Semesterbeskrivelse 1. BK
|
|
|
- Mogens Overgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision
2 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens semester: Semester Tema Obligatorisk del Indhold Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS point ECTS point 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan BK Grund og bygning i 2-3 plan BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde 5 30 eller valgfrit emne 4. BT Praktik og afgangsprojekt BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfrit emne samt Studietur BK Praktik BK Bachelorprojekt ECTS point ECT point 1
3 Læringsmål Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning, samt udarbejdelse af geografisk dokumentation. Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende have kendskab til branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bygning i 1-2 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret 2
4 Tværfagligt projekt Projektet er et geometrisk afklaret byggeri i 2-3 plan med en vis konstruktionsmæssig kompleksitet, fx boligbyggeri, fælleshus el. lign. Projektet strækker sig over 1. og 2. semester hvor 1. semester omfatter et designprojekt, samt en skitseret afklaring af projektets knudepunkter. Semestret dokumenteres digitalt i en generisk model på informationsniveau 2, samt et projektforslag som output og et knudepunktsafklaret projekt på informationsniveau 3, i skitseform. Fagdidaktisk metode 1. BK 3
5 Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er et skitse-/dispositionsforslag fra arkitekten og semestrets faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Koncept, krav og analyse - Designprojekt - Konstruktionsprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning og koordinering af projekt - Projektspecifik projekteringshåndbog med One Note - Byggeprojektets design (funktionsbaseret) - Rum- funktionskrav og analyse - Projektets materialer - Normalkonstruktioner og kravslister - Bygningsdelsanalyse - Beregning af simple U-værdier med både homogene og inhomogene materialer. - Lastopgørelse af egenlaster på konstruktioner 4
6 - Bygningsreglementets krav til projektet - Generisk, informationsbærende model på informationsniveau 2 - Simpel bjælkeberegning for nedbøjning - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - Output af projektforslag BPS: - Planlægning og koordinering af gruppens digitale projekt. - Projektspecifik projekteringshåndbog med One Note - Rammetidsplan (MSP) frem til udbud - Projekteringstidsplan (periode og ugeplan) - Ydelsesbeskrivelserne og Byggeriets fasemodel (i projektet) - KS procedure i projekteringshåndbog - Prisoverslag på m2 priser (indledende) - Bygningsdels overslag i forbindelse med aflevering af projektforslaget - ved brug af BIM model, SIGMA og V&S prisbøger (Type Code) KOMM: - Planlægge, gennemføre og følge op på projekteringsmøder - Projektspecifik præsentation. Fagkurser Projektering - Det Digitale Byggeri s principper og IKT bekendtgørelsen - Projekteringshåndbog med OneNote: Generelt, samt semestrets projekteringsfaser - Funktionsbaseret design: Hvad vil det sige at bo/opholde sig i en bygning, bygningens funktion, - tilgængelighed, -materialer, -byggeskik, etc. - Bygningslovgivning: Bygningsreglement, byggeloven - Byggeriets materialer: Tegl, byggesten, mørtel, beton og materialer i lette konstruktioner - Rumanalyse: Funktion, tilgængelighed, lys, brand, etc.) - Kravslister, normalkonstruktioner og bygningsdelsanalyse. - Modulkoordinering - Digital projektstart og koordinering: Projektopstart med Revit, samt planlægning og koordinering af informationsniveauer - Projektering efter BIM- og 3D arbejdsmetoden: Projektering af informationsbærende generisk model til informationsniveau 2 - Tegneteknisk forståelse: Afbildningsformer herunder digitale visningsmetoder 5
7 - Tegneteknisk kommunikation: Tegningsopbygning, målestoksforhold, papirformater, målsætning, grafiske visninger og Office skabeloner - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - BR-krav til energiforbrug ved nybyggeri. - Beregning af U-værdier for simple konstruktioner jf. DS418 - BR-krav til statisk dokumentation. - Forskellige lasttyper på bygninger. - Materialedata og tværsnitsdata for simple bjælker af træ og stål. - Simpel bjælkeberegning for nedbøjning BPS - Byggeriets fasemodel (fra idé til drift og vedligehold) - 3D arbejdsmetode informationsniveauer og IKT specifikationerne - Bygherrebegrebet og de forskellige typer rådgivere - Ydelsesbeskrivelserne (Dispositions- og projekt forslag) - Bygherrevejledning, del 2 og del 7. - Klassifikationssystem (SfB / DBK) - Dokumenthåndtering A 104, henvisninger, revisionsstyring, tegningsliste og mappestruktur - Principper for mængdeudtag og prissætning - styrende budgetramme og m2 priser - Bygningsdelsoverslag/Type Code, SIGMA og V&S priserne. - Cirkulærer, bekendtgørelser og lovstof, KS bekendtgørelsen, IKT bekendtgørelsen samt generelt brug af Byggedata. - Proces- og stavdiagram (optegnet på samlingadetaljer) - Rammetidsplan/Projekteringstidsplan (periode og ugeplan) - Kvalitetssikring af rådgivningsydelser (KS procedure i projekteringshåndbog) - Nøgletal for rådgivere - byggeriets evalueringscenter. Kommunikation og studieteknik Emnerne der arbejdes med retter sig mod tre forskellige områder, hhv. studieteknik, kommunikation: Studieteknik: - Informationssøgning og vurdering - Foredragsteknik - Notatteknik 6
