Pres fra Landbrug & Fødevare, kvæg. Task Force rapport

Transkript

1 JULEKVÆGPOSTEN Efterårets store trækplaster har været medlemsmødet med 84 deltagere og kvægkonferencen med 110 deltagere. På de 2 dage var der næsten 100 forskellige praktiserende kvægdyrlæger samlet i Vingsted i september og dermed deltagerrekord. Bestyrelsen er rigtig tilfreds med det meget store fremmøde, og vores lille skydetelt gav anledning til gode input og snakke med mange af SvK s medlemmer. Vi vil også i 2014 bestræbe os på, at få skruet et attraktivt program sammen. Som bestyrelse er det vigtigt at få jeres tilbagemeldinger på de ting, som vi i løbet af 2013 har sat i søen. Vigtigt at mærke jeres tilfredshed med at reglerne for sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætningerne er blevet mere klare. Det er så vores håb, at de udarbejdede retningslinjer for de kliniske undersøgelser, besætningsdiagnoser og anvendelse af antibiotika bliver brugt som støtteværktøj i det daglige. Bestyrelsen arbejder videre med mulighederne for, at reglerne for opretholdelsen af en besætningsdiagnose kan gøres mere smidige, så man i besætningerne ikke fristes til at lave bevidste fejlregistreringer for at kunne opretholde en given besætningsdiagnose. Et skråplan som i den grad vil undergrave datakvaliteten og dermed forringe mulighederne for at lave korrekte relevante analyser. Det er bestyrelsens oplevelse, at flere og flere dyrlæger har rettet fokus mod en stigende inddragelse af de kliniske data i besætningens rådgivning. Mulighederne for at kunne vise udviklingen af score for huld, bør, skede, yver, CMT, ketose etc. vil med den nye udgave af dyreregistrering blive meget lettere, da udskriftmulighederne er blevet meget bedre end tidligere. Vi skal derfor opfordre jer til at springe på den nye dyreregistrering, så snart det bliver muligt i starten af Skulle I under brugen støde på gode forslag til forbedringer, vil vi meget gerne høre fra jeg, og formidle jeres forslag videre. Pilotprojektet om dyrevelfærd med inddragelse af kliniske velfærdsregistreringer er tæt på afslutning, og det er vores mål, at evalueringen bliver færdig inden nytår. Bestyrelsen er selvfølgelig meget spændt på, om vores umiddelbare første positive indtryk holder stik, så modellen kan videreudvikles til at udgøre en central del af arbejdet med dyrevelfærden i besætningerne og dermed tilføre området et tiltrængt løft. Arbejdet med dyrevelfærden og de 2 årlige dyrevelfærdsbesøg, som I alle er i gang med, kan forhåbentlig på denne måde komme ind i nogle ensartede og faste rammer med en stigende grad af faglighed. Årets generalforsamling i Vingsted i oktober havde 32 tilmeldte. Bestyrelsen havde selvfølgelig håbet på flere fremmødte, men heldigvis har vi I årets løb fået mange gode input fra mange medlemmer. Generalforsamlingen havde en god og konstruktiv dialog, og vi oplevede en fin opbakning til bestyrelsens arbejde. Vi vil også i 2014 skulle have et stort fokus rettet mod den fortsatte implementering af Veterinærforlig II på områder som dyrevelfærd, audit af egenkontrol, vigtigheden af det kliniske arbejde og fastholdelse af besætningsdyrlægens centrale rolle for rådgivning om sundhed, reproduktion og produktion. På generalforsamlingen blev Katja H Mikkelsen, Henrik B. Schmidt og Lars Pedersen valgt til bestyrelsen, Henrik og Katja blev genvalgt, mens vi byder Lars velkommen som nyt bestyrelsesmedlem fra januar 2014.

