inside Dyst for dansk specialøl #10

Transkript

1 mit #10 UGE 23 I 23. ÅRGANG 7. juni 12 inside Dyst for dansk specialøl 3 Coop har 10-doblet markedsandelen for øl fra små bryggerier på 10 år. Nu giver Kvickly de små en stor hånd med Ølfestivalg 2012 Emballage: Opvasketabs på slankekur 2 Premiere på bake-off i fakta 4 Brugsforeninger har succes med udlån 5 Giv dit bud på mindre madspild i butikken bagsiden

2 leder Én familie flere kræfter Vi får i øjeblikket flere henvendelser fra mennesker, der gerne vil sælge deres forretning, end vi er vant til. Usikkerheden i købmandssektoren får flere til at undersøge, hvordan de kan sikre det livsværk, deres forretning i mange tilfælde er. I den forbindelse kan vi glæde os over, at vi har de økonomiske kræfter til at købe de bedste butikker, vi bliver tilbudt. Det gælder ikke alene i Coop Danmark A/S, hvor de seneste års positive udvikling har gjort vores økonomi særdeles solid. Det gælder også i brugsforeningerne, der de seneste år har vist sig mere visionære og påtaget sig et større ansvar for, at vi i Coop familien kan fastholde vores position som markedsleder. Den kloge måde som de selvstændige brugsforeninger bidrager til vores samlede strategiske mål er, at de anvender deres kapital mere aktivt. I dette nummer af Mit Coop Inside kan man læse om den 5 år gamle Brugsforeningernes Låneforening, der allerede har opbygget en samlet lånemasse på 160 millioner kr. Et andet godt eksempel er Brugsforeningernes Låne- og Garantifond (BLG), der har 25 år på bagen, som hjælper med lån og finansiering til brugsforeninger, der i nogle tilfælde ville have svært at opnå det andre steder i disse tider, hvor bankerne sidder tungt på pengekasserne. Og det gælder ikke mindst de 14 investeringsselskaber, som en række af de stærkeste brugsforeninger regionalt er gået sammen om at danne. De har allerede overtaget en række butikker og både tilført økonomiske og ledelsesmæssige ressourcer. Når vi aktuelt køber butikker, er det i de fleste tilfælde Coop Danmark, der indgår aftalerne. Men vi er selvfølgelig åbne for dialog med brugsforeninger og deres investeringsselskaber. Det vigtigste er, at vi sikrer os gode butikker og beliggenheder. De bedste muligheder for at gøre det er ved, at vi bruger alle økonomiske kræfter i Coop familien. Den fælles indsats er en af hemmelighederne bag vores fremgang i disse år. Hvorfor er det vigtigt at være størst? Fordi størrelsen i omsætning og antal butikker har betydning for de indkøbsbetingelser, vi har hos vores leverandører. Sagt på en anden måde: At være størst giver større konkurrencekraft for hele Coop familien. Og den størst mulige konkurrencekraft er i sagens natur nødvendig for at vi sammen kan fortsætte vores fremgangsrige rejse. Per Toelstang Koncerndirektør Coop sparer mange ton emballage på én vare Indpakningen af Änglamark opvasketabs før og nu. Hver dag transporterer kunderne mange tons emballage med hjem fra supermarkederne. Det gør Coop nu noget ved. Som det første produkt har man ændret indpakningen af Änglamark opvasketabs, så de nu sælges i meget mindre pakker, fordi tabsene er pakket tættere sammen uden unødvendig luft. Det betyder, at man har halveret emballageforbruget. Samtidig er tabs forbedret, så de også vejer mindre. Samlet betyder det, at der spares transport af i alt 38 ton om året, under forudsætning af, at salget bliver det samme som sidste år. - Denne case viser, at der er et kæmpe potentiale for at spare i transport, emballage og ressourceforbrug, hvis man tænker smart fra udformningen af produktet