8 - Logbog - Projektsamarbejde Kommunikation: - Kommunikationsteori - Mødetekniske metoder - Skriftlig fremstilling referat, resume, rapport, virksomhedskorrespondance Fremmedsprog Der arbejdes med følgende emner: Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed samt kulturforståelse. Mundtlig- og skriftlig udtryksfærdighed: - Hverdagssituationer, jobsituationer, fagtekniske emner, præsentation af udvalgt emne. Kulturforståelse: - Arbejdsmarkedsforhold, forretningsadfærd, uddannelsesforhold. Prøveform - Intern bedømmelse/evaluering af det tværfaglige projekt ved semesterafslutning - Bestået / ikke bestået Landmåling - Afsætte mindre bygninger - Afsætte højder ud fra et givet fixpunkt - Udføre fladenivellement og indtegne det i Revit. - Afsætte linjer og indmåle genstande ud fra givne linjer og punkter - Landmålingsteori og øvelser Prøveform Bestået / ikke bestået 7
Semesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre
Semesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som
SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen
STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Formål med studieordningen
Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.
(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra
I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Niels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Ramme for studieordninger. For
Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.
Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Studieordning for. bygningskonstruktør
Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017
Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker Gældende for forårs /efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer
Bygningskonstruktør. Studieordning 2015
Bygningskonstruktør Studieordning 2015 1 De omfattende uddannelser... 1 1.1 Kort- og landmålingstekniker... 1 1.2 Byggetekniker... 1 1.3 Bygningskonstruktør:... 2 1.4 Fælles for uddannelserne... 2 2 Uddannelsen
STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA
TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013
Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
Byggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2
Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens
Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...
Semesterbeskrivelse 7. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 7. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730
IKT i projektering og udførelse
IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation
B I M P R O C E S O G S T R A T E G I
B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER
Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Formål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse
1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk)
1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) studieteknik informationssøgning målgruppe- og situationsorienteret sprog skriftlig projektdokumentation basalt byggefagligt engelsk basale kommunikationsteknikker
SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktør Uddannelsen 1 Indhold 1.1 Uddannelsens opbygning... 4 2 Studieordningens nationale del... 7 2.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 7 2.2 Uddannelsens 5 nationale fagelementer...
Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05- 07 < Forrige side IKT- projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1
Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år [email protected]
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år [email protected] Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Byggeri og Planlægning 2011
Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus
Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation
bim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
IKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Opkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen
IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT
