010 DI Business 9 EU s forskningsprogrammer gavner forretningen EU-midler Støtten fra EU s forskningsprogrammer giver danske virksomheder et springbræt til internationale netværk, ny viden og nye forretningsmuligheder. Potentialet er langtfra udtømt. Mads Eriksen maer@di.dk Virksomheder og universiteter har siden 2007 hentet 2,4 mia. kr. i støtte fra EU s forskningsprogrammer, og budskabet fra virksomheder, der har deltaget i et forskningsprogram, er, at det betaler sig at søge. En undersøgelse fra Videnskabsministeriet fortæller således, at hver tredje virksomhed oplever, at deres deltagelse har en positiv effekt på bundlinjen, mens lidt over halvdelen forventer en effekt i fremtiden. Og hele 72 pct. af virksomhederne nåede de opstillede mål. Virksomhederne får gevinster i form af adgang til ny viden, nye markeder og samarbejdspartnere som konkrete resultater af at være med i de såkaldte FP7-projekter under EU. Pengene fordeles til forskning og udvikling af ny teknologi frem til 2013, og det sker via det syvende rammeprogram FP7. Danskerne klarer sig godt i forskningstemaer som energi og sundhed, og efter en skuffende start på it-området er der også her fremgang at spore. Bureaukratiet svinder Programmet har dog efter virksomhedernes opfattelse bureaukratiske hurdler, og mange virksomheder er derfor forbeholdne overfor at søge midlerne fra EU-programmerne, fortæller kontorchef Annette Borchsenius, Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Mange virksomheder afstår fra at deltage, fordi de har hørt om bureaukratiet i EU-systemet. Men bureaukratiet er blevet mindre i det syvende rammeprogram, og samtidig viser vores undersøgelse, at de virksomheder, der deltager, virkelig får gode resultater ud af det, og er parate til at deltage igen, siger hun. Virksomheder, der vil i gang med denne form for internationalt samarbejde, kan få gratis hjælp hos eksperter i Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter. Her hjælper man virksomheder med at finde rundt i FP7 og tilbyder gratis vejledning i at søge. Det er afgørende, at vi får virksomhederne endnu mere på banen. Internationalt forskningssamarbejde, som det man kan få støtte til gennem EU, er med til at styrke såvel den europæiske som den danske konkurrenceevne, opfordrer Annette Borchsenius. Virksomheder, der er i gang med en ansøgning til FP7, kan få op til 50 timers gratis rådgivning hos centret. EU s forskningsprogram > > Gearingen eller tilbagebetalingen af deltagelse i internationale FoUprojekter er typisk 14 dvs. at hver gang en virksomhed investerer kr. i et forskningsprojekt vil de typisk få adgang til forskning til en værdi af kr. > > 83 pct. ville ifølge Videnskabsministeriets undersøgelse helt sikkert eller sandsynligvis deltage i et lignende projekt i fremtiden. > > 88 pct. af projekterne ville slet ikke eller formodentligt ikke være påbegyndt uden EU-midler. > > Kontakt evt. Forsknings- og Innovationsstyrelsens Eurocenter. fi.dk/internationalt/ eus7rammeprogramforforskning Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Vi har nået vores mål og mere til EU-midler Terma A/S har med hjælp fra EU s forskningsmidler fået udviklet virksomhedens teknologier og nået nye markeder. Og så glæder man sig over, at der er blevet mindre bureaukrati. Mads Eriksen maer@di.dk En overkommelig adgang til nye netværk, nye kontakter og nye markeder. Det har været udbyttet af EU s forskningsprogrammer for virksomheden Terma, der bl.a. producerer styresystemer til luft- og rumfartsindustrien. Direktør Carsten Jørgensen, Terma Space, har været med til at søge rammeprogramsmidler lige siden EU s første rammeprogram, der løb fra 1984 til Han har derfor stor viden om, hvad der skal til for at få forskningsmidler fra EU. I modsætning til den gængse opfattelse oplever Carsten Jørgensen ikke, at bureaukratiet er uoverstigeligt. Terma, der bl.a. producerer styresystemer til luft- og rumfartsindustrien, har fået fuld valuta for pengene i et EU-forskningssamarbejde, der har betydet en udvikling af virksomhedens produkter. //Terma For mange af de mindre programmer, er bureaukratiet nu på et rimeligt niveau. Det er klart, at der, for de store programansøgninger med mange partnere fra mange forskellige lande, stadig er problemer, men det er helt sikkert blevet bedre gennem årene, vurderer Carsten Jørgensen. Rammeprogrammer er katalysator Baggrunden for Terma s deltagelse har været, at virksomheden har ønsket at komme ind på nye markeder og at videreudvikle virksomhedens teknologier. Det har virksomheden nået. Rammeprogrammerne har været en stor hjælp, vi har nået de mål, vi havde med at deltage og mere til. Udover gode resultater fra det program, som ansøgningerne var målrettet, så er der også kommet en mængde spinoff-resultater i form af kontakter på nye markeder, siger Carsten Jørgensen, der ikke mener, at resultaterne havde været mulige uden støtte fra EU. Vi havde ikke nået de samme mål uden EU s programmer. Rammeprogrammerne har været en katalysator, der har sat en masse aktiviteter i gang i virksomheden. Vi har fået adgang til et netværk og nogle markeder, som vi ellers ikke vil have fået, siger Carsten Jørgensen, der også fremover vil søge forskningsmidler fra EU.

