Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen

Transkript

1 Studieordning Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Vers. 1.0/ /36

2 INDHOLD 1 Uddannelsens opbygning Opbygning og indhold Uddannelsens slutmål 5 2 Studieordningens fællesdel Uddannelsens kerneområder Alment Virksomheden Produktion Projektering Registrering Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Hus på grund Opmåling og afsætning GIS og geodata Ejendomsdannelse Opmåling GIS & geodata Uddannelsens praktik Det afsluttende eksamensprojekt Prøver Merit i obligatoriske uddannelseselementer og praktik 19 3 Studieordningens institutionsdel Valgfrie uddannelseselementer Valgdelsprojekt og Innovation og entreprenørskab ECTS-omfang Prøver Merit i valgfrie uddannelseselementer Tidsmæssig placering af uddannelseselementer og praktik Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Praktik Praktikstedet rolle Prøver på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Prøverne Førsteårsprøven Syge- og omprøver Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Klager og anker over prøver Krav til skriftlige opgaver og projekter Formkrav Undervisnings og arbejdsformer på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Retningslinjer for differentiering af undervisningen på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Studieaktivitet Læsning af tekster på fremmedsprog Studieskift og overflytning Studieskift Overflytning Ansøgning om studieskift og overflytning Orlov 35 2/36

3 Barsel, adoption, sygdom og værnepligt Ansøgning om orlov Dispensation Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordninger Hjemmel 36 3/36

4 Indledning Denne studieordning vedrører akademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen og udgør således et planlægningsredskab for institutionen og studieinformation for den studerende. Formålet med studieordningen er at: - omsætte den overordnede lovgivning til en fælles studieordning, der beskriver de generelle vilkår omkring uddannelserne - sikre ensartethed i uddannelserne, - sikre de studerendes mulighed for at flytte mellem forskellige uddannelsessteder med fuld merit og - sikre et fælles præg i studieordningerne både hvad angår form og indhold. Studieordningen er inddelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen beskriver de uddannelsesdele, der er fælles for alle udbud af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen i Danmark. Institutionsdelen beskriver de regler, der alene gælder for denne uddannelsesinstitution. 1 Uddannelsens opbygning 1.1 Opbygning og indhold Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen har en varighed på 2 år og er bygget op omkring fire semestre på i alt 120 ECTS, der er sammensat af en række obligatoriske og valgfri uddannelseselementer inkl. praktik og afsluttende eksamensprojekt. 4/36

5 De obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud i Danmark, mens den enkelte institution selv har defineret de valgfri uddannelseselementer. En nærmere beskrivelse af disse fremgår af henholdsvis fællesdelen og institutionsdelen. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen kort- og landmålingstekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Surveying and Mapping. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping. Fordeling af ECTS på obligatoriske og valgfri uddannelseselementer inkl. praktik og afsluttende eksamensprojekt er tydeliggjort i følgende figur. Figur 1: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer Som angivet i figur 1 er de valgfrie uddannelseselementer og det afsluttende eksamensprojekt placeret på 4. semester fast, mens den enkelte institution selv må fastlægge hvordan de obligatoriske elementer og praktikken fordeles på 1., 2. og 3. semester. 1.2 Uddannelsens slutmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet kort- og landmålingstekniker skal opnå gennem uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om: - og forståelse af erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning - erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data - principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation - de samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning - styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning Færdigheder Den uddannede kan: 5/36

6 - anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer - løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold - vurdere opmålings- og afsætningsdata - kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer - vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning - vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger Kompetencer Den uddannede kan: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning - håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for landmåling og kortlægning - inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver - tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng 2 Studieordningens fællesdel Denne studieordning består af en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen udgør regler for uddannelsen, som er fastsat på nationalt plan mellem alle udbydere af uddannelsen. Disse regler er derfor fælles for alle udbud af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen i Danmark. 2.1 Uddannelsens kerneområder Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen består af fem faglige kerneområder og seks obligatoriske uddannelseselementer samt et valgfrit uddannelseselement, praktik og et afsluttende eksamensprojekt. Kerneområderne omfatter de overordnede fagområder, studerende skal arbejde med for at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer, der kræves for at gennemføre kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. De obligatoriske uddannelseselementer på de tre første semestre er afgrænsede forløb, som trækker på læringsmål og indeholder ECTS-point fra uddannelsens kerneområder Alment Indhold Kerneområderne omfatter kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknolo-gi, talforståelse, anvendt matematik og fremmedsprog. Dvs. almene færdigheder, som skal anvendes i sammenhæng med de øvrige kerneområder. 6/36