og i hele dets liv, siger CSR-chef Katrine Milman, Coop Coop vil bruge Änglamark opvasketabs som en test af, hvordan kunderne tager imod det. - Hvis de kan se det fornuftige i det og ikke køber større pakker i stedet, vil vi gå videre til andre varer, siger Katrine Milmann. Den nye, mindre emballage betyder, at der skal transporteres 240 paller opvaskemiddel mindre, svarende til 8 lastbiler. Af Jens Juul Nielsen 2 Svanemærket tryksag Medarbejderbladet Mit Coop Inside. Udkommer i ulige uger. Udgiver: Coop Danmark A/S Roskildevej Albertslund Tlf mitcoop@coop.dk. Produceret af Coop Kommunikation. Redaktion: Sascha Amarasinha (ansv), Flemming Ladefoged, Maria Sønderby Sundstrup. Design og Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

3 Det store ølvalg De 12 bryggerier, der er med i Kvicklys landsdækkende konkurrence, er: Bryghuset Braunstein, Fur Bryghus, Krenkerup Bryggeri, Thisted Bryghus, Rise Bryggeri, Ørbæk Bryggeri, Vejle Bryghus, Svaneke Bryghus, Nibe Bryghus, Indslev Bryggeri, Ærø Bryghus og Bryggeriet Vestfyen. Familier på balloneventyr i Kvickly Coop har 10-doblet markedsandelen for øl fra små bryggerier på 10 år. Nu giver Kvickly de små en stor hånd med Ølvalg 2012 En af danskernes mest indgroede vaner gennem generationer, valget er ølmærke, har i løbet af de seneste 10 år forandret sig dramatisk. I 2002 udgjorde specialøl øl der ikke kommer fra de største danske bryggerier under to procent af det samlede ølsalg i Coop. De store bryggerier solgte altså 98 procent af alt det øl, danskerne drak. - Kvickly er de største på specialøl og har i år til dato stået for 29 procent af Coops samlede ølsalg. For hele året forventer jeg en andel på 22 procent, siger kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop. Specialøl er dels øl fra danske mikrobryggerier og lokale bryghuse, dels importeret øl. Det er især det sidste, der driver væksten i øjeblikket, men nu gør Kvickly en ekstra indsats for at fremme de små lokale danske bryggerier. 12 bryggerier er blevet inviteret til at udvikle hver deres specialøl til Kvickly. Kvickly gennemfører en afstemning blandt kunderne, hvor den øl, som flest kan lide, kommer til at indgå i varehuskædens faste sortiment. - Væksten for de danske mikrobryggerier er taget af de seneste år. Vi ønsker at sikre mangfoldigheden af godt øl, der giver danskerne nye og spændende smagsoplevelser. Derfor vil vi for første gang på denne måde give små lokale bryggerier muligheden for at komme landsdækkende ud, siger Kenn Thomsen. Han begyndte i Coop for netop 10 år siden, og da var de store danske ølmærker totalt dominerende. Siden er det samlede forbrug af øl faldet, og altså i høj grad flyttet fra de store mærker til mange forskellige små. - Jeg tror, at udviklingen fortsætter, og om tre år vil hver 4. krone, som danskerne bruger på øl, være på specialøl. Danskernes drikkevaner har grundlæggende ændret sig, og der kommer med initiativer som Kvicklys mange nye øl, siger Kenn Thomsen. Af Jens Juul Nielsen Foto: Flemming Karlsen Kvicklys tre uger lange fødselsdag fra uge 20 til 22 blev en stor fest for kunder og medarbejdere med tilbud, aktiviteter og travlhed. Og uge 21 blev målt på omsætning den hidtil bedste i år for kæden, som i fjor kunne fejre sin 50 års fødselsdag. I 16 af kædens varehuse kunne børnefamilierne i anledning af Kvicklys fødselsdag blive fotograferet til deres helt eget unikke fødselsdagskort af en professionel fotograf. Der blev taget næsten 250 familiefotos, hvor af mange valgte at deltage i en konkurrence på facebook om de 10 bedste fotos og et gavekort på kr. til indkøb i Kvickly. I Kvickly Nykøbing Falster kunne fotografen på et stort område ved siden af cafeen tag i mod børnefamilierne. 3

4 Mette Højgaard kan fra butikkens egen bake-off tilbyde kunderne friskbagt franskbrød, rugbrød, kanelstænger, Dagmartærter, som sælges fra et brødstativ ved indgangen til frugt- og grøntafdelingen. Omsætningsrekord i fakta fakta kunne i april fejre hele tre rekorder: 1. Den hidtil højeste omsætning inkl. moms. 2. App til smartphone rundede downloads. 3. Kæden fik sin hidtil højeste markedsandel på det samlede danske dagligvaremarked. Første med bake-off Souschef Mette Højgaard har ansvaret for produktion af friskbagt brød og kager i fakta Peter Bangsvej på Frederiksberg. Hvis det bliver en succes, vil fakta investere i bake-off i flere butikker pris. Omsætningen har været støt stigende, og den er nu tæt på det budgetterede mål. Butikken åbnede den 29. marts. Og siden har duften af brød, kanelstænger og Dagmartærter fra brødkurve på et stativ bredt sig i forområdet lige før den store og indbydende frugt- og grøntafdeling. - Kort tid efter åbningen bestilte en kunde mor- Fotos: Flemming Ladefoged Flere og flere discountbutikker satser nu også på at erobre yderligere markedsandele ved at tilbyde kunderne friskbagt brød fra egne ovne. Fakta har i foråret haft premiere på den første bake-off. Kunderne i den nye fakta på Peter Bangsvej på Frederiksberg skulle lige vænne sig til, at de også kunne købe friskbagte brød og kager til discount- Sammen med souschef Mette Højgaard gennemgår salgschef Orla Hansen salgsudviklingen i den nye bake-off i fakta Peter Bangsvej på Frederiksberg. 4 genbrød til 100 medarbejdere. Det viser, at kvaliteten og prisen er konkurrencedygtig, siger souschef Mette Højgaard, der generelt oplever, at kunderne er glade for at kunne købe friskbagt brød i butikken. Hun er den første i fakta-kæden, der høster erfaring med bake-off ens rytmer, rutiner og kundernes efterspørgsel på et sortiment bestående af 11 produkter. - Via nettet har jeg gennemført et hygiejnekursus. Det var nemt at gå til. Derudover har en medarbejder fra Schulstad givet mig oplæring i brug af bageovnen, fortæller Mette Højgaard, der også kan støtte sig til en manual og udkast til en bageplan. - Den største udfordring er at sikre, at der altid er en medarbejder i butikken, som kender rytmerne og rutinerne, siger Mette Højgaard. Brød og kager leveres dybfrosne fra Schulstad og Kohberg. Fra butikkens frostlager tages næste dags produktion ud til optøning aftenen før og det første hold brød sættes til bagning om morgenen. Udover testen af bake-off i fakta Peter Bangsvej er yderligere fire butikken udpeget til test. Det er Æbleøgade på Østerbro i København, Amagerbrogade Køge Landevej og Værløse.

5 Foto: Dagbladet Holstebro Brugsforeninger har succes med billig finansiering BLG har været med til at finansiere overtagelse af Spar i Mejdal, som den 10. maj genåbnede som Dagli Brugsen med uddeler Ulrik Troldborg. Han kom fra et job som uddeler i SuperBrugsen Læsø. Første fem år uden tab i Brugsforeningernes Låneforening: Samlet udlån på næsten 160 mio. kr. BLG presser pengeinstitutter Stigende interesse for lån hos Brugsforeningernes Låne- og Garantifond, som administreres af Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening Siden finanskrisen i 2008 har brugsforeningernes egen finansielle pengekasse spillet en stadig større rolle i et stadigt mere presset pengemarked. På den baggrund kunne Brugsforeningernes Låne- og Garantifond (BLG) i 2011 lægge næsten 1,1 mio. kr. til egenkapitalen, så den nu er oppe på knap 24 mio. kr. I det forgangne regnskabsår kunne BLG også fejre 25 års jubilæum og har ikke siden 2003 måtte nedskrive sin kapital i betydeligt omfang som følge af tab på udlån. Ved udgangen af marts i år havde BLG udlån og tilsagn om udlån for ca. 11 mio. kr. - Vi har hjulpet mange brugsforeninger, som ikke kunne opnå lån andre steder, siger formanden for BLG, Ole Kjærgaard og peger på foreninger som Fraugde, Ballen og Stauning. Senest har BLG været med til at finansiere et opkøb hos Detail Nord A/S (ejet af SuperBrugsen i Dronninglund, Svenstrup, Vester Hassing, Mårslet og Vinderup samt Dagli Brugsen Virklund). Selskabet har overtaget en Spar butik i Mejdal ved Holstebro og omdannet den til Dagli Brugsen. Interessen for finansiering via BLG var i de gode tider op til finanskrisen faldende. Men siden har bankerne været mindre konkurrencedygtige på pris, og realkreditinstitutterne har strammet kreditvurderingerne. - Nu er efterspørgslen på finansiering til brugsforeningerne noget højere, da mulighederne for at få finansieret sine planer af normale kanaler ikke længere er så gode, siger Ole Kjærgaard. BLG har også vist sig at være en god løftestang i forhold til at opnå bedre finansieringsvilkår hos lokale pengeinstitutter. - Vi har oplevet, at et lånetilbud fra BLG har været årsag til, at der pludselig bliver tilbudt lån til samme lave rente. Det viser, at banker og sparekasser stadig kan presses til en gunstigere rente på lånekapital, når blot de bliver udsat for konkurrence, siger Ole Kjærgaard. BLG har fastsat renten til 3,5 pct. i Løbetiden er normalt fem år, men kan i visse tilfælde forlænges til 10 år. Og i helt særlige situationer kan der bevilges afdragsfrihed. Brugsforeningernes Låne- og Garantfond administreres af Brugsforeningernes Arbejdsgiveforening. Den har eksisteret i 26 år og bevilger lån på realkreditlignende vilkår. Brugsforeningernes låneforening er for fem år siden dannet af de selvstændige brugsforeninger. I bestyrelsen sidder repræsentanter for de tre kædeforeninger; SBK, LDK og DSB. Foreningen bevilger lån på vilkår svarende til pengeinstitutter. Brugsforeningerne kan i år fejre fem års jubilæum for et økonomisk samarbejde om at rejse billig lånekapital. Det sker ved at garantere med 0,05 pct. af den enkelte brugsforenings årlige omsætning. Siden Brugsforeningernes Låneforening blev stiftet for fem år siden har den udbygget en samlet lånemasse på næsten 160 mio. kr. opgjort ved udgangen af årets første kvartal. Endnu har låneforeningen ikke haft tab på sine engagementer, hvad der blev fremhævet på låneforeningens nyligt afholdte generalforsamling. Her kunne foreningens sekretær og bogholder Niels Kristoffersen, der er formand for Dagli Brugsen Breum, også med et glimt i øjet berette om, at foreningens hidtil største fadæse var en kollektiv rykkerskrivelse til en håndfuld foreninger, som ikke havde overholdt betalingsfristen på en termin. Men alle pengene kom dog i kassen ledsaget af en kritik fra en enkelt forening om at forbryde sig mod bankhemmeligheden. - Ophævelsen af lukkeloven og øgede afgifter på øl og vin vil flytte salg fra mindre til større butikker. Og afgiften har allerede sat sit præg på handlen i Syddanmark, hvor mange butikker er hårdt presset på økonomien. Det vil for første gang kunne føre til tab i låneforeningen, forudser uddeler Hans Larsen, SuperBrugsen Fensmark. Han har været formand for låneforeningen i de fem år frem til generelforsamlingen den 1. maj, hvor direktør Leo Cordua, Asnæs og omegns brugsforening, blev valgt som ny formand. For at ruste sig til eventuelle tab på udlån er det låneforeningens ambition at sætte renten op, så den kommer tættere på markedsniveau. Den øgede rentemarginal skal udbygge låneforeningens økonomiske stødpude. Egenkapitalen i låneforeningen er på 22,5 mio. kr. og overskuddet i 2011 blev på kr. før skat. 5

6 jobnyt Butikschef Fakta Odder Kontakt: Salgschef Jens Jørgen Jensen tlf Butiksmedarbejder, deltid Fakta Glostrup Kontakt: Butikschef Tommy mail: Fakta Herlev, Dildhaven Kontakt: Butikschef Bendt Aagaard mail: Fakta Fåborg Kontakt: Butikschef Bjarne Christoffersen mail: Butiksmedarbejder, fuldtid Fakta Herlev, Dildhaven Kontakt: Butikschef Bendt Aagaard mail: Delikatesseelev Kvickly Vordingborg Kontakt: Slagtermester Peter Sørensen tlf Salgsassistent: Bake off SuperBrugsen Assens Kontakt: Uddeler Martin Jørgensen tlf Salgsassistent: Tekstil Kvickly Slotscentret Kontakt: Tekstilchef Pernille Lauritzen tlf Salgselev: Food SuperBrugsen Ans Kontakt: Uddeler Karsten Jespersen tlf SuperBrugsen Farsø Kontakt: Uddeler Mahmoud Abdallah tlf Kvickly Vordingborg Kontakt: Afdelingsleder Søren Jensen tlf SuperBrugsen Vejgård Kontakt: Uddeler Max Kristensen tlf Kvickly Nørrebro Ansøgningsfrist: Kontakt: Afdelingsleder Karsten Schaufuss tlf SuperBrugsen Hørning Kontakt: Souschef Charlotte Sørensen tlf SuperBrugsen Budolfi Ansøgningsfrist: Kontakt: Uddeler Michael Nørholm tlf Salgsleder: Allround Fakta Quick KBH S, Mozarts Plads Kontakt: Butikschef Majid Amghar tlf Fakta Nakskov Kontakt: Salgschef Claus Sørensen tlf Salgsleder: Frugt, grønt og blomster Kvickly Viby J. Ansøgningsfrist: Kontakt: Varehuschef Niels Hansen tlf Salgsleder: Tørvarer Kvickly Amager Kontakt: Souschef Claus Christensen tlf Servicemedarbejder, deltid: Allround SuperBrugsen Nr. Lyndelse Kontakt: Uddeler Karsten Nielsen tlf Fakta Herlev, Dildhaven Kontakt: Butikschef Bendt Aagaard mail: Butik.339@fakta.dk Fakta Langenæs Kontakt: Butikschef Jesper Thomsen tlf Fakta Roskilde Ansøgningsfrist: Kontakt: Butikschef Kenneth Petersen mail: Butik.330@fakta.dk Fakta Glostrup Kontakt: Butikschef Tommy mail: Butik.349@fakta.dk Servicemedarbejder, fuldtid: Allround Fakta Gilleleje, Smidstrup Kontakt: Butikschefen mail: Butik.454@fakta.dk Fakta Herlev, Dildhaven Kontakt: Butikschef Bendt Aagaard mail: Butik.339@fakta.dk Fakta Fredericia, Vejlevej Ansøgningsfrist: Kontakt: Butikschef Simon Christiansen mail: Butik.155@fakta.dk Fakta Hinnerup Kontakt: Butikschef Mogens Jakobsen tlf Slagterelev SuperBrugsen Vodskov Kontakt: Slagtermester Claus Hovaldt tlf SuperBrugsen Hammel Kontakt: Slagtermester Kasper Roed tlf Slagtermester Kvickly Nørresundby Kontakt: Varehuschef Kristian Wolsing tlf Slagtersvend Kvickly Frederiksværk Kontakt: Ferskvarechef Martin Tyrrell tlf Souschef Kvickly Vordingborg Kontakt: Varehuschef Anders Madsen tlf Fakta Nakskov Kontakt: Salgschef Claus Sørensen tlf Uddeler Dagli'Brugsen Roager Ansøgningsfrist: Kontakt: Salgschef Anker Meier tlf Dagli'Brugsen Stjær Kontakt: Salgschef Torben B. Andersen tlf Dagli'Brugsen Gårslev Kontakt: Salgschef Jack Hansen tlf Dagli'Brugsen Balling Kontakt: Salgschef Per Busk tlf Byggeleder: Ejendomme Kontakt: Teamchef, Byg Christian Beck Jørgensen tlf Jubilæum 25 års Navne 29. juni 2012 Ekspedient Maria Petersen, Speciallageret Albertslund Tørvarecenter. Udnævnelse 1. juni 2012 Souschef Jesper Lund, Coop Kvickly Viby J uddeler, Coop SuperBrugsen Birkerød. Salgsleder Mette Hyldahl, Coop Kvickly Hobro uddeler, Brf. Lokal- Brugsen Ålum. Nyt job 1. juni 2012 Uddeler Heidi Rubow Petersen, Brf. Dagli Brugsen Rømø uddeler, Coop Dagli Brugsen Taulov. Fagkonsulent Jimmi Laursen, Brød, Mejeri & Viktualier, Coop Danmark Food bagermester, Coop Kvickly Holstebro. Uddeler Vibeke Zimmermann, Brf. LokalBrugsen Ålum uddeler, Brf. Dagli Brugsen Rødding. 12. juni 2012 Varehuschef Qasiar Khan, Coop Kvickly Næstved salgschef, Fakta Kæden. Ansættelser 1. juni 2012 Lasse Gubbertsen, business controller, Fakta Kæden. Marlene Schioldan, Transition & Change Manager, Command Center, Coop IT. Nina Agerlin, Configuration Manager, IT-support, Coop IT. 4. juni 2012 Michael Pihl Hansen, kategorichef, Kød, Fisk & Fjerkræ, Coop Danmark Food. Pension 30. juni 2012 Systemudvikler Poul Rich Madsen, Coop IT. Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden har i år samlet set modtaget ,50 kroner fra de kunder i Coops kæder som har trykket på Velgørenhedsknappen. Flaskepant sender børn i skole Kunder i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Irma og Fakta, som har trykket på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaten, har givet flere børn i Somaliland mulighed for at komme i skole. I 2009 byggede Red Barnet skolen Shedaha i Marodijeh regionen i Somaliland. I dag går der knap 500 elever på skolen, hvor der er 10 lærer, men med midler fra Velgørenhedsknappen har Red Barnet nu bygget to nye lokaler, som netop er taget i brug, og som giver endnu flere børn mulighed for at komme i skole. Få mere at vide om skolen, se billeder derfra og læs hvad WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet ellers bruger pengene fra Velgørenhedsknappen til på

7 Foto: Lars Aarø Uddeler Thomas Rolighed er ikke nem at vælte omkuld men en stab af de rigtige medarbejdere på den rette plads viste, at de kunne holde uddelere vandret i luften, da butikken fredag morgen i sidste uge blev kåret som månedens butik i juni. Månedens butik i juni: Det kloge købmandskab i hjertet af Aarhus Cirka hver sjette butik i SuperBrugsen er blevet kåret som månedens butik, siden den eftertragtede pokal første gang blev overrakt til SuperBrugsen Thisted i oktober Og nu har uddeler Thomas Rolighed som den første præsteret at modtage trofæet for anden gang for sammen med et nyt team af medarbejdere at drive et købmandskab lidt ud over det sædvanlige. Den 31-årige uddeler kunne for to år siden juble sammen med sine medarbejdere i SuperBrugsen Skødstrup nord for Aarhus, da de fik overrakt pokalen af salgschef Henrik Nymark. På et morgenmøde fredag i sidste uge i Super- Brugsen Vesterbro Torv kunne Thomas Rolighed for anden gang modtage pokalen og sammen med sine medarbejdere fejre det gode købmandskab. Som ny uddeler i SuperBrugsen Skødstrup lykkedes det efter et par svære år at skabe balance i regnskabet ved at motivere medarbejdere til samarbejde og dermed styrke fællesskabet. Det var et opsigtsvækkende turnaround. Det er værdier, som uddeleren har taget med til SuperBrugsen Vesterbro Torv, hvor et vinderteam med stort engagement brænder for at skabe en økonomisk stærk fødevarebutik i hjertet af Aarhus. Kommunikation og mål Uddeler-opskriften er bl.a. kommunikation og synlige mål. - Thomas er god til at kommunikere klart og tydeligt, så medarbejdere ved, hvad der er en succes, siger salgschef Ole Ebdrup Andreasen. Sammen med pokalen overrakte han Coops nye ledelsesgrundlag, hvor en af de 16 ledelseskompetencer netop handler om kommunikation. Forud for kåringen havde salgschefen med rettidig omhu i kommunikationen besøgt sin anden butik i hjertet af Aarhus; SuperBrugsen