10 DI Business 1. februar !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. NYE VIRKSOMHEDER I DI Scan Office ApS Aabenraa Scan Office ApS Åbyhøj Scan Office ApS Maribo Nord-Chrom Sindal ApS Sindal Willemoes Taxi > v/lene Poulsen Assens JKS a/s Frederikshavn AG Transport A/S Højbjerg BE Import v/bo Enbjerg Aalborg Ø Boxer TV A/S København K Brønderslev Industri-> lakering A/S Brønderslev Bøgelund Maskinforretning ApS Skælskør Colas Danamrk A/S > Nysum Grusgrav Nørager Dana Traad A/S Bramming ERA BILER A/S Frederikssund ERA BILER A/S Birkerød A.K.S Etipol A/S Hvidovre Forvaltningsservice ApS Holbæk Garia A/S Greve Globel Danmark A/S Fredericia Globel Danmark A/S Aabenraa Globel Danmark A/S Odense Globel Danmark A/S Herning *DEXA Wave Energy Holstebro *Elisabethhuset Bælum *Elounge ApS Herlev *Emini A/S København Ø *EnvoTherm A/S > c/o Danfoss A/S Nordborg *European Energy A/S Kongens Lyngby *Event Carrier A/S Horsens *Flex Facility Service I/S Valby *Fragt-Expressen ApS Glostrup *Frau K ApS København K *FuelSMS A/S Kolding *GisselmannBo ApS København K *GM-teknik ApS Randers SV *GoRussia Rødovre *Governance IT A/S Charlottenlund *Gregersen & > von Schoubye ApS Ringsted *Guldhammer Engineering ApS Randers NV *HR Care ApS Valby *Infarm A/S Aalborg SV *IT Service Partner ApS Kastrup *Keel Solution ApS København K *Keyresearch ApS Malling Globel Danmark A/S København V Hammel Furniture A/S Hammel HMS Møbelfabrik ApS Aulum *Kommunikationslaboratoriet Charlottenlund *Kvalitator ApS København N *Liselund Fontænen A/S Stege *LSV Group ApS København V > * Associeret Indberetning af lønsum for 2009 DI lægger virksomhedens indberetning af lønsum til grund for opkrævning af kontingent og bidrag til DI i 2010 samt til beregning af konfliktunderstøttelse. Det er derfor vigtigt, at DI modtager en præcis indberetning fra virksomheden af hensyn til en korrekt beregning af kontingentet m.v. Konfliktunderstøttelse udbetales kun til virksomheder, der har indberettet oplysningerne til DI. DI har i uge tre sendt breve/mail ud til virksomhederne med et link til den elektroniske indberetning. > > Flere oplysninger, kontingent@ di.dk eller tlf.: Tag på DI s Lean Facilitator-uddannelse marts 2010 foregår første modul af DI s nye Lean Facilitator-uddannelse, som giver ledere og specialister mulighed for at få et samlet uddannelsesforløb med afsæt i DI s model for Lean Rejsen. Uddannelsen består af fire moduler, hvor det praktiske undervisningsforløb i foråret 2010 finder sted hos Lego Systems A/S. Øvelserne og hjemmearbejdet er baseret på deltagernes konkrete udfordringer med fokus på produktivitet, som et middel til at forbedre konkurrenceevnen. Der er plads til ti personer, faciliteret af to DI-konsulenter. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marianne von Eyben, meve@di.dk eller tlf.: di.dk/butik/kurser Udenlandsk etablering med partner Det er vigtigt at være godt forberedt, når man via et partnerskab etablerer sig i udlandet. DIBD assisterer virksomheden med at vælge den rette partner, udarbejde forretningsplan og budget. > > Flere oplysninger hos manager Mette Holst-Andersen, mea@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/etablering Søg DI s Produktivitetspris 2010 DI uddeler en pris til en virksomhed, der kan dokumentere en stærk, udvikling af produktiviteten. Både mindre, mellemstore og store virksomheder i såvel fremstillings-, service-, transporteller videnvirksomhed opfordres til at søge prisen. Produktivitetsprisen bliver uddelt på DI s Produktivitetskonference Kan du lede en kineser? DI s Global Leadership Program er en stærk uddannelse, der klæder dig på til at fungere som stærk leder globalt. Tag med ud i verden og mærk på egen krop, hvad det kræver at være en stærk leder i Kina, Indien eller USA. Se mere på di.dk/kurser og kontakt konsulent Bente Toftkær eller konsulent Andrea Straub-Bauer på

11 1. februar 2010 DI Business 11 april dage før konferencen offentliggør DI navnene på de nominerede. > > Flere oplysninger hos Christina Villefrance Møller, eller tlf.: di.dk/virksomhed/produktion Nye satser for kilometerpenge og rejseudgifter Virksomheden kan skattefrit betale kilometerpenge (befordringsgodtgørelse) til medarbejderen, når medarbejderen benytter sin egen bil under arbejdet. Og virksomheden kan i forbindelse med medarbejdernes rejser skattefrit betale deres udgifter til mad, drikke og overnatning efter regning. Læs mere om mulighederne og alle de nye satser, regler og vigtige kontrolforpligtelser på di.dk. di.dk/personale/personalejura Med DI ud i verden DI hjælper dig ud i verden er navnet på en ny pjece fra DI, der giver et overblik over, hvilke serviceydelser og rådgivning, man kan få hos DI, hvis virksomheden vil ud i verden for at eksportere. Det gælder eksempelvis tilbud om markedsføringsaktiviteter, indsigt i nære og fjerne markeder, møder med eksperter, netværk, kurser og personalejuridiske råd om udstationering af medarbejdere. di.dk/shop/publikationer Fødevarestyrelsen i ny kampagne om kødsvindel Supermarkeder, slagtere og andre fødevarevirksomheder kan i de kommende måneder se frem til en ekstra, dybdegående kontrol af både hakket kød og neutralmarineret kylling. En større kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen vil således se detailbranchen og engrosvirksomhederne efter i sømmene. Målgruppen for kampagnen er virksomheder, der selv producerer hakket kød eller neutralmarineret kylling både detail- og engrosvirksomheder. Fødevarestyrelsen vil kigge efter datofusk, vurdere holdbarhed og se nærmere på om eksempelvis en pakke mærket som frilandsgris, virkelig også indeholder frilandsgris. Fødevarestyrelsen tager desuden prøver af hakket kød for at måle og kontrollere henholdsvis fedtindhold og eventuelt indhold af fremmede dyrearter. På fjerkrævirksomheder vil den neutralmarinerede kylling blive målt for at se, om vandindholdet svarer til deklarationerne. > > Flere oplysninger hos Stinne Von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, SVSH@fvst.dk eller tlf.: Innovation: Brug et idékompas Et nyt værktøj, Idékompasset, skal hjælpe virksomheder med at arbejde med såkaldt bæredygtig innovation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen står bag Idékompasset, der skal guide og inspirere danske virksomheder til arbejde med bæredygtig innovation. Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen, sagde ved lanceringen af værktøjet i sidste uge: Mange mindre virksomheder tror, det er kompliceret at arbejde med samfundsansvar og innovation. Med dette værktøj, kan vi vise dem, at det slet ikke er så svært. Vi guider dem gennem udviklingsprocessen og frem til det færdige produkt. Idékompasset er det tredje i rækken af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompasser, der vejleder virksomhederne i samfundsansvar. De andre værktøjer er CSR-kompasset om ansvarlig leverandørstyring og Klimakompasset om begrænsning af virksomhedernes CO 2 -udledning. > > Flere oplysninger hos kontorchef Carsten Ingerslev, cin@eogs.dk eller tlf.: idekompasset.dk Global konkurrence vindes på nettet Internettet fyldte for nylig 20 år. Men mange danske B2B-eksportvirksomheder står stadig tøvende over for at udnytte dets potentiale fuldt ud. De fleste større web-initiativer er således søsat af større forbrugerbrands, men erfaringen viser, at nettet er mindst lige så værdifuldt for B2B-virksomheder med mere afgrænsede målgrupper. Nettes muligheder er åbenbare for virksomhedens muligheder i salg, marketing, udvikling og levering af nye services. Hvis danske virksomheder kan gøre nettet til en hjørnesten i en global vækststrategi, kan de skabe sig fordele overfor konkurrenterne og styrke vækstmulighederne. DI IBN inviterer til et halvdagsseminar 4. marts 2010 i København, som fokuserer på nettets muligheder. Oplev her nogle af verdens førende webstrategi-eksperter og få inspiration fra virksomheder, der har succes på nettet. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Malling Granov, kkg@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Undgå kidnapning Danske virksomheder er de seneste 10 år blevet mere internationale. Stadig flere engagerer sig på nye markeder, og der møder de nye risici blandt andet risikoen for UNDGÅ KIDNAPNING Vejledning for danskere i udlandet kidnapninger med økonomiske eller ideologiske motiver. Den virkelighed giver nye udfordringer. Især i de lande, hvor de lokale myndigheder måske ikke i tilstrækkelig grad formår at opretholde lov og orden. DI har derfor, i samarbejde med PET, udgivet pjecen Undgå Kidnapning i både en dansk og en engelsk udgave. Pjecen kan hentes gratis fra DI s shop på nettet. > > Flere oplysninger hos konsulent Christine Jøker Lohmann, cjni@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/risici di.dk/shop/publikationer Klummen Drop bare appelsagen. Moralens lynchmob hylder lynjustits... Bolette Christensen, Direktør, DI Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen 1 Kalender 4. februar Rene linjer Rene linjer, rene hænder, rene flader bedre hygiejne har mange udfordringer. Og så handler det om at gøre rengøring til et prestigefyldt område. Sted: Herlev Sygehus Kontakt: Jan Stiiskjær jast@di.dk service.di.dk 9. februar Det offentlige marked Det offentlige køber varer og tjenesteydelser for mere end 140 mia. kr. hvert år. Har du råd til ikke at være med? Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard peso@di.dk handel.di.dk 11. februar Alvor i læring: Serious games Om forretningsområdet, der henter inspiration fra computerspil. Men det er alvor og handler bl.a. om forskning, sundhed, byplanlægning, ingeniørarbejde og meget mere. En række danske aktører fortæller på seminaret om deres virke inden for området. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Birthe Ritter bir@di.dk itek.di.dk/butik marts Mød den italienske forsvarsindustri Ambassaden i Italien og Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, i DI indbyder til forsvarsseminar. Der vil være mulighed for B2Bmøder med den italienske forsvarsindustri og lejlighed til at møde folk fra det italienske forsvarsministerium. Sted: Rom, Italien Kontakt: Thomas Rønhard thr@di.dk di.dk/butik/arrangementer april IT i Japan og Korea Tjek samarbejdsmulighederne med markedsledere på it-området i Japan og Korea. Sted: Tokyo og Seoul Kontakt: Jan Zneider jzn@di.dk itek.di.dk

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst WorkPlus er værktøjet, der kan gøre dig til årets chef Skattefrit pendlerkort til dine medarbejdere. Få personlig rådgivning af vores Erhvervskonsulenter. Giv en foldecykel, som er nem og gratis at tage med toget. Tag en shuttlebus til og fra stationen. Få fri adgang til en portal fuld af muligheder. Tilbyd dine medarbejdere firmacykler, som er gratis at tage med i S-toget. Giv din virksomhed en grønnere profil. Skattefrie pendlerkort giver glade medarbejdere og glade medarbejdere kan ses på bundlinjen. Kom med allerede i dag. WorkPlus er et nyt værktøj med fri adgang til kontante og praktiske fordele fra DSB til din virksomhed. Tilmeld din virksomhed på workplus.dk og få alle fordelene eller ring til vores Erhvervskonsulenter på Lad dine medarbejdere prøvekøre S-toget gratis i en måned WorkPlus 233x273-adm_dir.indd 1 15/01/