7 Læringsmål Viden Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker har viden om: - hvilke faglige krav der er til kommunikationsformer og forståelse af fagområdets praksis inden for kommunikation - erhvervets anvendelse af kommunikation i relation til kunder og samarbejdspartnere inden for branchen kunderelationer og kommunikation, herunder belysning af rekvirentens behov og efterfølgende rådgivning, løsningsforslag og opfølgning - metoder til arbejdsmetodik og planlægning af fælles opgaver - samarbejdsformer samt principper og metoder for organiseringen af eget arbejde - projektledelse og forstå projektledelse i en branchesammenhæng - projektarbejdsformer - portfolio og læringsstile - software til brug for almen formidling og beregning i erhvervet - matematiske begreber og løsninger anvendt i praksis inden for erhvervet og fagområdet - dansk og engelsk fagterminologi - sikkerhedsforhold i forbindelse med byggeri, anlæg, på vej og bane Færdigheder Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - mundtligt og skriftligt formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kunder og samarbejdspartnere inden for branchen - vælge en kommunikationsmetode til formidling af praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kunder og samarbejdspartnere - deltage i struktureringen af projektarbejdsformer - deltage i afdækning af rekvirenters behov og i dialogen om rådgivning og valg af løsningsforslag, - anvende software til brug for almen formidling og beregning i erhvervet - foretage beregninger og bedømme disses kvalitet, betydning og rigtighed i faglig kontekst - anvende dansk og engelsk fagterminologi i formidlingen af faglige problemstillinger - foretage en præsentation af praksisnære problemstillinger over for samarbejdspartnere Kompetencer Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - bidrage mundtligt og skriftligt til argumentationen for faglige og tværfaglige løsninger inden for fagområdet - indgå professionelt i projektorienterede arbejdsformer - medvirke til at belyse behov, rådgive og udvælge løsningsforslag for rekvirenter og i samarbejde med parter inden for fagområdet - under tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for kommunikation, samarbejde- og organisationsforståelse samt it og matematik ECTS-omfang Kerneområdet udgør 15 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Virksomheden Indhold Kerneområdet omfatter virksomhedsdrift, administration og retsforhold. 7/36

8 Læringsmål Viden Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker har viden om: - de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for erhvervet - og forståelse af egne administrative opgaver i en organisatorisk sammenhæng samt viden om ledelsens opgavefaglige ansvar - regler for etablering af virksomhed - ansattes rettigheder - udarbejdelse af time- og ressourceregistrering - viden om den lærende organisation Færdigheder Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - beherske projektarbejdsformer, - indgå i det organisatoriske og administrative arbejde, der gennemføres i en virksomhed - samarbejde med andre i en virksomhed under forskellige organisatoriske strukturer - under vejledning tilegne sig ny viden om virksomhedsdrift og administration Kompetencer Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - selvstændigt og i samarbejde med andre håndtere styringen af projekter i en struktureret sammenhæng ECTS-omfang Kerneområdet udgør 5 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Produktion Indhold Kerneområdet omfatter kort- og dataproduktion, præsentation af geografiske informationer, projektstyring samt kvalitetssikring Læringsmål Viden Den uddannede skal have viden om: - metoder til og praksis for lagring, organisering og genanvendelse af geodata - metoder til og praksis for geodataudveksling og konvertering - centralt anvendte teorier og metoder samt praksis for formidling, præsentation og visualisering af geodata - centralt anvendt teorier og metoder til kvalitetssikring af geodata og afledte produkter - projektstyringsteori og -værktøjer i praksis Færdigheder Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - anvende metoder og redskaber til bearbejdning, (gen)anvendelse, udveksling, konvertering, lagring og visualisering af geodata 8/36

9 - foretage kvalitetssikring af geodata og afledte produkter - formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere af løsninger, hvor geodata har en central rolle i løsningen Kompetencer Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved bearbejdning og præsentation af geodata - i en struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til bearbejdning og præsentation af geodata ECTS-omfang Kerneområdet udgør udgør 15 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Projektering Indhold Kerneområdet omfatter fysisk planlægning, matrikulær sagsbehandling samt projektstyring Læringsmål Viden Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker har viden om: - retsgrundlaget og krav til ejendomsdannelse og fremtidige arealregulering, herunder især relevante regler fra planloven, byggeloven og andre arealregulerende love, som er bestemmende for fremtidig anvendelse af arealer og ejendomme i Danmark - krav til og forståelse af praksis for matrikulær sagsbehandling - og forståelse af projektstyring i forbindelse med arealanvendelse Færdigheder Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - medvirke ved løsningen af konkrete opgaver ved gennemførelse af simple matrikulære sager og andre simple ejendomsretlige opgaver, hvor indsamling, bearbejdning og formidling af geodata har en central rolle - vurdere praksisnære problemstillinger samt vælge relevante løsningsmuligheder ved opgaver relateret til ejendomsdannelse, hvor indsamling, bearbejdning og formidling af geodata har en central rolle - medvirke til at formidle problemstillinger i forbindelse med indsamling og bearbejdning af geodata i matrikulære sager og andre sager om ejendomsdannelse til samarbejdspartnere, myndigheder og kunder Kompetencer Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved indsamling, bearbejd-ning og præsentation af geodata ved ejendomsdannelse - i en struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til bearbejdning, formidling og præsentation af geodata ved ejendomsdannelse 9/36