Jægergårdsgade så de kunne være forberedt på kåringen som månedens butik på Vesterbro Torv. En titel som Jægergårdsgade også jagter. - Begge butikker har et team af medarbejdere, som er fantastisk dygtige til at drive det kloge købmandskab med et godt miks af centrale og lokale kampagner, siger salgschefen, som drømmer om flere SuperBrugser i Danmarks andenstørste by. SuperBrugsen Vesterbro Torv kunne 31. marts i fjor holde indvielsesfest efter en omfattende udvidelse og modernisering. Butikken blev udvidet med 500 til salgskvadratmeter. Både i 2011 og 2011 har butikken oplevet markant vækst. På det seneste halvandet år har butikken ligget over budget. Butikken er kendt for et stort salg af økologiske varer og altid et godt tilbud til kunden. Souschef Matti Knudsen og tørvarechef Lars Syska driver et stort varepres gennem butikken, mens salgsleder Hanne Mogensen sikrer et højt bundniveau i form automanisk disponering og servicegrad. I frugt- og grøntafdelingen er Peter Lystrup salgslederen, som driver en af kædens største afdelinger målt på andel af den samlede omsætning. Nøgleordene er kvalitet, friskhed og tilbud. I online udgave af Mit Coop Inside kan du læse hvilke kriterier salgschef Ole Ebdrup Andreasen har lagt vægt på, da han nominerede SuperBrugsen Vesterbro Torv som månedens butik i juni. I onlineudgaven, som du finder på CoopNet/ nyheder, kan du også se en video fra kåringen fredag morgen. Når du først har klikket dig ind på onlineudgaven, kan du via søgefunktionen finde artikler fra kåringen af månedens butik i Vinderup, Malling, Spentrup, Hasle og Stenlille. 7

8 FDB: Forbrugere og supermarkeder skal sammen nedbringe madspildet Ved fælles hjælp kan forbrugere og supermarkeder nedbringe madspildet i Danmark. Det mener FDB, som sender denne appel til forbrugerne: Hvorfor vælge mælken med seks dages holdbarhed, hvis mælken alligevel skal bruges i dag og i morgen? Ifølge en repræsentativ FDB-analyse blandt personer vil 71 procent vælge en liter mælk med seks dage til udløbsdato frem for mælk med kortere udløbsdato, selv om mælken skal bruges dagen efter. Kun cirka 10 procent af forbrugerne vil vælge mælken med to dages holdbarhed, hvis den skal bruges dagen efter. Og det er med til at skabe spild i supermarkedet. Organisationen Stop Spild af Mad opfordrer supermarkederne til at lave særlige mad til i dag - områder med varer, som nærmer sig udløbsdatoen, så kunderne nemt og hurtigt kan finde varerne. Sådan en ordning har Irma haft siden november i fjor, hvad der har reduceret madspildet med 30 pct. i forhold til samme periode året før. Ferskvarer med dato tæt på udløb samles i en køler. Tilsvarende samles tørvarer i fx en kundevogn. Varerne prismærkes med en rød etiket og sælges til halv pris. - Ved at sætte fokus på madspild har vi opnået et par sidegevinster. For det første sparer butikkerne penge på affaldshåndtering, og for det andet har vi fået en bedre scanningsdisciplin på udsmid - Masser af brød, frugt, grønt og mælkeprodukter ender desværre i supermarkedernes containere, fordi mange af os går efter de friskeste varer. Der er brug for, at supermarkederne, producenter og forbrugerne bliver bedre til at arbejde sammen og anerkende, at de er fælles om at dele ansvaret for madspild, siger programchef for klima og miljø i FDB, Signe Didde Frese. I hjemmene smider vi fem gange mere mad i skraldespanden end supermarkederne, viser beregninger fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet. Årlig ryger cirka ton mad ud, hvilket svarer til cirka 63 kg mad per borger i Danmark om