2 Bestyrelsen vil i 2014 bestå af Helle Andreasen, Katja H Mikkelsen, Kurt Bach, Lars Pedersen,Henrik B. Schmidt og Jens Philipsen (formand). Vi skal med årets udgang tage afsked med Line Fruergaard-Roed og Thorkild Kristoffersen. Line og Thorkild har på hver deres måde været meget værdifulde medlemmer af bestyrelsen, og begge skal have en stor tak for deres store faglige engagement og gode humør. Pres fra Landbrug & Fødevare, kvæg. Task Force rapport Vi er som kvægdyrlæger meget opmærksomme på hvordan produktionsvilkårene gennem den økonomiske krise har udviklet sig for vores kunder. Efter flere år med meget lave mælkepriser er det derfor glædeligt, at mælkeprisen er steget til over 3,00 kr. i løbet af efteråret, og at mange kvægbønder derfor kan se lidt lysere på fremtidens muligheder. Bestyrelsen har også med stor interesse fulgt med i Kvægbrugets Task Force rapport, der udkom tidligere på året. Som de fleste af jer sikkert har læst i DVT nr. 15 (ultimo november) finder vi, at Landbrug og Fødevare, kvæg har brugt nogle helt forkerte og mangelfulde beregninger til at fremsætte påstande om, at gældende regler for sundhedsrådgivning i kvægbesætninger er en økonomisk byrde i konkurrence med mælkeproducenter i andre lande. Vi finder det unfair, at L & F, kvæg bruger sådanne urigtige påstande som løftestang for færre obligatoriske besøg i kvægbesætninger med modul 2 aftaler. Bestyrelsen har sammen med DDD og DDD s formand sikret, at såvel Fødevareminister Karen Hækkerup som Fødevarestyrelsen er blevet oplyst om fejlene i det fremsatte regnestykke. Vi har sammen med DDD inviteret ministeren på et besætningsbesøg, så vi kan få lejlighed til at vise værdien af det arbejde kvægdyrlægerne udfører dagligt. Vi vil indtrængende opfordre L & F, kvæg til at fjerne det ensidige fokus på reduktion af omkostning, til at tage de konstruktive briller på og se de store muligheder, de nuværende regler giver kvægbrugerne for at efterspørge kvalificeret, fagligt og dokumenteret rådgivning. Kvalificeret rådgivning fra kvægdyrlægerne kan i høj grad være med til at styrke sundhed og dyrevelfærd i kvægbesætningerne og dermed bidrage væsentligt til at forbedre landmandens indtjening. Hvis besætningsdyrlægerne fortsat skal være en vigtig brik i opretholdelse af DK s veterinære status, i beredskabet i forhold til smitsomme sygdomme samt i besætningernes dokumentation for dyrevelfærd. Så skal besætningsdyrlægernes hyppige rådgivnings- og statusbesøg fastholdes. Hvis vi skal tro Fødevareminister Karen Hækkerups opfattelse af, at dyrevelfærd skal være en vækst-driver for landbruget og dermed en væsentlig konkurrenceparameter for salg af danske landbrugsprodukter i udlandet, så skal standarder for det veterinærfaglige arbejde på de enkelte bedrifter løbende ske i et tæt samarbejde med besætningsdyrlægerne. Jens Philipsen, formand for SvK De fire stadier i livet: 1) Du tror på Julemanden. 2) Du tror ikke på Julemanden. 3) Du er Julemanden. 4) Du ligner Julemanden.