10 ECTS-omfang Kerneområdet udgør 15 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Registrering Indhold Kerneområdet omfatter opmåling, afsætning samt indsamling af stedbestemte data Læringsmål Viden Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker har viden om: - planlægning og udførelse af opmålingsopgaver - metoder, teorier og praksis ved indsamling og bearbejdning af geodata - landmålingsinstrumenters muligheder og begrænsninger - kvalitets- og nøjagtighedsbegreber - koordinatsystemer Færdigheder Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - planlægge, udføre og kvalitetsvurdere opmålings- og afsætningsopgaver - indsamle stedbestemte data til geografiske informationssystemer - anvende relevante instrumenter og metoder til indsamling og afsætning af stedbestemte data, - identificere nøjagtighedsbehovet ved opmålings- og afsætningsopgaver - kan udvælge instrumenter og metoder til løsning af opgaverne - anvende IT software til løsningen af opgaver i forbindelse med indsamling af stedbestemte data og afsætningsopgaver - kan tolke og vurdere kvalitetsudtryk - kan dokumentere og formidle opmålings- og afsætningsopgaver - anvende viden om matematik og teknologi i forbindelse med opmålings- og afsætningsopgaver Kompetencer Den færdiguddannede kort- og landmålingstekniker kan: - professionelt indgå i udvikling af praksis for komplekse opmålinger, afsætning og registrering af stedbestemt data - professionelt deltage i komplekse og udviklingsorienterede opgaver og tværfagligt samarbejde omkring opmåling, afsætning og registrering af stedbestemte data - selvstændigt udføre og kvalitetssikre opmålings- og afsætningsopgaver ECTS-omfang Kerneområdet udgør 25 ECTS af uddannelsens 120 ECTS. 10/36

11 2.2 Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Hus på grund Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejde, hvor der arbejdes med den grundlæggende viden og de grundlæggende færdigheder inden for landmåling, ejendomsdannelse og Geografisk Informations System (GIS). Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Virksomheden - Produktion - Projektering - Registrering Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om: - erhvervets grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation - og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring - almene matematiske principper af betydning for erhvervet - og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema - almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema - relevante love og regler - dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af geografisk dokumentation Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - have kendskab til branchens parter, faglige områder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information inden for det faglige område, på et begyndende niveau - formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - udføre relevant dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema - forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema - identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 30 ECTS af uddannelsens 120 ECTS. 11/36

12 Prøver Uddannelseselementet Hus og grund afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve Opmåling og afsætning Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejder, hvor der arbejdes med opmåling og af-sætning. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Virksomheden - Produktion - Projektering - Registrering Læringsmål Viden Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have viden om og forståelse af: - landmålerens ansvar ved opmålings- og afsætningsopgaver - udvekslingsformater anvendt inden for landmåling - digitale terræn modeller - kortprojektioner Færdigheder Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende kunne: - anvende fejlteori og de beregningsmæssige principper ved statistiske størrelser og udjævning - foretage detailpunktsberegning, transformation og volumenberegning - etablere, beregne og kvalitetssikre hovedpunktsnet - udføre, beregne og kvalitetssikre detailmålinger samt flade- og linjenivellement - vurdere hvilke opmålings- og afsætningsmetoder, der bedst egner sig til en given opgave og kombinere forskellige metoder - anvende kvalitetssikringssystemer til at sikre, at en opmåling- og afsætningsopgave udføres til en given kvalitet - transformere koordinater mellem forskellige koordinatsystemer - konstruere terrænmodeller i et CAD-program - anvende relevante udvekslingsformater - udføre volumenberegninger i et CAD-program og kvalitetssikre den beregnede mængde ved et overslag - udarbejde afsætningsplaner - beregne koordinater til eksisterende skelpunkter ud fra måleblade - verificere nivellerinstrumenter og totalstationer - udvælge og anvende koordinatsystemer Kompetencer 12/36

13 Ved udgangen af det obligatoriske uddannelseselement skal den studerende have kompetencer til at: - planlægge en arbejdsopgaves forløb, herunder styre et opgaveforløb - foretage en tidsregistrering af den anvendte tid på projektet og holde dette op imod det planlagte tidsforbrug - samarbejde med andre i en gruppe om et konkret projekt - forstå sin egen rolle i samarbejdet i faglige studiegrupper ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 20 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Prøver Uddannelseselementet Opmåling og afsætning afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve GIS og geodata Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejde, hvor der arbejdes med Geografisk Informations System (GIS) og geodata på et grundlæggende niveau. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Produktion - Projektering Læringsmål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: - simple objekters geometriske struktur - eksisterende digitale geodatabaser som matrikelkort, grundlæggende landkortdata o. lign., herunder disse geodatas kvaliteter - erhvervets metoder til at udveksle eksisterende digitale geodata, herunder kendskab til diverse webtjenester - relationsdatabaser, herunder spatiale databaser - metoder for opbygning af geodatabaser og metoder til at forespørge/analysere i databaserne - metoder til beskrivelse af geodatabaser (geodatamodeller) - grundlæggende teorier og metoder for kartografisk design - metoder til konvertering af geodata velegnet til geografisk informations systemer (GIS) - metoder til transformation af geodata velegnet til geografisk informations systemer (GIS) - gængse informationssystemer hvori geodata spiller en central rolle (GIS) - metoder til kvalitetsvurdering og kvalitetssikring af udarbejdede produkter - software, der anvendes af erhvervet ved bearbejdning og præsentation af vektorgeodata - software, der kan anvendes til hjælp til projektstyring (til hjælp til at styre processen) Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: 13/36

14 - identificere og anvende geodata med attributter - udføre udveksling og konvertering af geodata med de af erhvervets anvendte metoder - udvælge løsningsmuligheder til specifikke opgaver, hvor vektor geodata har en central rolle - anvende specifik software til hjælp til at nå løsningen af de specifikke opgaver/problemstillinger - udvælge data fra eksisterende geodatabaser, der kan anvendes til løsningen af de specifikke opgaver/problemstillinger - udføre kvalitativ kartografisk design i konkret situation ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 5 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Prøver Uddannelseselementet GIS og geodata 1 afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve Ejendomsdannelse Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejder, hvor der arbejdes med ejendomsdannelse. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Projektering Læringsmål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: - matrikulære sagsgange og servitutfordeling - fysisk planlægning og arealanvendelseslovgivningen - byggelovens betydning for et givent areals mulige bebyggelse og udstykning - undersøgelse af, hvorvidt bebyggelse vil være i strid med gældende lovgivning og servitutter Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende kunne: - løse de arbejdsopgaver en kort- og landmålingstekniker typisk deltager i ved matrikulære sager - identificere og visualisere konflikter i forhold til udstykningskontrollen i relation til udarbejdelse af matrikulære dokumenter - vælge den mest hensigtsmæssige software til hjælp til at nå løsningen af de specifikke opga-ver/problemstillinger - medvirke ved udarbejdelse af IBS-attester Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved indsamling, bearbejdning og præsentation af geodata ved ejendomsdannelse - i en struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til bearbejdning, formidling og præsentation af geodata ved ejendomsdannelse 14/36

15 ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 5 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Prøver Uddannelseselementet Ejendomsdannelse afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve Opmåling Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejder, hvor der på et udvidet niveau arbejdes med opmåling. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Virksomheden - Projektering - Produktion - Registrering Læringsmål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: - principper ved maskinstyring inden for anlægsbranchen og data der anvendes ved overførsel af terrænmodeller til maskinstyringssystemer - relevante kvalitetssikringssystemer - Sensorstyrede opmålinger Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende kunne: - udføre, behandle, kvalitetsvurdere og præsentere sensorstyrede opmålinger Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: - i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden og færdigheder og kompetencer i relation til sensorstyrede opmålinger - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - udvælge og anvende dataindsamlingsmetode ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 10 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Prøver Uddannelseselementet afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve. 15/36

16 2.2.6 GIS & geodata Indhold Det obligatoriske uddannelseselement består af projektarbejder, hvor der på et udvidet niveau arbejdes med GIS og geodata. Det obligatoriske uddannelseselement indeholder følgende kerneområder: - Alment - Produktion - Registrering Læringsmål Viden Efter afslutningen af uddannelseselementet har den studerende viden om og forståelse af: - avancerede geometriske strukturer for objekter som 3d-objekter - eksisterende digitale geodatabaser i 3 D, som DHM, herunder disse geodatas kvaliteter og - erhvervets anvendte teorier og metoder for kartografisk design Færdigheder Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: - opbygge og forespørge/analysere i geodatabaser - opstille mål for løsningen af specifik problemstilling, hvor der anvendes geografisk information - vælge den rigtige genre af software til hjælp til at nå løsningen af de specifikke opga-ver/problemstillinger - formidle kvaliteten af eksisterende geodatabaser, og formidle for samarbejdspartnere, hvordan eksisterende geodata kan indgå i løsningen af den specifikke opgave/problemstilling - vælge, genanvende og/eller indsamle og bearbejde nye data til brug for løsningen, herunder geokode data - Udarbejde temakort til en given målgruppe, herunder indhente data til udvalgte temaer, - kunne formidle resultatet af kartografisk design til samarbejdspartnere - kvalitetsvurdere og kvalitetssikre udarbejdede produkter - kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og bru-gere af løsninger, hvor geodata har en central rolle Kompetencer Efter afslutningen af uddannelseselementet kan den studerende: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ved bearbejdning og præsentation af geodata - i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden og færdigheder og kompetencer i relation til bearbejdning og præsentation af geodata ECTS-omfang Uddannelseselementet udgør 5 ECTS af uddannelsens 120 ECTS. 16/36

17 Prøver Uddannelseselementet afsluttes sammen med andre uddannelseselementer med én samlet prøve. 2.3 Uddannelsens praktik I Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen indgår én periode med praktik. Praktikkerne består af kort- og landmålingtekniker fagligt arbejde, som har til formål at ruste den studerende til arbejdet som kort- og landmålingstekniker. Praktikken skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed/organisation i Danmark eller udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevant for erhvervet med dertil hørende vejledning Læringsmål Viden Ved udgangen af praktikken skal den studerende have viden om: - krav og forventninger en virksomhed har til kort- og landmålingsteknikere - organisation og administrative rutiner i en virksomhed - samarbejdsformer og kommunikationen i en virksomhed - hvorledes kort- og landmålingsteknikerens viden og færdigheder indgår i løsningen af arbejdsopgaver i en virksomhed - de faglige emner den studerende inden praktikopholdet har opstillet som vidensmål Færdigheder Ved udgangen af praktikken skal den studerende kunne: - samarbejde om løsningen af arbejdsopgaver inden for erhvervet - foretage valg af speciale emne - anvende de færdigheder der er opstillet som mål inden praktikopholdet Kompetencer Ved udgangen af praktikken skal den studerende have kompetencer til at: - identificere egne læringsbehov i forhold til sit videre studieforløb ECTS-omfang Praktikken udgør udgør 15 ECTS af uddannelsens 120 ECTS Prøver Uddannelseselementet afsluttes med én prøve. 17/36

18 2.4 Det afsluttende eksamensprojekt Uddannelsen afsluttes med et afsluttende eksamensprojekt. Projektet udgør 15 af uddannelsens samlede 120 ECTS og afsluttes med en prøve. Projektet kan først afsluttes, når alle andre prøver på uddannelsen er bestået og den studerende har opnået 105 ECTS på uddannelsen. For at kunne gennemføre projektet på tilfredsstillende vis, skal projektet leve op til følgende krav: Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, der er relevant for erhvervet. De/den studerende skal formulere problemstillingen og gerne i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed/organisation. Problemstilling skal godkendes af institutionen. Nærmere bestemmelser fremgår af studieordningens institutionsdel. Det afsluttende eksamensprojekt eksamineres ved en ekstern eksamen og skal sammen med prøven efter praktikken og de øvrige prøver på uddannelsen dokumentere at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter efter 7 trins skalaen. Prøven kan tidligst finde sted, når alle uddannelsens øvrige prøver, herunder prøven i praktik, er bestået. Prøven afholdes som individuel prøve og bedømmes individuelt. Omprøve har samme form som prøven. Omprøven gennemføres efter at den studerende har haft mulighed for, at forbedre prøvegrundlaget. 2.5 Prøver Alle prøver er tilrettelagt således, at den studerende bedømmes individuelt. Ved prøver hvor bedømmelsesgrundlaget er et skriftlig gruppeprojekt med mundtlig præsentation og forsvar modtager den studerende én individuel karakter for det skriftlige projekt, præsentationen og den individuelle præsentation. Påbegyndelse af et uddannelseselement medfører at den studerende også er tilmeldt de prøver der er knyttet til uddannelseselementet. I slutningen af andet semester gennemføres en ekstern prøve, der skal dokumentere at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for første studieår. Efter gennemførelsen af praktikforløbet gennemføres der en intern prøve, der skal dokumentere at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Ved afslutningen af tredje semester gennemføres en intern prøve, der skal dokumentere at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for de obligatoriske uddannelseselementer i semesteret. I fjerde semester gennemføres en prøve, efter afslutning af de valgfrie uddannelseselementer, der dokumenterer, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat inden for de valgfrie uddannelseselementer. Efter gennemførelsen af det afsluttende eksamensprojekt gennemføres en ekstern prøve, der sammen med prøven efter praktikken og de øvrige prøver på uddannelsen skal dokumentere at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. 18/36

19 2.6 Merit i obligatoriske uddannelseselementer og praktik Merit gør det muligt for den studerende at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og derved undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Den studerende har ret til merit, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede. Merit er resultatet af institutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for det praktikforløb, der indgår i uddannelsen. Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen af-hængig af hvorledes uddannelsen konkret er tilrettelagt. Merit for centrale dele af en uddannelse kræver en høj grad af identitet mellem tidligere gennemført uddannelses- og praktikforløb og kort- og landmålingstek-nikeruddannelsen. Meritvurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil almindeligvis være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende. Merit kan gives alene på grundlag af formel dokumentation. Klager over afslag på merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. 3 Studieordningens institutionsdel Denne studieordning består af en fællesdel og en institutionsdel. Institutionsdelen udgør de regler, som gælder specifikt for kort- og landmålingsteknikeruddannelsen,. Reglerne er fastsat af VIA University College. Ved skift til eller fra kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, må påregnes, at udbuddene er omfattet af forskellige regler. 3.1 Valgfrie uddannelseselementer Som en del af Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen skal den studerende gennemføre ét valgfrit uddannelseselement. Den tidsmæssige placering i uddannelsen fremgår af afsnit Valgdelsprojekt og Innovation og entreprenørskab 19/36

20 Det valgfrie uddannelseselement indeholder en projektdel (valgdelsprojekt) og forløbet Innovation og entreprenørskab. I projektet definerer den studerende selv problemstillingen der arbejdes med og dermed indholdet. Forløbet Innovation og entreprenørskab er derimod tilrettelagt af underviserne. De værktøjer og kompetencer der tilegnes gennem forløbet Innovation og entreprenørskab anvendes i projektet Innovation og entreprenørskab Forløbet gennemføres som en kombination af teoriundervisning, øvelser og opgaver udført individuelt og i grupper. Under forløbet skal den studerende dels arbejde ved egen uddannelse, dels arbejde med studerende fra andre uddannelser. Indhold Gennem deltagelse i kreative, innovative og entreprenante processer, skal de studerende finde en løsning på en konkret tværprofessionel udfordring formuleret af uddannelsen i samarbejde med en/flere eksterne parter. Den studerende præsenteres for udfordringerne og vælger på den baggrund. De studerende grupperes på baggrund af deres valg af udfordring. Læringsmål Viden Ved udgangen af det valgfrie uddannelseselement skal den studerende have viden om: - udvalgte områder af egen og andre professioners arbejdsopgaver, faglighed og ansvar - centrale elementer i tværprofessionelle sammenhænge - centrale begreber inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab Færdigheder Ved udgangen af det valgfrie uddannelseselement skal den studerende kunne: - identificere særlige udfordringer og handlemuligheder i tværprofessionelt samarbejde - indgå i innovative processer i tværprofessionelle sammenhænge - sætte sin viden i spil på nye og innovative måder Valgdelsprojekt Valgdelsprojektet afvikles som projektarbejde. Den studerende arbejder individuelt, eller i en gruppe med 1-3 medstuderende, med en selvvalgt problemstilling. Projektet tildeles en eller flere vejledere. Indhold I valgdelsprojektet definerer den studerende selv problemstillingen der arbejdes med og dermed indholdet. Læringsmål Viden Ved udgangen af det valgfrie uddannelseselement skal den studerende: 20/36