året. Bagest i Irma Værløse står en køler og en hylde med varer, som kun har et begrænset antal salgsdage. Flere af varerne sælges til halv pris, og det får hver morgen de faste kunder til at tjekke dagens ekstra nedsatte varer. De fleste varer i boksen og på hylden bliver solgt og dermed undgår souschef Preben Troust at fylde containerne med datooverskredne varer. Butikken har ansat en servicemedarbejder, der som sin primære opgave et par gange om ugen gennemgår sortimentet for varer med dato tæt på udløb. Irma har reduceret madspild med 30 pct. af varer, hvilket gør den automatiske disponering endnu mere præcis, siger direktør Jan Larsen, Irma. Selv om kunderne kan gøre et madkup til halv pris, er det ikke gået ud over salget af varer til normalpris: - Det er en vindersag for butikkens bundlinie, miljøet og kunderne, siger Jan Larsen. Og for butikkerne er der gået sport i at være bedst til at reducere madspildet. På info-skærme i frokoststuerne kan medarbejdere løbende følge hvem der er med i madspildsligaen. For tiden ligger Irma Frederikssund i front. - Det er svært at ændre holdninger og adfærd. Men vores fokus på madspild har været en stor succes, da det er et af de økonomiske nøgletal, som vi kan gøre noget ved, siger Jan Larsen. Fotos: Flemming Ladefoged Sådan undgår du at smide mad ud Planlæg dine indkøb hjemmefra, og lav en indkøbsseddel, så du undgår overflødige impulskøb. Skab overblik ved at lave en madplan. Køb ind med hovedet og ikke med maven. Vær sikker på, at du får brugt og spist al maden, inden du falder for mængderabatter. Når du skal bruge og spise maden samme dag, kan du altid købe de fødevarer, der er tættest på udløbsdatoen. Tænk over portionsstørrelser, inden du laver mad. Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter. Gem madrester i køleskabet eller frys ned - brug etiketter med dato og indhold. Skær altid emballagen op for at få de sidste madrester ud. Hold orden i køleskabet: Lad de ældste varer stå forrest. Kilde: Stop Spild af Mad. Madspild: Vind en ipad for bedste ide FDB s Grønne Idépris sætter i år spot på madspild. Spildet koster hvert år butikker og forbrugere millioner af kroner. Frem til mandag den 11. juni kan alle medarbejdere i Coop deltage i en konkurrence om at vinde en ipad og kr. til personalekassen. Send din ide til Et ekspertpanel vurderer derefter alle idéer. Der er præmier til de tre bedste idéer. Til inspiration bringer Mit Coop Inside et par ideer. Emma Marie Severin Hansen, Kvickly Nexø: Som aflæst på FDB's diagram, viser det, at brød er den tredjestørste kilde til tabt omsætning grundet madspild. I min butik, Kvickly Nexø, sender vi alt brødet fra vores bager, som skal smides ud op til Joboland (forlystelses-/ dyrepark) og brødet bliver anvendt som foder til dyrene. Dette sikrer dyrene en "luksuskost" samt et økonomisk boost for vores forlystelses-/dyrepark, da parken ikke skal bruge den ekstra udgift på dyrefoder. Dermed er man også med til at støtte lokalsamfundet! Rene Hoxer, Dagli Brugsen Frøstrup (udsnit af idé): Vores fokus nummer 1 er at undgå udsmid. Det gør vi ved at sætte varen ned i pris, før den bliver for gammel. Det er jo bedre at få 5 kr. for en varer, end ikke at få 1 kr. for varen. Hvis vi har et stort parti af den samme vare, som kan blive svær at komme af med, har vi lavet en sms-ordning med over 200 mobilnumre, som vi kan sende en sms ud til. Så kan vi skrive, at vi har et parti varer med udløbsdato den dag til et vist antal kroner. Læs online: Kvickly klar til Fødevarbanken og Coop med i containeranalyse.