3 Medlemsmøde Først og fremmest en stor tak til Sektion vedr. Kvægs medlemmer. Det er en fornøjelse, at I møder op til de arrangementer, som bestyrelsen har planlagt. Når planerne er lagt, og mødet skal holdes, er det mest spændende altid. Kommer de? Ja, de kommer og tak for det. Medlemsmødet og Kvægkonferencen samlede i år ca. 150 kvæginteresserede dyrlæger. Godt gået. Medlemsmødets hovedoverskrift var noget i retning af Forandring ikke som i går. Vi havde Inviteret Torben Wiese til at give os et spark i vanerne. Det var både fornøjeligt og oplysende. Mange af os har vel overvejet at stå af den døde hest, men er måske blevet siddende lidt for længe og har håbet på, at den ville komme til live igen. Mange af jer har fået inspiration til at tænke over jeres vaner og jeres måde at gøre tingene på i hverdagen. Det fremgår i hvert fald af de evalueringsskemaer, som vi har fået retur fra jer. Nogen tager skridtet ud i forandring helt bogstaveligt. Erling Kristensen er blevet ansat som rådgivningschef for Landboforeningen Heden og Fjorden. Det er da ikke vanens magt at blive ansat i sådan en stilling! Det er nyt, og det var spændende at høre Erling berette om sit nye job. Ingen tvivl om at vi er mange, som vil følge med i, hvordan en dyrlæge vil håndtere sådan en opgave. Nogen bliver ansat og nogen ansætter. Henrik Schmidt har ansat en fodringskonsulent i Dyrlægecentralen Sydvest. Og har planer om at ansætte nok en. Hvor mange af os har ikke ønsket os et tættere samarbejde med fodringskonsulenten? Henrik og kolleger gjorde noget ved det. Efter Henriks udmeldinger med stort udbytte for både bonde, konsulent og dyrlæge. Forandring? Absolut! Egenkontrol på en anden måde. Helle Andreasen fortalte om pilotprojektet omkring Egenkontrol vedr. Dyrevelfærd. Mange af os har nok haft det lidt tungt, ved at skulle lave Audit af Egenkontrol vedrørende Dyrevelfærd. Det har mest været en gennemgang af den danske lovgivning på området. Det nye er, at man ser på dyrene! Man gennemgår tilgængelige data og man bruger disse oplysninger til at lægge en plan for forbedringer på specifikke områder ude i den enkelte besætning. Det virker, kan jeg godt sige, da jeg har været med i pilotprojektet. Hvordan den endelige udformning af egenkontrollen kommer til se ud vides ikke, men bestyrelsen håber på, at pilotprojektets arbejdsmetode kan fastholdes. Økologi. Det er absolut ikke længere noget med en strikket tophue. Det er business. Og det er regler ret mange faktisk. Godt at Birgit Ingvorsen havde styr på dem og tog sig tid til at forklare dem for os. Pause og kaffe i udstillingsområdet. Det er her muligheden for at få en god snak med kollegerne er. Det er også nævnt i evalueringsskemaerne, at det er en af grundene til at man møder op til f. eks. medlemsmødet. Gå til møde for at holde pause? Ja, det er en fornøjelse at møde kolleger og få udvekslet erfaringer og måske også lige få styr på, hvordan man har det. Desuden er der gode muligheder for at se udstillernes nyheder og få input til, hvordan ens hverdag kan få et løft. Her var både støvler med stålsnude og originaler. Tak til udstillerne. De er en god del af forklaringen på, at vi kan holde møder til rimelige priser. SvK havde lavet en lille stand. Her fik vi mange besøg og en del input til, hvad vi lige skulle prøve at kigge på/beskæftige os med. Det er nok ikke sidste gang, bestyrelsen stiller op som skydeskive.hvad kan vi hjælpe med? Kurt Bach gjorde rede for resultatet af vores spørgeundersøgelse omkring kliniske registreringer. Der er et ønske blandt medlemmerne om hjælp til at anvende de kliniske registreringer. Og det er ingen hemmelighed at bestyrelsen gerne vil

4 have endnu flere til at bruge de kliniske registreringer endnu mere. Se andet steds her i Kvægposten om mulighederne for at komme på kursus. Veterinærforlig. Jens Philipsen pegede på ændringerne i det nye veterinærforlig i forhold til det tidligere. Der er paragraffer nok at holde styr på, og hjælpen fra Jens var meget velkommen. Festmiddag m.m. Kvægdyrlæger kan både sætte pris på god mad, socialt samvær og så kan de synge en sang eller to. Her er ikke megen udvikling eller nytænkning. Maren har stadig træben. Men alle ser ud til at nyde det. Nogen kan faktisk danse. Vi andre har bare en fest ud af det. Tak fordi I kom, og så ses vi igen til næste