21 - have specialiseret viden inden for et af uddannelsens fagområder - have forståelse for relevant kernestof inden for fagområdet Færdigheder Ved udgangen af det valgfrie uddannelseselement skal den studerende: - kunne arbejde problemorienteret, herunder arbejde metodisk og analytisk med et fagligt problem - have specialiserede færdigheder inden for ét af uddannelsens fagområder - have evner til skriftlig og mundtlig formidling Kompetencer Ved udgangen af det valgfrie uddannelseselement skal den studerende have kompetancer til at: - håndtere udviklingsorienterede situationer - tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng ECTS-omfang Det valgfrie element udgør 15 ECTS Prøver Det valgfrie uddannelseselement afluttes med én prøve (se yderligere under prøver). 21/36

22 3.2 Merit i valgfrie uddannelseselementer Beståede uddannelseselementer, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer på en anden institution, som udbyder uddannelsen i Danmark. Oplysningspligten og reglerne for automatisk ansøgning om merit for gennemførte og/eller beståede uddannelseselementer på mindst samme niveau (obligatorisk merit), som findes i adgangsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser gælder tilsvarende for valgfrie uddannelseselementer på Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. Merit i valgfrie uddannelseselementer tilkendes efter en faglig vurdering af, hvorvidt gennemført uddannelse, for så vidt angår indhold og niveau, står mål med indhold og niveau på et eller flere valgfrie uddannelseselementer. Ansøgning om merit, som ikke er omfattet af reglerne for obligatorisk merit, skal fremsendes til uddannelsen senest 1 måned inden det obligatoriske uddannelseselement eller praktikken, som der ansøges om merit for, påbegyndes. skal sendes til uddannelsens studievejleder senest 14 dage inden uddannelseselementets start. Af ansøgningen skal følgende fremgå: - Ansøgerens fulde navn - Ansøgerens CPR-nummer - Hvilket uddannelseselement der søges merit for - Dokumentation for, at ansøgeren har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til ind-holdet i uddannelseselementet 22/36

23 3.3 Tidsmæssig placering af uddannelseselementer og praktik Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er tilrettelagt som ordinær videregående uddannelse på fuld tid. For studerende som gennemfører uddannelsen uden individuelt tilrettelagt forløb, vil uddannelsens progression være følgende: Figur 2. Progressionen i kort- og landmålingsteknikeruddannelsen i VIA Der henvises herudover i øvrigt til uddannelsens opbygning og indhold ovenfor. For studerende som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. 3.4 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Følgende uddannelseselementer og praktikken kan gennemføres i udlandet efter ansøgning til og aftale med kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, : - praktik Ansøgning om gennemførelse af praktik i udlandet skal registreres i VIAs online registreringssystem Praktikportalen senest ved udgangen af 16. undervisningsuge i semesteret inden praktikken. Af ansøgningen skal fremgå oplysninger vedr.: - virksomheden (navn, adresse, postnummer, by, mailadresse, telefonnummer, land) - den konkrete praktik (adresse, by, postnummer, startdato, slutdato, personlige læringsmål) - kontaktpersonen i virksomheden / praktikvejlederen (fornavn, efternavn, mailadresse) 23/36

24 3.5 Praktik For at kunne gennemføre en praktikperiode, skal den studerende leve op til praktikaftalens mål. Praktikstedet samt praktikantens personlige læringsmål anses som godkendt, når praktikkoordinator eller udpeget UCunderviser har godkendt den praktikaftale den studerende og praktikstedet har udarbejdet i Praktikportalen. Praktikanten er ansvarlig for at: - etablere kontakt til praktiksted samt indgå praktikaftale i god tid før praktikopholdet, herunder at formulere konkrete læringsmål - lægge en plan for læringen i praktikken i samarbejde med praktikstedet - føre logbog løbende under praktikopholdet - udarbejde en praktikrapport Logbogen skal indeholde en kort beskrivelse af de teoretiske og praktiske arbejdsopgaver, som praktikanten har løst i hver uge enten selvstændigt eller i samarbejde med andre, samt en kort refleksion over opnået læring ved løsning af de givne opgaver i løbet af praktikken. Rapporten skal indeholde refleksioner over om uddannelsen har medført, at praktikanten har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne udføre de stillede opgaver samt om den studerende har opfyldt sine personlige læringsmål under praktikopholdet. Gældende formkrav er desuden beskrevet senere. Der er mødepligt i hele praktikperioden. Før en praktikperiode kan godkendes skal hele, eksklusiv eventuelle perioder med sygdom m.v., være gennemført. Afbrydes praktikken inden dens afslutning og uden at den studerende lever op til praktikaftalens mål, skal den studerende færdiggøre praktikken på et andet praktiksted. Er det ikke muligt for den studerende at gøre praktikken færdig ved et andet praktiksted bedømmes praktikken ikke og den studerende skal forlænge sit studie med en ny praktikperiode. Dette kan betyde at den studerende ikke har ret til SU under hele uddannelsesforløbet Praktikstedet rolle Det er praktikstedets ansvar at sikre, at de nødvendige betingelser er opfyldt for at en studerende i praktik har mulighed for at leve op til praktikkens mål. Praktikstedet forventes at: - have kendskab til uddannelsen og kort- og landmålingsteknikerens arbejdsområder - være et relevant faglit miljø - tilbyde praktikanten den nødvendige coaching, vejledning og efterkritik - indgå en skriftlig praktikaftale med den studerende som indeholder en beskrivelse af læringsmål - lægge en plan for læringen i samarbejde med praktikanten - sikre at praktikanten er underlagt arbejdsmiljø-, forsikrings-, og sikkerhedsforhold som er gældende for virksomhedens øvrige ansatte - udpege en person, som er praktikantens praktikvejleder og dermed deltager i skriftlig evaluering af praktikopholdet til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsen 24/36

25 Praktikstedet skal påse, at en studerende i praktik arbejder mod opfyldelse af praktikkens mål på en hensigtsmæssig måde. Praktikstedet kan, i samarbejde med en UC-underviser fra uddannelsen tage kontakt til en studerende i praktik, som praktikstedet vurderer, ikke vil kunne leve op til praktikkens mål eller ikke arbejder mod opfyldelsen af målene på en hensigtsmæssig måde, med henblik på vejledning af den studerende. Det er ikke praktikstedets opgave, at vurdere hvorvidt en praktikant er egnet til at virke som bygningskonstruktør efter endt uddannelse. Praktikstedet forpligter sig til ikke at afbryde en studerendes praktikophold på institutionen før kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, har været inddraget med henblik på løsningen af en konflikt el-ler et forhold den studerende og praktikstedet imellem. 3.6 Prøver på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Prøver på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen afholdes på dansk. For studerende med behov for særlige prøvevilkår pga. helbred, sproglige udfordringer eller andet tilbyder kort- og landmålingsteknikeruddannelsen disse med henblik på at ligestille disse studerende med studerende uden behov for særlige prøvevilkår. Særlige prøvevilkår tilbydes hver enkelt studerende efter ansøgning og på baggrund af en konkret vurdering af om, og i hvilken grad, der er behov for særlige vilkår. Særlige prøvevilkår skal alene sikre, at de studerendes muligheder for at gennemføre prøven på tilfredsstillende vis ligestilles med de studerende, som ikke har behov for særlige vilkår. Prøvens niveau og kravene til målopfyldelse må ikke påvirkes af et tilbud om særlige prøvevilkår. På kort- og landmålingsteknikeruddannelsen tilbydes særlige prøvevilkår efter praksis oftest i form af udvidet prøvetid og/eller udvidet adgang til hjælpemidler under prøven. Ansøgning om særlige prøvevilkår skal sendes til uddannelsens studievejleder senest en måned inden prøvens afholdelse. Af ansøgningen skal følgende fremgå: - Ansøgerens fulde navn - Ansøgerens studienummer - Hvilken prøve der søges særlige prøvevilkår for og i hvilken grad - Begrundelse for behov for særlige prøvevilkår Prøverne Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens prøver er tilknyttet læringsmål for et eller flere af uddannelsens uddannelseselementer. Hvilket eller hvilke elementer, prøverne knytter sig til, fremgår af nedenstående tabel. 25/36

26 Prøve Placering Intern/ekstern bedømmelse Studiestartsprøve inden 2 måneder efter studiestart Intern Prøve 1 slutningen af 2. semester Ekstern Prøve 2 afslutningen af praktikken Intern Prøve 3 slutningen af 3. semester Intern Prøve 4 ved afslutningen af de valgfrie uddannelseselementer Intern Det afsluttende eksamensprojekt ved afslutningen af det afsluttende eksamensprojekt Ekstern Alle uddannelseselementerne der indgår i kort- og landmålingsteknikkeruddannelsen prøves ved en som vist i nedenstående tabel: Uddannelseselement Hus og grund Opmåling og afsætning GIS og geodata 1 GIS og geodata 2 Praktik Ejendomsdannelse Opmåling Valgfrie uddannelseselementer Det afsluttende eksamensprojekt Prøve tidspunkt Ved prøven i slutningen af 2. semester Ved prøven i slutningen af 2. semester Ved prøven i slutningen af 2. semester Ved prøven i slutningen af 2. semester Ved prøven ved afslutningen af praktikken Ved prøven i slutningen af 3. semester Ved prøven i slutningen af 3. semester Ved prøven ved afslutningen af uddannelseselementet Ved prøven ved afslutningen af uddannelseselementet Begyndelse på et uddannelseselement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver er samtidig automatisk tilmelding til den eller de tilknyttede prøver. Ved tilmelding til en prøve (herunder automatisk tilmelding) er samtidig brug af et prøveforsøg. Det er ikke muligt at framelde sig en prøve medmindre der er tale om dokumenteret sygdom Studiestartsprøven Der afholdes på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen studiestartsprøve, som tilrettelægges inden 2 måneder efter studiestart. Studiestartprøven tilrettelægges som skriftlig prøve og bedømmes med bestået/ikke bestået uden deltagelse af censorer. Prøven har til formål at vise, om studerende, som er optaget på uddannelsen, reelt er startet på uddannelsen. Der tilrettelægges omprøve inden 3 måneder efter studiestart. Studiestartsprøven er ikke omfattet af reglerne om klager over prøver, herunder reglerne herom i denne studieordning og i Bekendtgørelse om prøver på erhvervsrettede videregående uddannelser. Har en studerende ikke bestået studiestartsprøven efter to forsøg, udskrives den studerende af uddannelsen i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 26/36

27 Prøve 1 Ved prøven prøves læringsmålene på de obligatoriske uddannelseselementer Hus og grund, Opmåling og afsætning, GIS og geodata 1 og Gis og Geodata 2. Grundlaget for prøven er projektarbejde tilknyttet uddannelseselementerne Opmåling og afsætning, GIS og geodata 1 og Gis og Geodata 2. Ved afslutningen af projektet skal der afleveres en skriftlig rapport. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at prøvegrundlaget er afleveret inden for den fastsatte frist. Gældende formkrav er beskrevet senere. Det er endvidere en forudsætning for deltagelse i prøven, at krav til studieaktivitet og evt. mødepligt er opfyldt, se hertil under afsnittet studieaktivitet. Prøven afholdes som mundtlig prøve med afsæt i den skriftlige rapport. Prøven bedømmes individuelt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og med deltagelse af ekstern censor. Omprøve gennemføres individuelt, men ellers som prøven, efter en kort periode hvor den studerende har haft mulighed for, at forbedre prøvegrundlaget Prøve 2 Prøven skal dokumenterer at praktikkens læringsmål er nået. Grundlaget for prøven er logbogen og praktikrapporten. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at prøvegrundlaget er afleveret inden for den fastsatte frist. Gældende formkrav er beskrevet senere. Det er endvidere en forudsætning for deltagelse i prøven, at krav til studieaktivitet og evt. mødepligt er opfyldt, se hertil under afsnittet studieaktivitet. Prøven afholdes som mundtlig prøve med afsæt i logbogen og praktikraporten. Prøven bedømmes individuelt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og uden deltagelse af censor. Omprøve gennemføres individuelt, men ellers som prøven, efter en kort periode hvor den studerende har haft mulighed for, at forbedre prøvegrundlaget Prøve 3 Ved prøven prøves læringsmålene på uddannelseselementerne Opmåling og Ejendomsdannelse. Grundlaget for prøven er projektarbejde tilknyttet uddannelseselementerne Opmåling og Ejendomsdannelse. Ved afslutningen af projektetarbejdet skal der afleveres en skriftlig rapport. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at prøvegrundlaget er afleveret inden for den fastsatte frist. Gældende formkrav er beskrevet senere. 27/36

28 Det er endvidere en forudsætning for deltagelse i prøven, at krav til studieaktivitet og evt. mødepligt er opfyldt, se hertil under afsnittet studieaktivitet. Prøven afholdes som mundtlig røve med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og uden deltagelse af censor. Omprøve gennemføres individuelt, men ellers som prøven, efter en kort periode hvor den studerende har haft mulighed for, at forbedre prøvegrundlaget Prøve 4 Ved prøven prøves læringsmålene på valgfrie uddannelseselementer Innovation og entreprenørskab og Valgdelsprojekt. Grundlaget for prøven er projektarbejde tilknyttet uddannelseselementet Valgdelsprojekt. Ved afslutningen af projektetarbejdet skal der afleveres en skriftlig rapport. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at prøvegrundlaget er afleveret inden for den fastsatte frist. Gældende formkrav er beskrevet senere. Det er endvidere en forudsætning for deltagelse i prøven, at krav til studieaktivitet og evt. mødepligt er opfyldt, se hertil under afsnittet studieaktivitet. Prøven afholdes som mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og uden deltagelse af censor. Omprøve gennemføres individuelt, men ellers som prøven, efter en kort periode hvor den studerende har haft mulighed for, at forbedre prøvegrundlaget Det afsluttende eksamensprojekt Prøven skal, sammen med uddannelsens øvrige prøver, dokumentere at kort- og landmålingsteknikeruddannelsens samlede læringsmål er nået. Grundlaget for prøven er det afsluttende eksamensprojekt. Ved afslutningen af projektetarbejdet skal der afleveres en skriftlig rapport. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at prøvegrundlaget er afleveret inden for den fastsatte frist og opfylder de krav til projektet, som fremgår af pk.t 2.4 ovenfor. Prøven kan tidligst finde sted, når alle uddannelsens øvrige prøver, herunder prøver i praktik, er bestået. Det er endvidere en forudsætning for deltagelse i prøven, at krav til studieaktivitet og evt. mødepligt er opfyldt, se hertil under afsnittet studieaktivitet. Prøven afholdes som mundtlig prøve med afsæt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og med deltagelse af ekstern censor. 28/36