medlemsmøde. Thorkild S. Kristoffersen, bestyrelsesmedlem SvK Kursusrække i indsamling og brug af kliniske registreringer Som det efterhånden har været omtalt flere gange arbejder vi i Sektion Kvæg på at lave en række kurser for unge og ældre dyrlæger der gerne vil blive bedre til at arbejde med kliniske registreringer i kvægbesætninger. Kursusrækken kommer til at bestå af fire enkelte kurser som kan man kan gennemføre enkeltvis eller som et samlet forløb. Kurserne ser ud som følger: 1. Indsamling af kliniske registreringer: Halvdags kursus med Hands-On ude i besætninger rundt omkring i landet. Fokus på hvordan man finder risikodyrene, hvordan de kliniske undersøgelser udføres og hvilke muligheder der findes udover de lovpligtige. Desuden vil der blive demonstreret hvordan registreringerne kommer ind i kvægdatabasen / dyreregistreringen? Der vil blive tale om et kursus med et lille deltagerantal (5-10 personer) så alle kan se og høre hvad der foregår. 2. Håndtering af data: Heldags kursus, hvor man gennemgår det praktiske og tekniske ved at hente registreringerne ud af kvægdatabasen. Hvilke udskrifter er oplagte at bruge direkte fra Dyreregistreringen? Hvordan laver man et VPR plot, en Herdview analyse, bestiller en VPA og andre muligheder. Kurset henvender sig til alle der arbejder med kliniske registreringer. Det behøver ikke nødvendigvis kun være dyrlæger. Der kunne også være tale om sekretærer og andre der laver rapporter. 3. Besætningsspecifik Dataanalyse: Kursus i, hvordan man analyser af de forskellige udtræk. Hvad kan vi sige noget om og hvad kan vi absolut ikke sige noget om. Hvordan vurder man kvaliteten af data? Kurset henvender sig til alle der arbejde med kliniske registreringer og laver rådgivning i besætninger. Det kunne også være foderkonsulenter og andre kvægrådgivere og endda bankrådgivere der arbejder med kvægbrug. 4. Kvartalsrapporter: Hvordan laver man en kvartalsrapport og, hvad skal den som minimum indeholde? Hvad kan vi gøre for at udforme rapporten, så den bliver mere interessant for landmanden at læse. Der vil også være mulighed for gennemgå, hvordan det helt lavpraktisk er lettest at klippe og klistre en rapport sammen i f.eks. Word eller Powerpoint. Der vil kunne udveksles erfaringer med kollegaer og udveksles tips og tricks til, hvordan men kan få sine budskaber frem til landmanden. Kursusrækken vil bliver annonceret i DVT indenfor de næste måneder og forventes at blive afholdt i løbet af vinteren,

5 foråret og efteråret. Så er du lige startet med at arbejde med kliniske registreringer, eller trænger du bare til inspiration og sparring, så hold øje med kursussiderne i DVT og meld dig til. Kurt Bach, bestyrelsesmedlem SvK. Case: Goldkofodring og huldændringer Om besætningen: 240 årskøer. De malkende går i et stort hold, dog er der en stor dybstrøelse, hvor halte køer og køer lige efter kælvning går. Optimalt går nykælverene der indtil jeg har godkendt dem til at komme i det store hold. Ved mange kælvninger, kommer de ud noget før, hvis landmanden vurderer, at de klarer sig godt. Stald med foderbord i midten og 3 rækker senge i hver side. Madras med savsmuld strøelse. Ydelse på Kg EKM. Celletal og salmonella status 2.Det er modul 2 besætning, hvor jeg kommer hver uge eller hver 14. dag, alt efter kælvninger og hvordan landmanden synes det går. I slutningen af 2012 begynder vi at få en del tilfælde af ketose ved vores nykælvere (specielt 3+ køer). Dog kørte det lidt op og ned, men mange startede med ketose, og havde svært ved at komme af med det igen. Foderplan blev gennemgået og skulle være ok. Dog fortsatte antallet af køer med ketose at være højt, så grafer blev igen trukket og der kunne vi se, at der over en længere periode var udbredt huldtab i goldperioden (3+køer). Foderplanen blev endnu engang gennemgået og vi fik snakket om den halm, der var i foderet. Det skulle snittes endnu finere, og efter dette tiltag, og lidt mere energi i rationen, fik vi styr på antallet af køer med ketose. Der er stadig enkelte, men slet ikke så mange som før. Graferne med antallet af køer med ketose og huldtab i goldperioden var med til at overbevise fodringskonsulenten om, at der skulle lidt mere energi i rationen, og halmen skulle snittes finere, så køerne ikke kunne sorterer i foderet. Henrik Schmidt, bestyrelsesmedlem SvK.

6 Nyt om Q-feber for mennesker og dyr Q-feber i relation til gravide Alle kan mindes hysteriet for ca. 5 år siden omkring Q-feber og gravide kvinder, som var i kontakt med kvæg særligt dyrlæger, inseminører og landbrugsmedhjælpere var i fokus, da Q-feber var mistænkt for at være mulig årsag til sygdomme hos fosteret og fosterdød. Efterhånden er der kommet en mere afslappet holdning til problematikken. Der er for nyligt udkommet en PhD af Stine Yde Nielsen, som har undersøgt Q-feber under danske forhold. Den samlede konklusion er, at kontakt til husdyr er en risikofaktor for C. burnetii i Danmark, og at Q-feber er endemisk forekommende og ikke et nyopstået patogen herhjemme. Studiet fandt kun få kvinder med serokonvertering som indikation på akut såvel som kronisk Q-feber, men i en case-serie med 19 graviditeter havde næsten halvdelen obstetriske komplikationer. Der blev dog ikke fundet forøget risiko for spontan abort, for tidlig fødsel eller væksthæmning blandt C. burnetii positive graviditeter sammenlignet med seronegative danske gravide kvinder ved opgørelser fra den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (Statens Seruminstitut). Altså, er Q-feber ikke så farligt, som man troede. Læs mere i selve PhD en: Qfever in pregnancy and fetal health: Epidemiological Studies eller se på landbrugsinfo. Q-febers indflydelse i kvægbesætninger Hvor vidt Q feber har indflydelse på aborter og andre reproduktionslidelser hos vores husdyr særligt hos kvæget, har ligeledes været årsag til diskussioner og desuden affødt flere videnskabelige studier gennem de sidste år. Professor Jørgen Agerholm har fornyligt publiceret en artikel Coxiella burnetii associated reproductive disorders in domestic animals-a critical review. Her gøres der kort rede for hvad, der er fakta, og hvad der er hypoteser. Fakta er, at C. burnetii er blevet påvist i fosterhinder, fostervæsker og vaginalt flåd samt i mælk og andre ekskreter fra flere husdyrarter. Identificering af C. burnetii i forbindelse med abort, fødsel og i perioden efter fødslen har ført til den hypotese, at C. burnetii medfører en række reproduktionssygdomme. Der er solid evidens for sammenhæng mellem infektion med C. burnetii og sporadiske tilfælde af abort, for tidlig fødsel, dødsfødsel og svagt afkom hos kvæg, får og geder, men problemer af større omfang er kun kendt fra de små drøvtyggere og altså ikke fra kvæg. Der er endvidere ingen dokumentation for, at C. burnetii forårsager lidelser såsom nedsat frugtbarhed, børbetændelse eller tilbageholdt efterbyrd.

7 Læs hele artiklen i tidsskriftet Acta Veterinaria Scandinavia på Undersøgelser af aborter på FVST s regning Katja Hornbæk Mikkelsen, bestyrelsesmedlem SvK. Der registreres i kvægdatabasen ca. 700 aborter hver måned, men i gns. undersøges færre end 2 aborter hver måned på DTU-Veterinærinstituttet. For at vi i Danmark kan fastholde en troværdig dokumentation for frihed for Brucellose, har FVST fundet midler til, at de det næste år kan betale for undersøgelsen af indsendte abortfostre, efterbyrdsmateriale og blodprøve fra koen. Gratispakken indeholder obduktion, relevant histologisk vurdering, undersøgelse for Brucellose, Neospora, bakt. undersøgelse, undersøgelse for svampe, samt blodprøveundersøgelse for BVD og Bluetongue. Derudover kan undersøgelsen for landmandens regning udvides. Besætningerne får på denne måde en særdeles grundig undersøgelse af en abort helt gratis, eneste udgift for besætningen vil være dyrlægens pris for indsendelse og emballage. Pakning og emballering af abortmateriale kan godt være bøvlet og kræver, at foster og efterbyrdsrester er pakket særdeles godt ind. Man kan med stor fordel købe transportkasser hos Dianova. Transportkasserne koster fra 85,- kr. til 250,- kr. pr. stk. og med hver kasse følger en kraftig plasticpose, der sikrer, at væske fra abortmaterialet ikke siver gennem emballagen. En bestillingsseddel findes på Dianova s hjemmeside, eller ring til ordrekontoret på På dette telefonnr. kan man også bestille, at Dianova sørger for afhentning dagen efter for 200,- kr. Vi håber meget, at kvægdyrlægerne aktivt vil hjælpe til med, at der bliver indsendt materiale fra mange flere aborter. I adskillige besætninger vil undersøgelserne kunne kaste lys over abortproblemer, og dermed give baggrund for en veterinærfaglig rådgivning og forebyggelse. Maedi-Visna Jens Philipsen, formand for SvK Siden sommeren 2012 har der været arbejdet på at finde muligheder for sanering af fårebesætninger for Maedi. Problemet er særdeles stort i marsken, hvor dyr dør som følge af Maedi helt ned til 1½ års alderen. Flere besætninger ser kliniske tilfælde hos får på 3-4 år. Forebyggende har de slagtet får i 5-6 års alderen i mange år, men det har ikke mindsket smittetrykket væsentligt. Jens Chr. Skov, Økologiks landsforening har regnet tabet hos en typsik lammeproducent fra området ud til at være 320 kr pr moderfår og det vel og mærket hvert år! To lammeproducenter påbegyndte en sanering af deres besætninger i 2012 ved skifte ca 300 får ud hvert år. De to grupper passes fuldstændigt separat hos de to producenter. Men alle har ikke den mulighed, og Dansk Fåreavl har derfor inviteret Prof. Martin Ganther hertil for at fortælle os om muligheder for at minimere problemet i alllerede smittede besætninger. Mødet afholdes d. 3. januar 2014 i Højer med over skriftren Hvad kan jeg gøre for at løse mit Maedi problem eller minimere det? Prof. Martin Ganther kommer fra Universitet i Hannover, hvor han er professor for de små drøvtyggere. Her har de foruden klinikken for de små drøvtyggere også eget laboratorium

8 for disse. Der sendes også en del danske prøver til det tyske laboratorium, da vi jo ikke har så store muligheder i Danmark. Afdelingen har forsket i sanering for Maedi og forskellige undersøgelser, så overvågningen kan gøres billigere. Martin Ganther taler på let forståeligt engelsk. Se hele programmet for mødet på Dansk Fåreavls hjemmeside, hvor der også er oplysninger om tilmelding. Priser på Maedi prøver: Veterinærinstituttet tager 72 kr pr prøve, men såfremt man sender mere end 100 prøver på én gang og varskoer dem inden, kan man få prøverne til 59 kr pr prøve. Svartiden er her forlænget til op mod 4 uger. Sig aldrig nej til at tage Maediprøver, vi skulle jo gerne nå til et Maedifrit Danmark. Randi Worm Det var et ældre ægtepar som begge var forfærdeligt bange for at dø. De aftalte at den der døde først, skulle komme tilbage juleaften og fortælle hvordan det var at være død! Så skete det at manden døde, konen var frygtelig ked af det, men glædede sig dog til juleaften, hvor hun skulle gense sin mand. Da det blev juleaften kom manden ganske som aftalt. Konen gav ham et kæmpe kys og spurgte så: "Hvordan er det så at være død?" "Joooo" sagde han, "først spiser vi, så elsker vi, så sover vi, så spiser vi, så elsker vi og så sover vi..." Konen kunne godt høre på manden, at det var temmelig trivielt i længden. Så hun sagde skuffet: " Nå er det sådan at være i Paradis?" "Paradis, hvem snakker om Paradis? Jeg er kanin på Lolland" udbrød manden! RIGTIG GLÆDELIG JUL!